Kommuneplan. Haarby Kommune. 9. Januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan. Haarby Kommune. 9. Januar 2006"

Transkript

1 Kommuneplan Haarby Kommune 9. Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Forord Indledning Fremtidige kommunestruktur Byerne, boliger og erhverv Landsbyerne, det åbne land og sommerhusområderne Befolkning, sundhed og trivsel Kultur og fritid Turisme Natur og miljø Trafik og teknik Lokal Agenda 21 strategi Miljøvurdering af planer og programmer Rammer for lokalplanlægning Rammer for lokalplanlægning er samlet i et selvstændigt hæfte. 2

3 1. Forord Jeg vil hermed gerne præsentere den nye kommuneplan , som Haarby Byråd har vedtaget den 9. januar 2006 Det er byrådets målsætning at inddrage den lokale befolkning mest mulig i planlægningen af den fremtidige udvikling, så de får mest mulig ejerskab af planlægningen. Kommuneplanen er blevet til på grundlag af - den tidligere kommuneplan , - et forslag til strategiredegørelse, som var i offentlig høring indtil 1. april 2004, - en strategiredegørelse der blev vedtaget i Byrådet den 22. december et kommuneplanforslag, der var i offentlig høring i perioden 26. september til 21. november På byrådets vegne Ole Møller Borgmester 3

4 2. Indledning 2.1 Generelt For at sikre en velovervejet, bæredygtig og langsigtet planlægning af udviklingen i en kommune, skal en lang række forudsætninger opfyldes. FOLKETINGET fastlægger de overordnede rammer i form af love, bekendtgørelser, vejledninger og landsplandirektiver. AMTSRÅDET fastlægger de regionale retningslinier i regionplanen. BYRÅDET har ansvaret for at udarbejde en kommuneplan. Den har afgørende betydning for befolkningens trivsel, det kommunale serviceniveau, institutionstilbud, byplanlægning, trafik og infrastruktur, økonomisk planlægning m. m. Kommuneplaner skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinier. BORGERNE har et moralsk ansvar for at deltage aktivt i debatten. Hvilket serviceniveau forventer borgerne, hvor meget vil de betale for det, hvordan kan de selv bidrage til, at det bliver et attraktivt sted at bo? 2.2 Folketinget Lovgrundlag Lov nr. 883 af (Planloven). Tidligere skulle kommuneplanen revideres hvert 4. år, men nye regler indebærer, at kommunen skal vedtage en planstrategi, hvor det skal besluttes om der skal: 1. Gennemføres en fuld revision af kommuneplanen, eller 2. Gennemfører en delvis revision f.eks. ved kun at foretage revision af visse temaer eller områder, eller 3. Besluttes at den gældende kommuneplan videreført uden ændringer, fordi der ikke er sket større ændringer i forhold til kommuneplanens indhold. Desuden skal kommunen vedtage en strategi for Lokal Agenda 21, med opstillede mål for en bæredygtig udvikling inden for fem indsatsområder. Begge strategier skal vedtages i den første halvdel af valgperioden. Haarby Byråd har besluttet at gennemføre en fuld revision af kommuneplanen Landsplandirektiv Et eksempel på folketingets overordnede planlægning er vedtagelse i juni 2005 af Landsplandirektiv om udvidelse af eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen, der åbner mulighed for udstykning af flere sommerhusgrunde også i Haarby Kommune. 4

5 2.3 Amtsrådet Regionplanlægning Regionplanen ændres hvert 4. år, og regionplan indeholder mange ændringer i forhold til Kommuneplan for Haarby Kommune. Det gælder bl.a. byudvikling, grundvandsbeskyttelse, detailhandel, jordbrugsparceller samt udvikling i landdistrikterne. Den nugældende regionplan er under revision, og der er udsendt et forslag til ny regionplan Den nye regionplan forventes vedtaget inden udgangen af Denne kommuneplan henviser både til regionplan , da den indeholder de juridisk gældende retningslinier, mens kommuneplanforslaget er under udarbejdelse og i offentlig høring, og den henviser til regionplanforslag , da den indeholder ajourførte data og fremadrettede oplysninger. 2.4 Byrådet Kommuneplanlægning Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Formålet med kommuneplanen er: at beskrive visioner og målsætninger for den ønskede udvikling, at skabe overblik over vigtige forudsætninger for den kommunale udvikling. at være et væsentligt element i den årlige budgetlægning, at være information til bl.a. borgere, virksomheder og tilflyttere. Den første kommuneplan for Haarby Kommune blev vedtaget 18. december Den næste kommuneplan for Haarby Kommune blev vedtaget 16. december

6 2.5 Borgerne Borgernes muligheder Borgerne kan deltage aktivt med ændringsforslag, konstruktive ideer og synspunkter i forbindelse med udarbejdelse af en ny kommuneplan, når der udarbejdes mere detaljerede lokalplaner, eller når foreninger og bestyrelser får planlægningsspørgsmål til udtalelse fra Byrådet Debat om den ny kommuneplan Den nye kommuneplan udarbejdes efter følgende procedure. 1. fase Haarby Byråd vedtog den 10. december 2003 Forslag til strategiredegørelse. Dette forslag var udsendt i offentlig debat i 8 uger indtil den 1. april Borgernes indkomne forslag, ideer og kommentarer blev behandlet politisk, inden strategiredegørelsen blev endeligt vedtaget af Haarby Byråd den 22. december fase Der blev udarbejdet et forslag til kommuneplan, på baggrund af bl.a. strategiredegørelsen. Kommuneplanforslaget var udsendt i offentlig høring i perioden 26. september til 21. november Borgerne havde mulighed for at fremkomme med ændringsforslag, bemærkninger, ideer og indsigelser til kommuneplanforslaget. Der blev afholdt et offentligt møde torsdag den 6. oktober fase Politisk behandling af borgernes bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag, der fremkom under høringsprocessen. Byrådet besluttede at foretage enkelte ændringer af planen. Byrådet vedtog kommuneplanen 9. januar Kommuneplanen er udarbejdet af Konsulentfirmaet Jørgen Andersen i samarbejde med Haarby Kommune. Grundkort er reproduceret af Haarby Kommune med tilladelse (A.333/71) af GI Luftfoto er taget 28. juni

7 3. Fremtidig kommunestruktur 3.1 Haarby Kommune Haarby Kommune blev dannet den 1. april 1966 ved en sammenlægning af 3 sogne: Dreslette, Haarby og Jordløse sogn. Haarby kommune er med et areal på ha. en af de mindre fynske kommuner. Indbyggerantallet har ikke varieret ret meget. 1. januar Indbyggerantal Den nye storkommune Med vedtagelse af den nye kommunalreform sker der en væsentlig ændring af det kommunale danmarkskort. De nuværende amter nedlægges og erstattes af større regioner med færre opgaver. Fra 1. januar 2007 bliver de 6 kommuner Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Årup slået sammen til storkommunen Ny Assens. 1. januar Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup Vissenbjerg Årup IALT Indbyggerantal Areal i ha Haarby Kommune udgør 12 % af indbyggerantallet og 16 % af arealet i storkommunen. Selvom den fremtidige kommunalbestyrelse skal administrere et større geografisk område, er det relevant at lokalbefolkningen i Haarby Kommune har en plan for, hvilke ønsker og målsætninger, der har betydning for deres udvikling og trivsel. Det nye kommunekort, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, december

8 4. Byerne, boliger og erhverv Byerne og boliger 4.1 Historisk perspektiv Kulturhistoriske fund har vist, at Haarby Kommune har været beboet siden stenalderen. Det kendteste fund er gjort på et sandet næs mellem Sarup Mølleå og Haarby Å, og det er ca år gamle. I stenalderen boede mennesker højst 5 km. fra kysten. I nyere tid sker bosætningen hovedsagelig i byerne. Den store affolkning i landbruget som følge af mekaniseringen, gav sig udslag i betydelige ændringer i indbyggerantallet i de tidligere sognekommuner i Haarby Kommune. Sognekommune Ændring Haarby Tilvækst 14 % Dreslette Tilbagegang 2 % Jordløse Tilbagegang 25 % Denne udvikling kan stadig spores, idet boligerne på landet er forholdsvis gamle. 60% af stuehuse til landbrugsejendomme er mere en 100 år gamle. Haarby Kommune

9 4.2 Planlægningsforudsætninger Regionplan for Fyns Amt Regionplanen indeholder følgende udviklingsmuligheder for de 3 byer i kommunen. Haarby By Jordløse By Snave By I forbindelse med revision af regionplan i 2005 ønsker Haarby Kommune at omprioritere udlægning til fremtidige erhvervsområder i Haarby By. Udlægning af erhvervsområdet ved Linien udtages af planlægningen og afventer afgørelsen om evt. omfartsvej og undersøgelser af grundvandsbeskyttelsen. Erhvervsarealet ved Holmevej ønskes udvidet. I den nugældende regionplan er det skønnede arealbehov for byzoneområder i Haarby Kommune over en 12 års planperiode opgjort til 26 ha. I det nye regionplanforslag er arealbehovet opgjort til 41 ha., og den kommunale restrummelighed er opgjort pr. 1. juli Behov Rummelighed i ha I ha Kommuneplanlagt Regionplan 05 Haarby Kommune Total Erhverv Boliger Total Regionplan Regionplanforslag Kilde: Fig i regionplan og Fig i regionplanforslag Haarbys Kommuneplan I den seneste kommuneplan er målsætningen, at Haarby by er kommunecenter og Jordløse og Snave er lokalcentre. Hovedparten af byggeriet forventes at foregå i Haarby by. Figur

10 4.2.3 Hidtidig boligbyggeri. Tidligere forudsætninger: I kommuneplan 1985 gennemsnitlig 15 boliger/år. I kommuneplan 1997 gennemsnitlig boliger/år. Det faktiske gennemsnitlige boligbyggeri pr. år Det årlige boligbyggeri afhænger af udbud, efterspørgsel, omfanget af andelsbyggeri og offentlig byggeri til ældre og en række udefra kommende faktorer Ledige byggegrunde og rummelighed Oversigten over byggegrunde og rummelighed pr. 1. januar 2005: Byområde Antal parcelhusgrunde Ikke byggemodne Rummelighed parcelhusgrunde *) Areal til erhvervsgrunde arealer Haarby m = m 2 Jordløse m = 21 Snave = m 2 Ialt m stk m 2 *) Det forudsættes, at der kan ligge ca parcelhusgrunde pr. ha Fordeling af boliger de sidste 10 år. Antallet af boliger fordelt på boligtype har ændret sig de sidste mange år. Antallet af parcel- og stuehuse er vokset 10 %, hvorimod antallet af rækkekædehuse er steget 100 % Parcel- og stuehuse Række- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Anden helårsbeboelse Helårsboliger i alt Antal boliger fordelt på boligtyper. Kilde: Danmarks Statistik Stadig flere borgere flyttet fra landet. På 10 år er antallet af beboede stuehuse på landet faldet med 23 %. Samtidig er antallet af beboede etageboliger steget over 300 %, beboede række- kædehuse ca. 100 %, hvorimod antallet af beboede parcelhuse kun er vokset ca. 8 % Stuehuse til landbrug Parcelhuse Række- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Anden helårsbeboelse Beboede boliger. Kilde: Danmarks Statistik Stadig færre ejer selv deres egen bolig i Haarby Kommune. I 1995 udgjorde andelen af ejerboliger 81 % I 2005 udgør andelen af ejerboliger kun 71 %. 10

11 4.3 Vurdering af boligbehov Antal beboere pr. husstand I de sidste 8 år er antal beboere pr. husstand i Haarby Kommune faldet fra 2,4 til 2,3 beboere pr. husstand. Udviklingen følger landsgennemsnittet Aldersfordelingen Antal erhvervsaktive (26-65 år) forventes at falde med 140 de næste 10 år (en tilbagegang på 5 %). Det kan medføre ca. 70 ledige boliger de næste 10 år. Antal ældre (over 65 år) forventes at stige med over 200 de næste 10 år (en stigning på 23 %). Det kan medføre behov for ca. 200 boligenheder de næste 10 år, fordi ældre ofte bor alene Fra land til by Antallet af beboede stuehuse til landbrug er faldet med ca. 80 de sidste 10 år. Mange af disse huse er over 100 år gamle. Ældre borgere fra landet ønsker ofte at flytte til byen til en lille ældrevenlig bolig med begrænset udendørsareal (typisk til et bofællesskab eller række-kædehus). Denne flytning fra land til by må forventes at fortsætte med henvisning til erhvervsstrukturen i landbruget. Det stigende antal ledige boliger på landet kan med en god beliggenhed give øget interessen for fritidsboligformål, og de kan blive attraktive for forskellige borgergrupper afhængig af blandt andet kommunens turist- bolig- og socialpolitik Boligbehovet i de enkelte byer. Nyt boligbyggeri og tilflytning foregår hovedsagelig til Haarby by. Nybyggeri og tilflytning til Snave og Jordløse har i mange år været yderst begrænset Konklusion Med de nugældende forudsætninger er der behov for flere ældrevenlige boliger. Der forventes behov for et uændret arealudlæg til ny bebyggelse. En forventet reduktion af det traditionelle parcelhusbyggeriet til 5 8 boliger pr. år, vil modsvares af et forventet behov for storparceller med grundstørrelser på m 2, med et arealbehov der er 3 4 gange større end almindelige parcelhusgrunde. 11

12 4.4 Haarby by Byudvikling Nævnes første gang i år 1386 i formen Harby. Haarby by ligger i Haarby ådal og er centralt placeret i kommunen. Den ældste del af bebyggelsen ligger langs Algade, som er hovedgaden gennem byen. Mange af de gamle bygninger er efterhånden skiftet ud, revet ned eller bygget om. Haarby har gennem årene givet grobund for mange større virksomheder, hvilket også præger byen i dag. I den tidligere planlægning er der derfor udlagt forholdsvis store arealer til industri og håndværk, samt forholdsvis store arealer til boligbebyggelse på grund af den kraftige erhvervsudvikling, som gjorde sig gældende i tresserne og halvfjerdserne. Centerområdet rummer flere større forretninger, som ikke alene betjener kommunens borgere, men også trækker handlende til fra et større opland. Den sydlige del af byen er præget af parcelhusområder, der er bygget op inden for de sidste år. Haarby by har en velovervejet byplanlægning, hvor boliger og erhverv er fornuftig adskilt. Den grønne kile gennemskærer Haarby som et omvendt V med spidsen i nord med start ved Haarby å. Den ene grønne kile følger Haarby å og giver i store træk den vestlige begrænsning af byen. Den anden grønne kile skaber den korteste vej mellem boliger, skole, friarealer, børnehaver, bycenter, bibliotek, idrætsanlæg med videre. Det er ideelle forudsætninger for den fremtidige byudvikling. De seneste lokalplaner for byudvikling udlægger nye boligområder mellem Syrenvej, Faaborgvej og Gravene (den hvide trekant). Den fremtidige vækstretning er vist med hvid pil. Ortofoto af Haarby by. 12

13 Den planlagte vækstretning i Haarby By Den fremtidige byudvikling skal beskytte og respektere de grønne kiler, som bliver akser gennem byen. Daginstitutioner og fritidsfaciliteter kan med fordel placeres så tæt som muligt ved det grønne område. Attraktive boliger ved Mølledammen Sti og boliger langs Haarby å Strategien med den grønne kile er bl.a. at sikre mulighed for minimalt energiforbrug til transport, god og nem adgang til grønne friarealer, institutioner samt service- og kulturtilbud. Nyt parcelhusområde i byens sydlige del. Den nøjagtige afgrænsning af den fremtidige byudvikling fremgår af kommuneplanens rammedel. 13

14 4.4.2 Haarby by s kvalitet som bo- og levested Fyns amt har i 2003 lavet visuelle og æstetiske vurderinger af 50 fynske byer. Resultatet indgår i rapporten PULS-FYN. (Potentiale, udfordringer og lokale styrker). Byerne er vurderet på deres kulturhistorie, tilgængelighed, natur og landskab, bymiljø, service- og kulturudbud og byernes profilering. Haarby by er som den eneste by i Haarby Kommune med i denne sammenligning. Haarby by vurderes at ligge midt i gruppen med kvalitet 10. Byens kvalitet er: - den er let at komme til og fra, - dens placering i natur og landskab med gode rekreative muligheder, - bymiljøer og indretning af bolig- og erhvervsområder, - service og kulturudbud. Ad. 1 Kulturhistorie Et fysisk udtryk i form af gade- og vejforløb, bygninger, torve og pladser. De kulturhistoriske værdier er et aktiv, en ressource, ikke kun for turister der kikker fobi, men også for beboerne. Historien er identitetsskabende, og gør det spændende at bo i byen, ligesom historien kan give inspiration til nye aktiviteter. Ad. 2 Tilgængelighed Har stor betydning for bosætning og erhvervsudvikling. Høj tilgængelighed er en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Især tilgængelighed til Odense har betydning. Ad. 3 Natur og landskab Naturen og landskabet, som byerne ligger i, giver byerne forskellige kvaliteter og potentialer. De bynære omgivelser har betydning som herlighedsværdi og for befolkningens rekreative muligheder. Tilgængeligheden til omgivelserne for byens befolkning har betydning for den rekreative værdi. Ad.4 Bymiljø 1. Byen set i forhold til det landskab, som den ligger i. 2. Hovedindfaldsvejenes beskaffenhed. 3. Bymidtens udformning 4. Boligområdernes indretning og udseende. 5. Erhvervsområdernes indretning og udseende. Ad. 5 Ad. 6 Service- og kulturudbud Byens profilering Vigtige elementer i byernes kvalitet som bo- og levested. En klar profil, der markerer byen udadtil og giver et godt image. Byer kan være kendt for et godt slogan, en reklame fra TV, kendte personer, store attraktioner, kendte virksomheder eller naturen er alt sammen noget, der giver en positiv opfattelse af byen. 14

15 4.5 Jordløse by Nævnes første gang 1340 i formen Joorløsø. Jordløse ligger på det højeste område i kommunen ca. 80 m over havet. Mod syd strækker det stærkt kuperede terræn "Jordhase bakker" sig ind i "De Fynske Alper", og mod sydvest og vest falder terrænet jævnt med udsigt ned over Helnæsbugten og Haarby ådal. Der bør værnes om det gamle fine vejforløb omkring Jordløse kirke og Jordløse Præstegård Det centrale sted er Jordløse kirke og Jordløse præstegård. Præstegården blev opført som en sammenbygget firlænget gård i 1735 og den blev i 1982 genopført efter en omfattende brand. Den er omfattet af en bygningsfredning. Jordløse er kendetegnet ved stort lokalt sammenhold med bl.a. idrætsforening. Jordløse er ikke præget af den store befolkningstilvækst eller nybyggeri. Med lukning af Jordløse skole vil denne udvikling næppe ændre sig væsentligt. Den fremtidige boligtilvækst er beliggende øst for landevejen (vist med hvid pil), så der kan etableres trafiksikker sti mellem boliger og børnecenter. Byrådet ser positivt på, at der etableres storparceller i Jordløse. Ortofoto af Jordløse "Fiskebakken" ved Haastrupvej er et nyt boligområde, som er omfattet af en lokalplan, der sikre de borgere, der etablerer sig i området mulighed for at bevare udsigten fra området. Lokalplanen gør det muligt, at opføre 12 parcelhuse i dette område. Jordløse med Fiskebakken i forgrunden. 15

16 4.6 Snave Nævnes første gang 1583 i formen Snabe. Snave by er beliggende midt på de flade landbrugsarealer mod vest. Den ældste del af Snave by består for det meste af landbrugsejendomme og lidt blandet bolig- og erhvervsejendomme. Snave er ikke præget af den store befolkningstilvækst eller nybyggeri. I de sidste 7 år er der solgt 1 parcel, og der er ikke byggemodnet arealer til erhverv. Ortofoto af Snave Den fremtidige boligtilvækst er beliggende i byens sydøstlige del (vist med hvid pil). Den nøjagtige afgrænsning af den fremtidige byudvikling fremgår af kommuneplanen rammedel. Byrådet ser positivt på, at der etableres storparceller i Snave. Snave består af 2 adskilte bydele den vestlige del og den østlige del af Snave 16

17 4.7 Erhverv Hidtidige udvikling Antallet af arbejdssteder i Haarby Kommune i perioden 1980 til 2001 har varieret meget. Siden 1992 er antallet af arbejdssteder reduceret med 17 % (fra 414 til 343). Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelse Antal beskæftigede i perioden Haarby IALT Land- og skovbrug, fiskeri Industri Bygge og anlæg Handel og service Hoteller og restauranter Transport Finansiering og forsikring Ejendomsformidling Offentlig administration Undervisning Institutioner og sundhed Foreninger, kultur m.m Kilde: Danmarks Statistik Pendling Stadigt flere arbejder udenfor Haarby kommune, og stadig færre kommer udefra på arbejde i kommunen. Det må forventes at den fremtidige erhvervs-, transport- og kommunestruktur vil medføre øget pendling. Når borgerne vælger at pendle, er det typisk jobmulighed, boligudgift, transporttid, fritidstilbud, offentlig service, børnepasning, naturen og trivsel i lokalsamfundet, der betyder noget. Kilde: Danmarks Statistik Indpendling den nederste linie Udpendling den øverste linie. 17

18 4.7.4 Erhvervsgrunde i Haarby by Den hidtidige erhvervsudvikling i Haarby by har hovedsagelig været i nordøstlige retning og ved Holmevej. Det er fortsat byens vigtigste erhvervsudviklingsområde. Et enkelt erhvervsområde er beliggende i den sydlige del af Haarby By. Fremtidige erhvervsområder i Haarby by. Der er ikke solgt mange erhvervsgrunde siden 1997, men eksisterende virksomheder har haft en god udvikling. Der er byggemodnet erhvervsarealer ved Stærmosevej. I forbindelse med udarbejdelse af den nye regionplan 2005 forhandlede Haarby Kommune om af få udvidet erhvervsområdet ved Holmevej. Fyns Amt godkendte følgende området til fremtidig nyt erhvervsområde. 18

19 4.7.5 Erhvervsgrunde i Jordløse Den hidtidige erhvervsudvikling i Jordløse er foregået i den vestlige bydel. Der har i mange år været yderst begrænset efterspørgsel. Der er ikke i den nye regionplan eller i den nye kommuneplan lagt op til forventninger om nye arealudlæg til erhverv i Jordløse. Fremtidig erhvervsområde i Jordløse Erhvervsgrunde i Snave Den hidtidige erhvervsudvikling i Snave er foregået i den østlige bydel. Der ligger 2 efter forholdene store virksomheder i Snave by, (Snave Mølle og en vognmandsforretning). Der har i mange år været yderst begrænset efterspørgsel efter erhvervsgrunde i Snave. Haarby byråd har efter forhandling med amtet ombyttet område D14 med et nyt erhvervsområde (vist med markering), der ligger bedre i forhold til boligområderne. Fremtidig erhvervsområde i Snave. Når det nuværende arealudlæg til erhverv i Snave er udfyldt, vil der ikke blive udlagt nye fremtidige arealer til erhverv i Snave i den nye kommuneplan. 19

20 4.8 Detailhandel Der har i de seneste år været en tendens til, at centerdannelse hovedsagelig foregår omkring Butikstorvet og langs Algade. På baggrund af den forventede udvikling (ingen vækst) i butiksarealet, har Haarby Byråd ikke fundet det nødvendigt at udarbejde en detaljeret detailhandelsanalyse. I henhold til strategiredegørelse ønsker Haarby byråd, at bymidteafgrænsningen for centerområde i Haarby fastholdes. Bymidteafgrænsningen i Haarby by. 4.9 Målsætning Det er byrådets målsætning At Haarby by fortsat er kommunecenter og Jordløse og Snave er lokalcentre. At det nuværende arealudlæg til boliger fastholdes. At kommunes nuværende bosætningsstruktur styrkes med et varieret udbud af boliger. At der udlægges storparceller i Jordløse og Snave. At der udlægges arealer til flere ældrevenlige boliger. At der skal være muligheder for løbende udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder og tiltrækning af nye virksomheder. At bycenteret er et attraktivt aktivitetsområde med et varieret udbud af handelsog servicevirksomheder. 20

21 5. Landsbyerne og det åbne land 5.1 Historisk perspektiv Landskabet i Haarby Kommune er præget af en småkuperet overfladeform, der er skabt efter dødis ved isafsmeltningen. Dette kulturlandskab var engang domineret af landsbybebyggelser ( gårde med dyrkningsfællesskab ). Terræn og jordbundsforhold satte grænser for landsbyernes udbredelse, idet bebyggelses størrelse var bestemt af ressourcernes mængde, kvalitet og tilgængelighed. Udviklingen var bestemt af BÆREDYGTIGHED. 5.2 Hidtidige udvikling Bosætning på landet har været præget af forskellige faktorer, som kommunen kun har begrænset indflydelse på: Faldende beskæftigelse i landbruget. Bedre løn og muligheder i en større by. Bedre offentlig og privat service i byerne. Udbud og efterspørgsel på boliger. Faldende priser på overflødige boliger på landet. Politiske tiltag for at fremme bosætning og aktiviteter på landet. Befolkningens lyst til at bo på landet varierer (afhænger af statusværdien på miljø, natur, udsigt, stilhed og højt til loftet ). Udviklingen i landsbyerne og i det åbne land blev lovreguleret med by- og landzoneloven i 1970, der inddelte landet i byzone, sommerhusområder og landzone. Formålet med loven var At skabe en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved bl.a. natur- og kulturhistoriske værdier bevares og miljøkonflikter undgås. At friholde landsbyerne og det åbne land for tilfældig bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. At bevare kvaliteterne i landsbyerne og det åbne land. De væsentligste nugældende retningslinier for aktiviteter, bosætning og byggeri i landsbyerne og det åbne land er fastlagt i regionplanen for Fyns Amt. 21

22 5.3 Landsbyerne Generelt Haarby Kommune har 10 landsbyer: Dreslette, Akkerup, Strandby, Brunshuse, Brydegård, Sarup, Strærup, Skårup, Nellemose og Trunderup. Brunshuse er et tidligere fiskerleje, der nu har status som sommerhusområde. Brunshuse omtales i afsnit 8 Turisme Dreslette Nævnes første gang 1345 i formen Dreslette. Kirken i Dreslette er kendt for sit særprægede, rødkalkede tårn, hvor ejeren konferensråd Niels Ryberg i 1780 erne fik ombygget kirketårnet med observatorium på dets flade tag Akkerup Nævnes første gang 1425 i formen Ackendorp. Landsbyen nord for Haarby By der næsten er vokset sammen med Haarby By, er en blanding af landbrug, planteskole og beboelser Strandby Nævnes første gang 1425 i formen Strandby. En forholdsvis stor landsby med ejendomme, som tidligere har haft bl.a. egen skole. Landsbyen er næsten vokset sammen med Haarby By. 22

23 5.3.5 Brydegaard Nævnes første gang 1484 i formen Brydegård. (En bryde var en gårdbestyrer). Haarby Byråd vil arbejde for, at der udlægges et område mellem Brunshuse og Brydegård til storparceller. Jordbrugsparceller i Brunshuse/Brydegård Brydegaard i juni 2005 Haarby Byråd vedtog i 1981 en lokalplan til offentlige formål på Feddet ved Brydegård (parkering og strandområde) Sarup Nævnes første gang 1404 i formen Sarup. De ejendomme i landsbyen ligger forholdsvis spredt langs Søbrovej i nærkontakt med det åbne land. Arkæologiske fund i forventes at resultere i en fredning af stedet, hvor de over år gl. kulturskatte blev fundet Strærup Nævnes første gang 1397 i formen Stredorp. En smal snoet vej fører igennem landsbyen med typiske gamle huse, gårde og stokroser. 23

24 5.3.8 Skårup Nævnes første gang 1345 i formen Skorup. De ejendomme i landsbyen er en blanding af parcelhuse og større gårde. Selvom de ligger forholdsvis tæt omkring et vejkryds, er de alle i nærkontakt med det åbne land Nellemose (Tidligere Nældemose). Nævnes første gang Landbrug og parcelhuse ligger forholdsvis tæt sammen omkring et trekantet vejsystem Trunderup Nævnes første gang 1527 i formen Trunderup. Landsbyen med de ejendomme ligger højt i terrænet i et meget kuperet landskab, beskyttet af høje træer. 24

25 5.4 Aktiviteter i det åbne land Der skal søges tilladelse til at bygge eller lave større ændringer i det åbne land. Tidligere var amtet landzonemyndighed. Nu er det Kommunalbestyrelsen. Tidligere var aktiviteter i det åbne land nær knyttet til landbruget. Landbrugserhvervet har udviklet sig til større landbrug med dertil hørende større bygninger. Samtidig skal der findes alternative anvendelse for overflødige landbrugsbygninger. Det åbne land er under forandring og flere og flere aktiviteter og anlæg gør krav på en placering i det åbne land. Det kan være en balance at beskytte natur, bevare udsigt, have rentabel landbrugsdrift og samtidig give lov til nyt byggeri og nye aktiviteter. Det er ikke ualmindeligt, at de forskellige aktiviteter i det åbne land har interessekonflikter. Mange ejendomme har ændret status fra landbrug til helårsbolig. Det kan være attraktivt at bo i det åbne land med de mange muligheder. Samtidig skal der udvises hensyn, når fredede og bevaringsværdige ejendomme kommer i konflikt med færdsel og trafiksikkerhed. 25

26 5.5 Landsbyregistrering Fyns amt gennemførte i 1983 en omfattende registrering af landsbyer på Fyn. I Haarby Kommune blev de velbevarede bytomter i landsbyerne Dreslette, Skarup, Skårup og Strærup udpeget som særlig interessante. 5.6 Strategiplan for landbrugsudviklingen Landsplanredegørelsen fra regeringen kaldet Et Danmark i balance opfordrer landets kommuner til at udarbejde en strategiplan for landbrugsudviklingen. Antallet af landbrug i Haarby Kommune er reduceret betydeligt i mange år. Selvom der ikke udføres landbrugstælling hvert år, er tendensen tydelig. Landbrugsbedrifter Under 10 ha ,0 99,9 ha ha og derover Bedrifter ialt Kilde: Danmarks statistik. Denne udvikling medfører, at der bliver en overflødig bygningsmasse på landet. Haarby byråd ser positivt på etablering af erhverv i de overflødige bygninger. Haarby Kommune har ikke udarbejdet en strategiplan for landbrugsudviklingen. 5.7 Målsætning Det er byrådets målsætning At landsbyernes kvalitet og særpræg skal bevares, samt at der kan etableres nye helårsboliger i eller ved landsbyerne. At skabe gode forudsætninger for udvikling i landdistrikterne ved at fremme initiativer, der på realistisk vis kan øge antallet af lokale arbejdspladser og dermed gøre landdistrikterne mere attraktive som bosætningssted. At der kan etableres erhverv i overflødiggjorte bygninger på landet. At der etableres attraktive grunde ved Brunshuse, herunder storparceller i Jordløse og Snave. At sikre at der ved inddragelse af nye byudviklingsområder tages størst muligt hensyn til de aktive jordbrug. 26

27 6. Befolkning, sundhed og trivsel 6.1 Generelt Det er meget vanskelligt at langtidsplanlægge for en gunstig udvikling for befolkningens trivsel i en kommune. Foruden de almindelige faktorer som indbyggerantal, aldersfordeling, samfundsøkonomiske og privatøkonomiske forhold, infrastruktur, erhverv og beskæftigelse, så er befolkningens trivsel også afhængig af pludseligt opståede og impulsive strømninger og behov, som byrådet må tage hensyn til med meget kort varsel. I mange kommuner ændres den traditionelle struktur på dagtilbudsområdet. Stigende krav om større valgfrihed, oprettelse af integrerede institutioner, heldagsskole, skovbørnehaver, private børnehaver, fælles kommunalt samarbejde og andre nye tilbud. Mange kommuners folkeskoler skal på kort tid være mere rummelig og egnet til at tage sig af bl.a. de børn, der tidligere gik i specialklasse, fordi kommunerne af økonomiske grunde er blevet tvunget til at nedlægge specialklasser. I nogle kommuner har leve/bo miljøer på rekordtid erstattet de traditionelle plejehjem. Beskyttede boliger ombygges efter de nye behov, som de stadigt mere selvhjulpne friske gamle har. I løbet af 1 år er stavgang blevet en meget populær motionsform for de ældre. Hvad bliver det næste, der kan forøge trivsel og livsværdi for de ældre? 6.2 Planlægningsforudsætninger Indbyggerantal Indbyggertallet har varieret en smule. En befolkningsfremskrivning tyder på en begrænset vækst i indbyggertallet. Kilde: Danmarks Statistik Befolkningsudviklingen Kilde: Danmarks Statistik Befolkningsfremskrivningen 27

28 6.2.2 Aldersfordeling Der forventes en betydelig ændring i indbyggernes aldersfordelingen de næste 12 år. Antallet af 0 5 årige forventes at falde. Antallet af 6-16 årige forventes at falde. Antallet af årige forventes at stige. 1. januar Reel udvikling Prognose Aldersgruppen årige årige årige årige årige IALT Kilde: Danmarks Statistik Økonomiske forhold Den kommunale udvikling er afhængig af de økonomiske forudsætninger. Det er byrådets målsætning, at finansiering af kommunens drift og anlæg skal sikres på baggrund af kommunens beskatningsgrundlag. Kassebeholdning skal sikre den nødvendig handlefrihed Likvide aktiver pr. indbygger Pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Haarby kommune Gennemsnit hele amtet Gennemsnit hele landet Kommunens udskrivningsgrundlag i perioden 1996 til 2005 er steget mindre i gennemsnit end i hele landet, men svarer til gennemsnittet i Fyns Amt. Haarby Kommune Fyns amt Hele Danmark Stigning fra % 37 % 39 % Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal Udskrivningsgrundlaget i 2004 er over gennemsnittet af de øvrige fynske kommuner. Udskrivningsgrundlag budget 2004 pr. indbygger Marstal Tranekær Egebjerg Ærøskøbing Bogense Glamsbjerg Ejby Ullerslev Vissenbjerg Assens Tommerup Langeskov Munkebo Årup Odense Kerteminde 28

29 6.3 Børn og unge Børn Haarby kommune er et godt trygt sted at være barn og ung. Sammenhæng, helhed og udvikling er nøgleord i kommunens tilbud til børn og unge. Børnepasning, folkeskole, sundhedspleje, rådgivning og forebyggelse er samlet i én dynamisk enhed, som ud fra en tværfaglig planlægning medvirker til at målrette og skabe sammenhæng og helhed i kommunens tilbud til børn og unge. Kommunens tilbud inspirerer og motiverer barnet til personlig udvikling og læring. Åbenhed og gensidig respekt præger samarbejdet mellem forældre, medarbejdere og den kommunale forvaltning. Forældre og børn har reel indflydelse på de kommunale beslutninger. Kommunen samarbejder med de lokale idrætsforeninger og frivillige sociale organisationer om at skabe aktiviteter, der supplerer eller er et alternativ til de kommunale tilbud, hvis indhold og udformning appellerer til en bred kreds - også udsatte grupper - af børn og unge Sundhedspleje Det er Haarby Kommunes servicemål, At gravide tilbydes hjemmebesøg i graviditetsuge. At familier med nyfødte børn tilbydes 7 besøg i barnets 1. leveår, 1 besøg i 2. leveår og 1 besøg i 2½ års alderen. At familier med børn med særlige behov tilbydes flere besøg. At tilbyde rådgivning og vejledning til dagplejen, børnehaver m.m. At der tilbydes funktionsundersøgelse og samtaler med alle skolebørn undtagen 2. og 6. klasse. 4. klasse tilbydes samtale og undersøgelse i en mindre gruppe. At skolebørn med et særligt behov tilbydes en øget indsats Nuværende børnepasning Haarby Kommune har pasningsgaranti for aldersgruppen ½ år til og med 3. klasse. Kommunen er ét pasningsdistrikt. Haarby er et godt trygt sted at være barn Der er sammenhæng og helhed i kommunens tilbud 29

30 Kommunens tilbud på børnepasning fra 0-10 år består 3 kommunale institutioner, 2 skolefritidsordninger og den kommunale dagpleje Institution og tilbud Beliggenhed Antal børn Alder Haarby Børnehave Spiloppen Mosevangen år Børnehaven Regnbuen Skolevej 6 6a år Jordløse Børnecenter Dreslette Skolefritidsordning Jordløse Møllevej 12 Dreslette Skole år 60 og 40 førskolebørn Haarby Skolefritidsordning Haarby Skole 140 Den kommunale dagpleje 19 private hjem 76 Under 3 år Fremtidig børnepasning Haarby Kommune har følgende målsætning for den fremtidige struktur på dagtilbudsområdet: 1. Der bygges en ny aldersintegreret institution i Haarby til børn, der er fleksibel i de fysiske rammer og med gode udearealer, hvorefter de to nuværende institutioner nedlægges. Institutionen skal stå færdig juli Udearealet udgør som minimum m 2 2. Regnbuens nuværende lokaler, skal skabe bedre rammer for modningsklassen og anden særlig tilrettelagt undervisning. 3. Spiloppen kan enten sælges eller anvendes til andre formål i den Ny Assens Kommune i forhold til at indfri de opstillede målsætninger for den nye kommune Forebyggende indsats for børn og unge Kommunen har 2 tværfaglige team, der har til opgave at planlægge og visitere den individuelle indsats for børn og unge med særlige behov. Der samarbejdes med forældre, skole, institution og eventuelle andre faggrupper. Der indledes almindeligvis med besøg i hjemmet og en problemafdækning. Der udarbejdes tværfaglige handleplaner i alle sager, som vedrører børn med særlige behov. 30

31 6.3.6 Skoler Skolerne i lokalområderne er det naturlige lokale kraftcenter, hvor samspillet mellem skole-, kultur- og fritidsliv samles. Haarby Skole Skolen har elever. På Haarby skole foregår specialklasseundervisning for hele kommunen. Skolen fungerer som overbygning for hele kommunen med klassetrin. I tilknytning til skolen ligger idræts- og svømmehal. Dreslette Skole Skolen har elever fordelt på klassetrin med en klasse for hver årgang. Skolen har i flere år haft en integreret børneinstitution tilknyttet, og skolen er samlingspunkt for lokalbefolkningen. Friskolen i Jordløse I forbindelse med lukning af folkeskolen i Jordløse med udgangen af skoleåret 2005, har en forældrekreds besluttet at oprette en friskole. I friskolen er indskrevet ca. 60 elever. En skolefritidsordning tilknyttes friskolen. Haarby Efterskole Det er en sprog- og idrætsefterskole med plads til 103 elever fordelt på fem 10 klasser. Efterskolen har aktuelle planer om at udvide, og Haarby byråd er positiv overfor denne udvidelse. 1 Antal elever pr. 1. august

32 6.4 Ældre Generelt For de ældre er det attraktivt at bo i Haarby kommune fordi: Kommunens ældretilbud udvikles i dialog med ældrebefolkningen og administreres fra den integrerede døgnpleje. Haarby kommune har en ældrepolitik, der satser på forebyggelse blandt andet ved ergoterapeutisk/fysioterapeutisk bistand. Den ældre gives valgfrihed mellem flere tilbud, hvor dette er muligt. Kommunen har ældreboliger/plejeboliger/skærmede enheder, der svarer til ældrebefolkningens behov. Kommunen tilbyder trivselsbefordrende aktiviteter i kommunalt eller frivilligt regi. Kommunens pleje- og omsorgsydelser har et højt kvalitetsniveau Hjemmesygepleje og hjemmehjælp Alle borgere har ret til gratis hjemmesygepleje, der ordineres af lægen eller sygehus. Hjemmehjælp tildeles efter vurdering af behovet og udfra princippet om hjælp til selvhjælp. Formålet er: At yde støtte til funktioner, som borgeren ikke kan klare selv samt motivere borgeren til at tage aktivt del i almindelige gøremål og aktiviteter. At fremme sundhedstilstanden, forebygge unødvendige indlæggelser samt aflaste personer, der passer fysiske og psykiske syge i eget hjem Pensionistboliger Haarby Kommune har anvisningsret til en række pensionistboliger (Landø, Bøgevej, Blommehaven, Sportsvej i Haarby by, Bækmarken, Jordløse Møllevej i Jordløse og på Ravnebjerg i Snave), samt til et antal lejligheder, der ejes af Haarby Boligselskab. 32

33 6.4.4 Plejeboliger Kommunens tilbud på plejeboliger omfatter Plejebolig Beliggenhed Antal Opført Centerboligerne Æblehaven Syrenvej 22 8 et-rums boliger to-rums boliger Strandgården Strandgade boliger 1974 *) *) Strandgården gennemgår en omfattende renovering i og kommer til at bestå af 31 boliger fordelt på 3 afdelinger, hvoraf 1 afdeling er en skærmet enhed med 9 pladser. 3 af de 31 boliger er aflastnings- / gæstestuer. 6.5 Målsætning Det er byrådets målsætning vedrørende ØKONOMI At finansiering af kommunens drift og anlæg skal sikres på baggrund af kommunens beskatningsgrundlag, og en kassebeholdning skal sikre den nødvendig handlefrihed. BØRN OG UNGE At fremme børn og unges udvikling og trivsel. At der skal etableres en ny institution i Haarby til børn. At have fortsat fokus på kvaliteten i skolen og øge effektiviteten for at fastholde og udvikle kommunens folkeskole. At øge fokus på det sundhedsfremmende arbejde. ÆLDRE At der gennem en forebyggende indsats skabes grundlag for, at den ældre kan bevare evnen til at klare sig selv i egen bolig og tilstræbe at modvirke ensomhed og isolation. 33

34 7. Kultur og fritid 7.1 Generelt Skolebygninger i lokalområderne er det naturlige lokale kraftcenter, hvor samspillet mellem skole-, kultur- og fritidsliv samles. I Haarby Kommune er kultur- og fritidstilbud bærende elementer i lokalområdernes miljø og medvirker til områdets udvikling og fornyelse Der er et stort antal foreninger, der ved deres arbejde og målsætninger igennem generationer har været med til at skabe udvikling. 7.2 Kultur Kultur er en mulighed for at fremme og udvikle samvær mellem kommunens borgere. Dette samvær skal have de bedst mulige betingelser. Byrådet skal både tage vare på det igangværende kulturelle samvær og være katalysator for nye ændrede samværsformer. Byrådet må have blik for kulturudviklingen og understøtte nye uprøvede tiltag. Kulturen formidles ved iværksættelse på foranledning af foreninger og grupper enkelte personer kommunen en kombination i ethvert tænkeligt mønster. 7.3 Biblioteker Haarby Kommunes biblioteksvæsen består af et folkebibliotek i Haarby med udlån af bøger, alment orienterede tidsskrifter, musik m.m. Biblioteket skal være et sted for videntilegnelse, oplevelser, overraskelser og udfordringer. Borgerne skal have fri og lige adgang til information og viden, så alle har mulighed for at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser, herunder give borgerne fri adgang til internettet. Biblioteket tilbyder i dag i samarbejde med andre kommuners biblioteker udlån af et stort udvalg af bøger, musik og video samt stiller IT-udstyr til borgernes disposition. Haarby Bibliotek er i 2005 blevet ombygget og udvidet for at kunne modsvare borgernes behov og visionerne med biblioteksvirksomhed. 34

35 7.4 Musikskolen Musikskolen har til formål at udvikle elevernes musikalske evner, at bringe dem aktivt i forhold til musik og at give dem forudsætning for at opleve denne kunstneriske udtryksform. Glamsbjerg og Haarby musikskole har i flere år samarbejdet og haft fælles musikskoleleder. Det bliver obligatorisk for de nye kommuner at sikre, at der findes en musikskole i hver kommune. Statens økonomiske engagement i musikskolevirksomheden bevares, hvilket betyder, at den eksisterende refusionsordning på musikskoleområdet bibeholdes. 7.5 Ungdomsskolen Haarby Ungdomsskole er et tilbud til de årige, hvor der er mulighed for at deltage i almene kurser, prøveforberedende undervisning, specialundervisning og undervisning for unge indvandrere. Der udover tilbydes knallertkørehold og anden fritidsvirksomhed. Ungdomsskolen laver særlige tiltag rettet mod kriminalitetsforebyggelse, misbrugsproblemer, sundhedsfremmende tiltag med videre. Ungdomsskolen er placeret på Haarby Skole, hvor undervisningen også primært finder sted. 7.6 Fritidstilbud Undervisning og aktiviteter for børn og voksne efter folkeoplysningsloven varetages af oplysningsforbundene, kredse og idrætsforeninger m.v. som hører hjemme i kommunen. På Haarby skole har teaterforeningen HAT lokaler. Skydeanlægget ved Skallebjerg er godkendt i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Der er fiskemuligheder ved Damsbo, Løgismose fritidsområde, Skovkrogen og ved Agernæs Læmole. Ikke langt fra Feddet findes kommunens havn med mulighed for at leje bådepladser til mindre både. Endvidere findes der bådepladser ved Nabben syd for Strandby. Ved Nabben er det hensigten at skabe mulighed for et kano-, kajak- og surfercenter. Fiskeri miljø ved Brunshuse 35

36 Der er offentligt strandområder ved Løgismose Skov, Skovkrogen, Damsbo Strand og Feddet beliggende mod Lillebælt på vejen til Helnæs. Ved Løgismose Skov er der pentanque bane. Der er gode muligheder for vandreture i bl. a. de fredede Jordløse Bakker, Møllebjerget på Trunderupvej skovene og området ved Feddet. 7.5 Kommunale legepladser Kommunen fører rutinemæssigt tilsyn med legepladserne for at sikre, at de ikke er farlige at benytte for børnene. Udgiften til vedligeholdelse af legepladser er steget betragteligt de seneste år. Hvis legepladser er farlige, bliver de lukket. Børnenes Jord er en utraditionel legeplads med forskelligartede udfordringer for børn og unge. Legeplads i Haarby 7.6 Målsætning Det er byrådets målsætning At arbejde på fortsat at udvikle kulturtiltagene lokalt, da det er afgørende for lokalområdernes overlevelse og virke som attraktivt bosættelsesområde. At yde støtte til de frivillige idrætsklubber og foreningsliv. At legeplader er sikre og spændende. 36

37 8. Turisme 8.1 Generelt Det smukke landskab med kyster, skove, bakker og søer skal fortsat være kommunens vigtigste turistmæssige aktiv. En øget turisme kan fremmes ved, at de eksisterende rammer udnyttes bedre. Udvikling af turisterhvervet skal ske med respekt for de landskabelige værdier. 8.2 Campingplads Haarby Kommune er positiv overfor en udvidelse af den private campingplads Løgismose Strand Camping. I den nye regionplan er angivet følgende udvidelsesmulighed på ca. 200 campingenheder. Løgismose Strand camping på en dejlig sommerdag 37

38 8.3 Sommerhusområder Generelt Antallet af sommerhuse de sidste 20 år har været uændret i Haarby kommune. Fordelingen af bebyggede og ubebyggede sommerhusgrunde er: Lokalitet Bebyggede Ubebyggede Brunshuse 73 3 Skovkrogen 66 4 Helnæsvej/Gl. Brydegård 17 2 Spredte 19 0 Ialt Brunshuse Brunshuse er et gammelt fiskerleje med huse fra ca Området har udviklet sig til et attraktivt sommerhusområde. Inden for de sidste år har der især i Brunshuse og Brydegård været ønske om mulighed for at bygge flere boliger. Det har dog ikke været muligt at få forslag indarbejdet i regionplanen. Enkelte boliger kan opføres indenfor rammeområdet under forudsætning af, at der er udført spildevandsplanlægning. Haarby Byråd har i 1997 og i 2000 vedtaget bevarende lokalplaner for Brunshuse. Udsigt fra Lillehøj ned over Nørrefjord. Brunshuse er omfattet af en bevarende lokalplan Fra Brunshuse er der udsigt til Helnæs. 38

39 8.3.3 Skovkrogen Skovkrogen er beliggende i et særligt landskabeligt / geologisk beskyttelsesområde mellem skov og strand. Sommerhusområdet og det offentlige natur- og strandområde ved Skovkrogen er omfattet af lokalplan. Den vestlige del af Skovkrogen Nyt sommerhusområde I henhold til et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen (jfr. Lov nr. 455 af 9. juni 2004 om ændring af planloven) kan der udlægges flere sommerhuse ved Brunshuse. Haarby Byråds første forslag til nye sommerhusgrunde ved Brunshuse. Landsplandirektivet indeholder bestemmelse om, at det markerede område ikke må bebygges. Området ligger på et kuperet terræn. Den nøjagtige udformning af det nye sommerhusområde vil fremgå af en lokalplan, som skal respektere intentionerne med landsplandirektivet, der går ud på at friholde den markante del af landskabet for bebyggelse. 39

40 8.4 Ferieboliger Haarby Kommune er et spændende turistmål på grund af bl.a. den attraktive beliggenhed i det bakkede landskab tæt ved havet, gode cykelture med naturoplevelser, smukke ejendomme, og det er nærliggende at anvende nedlagte landbrugsbygninger til ferieboliger. Det kan være en oplevelse at overnatte i gamle huse fyldt med historier. 8.5 Bådehavn Agernæs fiskerihavn og stejleplads (ved Agernæs Læmole) blev anlagt i 1934 for fiskerne fra Brunshuse, da fiskeriet i Helnæs bugt hørte op. Havnen benyttes stadig af erhvervsfiskere, der fisker i Lillebælt. Området er i regionplan 2005 udpeget som kystkulturmiljø. Bådehavnen får i det nye regionplan tilladelse til udvidelse i begrænset omfang med i ca. 25 jollepladser. Der bør ved denne udvidelse tages mest mulig hensyn til området som kystkulturmiljø. Agernæs bådehavn 8.6 Arkæologi SARUPPLADSEN De arkæologiske fund ved Sarup består af 2 kultanlæg fra Bondestenalderen en stor indhegnet plads for de dødes sjæle benævnt De dødes sjæles landsby. Sarup I f.kr dækker et areal på 9 ha. Sarup II f.kr omfatter kun 3,5 ha. Det er af international betydning og har givet navn til lignende anlæg i Europa. Oldtidsbebyggelsen omkring Saruppladsen. Der er fundet 57 bopladser fra stenalderen, hvoraf de 31 er samtidige med begravelseshandlingerne ved Saruppladsen. Den informationstavle fortæller historien 40

41 De arkæologiske udgravninger har vist, at der i bondestenalderen f.kr. lå en stor, indhegnet plads for de dødes sjæle. Institut for Antropologi, Arkæologi og Logvistik i Moesgård har velvilligt stillet disse foto til rådighed. 8.7 Cykelturisme Den regionale cykelrute nr. 60 går gennem Haarby Kommune. 8.8 Målsætning Det er byrådets målsætning At udlægge arealer til nyt sommerhusområde ved Brunshuse. At udvide bådehavn i Agernæs og etablere Agernæs Læmole. At udlægge areal til udvidelse af Løgismose Strand Campingplads. 41

42 9. Natur og miljø 9.1 Generelt Haarby kommune har en meget smuk natur, hvor kysterne, skovene, bakkerne og søerne danner rammerne for borgernes friluftsliv. Størstedelen af den lange kystlinie ligger beskyttet i Helnæs bugt. Det er særlig karakteristisk, at Haarby ligger i en meget smuk ådal omgivet af et kuperet terræn. Natur- og miljøbeskyttelse er reguleret af EU-direktiver, nationalt lovgivning og regionale retningslinier. 9.2 Regionplanen ( ) Målsætningen for naturarealer i Fyns Amt er i regionplanen opdelt i 4 målsætningsgrupper: A. Områder af international eller national betydning. (F.eks. dele af Haarby Ådal, strandområde ved Feddet og Jordløse bakker). B. Områder af national eller regional betydning. (F.eks. strandområder ved Brunshuse, Agernæs og Nabben). C. Områder af regional betydning. (F.eks. ved Mullerød, dele af Haarby Ådal). D. Områder af regional eller lokal betydning. Det er vigtigt at disse områder er egnede som levested og spredningskilde for dyre- og plantearter (herunder meget sjældne internationale og nationale arter). Genopretning, udbygning og pleje af naturområderne har forskellige grader af prioritet. Områderne er pålagt forskellige restriktioner. 42

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Giv dine synspunkter til kende...

Giv dine synspunkter til kende... Giv dine synspunkter til kende... i forbindelse med forarbejdet til Kommuneplan 2009-2021 Indhold Forord fra borgmesteren Indledning Din indflydelse Idéer til arealudlæg til boliger og erhverv Assens By

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Assens Kommune Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 Varde Kommune Juni 2008 Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1998-2008, Gl. Blåvandshuk Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet.

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet.

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan nummer 331 samt Tillæg nummer 45 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til hotel- og konferencefaciliteter mv. ved

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-31-01339 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.

Læs mere