Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere"

Transkript

1 Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning Dyreholder CHR Forsikring Veterinær kontrol, etc. Dyr Græsningsselskab Naturareal Lodsejer Landmand Kommune Amt Statsskoven Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 1 af 8

2 Dette notat er udarbejdet i samarbejde med Slotsmosens Kogræsser-selskab som 1. fase i demonstrations- og pilotprojekt for græsnings-selskaber og finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv, DFFE. Naturkonsulentfirmaet Natur & Landbrug - forestår projektledelse og projektudførelse. Området Det område, som Slotsmosens Kogræsserselskab afgræsser, er vist på kort (Figur 1) og beskrevet botanisk på vedlagte bilag 1. På historiske kort ( ) er området vist som eng/mose mod syd med en enkelt tørvegrav. Den nordlige del af det lave område har grøfter, der afvander området langs skrænten mod nord og nordvest. Der har tidligere været vældenge langs skræntfoden. Dette område består i dag af meget høje træer. Skræntengen har haft en mere voldsom topografi tidligere end i dag. Dette skyldes, at der tidligere har været gravet sand/grus. Senere blev området omdannet til cross-bane. Da byen kom nærmere, blev banen nedlagt og området jævnet ud til det terræn, det har i dag. Området afvander på det historiske kort mod syd gennem en gravet grøft, der går videre gennem Kirkeengen til Græse Å. Mosen har ikke naturlige tilløb af vand ud over tilførsel gennem grundvand. Mosen fremtræder mere våd i dag end for nogle år siden. Det skyldes, at den nye bydel, der er bygget i området nordvest for mosen, afvander overfladevand til mosen gennem en grøft, der løber til mosen tæt på den eksisterende låge. Mosen blev så våd af dette overfladevand, at stien blev flyttet højere op i terrænet for et par år siden, da den lå under vand visse tider af året. Det oplyses, at også Kirkeengen synes mere våd i dag end tidligere. Gamle kort viser hydrologisk forbindelse mellem de to moser. Hydrologien i området er givetvis også påvirket af udsving i vandindvinding i Slangerup-området. En del af de tidligere vældmoser langs skrænten mod nordvest (område 2 på Figur 1) erkendes i dag som et vådt område i mosen. Slotsmosen har sit navn fra en offentlig institution, som blev kaldt Slottet (Bent Christiansen pers. meddl.). Ifølge det historiske kort er navnet Slotsmosen knyttet til mosen øst herfor og syd for Bjørnehus. Slotsmosen er som mange andre moser opdelt i mange matrikel parceller, dels offentligt ejede og dels privat ejede. De gamle matrikelskel erkendes i dag kun i området op til den private del og da kun i den sydligste del som forskelle i driften. Kun den mest våde og centrale del af mosen er udlagt som 3 areal, som mose og sø, på Frederiksborg Amts hjemmeside. De områder, der i dag er afgræsset vådbund (område 5 og 2) burde have signaturen eng. En bræmme syd for vejen mod nord og landskabet nord herfor er registreret som oplevelsesrigt landskab med geologisk interesse. Kogræsserselskabet Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 2 af 8

3 Slotsmosens Kogræsserselskab blev etableret af Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite for Slangerup i 1996 med en tiårig kontrakt med Frederiksborg Amt i forbindelse med naturgenopretning (rydning af pil) og hegning af området. Problemet med tilgroning af området skulle fremover håndteres ved afgræsning gennem et selskab. Pasning af dyr foretages af private familier som ved afslutningen af afgræsningsperioden køber en kvart slagtet kvie. Fryseren fyldes med kød fra dyr, som har haft et godt liv i Slotsmosen. Det afgræssede område er på 4 ha. Oprindelig var der medlemmer nok til 8 kvier. I 2004 er der kun medlemmer nok til 6 kvier. Det kniber med at få medlemmer til at komme til fælles arbejdsdage, så det er nogle få, der nu må slå etc. hele tiden. I starten var det en social begivenhed for de 24 medlemmer med fest - nu mest bare noget arbejde, der skal udføres. Formanden for kogræsserselskabet er Bent Christiansen (BC), Vandtårnsvej 4, 3550 Slangerup, Han er også formand for Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite for Slangerup. Der slås med le og buskrydder under hegn og en gang imellem for tidsler (Horse- Tidsel og Kruset Tidsel). Tidsler slås sent af hensyn til sommerfugle. Genvæksten fra de fældede piletræerne beskæres, hvor de ikke kan nås af dyrene. Foreningen rummer to ressource personer på naturområdet, nemlig to botaniker piger: pensionist, der har studeret biologi for få år siden og en pensioneret skolelærer med biologi som undervisningsfag. Dyrene Området afgræsses med Aberdeen Angus, som er velegnede til sumpede områder, da de har brede og udspilede klove (pers. medl. BC). Det ses også, at de vader ud hvor der er mudder og kan lide at stå dybt i mudder. Dyrene græsser lige dertil hvor de ikke kan bunde mere i vand og mudder. Det er sammen med den varierende vandstand med til at holde mudderflader i mosen. Dyrene har kun adgang til vand i form af mosens vand. Der er adgang til vandet mange steder. Dyrene ejes og leveres af Venslev Maskinstation ved Heino Jørgensen, Kyndbyvej 56, Kyndby, 3630 Jægerspris. Information Der er ingen information om ejerskab, adgangsforhold eller om Kogræssernes virke for naturen i området. Kogræsserselskabet har kun haft få naturture. BC siger, at folk ikke vil ind i folden, men helst være på stien udenom, nok fordi området meget let kan overskues fra denne sti eller at der kun er een låge og at man derfor skal ind og ud af samme låge. Adgang Der er kun adgang til folden fra stien gennem en låge mod nord, der hvor vandet løber ind i mosen. Denne låge var ved besigtigelse bundet med en snor og foran den Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 3 af 8

4 var der en høj bevoksning af brændnælder. Desuden lå der hegnspæle ved indgangen. Om vinteren lukkes hegnet op på en strækning ind til boligområde vest for mosen, så der kan kælkes ned i mosen. Slotsmosen er sammen med de privat ejede mosearealer mod øst omgivet af en kommunal sti på de tre sider og vej med cykelsti på den fjerde side (mod nord). Den kommunale sti er en grussti med et fyld af meget store sten, der gør det noget vanskeligt at færdes på den. Det beklagede en borger sig over, da jeg var der. Der er god udsyn over mosen fra stien, så der er kun behov for at komme ind i folden for personer, der gerne vil se nærmere på planterne. Der er også et godt udsyn over mosen fra fællesarealet tilhørende bebyggelsen vest for Slotsmosen. Eksisterende sti ses af Figur 2. Foreliggende informationer om naturen Frederiksborg Amt, 21. maj 1992: Naturgenopretning af Slotsmosen i Slangerup. Analysen har hovedsagelig været koncentreret om vand-invertebrater i småsøer i området. Hansen, K.L., Møller, S.B., Lindberg, K.R., Mathiasen, L. S. & Steffensen, L.K Naturforvaltning af Kirkeengen og Slotsmosen. Københavns Universitet. Denne rapport er dels en botanisk analyse af området med totallister, dels interviews med forskellige personer i området og folk med viden på området. Besigtigelse Slotsmosen blev besigtiget den 31. august 2004 sammen med Kogræsserselskabets formand, Bent Christiansen. Den 2. september 2004 blev der gennemført botaniske registreringer af naturkonsulent og biolog Anna Bodil Hald. Der blev undersøgt 6 områder (område 1-6) og to delområder (område 7-1 og 7-2) potentielt for slåning af lyse-siv, jf. Figur 1. Desuden blev to ikke afgræssede naboarealer (område 8 og 9) gennemgået. Disse arealer er velegnede pædagogiske referencearealer for græsningsselskabets arbejde, sålænge de ikke afgræsses. Resultaterne af besigtigelsen fremgår af Bilag 1. Fremtid Kogræsserselskabet vil gerne have flere ture om botanik. Det bliver der rådet bod på gennem dette projekt, idet der arrangeres en offentlig tur i hhv og 2006, hvor der bliver lavet PR for græsningsselskabet og flere medlemmer. På turene vil der også blive lagt vægt på effekten af afgræsningen. Ved sammenligning til den ikke afgræssede nabofold kan ses hvad der sker, hvis der ikke afgræsses. PR mv. aftales mellem Natur & Landbrug og bestyrelsen. Kogræsserselskabet vil også gerne afprøve et eksperiment med slåning af lyse-siv for at se på effekter af denne behandling, nemlig se om dyrene så æder den i større omfang, og om der kommer nye arter? Ud fra gennemgangen af arealet vil område 7-2 være meget velegnet og bør have 1. prioritet. Område 7-1 er også velegnet, men bør have anden prioritet. Hvis der er ressourcer er begge områder velegnede. Til sammenligning er der de ikke-naturgenoprettede, privatejede dele (område 8 og 9). Det vil dog have høj naturmæssig prioritet at få inddraget disse områder Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 4 af 8

5 som afgræsningsfold, især område 9, hvor der er fundet mange gode arter, dvs. eng- og overdrevsarter. Det bør undersøges hvilke muligheder, der foreligger her, og om amtet vil hegne? Da mosen på grund af varierende vandstand har åbne mudderflader, er der gode muligheder for det dyreliv, der trives ved mudderflader (vandnymfer, viber og evt. besøg af rødben og brushane). For at disse fugle vil være der i større stil, kræver det dog at pilene i området med mudderflader mod nordvest beskæres en del og at der er ynglesteder for dem. Spørgsmålet er, om der kan mobiliseres arbejdskraft til beskæring? Der er kun een låge ind i folden. Man skal derfor samme vej ud igen, hvorfor folden måske ikke er så benyttet til ture. På det sted hvor lågen er placeret, er det mere naturligt at blive på stien uden for folden. Det kunne måske være hensigtsmæssigt at etablere en låge ind i folden ved bænken på mosens sydside og en låge ved siden af leddet ved bebyggelsen (se Figur 1). Så kan man gå en tur ind i folden og se på planterne og dyrene i vandet uden at skulle tilbage til samme låge. Der er ikke noget informationsskilt ved folden. Det har der været tidligere, og det anbefales at lave et nyt lille skilt i A4-størrelse. Det vil være fordelagtigt at have to skilte et når dyrene er i folden og et andet, når dyrene ikke er i folden. Skiltene kan være en del af dette projekts info-arbejde. Natur & landbrug aftaler PR mv. med bestyrelsen. Leddet mod vest er åbnet om vinteren. Ligeledes vil det være en god ide at lade hovedleddet ved vejen stå åben om vinterne. Det giver mulighed for let at komme ind i folden og udnytte, at det korte græs på bakken er velegnet til ski og kælk. Leddet skal åbnes så man tydeligt kan se, at det ikke er tilfældigt, at det står åbent. Særlige arter Vegetationstypen med mange enårige og nyspiringer på dyndbund er nok det, Kogræsserselskabet har gode muligheder for at udvikle. Dertil kommer fremme af engarter måske en Maj Gøgeurt i trykvandsområdet 7-2. Vinget Perikum er her en art, der kræver særlige hensyn. Knude Firling er konstateret i Kirkeengen. Denne art kan meget vel indfinde sig på knoldene i område 5 i Slotsmosen. Overdrevsområdet (område 1) med stor knopurt, alm. knopurt, sød astragel, høstborst, alm. kællingetand og alm. hvene bør holdes under opsyn. Overdrevsområdet på næringsfattig bund kunne udvides, hvis område 9 kom med i afgræsningen. På informationsture i området vil vi se på disse områder. PR-mål og plejemål for græsningsselskabet 1. Slotsmosens Kogræsserselskab kan udbrede kendskabet til selskabet og konceptet og derved få flere medlemmer ved at afholde offentlige møder og ture, hvor effekter fremvises sammen med naturkonsulent fra natur & Landbrug, ved at have info-tavle, ved at skrive i lokalavisen om resultater og ved at gøre området mere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 5 af 8

6 tilgængeligt med flere låger. Natur & Landbrug drøfter strategi for flere medlemmer med Græsningsselskabet på bestyrelsesmøde. 2. Slotsmosens Kogræsserselskab bør som plejemål have: Successivt at inddrage områder mellem 7-2 og 7-1 inkl. med slåning af lyse-siv. Eksperimentet med slåning af lyse-siv bør udføres i slutningen af maj, i slutningen af august og på begge tidspunkter, så der skabes lys og etableringsmuligheder til den øvrige vegetation og nyvækst til kreaturerne, så de også kan spise de nye skud fra planten. Samtidig bliver der mere plads til forskellige engarter omkring vandkanten. Sikre en kraftig og tidlig afgræsning på overdrevsområdet (område 1) og at så mange næringsstoffer som muligt fjernes herfra. Nå det synes meget afgræsset kan der i forsommeren laves midlertidige hegn for at se planterne blomstre. Området med horse-tidsel, kruset tidsel og især stor nælde (område 4) bør slås tidligt på sæsonen. Opretholde dyndområder (område 6) holdes også gerne lidt mere lysåbne. Slotmosens Kogræsserselskab kan øge områdets artsrigdom ved at inddrage område 9 i afgræsning. Slotsmosens Kogræsserselskab bør derfor forsøge at få ejeren af område 9 med i græsningsselskabet eller få en aftale om at måtte afgræsse område 9. Herved er der også areal til en del flere medlemmer. 3. Slotsmosens Kogræsserselskab kan sætte sig vidensmål: Lære at genkende nogle eller alle de registrerede arter og at finde flere arter til listen. Tage en tur til Kirkeengen for at notere, om her er arter, der ikke forekommer i Slotsmosen, for at vurdere om det er sandsynligt at få indvandring af flere plantearter til området. Lave lister over iagttagne fugle, padder og insekter. Selskabet kan søge penge hos kommunen til guider på disse områder til endagsture. Anna Bodil Hald 24. nov Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 6 af 8

7 Planteregistrering i Slotsmosen den 2. september Området blev opdelt i delområde 1 til 6. Herudover blev arterne i to mindre engområder med lyse-siv registreret (områderne 7-1 og 7-2). Desuden blev to ugræssede områder på de tilstødende arealer analyseret (område 8 og 9). Disse områder kan evt. inddrages i foldene, hvis lodsejerne og græsningsselskabet ønsker det. Indtil da kan de anvendes som referencer for hvordan det går med naturværdierne, når der ikke afgræsses altså en synliggørelse af græsningsselskabets plejearbejde. De analyserede områder og deres betegnelse ses af Figur 1. Område 1 består af overdrev der har en del kulturpræg op mod vejen ved fangfolden(se Figur 1). Det bedste overdrevsområde forekommer mod syd-øst ind mod naboparcellen. Område 2 er et længerevarende vanddækket område med mange nyspirede planter Område 3 er en dyndbræmme langs vandkanten. Område 4 er et næringsrigt tørt område. Område 5 er et trykvandspræget knoldkær-område langs et pilekrat. Område 6 er pilekrat med dyndbund og permanent vand med varierende vandspejl. Område 7-1 er et Lyse-Siv domineret vinter oversvømmet engområde. Område 7-2 er et Lyse-Siv domineret trykvands engområde. Område 8 er et ugræsset område tilhørende en privat lodsejer. Ved analysen er området opdelt i en tør del (8t) langs stien og en våd del (8v) langs vandkanten. Område 9 er ligeledes et ugræsset område tilhørende en privat lodsejer. Området indeholder hele gradienten fra tørt mod område 1 til fugtigt langt pilekrattet. I forbindelse med registreringen blev der for hvert område lavet en planteliste med angivelse af, om de enkelte arter var dominerende (udbredt forekommende), om de kun forekom med enkelte individer (meget spredt i området) og resten af arterne derindimellem altså tre hyppighedsklasser. Alt i alt blev der fundet 152 karplanter i området. Af disse var 3 kulturgræsser, 5 kultururter eller haveplanter, 21 var naturligt forekommende græs-arter, 114 var naturligt forekommende urter og 9 var star-, siv- eller karsporer-arter. Planterne kan også opdeles på arter, der forekommer i eng/kær, overdrev og andet, der bl.a. er arter, der forekommer på forstyrrede næringsrige områder (ruderater), kulturarter og forvildede have-arter. En sådan opdeling viste, at der i området blev fundet 89 arter tilhørende eng/kær, 28 arter fra overdrev og 36 andre arter. Antallet af arter i disse artsgrupper fremgår af Figur 3. Desuden er planternes fylde i vegetationen i form af pointsum anført (nederst i figuren). Da langt hovedparten af arterne forekommer i en af de to laveste hyppighedsklasser er der ikke den store forskel på de to fremstillinger. Det er især naturgræsser i område 1 og 9, der udgør forskellen. Det bør bemærkes, at der i områderne 1, 9 og 8t forekommer en del ruderat-arter. Det drejer sig om overdrevsfolden og de tørre områder af de ikke afgræssede områder. Disse ruderat-arter udgør også en væsentlig del af dominansen i vegetationen. Der er flest overdrevs -arter i område 1. De meget fugtige områder (områderne 6, 7-1 og 7-2) har ingen eller få arter tilhørende kategorien andre. Især område 9 kan inden for de kommende år bidrage til øget artsmangfoldighed, hvis den inddrages i græsningsselskabet eller på anden måde afgræsses. Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 7 af 8

8 Figurer Antal arter ss nu ng ku kg Antal arter ruderat, kutlur etc. overdrev' eng/kær t 8v Afdelinger Slotsmosen t 8v Afdelinger Slotsmosen Pointsum t 8v ss nu ng ku kg Pointsum t 8v ruderat, kutlur etc. overdrev' eng/kær Afdelinger Slotsmosen Afdelinger Slotsmosen Figur 3. Venstre søjle. Antal arter og deres pointsum fordelt på artsgrupper. Pointsum er et indeks for deres fylde i vegetationen. ss: star, siv, padderok, nu: naturligt forekommende urter, ng: naturligt forekommende græs-arter, ku: kultur urter, kg: kulturgræsser. Højre søjle. Antal arter og deres pointsum fordelt på artsgrupperne ruderat, overdrevs-arter og eng-kær arter. Pointsum er et indeks for deres fylde i vegetationen. Afdelinger: 1: Overdrev ; 2: længerevarende vanddækket; 3: dyndbræmme; 4: forstyrret, tørt område; 5: trykvandspræget knoldkær; 6:star dyndeng; 7-1: vinteroversvømmet Lyse-Siv-eng; 7-2:trykvandspræget Lyse-Siv eng: 8t: ugræsset tør eng; 8v: ugræsset fugtig eng; 9: ugreæsset eng. Eksperimenter og analyser (forslag til Slotsmose Græsningsselskab): Område 7-2 indeholder selv om området er meget lille et stort antal engarter. Området er velegnet til eksperiment med slåning af vegetationen med henblik på at fjerne lyse-siv førn og derved at fremme friske skud hos lyse-siv til dyrene. Hvis lysesiv aftager i styrke vil der skabes bedre muligheder for de øvrige arter. Der kan med slåning af lyse-siv stiles mod øget artstæthed og mod at nye arter kan etablere sig. Der udlægges felter til registrering af floraen. Hvor kommer arterne fra? Arterne kan kun komme fra frøbanken eller fra omgivelserne. Det er usandsynligt, at der kommer nye arter fra frøbanken. Fra omgivelserne kan de komme fra Kirkeengen. En botaniktur til Kirkeengen vil afsløre, om der her findes eng- og kærarter, som ikke forekommer i Slotsmosen. Artsbeskrivelser fra Kirkeengen kan sammenlignes med udleveret artsliste. Turen kan laves som et offentligt arrangement inkl. børn. Den årlige botaniktur til Kogræsserselskabets område kan som et af sine formål have at genkende arterne og finde nye arter. Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere, side 8 af 8

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Værløse Naturplejeforening - Koklapperne Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Hjortespring Naturplejeforening Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug/ dyreholder Slagtning

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Bestyrelsen FUGLEVANGEN

Bestyrelsen FUGLEVANGEN Bestyrelsen FUGLEVANGEN E-mail: fuglevangen@gmail.com Grundejerforening 3120 Dronningmølle Hjemmeside: www.fuglevangen.dk Hej, Vi har et punkt i dette Nyhedsbrev nr. 9: Vores fredede fællesareal ved Pandehave

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby, Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44.

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. oktober 2015 J.nr.: NMK-520-00044 Ref.: AUP AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

VANDHULLER. oprensning og nyanlæg ARHUS AMT NATUR OG MILJØ

VANDHULLER. oprensning og nyanlæg ARHUS AMT NATUR OG MILJØ VANDHULLER oprensning og nyanlæg O ARHUS AMT NATUR OG MILJØ VANDHULLER GIVER NYT LIV Et vellykket nyt eller oprenset vandhul pynter i landskabet, og beriger din ejendom med nyt liv. I sommerhalvåret går

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Korsør Fyldplads i dag. Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret

Korsør Fyldplads i dag. Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret Korsør Fyldplads i dag Stedet i dag: - Gocartbane - Ligger ved Noret Plan for fremtidige forhold Mål: - Smukt landskab - Ny rekreativ anvendelse Kort på nettet ANALYSE Find et sted, / FORUNDERSØGELSER

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 300m² på matrikel nr. 2h, Fuglsang By, Ålsø

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 300m² på matrikel nr. 2h, Fuglsang By, Ålsø l Team Møgelvang Holding Aps Lyngdalvej 56 8500 Grenaa Plan, kultur og natur Dato: 24. oktober 2015 Reference: Marie Karlsson Direkte telefon: 8959 4005 E-mail: marik@norddjurs.dk Journalnr.: 15/8097 Tilladelse

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

3. Arealet skal henlægge efter arbejdets udførelse uden isåning af græs el. lign.

3. Arealet skal henlægge efter arbejdets udførelse uden isåning af græs el. lign. Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Att. bc@billundvand.dk Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at nedgrave spildevandsledninger og omlægge vandløb i naturbeskyttet mose Billund

Læs mere

Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr.

Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr. Øster Hornum Borgerforening, 1 April 2014. Forskønnelse af Nibevej gennem Øster Hornum. Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr. Beskrivelse af projekt Overordnet ide: At byens eksisterende

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Du har søgt om dispensation til at der etableres en adgangsvej langs sydsiden af det nye vandløbstrace ved Gram Slotssø på matrikel nr. 453 Gram.

Du har søgt om dispensation til at der etableres en adgangsvej langs sydsiden af det nye vandløbstrace ved Gram Slotssø på matrikel nr. 453 Gram. Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning Skovridervej 3 6510 Gram raf@nst.dk Dato: 5-5-2014 Sagsident: 08/34890 Sagsbehandler: Søren Karmark Obel Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Vedr. etablering af sommerfolde m. m., indtil arbejdet med udvidelse af Helsingørmotorvejen er afsluttet.

Vedr. etablering af sommerfolde m. m., indtil arbejdet med udvidelse af Helsingørmotorvejen er afsluttet. FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 99 68 48 00 Telefax: 99 68 48 99 Den 1.D"SEP. 2013 FRS nr. 22/2013 Dok 22-2013A Rudersdal Kommune Byplan Plan

Læs mere