Indsatskatalog. Forebyggelsestilbud i Sundhedscentret, Sundhedslovens 119.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatskatalog. Forebyggelsestilbud i Sundhedscentret, Sundhedslovens 119."

Transkript

1 Indsatskatal Forebyggelsestilbud i Sundhedscentret, Sundhedslovens 119. Godkendt i Sundhedsudvalget 13. December

2 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning Baggrund Formål Oversigt over forebyggelsestilbud Arbejdsgange Generisk behovsvurdering Indsatskatalets tilgængelighed Godkendelse revision Forebyggelsestilbud til alle borgere Alkohol... 8 Alkoholsamtale (I) Tobaksafvænning... 8 Rygestop (G/I)... 8 Rygestop fitness (G) Forebyggelsestilbud til borgere i specifikke målgrupper Koordinering opfølgning Afklarende samtale (I) Opfølgende samtale (I) Forløbskoordination (I) Sygdomsmestring Kræft (G/I) KOL (G/I) Diabetes (G/I) Hjertekarsygdom (G/I) Leddegigt (G) Angst depression (G) Kroniske smerter (G) Kronisk sygdom (G) Fysisk træning Træningsopstart (I) Fysisk træning (G) Træningsvejledning (I) Ernæringsindsats Indledende vurdering (I) Sunde madvaner (G/I) Diætvejledning (G/I) Praktisk madlavning (G) Mental Sundhed Visiterende samtale (I) Accept af helbredssituation (G/I) Mindfulness (G) Kræftrådgivning (I) Litteraturliste Litteraturliste Borger, Beskæftigelse Sundhed 2

3 1.0 Indledning 1.1 Baggrund Ifølge Sundhedslovens 119 har kommunen ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis samt etablere forebyggende sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Ifølge Sønderborg Kommunes sundhedspolitik (1) arbejdes der i kommunen ud fra en bred forståelse af sundhed. Sundhed er mere end fravær af sygdom; det handler om fysisk, psykisk socialt velvære. Ifølge sundhedspolitikken er de overordnede mål bl.a. at sikre adgang til sundhedsfremmende forebyggende tilbud med fokus på livsstilsfaktorer mestring samt at tilbyde indsatser til borgere med kronisk sygdom med fokus på at håndtere borgerens konkrete livssituation. Borgerne har forskellige behov, nle har behov for ét konkret forebyggelsestilbud, mens andre har behov for flere forebyggelsestilbud, der skal overvejes koordineres i en sammenhæng. Forebyggelsestilbud har et rehabiliterende sigte (2) der er derfor behov for at kunne tilrettelægge borgerens forløb individuelt med udgangspunkt i borgerens funktions- mestringsevne, behov, ressourcer motivation (3). Den individuelle tilrettelæggelse tilgodeser så mennesker med sammensatte problemstillinger, som fx multisygdom, begrænset funktionsevne samt vedvarende eller tilbagevendende behov for understøttende forebyggelsestilbud. Den individuelle tilrettelæggelse giver fx mulighed for at sammensætte forløbet ud fra borgerens specifikke problemstillinger, at tilbyde opfølgning undervejs med mulighed for at korrigere handleplan /eller mål at forløbet strækkes over tid. I opfølgningen på borgerens forløb er der så fokus på borgere med tilbagevendende behov, der kan have gavn af et nyt tilbud (4). Der vil ligeledes være særligt sårbare borgere, der sideløbende med de kommunale forebyggelsestilbud har kontakt til andre samarbejdspartnere som fx almen praksis, sygehus eller andre kommunale enheder. Forløbet er her sjældent lineært der kan derfor være behov for en eventuel koordinering i forhold til borgerens øvrige kontakter på tværs af kommunale forvaltninger /eller sektorer med henblik på at skabe sammenhængende forløb (4). Indsatskatalet for forebyggelsestilbud i Sundhedscentret er udarbejdet således, at der, foruden ovenstående, er sikret en sammenhæng til; krav indsatser som indgår i sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark Sønderborg Kommune tværsektorielle forløbsprrammer i Region Syddanmark fra Sundhedsstyrelsens forløbsprram for rehabilitering palliation af kræftpatienter (5) Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder Anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, udgivet juni 2016 (4). Foruden indsatskatalet er der endvidere udarbejdet en kvalitetsstandard et teoretisk grundlag pædagisk praksis for forebyggelsesindsatserne. 1 Der findes aktuelt 4 forløbsprrammer for mennesker med KOL, diabetes, hjertesygdom rygsygdom. Det er aftalt, i regi af sundhedsaftalen , at de 4 eksisterende revideres at der udarbejdes nye forløbsprrammer for mennesker med leddegigt depression. Det første reviderede forløbsprram for mennesker med KOL forventes implementeret 1. halvår Borger, Beskæftigelse Sundhed 3

4 1.2 Formål Formålet med udarbejdelsen af indsatskatalet er at konkretisere kvalitetsstandardens indsatser yderligere. Indsatskatalet udgør en komplet beskrivelse af forebyggelsestilbud jf. Sundhedslovens 119, som Sundhedscentret leverer. 1.3 Oversigt over forebyggelsestilbud Sundhedscentrets forebyggelsestilbud omfatter: åbne forebyggelsestilbud for alle borgere, fx tilbud ift. tobak alkohol forebyggelsestilbud for specifikke målgrupper, fx tilbud ift. kronisk sygdom, kræft samt risiko for udvikling af livsstilssygdom. De åbne forebyggelsestilbud er generiske forebyggelsestilbud for specifikke målgrupper kan omfatte både generiske sygdomsspecifikke tilbud. For begge typer tilbud gælder, at målgruppen omfatter borgere fra 18 år i enkelte tilbud kan så omfatte unge fra undervisningspligtens ophør. Forebyggelsestilbud kan foregå i grupper /eller individuelt ud fra en sundhedsfaglig vurdering af den enkelte borgers behov. Som udgangspunkt tilbydes gruppebaserede indsatser til borgere, der kan indgå i et fællesskab individuelle indsatser tilbydes borgere, hvor det ud fra en faglig vurdering skønnes hensigtsmæssigt nødvendigt for, at borgeren kan opnå de individuelle fastsatte mål for forløbet. Herudover kan der fx tilknyttes forløbskoordination som selvstændig indsats til sårbare borgere med behov for udvidet psykosocial støtte til fx at kunne indgå i gruppebaserede indsatser. Forebyggelsestilbud kan omfatte: afklarende, koordinerende opfølgende samtaler tobaksafvænning samtaler om alkohol sygdomsmestring fysisk træning ernæringsindsats mental sundhed. Borger, Beskæftigelse Sundhed 4

5 1.4 Arbejdsgange Flowdiagrammet viser et billede af borgerens forløb i Sundhedscentret: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 (Fase7) Henvisning/ henvendelse: Borger Praktiserende læge Sygehus Kommunale enheder/forvalt ninger Vurdering Vurdering af om kriterier er opfyldt. Egen indsats Eksterne aktører Kommunale enheder forvaltninger (anden eller parallel indsats) Afklarende samtale Vurdering af funktionsevne, mestringsevne, motivation parathed. Individuel plan for rehabiliteringsforløbet udarbejdes sammen med borger. Visiterede forebyggelses tilbud: Fysisk træning Mental sundhed Sygdomsmestring Ernæringsindsats Afslutningssamtale Fokus på fastholdelse af livsstilsændringer efter rehabiliteringsforløbet er afsluttet. Afdækning af behov for opfølgning efter endt forløb. Opfølgningssamtale Fokus på fortsat fastholdelse af livsstilsændringer efter afslutning af rehabiliteringsforløbet. Øget eller bevaret funktionsevne, mestringsevne livskvalitet. Opfølgende samtaler Koordinering, opfølgning evt. justering af borgerens plan. Fastholdelse af motivation under forløbet. Eksterne aktører Patientforeninger Frivillige foreninger Fitnesscenter Foreningsliv Selvtræning AOF Netværks-dannelse Andet Åbne forebyggelsestilbud: Alkoholsamtale Tobaksafvænning Generisk behovsvurdering Med henblik på at få et samlet billede af borgerens helbredstilstand rehabiliteringsbehov dermed sikre en individuel tilrettelæggelse af borgerens forløb, anvendes Samtalehjulet - et ICF-baseret sundhedspædagisk redskab til borgere med kronisk sygdom, udviklet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Marselisborgcentret. Redskabet kan anvendes generisk på tværs af målgrupper giver borgeren den sundhedsprofessionelle et overblik over samtalens indhold. Samtalehjulet afdækker de vigtigste problemområder, hvor borgeren føler sig udfordret kommer hele vejen rundt i forhold til ICF s komponenter. Hermed sikres en helhedsorienteret tilgang i forhold til afdækning af behov, motivation vurdering af ressourcer hos den enkelte borger. De tilhørende hjælpekort til samtalehjulet afdækker borgerens oplevelse af mestring handlekompetence eller udfordringer i forhold til samme (6). Borger, Beskæftigelse Sundhed 5

6 Samtalehjul hjælpekort: Ønsker forventninger Socialt liv arbejdsliv Aktviteter i hverdagen Livsstil trivsel Støtte kontakt Krop energi Motivation Afklaring parathed Ønsker, håb drømme Arbejde Aktiviteter der gør mig glad Samvær med andre Religion, tro åndsliv Bevæge sig omkring Udføre daglige rutiner Håndtering af stress Tage beslutninger Kostvaner Rygevaner Alkoholvaner Motionsvaner Trivsel Varetagelse af egen behandling Kontakt til andre Familie pårørende Sundhedspersonale Støtte fra det offentlige Energi handlekraft Personlighed Håndtere egne følelser Opfattelse af sig selv tid Vægtregulering Oplevelse af smerter Åndedræt hjerte Søvn Seksualfunktioner Borger, Beskæftigelse Sundhed 6

7 Med udgangspunkt i afdækning af borgerens funktions- mestringsevne, behov, motivation ressourcer, stratificeres borgeren indenfor gruppe A, B, C eller D. Hver gruppe definerer en målgruppe med hver sit behov for indsatser: gruppe A: Ingen indsats udover generel koordinering gruppe B: Let indsats (behov for let støtte) gruppe C: Moderat indsats (behov for erhvervelse af handlekompetencer med moderat støtte undervejs) gruppe D: Udvidet indsats med behov for forløbskoordination (leverancer fra flere forvaltninger) (5). 1.6 Indsatskatalets tilgængelighed Indsatskatalet formidles til borgere, samarbejdspartnere, politikere samt andre interessenter på kommunens hjemmeside sonderborgkommune.dk. Indsatskatalet vil endvidere danne baggrund for informationsmaterialet om kommunens forebyggelsesindsatser på sundhed.dk. har ophavsretten til beskrivelserne af indsatsernes indhold. 1.7 Godkendelse revision Indsatskatalet er godkendt af Sundhedsudvalget den xx.xx.xxxx. Revision af det samlede indsatskatal foretages ved behov, d mindst en gang årligt. Lederen af Sundhedscentret er ansvarlig. Borger, Beskæftigelse Sundhed 7

