RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
|
|
- Ivar Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland
2 FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Ringkøbing-Skjern Kommune?, hvordan vil beskæftigelsen og ledigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune blive påvirket?, og hvordan kan den nuværende lavkonjunktur bedst anvendes til forberede den næste vækstperiode og højkonjunktur? Svaret på disse og andre spørgsmål giver Beskæftigelsesregion Midtjylland et bud på i dette debatoplæg. Debatoplægget sætter derudover fokus på de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune i lyset af den aktuelle konjunkturudvikling på det midtjyske arbejdsmarked. Det er vanskeligt at forudsige præcist, hvor meget og hvor længe beskæftigelsen påvirkes af den igangværende lavkonjunktur. I en aktuel undersøgelse fra januar 29 tilkendegiver et stort antal midtjyske virksomheder, at de forventer, at lavkonjunkturen vil vare 1-2 år. Det er vores håb, at debatoplægget giver et udgangspunkt for at drøfte den lokale situation og drøfte, hvordan lavkonjunkturen bedst kan anvendes til at forberede næste vækstperiode og højkonjunktur i Danmark. Beskæftigelsesregionen håber på den baggrund, at debatoplægget kan give brugbare input til de politiske drøftelser af beskæftigelsesindsatsen i 29 og Beskæftigelsesplan 21 i Ringkøbing-Skjern. Med venlig hilsen Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland Udarbejdet af: Beskæftigelsesregion Midtjylland, mploy a/s, Gothersgade 13, 3. sal, 1123 København K,
3 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSEN FALDER DE KOMMENDE 1-2 ÅR 2 HVORDAN RAMTE DEN SENESTE LAVKONJUNKTUR I MIDTJYLLAND? 4 HVOR MEGET STIGER LEDIGHEDEN? 5 HVEM RAMMES AF DEN STIGENDE LEDIGHED? 5 VIL TILBAGETRÆKNINGEN BLANDT ÆLDRE STIGE PÅ KORT SIGT? 6 DE KOMMENEDE ÅRS UDFORDRINGER 7 HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED ARBEJDSKRAFTRESERVEN? 8 HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED GRUPPEN AF UNGE? 1 HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED DE SVAGESTE GRUPPER? 12 HVORDAN KAN DER SAMARBEJDES MED VIRKSOMHEDERNE? 12
4
5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Arbejdsmarkedet i Midtjylland er i øjeblikket præget af hastige ændringer. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet er vendt, og der forventes samlet set en faldende beskæftigelse i de kommende 1-2 år. Billedet er imidlertid ikke entydigt. Der er en række forskelle på tværs af brancher og på tværs af kommunerne i Midtjylland. Visse brancher bliver særlig hårdt ramt af lavkonjunkturen, det gælder bl.a. industri og byggeri. I andre brancher forventes der til gengæld uændret eller stigende beskæftigelse, det gælder bl.a. information og kommunikation, kultur og fritid samt den offentlige sektor. Forskellene på tværs af brancher betyder også, at der er forskelle på, hvor hårdt de enkelte kommuner i Midtjylland rammes af lavkonjunkturen. Í Ringkøbing-Skjern Kommune er der relativt mange borgere, der arbejder inden for industrien, hvor beskæftigelsen forventes at falde markant. Derfor forventes det, at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver ramt hårdere af lavkonjunkturen end regionen som helhed. Det forventes, at beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune kan falde med op mod personer. Det skønnes, at ledigheden i Ringkøbing-Skjern øges fra ca. 25 fuldtidspersoner i 3. kvartal 28 til op mod 55 personer i 3. kvartal 29. Selv med 55 fuldtidsledige, er der tale om et relativt lavt ledighedsniveau, på niveau med ledigheden i midten af 27. SAMMENFATNING Det er i særlig grad ufaglærte, unge og mænd, der rammes af den stigende ledighed. På trods af den nuværende lavkonjunktur vil de fleste af de seneste års beskæftigelsespolitiske udfordringer fortsat være aktuelle. Den demografiske udfordring med faldende arbejdsstyrke og risiko for mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt er således fortsat en afgørende udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Det bliver derfor vigtigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune fastholder og videreudvikler de seneste års indsatser og gode resultater. Der kan således med fordel fortsat være fokus på at nedbringe sygefraværet, sikre ledige en hurtig tilbagevenden til job, forebygge langtidsledighed, sikre flere unge job eller uddannelse samt sikre de svageste grupper en tilknytning til arbejdsmarkedet mv. Den aktuelle konjunktursituation betyder imidlertid, at der kommer nye udfordringer til, og at rammerne for beskæftigelsesindsatsen midlertidigt ændres. Det vurderes derfor at blive vigtigt at arbejde med følgende elementer i den lokale beskæftigelsesindsats: o Håndtere den stigende ledighed. Flest mulige ledige skal kanaliseres ud i brancher og områder med mange jobåbninger. o Begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven mest muligt. Der skal sættes ind på at forebygge langtidsledighed via bl.a. tidlig indsats, tæt kontaktforløb, målretning af jobsøgning, opkvalificering til gode jobområder mv. o Håndtere den stigende ungeledighed. De unge skal bringes i job eller uddannelse via bl.a. synliggørelse af aktuelle og fremtidige jobåbninger, rådgivning om og målretning af jobsøgning, motivere de unge til uddannelse, målrette unges uddannelsesvalg mod de fremtidige mangelområder mv. o Fastholde fokus på indsatsen for de svage grupper. Herunder en videreførelse af de gode resultater med den aktive linie overfor de svageste grupper. o Målrette virksomhedsindsatsen mod virksomheder inden for gode jobområder på kort og længere sigt, etablering af flere virksomhedsrettede tilbud til et stigende antal ledige, samarbejde med virksomhederne om at igangsætte opkvalificering, der kan imødekomme fremtidige behov mv. o Anvende lavkonjunkturen til at forberede den næste vækstperiode og højkonjunktur bedst muligt BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND 1
6 BESKÆFTIGELSEN FALDER DE KOMMENDE 1-2 ÅR Beskæftigelsen i Midtjylland forventes at falde i de kommende 1-2 år. Samlet forventes et fald på ca. 16. personer fra 1. januar 28 til 1. januar 21, svarende til ca. 2,5 pct. Et fald i denne størrelsesorden vil bringe beskæftigelsen tilbage til niveauet, som var gældende i regionen ved indgangen til 27. Med andre ord vil der fortsat være tale om et historisk højt niveau for beskæftigelsen i de kommende 1-2 år, jf. figur 1. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I REGION MIDTJYLLAND, Beskæftigede 68 Beskæftigede Kilde: DST(RAS) og DST's befolkningsfremskrivning samt egne beregninger på baggrund af Finansministeriets konjunkturfremskrivning Den negative udvikling vil især ramme industrien og byggebranchen. Krisen på boligmarkedet har ramt byggebranchen og den del af industrien, som leverer til byggeriet. Samtidig betyder en lav efterspørgsel på de større eksportmarkeder, at den eksporterende industri rammes hårdt. Der er således udsigt til, at beskæftigelsen falder mærkbart i industri- og byggesektoren, jf. figur 2. Antallet af ansatte inden for landbrug og fiskeri vil fortsætte med at falde i de kommende år, da udviklingen med færre og større produktionsenheder uden tvivl vil fortsætte. Der kan som følge af krisen i økonomien forventes et fald i de private husholdningers forbrug og dermed en faldende beskæftigelse inden for dele af den private service, herunder især inden for handel og transport. Omvendt kan de vedtagne skattelettelser i 29, den faldende rente og de faldende olie- og fødevarepriser lette situationen i servicesektoren, ligesom der i stigende grad udliciteres offentlige opgaver til den private servicesektor. I januar 29 er knap 4 midtjyske virksomheder i den private sektor blevet spurgt om deres faktiske udvikling i beskæftigelsen i de seneste tre måneder og om deres forventninger til beskæftigelsen i de kommende seks måneder. Samlet melder de midtjyske virksomheder om et betydeligt fald i beskæftigelsen inden for bl.a. byggebranchen og industrien, jf. figur 2. 2 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND
7 FIGUR 2. HVORDAN ER VIRKSOMHEDERNES HANDLINGER OG FORVENTNIN- GER TIL BESKÆFTIGIGELSEN SET HHV. 3 MÅNEDER TILBAGE OG 6 MÅNE- DER FREM? Procent ,7 Bygge og anlæg 1,3 Fødevareindustrien -3,1-3, -7,1 Træ-/papirindustri -1,6-1,7-2,2-6,8 1,9 2,1-5,6 Møbel og anden industri Plast-/glas-/betonindustri Metalindustri Maskinindustri Seneste 3 måneder Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland Kommende 6 måneder Procent -6,2-6, Inden for de seneste tre måneder er antallet af ansatte faldet mest i plast-, glas- og betonindustrien (1,7 pct.), byggebranchen (7,7 pct.) og træindustrien (7,1 pct.). Der er også betydelige fald i den øvrige industri. Selv om der kan spores optimisme i byggebranchen, metalindustrien og maskinindustrien i forhold til de kommende seks måneder, jf. figur 2, kan de forventede nyansættelser langt fra opveje de hidtidige fald i antallet af medarbejdere i disse brancher. I de øvrige industriområder forventes et fortsat fald. Hvis ovenstående beskæftigelsesprognose for hele Midtjylland overføres til Ringkøbing- Skjern, kan der forventes et fald i beskæftigelsen på ca. 75 personer frem til 21. Da relativt mange borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder inden for de brancher, hvor beskæftigelsen forventes at falde mest, kan der imidlertid være udsigt til et endnu større fald op mod personer. Med andre ord skønnes det, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive ramt hårdere af lavkonjunkturen end regionen som helhed. Det skyldes, at væsentlig flere borgere i kommunen arbejder inden for landbrug/fiskeri og industri end i regionen som helhed, jf. figur 3. FIGUR 3. ANTALLET AF BESKÆFTIGEDE I RINGKØBING-SKJERN (NAT- BEFOLKNING) FORDELT PÅ BRANCHER Beskæftigede Energi-/vandforsyning Post og tele Udlejning/ejendomsformid Autohandel mv. Finans/forsikring Hoteller/restau. Transport Sundhedsvæsen Foreninger/kultur/renovation Offentlig adm. Forretningsservice Engroshandel Undervisning Detailhandel Bygge/anlæg Landbrug/fiskeri/udvinding Kilde: Danmarks Statistik (RASU22) og egne beregninger 8.44 Sociale institutioner Industri Beskæftigede BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND 3
8 HVORDAN RAMTE DEN SENESTE LAVKONJUNKTUR I MIDTJYLLAND? Den seneste lavkonjunktur i Midtjylland fandt sted i perioden Udviklingen var på det tidspunkt drevet af en afdæmpning af den internationale vækst, uro på IT-markedet, de internationale finansmarkeder samt nedskæringer i den offentlige administration. Lavkonjunkturen ramte især industrien, landbruget, engros- og autohandel samt transportsektoren, mens der var store stigninger i beskæftigelsen inden for forretningsservice, detailhandel og inden for social- og sundhedssektoren. I alt faldt beskæftigelsen i Ringkøbing- Skjern med ca. 7 personer. Den nuværende situation adskiller sig fra perioden på flere måder. For det første forventes et større fald i beskæftigelsen op mod 1.1 personer. For det andet rammes byggebranchen og handelsområdet hårdere denne gang, mens den offentlige sektor stort set går fri. Fælles for de to lavkonjunkturer er, at industrien mister mange arbejdspladser. Under sidste lavkonjunktur steg ledigheden i Ringkøbing-Skjern især blandt ikke-faglærte. Dette forventes også at gøre sig gældende i den nuværende situation. TEKSTBOKS 1. HVILKEN BETYDNING HAVDE DEN SENESTE LAVKONJUNKTUR FOR RINGKØ- BING-SKJERN? I Ringkøbing-Skjern betød lavkonjunkturen, at beskæftigelsen faldt i en række brancher. De største fald skete inden for sten- ler og glasindustri og landbrug. Derudover ramte omslaget især møbelindustrien, detailhandlen og tekstil- og læderindustrien, jf. figur 4. Samtidig havde en række brancher en stigende beskæftigelse i perioden. Det gjaldt særligt inden for jern- og metaindustrien, men også udlejning og ejendomsforretning, kemisk industri samt fødevareindustri havde pæne stigninger i kommunen. Samlet faldt antallet af beskæftigede i Ringkøbing- Skjern med 72 personer. I Ringkøbing-Skjern steg ledigheden med 341 fuldtidsledige fra januar 21 til januar 24. Ledigheden ramte de kortuddannede (3F og ikke-forsikrede), samt medlemmer af Metal, TIB og HK, jf. figur 5. FIGUR 4: BRANCHER MED FALDENDE BESKÆFTI- GELSE I RINGKØBING-SKJERN I PERIODEN (NATBEFOLKNING) Beskæftigede Autohandel tankstat. mv Hotel- og restaur. Energi- og vand Post og tele Forretningsserv. Transport Sundhedsvæs. Foreninger, kultur Kilde: DST og egne beregninger Offentlig adm. Tekstil- og læder Detailhandel Møbelindustri Landbrug mv. Sten-, ler- og glasind FIGUR 5: STIGNINGEN AF ANTALLET AF FULDTIDS- LEDIGE I RINGKØBING-SKJERN. JAN 21-JAN 24 Beskæftigede Antal Antal F Metal TIB HK Ikke forsikrede Kilde: DST og egne beregninger ASE BUPL Nær.&nyd. DLA Funk&Servicefag Ingeniører Ledere Teknikere DANA Øvrige 4 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND
9 HVOR MEGET STIGER LEDIGHEDEN? Som i den øvrige del af landet begyndte ledigheden at stige i Midtjylland i efteråret 28. I 29 forventes der at blive ca. 6. flere ledige i regionen, jf. figur 6, og dermed kommer antallet af ledige op på ca. 18. personer ved udgangen af 29. Hvis ledigheden stiger i samme takt i Ringkøbing-Skjern som i hele regionen, vil der i 29 blive ca. 2-3 flere fuldtidsledige i kommunen. Da nogle er ledige i kort tid og andre i længere tid, vil i alt ca. 1 flere borgere berøres af ledighed i kortere eller længere tid i løbet af året. FIGUR 6. DEN FORVENTEDE UDVIKLING I LEDIGHEDEN I MIDT- JYLLAND Ledige kvt. 4 2.kvt. 4 3.kvt. 4 4.kvt. 4 1.kvt. 5 2.kvt. 5 3.kvt. 5 4.kvt. 5 1.kvt. 6 2.kvt. 6 3.kvt. 6 4.kvt. 6 1.kvt. 7 2.kvt. 7 3.kvt. 7 4.kvt. 7 1.kvt. 8 2.kvt. 8 3.kvt. 8 4.kvt. 8 1.kvt. 9 2.kvt. 9 3.kvt. 9 4.kvt. 9 1.kvt. 1 2.kvt. 1 3.kvt. 1 4.kvt. 1 Ledige Kilde: Egne beregninger på baggrund af Finansministeriets konjunkturfremskrivning FIGUR 7. SCENARIER FOR LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I RINGKØ- BING-SKJERN Ledige Kilde: Kilde: DST og egne beregninger Tredobling Fordobling 1.kvt. 4 3.kvt. 4 1.kvt. 5 3.kvt. 5 1.kvt. 6 3.kvt. 6 1.kvt. 7 3.kvt. 7 1.kvt. 8 3.kvt. 8 1.kvt. 9 3.kvt. 9 Det er naturligvis svært at forudsige, hvor ledigheden lander præcist. Det afhænger bl.a. af lokale forhold, hvor situationen i enkelte store og dominerende virksomheder i kommunen kan påvirke det samlede ledighedstal. Ledige Mange taler om, at der er risiko for tredobling af ledigheden. Det vil i så fald betyde, at antallet af ledige i Ringkøbing-Skjern Kommune stiger fra de ca. 25 fuldtidspersoner i 3. kvartal 28 til ca. 75 personer i 3. kvartal 29, jf. figur 7. HVEM RAMMES AF DEN STIGENDE LEDIGHED? Ikke alle grupper på arbejdsmarkedet vil blive ramt på samme måde af lavkonjunkturen. Allerede på nuværende tidspunkt er der klare tegn på, at ledigheden især stiger blandt unge, ikke-faglærte og mænd i Midtjylland: o Ledigheden blandt de årige i regionen er steget med 78 pct. fra juni 28 til december 28. Dermed er stigningen væsentlig højere end blandt de øvrige aldersgrupper (47 pct.). o Ledigheden er ikke overraskende steget mest blandt ikke-faglærte. Inden for det seneste halve år er ledigheden især steget kraftigt i følgende a-kasser: Byggefagenes, TiB, 3F, Metalarbejdere, Danske lønmodtagere, NNF, Funktionærer og servicefag samt frie funktionærer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND 5
10 Det er et kendetegnende mønster på arbejdsmarkedet, at en krise i økonomien i første omgang udmønter sig i jobnedlæggelser og større afskedigelser. Dette mønster rammer især de unge og de ikke-faglærte, da de oftere har løsere ansættelsesformer, er nyuddannede eller er beskæftigede inden for områder med høj jobomsætning. Samtidig stiger risikoen for, at de unge og de ikke-faglærte får langvarig ledighed, da flere på arbejdsmarkedet holder fast i deres job. Med andre ord skal der ikke genbesættes lige så mange stillinger som tidligere. I nedenstående boks gives et bud på hvilke grupper på arbejdsmarkedet, der har særlig risiko for ledighed i den aktuelle situation. TEKSTBOKS 2. HVILKE GRUPPER ER I SÆRLIG RISIKO FOR AT BLIVE RAMT AF LEDIGHED På baggrund af erfaringerne fra de seneste lavkonjunkturer på det danske arbejdsmarked og den forventede udvikling i den branchemæssige beskæftigelse, skønnes der især at komme flere ledige blandt følgende grupper: Eksempelvis Ikke-faglærte mænd og kvinder i den private sektor Unge under 25 år årige mænd uden kompetencegivende uddannelse Seniorer over 55 år - inden for konjunkturfølsomme erhverv Ikke-faglærte og faglærte inden for byggebranchen, byggeindustrien og transportområdet Ikke-faglærte og faglærte inden for møbelindustri, fødevareindustri og metalindustri Selvstændige erhvervsdrivende over 5 år Ansatte over 5 år i den finansielle sektor Personer med kort anciennitet på arbejdsmarkedet VIL TILBAGETRÆKNINGEN BLANDT ÆLDRE STIGE PÅ KORT SIGT? Erfaringerne viser, at ekstra mange trækker sig tilbage, når der er krise i økonomien. Det kan være udtryk for, at mange ældre over 6 år går på efterløn, når de mister jobbet eller har været ledige et stykke tid. Det kan også være udtryk for, at nogle trækker sig fra arbejdspladsen for at give plads til yngre kolleger. Hvis denne tendens gør sig gældende i den aktuelle situation, kan mange ældre borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune vælge at forlade arbejdsmarkedet. Aktuelt er ca. 9,6 pct. af de beskæftigede borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune over 6 år, jf. figur 8. Det svarer til knap 3. personer. Vælger de ældre at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil det uden tvivl blive vanskeligt at erstatte deres arbejdskraft - også selv om der bliver flere ledige i kommunen på kort sigt. Tilbagetrækningen vil især udgøre et problem, hvis lavkonjunkturen bliver kortvarig, da de ældre sjældent kommer tilbage til arbejdsmarkedet, når de først har trukket sig. Risikoen er på kort sigt stor i de konjunkturfølsomme erhverv, herunder især byggebranchen, industrien og transportområdet. Alene i disse tre brancher er der over 8 borgere over 6 år i Ringkøbing-Skjern, som umiddelbart kan trække sig tilbage på kort sigt. En udvikling, som kan få negativ betydning, når beskæftigelsen stiger igen. 6 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND
11 FIGUR 8. ANDELEN AF BESKÆFTIGEDE OVER 55 ÅR FORDELT PÅ BRANCHER I RINGKØBING-SKJERN Procent Hotel og restau. Detailhandel Autohandel mv Industri Bygge og anlæg Engroshandel Post og tele Finansiering mv. Sociale inst. Sundhedsvæsen Forretningsservice Transport Offentlig adm. Undervisning Forening, renovation mv år Over 6 år Kilde: Danmarks Statistik (RASU22) og egne beregninger 39 Landbrug og fiskeri Udlej. og ejendoms İ alt Procent Med andre ord er der klare tegn på, at der på kort sigt kan kommer mange jobåbninger på det lokale og regionale arbejdsmarked. Der er endda risiko for, at mangelsituationen i den offentlige sektor skærpes yderligere i de kommende år, hvor det bliver en udfordring at erstatte de mange ældre, som vil gå på efterløn og pension. Inden for sundhedsvæsenet, undervisningsområdet og offentlig administration er 2-26 pct. af de ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune over 55 år. Det svarer til knap 1.1 personer. DE KOMMENEDE ÅRS UDFORDRINGER På trods af den nuværende lavkonjunktur vil de fleste af de seneste års beskæftigelsespolitiske udfordringer fortsat være aktuelle. Den demografiske udfordring med faldende arbejdsstyrke og risiko for mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt er således fortsat en afgørende udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Det bliver derfor også i de kommende år vigtigt at fastholde og videreudvikle de seneste års indsats for at nedbringe sygefraværet, sikre ledige en hurtig tilbagevenden til job, forebygge langtidsledighed, sikre flere unge job eller uddannelse samt sikre de svageste grupper en tilknytning til arbejdsmarkedet mv. Den aktuelle konjunktursituation betyder imidlertid, at der kommer nye udfordringer til, og at rammerne for beskæftigelsesindsatsen midlertidigt ændres. Udover den demografiske udfordring forventes det derfor, at de kommende års beskæftigelsesindsats bliver præget af: o Stigende tilgang af ledige til jobcenteret o Stigende ledighed blandt særlige grupper, herunder unge, ufaglærte, seniorer, de svageste grupper m.fl. o Et fald i antallet af jobåbninger inden for visse brancher og faggrupper o Risiko for at ledighedsperioderne bliver længere øget risiko for langtidsledighed o Risiko for at virksomhederne i mindre omfang åbner for praktik- og løntilskudspladser o Risiko for at rummeligheden ude på arbejdspladserne kommer under pres BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND 7
12 De kommende års beskæftigelsesindsats kan derfor med fordel indrettes på: o At fastholde og fortsætte arbejdet med at udvide arbejdsstyrken i en periode med lavkonjunktur og vigende efterspørgsel efter arbejdskraft o At håndtere de aktuelle udfordringer, der opstår i forbindelse med ændringerne i konjunktursituationen o At anvende lavkonjunkturen til at forberede næste vækstperiode og højkonjunktur I nedenstående sættes fokus på de kommende års arbejde med ministerens mål 1 begrænsning af arbejdskraftreserven og ministerens mål 3 begrænsning af antallet af unge. Endvidere sættes fokus på indsatsen for de svageste grupper og jobcenterets samarbejde med virksomhederne. Derudover er det vigtigt at fastholde fokus på at nedbringe sygefraværet herunder særligt varigheden af sygefraværsperioder. Beskæftigelsesregion Midtjylland vil senere udsende et selvstændigt debatoplæg om jobcenterets arbejde med ministerens mål 2 nedbringelse af sygefraværet. Sygefraværsindsatsen og ministerens mål 2 behandles derfor ikke her. HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED ARBEJDSKRAFTRESERVEN? Den stigende beskæftigelse i de senere år betyder, at der aktuelt kun er ca. 17 personer i arbejdskraftreserven i Ringkøbing-Skjern Kommune, jf. figur 9. Med udsigten til flere ledige i kommunen vil der dog komme et forøget pres på arbejdskraftreserven. Med andre ord er der risiko for, at antallet af personer med længerevarende ledighed stiger i den kommende periode. FIGUR 9. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN I RINGKØ- BING-SKJERN Personer jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 Kilde: Jobindsats.dk sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 Dagpengemodtagere nov-7 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 Kontanthjælpsmodtagere Personer En central opgave fremover bliver netop at forhindre, at de kommende ledige får længerevarende ledighed f.eks. ved at de nyledige hurtigst muligt kanaliseres over i de jobåbninger, som løbende opstår lokalt og regionalt. Det kan bl.a. handle om, at jobcenteret synliggør de konkrete job, som opstår lokalt og regionalt, og målretter de lediges jobsøgning mod de job- og brancheområder, hvor der fortsat 8 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND
13 er gode jobmuligheder. Der er i den aktuelle situation behov for, at jobcenteret understøtter den enkelte ledige i at søge bredt både fagligt og geografisk. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der på trods af den aktuelt faldende beskæftigelse fortsat vil være mange jobåbninger i Midtjylland i 29. Det danske arbejdsmarked er således kendetegnet ved en stor jobomsætning, uanset om der er lav- eller højkonjunktur. På landsplan vurderes der at være jobskifte pr. år svarende til i Midtjylland. Endvidere betyder udviklingen i virksomhedernes produktionsmåder, teknologiske udvikling og globaliseringen, at der løbende nedlægges job og oprettes et stort antal nye job. Dette kan eksemplificeres ved, at der i Ringkøbing-Skjern opstod ca. 3.8 nye job under lavkonjunkturen i 23 og ca. 4.3 nye job under højkonjunkturen i 26, jf. figur 1. FIGUR 1. ANTALLET AF ÅRLIGE NYE JOB PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING-SKJERN. 23 OG 26 Antal 2.5 Antal Ufaglærte Faglærte Videregående udd. Lavkonjunktur (23) Højkonjunktur (26) Kilde: Danmarks Statistik, AErådet og egne beregninger Anm.: Der er tale om en nedskalering af en opgørelse af jobskabelsen på hele det danske arbejdsmarked i 23 og 26, fordelt på uddannelsesbaggrund. Selv om det ikke-faglærte arbejdsmarked rammes hårdest af den økonomiske krise, kan der derfor forventes mange jobåbninger i det kommende år. På baggrund af erfaringerne fra 23 er der udsigt til, at der i løbet af 29 vil komme op mod ca. 1.6 nye job for ikkefaglærte personer i Ringkøbing-Skjern. Derudover vil der komme et stort antal jobåbninger som følge af jobskifte. Det bliver en central udfordring i de kommende år at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven mest muligt. Der kan peges på følgende centrale virkemidler i jobcenteret: o Fokus på de aktuelle og fremtidige jobåbninger o Fokus på at forhindre, at nyledige får langvarig ledighed o Tidlig indsats for nyledige o Synliggøre jobåbninger og målrette jobsøgning via et tidligt og tæt kontaktforløb o Rådgive og kanalisere ledige over i områder med mange jobåbninger o Understøtte den enkelte i at søge bredt geografisk og fagligt o Opkvalificere ledige mod gode jobområder BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND 9
14 HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED GRUPPEN AF UNGE? Antallet af unge på offentlig forsørgelse er faldet markant i Ringkøbing-Skjern Kommune i perioden fra 26 til 28 jf. figur 11. Det lykkedes i denne periode for et stort antal unge uden uddannelse at opnå et job. Ændringen i konjunktursituationen har imidlertid betydet, at der siden midten af 28 er sket en stigning i ledigheden blandt de unge. Den negative udvikling forventes at fortsætte i 29 FIGUR 11. UDVINKLINGEN I MINISTERENS MÅL 3 (UNGE YDELSES- MODTAGERE) I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Personer 25 Personer jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 Unge kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 Unge dagpengemodtagere De unge bliver særlig hårdt ramt af konjunktursituationen, dels fordi mange af de unge er ufaglærte, og dels fordi mange unge uden uddannelse arbejder inden for områder med kortvarige job, midlertidige ansættelser, høj jobomsætning og/eller høj konjunkturfølsomhed. 1 5 Mange unge i Ringkøbing-Skjern arbejder som ufaglærte inden for industri eller landbrug, jf. figur 12. FIGUR 12. INDEN FOR HVILKE BRANCHER ARBEJDER UNGE UDEN UD- DANNELSE I RINGKØBING-SKJERN? 27 Antal Uoplyst Energi-/vandforsyning Finans/forsikring Sundhedsvæsen Post og tele Udlejning/ejendomsformid. Autohandel mv. Autohandel mv. Foreninger/kultur/renovation Offentlig adm. Transport Engroshandel Forretningsservice Bygge/anlæg Hoteller/restau. Sociale institutioner Detailhandel Landbrug/fiskeri/udvinding Industri 626 Antal Kilde: BUA-registeret (befolkningen, uddannelse og arbejdsmarked) og egne beregninger. Anm.: Figuren viser antallet af unge beskæftigede, der ikke har en kompetencegivende uddannelse (erhvervsuddannelse eller videregående-) og ligeledes ikke er under uddannelse. Sammen med en øget risiko for ledighed stiger risikoen for, at de unge ufaglærte også får langvarig ledighed. Det skyldes, at antallet af ufaglærte job falder i de kommende år som følge af, at der skabes færre ufaglærte job end tidligere på grund af konjunktursituationen. 1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND
15 Derudover må der på lidt længere sigt forventes et strukturelt fald i antallet af ufaglærte job. Det skyldes, at virksomhederne i højere grad vil efterspørge arbejdskraft med uddannelse og i mindre grad får brug for ufaglært arbejdskraft. Fokus i indsatsen for de unge i de kommende år bliver derfor at sikre flest mulig af de unge kommer hurtigt i job eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Behovet for at arbejde med at motivere de unge til uddannelse aktualiseres af, at kun 63 pct. af de unge i Ringkøbing-Skjern, der forlader folkeskolen i dag, forventes at opnå en uddannelse inden for de næste 1 år, jf. figur 13. Det er dels en konsekvens af, at en stor gruppe unge ikke påbegynder eller færdiggør uddannelse, og dels et udtryk for at mange unge bruger relativt lang tid i uddannelsessystemet, inden de opnår en uddannelse. Selv på 25 års sigt vil knap 2 pct. af ungdomsårgangen i Ringkøbing-Skjern stadig være uden en kompetencegivende uddannelse, hvis den nuværende udvikling ikke brydes. Manglende uddannelse blandt de unge øger deres risiko for fremtidig ledighed. Samtidig betyder manglende uddannelse blandt de unge, at det bliver vanskeligere at skaffe kvalificeret arbejdskraft til private og offentlige virksomheder i fremtiden. Det giver en særlig udfordring i forhold til at erstatte de mange ældre med uddannelse, som forventes at forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. FIGUR 13. ANDELEN AF UNGE I MIDTJYLLAND, DER AFSLUTTEDE FOLKE- SKOLEN I 26, DER FORVENTES AT OPNÅ EN UDDANNELSE I LØBET AF DE NÆSTE TI ÅR. KOMMUNEFORDELT Procent Samsø Århus Horsens Odder Randers Syddjurs Struer Holstebro Norddjurs Favrskov Skanderborg Hedensted Herning Silkeborg Lemvig Ikast-Brande Skive Viborg Ringkøbing-Skjern Midtjylland Hele landet Procent Kilde: Fremskrivning fra Undervisningsministeriet Anm.: Med uddannelse forstås en erhvervsfaglig og en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Det bliver en central udfordring i de kommende år at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse og øge antallet af unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Der kan peges på følgende virkemidler i jobcenteret: o Fokus på at synliggøre aktuelle og fremtidige jobåbninger for de unge o Fokus på at forhindre, at unge nyledige får langvarig ledighed o Synliggøre jobåbninger og målrette jobsøgning via et tidligt og tæt kontaktforløb o Rådgive og kanalisere de unge over i områder med mange jobåbninger o Motivere unge til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse o Målrette de unges uddannelsesvalg mod de fremtidige mangelområder o Samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om at etablere indslusningsforløb og lære- og praktikpladser for unge BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND 11
16 HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED DE SVAGESTE GRUPPER? Det er centralt, at indsatsen for de svageste grupper fastholdes i den kommende lavkonjunktur, hvis det skal undgås, at gruppen i stigende grad marginaliseres. Erfaringerne fra kampagnen Ny chance til alle viser, at en hyppig kontakt og en aktiv linje overfor de svageste kontanthjælpsmodtagere har en positiv effekt. Det er derfor vigtigt, at de seneste års indsats fortsættes, og at de positive effekter, der er opnået, ikke tabes i den kommende periode. I Ringkøbing-Skjern er aktiveringsgraden blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere øget fra 5 pct. til 24 pct. i perioden fra 26 til 28, og dermed har kampagnen bidraget til at bringe over 2 pct. af målgruppen i job eller ordinær uddannelse, jf. figur 14. FIGUR 14. ANDELEN AF LANGVARIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN, DER ER KOMMET I ARBEJDE I DE SENESTE ÅR, Procent 3 Procent kv6 4kv6 1kv7 2kv7 3kv7 4kv7 1kv8 2kv8 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Udviklingen i Ny Chance-kampagnens mål 1 (andelen af Ny Chancegruppen i job eller uddannelse) Det bliver en central udfordring i de kommende år at fastholde indsatsen for de svageste grupper. Der kan peges på følgende virkemidler i jobcenteret: o Fokus på at forebygge tilgangen til gruppen af langtidsledige o Fokus på at fastholde et jobsigte hos de svageste ledige via kontaktforløbet o Fokus på aktivering af de svageste ledige o Fokus på at udvikle tilbud der matcher målgruppen o Fokus på at skabe plads i virksomhederne til de svageste ledige HVORDAN KAN DER SAMARBEJDES MED VIRKSOMHEDERNE? Et centralt fokusområde for jobcenteret i de kommende år bliver på trods af den konjunkturelle situation - at fastholde og intensivere samarbejdet med lokale virksomheder. Jobcenterets samarbejde med virksomhederne skal i høj grad fokuseres på at skaffe plads til ledige og sygemeldte ude i virksomhederne. Det kan ske ved at indgå aftale om virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærlingepladser, aftaler om faste aktiveringspladser og delvise raskmeldinger mv. 12 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND
17 Erfaringen viser, at rummeligheden på arbejdspladserne og virksomhedernes vilje til samarbejde med jobcenteret kan komme under pres i en lavkonjunktur. Erfaringerne viser dog samtidig, at det tidligere er lykkes at skabe plads til mange ledige på virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune selv i perioder med højere ledighed, jf. figur 15. FIGUR 15. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF BERØRTE I HHV. VIRKSOM- HEDSPRAKTIK OG LØNTILSKUD OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FULDTIDSLEDIGE I PERIODEN 2-28 I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Antal 1.4 Antal Virksomhedspraktik Løntilskud Fuldtidsledige Kilde: DST ledighedstal samt egne udtræk og beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Antallet af berørte i de virksomhedsrettede aktiveringstilbud er opgjort i årsintervaller. Opgørelsen dækker både statslig og kommunal aktivering. Skal det lykkes at skaffe tilstrækkelig med pladser til ledige og sygemeldte, bliver det centralt, at jobcenterets virksomhedsindsats målrettes mod de brancher og virksomheder, hvor der forventes jobåbninger og mangel på arbejdskraft i den kommende periode. Og hvor jobåbningerne og de lediges kvalifikationer passer sammen. Endvidere bliver det vigtigt at komme i dialog og samarbejde med de private og offentlige virksomheder om at åbne arbejdspladserne for jobcenterets målgrupper med henblik på at sikre opkvalificering og dermed en kvalificeret arbejdskraft på lidt længere sigt. Det handler om at bruge de næste år på at forberede sig på den arbejdskraftmangel, der kommer som følge af den demografiske udvikling og den næste højkonjunktur. Målet må være, at jobcenteret samt de private og offentlige virksomheder i de kommende år igangsætter en fælles indsats for at sikre en velkvalificeret arbejdskraft på lidt længere sigt. Det bliver derfor en central udfordring i de kommende år at fastholde og intensivere samarbejdet med de lokale virksomheder. Der kan peges på følgende virkemidler i jobcenteret: o Målretning af jobcenterets virksomhedsindsats mod brancher og virksomheder med en forventet efterspørgsel efter arbejdskraft på kort og længere sigt o Målretning af jobcenterets virksomhedsindsats mod brancher og virksomheder der efterspørger en arbejdskraft, som jobcenterets målgrupper kan matche o Fokus på at skaffe virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærlingepladser, aftaler om faste aktiveringspladser og delvise raskmeldinger mv. o Fokus på at etablere et samarbejde med virksomhederne om at anvende de næste år til at forberede sig på en kommende arbejdskraftmangel. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND 13
18 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Søren Frichs Vej 38K st. 823 Åbyhøj Telefon
HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Hedensted Kommune?,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
ÅRHUS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Århus Kommune?, hvordan
Læs mereNORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
NORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Norddjurs Kommune?,
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
SILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Silkeborg Kommune?,
Læs mereLEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
LEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Lemvig Kommune?, hvordan
Læs mereSAMSØ KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
SAMSØ KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Samsø Kommune?, hvordan
Læs mereSYDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
SYDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Syddjurs Kommune?,
Læs mereRANDERS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR
RANDERS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Randers Kommune?,
Læs mereKrisen og dens betydning for omstilling af
Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne
Læs mereDet regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland
Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland
Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Stigende ledighed i Midtjylland siden midten af 28 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 21M1 21M7 22M1 22M7 23M1
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSKRAFTRESERVEN. Et månedligt overblik over status og udvikling
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSKRAFTRESERVEN Et månedligt overblik over status og udvikling Udarbejdet i september 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ARBEJDSKRAFTRESERVEN - REGIONALT 5 Regional udvikling
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen
Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033
Læs mereFremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland
Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0
Læs mereIndsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010
Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereOVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND
Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereArbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune
Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer
Læs mereLedighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft
Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal
Læs mere&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" #$ % %!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&
Læs merePRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland
PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland. august 0 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND HALVERET PÅ 2 ÅR Siden juni 0 er ledigheden i Midtjylland faldet fra 0. ledige til et rekordlavt ledighedsniveau på.08
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i februar 2017
Antal bruttoledige Ledighedstal for i februar 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M2 216M3 216M4 216M5 216M6 216M7 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 Mænd 12.52 11.449 1.547 9.689 9.2 9.12
Læs mereORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 6 august Ledigheden. Side 1 af 16
1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. juni 27 juni 28 juni 29 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthjælp I alt Pct. Randers 943 2, 553 1,2 1.627 135 1.762 3,7 Østjylland 9.483
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereOVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN
Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)
NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i februar 2018
Antal bruttoledige Ledighedstal for i februar 218 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 13.124 12.435 11.377 1.964 1.85 11.413 11.339 1.567 1.72 1.788 11.174 11.937 12.183 Kvinder 12.775 12.175 11.193
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i januar 2018
Antal bruttoledige Ledighedstal for i januar 218 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 12.791 13.124 12.435 11.378 1.966 1.85 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 11.174 11.937 Kvinder 12.79 12.775 12.175 11.192
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i november 2017
Ledighedstal for i november 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 1.274 11.37 12.792 13.125 12.435 11.379 1.967 1.849 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 Kvinder 11.714 11.832 12.79 12.776 12.175 11.194
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i december 2017
Ledighedstal for i december 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 11.37 12.791 13.124 12.436 11.379 1.967 1.851 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 11.28 Kvinder 11.832 12.79 12.776 12.175 11.193 11.563
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i oktober 2017
Antal bruttoledige Ledighedstal for i oktober 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 217M4 217M5 217M6 217M7 217M8 217M9 217M1 Mænd 9.621 1.261 11.288 12.759 13.93
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i august 2017
Antal bruttoledige Ledighedstal for i august 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 217M4 217M5 217M6 217M7 217M8 Mænd 9.598 9.257 9.624 1.267 11.293 12.761
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i april 2017
Antal bruttoledige Ledighedstal for i april 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 1.547 9.689 9.2 9.12 9.293 9.97 9.19 9.829 1.482 12.38 12.889 12.553 11.486 Kvinder 11.544 11.259 11.193 11.18 11.194
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i marts 2017
Antal bruttoledige Ledighedstal for i marts 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M3 216M4 216M5 216M6 216M7 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 Mænd 11.449 1.547 9.689 9.2 9.12 9.293
Læs mereNotat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland
Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereLedighedstal for Region Midtjylland i juli 2018
Antal bruttoledige Ledighedstal for i juli 218 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 1.846 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 11.174 11.937 12.183 11.94 1.327 9.859 9.562 Kvinder 11.839 12.84 12.537 11.868
Læs merePRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland
PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2006 LEDIGHEDSFALD PÅ % I MIDTJYLLAND PÅ ET ÅR I den midtjyske beskæftigelsesregion fortsætter det rekordlave ledighedsniveau med kun 26.149
Læs merePositive tendenser for midtjyske virksomheder
2. juni 2008 Positive tendenser for midtjyske virksomheder Erhvervskonjunkturer. Et stort flertal af små og mellemstore virksomheder i region Midtjylland forventer øget eller uændret vækst og antal ansatte.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereFakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......
Læs mereLokale beskæftigelsespolitiske indsatser
Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBilagsrapport klynge 1
Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereFakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereFakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan
Læs mereFokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland
Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Ledigheden ligger generelt højere i Norddjurs end i regionen og landet som helhed (Sæsonkorrigeret ledighed
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereUdfordringer på arbejdsmarkedet
Bilag Udfordringer på arbejdsmarkedet Region Midtjylland - LEDIGE JOB SKAL BESÆTTES Udfordringer på arbejdsmarkedet i Midtjylland Stigende efterspørgsel efter arbejdskraft og lav ledighed Udviklingen på
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet
Læs mereFakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.
Læs mereORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 9 november Ledigheden. Side 1 af 14
ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 9 november 2 1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. oktober 27 oktober 28 oktober 2 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthjælp I alt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereFakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereUdvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland
Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Holbæk 2. statusnotat 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Holbæk - 2. statusnotat 2010 Notatet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn
Læs mere21. september 2010 Optimistiske virksomheder tøver med nye ansættelser
21. september 2010 Optimistiske virksomheder tøver med nye ansættelser Erhvervskonjunkturer. Den økonomiske vækstkrise er afblæst i Region Midtjylland. Virksomhedernes forventninger til økonomisk vækst
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2011 NR. 3 januar 2011
LEDIGHED OG INDSATS 211 NR. 3 januar 211 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til januar 211 Antallet af arbejdsfordelinger i 2 Efterspørgselen på arbejdskraft
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2010 NR. 3 Januar 2010
LEDIGHED OG INDSATS 21 NR. 3 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til januar 21 Antallet af arbejdsfordelinger i 21 Opfølgning på ministermålene Udenlandsk
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2010 NR. 2 December 2009
LEDIGHED OG INDSATS 21 NR. 2 December 2 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til december 2 Antallet af arbejdsfordelinger i 21 Opfølgning på ministermålene
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Roskilde 2. statusnotat 2010 September 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Roskilde - 2. statusnotat 2010
Læs mereResultatoversigt. Ballerup Kommune November 2013
Resultatoversigt Ballerup Kommune November 20 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere, match 2 og 3
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes
Læs merePRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland
PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne
Læs mereLangtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet
l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg August 2006 Særlige kendetegn Efterspørgslen efter arbejdskraft: Jobcenterområde Esbjerg er det største af de fire jobcentre i det nuværende Ribe
Læs mere