Ørredproduktion i dansk akvakultur. - en samfundsøkonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ørredproduktion i dansk akvakultur. - en samfundsøkonomisk analyse"

Transkript

1 Ørredproduktion i dansk akvakultur - en samfundsøkonomisk analyse Juni 2007

2 07 Ørredproduktion i dansk akvakultur - en samfundsøkonomisk analyse Juni 2007

3 Journal nr.: IMV ISBN: Forfatter: Morten Kohl Udgivet: Juni , Institut for Miljøvurdering For mere information, kontakt venligst: Institut for Miljøvurdering Amaliegade 44 DK-1256 København K Danmark Tlf Fax Efter 1. juli 2007 kontakt venligst: De Økonomiske Råds Sekretariat Amaliegade 44 DK-1256 København K Danmark Tlf Fax

4 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering Indholdsfortegnelse 1. Udvidelse af ørredproduk tionen i dansk akvakultur Introduktion Baggrund 2 2. Konsek vense r af ak vakulturanlæg med produktio n af tons ørred/år Formål og analyseforudsætninger 4 3. P roduktionsomkostning erne Produktionsapparatet Arbejdskraft Andre produktionsomkostninger Indtægter ved produktionen Miljøkonsekvenser Det s amlede samfundsøkonomiske resultat Usikkerhedsanalyse Resultatet af usikkerhedsberegningerne Diskussion og konklusion Li tte raturliste 19 1

5 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni Udvidelse af ørredproduktionen i dansk akvakultur 1.1 Introduktion Med udgangspunkt i projektet om udvidelsen af Danmarks akvakultur produktion, projekt Fuldt Recirkuleret Akvakulturanlæg (Projekt FREA, 2006), har Institut for Miljøvurdering (IMV) med denne rapport analyseret den samfundsøkonomiske rentabilitet ved ørredopdræt i et produktionsanlæg med en årlig produktionskapacitet på tons. Denne rapport er en delrapport af Projekt FREA, som er finansieret af Ministeriet for Fødevarer. Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv. Denne rapport er et foreløbigt bidrag, som på nuværende tidspunkt ikke er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv. Dermed kan der forekomme ændringer i rapporten på et senere tidspunkt. 1.2 Baggru nd I efteråret vedtog Folketinget en ny handlingsplan for udviklingen af den samlede danske fiskeri- og akvakultursektor. Danmark er verdens 6. største eksportør af fisk og fiskeprodukter, og erhvervet vurderes til at være en uvurderlig dynamo for økonomien i lokalområder (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2006). Handlingsplanen En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur sætter konkrete mål for udviklingen af fiskeri og akvakultur de kommende syv år, og det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der sammen med branchen skal stå for opfyldelsen af de ambitiøse mål. Fra stiller EU ca. 130 millioner kroner årligt til rådighed for Danmark. Pengene bliver anbragt i en fiskerifond, som afløser for EU s nuværende Finansielle Instrument for Udvikling af Fiskeri (FIUF), og de offentlige bevillinger fra den danske stat skal matche det beløb, som man ønsker at tage hjem fra EU. Aftalepartnerne, regeringen og Dansk Folkeparti, er enige om, at finansloven sammen med den forventede regionale medfinansiering kan udnytte hele EU-rammen i 2007 og 2008, svarende til en årlig støtte på 260 millioner kr. Det vurderes fra regeringens side, at dansk akvakultur har stort potentiale, og det er ambitionen, at produktionsværdien af akvakultur skal tredobles i løbet af de kommende syv år. Dette skal realiseres samtidig med, at produktionen skal forsøges at gøres op mod 40 % mindre miljøbelastende. 2

6 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering Støtten kommer som en kærkommen håndsrækning for dansk fiskeri og især for dansk akvakultur, der længe har oplevet en klar tilbagegang i produktionen. Udviklingen i branchen har de seneste år været, at miljøkravene er blevet stadig strammere, og at flere producenter på denne baggrund vælger at nedlægge deres dambrug mod betaling/kompensation for deres foderkvoter fra staten. Dermed er antallet af dambrugsproducenter faldet de seneste år. Dette har imidlertid skabt problemer for forædlingsbranchen, som mærker stor og stigende efterspørgsel på danske kvalitetsfisk. - Dansk produceret fisk er kendt for sin høje kvalitet på grund af vores restriktive myndighedskrav. Hvis forædlingsbranchen lukker, vil det også have følger for de erhverv, der leverer udstyr og serviceydelser til akvakultur branchen. 3

7 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni Konsekvenser af akvakulturanlæg med produktion af tons ørred/år Denne samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i etableringen af et recirkuleret akvakulturanlæg med en årlig produktionskapacitet på tons/år. Den tekniske udvikling inden for akvakultur har medført, at recirkulationsteknologien i dag er relativt velafprøvet og godt beskrevet, hvilket gør at en satsning med større anlæg nu er på tale. En af de primære årsager til, at recirkulationsteknologien har haft en begrænset udbredelse inden for opdræt af ørreder er hovedsageligt, at investeringerne pr. kg. produceret fisk er forholdsvis store, sammenlignet med andre traditionelle dambrugsanlæg. Den fysiske placering af det analyserede anlæg er projekteret til at ligge i Sønder Felding i Herning kommune. Denne lokalitet tilbyder gode forhold for indvinding og nedsivning af den nødvendige vandmængde. I forbindelse med denne analyse er der foretaget specifikke undersøgelser af den omkringliggende geologi og hydrologi, som er af afgørende betydning for produktionen og håndteringen af affaldsprodukter. Dermed er der parametre i denne analyse som er specifikke for den udvalgte lokalitet. Etablering af samme type anlæg på andre lokaliteter med anderledes geologi og hydrologi, vil kræve lignende og muligvis yderligere undersøgelser. Etableringen af et akvakulturanlæg med en produktionskapacitet på tons vil kræve store investeringer, og et sådant tiltag vil indeholde økonomiske og miljømæssige konsekvenser af både positiv og negativ karakter. Etableringen af det omfattende produktionsanlæg vil omfatte ressourcer til opføring af produktionsapparatet, arbejdskraft til produktionen og vedligeholdelse samt råvarer såsom foder. I lyset af den eksisterende og stigende mangel på råvarer for den danske forædlingsindustri er det i nærværende analyse forudsat, at hele produktionen afsættes til de nuværende fabrikker til en givet pris. Dermed er der p.t. ikke behov på at etablere et produktionsapparat til forarbejdning af fiskene. Dette er under forudsætning af at man har antaget en pris som fiskene afsættes til. 2.1 For mål og analyseforudsætninger Formålet med denne analyse er at vurdere, om det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er rentabelt at etablere et akvakulturanlæg med en produktionskapacitet på tons ørred/år. I analysen er der opstillet en række forudsætninger med hensyn til tidshorisonten, kalkulationsrenten samt afgrænsning; hvilket er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 4

8 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering Tidshorisont Den valgte tidshorisont for projektet er sat til 20 år. Horisonten er valgt på baggrund af produktionsapparatets levetid og betyder, at et par af analysens andre parametre kan blive mere usikre er fastsat som basisår, hvorved projektets benefits og omkostninger tilbagediskonteres til dette år, og det samlede resultat udtrykkes med en nutidsværdi. Det er primært afsætningsprisen på fiskene, prisen på foder, samt udbuddet af arbejdskraft, som udgør usikkerhedsmomenterne med en så lang tidshorisont. Kalku lationsrente I denne analyse anvendes der en kalkulationsrente på 6 %, som anbefalet af Finansministeriet (Finansministeriet 1999). Der er imidlertid stor debat og uenighed om, hvilken kalkulationsrente der skal anvendes i samfundsøkonomiske analyser. Miljøministeriet anbefaler en alternativ tilgang til brug af diskonteringsraten, som indeholder en kombineret brug af forbrugsdiskonteringsrate på 3 % og forrentningsfaktor på kapital bestemt af alternativ forbrugsafkast på 6 % og forbrugsdiskonteringsrate på 3 %. Afgrænsning Projektet er udelukkende af national karakter, og afgrænsningen er derfor sat ved den danske grænse. Det betyder, at EU-tilskud til anlægsomkostninger mm. opfattes som valutastrømme på linje med eksportindtægter. I en samfundsøkonomisk analyse indgår EU-tilskud dermed som en indtægt for projektet. Forædlingsleddet er ikke inddraget i analysen, eftersom formålet udelukkende er at vurdere, om fiskeopdræt er en god idé i Danmark eller ej. Forædlingen kan uden de store problemer foregå uden for Danmarks grænser, og er dermed ikke et naturligt integreret led. Dette kan dog inddrages såfremt man ønsker at analysere problemstillingen omkring aktivitet og beskæftigelse i følgeindustrierne. 5

9 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni Produktionsomkostningerne Ved produktionen af tons ørred er der forbundet en række omkostninger til opførelse af produktionsanlægget og til driften af produktionen. Dette drejer sig primært om følgende: Anlægsomkostninger til produktionsanlægget Omkostninger til drift og foder Vedligeholdelse og forsikringer Omkostninger til medicin, dyrlæge Administration Energi, håndtering af affald Omkostninger i form af udledning af stoffer til miljøet Udgifter til pumpning og brug af vand 3.1 Produktionsapparatet Opførelsen af de nødvendige produktionsfaciliteter til ørredproduktionen er uden sammenligning den største udgift, der er forbundet med projektet. Produktionsanlægget opbygges i 8 separate enheder, hvilket indebærer flere fordele: - risikoen for omfattende sygdomsudbrud og smittespredning reduceres, og enhederne kan særskilt rengøres og desinficeres, inden der indsættes fisk igen. Yderligere har anlægget et markant mindre vandforbrug end eksisterende dambrug. Foruden opførelse af bygninger og bassiner, skal der installeres et omfattende ITstyresystem, bio filtre og anoxiske filtre, etablering af laguner, slamfiltre, slamtanke og pumpebrønde. Det vurderes at den samlede pris for anlægget vil være omkring 80 millioner kr. (Erik Hansen & Poul Ørum 2007). Anlægsomkostningerne forhøjes i denne samfundsøkonomiske analyse med nettoafgiftsfaktoren ud fra forudsætningen om, at investeringerne ville være indgået i alternative produktioner andre steder, se tabel 1. Ud over etableringsomkostningerne til produktionsanlægget er der omkostninger ved anvendelse af den jord, som produktionsanlægget er placeret på. Værdien af jorden beregnes ud fra den årlige jordrente, der beregnes som værditilvæksten fratrukket udgifterne til aflønning af kapital og arbejdskraft. Jordrenten bestemmes ud fra boniteten på den pågældende jord. I forbindelse med Skjern Å projektet 6

10 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering blev der udregnet jordrenter for de forskellige jordtyper i og omkring Skjern Å, som er baseret på de fremherskende jordtyper i landets forskellige regioner (Dubgaard et al. 2002) Disse værdier anvendes i denne analyse. Den jord, der er projekteret til produktionsfaciliteterne i Sønder Felding, antages at være marginaljord, og sådan antages normalt at have værdien nul. Dette er imidlertid ikke gældende med EU s nuværende arealtilskudsordning, der omfatter en braklægningsforpligtigelse. Dermed opgøres værdien af braklagt jord under hektarstøtteordningen som jordrenten fra de arealer, der alternativt skulle være braklagt. Denne værdi er sat til kr./ha/år. (Dubgaard et al. 2002). De samlede omkostninger for produktionsanlægget samt jorden er opgjort i tabel 1. Tabel 1: Anlægningsomkostninger og jordrente. Pris Velfærdøkonomiske pris (kr.) Samlede omkostninger, NPV (kr./20 år) Anlægsomkostninger Jordrente af 7 ha /ha I alt Kilde: (Dubgaard et al. 2002) (Erik Hansen & Poul Ørum 2007) 3.2 Arbejdskraf t Etableringen af produktionsanlægget og produktionen af ørred vil betyde, at der bliver skabt nye arbejdspladser. Umiddelbart vil der blive skabt midlertidig beskæftigelse i forbindelse med opførelse af produktionsanlægget, hvorimod der i forbindelse med driften vil blive skabt permanent beskæftigelse. Arbejdskraft indgår i analysen som en omkostning med argumentationen, at denne arbejdskraft kunne være blevet brugt et andet sted og skabt værdi dér. I denne analyse forudsættes det, at der er fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Dermed antages det, at den kommende beskæftigelse til ørredproduktionen tages fra anden beskæftigelse i samfundet, hvilket medfører, at der ikke er nogen positiv beskæftigelseseffekt (Møller et al. 2000). Denne antagelse er forudsat på baggrund af den nuværende arbejdsløsheds situation på 3 4 % sammen med prognoserne for den økonomiske udvikling i de seneste og kommende år. Analysens tidshorisont er ganske vist meget længere, - 20 år - men givet den generelle usikkerhed i udbuddet og efterspørgslen af arbejdskraft samt den teknologiske udvikling over tid er der umuligt at sige noget med sikkerhed om arbejdsmarkedets situation i fremtiden. De beskæftigelsesmæssige effekter, der er forbundet med opførelsen af produktionsanlægget, er inkluderet i opførelsesprisen. Til den daglige drift og til produktionen vurderes det, at der er behov for, hvad der svarer til 6 fuldtidsstillinger. Dertil kommer der udgifter til administration og revision. 7