8 2.0 Forebyggelsestilbud til alle borgere 2.1 Alkohol Alkoholsamtale (I) 1. Titel Alkoholsamtale. har et ønske om at ændre alkoholvaner er pårørende til én, der drikker for meget. 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne alkoholvaner at borgeren tilegner sig viden redskaber i forhold til at ændre alkoholvaner at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende alkoholvaner - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Individuelle samtaler med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det omhandler emner som: screening ift. alkoholforbrug alkoholens betydning for den enkelte alkoholens betydning for helbred omgivelser motivation for ændring af alkoholvaner redskaber til at ændre alkoholvaner individuel mål plan for at ændre alkoholvaner håndtering af egen situation som pårørende til én der drikker for meget. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold samtaler kan foregå anonymt Løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 3 timer. 2.2 Tobaksafvænning Rygestop (G/I) 1. Titel Rygestop. ryger. Borger, Beskæftigelse Sundhed 8

9 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne rygevaner at borgeren tilegner sig viden redskaber til hvordan den enkelte kan blive røg- nikotinfri at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber omhandlende rygestop - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Kort indledende samtale. Samtalen indeholder emner som: ønsker forventninger motivation forberedelse til rygestopforløb aftaler omkring det videre forløb. Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det omhandler emner som: rygeprofil, rygevaner motivation nikotin, afhængighed, rygestopmedicin individuel plan rygestop håndtering af abstinenser, rygetrang helbredsfordele rygning følelser, livskvalitet, hygge belønning festrygning, ny livsstil, motion kostjusteringer nedtrapning af nikotinprodukter fastholdelse af rygestop risikosituationer. der foretages relevante målinger efter behov indsatsen dokumenteres i Vitae Suite indsatsen indberettes til Rygestopbasen. 6. Praktiske forhold kort indledende samtale foregår pr. telefon indsatsen er tilrettelagt ud fra Rygestopkonsulenternes koncept indsatsen varetages af uddannet rygestoprådgiver gruppestørrelse: max 12 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: kort indledende samtale: 0,25 time 6 gruppemøder, heraf o 2 gruppemøder: 2,5 time pr. gang o 2 gruppemøder: 2 timer pr. gang o 2 gruppemøder: 1,5 time pr. gang Standardtidsramme, individuel indsats: kort indledende samtale: 0,25 time 3 timer. Borger, Beskæftigelse Sundhed 9

10 Rygestop fitness (G) 1. Titel Rygestop. ryger er motiveret for at kombinere rygestop med fitness som ud fra en sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne helbredsforhold, ikke har behov for superviseret fysisk træning. 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne rygevaner at borgeren tilegner sig viden redskaber til hvordan den enkelte kan blive røg- nikotinfri at borgeren får øget velvære gennem fitness støttes i at flytte fokus, få mere energi forebygge vægtøgning ved rygestop at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber omhandlende rygestop fitness - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Kort indledende samtale. Samtalen indeholder emner som: ønsker forventninger motivation afdækning af helbred ift. deltagelse i fitness forberedelse til rygestopforløb aftaler omkring det videre forløb. Gruppemøder med oplæg. Oplæggene tager udgangspunkt i gruppens behov. Det omhandler emner som: rygeprofil, rygevaner motivation nikotin, afhængighed, rygestopmedicin individuel plan rygestop håndtering af abstinenser, rygetrang helbredsfordele rygning følelser, livskvalitet, hygge belønning festrygning, din nye livsstil, motion kostjusteringer nedtrapning af nikotinprodukter fastholdelse af rygestop risikosituationer. Herefter gruppebaseret fitness, som omhandler instruktion afprøvning af forskellige former for aktiviteter indendørs /eller udendørs: konditionstræning styrketræning lege afspænding foreningsliv mm. En del af vejledningen i ovenstående emner vedr. rygestop vil foregå Borger, Beskæftigelse Sundhed 10

11 undervejs i den gruppebaserede fitness. der foretages relevante målinger efter behov indsatsen dokumenteres i Vitae Suite indsatsen indberettes til Rygestopbasen. 6. Praktiske forhold kort indledende samtale foregår pr. telefon indsatsen er tilrettelagt ud fra Rygestopkonsulenternes koncept indsatsen varetages af uddannet rygestoprådgiver gruppestørrelse: Max 10 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: kort indledende samtale: 0,25 time 6 gruppemøder: 1,5 time pr. gang 6 gange fitness: 1 time pr. gang. Borger, Beskæftigelse Sundhed 11

12 3.0 Forebyggelsestilbud til borgere i specifikke målgrupper 3.1 Koordinering opfølgning Afklarende samtale (I) 1. Titel Afklarende samtale. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i funktions- /eller mestringsevne, herunder evnen til at varetage egen sundhed har potentiale for at udvikle funktions/eller mestringsevnen. 3. Formål at vurdere borgerens funktionsevne, mestringsevne udviklingspotentiale at opnå en fælles forståelse af forventninger til forebyggelsestilbud, herunder de individuelle målsætninger at tage stilling til behov for forebyggelsestilbud at sikre overordnet koordination i borgerens forløb. 4. Indsatsens indhold Individuel samtale med henblik på: vurdering af funktionsevne ressourcer afklaring af sygdomssituation hverdagsliv i relation til sygdom rehabilitering risikofaktorer behovsafdækning stratificering stillingtagen til behov - niveau ift. tilbud udarbejdelse af individuel plan afklaring af behov for koordinering med andre sektorer. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold den sundhedsprofessionelle, der varetager den afklarende samtale, fungerer som koordinator for borgeren i forløbet løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 1 time. Borger, Beskæftigelse Sundhed 12

13 Opfølgende samtale (I) 1. Titel Opfølgende samtale. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom har fået en afklarende samtale visiteres til et eller flere forebyggelsestilbud i Sundhedscentret. 3. Formål at sikre overordnet koordinering opfølgning i forbindelse med forebyggelsestilbud i Sundhedscentret at sikre justering/tilpasning af borgerens individuelle plan at fastholde borgers motivation under forløbet at sikre motivere til fastholdelse af livsstilsændringer efter endt forløb. 4. Indsatsens indhold Individuel samtale med henblik på: generel koordinering opfølgning på forløbet, herunder justering af borgerens individuelle plan /eller mål at fremme motivation for forandring ift. til livsstilsændringer udslusning netværksdannelse afslutning af borgerens forløb afdækning af behov for opfølgning efter endt forløb opfølgning efter endt forløb. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold afslutningssamtale opfølgning efter endt forløb kan efter faglig vurdering ske pr. telefon eller ved fremmøde eventuel opfølgning efter endt forløb planlægges ud fra den enkelte borgers behov for opfølgning på forskellige elementer i det samlede forløb opfølgning efter endt forløb sker efter faglig vurdering, fx efter 14 dage, 1 /eller 3 måneder løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: generel koordination opfølgning på forløbet: 0,5 time afslutningssamtale: 0,75 time opfølgning efter endt forløb: 0,25-0,75 time. Borger, Beskæftigelse Sundhed 13

14 Forløbskoordination (I) 1. Titel Forløbskoordination. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom har fået en afklarende samtale er stratificeret til gruppe C3 eller gruppe D, med behov for en udvidet indsats med forløbskoordination. 3. Formål at optimere komplekse borgerforløb sikre overordnet koordination ift. borgerens samlede forløb at sikre afklaring parathed ift. koordinering af deltagelse i eventuelle forebyggelsestilbud i Sundhedscentret at sikre afklaring af behov for afslutning i Sundhedscentrets regi /eller viderehenvisning til andre aktører 4. Indsatsens indhold Faglig vurdering af behov for forløbskoordination sker i den afklarende samtale aftales i samarbejde med borger. Forløbskoordination indeholder emner som: inddragelse af pårørende relevante interne/eksterne samarbejdspartnere aktører i den videre plan koordinering af borgerforløb imellem Sundhedscentret interne eksterne samarbejdspartnere/aktører afklaring af parathed motivation ift. deltagelse i forebyggelsestilbud i Sundhedscentret i samarbejde med andre instanser ud fra tilgangen hver ting til sin tid udvidet psykosocial støtte til sårbare borgere i indsatser i Sundhedscentret vurdering af behov for viderehenvisning til udredning/behandling i andet regi vurdering af behov for afslutning der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 2 timer. Borger, Beskæftigelse Sundhed 14

15 3.2 Sygdomsmestring Kræft (G/I) 1. Titel Kræft. har eller har haft kræft føler sig udfordrede ift. at håndtere hverdagens udfordringer med kræft har brug for ny viden /eller erfaringsudveksling med andre omkring kræft. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i sygdommen bliver bevidst om egne udfordringer ift. at have kræft at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer med kræft at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende kræft - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det kan omhandle emner som: bivirkninger senfølger risikofaktorer psykiske reaktioner sociale arbejdsmæssige forhold betydningen af en god ernæringstilstand betydningen af fysisk aktivitet træning hverdagslivet med kræft. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold grupper sammensættes på tværs af borgere med forskellige kræftdiagnoser gruppestørrelse: Max 12 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: 5 gruppemøder: 1,5 time pr. gang Standardtidsramme, individuel indsats: 3 timer. Borger, Beskæftigelse Sundhed 15

16 KOL (G/I) 1. Titel KOL. har kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) føler sig udfordrede ift. at håndtere hverdagens udfordringer med KOL har brug for ny viden /eller erfaringsudveksling med andre omkring KOL. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i sygdommen bliver bevidst om egne udfordringer ift. at have KOL at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer med KOL at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende KOL - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det kan omhandle emner som: sygdomsforståelse sygdomsforværring risikofaktorer psyko-sociale forhold medicinhåndtering betydningen af en god ernæringstilstand betydningen af fysisk aktivitet træning hverdagslivet med KOL. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold gruppestørrelse: Max 12 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: 5 gruppemøder: 1,5 time pr. gang Standardtidsramme, individuel indsats: 3 timer. Diabetes (G/I) 1. Titel Diabetes. har type 2 diabetes Borger, Beskæftigelse Sundhed 16

17 føler sig udfordrede ift. at håndtere hverdagens udfordringer med diabetes har brug for ny viden /eller erfaringsudveksling med andre omkring diabetes. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i sygdommen bliver bevidst om egne udfordringer ift. at have type 2 diabetes at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer med type 2 diabetes at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende type 2 diabetes - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det kan omhandle emner som: sygdomsforståelse sygdomsforværring risikofaktorer psyko-sociale forhold medicinhåndtering betydningen af en god ernæringstilstand betydningen af fysisk aktivitet træning hverdagslivet med diabetes. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold gruppestørrelse: Max 12 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: 5 gruppemøder: 1,5 time pr. gang Standardtidsramme, individuel indsats: 3 timer. Hjertekarsygdom (G/I) 1. Titel Hjertekarsygdom. har åreforkalkningsbetinget hjertekarsygdom, hjerteinsufficiens eller er klapopererede føler sig udfordrede ift. at håndtere hverdagens udfordringer med hjertekarsygdom har brug for ny viden /eller erfaringsudveksling med andre omkring hjertekarsygdom. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i sygdommen bliver bevidst om Borger, Beskæftigelse Sundhed 17

18 egne udfordringer ift. at have hjertekarsygdom at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer med hjertekarsygdom at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende hjertekarsygdom - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det kan omhandle emner som: sygdomsforståelse sygdomsforværring risikofaktorer psyko-sociale forhold medicinhåndtering betydningen af en god ernæringstilstand betydningen af fysisk aktivitet træning hverdagslivet med hjertekarsygdom. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold gruppestørrelse: Max 12 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: 5 gruppemøder: 1,5 time pr. gang Standardtidsramme, individuel indsats: 3 timer. Leddegigt (G) 1. Titel Lev et godt liv med leddegigt. har leddegigt føler sig udfordrede ift. at håndtere hverdagens udfordringer med leddegigt har brug for ny viden /eller erfaringsudveksling med andre omkring leddegigt. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i sygdommen bliver bevidst om egne udfordringer ift. at have leddegigt at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer med leddegigt at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende leddegigt - i eget hverdagsliv. Borger, Beskæftigelse Sundhed 18

19 4. Indsatsens indhold Kort indledende samtale. Samtalen indeholder emner som: information om Lev et godt liv med leddegigt mødegange datoer afklaring af motivation tilbagemelding på om borger tilbydes en plads. Herefter gruppemøder med oplæg. Det omhandler emner som: min krop har leddegigt mad det gode sociale liv balance mellem aktivitet hvile kronisk sygdom selvværd et åbent møde. 6. Praktiske forhold kort indledende samtale foregår pr. telefon varetages af gruppemøder foregår i lokaler i Aabenraa Kommune varetages af sundhedsprofessionelle fra Aabenraa Kommune Gråsten Gigthospital samt frivillige mentorer, der selv har leddegigt kursusafgiften betales af gruppestørrelse: Max 14 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: kort indledende samtale: 0,25 time 5 gruppemøder: 3 timer pr. gang. Angst depression (G) 1. Titel Lær at tackle angst depression. har diagnosticeret angst /eller depression har selvvurderede symptomer på angst /eller depression er pårørende til ovennævnte. 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne udfordringer ift. det at have angst eller depression at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere angst eller depression at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende angst eller depression - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Indledende samtale. Samtalen indeholder emner som: information om Lær at tackle angst depression Borger, Beskæftigelse Sundhed 19

20 generelt om borgers aktuelle situation afklaring af motivation symptomer på angst depression tilbagemelding på om borger tilbydes en plads information om behandling aftaler omkring det videre forløb. Herefter gruppemøder med oplæg. Det omhandler emner som: håndtering af symptomer, som fx træthed, tristhed uro triggere advarselssignaler for tilbagefald håndtering af angst depression muskelafspænding bedre kommunikation at spise sundt samarbejde med sundhedsvæsenet fysisk aktivitets betydning for humøret forebyggelsesstrategier humørdagb handleplaner problemløsning. spørgeskema fra Komiteen for Sundhedsoplysning 6. Praktiske forhold obligatorisk indledende samtale foregår ved fremmøde varetages af koordinator for Lær at tackle-kurser gruppemøder varetages af 2 certificerede instruktører, der er uddannet af Komiteen for Sundhedsoplysning gruppestørrelse: Max 14 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: Indledende samtale: 0,75 time. 7 gruppemøder: 2,5 timer pr. gang. Kroniske smerter (G) 1. Titel Lær at tackle kroniske smerter. har kroniske smerter, der har varet i mere end 3-6 måneder er pårørende til én med kroniske smerter. 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne udfordringer ift. at have kroniske smerter at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere sine kroniske smerter at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redska- Borger, Beskæftigelse Sundhed 20

21 ber - omhandlende kroniske smerter - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Kort indledende samtale. Samtalen indeholder emner som: information om Lær at tackle kroniske smerter afklaring af motivation mødegange datoer aftaler omkring det videre forløb. Herefter gruppemøder med oplæg. Det omhandler emner som: pacing at skabe balance mellem aktivitet hvile muskelafspænding let fysisk aktivitet kommunikation med familie, venner sundhedspersonale håndtering af vanskelige følelser korrekt brug af medicin håndtering af træthed tag tankerne til hjælp problemløsning valg af behandlingsmetoder at træffe beslutninger at sætte mål nå dem. spørgeskema fra Komiteen for Sundhedsoplysning 6. Praktiske forhold obligatorisk indledende samtale foregår pr. telefon gruppemøder varetages af 2 certificerede instruktører, der er uddannet af Komiteen for Sundhedsoplysning gruppestørrelse: Max 16 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: kort indledende samtale: 0,25 time 6 gruppemøder: 2,5 time pr. gang. Kronisk sygdom (G) 1. Titel Lær at tackle kronisk sygdom. har en kronisk sygdom /eller er pårørende til en med kronisk sygdom. 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne udfordringer ift. at have en kronisk sygdom at borgeren tilegner sig viden redskaber til at håndtere sin hverdag med en kronisk sygdom Borger, Beskæftigelse Sundhed 21

22 at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende sin kroniske sygdom - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Kort indledende samtale. Samtalen indeholder emner som: information om Lær at tackle kronisk sygdom afklaring af motivation mødegange datoer aftaler omkring det videre forløb. Herefter gruppemøder med oplæg. at genkende symptomer muskelafspænding fysisk aktivitet vanskelige følelser kommunikation medicinforbrug gode kostvaner mestring af træthed smerter valg af behandlingsmetoder fantasirejser. spørgeskema fra Komiteen for Sundhedsoplysning 6. Praktiske forhold obligatorisk indledende samtale foregår pr. telefon gruppemøder varetages af 2 certificerede instruktører, der er uddannet af Komiteen for Sundhedsoplysning gruppestørrelse: Max 16 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: kort indledende samtale: 0,25 time 6 gruppemøder: 2,5 time pr. gang. 3.3 Fysisk træning Træningsopstart (I) 1. Titel Træningsopstart. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom Borger, Beskæftigelse Sundhed 22

23 har udfordringer med at implementere fysisk aktivitet. 3. Formål at afdække borgerens behov, begrænsninger, belastninger muligheder ift. fysisk træning at sikre at borgeren får den rette træningsindsats støtte at udarbejde individuel træningsplan med mål delmål. 4. Indsatsens indhold Individuel samtale med henblik på at: afdække borgerens funktionsevne, sygdomsaktivitet, sygdomsmanifestation symptomer i relation til fysisk træning afdække borgerens mål handleplan, herunder borgerens individuelle barrierer muligheder for fysisk træning Stillingtagen til behov for form af træningsindsats udarbejde træningsplan med mål delmål. der foretages relevante test målinger efter behov 6. Praktiske forhold løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 0,5 time. Fysisk træning (G) 1. Titel Fysisk træning. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom har udfordringer med at implementere fysisk aktivitet. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i fysisk træning som middel til at forebygge følger/forværring af sygdom eller at opnå et vægttab/vægtstabilisering at borgeren bliver bevidst om egne udfordringer muligheder ift. at være fysisk aktiv i hverdagen at borgeren tilegner sig viden redskaber til fysisk aktivitet i hverdagen at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redska- Borger, Beskæftigelse Sundhed 23

24 ber omhandlende fysisk aktivitet - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Gruppebaseret, superviseret indsats. Indsatsen er individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte borgers funktionsevne, sygdom, behov, forventninger træningsmål. Indsatsen omhandler instruktion, vejledning afprøvning af forskellige former for fysisk træning indendørs /eller udendørs: konditions- udholdenhedstræning styrketræning motorisk færdighedstræning effekt af fysisk aktivitet bevægelse foreningsliv mm. Under træningsindsatsen, er der fokus på at finde de former for fysisk aktivitet, der giver mening livskvalitet for den enkelte borger ud fra borgerens behov med henblik på opretholdelse af en mere fysisk aktiv livsstil efter endt træningsforløb. der foretages relevante test målinger efter behov 6. Praktiske forhold grupper kan sammensættes på tværs af diagnoser eller af borgere med samme sygdom afhængig af fx emne, kapacitet volumen med henblik på fastholdelse efter endt træningsforløb, skal borger være indstillet på at integrere hjemmetræning 1 gang ugentligt i de første 8 uger 2 gange ugentligt i de sidste 4 uger af træningsforløbet gruppestørrelse: Max 10 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 16 gruppemøder over 8 uger: 1 time pr. gang 4 gruppemøder over 4 uger: 1 time pr. gang. Træningsvejledning (I) 1. Titel Træningsvejledning. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom Borger, Beskæftigelse Sundhed 24

25 har brug for individuel vejledning omkring fysisk træning med henblik på at kunne træne på egen hånd eller har behov for individuel vejledning mhp. udslusning. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i fysisk træning som middel til at forebygge følger/forværring af sygdom eller at opnå et vægttab/vægtstabilisering at borgeren bliver bevidst om egne udfordringer muligheder ift. at være fysisk aktiv i hverdagen at borgeren tilegner sig viden redskaber til fysisk aktivitet i hverdagen at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber omhandlende fysisk aktivitet - i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold I Indsatsen er individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte borgers funktionsevne, sygdom, behov, forventninger træningsmål. Individuel vejledning eventuelt kort afprøvning, der kan indeholde: konditions- udholdenhedstræning styrketræning motorisk færdighedstræning effekt af fysisk aktivitet bevægelse udarbejdelse af træningsplan med mål delmål fastholdelse af fysisk træning foreningsliv mm. der foretages relevante test målinger efter behov 6. Praktiske forhold løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 3 timer. 3.4 Ernæringsindsats Indledende vurdering (I) 1. Titel Indledende vurdering til ernæringsindsats. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller Borger, Beskæftigelse Sundhed 25

26 o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom. 3. Formål afdækning af borgerens viden, færdigheder motivation i forhold til mad- måltidsvaner at sikre at den enkelte borger får den rette indsats støtte i forhold til at ændre mad- måltidsvaner. 4. Indsatsens indhold Individuel samtale med henblik på: afdækning af borgerens viden færdigheder i relation til mad måltidsvaner afdækning af parathed, timing motivation fastsættelse af mål delmål stillingtagen til behov for form af ernæringsindsats. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 0,5 time. Sunde madvaner (G/I) 1. Titel Sunde madvaner. er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom er motiveret for vægttab /eller vægtstabilisering er henvist fra indledende vurdering. 3. Formål at borgeren opnår indsigt i sunde madvaner som middel til at opnå et vægttab/vægtstabilisering at borgeren bliver bevidst om egne madvaner måltidsmønstre i hverdagen at borgeren tilegner sig viden redskaber til, hvordan den enkelte kan arbejde med at ændre uhensigtsmæssige madvaner i forhold til at opnå vægttab/vægtstabilisering at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende uhensigtsmæssige madvaner - i eget hverdagsliv. Borger, Beskæftigelse Sundhed 26

27 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det kan omhandle emner som: kostanamnese (kun individuel indsats) ændring af vaner madens betydning for kroppen generelle kostråd sammensætning af mad måltider energi mængder indkøbsvaner madplanlægning praktisk madlavning i køkkenet (kun gruppeindsats). der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold gruppestørrelse: Max 12 borgere lukket forløb/løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: 5 gruppemøder: 1,5 time pr. gang. 3 gruppemøder (praktisk madlavning): 3,5 time pr. gang. Standardtidsramme, individuel indsats: 5 timer. Diætvejledning (G/I) 1. Titel Diætvejledning. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er henvist fra indledende vurdering. For individuel indsats gælder, at borgere yderligere har behov for individuel vejledning støtte til ændring af kostvaner ift. uplanlagt vægttab eller overvægt. 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne kostvaner måltidsmønstre i hverdagen ift. at forebygge følger/forværring af sygdom /eller forebygge ny kostrelateret livsstilssygdom at borgeren tilegner sig viden redskaber i forhold til kostens betydning for kroppen, herunder forebyggelse af følger/forværring af sygdom forebyggelse af ny kostrelateret sygdom at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende kostvaner iht. ovenstående - i eget hverdagsliv. Borger, Beskæftigelse Sundhed 27

28 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det kan omhandle emner som: kostanamnese (kun individuel indsats) vurdering af vægt BMI gældende ernæringsanbefalinger for målgruppen betydningen af en god ernæringstilstand sammensætning af mad måltider indkøbsvaner madplanlægning udarbejdelse/revidering af kostplan (kun individuel indsats) vejledning om eventuelle ernæringsdrikke. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold Indsatsen kan målrettes forskellige behov, fx uplanlagt vægttab eller overvægt grupper kan sammensættes på tværs af diagnoser eller af borgere med samme sygdom afhængig af fx emne, kapacitet volumen lukket forløb/løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: 2-3 gruppemøder: 1,5 time pr. gang Standardtidsramme, individuel indsats: 5 timer. Praktisk madlavning (G) 1. Titel Praktisk madlavning. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom oplever udfordringer i forhold til at omsætte teoretisk viden om madvaner til praktisk madlavning i hverdagen er henvist fra indledende vurdering. 3. Formål at borgeren bliver bevidst om egne vaner ift. praktisk madlavning i hverdagen at borgeren tilegner sig viden redskaber til, hvordan den enkelte kan arbejde med praktisk madlavning i hverdagen at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber - omhandlende praktisk madlavning - i eget hverdagsliv. Borger, Beskæftigelse Sundhed 28

29 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med emner der tager udgangspunkt i gruppens behov. Det kan omhandle emner som: praktisk madlavning tilberedningsmetoder sammensætning af de enkelte måltider ud fra diagnosespecifikke anbefalinger indkøbsvaner madplanlægning tilretning af kendte opskrifter. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold Indsatsen kan målrettes forskellige behov, fx uplanlagt vægttab eller overvægt grupper kan sammensættes på tværs af diagnoser eller af borgere med samme sygdom afhængig af fx emne, kapacitet volumen gruppestørrelse: Max 12 borgere. lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 2-3 gruppemøder: 2,5-3,5 time pr gang. 3.5 Mental Sundhed Visiterende samtale (I) 1. Titel Visiterende samtale til ACT mindfulness. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom har kroniske smerter, der har varet i mere end 3-6 måneder har begrænsninger /eller belastninger ift. mental sundhed som følge af sygdom/overvægt eller har manglende accept af fysisk, psykisk eller social funktionsevne som følge af sygdom/overvægt. 3. Formål at afdække borgerens begrænsninger /eller belastninger ift. mental sundhed at tage stilling til behov for henvisning til tilbud om mental Borger, Beskæftigelse Sundhed 29

30 sundhed. 4. Indsatsens indhold Individuel samtale med henblik på: afdækning af borgerens begrænsninger belastninger afdækning af diagnosespecifikke reaktioner afdækning af parathed, timing motivation stillingtagen til behov for form af indsats Fastsættelse af mål delmål stillingtagen til behov for udredning/behandling i andet regi. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold Løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 0,5 time. Accept af helbredssituation (G/I) 1. Titel Accept af helbredssituation. har eller har haft kræft (kun gruppebaseret indsats) har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom er i risiko for udvikling af livsstilssygdom med o BMI over 30 eller o BMI 25,1-29,9 komplikationer ifm. overvægt /eller risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdom er henvist fra visiterende samtale. 3. Formål at borgeren tilegner sig øget indsigt i, hvordan psykoliske faktorer påvirker egen psykisk fleksibilitet at borgeren tilegner sig viden redskaber til at fremme psykisk fleksibilitet at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber til at fremme psykisk fleksibilitet i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov eller individuelle samtaler, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det kan omhandle emner som: accept af situation tankemønstre kerneværdier selvbillede Borger, Beskæftigelse Sundhed 30

31 mindfulness engagement psykoedukation. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold grupper kan sammensættes på tværs af diagnoser eller af borgere med samme sygdom afhængig af fx emne, kapacitet volumen gruppestørrelse: Max 8 borgere lukket forløb/løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme, gruppemøder: 7 gruppemøder: 1,5 time pr. gang Standardtidsramme, individuel indsats: 5 timer. Mindfulness (G) 1. Titel Mindfulness. har eller har haft kræft har KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdom har kroniske smerter, der har varet i mere end 3-6 måneder er henvist fra visiterende samtale er motiverede for at lære Mindfulness som metode træne mental sundhed over en 8 ugers periode. 3. Formål at borgeren får indsigt i Mindfulness som metode i forhold til egen psykisk fleksibilitet at borgeren tilegner sig viden redskaber igennem Mindfulness i forhold til at fremme egen psykisk fleksibilitet at borgeren arbejder med at omsætte tilegnet viden redskaber i forhold til Mindfulness med henblik på at fremme psykisk fleksibilitet i eget hverdagsliv. 4. Indsatsens indhold Gruppemøder med oplæg der tager udgangspunkt i gruppens behov. Formen er oplevelsesorienteret, hvor deltagernes oplevelser kobles med relevante oplæg. Det kan omhandle emner som: ya meditationsteknikker at være bevidst tilstede tanker følelser bevægelse kropsforankring Borger, Beskæftigelse Sundhed 31

32 menneskelige strategier stress forebyggelse. der foretages relevante målinger efter behov 6. Praktiske forhold borger medbringer selv træningsmåtte, tæppe pude borger skal være indstillet på at træne dagligt minutter i de 8 uger indsatsen varer gruppestørrelse: Max 12 borgere lukket forløb. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 1 gruppemøde: 3 timer 1 gruppemøde: 7 timer 7 gruppemøder: 2,5 time pr. gang. Kræftrådgivning (I) 1. Titel Kræftrådgivning. har eller har haft kræft er pårørende eller efterladte til kræftramte. 3. Formål at borgeren får mulighed for at sætte fokus på sig selv egne ressourcer at borgeren får skabt afklaring omkring egne behov får hjælp til at komme videre i en farbar retning med styrket tillid til egne ressourcer at borgeren opnår afklaring til handling eller accept af de forhold som umiddelbart ikke kan afhjælpes. 4. Indsatsens indhold Individuel, par- eller familierådgivning med udgangspunkt i de konkrete behov. Det kan omhandle emner som: kriser angst sygdom behandling sundhedsvæsenet sociale forhold arbejdsmarked påvirkninger psykisk, socialt, fysisk eksistentielt eventuel henvisning til andre tilbud/behandling hos Kræftens Bekæmpelse, i Sundhedscentret eller i andet regi. Kræftens Bekæmpelse har tavshedspligt der føres ikke journal over samtalerne. Borger, Beskæftigelse Sundhed 32

33 6. Praktiske forhold indsatsen leveres i Sundhedscentret i Sønderborg af professionel rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse i Åbenrå undtagelsesvis kan der efter faglig vurdering gennemføres rådgivningssamtaler i borgers eget hjem samtalerne tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses evidensbaserede koncept ift. rådgivningssamtaler løbende optag. 7. Tidsramme Standardtidsramme: 1-3 timer. Borger, Beskæftigelse Sundhed 33

34 4.0 Litteraturliste 4.1 Litteraturliste 1. Kommune, Sønderborg. Sund kommune - fælles ansvar. Sundhedspolitik , Kommune, Sønderborg. Rehabiliteringsstrategi - Et selvstændigt meningsfuldt liv. Sønderborg :, Kommune, Sønderborg. Handleplan for kronikerområdet. Sønderborg : Sønderborg Kommune, Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Forløbsprram for rehabilitering palliation af kræftpatienter - del af samlet forløbsprram for kræft. Sundhedsstyrelsen, Kommune, Esbjerg. Model for koordination med borgeren i centrum - en Esbjerg-model. Esbjerg : Esbjerg Kommune, Borger, Beskæftigelse Sundhed 34

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Indsatskatalog Godkendt af byrådet. 2013 Godkendt af Byrådet 18. december 2013 1/38 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Formål...

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Indsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion...5 Vægt... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Kursus navn Målgruppe Formål og indhold Varighed Tidspunkt og opstart Link til hjemmeside med pjece Tilmelding til Vægtstop kursus Som er motiveret for at

Læs mere

En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud

En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019. Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Beskæftigelsesrettede sundhedstilbud. Udviklingsergoterapeut Sonja Vinkler

Beskæftigelsesrettede sundhedstilbud. Udviklingsergoterapeut Sonja Vinkler Beskæftigelsesrettede sundhedstilbud Udviklingsergoterapeut Sonja Vinkler Målgruppen Borgere med stress, lettere angst/depression Borgere, som er psykisk sårbare Borgere henvises fra: - Dagpenge - Sygedagpenge

Læs mere

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?

TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? . TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed Handleplan for kronikerområdet Udmøntning af rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed Godkendt af Sundhedsudvalget 7. maj 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Borgere med kronisk sygdom

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2019 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted Sundhedsmedarbejdere Eva-Maria Schirmer Sundhedsmedarbejder Gitte Aas Sygeplejerske Karen Thomsen Klinisk Diætist Kenneth

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Overordnet om Sundhedsskolens indsatser og målgrupper Sundhedsskolens indsatser er primært relateret til forløbsprogrammerne i Region Midtjylland; kræft, diabetes

Læs mere

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/ Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

SSU Temadag om sundhed

SSU Temadag om sundhed SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget:

Social- og Sundhedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere