DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3

4 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af genansøgning til nyt profilforløb i velfærdsteknologi i praksis. Ansøgningen er indsendt af Københavns Erhvervsakademi. EVA indstiller uddannelsen til: EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Kriterier opfyldt ved ansøgning i 2010 Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 4

5 Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til nyt profilforløb i velfærdsteknologi i praksis. Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelses relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af ansøgningen fra Københavns Erhvervsakademi fra maj 2010 hvad angår kriterium 1 og 3, og genansøgningen fra Københavns Erhvervsakademi i november 2011 hvad angår kriterium 2. Akkrediteringsrådet gav i november 2010 afslag på ansøgningen om akkreditering med den begrundelse at kriterium 2 ikke blev vurderet opfyldt (se EVA s akkrediteringsrapport ny uddannelse af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis ved Københavns Erhvervsakademi fra oktober 2010). Denne rapport er identisk med rapporten fra 2010 med undtagelse af vurderingen af kriterium 2. Det betyder at der i rapporten er foretaget ændringer i kapitel 1, kapitel 3 og kapitel 4 (kriterium 2). Der er desuden tilføjet oplysninger om de eksterne eksperter der har vurderet genansøgningen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 5

6 Medlemmerne af ekspertpanelet er: For vurdering af kriterium 2: Birthe Dinesen, ph.d., cand.scient.adm., sygeplejerske og lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Underviser i velfærdsteknologi, herunder telehomecare, og er tidligere vicerektor for en sygeplejeskole. Har været projektleder på fem velfærdsteknologiske forskningsprojekter og er projektansvarlig for forsknings- og innovationsprojektet TELEKAT. Har været med til at udvikle kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi på Aalborg Universitet. Anders Kjærulff, cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, kultur- og sundhedsdirektør i Holstebro Kommune siden Har tidligere været ansat som bl.a. økonom i Århus Kommunes Social- og sundhedsforvaltning, socialchef i Purhus Kommune og social- og sundhedsdirektør i Holstebro Kommune. Har et indgående kendskab til det arbejdsområde, social- og sundhedssektoren, som uddannelsen er rettet mod. Maja Kellberg, cand.pæd.psych., pædagogisk diplomuddannelse og fritidspædagog fra Odense Børnehave- og Fritidspædagogseminarium. Har siden 2008 været tilknyttet Århus Social- og Sundhedsskole som underviser i sundhedspraksis og har stor erfaring i at undervise på en beslægtet uddannelse på VVU-niveau. For vurdering af kriterium 1 og 3: Birthe Dinesen, ph.d., cand.scient.adm., sygeplejerske og lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Underviser i velfærdsteknologi, herunder telehomecare, og er tidligere vicerektor for en sygeplejeskole. Har været projektleder på fem velfærdsteknologiske forskningsprojekter og er projektansvarlig for forsknings- og innovationsprojektet TELEKAT. Har været med til at udvikle kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi på Aalborg Universitet. Henning Thorkild Seiding, direktør for Welfare Tech Region og tidligere direktør for Center for Velfærdsteknologi, Odense Kommune. Arbejder med udvikling, implementering og udbredelse af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet. Har en mangeårig kommunal baggrund som socialdirektør, kommunaldirektør og direktør for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og har i den sammenhæng beskæftiget sig med ikt og moderne teknologier. Uddannelse bl.a. fra Danmarks Forvaltningshøjskole. Rudi Brent, cand.scient. (biologi) og exam.scient. (idræt), lektor, underviser og studievejleder på laborantuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus gennem 23 år. Underviser også på den engelsksprogede laborantuddannelse Chemical and Biotechnical Science på Center for laboratorie- og miljøteknologi, Erhvervsakademi Aarhus, og er uddannet pædagogikumvejleder. Har som studievejleder på Erhvervsakademi Aarhus vejledt studerende på videregående voksenuddannelse og har i øvrigt stor erfaring med undervisning af voksne på mange forskellige efteruddannelseskurser. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Sigurd Lauridsen og evalueringsmedarbejder Camilla El-Sayed fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt, mens evalueringskonsulent Maria Mogensen har haft ansvaret for akkrediteringen af kriterium 1 og 3 i Projektlederne Christian Moldt og Ditte Strandbygaard har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 6

7 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Uddannelsesministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 7

8 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 8

9 Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Københavns Erhvervsakademi Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis Academy Profession Degree in Applied Welfare Technology Videregående voksenuddannelse inden for sundhed, pædagogik og forvaltning Formålet med akademiuddannelsen i Velfærdsteknologi i Praksis er at kvalificere den uddannede til, i samarbejde med borger, interne og eksterne samarbejdspartnere, at kunne varetage opgaver som at observere og analysere behov for, udvælge, implementere, evaluere og tilpasse velfærdsteknologiske løsninger indenfor socialog sundhedssektoren. Uddannelsen skal kvalificere studerende til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse og i det omfang det er relevant, skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt implementering af velfærdsteknologi i praksis. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Akademiuddannelsen velfærdsteknologi i praksis er normeret til 1 studenterårsværk, svarende til 60 ECTS. Uddannelsen tilrettelægges som 6 fagligt afgrænsede moduler, hver svarende til 10 ECTS. De 4 fagmoduler af denne uddannelse svarer til humanomuddannelsen. Akademiuddannelsen i velfærdsteknologi i praksis omfatter tre obligatoriske fagmoduler, et valgfrit fagmodul, specialeforløbet og afgangsprojektet. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 9

10 Titel: Velfærdsteknologi i praksis, obligatorisk modul Omfang: 10 ETCS Indhold: Dette modul omhandler konkrete velfærdsteknologiske løsninger, herunder hvilke typer teknologi der findes og arbejdes med i praksis. Desuden skal den studerende kunne varetage velfærdsteknologivurderinger, med vægt på hvorledes en valgt teknologi kan medvirke til opfyldelse af de ønskede kvalitetsforbedringer. Endvidere skal den studerende kunne formidle anvendelsen af relevante praksisnære velfærdsteknologier til samarbejdspartnere og borgere. Titel: Velfærdsteknologi og mennesker, obligatorisk modul Omfang: 10 ETCS Indhold: Den studerende skal opnå viden om, hvordan teknologi påvirker mennesker, samt hvordan velfærdsteknologi implementeres. Modulet omhandler sundhed som ramme, etik, motivation og læring, videnskabsteori, menneskesyn, opmærksomhed og anerkendelse samt teori om sundhedsprofessionen. Desuden skal den studerende kunne fremme innovative processer på arbejdspladsen i forhold til omsorg, velfærd og velfærdsteknologi Titel: Velfærdsteknologi og organisation, obligatorisk modul Omfang: 10 ETCS Indhold: Den studerende skal kunne forstå de organisatoriske rammers betydning for implementering af og brug af velfærdsteknologi. Modulet omhandler ledelse og organisation, samfundsmæssige rammer (fx lovgivning og målsætning), innovationskompetencer i velfærdssektoren, forandringsprocesser i offentlige organisationer, arbejdsgange og organisationsformer samt samarbejde på tværs af offentlig- og privat sektor. Titel: Servicedesign, valgfrit modul Omfang: 10 ETCS Indhold: Den studerende skal forstå teori om servicedesign samt teoriernes anvendelse inden for udvikling omsorgs-, sundheds- og velfærdsydelser. Dette modul omhandler kulturelle forskelle og sammenhænge, livsstil og levevilkår, etnologi, adfærd og behov, granskning, forskellige perspektiver på ydelsen, kommunikation ift. forventning og oplevelse, sociologi, innovativ formgivning æstetiske og funktionelle egenskaber ved ydelser samt borgerinddragelser. den studerende kan struktureret og professionelt deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring afdækning af behov for, udvikling af og tilrettelæggelse af servicedesign på velfærdsydelser. Titel: Specialeforløbet Omfang: 10 ETCS Indhold: Skal give den studerende mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, den studerende har gennemført. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 10

11 Titel: Afgangsprojektet Omfang: 10 ETCS Indhold: Den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet Adgangskrav: Gymnasial eksamen, relevant erhvervsuddannelse eller grunduddannelse for voksne og 2 års relevant erhvervserfaring giver adgang til akademiuddannelsen velfærdsteknologi i praksis. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 11

12 Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Profilforløb i anvendt velfærdsteknologi i praksis har et klart professionssigte. Uddannelsens største potentielle målgruppe er social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, men uddannelsen vil også være relevant for servicepersonale, fx handicaphjælpere mv., laboranter (bioanalytikere), fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og audiologiassistenter. Ansøgeren har foretaget en grundig behovsanalyse og har i den forbindelse gennemført interviews med en række relevante interessenter, herunder pleje- og genoptræningscentre og organisationer med viden om velfærdsteknologi. Behovsanalysen har fokus på hvilken viden og hvilke kompetencer og behov der efterspørges i relation til velfærdsteknologi. I behovsanalysen fremlægger interessenterne anbefalinger til relevante fokuspunkter i uddannelsen, såsom at dimittenderne får viden om og erfaring med velfærdsteknologi, etik, kommunikation og samspillet mellem teknologi, ledelse og organisation (behovsanalysen, s. 37). Ifølge interessenterne skal dimittenderne fungere som teknologifacilitatorer og videndele om teknologiens muligheder og begrænsninger blandt borgere, pårørende og medarbejdere. Det anbefales bl.a. at uddannelsen er praksisnær, og at der inddrages den mest aktuelle og udbredte velfærdsteknologi for at gøre op med teknologifobi og fremme anvendelsesaspektet (behovsanalysen, s. 44). Ekspertpanelet vurderer at behovsanalysen er solid, og at der ikke er nogen tvivl om at der er Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 12

13 behov for en uddannelse i anvendt velfærdsteknologi på niveauet for videregående voksenuddannelse (VVU). Der er bl.a. et stort behov for kompetenceudvikling i velfærdsteknologi blandt den relativt store gruppe af social- og sundhedsassistenter. En mindre svaghed i ansøgningen er at behovsanalysen ikke har givet en mere klar afgrænsning og definition af hvad velfærdsteknologi er. Ekspertpanelet vurderer ligeledes at der er behov for uddannelsen set i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Ansøgeren redegør for relevante beslægtede akademiuddannelser, såsom akademiuddannelsen i sundhedspraksis og akademiuddannelsen i innovation, produkt og innovation. Det fremgår samtidig at der på nuværende tidspunkt ikke er en uddannelse på VVU-niveau med fokus på anvendt velfærdsteknologi. Ekspertpanelet vurderer samlet set at ansøgeren med udgangspunkt i en solid og grundig behovsanalyse har redegjort for at der er et klart behov for en uddannelse i anvendt velfærdsteknologi i praksis på VVU-niveau. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) og supplerende dokumentation samt følgende bilag: Bilag 1.1.1: Behovsanalyse: Akademiuddannelse i Velfærdsteknologi i praksis, KEA, 2010 Bilag 1.2.1: Udviklingspartnerskab Velfærdsteknologi i Danmark, 2009 Bilag 1.2.2: Danmarks Vækstråd Velfærdsteknologi på vej til ny vækst, november 2009 Bilag 1.3.1: Samarbejdsaftale UCN. Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 13

14 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det fremgår af den behovsanalyse ansøgeren har vedlagt, at der er behov for en uddannelse der giver overblik over og færdigheder i at implementere velfærdsteknologiske løsninger. Ekspertpanelet vurderer at der er sammenhæng mellem arbejdsmarkedsbehov og uddannelsens og modulernes mål og indhold, og at det fremstår klart at uddannelsen vil kunne bidrage til at dække dette uddannelsesbehov. Ekspertpanelet finder at den overordnede modulstruktur velfærdsteknologi i praksis, velfærdsteknologi og mennesker, velfærdsteknologi og organisation samt servicedesign vil gøre det muligt for de studerende at nå uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte som ekspertpanelet finder relevante og på niveau med kvalifikationsrammens beskrivelse af en videregående voksenuddannelse. Modulerne velfærdsteknologi i praksis, velfærdsteknologi og mennesker og velfærdsteknologi og organisation er obligatoriske og suppleres med det valgfri modul velfærdsteknologi og serviceinnovation. Herudover indgår et specialeforløb og et afgangsprojekt. Ekspertpanelet vurderer at modulerne gensidigt understøtter hinanden og belyser forskellige aspekter af velfærdsteknologi. Ekspertpanelet finder yderligere at modulernes indhold er klart beskrevet og vægtet i forhold til hinanden så de tilsammen lever op til uddannelsens mål. Ekspertpanelet vurderer derfor at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) og følgende bilag: Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 14

15 Bilag 2.1.1: Behovsanalyse, Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis, 2010, KEA Bilag 2.1.2: Studieordning Velfærdsteknologi i praksis, KEA, Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 15

16 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at adgangskravene er de gængse adgangskrav for en VVU, dvs. en gymnasial eksamen, en erhvervsuddannelse eller en grunduddannelse for voksne og to års relevant erhvervserfaring. Ansøgeren redegør for at det er muligt for de studerende at følge det indledende kursus studieforberedelse og metode, svarende til 5 ECTS-point, der er beskrevet i det eksisterende profilforløb akademiuddannelse i sundhedspraksis. Kursets formål er at de studerende udvikler deres studiekompetencer og får indsigt i metoder inden for bl.a. studieteknik og opgaveskrivning. Desuden fremgår det at alle moduler kan meriteres ved gennemførelse af lignende moduler i udlandet, men det fremgår ikke hvilke lignende uddannelser og moduler der eksisterer i udlandet. Samlet set vurderer ekspertpanelet at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4). Profilforløb i velfærdsteknologi i praksis 16