1996/3. september. Akkusativ med infinitiv - tyve år efter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1996/3. september. Akkusativ med infinitiv - tyve år efter"

Transkript

1 1996/3. september Akkusativ med infinitiv - tyve år efter Af Allan Karker Overskriften viser tilbage til en artikel som sandsynligvis alle andre end forfatteren har glemt. Den stod i det»gamle«nyt fra Sprognævnet nr. 16, april 1976, side 1-6. Under titlen En usikker prognose konstaterede den at sprogbrugen opvise r spredte ansatser til at den grammatiske konstruktion akkusativ med infinitiv vil udvide sit område fra sanseverberne til deres nærmere eller fjernere synonymer... tiden vil vise om tendensen slår igennem og en sprogforandring fuldbyrdes. Akkusativ med infinitiv, tænker vel en og anden læser, er det ikke noget på latin? Jo, men konstruktionen forekommer også på dansk og er almindelig sprogbrug i forbindelse med verberne bede, byde, lade, se, høre, føle, mærke. I en helsætning som fx vi hørte at hun roste børnene har objektet form af en ledsætning hvori hun er subjekt og roste er verbal. Men det samme meningsindhold kan i stedet udtrykkes i sætningen: vi hørte hende rose børnene. Objektet er her hende rose børnene; og det er tydeligt at det grammatiske forhold mellem hende og rose er det samme som mellem hun og roste i ledsætningen. Men indholdssubjektet (det logiske subjekt) står her i akkusativ: hende, og verbalet står i infinitiv: rose - og ligesom i ledsætningen kan dette verbal have et objekt, nemlig børnene. De to udtryksmåder kan altså være synonyme, betyde det samme. Men

2 der er alligevel en forskel, for konstruktionen akkusativ med infinitiv vi hørte hende rose børnene - indebærer nødvendigvis at lydindtrykket er nærværende for høresansen, hvorimod konstruktionen med ledsætning vi hørte at hun roste børnene - kan bruges både når meningen med høre er ' opfatte umiddelbart gennem øret' og når høre betyder 'erfare ved hvad en anden fortæller': vi hørte [fra nogle andre som vidste det] at hun [jævnlig eller ved en bestemt lejlighed] roste børnene. Til definitionen af akkusativ med infinitiv hører at infinitiven er uden at. Ved lade er konstruktionen obligatorisk: vi lader billedet stå et øjeblik; ved bede har sprogbrugen et konkurrerende alternativ: jeg bad ham om at vente ved siden af jeg bad ham vente. Tyve års høst Det jeg havde iagttaget i 1976, var som sagt at de fire sanseverber - se, hørejøle, mærke - var i færd med at påvirke deres nærmere eller fjernere synonymer, som i den hidtidige normale sprogbrug ikke kunne forbindes med akkusativ med infinitiv. Det gjaldt eksempelvis ord som iagttage og fornemme og især opleve, tænke sig,jorestille sig og vise. I de forløbne tyve år har jeg noteret alle nye forekomster jeg er stødt på, og finder nu tiden inde til at gøre status. Som hovedregel indeholder den følgende oversigt kun et citat på hver enkelt sprogbrugstype, men den oplyser tillige det samlede antal forekomster af samme slags. Uden for sanseverberne har bede smittet afpå anmode (8 forekomster): Politiet anmoder Københavns Brandvæsen slukke bålene (Jyllands-Posten 4/1 1995). Svarende til føle og mærke bruges fornemme (10 forekomster): [så] er vi på vej ind ad Leninskij Prospekt og jeg sidder i tavshed og fornemmer Moskva rejse sig og blive til omkring mig (Hanne-Vibeke Holst 1992). Det samme gælder nok opfatte (1 forekomst), somjo kan bruges om flere sanser: en høresans der gør [okapien] i stand til at opfatte et græsstrå rasle indenfor en omkreds af flere hundrede meter (Weekendavisen 12/8 1994); og på samme måde ane (4 forekomster): Man anede mørket komme i slutningen af den første roman (Tjek Århus 2/6 1994). Fra den gængse brug ved høre er konstruktionen overført på et par sammensætninger, dels overhøre (4 forekomster): En dag overhører den 14-årige dreng to mænd snakke om, at de skal myrde Tangs elskerinde (Jyllands-Posten 6/ ); 2

3 dels påhøre (ligeledes 4 forekomster): acta vian.. påhørte digteren [: Vergil] oplæse digtets 2188 heksametre (F.J. Billeskov Jansen 1982). Tilsammen har sanseverberne påvirket et ord der betegner en kompleks erfaring, nemlig opleve (136 forekomster): Har du nogen sinde oplevet mig bestille uspecificeret smørrebrød? (Anders Bodelsen 1978); Vi oplever nu den ene kommune efter den anden kræve arbejde til gengæld for kontant bistand (B.T ); Borgerne kan godt komme til at opleve den nyvalgte radikale repræsentant i byrådet indgå i et flertal udenom Venstre og de konservative (Odder Avis 5/1 1994). Det kan smitte af på genopleve (2 forekomster): Publikum strømmede til premierebiograferne for at genopleve Bogart fyre sine udødelige replikker af i munden på Lauren Bacall (Årets bedste film 1979). Synets styrke Af de enkelte sanseverber er det stadig se der øver den største indflydelse på sine synonymer. Inden for betydningsfeltet 'få øje på' gælder det for det første opdage (9 forekomster): en passager på færgen... opdagede en kæntret båd drive rundt i farvandet mellem Hou og Tunø (Århus Stiftstidende 30/6 1993); dernæst bemærke (ligeledes 9 forekomster): Et øjeblik efter bemærkede han Jens Knudsen komme ud gennem Borgporten (Bernhardt Jensen 1979); fremdeles observere (6 forekomster): Alene inden for de seneste tre døgn har Stevns fortet observeret et sovjetisk og to polske skibe krænke dansk territorialfarvand (Jyllands-Posten 3/5 1988); endvidere finde (også 6 forekomster): Det kunne være kønt, hvis Herren eller Fruen fandt Social-Demokraten ligge og flyde et sted (Mette Winge 1990); samt skimte (2 forekomster): Gardinet var trukket for vinduet, og i halvmørket skimtede jeg nogen ligge henne på sengen (Grethe Heltberg 1985). Særlig omfattende er påvirkningen fra se på synonymer inden for betydningsfeltet 'bese, se på, være vidne til'. Her er det hyppigste verbum overvære (17 forekomster): 3

4 Fra balkonens bedste plads overværede dronning Ingrid de festligt flagrende skønheder glide over scenen i det evigt-unge maskespil om kærlighed og sidespring [: Flagermusen] (Århus Stiftstidende 6/ ). Derefter kommer iagttage (13 forekomster): Betagende var det således at iagttage den radikale folketingsmand Oluf Steen, der syntes at have glemt alt om Viggo Hørup, understrege sin borgerlige dydsirethed (Hans Sølvhøj 1989). Med betydningsmæssig tilknytning til forestillingen om 'at følge noget med øjnene' optræder følge (9 forekomster): Vi har fulgt det ubevidstes søslange stige op fra dybet og sluge det bevidste menneske (Per Stig Møller 1976). Næsten lige så ofte møder man betragte (8 forekomster): Så betragter han sig selv [: i spejlet] tage den sidste slurk (Anders Bodelsen 1985). Sjældnere synonymer er registrere (2 forekomster): 4 Overvågningskameraet registrerer fire mand komme ind i banken (Jyllands-Posten 17/6 1995); notere (1 forekomst): Håndværkerne syntes lige så upåagtet at notere de velkendte ansigter passere forbi (Berlingske Tidende 24/4 1980); og overvåge (1 forekomst): Mag. art. Hans Ole Hansen overvåger sammen med museumsinspektør Jørgen Jensen (begge i hvide kedeldragter) to okser pløje med en ard (Politiken 18/8 1976); samt møde (3 forekomster): De allierede soldater har adgang til hinandens zoner. Derfor oplever man det groteske at møde adskillige amerikanske soldater i uniform gå strøgtur på Vnter den Linden i østberlin (Jyllands-Posten 31/3 1985). Grammatisk påfaldende er den uægte sammensætning med verbalpartikel kikke på (2 forekomster): Bl.a. er bevaret et billede, hvor Hitler og Braun kikker på Martin Bormanns tre børn lege på græsplænen (Jyllands-Posten 25/2 1995). Læse, forudse og huske Fra se kan påvirkningen brede sig til hvad man ser i en bog eller et blad, altså læse (13 forekomster): Således kan man i Berlingske Tidende den 22. oktober 1989 læse partiets politisk-økonomiske ordfører Mo-

5 gens Lykketoft analysere sig frem til følgende (Weekendavisen 15/6 1990). En ejendommelig parallel til det ovenfor citerede kikke på er den følgende udtryksmåde: Jeg har læst i avisen om en mand, der hedder noget med Nyrup, forsikre, at han vil gøre alt for at bevare det, han kalder vort velfærdssamfund (Johannes Sløk 1993). Undtagelsesvis kan en akkusativ med infinitiv også styres af et verbum der udtrykker en følelse der knytter sig til hvad man ser, nemlig nyde (1 forekomst): Århus C Strandvejsvilla - nyd skoven springe ud i første parket (annonce i home NEWS, maj 1993). Svarende til at høre har influeret på sammensætninger som overhøre og påhøre, kan se smitte af på det sammensatte verbum forudse (1 forekomst): man kan forudse et statsmonopol tårne sig op på Kattegat ligesom på Storebælt (sagt i TV-Avisen 21/ ). Inden for samme betydningsfelt ligger de fjernere synonymer vente (1 forekomst): Det var lige før, man ventede et udvalg af hedengangne Venstre-mænd træde ind (Jyllands-Posten ); ogforvente (1 forekomst): Her opdager du det Storbritannien... hvor man næsten forventer pirater, Kong Arthurs Riddere og Robin Hood dukke op når som helst (Country Life nr. 3, marts 1995). Som en parallel til den citerede brug af nyde optræder i dette felt også frygte (1 forekomst): at reklamefolkene i alt fald qua reklamefolk var fuldstændig ligeglade med, om godtfolk... frygtede helvedes afgrund åbne sig (Søren Mørch 1982). Mens akkusativ med infinitiv altså er ret sjælden ved udtryk for at 'se fremad', er konstruktionen ikke usædvanlig ved et udtryk for at 'se tilbage', nemlig huske (11 forekomster): mange gamle [på Shetland], der kunne huske deres forældre eller bedsteforældre tale et sprog de ikke forstod, og som blev kaldt for norn (Torben Kisbye 1982); Men jeg synes ikke jeg husker ham tale om jøder (Anders Bodelsen 1987). Tilsvarende brug af synonymerne erindre og mindes er derimod ikke observeret. Forestilling og fremvisning Til gengæld er konstruktionen almindelig ved to udtryk for hvad man 'ser for 5

6 sit indre øje, i fantasien'. Det ene er tænke sig (7 forekomster): Men naturligvis kan man tænke sig indicierne hobe sig op (Henning Bregnsbo 1980); hvis man tænkte sig en forvirret student slå blot op i ordbogen under blåt (Johannes Møllehave 1986). Endnu hyppigere erfarestille sig (57 forekomster): Allende kan man ikke forestille sig begå selvmord eller kapitulere, ergo må han være blevet dræbt (Benito Scocozza 1982); Kunne I overhovedet forestille jer muligheden af en tilsvarende diskussion, som vi havde, foregå i Kreml mellem Sovjetunionens forsvarsminister og fredsbevægelsesfolk? (Hans Engell 1985); Kan De forestille Dem Verdi komponere»west Side Story«? (Jyllands Posten 7/1 1992). I betydningsfeltet 'få til at fremtræde for synet, stille til skue' kan man møde forestille (1 forekomst): en vittighedstegning, der forestiller krigsguden Mars sidde ved en reguleringspult i et studie og trykke på knapper med påskriften»løgne«og»bagvaskelse«(jyllands-posten 10/1 1980). Men langt oftere optræder vise (29 forekomster): Billedet viser palæstinensere smide sten mod israelske soldater (B.T. 2/2 1991); Klippet viser fire betjente tærske løs med stave på bilisten og fartsynderen, Rodney King (Politiken 3/5 1992); den uhyggelige statue... viser døden med leen og dødningehoved tage et lille barn bort fra dets moder (Danair Magasinet, juni 1993). En sjælden afsmitning er den tilsvarende brug af beskrive (1 forekomst): Hvilken journalist kunne f.eks. med ord beskrive den daværende justitsminister Helga Pedersen give bolden op på Østerbro Stadion (Jyllands Posten 16/5 1989). Hvor stærk den påvirkning er som udgår fra sanseverbet se, kan man endelig finde bevidnet i de følgende citater, hvor de ord der fremkalder en akkusativ med infinitiv ikke er verber, men to substantiver, som dog begge rummer en forestilling om et synsindtryk. Det ene er billede (1 forekomst): De fleste husker billedet af en 27-årig konge i militær overfrakke og hans seks år yngre dronning med småbørn flygte i et militærfly i 1967 (Århus Stiftstidende 14/8 1993). 6

7 Det andet er glimt (1 forekomst): At se afrakkede folkepensionister, bistandsklienter og andre fattiglemmer tage opstilling i bidende kulde på fortove og i vejkanter for at få et glimt af de kongelige kareter køre forbi, er en sørgelig oplevelse (Weekendavisen 15/ ). Konklusion Som nævnt i begyndelsen kan sanseverberne indgå to syntaktiske forbindelser, dels med akkusativ med infinitiv: vi hørte hende rose børnene, dels med en ledsætning: vi hørte at hun roste børnene. Ved påvirkning fra sanseverberne, først og fremmest se, har en række nærmere eller fjernere synonymer nu også fået mulighed for at forbindes med akkusativ med infinitiv; men netop kun mulighed, for de traditionelle udtryksmåder er stadig brugbare, som nogle få eksempler vil vise: Hver eneste gang oplever barnet sit lille liv slået itu af de dumme voksne (Jyllands-Posten 21/3 1992); Møller har selv, dage igennem, overværet hvordan hver eneste side er blevet sat op (Henrik Stangerup 1985); Der var ingen der forestillede sig fattighjælpsvirkningerne afskaffet (Søren Mørch 1982); denne malede scene fra Højesteret, der viser dommerne siddende ved bordet med advokaterne i forgrunden (Ditlev Tamm 1984). Hvor ofte disse alternativer forekommer, har jeg ikke forsøgt at registrere. Men på grundlag af de tilsammen 383 forekomster af akkusativ med infinitiv somjeg har observeret gennem de seneste tyve år, tør jeg bekræfte den foreløbige konklusion fra 1976 og fastslå at der i nutidens sprogbrug er en stærk tendens til at overføre den syntaktiske konstruktion akkusativ med infinitiv fra sanseverberne se, høre,føle og mærke til deres nærmere og fjernere synonymer. Statistisk fremtrædende er navnlig opleve,forestille sig og vise, men også overvære, iagttage, læse, huske, fornemme, bemærke og opdage forbindes jævnlig med akkusativ med infinitiv. Og den nye sprogbrug er ikke en personlig maner hos et fåtal: Af de 383 citater er 77 anonyme, hovedsagelig hentet fra ledende artikler i dagspressen; de øvrige 306 fordeler sig på 246 navngivne forfattere, herunder også journalister og læserbrevsskribenter. Når jeg betegner denne sprogbrug som ny, er det nok ikke helt nøjagtigt, for der kendes tidligere spredte forekomster, deriblandt enkelte væsentlig ældre eksempler i forbindelse med fornemme, betragte og tænke sig: Du fornemmer Følelserne giennemstrømme dit Væsen (J.P. Mynster 1833); Denne Tale... har paa en naturlig Maade paatrængt sig mig, ved at betragte Dig ryge Din Cigar (Poul Chievitz 1845); 7

8 Endnu i disse Dage har han [: Carl Ploug] en Drengs Glæde af at tænke sig Berg»falde ned af et Stillads«(Viggo Hørup 1881). Men hvis akkusativ med infinitiv har haft en videre udbredelse i sprogbrugen, er det blevet overset af forskningen i dansk sproghistorie og grammatik. Der kan dog næppe være tvivl om at konstruktionens aktuelle ekspansion er et af vor tids bidrag til sprogets stadige forandring. Allan Karker (f. 1926) er fhv. universitetslektor, medlem af Dansk Sprognævn. SPØRGSMÅL OG SVAR En eller et case Spørgsmål: Er substantivet case virkelig fælleskøn i dansk? Det står i Retskrivningsordbogen. Svar: I Retskrivningsordbogen, 1986, er case ganske rigtigt henført til fælleskønsordene, altså en case, men i manuskriptet til den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer til oktober, er der valgfrihed mellem fælleskøn og intetkøn, altså en case eller et case. Fælleskønsformen i Retskrivningsordbogen, 1986, skyldtes at Sprognævnet da den blev udarbejdet, i sin store samling af citater næsten udelukkende havde eksempler på at ordet i dansk var behandlet som fælleskøn. Gyldendals Fremmedordbog, 2. udg., 1963, havde ordet opført som fælleskønsord, men siden 3. udg., 1965, har det der været opført som intetkøn. I tvivlstilfælde er man tilbøjelig til at lade et fremmedord få samme køn som det tilsvarende danske, her ordene tilfælde og eksempel, der begge er intetkøn. Nu har tvivlen bevirket valgfrihed, så det står til den enkelte sprogbruger hvilket køn han eller hun vil foretrække at give ordet. VS 8

9 Skæg og blå briller Spørgsmål: Hvor gammelt er udtrykket skæg og blå briller, og hvordan bruges det? Svar: Kaj Bom: Mere om Slang (1950) har den ene del af udtrykket:»efterretningstjenestens folk udgør de blå brillers brigade«(s. 131). Dette udtryk finder man også i Politikens Slangordbog, 1. udgave, 1982, mens udtrykket skæg og blå briller først er med i 3. udgave, Det oplyses her at udtrykket bruges»om folk inden for efterretningstjenesten«. Sprognævnet har i sine citatsamlinger en del eksempler med udtrykket, undertiden i formen skæg og blå briller, undertiden blot skæg og briller. Vores ældste eksempel er fra 1959 fra avisen Information; her står der bare: ikke skal tages for pålydende, således i en kronik i Information om kvindernes såkaldte seksuelle frigørelse, skrevet af tre rødstrømper: Frihed? Skæg og blå briller, kære venner og veninder. Mændenes frihed. Vores indoktrinerede frigjorthed. (Information ). Udtrykket er her brugt synonymt med udtryk som løgn og latin, falsk varebetegnelse 0.1. Vi kan ikke sige nøjagtig hvornår udtrykket er dukket op, men det må være før VS Efterretningstjenesten - ogsaa kaldet»skæg og blaa briller«(information ). Nogle år senere finder vi den korte version skæg og briller: Bag alt det, man er så tilbøjelig til at kalde»skæg og briller«, ligger altså et forsøg på at genere kredse der generer oberststyret i Athen. (Information ). Der er næppe tvivl om at udtrykket i sin primære betydning markerer det forhold at efterretningstjenesten optræder i forklædning for ikke at blive genkendt. Efterhånden bruges udtrykket også i mere udvidet betydning om alt det der 9

10 EkskI. arbejdsmarkedsbidrag, ekski. moms, ekski. rabat Spørgsmål: Skal arbejdsmarkedsbidraget være fradraget ved flg. formuleringer: Arbejdsmarkedsbidrag medregnes ikke, og A-indkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag? Vores usikkerhed skyldes at formuleringen Prisen er 100 kr. ekskl. moms betyder at moms beløbet skal lægges til, men at angivelsen 100 kr. ekskl. rabat indebærer at rabatten skal trækkes fra? Svar: Begge formuleringer er vejledning vedrørende oplysninger fra arbejdsgiveren om en lønmodtagers indtægtsforhold. I begge tilfælde er meningen at arbejdsgiveren skal oplyse om lønmodtagerens A-indkomst, men fradrage arbejdsmarkedsbidraget. De to formuleringer har samme betydning, og udformningen er i begge tilfælde entydig. Desuden er vejledningen nødvendig, eftersom A-indkomsten er en såkaldt bruttoindkomst, hvori normalt også fradragsberettigede beløb medregnes. F orskellen mellem brugen af eksklusive i vejledningen og i Deres eksempel på en pris der er eksklusive moms, er at udgangspunktet i sidste tilfælde er et såkaldt nettobeløb, altså det modsatte af udgangspunktet i vejledningen. For at få det beløb der faktisk skal betales, må man i priseksemplet lægge momsbeløbet til. Når et beløb anføres ekskl. rabat, drejer det sig derimod om et bruttobeløb (ligesom i eksemplet med A-indkomsten), og det anførte beløb er altså større lo end det beløb der faktisk skal betales. Hvis man anfører et beløb ink!. rabat, opgiver man ikke prisen, men det beløb der faktisk skal betales afkøber, og som sælger tilsvarende får ind ved salget. Hvis man tilsvarende angiver et beløb inkl. moms, er det ligeledes det beløb der faktisk skal betales, man opgiver. Det følger af de gennemførte ræsonnementer at angivelser af beløbsstørrelser kan være absolutte eller relative. Hvis en beløb s angivelse er absolut, er det angivne beløb lig med det faktiske beløb. Hvis beløbsangivelsen er relativ, kan det angivne beløb enten være større eller mindre end det faktiske beløb. Om man ved angivelse af relative beløb vælger et beløb der er større eller et beløb der er mindre end det faktiske beløb, kan bero på om man er interesseret i at beløbet på den der skal betale det, virker så lavt som muligt eller så højt som muligt. Ved udformningen af reklamer spekuleres der netop i den psykologiske virkning af måden at annoncere på. Reklamen for en vare kan være udformet ud fra den forudsætning at det vil have den gunstigste virkning på potentielle købere at beløbet tager sig så lavt ud som muligt; dette opnås ved at angive prisen uden moms. Håbet om en positiv psykologisk effekt på køber kan også være udtrykt ved angivelse af et højere beløb, som kaldes prisen, hvorfra så skal trækkes en rabat. Herved bliver det faktiske beløb nemlig mindre end det forventede, og køber kan leve i troen på at have gjort en specielt god forretning. VS

11 Miljø- og Energiministeriet Spørgsmål: I en meddelelse fra Statsministeriet fra september 1994 blev det bl.a. oplyst at betegnelsen for Miljøministeriet var ændret til» Miljø- og energiministeriet«, og at betegnelsen for det sammenlagte Landbrugsministerium og Fiskeriministerium var fastsat til»landbrugs- og fiskeriministeriet«. Brugen af store og små bogstaver i betegnelserne for de to»nye«ministerier i Statsministeriets meddelelse har vakt nogen undren og diskussion blandt kolleger. På den ene side mener nogle at Statsministeriets brug af store og små bogstaver er indiskutabel. På den anden side er nogle af den opfattelse at de statsministerielle embedsmænds ukendskab til retskrivningsreglernes 12 i Retskrivningsordbogen ikke bør danne præcedens. Vil Dansk Sprognævn være behjælpelig med en afgørelse (- hvis en sådan overhovedet kan gives)? udkommer i efteråret 1996, har vi tilføjet eksemplet Miljø- og Energiministeriet i Der er således ikke tvivl om hvad der er korrekt efter Retskrivningsordbogen, dvs. i den officielle retskrivning. Hvem der er forpligtet til at følge den officielle retskrivning, er et juridisk spørgsmål. Det er dog her den almindelige opfattelse at det foruden undervisningsvæsenet (skolerne) først og fremmest er statstjenesten der er forpligtet over for de officielle retskrivningsregler. HGJ Svar: De korrekte skrivemåder er Miljøog Energiministeriet og Landbrugs- og Fiskeriministeriet. Der er jo tale om proprier (egennavne), som efter Retskrivningsordbogen (1986), 12.1, skal skrives med stort. Og der er yderligere tale om flerleddede navne, hvor der efter ordbogens 12.2 skal skrives med stort i»de mere betydningsfulde ord«. Navne på offentlige institutioner mv. er nærmere behandlet i 12.7, der ganske vist mangler et helt parallelt eksempel, men som dog viser brugen af store bogstaver i det flerleddede ministerienavn Ministeriet for Kulturelle Anliggender. I 2. udgave af Retskrivningsordbogen, som 11

12 En bleking, flere blekinger Spørgsmål: Hvad hedder flertalsformerne af indbyggerbetegnelserne til områderne Halland, Småland og Blekinge? Svar: Retskrivningsordbogen 1986 har opslagsordet skåning med bøjningsangivelserne -en, -er. Af områdebetegnelser med sidste sammensætningsled -land afleder man i de fleste tilfælde befolkningsbetegnelsen med -lænder eller -lænding. Retskrivningsordbogen 1986 har adskillige sådanne afledninger med som opslagsord; almindeligst er i dag -lænder, således gotlænder og laplænder, sjældnere er -lænding, fx ålænding. Undertiden er der dobbeltformer, især islænder eller islænding. Afledningen ålænding er i Retskrivningsordbogen 1986 opført med valgfrit flertal -e eller -er. Ordet islænding har derimod kun mulighed for flertal -e: islændinge; det samme gælder østerlænding, vesterlænding, indlænding og udlænding, som altså alle har flertal -lændinge. Afledningerne på -lænder danner flertal med endelsen -e, dvs. -lændere. Ordbog over det Danske Sprog, bd. 20, 1941, har formen smålænding, som der er tradition for i dansk, og som man derfor må anbefale. Flertal smålændinge. Svenska Akademiens ordlista, 1986, har formen halliinning. Svenska Akademiens Ordbok over Svenska Språket, bd. 11, 1932, har Hallands-Bo, svarende til et dansk hallandsbo, desuden det forældede Hallands-Far eller Hallandsfarare, altså hallandsfarer. Ordbog over det Danske Sprog, bd. 7,1925, har ligeledes det forældede Hallands-far, som vi kan 12 se bort fra. Retskrivningsordbogen 1986 opfører en hel række indbyggerbetegnelser med andet sammensætningsled -bo, således nordbo, storeheddingebo, skagbo, vendelbo, fynbo, mønbo osv. Dem kan man så at sige altid danne, ofte i mangel af bedre. De føjer -er til i flertal, enkelte af dem har dobbeltform, -bo, flertal -boer, eller -boer, flertal -boere, således en nordbo, flertal nordboer, eller en nordboer, flertal nordboere. Denne mulighed gælder dog sjældent de egentlig geografiske sammensætninger. Man kunne således anvende flertal hallandsboer. Men da svensk øjensynlig i dag har en form svarende til dansk -lænding eller -lænder og vi i dansk afleder indbyggerbetegnelser af områder med sidste sammensætningsled -land med -lænder eller -lænding, må valget snarest stå mellem hallænder, flertal hallændere, og hallænding, flertal hallændinge. Blandt danske historikere er der tradition for hallænding, men afledningen på -lænder er mest produktiv i dansk i dag; det må nok blive smagssag om man vil foretrække flertalsformen hallændinge eller hallændere. For befolkningen i Blekinge har SvenskaAkademiens ordlista, 1986, både bleking, flertal blekingar, og blekingsbo. Svensk Ordbok, utarbetad vid Språkdata, Goteborgs universitet, Uppsala 1986, har alene betegnelsen bleking, flertal blekingar. Svenska Akademiens ordbok, bd. 4, 1916, har begge betegnelser og oplyser om indbyggerbetegnelsen bleking at dens nærmeste analogi er skåning og niirking (indbygger fra Niirke). I dansk måtte det derfor være muligt at

13 vælge afledningen en bleking, flertal blekinger i lighed med en skåning, flertal skåninger, eller evt. en blekingebo, flertal blekingeboer. Men da blekingsbo øjensynlig er mindre almindeligt i moderne svensk og sammensætningerne med -bo også i dansk forekommer som lidt af en nødløsning, må man nok foretrække bleking med flertal blekinger. VS Nedlægge forbud Spørgsmål: Jeg er en udlænding som efterhånden synes jeg er helt god til dansk. Men jeg kan stadig blive forvirret over forskellige danske udtryk. Kan man fx virkelig sige Myndighederne vil nedlægge forbud mod demonstrationen? Når man fx taler om at nedlægge arbejdet, betyder det jo at 'lade være med at arbejde', men så skulle nedlægge forbud vel også betyde 'lade være med at forbyde', altså 'tillade'!? Svar: Brugen af nedlægge forbud i en forbindelse som Myndighederne vil nedlægge forbud mod demonstrationen er helt korrekt. At nedlæggeforbudbetyder nemlig det samme som atforbyde, og det vil sige at nedlægge her er et næsten betydningstomt»monteringsverbum«, der blot bruges til at montere substantivet forbud med i sætningen. Hvis man vil give nedlægge en betydning her, må det nærmest være 'lave' eller 'give'. Den slags næsten tomme verber er der mange afi dansk, specielt i den form for dansk der bruges i tekster fra de offentlige myndigheder. Nogle andre eksempler er afgive i afgive en bestilling (= bestille),fremsætte ifremsætte en erklæring (= erklære), foretage i foretage en undersøgelse (= undersøge), bringe i bringe i anvendelse (= anvende), give i give en tilladelse (= tillade). Det lumske - og svære for udlændinge - er at de forskellige»monteringsverber«ikke uden videre kan udskiftes med hinanden, men hører sammen med bestemte substantiver. Man kan fx ikke»fremsætte en undersøgelse«eller»foretage en erklæring«. 13

14 Hvilke verber der skal bruges sammen med hvilke substantiver, kan der ikke gives grammatiske regler for - men der kan ofte gives en historisk forklaring. I tilfældet med nedlægge et forbud er forklaringen nok at man helt konkret har tænkt på at lægge et dokument med et forbud ned på et bord eller lignende. På samme måde kan man også tale om at nedlægge en protest (= protestere), nedlægge en påstand (= påstå). En særlig vanskelighed ved nedlægge er at ordet kan have andre betydninger end den hidtil omtalte. Det kan fx bruges i betydningen 'afskaffe eller ophæve': Hvis man fx nedlægger en skole, lukker manjo skolen, dvs. afskaffer den som skole. Desuden kan man - som De selv er inde på - nedlægge arbejdet, dvs. 'holde op med at arbejde, strejke'. Det kan virke ulogisk at nedlægge både kan bruges i»negative«betydninger som disse og i næsten den modsatte betydning i forbindelser som nedlægge et forbud - men sådan er det altså. Særlig forvirrende kan det virke at man ikke kan bruge nedlægge hvis man vil tale om at 'afskaffe' et forbud eller 'sætte det ud af kraft', men at man så i stedet må bruge udtrykket ophæve et forbud. HG] Udvise autoritet Spørgsmål: Kan man udvise autoritet eller hedder det udstråle autoritet? Svar: I vores klassiske ordbogsværk, Ordbog over det Danske Sprog, bd. 25, 1950, er ordet udvise i betydning 3 defineret således: 'lægge for dagen; lade komme til syne eller udtryk; vise'. Så føjes der i brugen om person til: 'lægge en vis opførsel, optræden for dagen eller vise en egenskab, indstilling, følelse i handling'. Betydningen af ordet autoritet opdeler Ordbog over det Danske Sprog i abstrakt betydning og konkret betydning. Den abstrakte betydning definerer ordbogen således: 'ret til at kræve og evne til at skaffe sig lydighed (i kraft af den stillingmanindtager)'(bd.l, 1919). Som synonymer anfører ordbogen myndighed og magt. Man kunne som eksempel nævne forældreautoritet. Den konkrete betydning defineres således: 'person eller institution som besidder autoritet'. Blandt de tilføjede eksempler står der: [som matros] havde [han] bestandig ligget i Kævleri med Skippere, Rhedere og andre Avtoriteter. (Holger Drachmann: Paa Sømands Tro og Love. 1878). Som eksempel på en autoritet kunne man også nævne forældre. N år man kombinerer den citerede betydning af udvise med den abstrakte betydning af autoritet, må man konklu- 14

15 dere at der intet som helst er i vejen for at bruge udtrykket udvise autoritet. Dette underbygges yderligere af en række citater fra vores citatsamlinger. Her optræder autoritet i abstrakt betydning, bl.a. i følgende kombinationer: Jens Arentzen udtaler sig med autoritet efter i syv dage at have fulgt den samme uro-patrulje døgnet rundt. (Se og Hør, ). I Dubai i sin landskamp nummer otte optrådte Henrik Larsen med pondus, autoritet og gennembrudskraft (Politiken ). Trods kostumet.. udstrålede han en rolig og maskulin værdighed. (Chr. Kampmann: Rene Linjer, 1975). Udstrålingen kan dog også postuleres at have sit udspring specielt i øjnene: et dejligt ansigt med levende øjne, der udstråler et dybt bevægende menneskeligt perspektiv. (Politiken ). Men i sådanne forbindelser fungerer øjnene på traditionel vis som»sjælens spejl«. vs Styrmanden Lars Olsen optrådte med autoritet og overblik som bageste mand. (Politiken ). Ordet udvise har lidt mere abstrakt betydning end udtale sig, der må betragtes som en af de måder hvorpå man kan udvise fx autoritet. Optræde med autoritet er nærmest synonymt med udvise autoritet. Når en person udstråler fx autoritet, imødekommenhed, eller hvad det nu kan være, betyder det at det den pågældende udstråler, kommer fra selve hans væsen og i reglen udfolder sig i hele hans personlighed, således Nis Bank Mikkelsen som Pelle.. i stand til at udstråle en kombination af frodigt talent og.. holdningsløshed. (Information, ). 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. 1996/3. september Akkusativ med infinitiv - tyve år efter... 1 Spørgsmål og svar... 8 Næste nummer udkommer i december Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Vibeke Sandersen ISSN Tryk: Bianco Luno AIS, København

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Arbejdsliste : A s arbejdsliste: Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

SMS-julekalender 2013

SMS-julekalender 2013 SMS-julekalender 2013 Dette års forfattere af SMS-julekalenderne er Kenneth Bøgh Andersen og Jacob Weinreich I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark Kære biblioteker

Læs mere

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele 22.s.e.trin.16.11.2014. Domkirken 10: 413 Vi kommer, Herre, 49 Ingen er, 289 Nu bede vi, 674 Sov sødt, 755 Gud ske lov. Dåb: 441 Alle mine kilde. Nadver: 653 I falmende blade. Gråbrødre 17: 413, 49, 674,

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk børn inden skolestart og i børnehaveklassen 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet

Læs mere

MØDER MED H.C. ANDERSEN

MØDER MED H.C. ANDERSEN MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

ommadawn.dk - Science fiction - 2007

ommadawn.dk - Science fiction - 2007 ommadawn.dk - Science fiction - 2007 Indholdsfortegnelse Velkommen til ommadawn.dk 21. juli, 2008 Anne McCaffrey 30. juli, 2007 Eurocon 2007 26. september, 2007 Dette fanzine er nyt, men hjemmesiden, det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte EKSTRA JUL Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Sætternissen har været på spil!! Ninas fine artikel om Psykiatrien s Dag

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Annette Rønne Skt. Clemens Torv 11 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere