FOCUS. Topdanmarks virksomhedsblad nr. 06,

Transkript

1 FOCUS Topdanmarks virksomhedsblad nr. 06, Kriseramt kunde i røret - stil om til 7003 godt medarbejderne er klædt på til en sådan situation. Endvidere er der en stor risiko for, at kunden kan føle sig utryg ved at tale med et menneske, som ikke er uddannet til disse ting. Samtidig er det en kendsgerning, at vi ikke kan begynde at opdrage kunderne til at finde det rigtige telefonnummer frem. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre," siger Vibeke Krog. Medarbejderen skal hurtigst muligt i samtalen tilbyde at stille om til en, der kan hjælpe med at undersøge, om kunden kan få psykologhjælp. Derefter stilles om til Hvis kunden for eksempel har været impliceret i en ulykke eller omtaler et dødsfald blandt de nærmeste, og medarbejderen fornemmer en krise, gælder det om at finde ud af, om kunden har brug for at tale med en psykolog. Og det gælder om at fortælle kunden, at spørgsmålet stilles, for at kunden kan komme til at tale med den rigtige fra starten af. Kundetilfredshed: Psykologisk krisehjælp er en tillægsydelse til en række forsikringer i Topdanmark. Og når kunden ringer for at få hjælp, er det vigtigt at stille rigtigt om første gang Af Kaj Skaaning Kunder, der har brug for hjælp i en krisesituation, har sjældent overblik til at finde det rigtige telefonnummer frem. Derfor er det vigtigt, at alle Topdanmark-medarbejdere ved, hvordan de skal gøre, når de får en kriseramt kunde i røret. "Ofte ringer kunden på det telefonnummer, der er i nærheden. Derfor kan det godt ske, at en kunde i krise først får fat i en Topdanmark-medarbejder, der har med alt mulig andet at gøre," siger afdelingsleder Vibeke Krog, Liv. Hun mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at undervise medarbejderne i at tale med en sådan kunde. Til gengæld er det vigtigt, at medarbejderne kender de rigtige procedurer. "Medarbejderne skal ikke være småpsykologer, og der er naturligvis grænser for, hvor Det rigtige telefonnummer er Her kan kriseramte kunder ringe hele døgnet. I dagtimerne er det Livs skadebehandlere, der tager sig af kunden. Udenfor normal åbningstid, er det Døgnservice, der sørger for, at kunden kommer i forbindelse med en af de psykologer fra Røde Kors, som Topdanmark entrerer med. Læs mere side 2 Mette Koch Wøhlk er ny butikscoach side 2-3 Topdanmark bliver røgfri side 4-5 Sikring af huse i Seest side 6

2 Nyt snit i tidens tegn Organisationsændring: Forsikringskunderne på landet kommer til at nyde godt af den nye struktur, som Topdanmark har gennemført over det seneste halve år. Der bliver nemlig øget fokus på både landbrug, landboere og de mange småerhverv Af Erik Lorentz Larsen Det var ikke et design og en pasform, der umiddelbart udløste begejstring blandt de medarbejderne i Landbrug, som i september blev præsenteret for det nye snit i forretningsområdet. Halsen virkede snærende, og ærmerne syntes for korte. Men mest rystede det medarbejderne, at ikke alle ville få lov at iføre sig den nye kreation, som ledelserne i Landbrug og Privat havde syet i fællesskab. Nogle skulle i stedet trække i Privats anderledes snit. Derfor blev præsentationen af den nye model for Landbrug og Privat også mødt med naturlig skepsis, fortæller vicedirektør Bjarne Skou Mortensen fra Landbrug: "I starten var medarbejderne nervøse for, om den nye skjorte passede. Nu har det vist sig, at den passer perfekt," siger han. Ny assurandør-funktion Landbrugs nye model er med færre, men mere specialiserede assurandører, mens Privats indeholder flere assurandører, der tilknyttets et helt nyt indsatsområde, hvor de med titel af landboassurandør skal betjene landboerne og de små erhverv på landet. Samtidig ændrer Privat struktur, så der nu er fire i stedet for syv salgsdistrikter, men mere støtte til assurandørernes og butikkernes salgsarbejde. Med det udgangspunkt tør underdirektør Ole Rasmussen, Privat, godt garantere: "Både landbrugskunderne, landboerne og de mange småerhverv på landet vil få bedre service efter forandringerne." At Privat kunne ekspandere i kølvandet på trimningen i Landbrug betød, at det fra begyndelsen stod klart, at der ikke ville ske nedskæringer. Kagen er stor nok til alle - spørgsmålet er udelukkende, om den vil smage. I den forbindelse er Bjarne Skou Mortensen og Ole Rasmussen fuld af ros til de ansattes engagement og energi. Imponerende indsats Selv medarbejdere, der blev rykket ufrivilligt, har leveret et flot og dybt professionelt arbejde, lyder det fra cheferne, der fremhæver de 60 landbrugsassurandørerne, der er flyttet fra Landbrug til Privat som landboassurandører. "Selv om perioden har været særlig turbulent for dem med nye rutiner, nye chefer og nye kolleger, har de evnet at fastholde salget. Det er meget imponerende," siger Bjarne Skou Mortensen. Også andre grupper har lagt en ekstraor- Vicedirektør Bjarne Skou (t.v.) og underdirektør Ole Rasmussen er imponerede over medarbejdernes arbejde med den nye struktur i Landbrug og Privat. Foto: Claus Boesen/MediaPress dinær indsats for dagen. Blandt andre har syv medarbejdere i kundeservice taget det vanskelige skridt fra Landbrug og ind i en ny verden i Privat med nye registreringssystemer og nye rutiner i stiv arm. Og bag det hele har en række arbejdsgrupper arbejdet benhårdt med at realisere visionen og få overgangen til at glide. ezl@topdanmark.dk Stormøde i Landbrug den 7. april Detaljerne i Landbrugs nye struktur vil blive præsenteret for alle direkte involverede på et stormøde i Middelfart den 7. april. Samfundsudvikling bag organisationsændring Udviklingen i dansk landbrug har gennem flere år gået mod færre, men større og mere specialiserede industrilandbrug. Samtidig er der en modsatrettet bevægelse på landet med flere landboere i nedlagte landbrug og en spændende underskov af håndværksmestre og selvstændige. 1. april vælger Topdanmark at følge efter med færre og mere specialiserede landbrugsassurandører og en helt ny gruppe landboassurandører, der under Privat vil kunne øge betjeningen af de attraktive kundegrupper i form af modne og ansvarlige landboere og små erhvervsvirksomheder. Samtidig vil også det professionelle danske landbrug få bedre service, mener vicedirektør Bjarne Skou Mortensen, Landbrug. "Før skulle vore landbrugsassurandører dække alle typer af kunder på landet. Nu kan de udelukkende koncentrere sig om de stadigt mere specialiserede, producerende landbrug. Hver enkelt assurandør vil derfor få langt flere besøg på de producerende landbrug og dermed styrke sin rolle som kompetent samarbejdspartner," forklarer han. Forsat fra forside: Kriseramt kunde i røret - stil om til 7003 "Vi vil gerne sikre, at kunden ikke stilles for meget rundt. I den slags situationer har man ikke lige brug for at fortælle sin historie fire-fem gange. Nogle giver op undervejs, og det er derfor vigtigt, at alle i Topdanmark ved, at den type kunder findes, og at de skal stilles det rigtige sted hen," siger gruppeleder Lajla Marie Gaarden, Liv. Det er naturligvis vigtigt, at alle Topdanmark-medarbejdere har en fornemmelse for, hvad det er, kunden har brug for. Hertil siger psykolog og Topdanmarks kontaktperson i Røde Kors, Nana Wiedemann: "Mennesker i chok og krise er ofte vanskelige at forstå. De tænker langsomt, de er uklare, kede af det eller vrede og meget sårbare. En almindelig krisereaktion er vrede, og den kan forskydes til sagsbehandleren i Topdanmark eller til psykologen i Røde Kors. Og vreden kan meget vel være årsag til, at kunden efterfølgende klager over dårlig behandling. Hvis kunden siger ord som "hjælp", "en at tale med", hvis de græder, er forstenede eller meget fåmælte, er det en indikation på et behov for krisehjælp. Her er det vigtigt at sige til kunden, at man vil stille om til en, der kan hjælpe." ajg@topdanmark 2

3 Ny funktion styrker butikkerne Salg: Butikkerne får nu ekstra hjælp til at styrke salget og øvrige aktiviteter. I forbindelse med den nye organisation i Privat er oprettet en særlig stilling for at coache de butiksansatte Af Erik Lorentz Larsen Hun var med i det allerførste kuld af salgselever i Topdanmark for 7½ år siden, og nu er Mette Koch Wøhlk atter pioner. Som én af fire udvalgte har hun med titel af salgskonsulent påtaget sig jobbet som inspirator og coach for de butiksansatte i den nye organisation under Privat. Og hun glæder sig: "I Topdanmark har butikkerne høj prioritet, så det er lidt af en drømmestilling at få lov til at arbejde intensivt med at udvikle området." Mette Koch Wøhlk kommer fra en stilling som salgssupporter i Nordsjælland - et job, der er præget af en del administration, men hun kender til butikslivet fra Ålborg, hvor hun arbejdede en tid, ligesom hun har været butiksflyver i Nordjylland og siden hen salgssupporter i hovedkontoret i Ballerup. Alligevel er hun helt klar over, at hun ikke hverken kan eller skal komme og diktere butikkerne noget. Ved bedst selv "Butiksmedarbejderne har i virkeligheden selv langt den største viden om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Men i nogle situationer kan man måske godt forfalde til gamle rutiner og glemme af udfordre sig selv. Det bliver min opgave at indsamle viden og gode resultater de enkelte steder og inspirere butikkerne til at lære af hinandens erfaringer og gå nye veje," siger Mette Koch Wøhlk. Hendes arbejdsområde - Nordsjælland og hovedstaden - har 11 butikker med 33 ansatte. I takt med at arbejdet i butikkerne er blevet mere kundeopsøgende og salgsorienteret, er behovet vokset for at få fod på de metoder, der virker. Mette Koch Wøhlk har derfor som det første etableret en række klubber med deltagelse af de butiksansatte, der har særlig kompetence eller engagement inden for bestemte områder. "Nogle har været særligt gode til at sælge liv-produkter, mens andre har været kvikke til at tage det nye telefonsystem til sig. Deres erfaringer - gode og dårlige - er vigtige for alle. Derfor samler jeg dem jævnligt for at få høstet af deres viden. Samtidig er det meget motiverende, når butiksmedarbejderne mærker, at lige netop deres viden er vigtig for udviklingen af butikkerne," siger hun. Sparring er nøglen På organisationsdiagrammet befinder Mette Koch Wøhlk sig mellem salgschef Torben Larsen og de 11 butikker, men hun opfatter selv sin rolle lidt anderledes. "Jeg er både sparringspartner med Torben og med butikkerne. Selvfølgelig har Torben det overordnede ansvar for salget, men vi diskuterer ideer og muligheder, og jeg har rimeligt frie hænder til at tage selvstændige initiativer. Samtidig skal det konkrete arbejde med butikkerne i høj grad foregå i dialog. Det handler om at få dem, der sidder inde med vigtig viden, til at åbne munden og øse af deres erfaringer til glæde for alle," siger Mette Koch Wøhlk, der er fuldt ud klar over, at hun også selv må deltage aktivt ind imellem. "For eksempel har et nyt telefonsystem gjort knuder, og så må jeg jo selv tage headsettet på og gøre mig mine egne erfaringer. Så kan jeg lettere forstå de problemer, som nogle butiksmedarbejderne oplever, og som andre mener, at de har fundet løsningerne på," siger hun. Butiksklubber i Nordsjælland og hovedstadsområdet Navn: Livklubben Salgsfifklubben Rpd-klubben Markedsføringsklubben Gruppeaftaleklubben Butiksflyverklubben Elevklub Konkurrentklubben Indsatsklubben ezl@topdanmark.dk Fokus: Øge salg af livsforsikringer og pensioner Identificere og udbrede mulighederne for mersalg Implementere og få erfaringer med nyt telefonsystem Gøre butikkerne mere spændende Gruppeaftalerne Medarbejdere, der arbejder i flere butikker Erfaringsudveksling og støtte til eleverne Konkurrenternes betingelser og aktiviteter Optimal udnyttelse af emner og emnebank Klubber med erfarne butiksmedarbejdere gavner salget i butikkerne i hovedstaden og Nordsjælland, mener Mette Koch Wøhlk. Her taler hun (nr. to fra venstre) inden et inspirationsmøde med sagsbehandler Dorte Allermann fra Liv (til venstre). Foto: Claus Boesen/MediaPress 3

4 En meget god idé Kundekonsulent Dorthe Kruuse, Privat, ryger omkring otte cigaretter på arbejde hver dag. "Jeg var nok umiddelbart bekymret, da jeg læste om rygeforbudet. Der er sådan lidt Big Brother over det, og der er også et eller andet sted noget hetz over det. Man kan jo ikke lade være med at tænke på: Hvad bliver den næste hetz. Men ved nærmere eftertanke er det nok en meget god idé. Jeg vil i første omgang bruge rygeområderne, men jeg spekulerer da lidt på, hvad mine kolleger vil sige, når jeg skal langt væk for at ryge. Lige nu passer jeg jo mit arbejde samtidig. Jeg vil udnytte rygeforbudet positivt. På længere sigt vil jeg eventuelt bruge tilbuddene om rygestop til helt at holde op. Foto: Claus Boesen/MediaPress Topdanmark siger farvel til den passive rygning Ledelse: Topdanmark melder sig nu i rækken af virksomheder, som indfører totalt rygeforbud. Værnet mod passiv rygning vandt over den personlige frihed, men der vil være hjælp at hente til at kvitte smøgerne Af Kaj Skaaning Hensynet til de medarbejdere, der føler den passive rygning som en trussel mod deres helbred, kom til at veje tungest, da Samarbejdsudvalget i Topdanmark skulle træffe beslutning om et totalt rygeforbud. Samarbejdsudvalget sagde ja til, at det pr. 1. januar 2008 skal være forbudt at ryge i alle Topdanmarks lokaler. I den lange periode frem til denne dato skal der ske en gradvis overgang. "Der skal ske en glidende overgang fra lokale, afdelingsvise aftaler og rygezoner til centralt anviste rygezoner," siger personaledirektør Erik Nielsen. Som en vigtig tilføjelse kan han fortælle, at Topdanmark nu også vil yde hjælp til helt at kvitte smøgerne. "Tiden frem til det totale rygeforbud skal også bruges til rygeafvænning for dem, der måtte ønske det. Der vil komme nogle gode tilbud," siger Erik Nielsen. Svært at adskille Når ledelsen har presset på for at få indført det totale forbud, skyldes det ifølge Erik Nielsen, at den nuværende og ret lempelige rygepolitik ikke har taget højde for en god adskillelse mellem rygere og ikke-rygere. Det er for eksempel vanskeligt at foretage fornuftige adskillelser i et rum, hvor 800 mennesker skal være sammen. "Et lokalt forbud i en afdeling i kontorlandskabet, et gangområde eller et mødelokale har vist sig ikke at være tilstrækkeligt i længden," siger Erik Nielsen, der understreger, at han godt ved, at forbud strider imod manges tankegang: "Men vi har fundet det nødvendigt at værne mod den passive rygning. Det føler vi et ansvar for, og en enig lægestand advarer jo mod det sundhedsskadelige i rygning." Kommentarer om rygning indgik med stor vægt i den netop afsluttede trivselsundersøgelse, og det har naturligvis gjort indtryk, fastslår Erik Nielsen. "Men der vil også blive fulgt op på andre problemstillinger, som trivselsundersøgelsen rejser. Det ene udelukker jo ikke det andet," siger personaledirektøren. ajg@topdanmark.dk 4

5 Triathleten glæder sig Kundekonsulent Thomas Johannes Andersen, Privat, glæder sig til rygeforbudet. Han er triathlet på seriøst plan, og det passer ikke rigtig sammen med passiv rygning. "Jeg ryger naturligvis ikke selv og har det godt med beslutningen. Jeg har ind imellem følt mig generet af røgen her i afdelingen. På den anden side mener jeg, at der bør være rimelige muligheder for rygerne, bare de ikke generer andre med røgen. Jeg har faktisk mange gange undret mig over, at man kan tillade rygning i et lokale, hvor der sidder 800 mennesker." Modvilligt ja til rygeforbud Medarbejdere: Personaleforeningen har ikke sagt ja til et totalt rygeforbud med den store begejstring. Rygning er en privat sag, mener foreningen Af Kaj Skaaning Om knap tre år er der røgfrit i Topdanmarks lokaler. Beslutningen er truffet. Medarbejdersiden i samarbejdsudvalget har taget beslutningen til efterretning. Men det sker ikke med den store begejstring. "Vi har modvilligt taget beslutningen til efterretning, men principielt er vi imod forbud, og grundlæggende mener vi, at alle skal kunne være her. Rygning skal være en privat sag. For os er det vigtigt, at man kan få lov til at ryge, hvis man ikke generer andre med det," siger formanden for Personaleforeningen, Luise Hanssing, som peger på, at Personaleforeningen længe har haft et ønske om nogle ordentlige rygeområder. "Vi synes, det er for nemt bare at indføre rygeforbud, fordi andre gør det. I Topdanmark gør vi så mange ting, som andre ikke gør," siger hun. Glad for rygeafvænning Luise Hanssing ser frem til, at der nu skal tilbydes rygeafvænning. "Vi er efter omstændighederne tilfredse med, at det på et af de kommende SU-møder skal drøftes, hvilke tilbud om rygeafvænning, Topdanmark kan tilbyde," siger hun. Rygning blev et af de store emner i den netop afsluttede trivselsundersøgelse, men det er der ifølge Luise Hanssing "så mange andre ting der også er". "Der er så mange andre problemer, ledelsen kunne tage op. For eksempel er niveauet for stress i Topdanmark højt," siger hun. Trods modviljen mener Luise Hanssing, at der er opnået et efter omstændighederne fornuftigt kompromis. "Vi bad om at få en tidsfrist, og den blev sat til 1. januar I mellemtiden skal der indrettes ordentlige rygeområder. Det er en beslutning, vi kan leve med, og som vi ikke vil lave den store blæst ud af," siger hun. ajg@topdanmark 5

6 Cheftaksator Egon Jensen, Topdanmark, og regionschef Jens Brandt, Dansikring, håber, at den blotte tilstedeværelse af Dansikring i området generelt vil sænke antallet af tyverier og dermed gavne alle byggerier. Foto:Nils Rosenvold Vagtordning sikrer huse i Seest Kundeservice: Topdanmark, BG og Danske Forsikring har hyret Dansikring til at føre tilsyn med de huse i Seest, der skal genopføres Af Erik Lorentz Larsen Topdanmark, BG Forsikring og Danske Forsikring går solo i forsikringsbranchen og hyrer for egen regning sikkerhedsfirmaet Dansikring til at føre tilsyn med de 11 totalskadede huse, der skal genopføres i Seest. Samtidig bliver 14 boliger, der står foran et større reparationsarbejde, sikret i perioder med særlig risiko. Dermed bliver kunderne i de tre selskaber ekstra beskyttet mod ubehagelige forsinkelser i byggerierne, mener cheftaksator Egon Jensen. "Seest- kunderne har været ramt hårdt. Mange er genhuset og længes efter en normal hverdag i egen bolig. Vi ønsker, at ventetiden skal blive så kort som mulig, og derfor vil vi gerne sikre, at der ikke sker tyverier af byggematerialer, som forsinker byggeriet," siger han. Egon Jensens bekymring er helt reel. Dansk Byggeri skønner, at der hvert år bliver stjålet for mindst 300 millioner kroner byggematerialer og værktøj fra danske byggepladser. Og det er vel at mærke fra velorganiserede og kontrollerede byggepladser. Seest vil blive en helt anderledes byggeplads uden organiseret kontrol, fordi der står forskellige bygherrer bag hvert hus. "Der bliver masser af muligheder for, at lyssky typer forklædt som håndværkere kan køre frit rundt i området. De kan for eksempel fjerne et nyleveret køkken eller gulv under påskud af, at der var tale om en fejlleverance," siger han. Regionschef i Dansikring, Jens Brandt, mener, at tilstedeværelsen af vagtselskabet vil have en stor præventiv effekt. "Vi vil fysisk kontrollere Topdanmarks byggerier dag og nat. Samtidig vil vi etablere elektronisk sikring, så vi kan tilkaldes på få minutter, hvis der sker uregelmæssigheder ved husene. Vores erfaring er, at den hurtige reaktionstid i sig selv mindsker risikoen for tyveri og indbrud betragteligt," siger han. ezl@topdanmark.dk Fordeling af skader Topdanmark BG Forsikring Reparation Totalskade Danske Forsikring 6

7 Ven med klassens frække dreng Elevuddannelse: De første pladser til næste kuld under uddannelse i Topdanmark i Ballerup er besat. I den kommende tid tager personalekonsulenterne Kurt Kristjansen og Jan Busch på Tour de Jylland/Fyn for at ansætte elever til resten. Og med sig i bagagen har de en stak forventninger til de nye ansigter Af Sara Mahler Det er højsæson for indmeldelse af nye elever i klassen. Og kursen er lagt, når de indtager deres pladser i begyndelsen af august. Elev den første dag, kollega under uddannelse fra dag to. Det er vilkårene for en uddannelse i Topdanmark, hvor nøgleordet er ansvar. "Eleverne er nødt til at tage ansvar for at trives i Topdanmark og byde ind på lige fod med deres uddannede kolleger. Hvis andre tager over, går du i overført betydning død her," siger personalekonsulent Kurt Kristjansen. Han er sammen med sin kollega Jan Busch første mand på skansen for nye elever og deres møde med Topdanmark. De vælger, vurderer, ansætter og byder velkommen. Og Kurt Kristjansen er ikke et sekund i tvivl om, hvad elever i Topdanmark skal indeholde og forberede sig på for at passe ind i virksomhedskulturen. "Vi opfattes måske som klassens frække dreng, som skiller sig ud fra de andre. Vi har et værdisæt, som vi går meget op i, hvor den uformelle tilgang til tingene fylder meget. Det oplever de kommende elever allerede i den første samtale med mig, som foregår afslappet og stille og roligt," siger Kurt Kristjansen. Han peger på det åbne kontorlandskab og den uformelle og umiddelbare tilgængelighed til andre medarbejdere såvel som chefer og virksomheden i det hele taget som kendetegnende for Topdanmark. "Og man er nødt til at holde af klassens frække dreng for at kunne lege med." Slut med Cocio og tebirkes Hvert år i august begynder nye ansigter under uddannelse i Topdanmark. De har en god fornemmelse for, hvad det vil sige at arbejde i Topdanmark, ligesom Kurt Kristjansen har en god fornemmelse af, hvem han har ansat. "Vi lægger ikke skjul på, hvem vi er, hvad de kommende elever kan forvente af os, og hvad vi forventer af dem. Så må de gøre op med sig selv, om det er noget for dem. Ingen skal føle sig presset til noget," siger Kurt Kristjansen. Kurt Kristjansen går efter en profil, der passer ind i Topdanmark- regi. Det er en fordel at både væsen og indstilling går i spænd med virksomhedens værdier. Det betyder, at selvstændige, målrettede unge, der er nemme er kommunikere med, er flere skridt foran. De skal gerne have tænkt over, hvad det er, de vil. "Vi giver noget og forventer noget igen. Det vil sige det modsatte af at sidde med en Cocio i den ene hånd og en tebirkes i den anden mandag morgen kl. 10. Vi har en virksomhed at køre. Vi er ikke kun til for at uddanne dem, og de skal forstå, at de er en del af forretningen." De nedbidte negle og bekymrede miner skal lægges af derhjemme. "Vi er meget impulsive. Her sker noget, og går et eller andet ikke helt, som det skal, er det bare om at sluge kamelen og komme videre. Det nytter ikke at være en kylling." ral@topdanmark.dk x større til samme pris Af Mette Østergaard Foreningslivet i Topdanmark kender ingen grænser, ej heller i 1983 hvor Focus nr. 8 skrev : "Det er besluttet at oprette en computerklub i Topsikring med det formål at give medarbejderne mulighed for at låne en komplet hjemmecomputer, som kan tilsluttes et almindeligt fjernsyn." Til at begynde med blev der købt 30 computere, men ordningen blev så populær, at der blev købt endnu 45 computere af model ZX Spectrum 48 K til gratis hjemlån. Man kunne også købe computeren med rabat. "Udsalgsprisen er kr., mens computerklubbens pris er kr. Stadig med fuld garanti - og der er tale om den store model med kapacitet på 48 K." Til sammenligning kan man i dag købe en kontor PC-Intel Celeron med 512 MB Ram, 40 GB harddisk med indbygget 64 MB grafikkort til kr. Altså en computer der er gange større. meo@topdanmark.dk 7

8 RUNDT OM TOPDANMARK % Topdanmarks image 51% 61% 61,5% 63,5% 17% 19% 20% 20,5% Vi har lovet vores aktionærer, at de små 3 mia. kr. fra salget af Liv &Pension snart skal ud og arbejde for at positionere Codankoncernen. Codans adm. direktør, Jens Erik Christensen, i forordet til Codans regnskab for Åbent hus i Havnestad Kunder i Topdanmark har mulighed for - med fortrinsret - at leje en af Topdanmarks nyopførte lejligheder ved Grønningen i Havnestad på Islands Brygge. Lejlighederne er under opførelse og forventes klar til indflytning pr. 1. september Der er åbent hus søndag den 3. april mellem kl og For yderligere information henvises til eller telefon Hus til 539 millioner Codan har investeret 539 millioner kroner i ombygning af forsikringskoncernens hovedsæde på Frederiksberg, skriver selskabet i sin årsrapport for Rettelse: I Focus nr. 5 var der desværre en fejl i grafikken på side 4, der viste udviklingen i Topdanmarks image blandt kunder og markedet. Herunder er vist de korrekte tal: Et selskab hvor jeg gerne vil være kunde - kunder Et selskab hvor jeg gerne vil være kunde - Markedet Næste Focus Deadline år Velkommen til Jens Jakob Andersen Salg 43/assurandør Anja Hansen IT Java klienter Torben Therkildsen Autotaksator Charlotte Russell Genforsikring Jakob Raavig IT Liv Ole Ejs Jensen Autotaksator Svend Borup Autotaksator Morten Engberg Autotaksator Diana Monberg Kommunikationsafd. Helle Krøyer IT Primo Merete Qvistgaard Special skade Randi Pedersen Privat kundecenter Århus Lene Kehlet Pedersen Erhverv support Udnævnelser Til fuldmægtig June Andersen, Landbrug Helpdisk Brigitte Johansen, Industri & Sø Øst Rikke Søgaard Jørgensen, Landbrug Helpdisk Navnlig navne 40 års jubilæum 12. april 2005 Karin Johansson, Partnere servicecenter Reception tirsdag 12. april kl på hovedkontoret 25 års jubilæum i april Zita Amtoft Christensen, Erhverv assurandør Reception fredag 1. april kl i Herning Susanne Grau, Taksatorcentral Ballerup Reception fredag 1. april kl på hovedkontoret Birgit Nielsen, Kapitalforvaltning Reception fredag 1. april kl på hovedkontoret Hanne Jensen, Rengøring Reception fredag 8. april kl på hovedkontoret Fødselsdage Børge Madsen, Autotaksator 50 år. 2. april Michael Melchiorsen, Skade erhverv 50 år, 5. april Alice Stage, Partnere special support 60 år, 3. april Pensionister Knud Hermann Jensen Dr. Margrethes Vej Roskilde 75 år, 30. marts Job i Top Privat assurandør til Middelfart Kontakt Lars Wulff, telefon Privat assurandør til landområderne på vestfyn Kontakt Lars Wulff, telefon REDAKTION Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Anders Lehmann I redaktionen: Erik Lorentz Larsen, Sara Mahler og Kaj Skaaning Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Medarbejder til Topdanmark Livsforsikring - firmapension Kontakt Heidi Jensen, telefon