11 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni 2007 Beregningspriserne for arbejdskraften i denne analyse kan dermed opgøres til de lønomkostninger, der er til de ansatte. Denne lønsum skal imidlertid forhøjes med nettoafgiftsfaktoren på 1,17 som er et udtryk for den gennemsnitlige afgiftsbelastning i økonomien (Møller et al. 2000). De samlede lønomkostninger til de ansatte er sat til kr. om året (ex nettoafgiftsfaktor). Se tabel 2. Tabel 2: Omkostninger til lønninger og administration Velfærdøkonomiske priser (mio. kr./år) De samlede omkostninger, NPV (kr./20 år) Lønninger Administration I alt Kilde: Danforel A/S + egne beregninger 3.3 Andre pr oduktionsomkostninger Priserne for hovedparten af produktionens parametre i dette afsnit er indhentet via Danforel A/S, og fremgår uden specifik kilde. Priserne er baseret på de tilbud og de beregninger, der er lavet for driften af anlægget. Foder Den væsentligste løbende udgift, der er forbundet med produktionen, er udgiften til foder. I forbindelse med dette produktionsanlæg regnes der med en foderkvotient på 0,9, hvilket betyder, at der årligt skal bruges kg til den ønskede produktionsmængde. Foderprisen er 7 kr./kg leveret på anlægget. Forhøjet med nettoafgiftsfaktoren er den samfundsøkonomiske pris på foder 8,19 kr./kg, hvilket medfører en årlig udgift på 22,11 mio. kr. Fiskeæg I produktionsanlægget er der indrettet faciliteter til at producerer egne sættefisk. Dette vil spare producenterne for betydelige udgifter til sættefisk, som har en meget høj pris pr. kg. Produktionsanlægget får leveret ørredæg, som efterfølgende udklækkes i anlægget. Det forventes, at der årligt skal bruges stk. æg. Prisen for æg er ca. 50 kr. inkl. levering, og dermed er den årlige samfundsøkonomiske udgift til æg på kr./år. Forsikring Forsikringsmæssigt er der to områder, som skal forsikres i forbindelse med produktionsanlægget og selve produktionen. 1) En produktionsforsikring og 2) En brandog ansvarsforsikring. Ud fra et velfærdøkonomiske synspunkt er der ikke tale om et ressourceforbrug, og dermed indgår forsikring ikke på udgiftssiden. Derimod skal usikkerheden i produktionen og muligheden for brand, ses som en risiko for 8

12 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering produktionen. Denne risiko indgår i usikkerhedsberegningerne som præsenteres til slut i rapporten. Dyrlæge Det forventes, at sygdomme og infektioner i anlægget bliver holdt på et minimum, eftersom anlægget er indrettet og designet til så vidt muligt at holde alle potentielle smittefarer væk for produktionen. Derfor forventes der dyrlæge udgifter på et lavt niveau, - omkring kr. om året. Energi Produktionen af fisk i det projekterede anlæg er meget energikrævende. Forbruget af energi fordeler sig på mange forskellige processer som: Vandindtag, produktion af æg, yngel, sættefisk, produktionsfisk, udledningsvand og slam, belysning, samt overvågning. De mest energikrævende processer er vandindtaget, samt faciliteterne til at holde en konstant temperatur i produktionshallen. For en mere uddybende redegørelse af produktionsanlæggets energiforhold, henvises til DHI 2007 Teknisk Notat (DHI 2007). Totalt regnes der med 2 KWh. pr. kilo produceret fisk, hvilket giver et årligt forbrug på KWh. Den samfundsøkonomiske pris for en kilowatt time er prissat af Energistyrelsen i starten af 2007 (Energistyrelsen 2007). Eftersom Danmark deltager i det europæiske elmarked, kan den samfundøkonomiske elpris ikke baseres på danske forhold alene. Prisen på el er udregnet med udgangspunkt i forventningerne til udviklingen på det nordiske elmarked, Nord Pol. Forudsætningerne er baseret på modelberegninger med modellen Ramses (Energistyrelsen 2007). En vægtet elpris for den 20-årige produktionsperiode er beregnet til 0,56 kr./kwh, hvilket inkl. nettoafgiftsfaktoren på 1,25 er 0,70 kr./kwh. Dermed afviger den langsigtede pris noget fra den nuværende pris på 0,82 kr./kwh. Yderligere indeholder dette prisestimat for elprisen udgifterne til CO2 kvoter, og derfor skal der på grund af kvotesystemets virkemåde ikke regnes yderligere økonomisk værdi af ændrede CO2 emissioner, som følge af ændringer i elproduktionen. Den samlede udgift i forbindelse med energi er på 4,2 mio. kr./år. For den samlede produktionsperiode er udgifterne på lidt over 48 mio. kr. Kalk, ilt, medicin og andr e hjælpestoffer I forbindelse med produktionen bliver bassinerne tilsat både kalk og ilt for at optimerer de fysiske forhold for fiskene. Yderligere vil der på trods af de gode produktionsforhold i forhold til sygdomme og smittefare være brug for anvendelse af medicin og andre hjælpestoffer. Udgifterne til disse poster kendes ikke nøjagtigt på nuværende tidspunkt, men er estimeret til kr./år. 9

13 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni 2007 Slam Ved produktionen af tons ørred produceres der store mængder spildevand og dermed store mængder slam. Efter behandling med flokkulationsmidler og beluftning behandles slammet i en slampresser. Det koncentrerede slam kan enten køres til en kontrolleret losseplads eller spredes på landbrugsarealer og skovarealer. Løsningen kan variere alt efter de fysiske egns-forhold omkring produktionsanlægget. Der regnes her med en éngangsudgift på ca til investering i en slampresser, til det årlige forbrug af flokkulationsmidler (3.000 kg à 235 kr.), samt bortkørsel og deponeringsomkostninger af slammet på ca kr./år. Gener el vedligeholdelse og drif t Yderligere udgifter ved produktionen er den generelle vedligeholdelse af produktionsanlægget, bortskaffelse af affald og uforudsete udgifter. Der er ikke lavet konkrete estimater for denne generelle vedligeholdelse, men et konservativt bud er kr./år. Yderligere er der en del udgifter i forhold til den generelle drift til driftskontrol, analyser, miljøkontrol, vandprøver, vedligeholdelse af driftsmaterialer samt mindre anskaffelser. Disse omkostninger er opgjort til om året. Nedenstående tabel giver et overblik over udgifterne, der er forbundet med produktionen. Tabel 3: Udgifter der er forbundet med produktionen Mængde/år Velfærdøkonomiske pris (kr.) Samlede omkostninger (kr./år) Samlede omkostninger, NPV (kr. 20 år) Foder kg 8, Æg , Dyrlæge Kalk, ilt, medicin og hjælpestoffer Energi KWh 0, Slam (kemikalier) kg Slam (presser) Slam (bortkørsel) m2 11, Generel drift Andet affald Generel vedligeholdelse I alt De samlede udgifter for produktionen af tons fisk over 20 år beløber sig til godt 373,5 millioner kr. 10

14 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering 3.4 Indtægter ved pr oduktionen Indtægterne ved produktionen udgøres af salgsindtægterne fra fiskene, samt det etableringstilskud, der kan opnås fra EU. Det er blevet oplyst, at afsætningsprisen på ørred er 15 kr./kg, hvilket er ca. 12 % under den nuværende pris på markedet, som er omkring 17 kr./kg. (Fiskeridirektoratet 2005). Den angivne salgspris kan siges at være konservativ, men historien har vist, at fiskepriser er volatile og meget følsomme over for ændringer i udbud og efterspørgsel på markedet. Da det samlede resultat af denne analyse er meget afhængig af afsætningsprisen, har vi på baggrund af analysens lange tidshorisont valgt dette noget konservative prisniveau. Med en samfundsøkonomisk pris på 17,5 er de samlede indtægter på 52,65 mio. kr./år. De samlede indtægter for den samlede 20 årige periode udtrykt i nutidsværdi er 604 mio. kr. EU tilskud Som tidligere nævnt har EU oprettet en Fiskerifond til fremme af udviklingen af fiskeri og akvakultur i perioden I denne periode stiller EU ca. 130 mio. kr. årligt til rådighed for Danmark, men kræver dog, at den danske stat matcher det beløb, som Danmark ønsker at hjemtage (Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2006). Den danske stat har afsat 130 mio. kr. i både 2007 og 2008, og dermed bliver projekter, der de næste 2 år modtager offentlig støtte, både støttet af den danske stat og EU inden for en ramme på 260 mio. kr. årligt. Anlægsomkostningerne til dette akvakulturanlæg er anslået til 80 mio. kr. og der er i denne analyse regnet med en finansieringsandel på 30 %. Dermed vil tilskuddet beløbe sig til 24 mio. kr. fordelt ligeligt mellem staten og EU. Statens tilskud ses som en indenlandsk transferering, hvorimod EU tilskuddet ses som en indtægt for samfundet. EU tilskuddet ses som en valutaindtægt, og derfor tillægges en nettoafgiftsfaktor for internationalt handlede goder på 1,25, som udtrykker forholdet mellem den indenlandske værdi af den samlede handel og værdien heraf som opgjort i verdensmarkedspriser. Dermed er det samlede tillæg på 15 mio. kr. Tabel 4: Samlede indtægter for produktionen på tons Velfærdøkonomiske priser (kr./år) De samlede indtægter, NPV (kr./20 år) Salg EU tilskud (engangsydelse) I alt Kilde: Danforel A/S samt egne beregninger 11

15 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni Miljøkonsekvenser I forbindelse med etablering af et tons produktionsanlæg vil der forekomme påvirkninger af miljøet. Produktionen anvender oppumpet grundvand, og der er påvirkninger af miljøet i form af udledning af kvælstof, fosfor og slam. Vandf orbruget Produktionsanlægget vil anvende oppumpet grundvand. Grundvandsmagasinerne anses som en fornybar naturressource, eftersom der sker en fornyelse på naturlig vis. I denne analyse antages det at der ikke opstår knaphed på vand. Beregningsprisen for vandet fastsættes derfor ved de direkte og indirekte produktionsomkostninger, der er forbundet med at indvinde vandet (Møller et al. 2000). I denne analyse ses på omkostningerne ved at indvinde vandet, etableringen af pumpefaciliteter, og den energi, der bruges til at pumpe vandet. Disse omkostninger for vandforbruget er dels posteret under etableringsomkostningerne, dels under det samlede energiniveau for produktionsanlægget. Kvælstof (N) Produktionen af tons ørred medfører en udledning af kvælstof. Kvælstofudledningen kommer dels fra et basis indhold i vandet, der indtages, dels fra kvælstof tab over fækalierne. Dette tab er defineret som den del af foderets N-indhold, der ikke optages i fiskene. Den samlede mængde kvælstof er beregnet til omkring 110 tons/år ved et vandindtag på 50 l/s. Efter effekten af den interne og naturlige rensning forventes der en udledning til miljøet på omkring 20 tons kvælstof. Kvælstofudledningen er prissat ved anvendelse af alternativomkostningsmetoden, og i forbindelse med Vandmiljøplan II er de gennemsnitlige reduktionsomkostninger beregnet til 15 kr./kg kvælstof. Reduktionspriserne varierer mellem 5 kr./kg til 146 kr./kg (Jacobsen 2004). Nutidsværdien af de samfundsøkonomiske omkostninger ved udledning af kvælstof i forbindelse med produktionen af de tons ørred/år over en 20-årig periode er dermed på godt og vel 4 mio. kr. Fosf or ( P) Udledningen af fosfor stammer, som for kvælstof, fra et basisindhold i vandindtaget samt fra bidraget over fækalierne. Vandet tilfører en mindre del og andelen fra fækalierne bidrager med 60 % af den samlede mængde. Det samlede produktionsbidrag fra anlægget er beregnet til 12 tons fosfor pr år og den udledte mængde er vurderet til 10 tons pr år. Opgørelsen af fosfor udledningen sker ud fra de gennemsnitlige omkostninger ved fjernelse af fosfor på renseanlæg, som er fastsat til 80 kr. pr. kg. (COWI 1998). Dermed er den samfundsøkonomiske værdi af den øgede fosfor udledning på kr./år. 12

16 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering Klimaeffekter, CO2 u dledning Produktionens energiforbrug resulterer i en udledning af kuldioxid (CO2). De samfundsøkonomiske priser for el, der er anvendt i denne analyse indeholder udgifterne til CO2, og dermed skal der ikke indregnes yderligere udgifter på dette område. Elproduktionen i forbindelse med ørredproduktionen forårsager en CO2 produktion på godt 500 gram CO2/KWh (Energistyrelsen 2006). Dermed er den samlede udledning af CO2 på ca tons/år. Beregningsprisen for CO2 udledning er fastsat af Finansministeriet og er 120 kr./ton som er regeringens pejlemærke (Finansministeriet et al. 2003). Eftersom reduktionen og køb af kvoter sker på et internationalt marked skal denne pris forhøjes med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25. Alternativt ville de samfundsøkonomiske omkostningerne ved CO2 udledning være på 150 kr./tons, hvilket er kr./år. Tabel 5 angiver udgifterne til de miljømæssige eksternaliteter der er forbundet med produktionen for den 20 årige periode. Tabel 5: Udgifterne til miljømæssige eksternaliteter Mængde Velfærdøkonomiske pris (kr.) Samlede omkostninger (pr. år) Samlede omkostninger, NPV (20 år) Kvælstof 20 tons 17,55 kr./kg Fosfor 10 tons 93,6 kr./kg I alt Kilde: Egne beregninger De samlede udgifter for produktionens påvirkning af miljøet er på kr./år. Dette er set over den samlede produktionsperiode en udgift på godt 15 millioner. 13

17 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni Det samlede samfundsøkonomiske resultat Det samlede resultat af etableringen af et dambrugsanlæg på tons er afhængigt af mange forskellige faktorer, som kan variere over tid. I denne analyse er der taget udgangspunkt i en tidshorisont på 20 år og en diskonteringsrate på 6 %. Det samlede samfundsøkonomiske resultat er angivet i nedenstående tabel, hvor værdierne er angivet som nutidsværdier. Tabel 6: Samlede samfundsøkonomiske resultat for produktionen Omkostninger, NPV (mio. kr./20 år) Indtægter, NPV (mio. kr./20 år) Salg af fisk 604 EU støtte 15 Anlægsomkostninger 93,7 Driftsomkostninger 415 Miljøomkostninger 14,8 I alt 523,5 619 Nettoresultat 95,5 Årligt afkast 8,3 Kilde: Egne beregninger Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse viser, at det for det danske samfund vil være en god ide at etablere ørredopdræts anlæg med en kapacitet på tons/år. Det samlede resultat for det beskrevne anlæg for en 20-årig produktionsperiode er en nutidsværdi på 95,5 mio. kr. Dette svarer til et årligt afkast på 8,3 mio. kr. Denne konklusion skal tages med forbehold for de forudsætninger og usikkerheder på de parametre, der indgår i analysen. 14

18 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering 5. Usikkerhedsanalyse Analysens resultat kan ikke betragtes som et endeligt og fast resultat. Som tidligere beskrevet er der store usikkerhedsaspekter i udarbejdelse af samfundsøkonomiske analysers fremskrivninger af omkostninger og benefits over længere tid. Det overordnede usikkerhedsaspekt i denne analyse er, om der vil være et marked for de fisk, der bliver produceret, og efterfølgende hvad priserne på markedet vil være. Ligeså for de miljømæssige aspekter, hvor der kan være udviklet nye rensningsteknologier eller være indført yderligere skærpede udledningskrav. Dette vil påvirke de forudsatte omkostningsbestemte beregningspriser på CO2, N og P. Dermed skal det præsenterede resultat tages med nogle forbehold. Derfor har vi analyseret, hvilken indflydelse en ændring på 10 % i negativ retning, dvs. indtægterne er 10 % mindre og at omkostningerne er 10 % større, vil have på det samlede samfundsøkonomiske resultat. Yderligere er der beregnet breakeven priser for analysens vigtigste parametre. Beregninger med diskonteringsrate på 3 %, bliver også præsenteret i denne usikkerhedsanalyse. 5.1 Resultatet af usikker hedsber egningerne En ændring af samtlige af analysens parametre med 10 %, som i denne analyse, vurderes til at være en markant ændring i produktionsforholdene. Ændringerne omfatter ikke anlægsomkostninger, eftersom der ikke er udsigt til at anlægsprisen vil ændre sig. Dermed forekommer der heller ikke nogen ændring i størrelsen af den forventede støtte fra EU. Ændringerne af omkostninger og indtægter er angivet i nedenstående tabel. Tabel 7: Følsomhedsanalyse med 10 % ændring af analysens variable parametre Omkostninger, NPV (mio. kr.) Indtægter, NPV (mio. kr.) Salg af fisk 543,5 EU støtte 15 Anlægsomkostninger 93,7 Driftsomkostninger 464,6 Miljøomkostninger 16,2 I alt 574,6 558,5 Nettoresultat - 16,1 Årligt afkast - 1,4 Kilde: Egne beregninger Ved en ændring af prisen på de variable parametre med 10 %, kan det fastlægges, at opdræt af ørred (3.000 tons) ikke er en samfundsøkonomisk rentabel ide. Resultatet er set over den samme 20-årige periode på 16,1 millioner kr., hvilket svarer til et årligt negativt afkast på -1,4 millioner kr. 15

19 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni 2007 Break- even pr iser Yderligere beregninger viser, at break-even prisen for rentabiliteten, ligger på en ændring af priser på 8,3 % i henholdsvis positiv og negativ retning. Det vil sige, at de variable udgifter samlet kan stige med 8,3 %, og de samlede indtægter kan falde med 8,3 % for at projektet giver et nul- resultat. Dermed er produktionen ret følsom overfor ændringer i priserne for de elementer, der indgår i produktionen. Ser man isoleret på de enkelte parametre, og holder de andre parametre konstante, skal der imidlertid større ændringer til, før produktionen ikke er samfundsøkonomisk rentabel. Break-even prisen på afgørende parametre er angivet i tabel 8. Tabel 8: Break even priser på fisk og foder Nuværende pris (kr.) Break even pris (kr.) Ændringer i pris i % Fisk 15 12,6 19 % Foder 7 9,63 38 % Æg 0,05 0, % Kvælstof % Fosfor % Kilde: Egne beregninger På baggrund af de præsenterede break-even priser i tabel 8 kan det konkluderes, at prisen på ørred er det mest følsomme parameter i analysen. Yderligere kan det konkluderes, at der skal relativt store ændringer til, før analysens resultat ændres, samt at de miljømæssige påvirkninger ikke indgår med særlig stor vægt i det samlede resultat. Der skal indtræffe meget store ændringer i mængder eller priser, før det har en reel indvirkning på det endelige resultat. Diskonter ingrente på 3 % Som omtalt indledningsvis, diskuteres det livligt hvilken diskonteringsrate, der skal anvendes i samfundsøkonomiske analyser. 6 % anbefales af Finansministeriet og som udgangspunkt har været standard i samfundsøkonomiske analyse de seneste år, mens 3 % anbefales af blandt andet Miljøministeriet (Portney & Weyant 1999). Anvendelse af en lavere diskonteringsrate har den effekt, at de værdier, der fremkommer længere ude i fremtiden, giver større nutidsværdier. Analysens resultat ved anvendelse af diskonteringsrate på 3 % er fremlagt i tabel 9. Tabel 9: Samlede samfundsøkonomiske resultat med 3 % diskonteringsrate 16

20 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering Omkostninger, NPV (mio. kr.) Indtægter, NPV (mio. kr.) Salg af fisk 783,3 EU støtte 15 Anlægsomkostninger 93,7 Driftsomkostninger 484,2 Miljøomkostninger 19,1 I alt ,3 Nettoresultat 147,3 Årligt afkast 9,9 Kilde: Egne beregninger Det samfundsøkonomiske resultat bliver markant forbedret ved anvendelse af diskonteringsrate med 3 %. Det samlede resultat er på 147,3 millioner kr. og det årlige afkast er på 9,9 millioner kr. 17

21 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni Diskussion og konklusion Formålet med denne analyse er at undersøge, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at opdrætte fisk i fuldt recirkulerede produktionsenheder på tons, og om regeringens handlingsplan for blandt andet akvakultur er en god idé for samfundet. Med forbehold for de parametre, der indgår i analysen, viser det sig, at der er god samfundsøkonomi i at iværksætte og støtte dansk akvakultur i opførelsen af produktionsanlæg med en kapacitet på tons/år. Den samlede nutidsværdi for en 20-årig produktionsperiode er 95,4 millioner kr., hvilket svarer til et årligt afkast på 8,3 millioner kr. De vigtigste forudsætninger for denne analyse er priserne på foder og fisk, samt at produktionen forløber uden komplikationer; som eksempelvis sygdomsangreb. Det bør noteres, at opførelse af det præsenterede anlæg vil være det første af sin art, hvorfor der kan opstå uforudsete indkøringsvanskeligheder; - men samtidig kan der også forekomme forbedringer. Miljømæssigt er opdrætsanlægget på visse områder en klar forbedring i forhold til de nuværende dambrug i Danmark. Vandforbruget er op mod 10 gange mindre per ton produceret fisk, og udledningen af kvælstof og fosfor er markant mindre per ton produceret fisk. Dertil foreligger der muligheder for yderligere reduktion af udledningerne i form af nyudviklede filtre, der kan installeres i anlægget. Dette er imidlertid forbundet med væsentlige omkostninger. Grundlæggende afhænger etableringen af produktionsanlægget til ørredopdræt af en politisk diskussion om, hvilke udledninger af henholdsvis kvælstof og fosfor til naturen, man vil tillade. Set i dette lys adskiller dette anlægs fremtid sig ikke væsentligt fra de eksisterende hav- og dambrug. Hvis regeringen i praksis vil føre deres handlingsplan ud i livet, kræver det fleksibilitet i forhold til udledningsrestriktionerne for de miljøpåvirkelige stoffer. 18

22 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering 7. Litteraturliste COWI 1998 Skjern Å Naturprojek t - Samfundsøkonomisk analyse. COWI for Skov- og Naturstyrelsen. DHI 2007 Kærhede dambrug, Energiforhold - Teknisk Nota t april DHI - Vand, Miljø, Sundhed. Dubgaard, A., Kallesøe, M. F., Petersen, M. L., Ladenburg, J Costbenefit analyse af Skjern-Å-Projek te t. Samfundsvidenskabelig serie 9. Institut for Økonomi, Skov og Landskab. Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole. Energistyrelsen 2006 Energis ta tis tik Energistyrelsen. Energistyrelsen 2007 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiom råde t. Energistyrelsen. w w w.ens.dk/s w15973.asp Erik Hansen & Poul Ørum 2007 Budgetoverslag for opførelse af akvakulturanlæg. Danforel A/S. Finansministeriet 1999 Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Finansministeriet. Finansministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet 2003 En omkos tningseffek tiv klimas t ra tegi. Finansministeriet. Fiskeridirektoratet 2005 Produk tion og værdi af ørred. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Jacobsen, B. H Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. w w w. vmp3.dk/files/filer/slutrapporter/rapport_nr_169.pdf Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri 2006 En ny fre m tid for dansk fiskeri og akvakultur - Handlingsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Møller, F., Andersen, P., Grau, P., Huusom, H., Madsen, T., Nielsen, J., Strandmark, L Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojek ter. Danmarks Miljøundersøgelser; Miljøst yrelsen; Skov- og Naturst yrelsen. w w w.dmu.dk Portney, P. & Weyant, J. P. e Discounting and Intergenerationel Equity. Resources for the Future 19

23 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni 2007 Tidligere IMV rapporter 2007 Tab af natur ved motorvej til Frederikssund. Hvordan inddrages natur i økonomiske analyser af vejprojekter? Hansen, Anja Skjoldborg, Nielsen, Uffe. Juni Effektiv brug af grønne afgifter i kraft- og varmesektoren. Nielsen, Lise Skovsgaard; Mogensen, Martin Frank; Pade, Lise-Lotte. Challenges for Economic Analysis under REACH What can we learn from previous experience? Mogensen, Martin Frank; Nielsen, Uffe; Lerche, Dorte Bjerregaard. CO 2 reduktionsomkostninger ved biodiesel Dansk produceret biodiesel på raps. Carlsen, Kirsten; Kjellingbro, Marcus; Mogensen, Martin Frank; Kohl, Morten. Januar Green roads to growth (konferenceprotokol). Forfattere: Abildtrup, Jens; Andersen, Kristoffer S.; Braathen, Nils-Axel; Böhringer, Christoph ; Calow, Peter; Djourdjin, Martha; Dubgaard, Alex; Fagerberg, Jan; Gabr, Hesham Morten; Hoffmann, Anders; Jahn, Karin; Kemp, René; Kola, Jukka; Levinson, Arik; Markandya, Anil; Morthorst, Poul Erik; Nielsen, Uffe; Pfaffenberger, Wolfgang; Pianta, Mario; Reinhard, Stijn; Rennings, Klaus; Rosted, Jørgen; Smith, Stephen; Steward, Fred; Stæhr, Karsten; Vollebergh, Herman R.J.; Wrang, Kasper; Ziegler, Andreas. Teknisk redaktion: Henrik Saxe og Clemen Rasmussen. September. Kørselsafgifter I København en samfundsøkonomisk analyse. Wrang, Kasper; Nielsen, Uffe; Kohl, Morten. Maj. Kørselsafgifter i København de trafikale effekter. Rich, Jeppe Husted (DTU); Nielsen, Otto Anker (DTU). Maj. Fødevarers miljøeffekter det politiske ansvar og det personlige valg. Saxe, Henrik; Busk, Rico; Petersen, Mads Lyngby. April. Getting Proportions Right How far should EU Impact Assessments go? Nielsen, Uffe; Lerche, Dorte Bjerregaard; Kjellingbro, Peter Marcus; Jeppesen, Lykke Mulvad. April. Tab af naturværdier ved Kombilinien - Tillægsnotat til 'Motorways vs. Nature'. Olsen, Søren Bøye (KVL); Ladenburg, Jacob (KVL); Petersen, Mads Lyngby (IMV); Ulrich Lopdrup (IMV). April. Havbrug Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved øget produktion af ørred i danske farvande. Kohl, Morten. Februar Motorways versus Nature A Welfare Economic Valuation of Impacts. Olsen, Søren Boye (KVL); Ladenburg, Jacob (KVL); Petersen, Mads Lyngby (IMV), Lopdrup, Ulrich (IMV), Hansen, Anja Skjoldborg (IMV); Dubgaard, Alex (KVL). December. Environmental Harmful Subsidies - Linkages between subsidies, the environment and the economy. Kjellingbro, Peter Marcus; Skotte, Maria. September. 20

24 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering Natur, miljø og økonomi. Kapitel 7 i Natur og Miljø 2005 Påvirkninger og tilstand, eds. Hanne Bach, Niels Christensen, Henrik Gudmundsson, Trine Susanne Jensen, Bo Normander (DMU). Nielsen, Uffe (IMV); Hansen, Anja Skjoldborg (IMV); Lopdrup, Ulrich (IMV). August. Looking Beyond Kyoto Trade-offs and Disagreements in Climate Policy. Wrang, Kasper (IMV); Busk, Rico (IMV); Abildgaard, Jørgen (ECON Analysis); Stowell, Debbie (ECON Analysis). Maj. Rethinking the Waste Hierarchy. Rasmussen, Clemen (IMV); Vigsø, Dorte (IMV); Ackerman, Frank (Tufts University); Porter, Richard (University of Michigan); Pearce, David (University College London and Imperial College London); Dijkgraaf, Elbert (Erasmus University, Rotterdam); Vollebergh, Herman (Erasmus University, Rotterdam). Marts A Review of the North Atlantic Circulation, Marine Climate Change and its Impact on North European Climate. Olsen, Steffen M. (Danmarks Meteorologiske Institut); Buch, Erik (Danmarks Meteorologiske Institut); Busk, Rico (IMV). Maj Økologi og Økonomi Fordele og omkostninger ved økologisk fødevareproduktion. Wrang, Kasper; Hansen, Anja Skjoldborg; Egense, Andreas. Maj Pesticidstop på offentlige arealer En økonomisk vurdering af udvalgte områder. Petersen, Mads Lyngby; Lassen, Rasmus Brandt. Marts Nyttiggørelse af brændbart affald Velfærdsøkonomisk analyse af medforbrænding ved cementproduktion på Aalborg Portland A/S. Rasmussen, Clemen; Reimann, Per. Februar Forsigtighedsprincippet i praksis Konkrete anvendelser af forsigtighedsprincippet i Danmark. Hansen, Anja Skjoldborg; Busk, Rico; Larsen, Thommy. December. BAM-forurening af drikkevandet Skal vi rense? Kristoffersen, Anders; Lassen, Rasmus Brandt. December. Litteraturstudie af de samfundsøkonomiske værdier af fordelene ved et renere vandmiljø Baggrundsnotat til Viden, værdier og valg Debatoplæg om mål og midler for Vandmiljøplan III. Skotte, Maria. November. Studie af omkostningerne ved regulering af næringsstofforureningen af vandmiljøet Baggrundsnotat til Viden, værdier og valg Debatoplæg om mål og midler for Vandmiljøplan III. Kjellingbro, Peter Marcus. November. Viden, værdier og valg. Debatoplæg om mål og midler for Vandmiljøplan III. Hansen, Anja Skjoldborg; Furu, Anita; Kjellingbro, Peter Marcus; Skotte, Maria; Vigsø, Dorte. November. Miljøeffektvurdering for Havmiljøet del 3: Miljøeffektvurdering ud fra empirisk og procesbaseret modellering. Hansen, Ian Sehested (DHI); Markager, Stiig (DHI). Oktober. 21

25 Institut for Miljøvurdering Ørredproduktion i dansk akvakultur Juni 2007 Miljøeffektvurdering for Havmiljøet del 2: 3D procesbaseret modellering af miljøtilstanden i de åbne farvande. Hansen, Ian Sehested (DHI), Uhrenholdt, Thomas (DHI); Dahl- Madsen, Karl Iver (DHI). Oktober. Miljøeffektvurdering for Havmiljøet del 1: Empirisk modellering af miljøtilstanden i de åbne indre farvande. Markager, Stiig (DMU); Storm, Lars (DMU). Oktober. Dansk miljøstøtte Udgifter og fordele ved miljøstøtte til Central- og Østeuropa. Vigsø, Dorte; Hussain, Zubair Butt. Oktober. Reduktion af radon En samfundsøkonomisk cost-benefit analyse. Petersen, Mads Lyngby; Larsen, Thommy. August. Globale økonomiske tab ved vejrkatastrofer Årsager til stigende tabsomkostninger i det 20. århundrede. Busk, Rico; Wrang, Kasper; Strandbjerg Pedersen, Jesper. September Nyttigørelse af returpapir En samfundsøkonomisk analyse. Petersen, Mads Lyngby; Andersen, Henrik Thormod. December. Knallerter Samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper. Saxe, Henrik. December. Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre En cost-benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer. Larsen, Thommy; Kristoffersen, Anders; Andersen, Henrik Thormod. November. Tillægsnotat til rapporten Pant på engangsemballage. Vigsø, Dorte; Højgaard, Betina. Pant på engangsemballage? En samfundsøkonomisk analyse af pantordningen for engangsemballage til øl og sodavand. Vigsø, Dorte; Andersen, Henrik Thormod. Oktober. Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2 En analyse af de forskellige muligheder. Kristoffersen, Anders. Oktober. Assessing the Ecological Footprint A look at the WWF's Living Planet Report. Jørgensen, Andreas Egense; Vigsø, Dorte; Kristoffersen, Anders; Rubin, Olivier. August. Evaluation of the Global Environmental Outlook 3 Report by UNEP. Saxe, Henrik; Rubin, Olivier; Hansen, Anja Skjoldborg. August. Miljøets pris Danske miljøudgifter og indtægter. Vigsø, Dorte; Lynge, Morten Toft; Larsen, Thommy; Jørgensen, Andreas Egense. August. 22

26 Institut for Miljøvurdering Amaliegade 44 DK-1256 København K Danmark Tlf Fax Om rapporten Dansk Akvakultur har i de seneste år oplevet en nedgang i produktionen, hvor flere producenter har valgt at nedlægge deres produktion mod kompensation fra staten. Dette er blandt andet en konsekvens af de stadig stammere miljømæssige krav til producenterne. Denne udvikling er bekymrende for dansk akvakulturs udvikling og overlevelse. På baggrund af dette, har Folketinget vedtaget en handlingsplan for udviklingen af den samlede danske fiskeri- og akvakultursektor. I 2007 og 2008 er der afsat 130 millioner, og yderligere 130 millioner kan søges fra EU i denne periode. I denne rapport vurderer vi, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at opføre et akvakulturanlæg med en årlig produktion på tons ørred. Etableringen af akvakulturanlæg i denne størrelse er markant større end de anlæg de findes i Danmark, og investeringerne pr. kg fisk er høje i forhold til andre traditionelle dambrugsanlæg. Formålet med rapporten er at vurdere om denne form for fiskeopdræt er samfundsøkonomisk rentabel, og om dette er en mulig løsning på akvakulturens faldende produktion. Rapporten er en delrapport af Projekt FREA og er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv. Om IMV IMV er et uafhængigt politik-analyseinstitut. Instituttets hovedformål er at informere den miljøpolitiske debat gennem kritiske velfærdsøkonomiske analyser af miljøspørgsmål. IMV blev grundlagt i Instituttet arbejder tværfagligt, og medarbejderstaben omfatter eksperter i både naturvidenskab og miljøøkonomi. IMV fusionerer fra 1. juli 2007 med sekretariatet for Det Økonomiske Råd (DØRS), der i fremtiden også vil bistå det nye Miljøøkonomiske Råd. Alle IMV-rapporter kan hentes på Viscom as

Indholdsfortegnelse. 1. Udvidelse af ørredproduktionen i dansk akvakultur 2 1.1 Introduktion 2 1.2 Baggrund 2

Indholdsfortegnelse. 1. Udvidelse af ørredproduktionen i dansk akvakultur 2 1.1 Introduktion 2 1.2 Baggrund 2 Juni 2007 Ørredproduktion i dansk akvakultur Institut for Miljøvurdering Indholdsfortegnelse 1. Udvidelse af ørredproduktionen i dansk akvakultur 2 1.1 Introduktion 2 1.2 Baggrund 2 2. Konsekvenser af

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Havbrug. Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved øget produktion af ørred i danske farvande. Februar 2006

Havbrug. Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved øget produktion af ørred i danske farvande. Februar 2006 06 Havbrug Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved øget produktion af ørred i danske farvande Februar 2006 06 Havbrug Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved øget produktion af ørred i danske farvande

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a. Skatteudvalget (2. samling) L 168 - Bilag 2 Offentligt J.nr. 2008-321-0008 Dato: 10. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Vand og klima - fra problem til potentiale

Vand og klima - fra problem til potentiale Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE Memo Assens Kommune Titel Kommentarer til høringsbrev Dato 24. august 2011 Til Kopi Fra Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 4 Dato Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 VEDERLAG BILAG 4 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Økonomisk ramme 1 3. Timepriser, estimeret antal timer og udgifter, fase 1

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...4 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere