Lokalhistorie I n d h o l d i a l l e 20 numre se s i o versigtsfil

Transkript

1 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns (og omegn) historie forår 2008 til sensommer 2009 Svend C. Dahl Her bragt i udgivelses-rækkefølge, der ikke er logisk eller kronologisk, men bevidst blandet. Tegninger af Mikael Nielsen, Agerup. De fleste af udgaverne er udvidet med mere stof, fraklip til dokumentation, flere kildesteder o.a. end det der blev bragt i Beboerforeningens blad aa å, undt. i vigtige kilder - kunde-skulde-vilde kunne/skulle/ville etc. I n d h o l d i a l l e 20 numre se s i o versigtsfil LOKALHISTORIE 11 Forår 2008 Oldtid 1 Boplads ved Høvsgården Mimertan / Mimmer-Tand Høvsbanken /Høvsbjerg grave Kilde ved Høvsgården LOKALHISTORIE 12 Efterår 2008 Bandsholm Kyse Slot Galgebakken Kivse So LOKALHISTORIE 13 Jan Oldtid 2. del Hvæssesten og økser Jernalderring og -spænde Sodgryde - Helligovn Trykledning og naturgas LOKALHISTORIE 14 April 2009 Rundt om Marvede Bro Sogneforstanderskab Sognefoged Ma-Hy Kommune Forhandlingsprotokol, stort uddrag gårdmænd og håndværkere - beskrivelse LOKALHISTORIE 15 sensommer 2009 Hyllinge Skole skolelov Bygningen I lærer Nielsens tid Indvielsen Eksamen Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 1

2 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 Lidt om oldtidsfund Sognet er fattigt på oldtidsminder som rund- og langdysser, jættestuer fra stenalderen, gravhøje fra bronzealder og vikingetid, bautasten, runesten etc. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke boede mennesker i området i oldtiden (= før-kristen tid), men at disse minder ikke er bevarede til vore dage. Det skyldes velsagtens at sognet gennem århundreder har været så gennemopdyrket, at bønderne har overpløjet de mindre høje, der efterhånden blev mere og mere udjævnede. Det kunne man ikke så let med de største høje, så de har enten været gravet væk eller måske helt manglet her omkring. Det er dertil velkendt, at randsten og stenkamre i de forgangne århundreder ofte blev fjernet for at blive brugt til bygninger eller kløvet til vejbelægning. Modsat var der nogle områder, som man opgav at dyrke og som dermed sprang i skov inden den store højsløjfnings-periode begyndte i tallet. Dér finder vi stadig mange høje bevaret, eksempelvis i Storskoven ved Tystrup Sø og i Saltø Skov (oldtidsminder i Tofteskoven og Harrested Skov er omtalt i nr. 4 og 7). I øvrigt er der rundt om på egnens gårde adskillige landmænd med pæne samlinger af stenøkser, skrabere, flækker, pilespidser o.l. som de har fundet på deres jorder under markarbejdet (der er også en samling på skolen). Det er et tydeligt tegn på, at der har været beboelser i sognet i stenalderen, men spor efter deres bopladser er i sognet kun indberettet fra Tåstrup og Kohaven. Lærer Niels Chr. Nielsen (førstelærer på Hyllinge Skole ) skrev om den lokale historie og sagn til fx Nationalmuseet (1918), vist til Dansk Folkemindesamling (c. 1927) og en længere artikel til Årbogen for Historisk Samfund for Sorø Amt Stenalderboplads Nielsen skrev dertil i 1924 til en tidligere elev: Vest for Hyllinge, hvor der nu er et lavtliggende fladt Stykke Land, var der i Stenalderen en Sø, og på denne Søs nordre Bred ved Foden af en høj gruset Bakke, som hedder Høvsbjerg, var der i den yngre Stenalder en Boplads. Derfor findes der på dette Sted Masser af Oldsager, mest Flintflækker og Brudstykker af Økser, Kiler, Mejsler og Spyd, samt Skiveskrabere og Flækkeskrabere Tilsyneladende har der i oldtiden været en temmelig stor sø mellem Hyllinge og Kvislemark, syd for jernbanen, i det område, der delvis stadig kaldes Enghaven. Førslevvej fører ud forbi Høvsgården, og markvejen derefter t.v. fører ned til den mindre (stærkt forfaldne) ejendom, der kaldes Klampenborg. Ved kvadraten (1) lå stenalderbopladsen ud til den store sø syd for jernbanen. At dømme efter højdekurverne kunne søen have været 1-2 km på hver led. Oldtidssø Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 2

3 Møllebækken fra Arløse løber nu igennem området ud til Saltø/Marvede Å og med den højere vandstand i åerne dengang har stenalderfolkene kunnet padle eller stage deres små stammebåde helt ud til Karrebæk Fjord. På nordsiden af denne sø lå så denne boplads fra den ældste del af bondestenalderen; dvs. jorderne på skråningerne op mod Høvsbjerg har delvis været opdyrkede. Agerdyrkning og husdyrhold blev suppleret med fiskeriet i søen, der har været af stor vigtighed. - Bopladsen blev helt eller delvist udgravet af Nationalmuseet i Vue fra Høvsbakken til stenalderbopladsen, der lå ved de store træer. Den nedlagte jernbane løber bag træerne. Artiklens fotos er taget af forf. ved et besøg på Høvsgården med markvandring juni Gravhøje Lærer Nielsen skrev også (c. 1927), at: Paa Klampenborg Mark har der for c 50 Aar siden staaet en Sten, hvorpaa stod: Her under denne Sten hviler Kæmpen Mimertan. Man mener, der har været en Grav, maaske fra vikingetiden, hvori en Viking ved Navn Mimertan var højlagt. Stenen med ovennævnte Indskrift skal, siger man, være rejst i nyere Tid af Videnskabernes Selskab [lyder tvivlsomt]. Stenen skal være fjernet for at anvendes til Brobygning ved Arløse Mølle. I 1808 indberettede Sognepræst H.C. Faber i Hyllinge-Marvede sogne, til Oldsagskommissionen [i Danske Præsters Indberetninger til Oldsagskommissionen af 1807, bd. 4, Forlaget Wormianum 1998] at der fandtes 3 Kæmpegrave i sognet. Efter beskrivelserne må de tolkes som langdysser, og er derfor fra stenalderen og ikke vikingetiden. De var skridt brede og skridt lange. Rundt omkring var der sten (randsten) ligesom i midten (gravkammer). Desværre angiver præsten ikke som lærer Nielsen, hvor de lå, men den ene havde 3 flade sten over gravkammeret, og på den ene: skal der efter Folkets Sagn, have staaet: Her under hviler Mimmer- Tand. Det fremgår af præstens beskrivelser, at han selv har set gravhøjene, men altså ikke fundet nogen indskrift. Det forfaldne Klampenborg, på hvis marker graven lå, der blev tilegnet Mimertand. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 3

4 Gamle Ellen Bødkers fortalte til NPP om Mimertands Gravhøj: Christen Hansen jævnede Højen, og han har jo aldrig siden haft Held med nogen Ting, - det er jo Straffen han fik fordi han ødelagde Højen. Der var nok ellers Sager i den både af Guld og Sølv, Våben og Smykker. Det var en udbredt tro, at det gav uheld at sløjfe høje; man blev uvenner med højfolket, de underjordiske. I takt med bedre oplysning blev de fleste høje alligevel fjernet Lærer Nielsen skrev 1924: og på Høvsbjerg, hvor man i Stenalderens og måske også i Bronzealderen jordfæstede de døde, findes Menneskeskeletter, især er der fundet mange Kranier. De gamle Stenalder og Bronzealdergrave er forsvundne, de blev ødelagt ved, at man gennem Tiderne har taget Sten og Grus fra Høvsbjerg til Egnens Veje og Broer. Høvsbjerg (Bakken med Gravhøjene) er i dag meget udjævnet og har været overpløjet i mange år. Det ses bl.a. på dette foto med Høvsbjerg i baggrunden. Høvsbonden Knud Jørgensen og et lille hjørne af Høvsgården i forgrunden. Høvsbjerg rummede ikke kun én grav, men mange. Selv om Niels Peder Pedersen måske overdriver lidt, så står hovedindholdet i hans beskrivelse til troende (nabo til bakken). Han skriver om Høvsbanken: På matr. nr. 10a, Høvsgård Mark, ligger en langagtig bakke: den østre ende er til dels ødelagt ved grusgravning gennem 100 år. Det er en gammel begravelsesplads. Der er nok ødelagt 100 grave, måske mere. Flere steder lå skeletresterne så tæt, så man næsten skulle tro, det var en valplads. Men der blev støbt cementrør af både grus og ben uden indblanding fra anden side, end at Førslevgaards ejer forbød manden at sælge grus. Gården var nemlig fæste. Der har temmelig sikkert været en høj eller måske flere ovenpå den flade bakke. De fleste skeletter, der findes, er til dels opløste, at der kuns er en fedtet kalkmasse tilbage af forskellig længde, eftersom det har været børn eller voksne, der har været begravet. Kuns hvor der er rent grusunderlag, ligger den dødes skelet helt. For en del år siden afdækkede en karl, som tjente i gården, sådan et skelet. Det lå 3 kvarter nede, og det var afdækket pænt. Der var ikke et led, der var kommet i ulave. Det lå med hovedet i vest, udstrakt, med hænderne langs siden. Det var skelettet af en mand, han målte 68 tommer i længden [c. 177 cm] og var af svær bygning. Alderen kunne ikke bestemmes, thi karlen havde pillet alle tænderne ud af ham. Men det har vel været en yngre mand, siden at han har taget alle tænderne. Hullet blev kastet til, thi manden i gården kunne ikke tåle at se døde. Bemærk, at NPP s beskrivelse delvis er i nutid. Han har tilsyneladende selv set en del af skeletresterne, men hvor mange år før hans død i 1947 beretningen er skrevet er usikkert. Det fremgår imidlertid, at der har været fundet skeletter gennem en meget lang årrække. Lærer Nielsen omtaler ovenfor gravlægningerne både i nutid og datid, mens han i en indberetning (vist til Dansk folkemindesamling) fra ca omtaler fundene i datid: Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 4

5 Paa Høvsbjerg, som tidligere har været meget højere, fandtes Stenkister med Skeletter [stenkister brugt både i stenalder, bronzealder og jernalder]. Der er for nogle Aar siden fundet Skeletdele, særlig Kranier, omkring paa Høvsgaardens Mark. Paa Høvsbjerg er fundet ildskørnet Flint og Rester af Stenoldsager, og i Dalen syd for Bakken fandtes ved Gravning af en Dræningsgrøft under Jord og Grus, som er skyllet ned fra Bakken, en Række Sten tværs over et tidligere Vandløb (Vrangebæk). - [Den bæk er også nævnt i gl. agernavne SØ f. Høvsbjerg 1789 og Men hvorfor var den vrang?]. Nielsen indberettede også til Nationalmuseet i 1918 om fund af en jordfæstegrav i forbindelse med grus-/sandtagning. Museet daterer den uden tilsyneladende at have været til stede til jernalderen. De omfattende begravelser viser hen til, at der været beboelser i århundreder. Udover bopladsen ved jernbanen har der måske ligeledes ligget en boplads sydvest for det andet knæk på markvejen til Klampenborg. Knud Jørgensen fortæller i al fald, at der er mange flintfund fra det område. Høvsgården lå for øvrigt indtil 1934, hvor den nedbrændte, ved det store 6-tal. Derefter blev gården genopført ved landevejen. Ved højre del af H i Høvsbakke var der indtil 1944 en kilde, som NPP også har skrevet om: På matr. nr. 10a, Høvsgårds mark, er en kilde med noget ualmindeligt godt vand. Vandet løber altid af kilden såvel sommer som vinter. Der har været en fin stensat dam, sat af kampesten, 8 x 10 alen. I nedgangen var der 4 trappetrin af kampesten tværsover. Det var ikke til at vande dyr deri, for de ville være styrtet ned af trinene. Denne dam blev fyldt og stenene sønderslået og solgt i årene om ved For nogle år siden talte jeg med den daværende bestyrer af gården om kilden ytrede, at jeg kunne have lyst til at oprense kilden. Jeg gik ud fra, at hvis den havde været besøgt som helligkilde, jeg da muligvis kunne træffe mønter i oprensningen. Han lovede mig, at når han en dag havde tid, ville han hjælpe mig. Tiden gik jeg fik intet bud. Så spurgte jeg karlen ad, hvad de havde så travlt med, siden at det ikke blev til noget med kilden. Da du gik hjem hin dag, lød svaret, så gik bestyreren selv i lag med at rense kilden. (Han har vel tænkt, at der var hele skpr. af penge, og dem ville han selv have). Han sagde siden, at han ikke havde fundet noget, men havde også skyndt sig lidt vel meget med at rense den. Kilden lå ca. dér, hvor Knud Høvs står på foto. Ved træerne bagved lå den ældste gård til Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 5

6 NPP skrev endvidere, at vandet var meget jernholdigt, men næppe har været en berømt helligdomskilde. Der var indtil 1880 en lund af elletræer syd for kilden (2 skpr. land). - I 1682 omtales Kilde Homperne (små jordlodder). Bestyreren (uden navn) hører til den første del af 1900-tallet. I 1943 købte Knud Jørgensen far, Harald Jørgensen, gården, og på det tidspunkt var der ikke meget af den oprindelige stensatte kilde tilbage. Men kilden var der, og den blev bortdrænet omkring Faren havde været på landbrugsskole, og i tidens ånd skulle den væk. Knud J. overtog gården i Ad søen ved Hyllinge så har der måske efter istiden været en væsentlig større sø eller der har været en smeltevandsflod. Der er i al fald en del mennesker i Hyllinge-Agerup området, der bare skal grave omkring en meter ned i haven for at finde det fineste sand. Det er tilsyneladende ikke registreret nogen steder, så hvis man har sand i haven/under marken og har lyst til at fortælle det til mig, vil jeg være gerne samle oplysningerne ( ). Svend C. Dahl / Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv m.fl./ Udvidet udg. hyllingeby.dk ---oo0oo--- Tillæg Det stod i Næstved Tidende Knud (Harald) Jørgensen "Høvsgård" død 6. april 2009 (f ) if. dødsannonce d (begravelsen har fundet sted) På familiens vegne: Erna & John og Rie (søn og svigerdatter). Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 6

7 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 12 sommer 2008 Bandsholm Imellem Hyllinge og Kyse ligger 3 Gårde langs med Harrested Å: Mølagergaard, Thorsgaard og Aagaard. Om dem fortælles der, at de fordum hørte til Hyllinge Sogn [de hører nu til Vallensved Sogn]. Der fortælles [at] Lensmanden på Kyse Slot havde fået lyst til disse Gårde, og så talede han med Mændene derom. Og enden på Samtalen blev, at de 3 Mænd oppe i Kyse Slotsgård fyldte Jord i deres Sko. Og da Retten så blev sat ude ved deres Gårde, vidnede de 3 Mænd deres Saligheds-ed på, at de stod på Kyse Jord. Og så blev Gårdene tildømt Kyse Slot. Der gik nogen Tid, men så lidt efter lidt, kom så det Rygte ud, at Mændene havde svoret falsk. Så blev der Rettergang igen, og nu kom jo så Sandheden for en Dag. Til Straf derfor blev så Jorderne Bandlyst, og har siden beholdt Navnet Bandsholm Beretning fra Niels P. Pedersen. Lærer Nielsens indberetning c stemmer overens med denne. Historien står selvfølgelig ikke til troende, men er sjov alligevel. Kyse Slot var nedlagt århundreder før Udskiftningen, hvor gårdene fik jorderne samlet og blev flyttet ud på deres jord. Dvs. før da lå alle gårde samlet i landsbyerne (her Kyse el. Hyllinge). I øvrigt fik Mølagergård navn efter den gl. vandmølle (se Lokalhistorie 10), mens Thorsgård nok skylder guden Thor sit navn. På udskiftningskort fra 1784 nævnes Torstød Eng samt Lange og Brede Torstød (åse), der dog ligger m nord for gården. I matriklen fra 1682 omtales Torstød Aas. - Mølagergård ligger nord for Harrested Å, mens de andre to ligger syd for. Faktisk så ligger Aagaard (på sydsiden af åen) på Kysebjerg if kortet (Kyssebere 1682). Det kunne antyde en grænse: Bakken ved grænsen mod Kyse eftersom der er langt til Kyse By, så Kyse Bakke vil ingen mening give. Så det er da muligt, at Harrested Å har dannet grænse mellem Hyllinge og Kyse ejerlaug engang. Det ville være naturligt. På sydsiden af Jenstrupvej, kort før den munder ud i Kyse Markvej, ligger Lille Thorsgård, og det er på dens jorder Bandsholm lå/ligger. Det blev kaldt Bandtzhollems Aas i 1682 og Bundsholm på 1784-kortet. Måske betyder det Den langstrakte holm, og en holm behøvede ikke at have vand rundt om sig, men er her sandsynligvis noget agerland omgivet af engområder. Kyse Slot Der er sikkert mange, der studsede over betegnelsen Kyse Slot. Men det er rigtigt nok. Der lå et slot /herregård /borg i Kyse i middelalderen. Under Kulturarvslokaliteter på er Kyse Voldsted registreret som værende af regional betydning: Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 7

8 I Kyse har der i middelalderen ligget en hovedgård, som er nævnt i de skriftlige kilder i Borgpladsen ligger i byen, syd for skolen [fhv.], på en høj naturlig banke, for en del omgivet af lavninger, men uden spor af volde og grave. På banken er udgravet ca. 3 m af en svær mur af granitkvadre samt et ildsted af munkesten. Neden for banken er mod øst opbrudt en ringmur af kampesten. Spredt i byen findes kvadre og munkesten. I 1356 fik Peder Begere skøde på Kyse Gård af kong Valdemar Atterdag. Senere, i 1377, skriver Fikke Moltke sig som ridder til Kyse, et tegn på, at det var en vigtig herregård. Molkte var af en fornem adelsslægt, oprindeligt indvandret fra Mecklenburg. Fikke Moltke er nævnt flere gange i Danmarks Riges Breve og kom også i besiddelse af Saltø Slot. Andre i den nærmeste familie var eller havde været høvedsmand på Vordingborg Slot og kongens marsk (militære øverstbefalende). Fikke Molkte var medunderskriver af vigtige kgl. dokumenter fx ved stadfæstelsen af fredsslutningen 1370 (en blandt 28 danske råder og slotshøvedsmænd) og i 1377, hvor biskopperne, 44 riddere og 88 væbnere fra hele Danmark forpligter sig til at opretholde den bestående retstilstand over for kong Oluf og dr. Margrete. På et 1796-kort over landevejen mellem Næstved og Slagelse ses en mærkelig parallel skravering midt i Kyse. Det må være minder om Kyse Slot. Det er svært at afklare præcis, hvordan ejerforholdene har været, for arvingerne efter Peder Begere ejer stadig gods i Kyse indtil først i 1400-tallet, hvor Dronning Margrethe får tilskødet det meste inden hun pludseligt dør i 1412; vistnok af pest. Erik af Pommern fulgte sin fostermors tanker med Kyse og skænkede det i 1416 til det nye kloster i Maribo. Det fremgår 1426, at godset udover Kyse Slot omfattede 11 gårde i Kyse, en vandmølle, 5 gårde i Stubberup, i Lund og Øllerup 3 gårde, i Vallensved 17 gårde, Tåstrup 3 gårde og et mindre antal i Menstrup, Agerup, Førslev og Hyllinge samt på Lindholm og nogle øde steder rundt om. Dertil hørte overdrevsområder og skov. Af en opgørelse fra 1488 fremgår det, at Kyse hovedgårds skove kunne give føde til 400 svin (fritgående oldensvin). En gård havde normalt under 10 oldensvin. Efter Reformationen (1536) blev kronen igen ejer, og i blev 59 gårde og 6 huse overdraget til Sorø Akademi. Senere fulgte nye handler og overdragelser og i 1682 hørte Kyse under Harrestedgård. Hvornår bygningerne er nedrevet er uvist. Måske er stedet forfaldet gradvist i århundrederne efter Reformationen. Men if. NPP var der tydelige levn: I Kyse By, på Toppen af Bakken, er Voldstedet af Kyse Slot. Da den ny Landevej blev gravet igennem Kyse, blev den nordre Side af Voldstedet helt ødelagt. Til de andre Sider skelnes det endnu tydeligt. Spor af Ringmur (Kampestensmur) og Grave ses endnu, og på selve Pladsen, på hvilken der står et Hus, er der i Haven fundet Rester af mure. Der er imidlertid nogle problemer med denne kilde. NPP døde i 1947 og Den ny landevej blev først anlagt o if. lokale kapaciteter fra Kyse. På den tid var der ingen spor af slot eller ringmur. Måske taler NPP om en tidligere ny landevej? Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 8

9 Kyse Galgebakke Kyse Slot skal if. traditionen være blevet ødelagt i Grevens Fejde En Væbner, Basse, tillige med flere Bønder skal som straf være blevet henrettet på Galgebakken nord for Landevejen mellem Kyse og Vallensved. Eftersom Kyse har været et len, så har der været en galgebakke. Da Kyse siden (senest efter 1682) hørte under Harrestedgård blev galgebakken nok bibeholdt. Stednavnemæssigt er der ingen spor efter den, men galgen har if. en kilde stået på Villumsbakke nær den nu rørlagte Søbro Rende. Galgebakken er andetsteds omtalt nær ved Trefoldigheds Kilden, hvis placering ikke er kendt. Kilden er nævnt i en bog fra 1830 (Neergaard). Der er i øvrigt ikke nævnt nogen Basse i kilderne. Kivse So Niels Peder Pedersen har en mere vidtløftig optegnelse: På Kyse Slot boede Ridder Hase [ukendt navn; måske opkaldt efter Hasehøj? Se kortet]. Han havde en Datter, som ikke alene var grim, men også umådelig snavset. Ja, en hel gris, hvorfor hun også gik under Navn af Kivse So (Kyse udtaltes før Kivse). Men hun var jo eneste arving til Slot og Gods, og så fik hun alligevel en Mand. Han hed Dyre, og de fik mange Børn tilsammen. Der nævnes både 9 og 11, og Børnene gik i Moderens Fodspor. De opvoksede i det bare Skidt, og så var Folkevittigheden tilrede og sagde, at Dyre havde været mange Gange i So-sadelen. Kyse So (i den første version), mens hun tilsyneladende endnu kun har fået et par af børnene Kyse So i den anden version følger nedenunder: Erling Petersen ( ) blev født i Kyse og har skrevet Vallensved Sogns Historie i Her findes den mest udførlige gennemgang af Kyse Slots historie, men EP skriver om meget andet. Erling Petersen har selv hørt KyseSo (gravso?) omtalt som barn, og den blev skildret som et ræddeligt uhyre med en ryg så skarp som en ragekniv. - Soen havde et modstykke i en sort vædder fra Jenstrup, som folk også var rædde for at møde. Det hed: Jenstrup vædder og Kyse So de mødes ved Stibæks Bro (skellet mellem Kyse og Jenstrup ejerlaug). Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 9

10 Hvordan Kyse Slot har set ud vides ikke. Her har Mikael nærmest tænkt det som en befæstet landsby. Bemærk galgebakken. Gårdene i forgrunden ligger ca. som i dag, men var (som nævnt i teksten) ikke flyttet ud fra landsbyen, da slottet eksisterede. Herregårdene lå for øvrigt ufattelig tæt i middelalderen på denne egn, og en stor del af dem var befæstede. Udover Kyse Slot var der her på Næstveds vestegn Saltø Slot (oprindelig kongens borg), Harrestedgaard, Førslevgaard, Fuglebjerggaard, Holsteinborg og Fyrendal samt den gl. Fodbygård (ved Bøssevænge), der i middelalderen var en stor herregård, befæstet med voldgrave. - En hel del af dem har i øvrigt efter middelalderen fået nedlagt hele landsbyer Svend C. Dahl /Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv /tegninger Mikael Nielsen. Se også Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 10

11 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 13 December 2008 Lidt om oldtidsfund, 2. del Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) fra Kulturarvstyrelsen er tilgængeligt på men kun i kort form. Der er et dusin omtaler fra Hyllinge Sogn. De nyeste fundbeskrivelser har jeg tjekket efter i Næstved Museums udgravningsrapporter. Hvæssesten og økser Poul Steensgaard Hansen skrev, at I nærheden af Vejerkæret [v. sprøjtehuset N. for skolen] har maler Aage Ørbeck Hansens mor engang fundet en hvæssesten, som senere af ham er overdraget Nationalmuseet, der var meget interesserede i at erhverve det sjældne eksemplar. I bytte fik han en meget flot og imponerende økse DKC omtaler hvæssestenen og daterer den til vikingetid. Fundstedet angives dog her til at være ca. 400 m ude af Førslevvej (1964). Der nævnes også, at der skete en byttehandel, men ikke med hvad. Ved Åbjerggaard nær Marvede/Saltø Å (Agerup) blev der i 1982 fundet en tyknakket slebet tværøkse (DKC). Derudover er der mange landmænd rundt om, der har større og mindre samlinger af stenalderredskaber. Jeg har selv set flere af disse imponerende samlinger bl.a. fra området omkring Marvede Å og Bro. Måske er den stenlægning, der er fundet på en mark ved Jenstrup tilsvarende fra stenalderen. Den er udateret i DKC, men regnes dog til oldtiden. Jernalderring og -spænde Af et par interessante løsfund fra jernalderen stammer det ene fra Kappelgårde (X ved nr.5), hvor en gårdmand (Leo Hansen) i 1981 fandt en ornamenteret ring af bronze fra tidlig jernalder; kaldt en vendelring. Den blev erklæret for danefæ, men året efter blev den deponeret i Næstved Museum. På Bastdamgårds jorder "bag savværket" fandt en museumsfrivillig (Søren Terkelsen) med en metaldetektor i 2004 en bøjlefibel fra den senere del af jernalderen (germansk j.). En fibel / fibula er et spænde / "sikkerhedsnål" til at holde tøjet sammen med (et slag, en kappe e.l.). Også den blev erklæret for danefæ, da der ikke findes mange tilsvarende fra den tid (4 cm lang; dobbeltstørrelse på foto, scd/næstved Museum). "Sodgryde - Helligovn" Niels Peter Petersen skrev: Paa Matr. No. 9a, Steengaarden i Hyllinge, blev der i Oktober Maaned 1933 udført Dræningsarbejde, og ved den Lejlighed gennemgravede Arbejderne et Minde fra Oldtiden men der blev ikke taget Hensyn dertil, de var i gang med at fylde Grøften inden at nogen anede hvad det var. Det fundne viste sig at være følgende: en Grav af en Dybde af 3 Alen, 5 Alens Vidde, ¾ Alen bred i Bunden [tværsnit], - Længden nede i Bunden var ødelagt ved Gravningen. Paa Bunden laa Sod, og en hel Del Sten af en Haands Størrelse, samt en Del marvspaltede Ben, samt Rester af et Kar eller Urne, - Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 11

12 endvidere hvad de [de =?] kaldte en Ornetand, og en som de mente var af en Hest. Der havde været stærk Ild dernede, thi Skraaningen i Graven var bedækket med et lag Sod af en 4 Tommers Tykkelse. Grøften kom fra Vest til Øst, men den fundne Grav viste sig at have været længere i Nord til Syd, vel en 2 Alen, og der i den sydlige Ende var der noget, der tydede paa at der havde været Trappetrin ned til Ildstedet, men det var jo ødelagt af Grøften. I den nordlige Ende som var bevaret, fandtes det nævnte Kar. Der var mange Skaar, men meget smaa, det saa næsten ud som om de var knust, - i den lodrette Grøftevæg var der mange smaa sorte Sodpletter. De Rester af Brænde der fandtes, lignede Fyr, men de var lidt opløst." Det fremgår af beskrivelsen at NPP selv har set fundet, og han fortsætter med en "fiks" idé: "Cirka 50 Alen fra Grøften mod Nord er den gamle Strandbred, et Indhav, hvoraf Harrested Aa nu ene er tilbage har før bredt sig langt ind i Landet. Markerne der kaldes Helligovnen (navnet står til troende). Denne "sodgryde" (NPP's overskrift) lå på Steensgaardens mark, og det må være Poul Steensgaard Hansen, der anmeldte stedet til Nationalmuseet i 1962 (eller nyt fund?). DKC kalder det Gruber med ildskørnede sten og lerkarskaar (firkant 3). PSH skriver (vel ca. 1962): Den var 3 alen dyb og 5 alen vid foroven, i bunden fandtes nogle itubrudte potteskår og en vildsvinetand + en tand af en hest. NPP mente, det kunne være vikinger, som sejlende op ad Harrested Å var gået i land der, og måske havde begravet deres faldne og derefter holdt et forsvarligt mad- og drikkegilde. Flere brandpletter er fundet i nærheden. Fundet i sig selv er ikke særlig opsigtsvækkende og blev desuden ødelagt ved gennemgravning, - men de øvrige omstændigheder er nok så interessante derved, at en vandgang for omkring 200 år siden er blevet gravet i en stor bue udenom i ca. 15 m afstand. Dengang havde man altså mere veneration for stedet, end man havde i 1933 (hvor vidste han det fra?). Stedet knyttes sammen med historien om Helligovnspræsterne (Lokalhistorie nr. 2). NPP fortalte, at der havde ligget en Høj eller Stendysse, der måske blev brugt som Offersted af "de gamle Vikinger". På Udskiftningskortet fra 1789 hedder stedet Hellig Aands Agre og i 1682: Hellig Joenss Agre. Det er folkeligt blevet til Helligovn. Det er da muligt, at der har været et hedensk kultsted her omkring. Der er ikke langt til Tor-navnene, som blev omtalt i Lokalhistorie 12. [Joens minder om et Odin-navn] Trykledning og Naturgas Når arkæologerne graver i det åbne land, opdager de på en stor del af Danmarks areal har været beboelser i oldtiden; især på forhøjninger i landskabet. År 2001 blev der lagt en trykledning mellem rensningsanlægget i Hyllinge og Skraverup Huse. I den forbindelse fandt man i Tåstrup (ved trekanten, 11) et større gruber, der på baggrund af glaserede keramikskår blev dateret til højmiddelalder ( ). mest interessante var fund af slagger, trækul og en lerkappe, der tydede på at der blev udvundet og forarbejdet jern på stedet med Næstved Museums ord. "en ordinær bondesmedning". at der par Det brændt Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 12

13 I 1996 blev der undersøgt et 4-5 m bredt bælte langs Tåstrupvejen forud for nedlæggelse af en naturgasledning. Ved firkanten (8) blev der fundet lerkliningsrester, keramik, flint og 28 gruber, de fleste fundtomme. Mindst de 3 har været kogestensgruber. Dertil var der spredte stolpehuller efter bopladser fra både jæger- og bondestenalder. Men kunne ikke erkende selve bebyggelsen i udgravningsbæltet. En brandgrav fra yngre bronzealder havde rester af brændte ben og spor efter ligbålet. Lidt længere mod Hyllinge blev der efter pløjejorden var fjernet ved trekanten (10) fundet 2 næsten parallelle grøfter ca. 2,5 m's afstand. Oprindelig 0,6 m dybe og 1,5-2,5 m brede. Imellem disse grøfter havde stået et hegn, da man fandt en række stolpehuller i en 25 cm smal grøft. Det er ikke helt sikkert, at det hele var der samtidig, men både hegn og grøft falder nogenlunde sammen med grænsen mellem Hyllinge og Tåstrup ejerlav, der nok blev fastlagt for ca. 900 år siden. - Det er i øvrigt ca. samme sted, hvor der lå en "stenkasterdynge" if. "Gammel Retspleje" i Lokalhistorie 2. med Arkæologerne fandt tillige i 1996 ved firkanten (9) flere gruber, keramikskår og lerklining. Selv om der ikke blev fundet stolpehuller, har der været en bebyggelse her omkring i ældre romersk jernalder (0-200 e.kr.). Det ældste Hyllinge? I øvrigt tror jeg, at Krængebjerg på den anden side af vejen er en gl. gravhøj. Den er meget typisk lys i toppen på luftfotos, da grundvandet ikke følger menneskeskabte høje. Højen har været overpløjet i mands minde og gårdmanden (Ole Boye) har aldrig fundet noget på stedet. Den er ikke registreret på museet, men det er ikke så usædvanligt for overpløjede gravhøje. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 13

14 Naturgasbælte-udgravningen 1996, dog ikke ved Tåstrupvej, men lige syd for Saltøby, hvor fundet af stolpehuller nok er fra den fhv. bebyggelse "Skiældstrup", der er bevaret som agernavn på udskiftningskortet fra Navnet tyder på, at landsbyen blev nedlagt i middelalderen. Se også Lokalhistorie 3 (scd). Svend C. Dahl /Næstved Museum / dkc-online / Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 14

15 M a rved e Bro Hvornår den første bro over Marvede/Saltø Å blev opført fortaber sig i tågernes morgen. Men det fremgår af det følgende uddrag af "Sogneforstanderskabets protokol" at den eksisterede før Johs. Meyers kort fra midt i 1600-tallet antyder ligeledes en bro. Foto 2009 (scd For at forstå protokollens tekst, må der lidt historisk viden til: Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 14 April 2009 Sogneforstanderskab Fra 1803 skulle hvert pastorat udgøre en "fattigkommune", der skulle tage sig af fattigforsorgen. De blev 1841 til regulære sognekommuner med et valgt sogneforstanderskab, der fra 1867 hed sogneråd. Sognekommunerne ophørte med kommunalreformen o Sogneforstanderskabet bestod af præst og herremand (ejerne af mindst 32 tdr.htk.) samt 4-9 sogneforstandere, valgt for 6 år ad gangen blandt gårdmænd/boelsmænd med mindst 1 td.htk. Her var der 7 udover fmd.). Efter 1855 var herremanden ikke mere automatisk medlem og præsten kun ved fattig- og skolesager, ligesom husmænd og landarbejdere fik valgret (men ikke tjenestekarle). For at det ikke skulle blive alt for "demokratisk" skulle den højest beskattede femtedel altid udgøre et flertal! Det var gældende frem til 1908, hvorefter alle over 25 kunne stemme og vælges, også kvinder. Man måtte dog ikke skylde i skat eller have modtaget fattigunderstøttelse uden at den var tilbagebetalt eller eftergivet (frem til 1933). Marvede-Hyllinge sogne udgjorde én kommune Forhandlingsprotokollen viser dog, at det var så som så med samarbejdet ellers kunne det være totalt ligegyldigt, om broen lå præcis i skellet, som det diskuteres i teksten. Så havde været en selvfølge at alle indbyggere med indtægt skulle deltage i udgifterne. Sognefoged Sognefogedtitlen rækker mindst tilbage til 1500-tallet. Senest i 1791 var det amtmanden, der skulle udnævne sognefogeden, der nu var den øverste lokale politimyndighed. Han tog sig også af tilsyn med vejarbejde (frem til 1867), tilsigelse til hoveri for herremanden, var pantefoged, lægdsmand m.m. Jævnligt opdeltes større sogne i 1800-tallet i sognefogeddistrikter. Teksten omtaler to sognefogeder i Hyllinge Sogn: gmd. Peder Hansen fra Haunskov og Morten Larsen, Hyllinge (omtalt i Lokalhistorie 4-6) samt bmd. Johs. Danielsen af Marvede. Fra førte sognefogeden også tyendeprotokollerne og fra 1922 var han tillige giftefoged. Gmd. = gårdmand, bmd. = boelsmand, hmd. = husmand, inds. = indsidder 1 Alen = ca. 0,63 m (2 fod) 1 Rd (rigsdaler/rigsbankdaler) udgjorde 6 Mk (mark) à 16 Sk (skillling). Dvs. der gik 96 Sk. til 1 Rd. (vekslet til 2 kr. i 1873) Td. htk. = tønde hartkorn. Beskatningsenhed for jord. Jo bedre bonitet jo højere htk. for samme areal. Der gik ca. 8-9 td. land (à m 2 ) til en td. htk. NB: gammel skrivemåde er ikke stavefejl, men giver tidskolorit. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 15

16 Foto sandsynligvis fra (NLA). Er der nogen, der kender personerne? Broen er anderledes end den i teksten omtalte. "Udsigt [oversigt] over hvad der Marvede Bro angaaende er foretaget og forhandlet i Aarene 1850 og Da Marvede Bro i August Maaned 1850 befandtes meget brøstfældig, foretog Sogneforstanderskabet i Forening med Sognefoged Peder Hansen af Hyllinge og Sognefoged Johannes Danielsen af Marvede et Syn over bem. [bemeldte] Bro, for at vedtage hvilke Reparationer derpaa nødvendigviis maatte foretages. Man blev da enige om, at Broen maatte belægges aldeles med ny Planker ovenpaa hvilke der da skulde lægges en ordentlig Steenbro med tilbørligt Fald til Siderne. Derimod fandt man at Pæle= og Stolpeværket ikke fortiden behøvede Reparation, og at Rækværket kun trængte til en liden Reparation. Plankerne bestemtes at skulde være Fyrretræsplanker af bedste Bonitet [kvalitet], disses samt øvrige fornødne Materialers Indkøb paatog begge de nævnte Sognefogder sig billigst og bedst at ville besørge, samt træffe den fornødne Accord med Haandværkere til Arbeidets snarest muelige Paabegyndelse; ligeledes lovede bem. Sognefogder tilligemed de 2 nærmest boende Sogneforstandere Jesper Jensen af Menstrup og Nicolai Jensen af Agerup at have stadigt Tilsyn med Arbeidet. (Saaledes passeret den 2den August 1850). 2. I Henhold til foranførte vedtagne Beslutninger blev dernæst af Sognefogderne indkjøbt hos Kjøbmand Shacht i Bisserup under 3die August 36 Stk. Fyrretræs Planker à 1 Rd. pr. Stk., samt en 12 Alen Bjælke à 2 Rd. og ligeledes den 7de August 3 Stk. 12 Alens Bjælker til Underliggere ligeledes à 2 Rd. pr. Stk. og endelig den 9de August endnu een fornøden befunden 12 Alens Bjælke à 2 Rd. I Alt saaledes indkjøbt Tømer for 46 Rd; af disse 46 Rd. gjorde Sognefoged Peder Hansen Udlæg for 38 Rd. og Sognefoged Joh: Danielsen for 8 Rd. Endvidere havde Sognefoged Peder Hansen gjort Accord med Hugger Simon Thomsen om at paatage sig Tømerarbeidet, samt det gamle Plankeværks Optagelse og Broens Rydning, og med Smed Hans Hansen om at paatage sig det fornødne Smedearbeide; og da Arbeidet formeentes at kunne paabegyndes Mandagen den 5te August paatog Sognefoged Peder Hansen sig at besørge tillyst om Broens Spærring i Nestved Avis. 3. Arbeidet begyndtes dernæst efter Bestemmelsen den 5te August og fuldførtes i Løbet af 14 Dage. Foruden det foranførte Fyrretømer var til Rækværket brugt noget Egetømer, hvilket Sogneforstander Nicolai Jensen tillagde, men hvorpaa endnu ikke er indkomen Regning. Det gamle optagne Planketømer, som var ubrugeligt til andet, end til Brændsel blev efter Overeenskomst mellem Tilsynsmændene Jesper Jensen af Marvede Sogn og Nicolai Jensen af Hyllinge Sogn skjænket til Soldaterkonen Anders Larsens i Haunskov. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 16

17 4. Efter Arbeidets Fuldførelse indkom følgende Regninger: a. Hugger Simon Thomsens Regning 7 Rd. 3 Mk. 2 Sk. Smed Hans Hansens Regning 6 Rd. 3 Mk. 12 Sk. Brolægger Niels Jørgensens Regning 3 Rd. 0 Mk. 0 Sk. Kjøbmand Schous Regning Slagelse paa Spiger 3 Rd. 3 Mk. 0 Sk. Bogtrykker Bangs Regning for Avertissement 3 Mk. 0 Sk. Hvilke i Forening med de allerede anførte 46 Rd. 0 Mk. 0 Sk. udgjør 67 Rd. 0 Mk. 12 Sk. [egtl. 14] Af disse 67 Rd. 12 Sk. har Sognepræsten som Formand betalt Huggeren og Smedens Regninger samt det af Sognefoged Johan Danielsen gjorte Udlæg af 8 Rd. - I Alt 22 Rd. 12 Sk. Sognefoged Peder Hansen Haunskov staaer derimod endnu i Forskud med i alt 45 Rd. og Sogneforstander Nicolai Jensen med det udlagte Egetømer, hvis Priis han endnu ikke har opgivet. Præstens datter, Wilhelmine Monrad, malede den nye bro i 1856 (NLA). 5. Det saaledes udbetalte Beløb af 67 Rd. 12 Sk. skulde dernæst lignes paa Marvede og Hyllinge Sognes Hartkorn, men imidlertid var der blandt Hyllinge Sogns Beboere opstaaet Tvivl, om de ogsaa vare forpligtede til at deeltage i Vedligeholdelsen af Marvede Bro; og under 13 October indkom der et Andragende fra Hyllinge Sogn til Sogneforstanderskabet, der gik ud paa, at oplyse, at Marvede bro ikke ligger paa Hyllinge Sogns Grund, hvilket formeentlig skulde bevises ved et med Andragendet fulgt Afrids af et Udskiftningskort over Agerup Byes Jorder, hvilket Kort er beroende paa Førsløvgaards Godscontoir. Da imidlertid dette Kort er forfattet i Aaret 1783 og Marvede Bro derimod først opført 1804 og gamle Folk i begge Sogne udsige, at Broen som i ældre Tider kun havde 1 Slugt [vel åbning], blev da den af ny opførtes i Aaret 1804, forlænget til 2 Slugt, og flyttet 1ængere ind paa Hyllinge Sogns Grund - saa er det omhandlede Kort intet Beviis for, at den nærværende Bro ikke ligger inde paa Hyllinge Sogns Grund, eller lige i Skjellet mellem begge Sogne. Dette anerkjendtes ogsaa i Hyllinge Sogns Andragende og Sogneforstanderskabet anmodede derfor om at undersøge dette Spørgsmaal nøiere, samt forskaffe Oplysning, om, hvorvidt Hyllinge Sogn har deeltaget i Bekostningen af den ny Broes Opførelse og senere Vedligeholdelse. Paa Grund heraf holdt Sogneforstanderskabet et Aasteds=Møde for at tage Grunden, hvorpaa Broen hviler, i nærmere Øiesyn, men det viste sig snart, at Meningerne herom var saa forskjellige, og Sagen selv saa tvivlsom, at det blotte Øiesyn ikke kunde afgjøre det, men at een nøjagtig Opmaaling af en Landmaaler var hertil fornøden. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal: hvorvidt Hyllinge Sogn har deeltaget i de tidligere Omkostninger ved Broen, besluttedes derom at tilskrive de vedkommende Autoriteter. Paa Grund heraf tilskrev Formanden først Overauditeur Flindt, som under 4de November svarede: at angaaende Marvede Broes Opførelse i 1804 fandtes ingen Oplysning i Øster Fl. [Flakkebjerg] Herreds Arkiv, men med Hensyn til dens senere Vedligeholdelse fandtes Oplysning om en Reparation i Aaret 1841, hvoraf Marvede Sogn udredede Halvdelen og Hyllinge Sogn Halvdelen. Dernæst tilskreves Birkedommer Lund, der henviste til Forvalter Rützon paa Grund af, at Veivæsenet Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 17

18 paa Grevskabet Holsteinborg tidligere har henligget under Godsforvalterens Bestyrelse. Efter at have tilskrevet bem. Forvalter, erholdt Formanden derpaa Svar under 2de Januar, hvori Forvalteren ved at igjennemgaa Godsets Arciv og Protocoller meddeler at have fundet adskillige Oplysninger, der godtgjøre, at Hyllinge Sogn har deeltaget i Marvede Broes Opførelse, og navnlig paaberaabtes en Amts=Resolution af 14de August For at erholde Copie af denne Amtsresolution tilskrev dernæst Formanden Amtet, og erholdt under 26de Januar saavel Udskrift af bem. Sorøe Amts=Resolution, som af daværende General=Veicomissions Skrivelse af 11te September I førstnævnte Skrivelse resolveres: at det ved Licitationen gjorte laveste Bud af 298 Rd. 3 Mk., hvorved Entrepreneurerne selv have paataget sig Materialiers Tilkjørsel, approberes [godkendes], hvorhos bemærkes at man anseer dette fordeelagtigst for de Sogne [understreget i prot.], som skulle bekoste Broens Opførelse; og i sidstnævnte Skrivelse, hvorved offentligt Laan af bem. 298 Rd. 48 Skl. bevilges, erklæres udtrykkeligt, at denne Sum bliver at tilbagebetale af Marvede og Hyllinge Sogne i 2 paa hinanden følgende Aar. Diskussionen på åstedsmødet mellem sognene. Lå broen i skellet? (Mikael Nielsen). 6. Efter at have modtaget disse Documenter sendte Formanden dem til Hyllinge Sogn med Anmodning om, at hvis de ikke vilde lade det beroe ved disse Oplysninger, maatte de indstille Sagen til Amtsraadet. Under 9de Februar fremkom dernæst fra Hyllinge Sogn et Andragende til Amtsraadet, hvormed en Copie af Andragendet til Sogneforstanderskabet samt Afridset af Udskiftningskortet fulgte. Forinden imidlertid dette Andragende afsendtes til Amtsraadet, tilstillede Formanden Sagens Documenter til Marvede Sognemænd, som endnu ikke havde seet dem, - disse begjærede derefter Birkedommer Lunds Erklæring i Sagen, hvilken han lovede at afgive, naar han erholdt alle fornødne Oplysninger. For at imidlertid Amtsraadet foreløbig kunde blive bekjendt med Sagen, saaledes som den fortiden stoed, indsendte Formanden den med den Bemærkning, at Marvede Sogn havde begjæret Birkedomer Lunds Betænkning, som om nogen Tid forventedes at komme tilstede. 7. Af saadanne nærmere Oplysninger, der maatte ansees som fornødne Bilag i Sagen, er senere erhvervet følgende: a. En af Godsforvalter Tidemand meddeelt Udskrift af Førsløvgaard Gods=Eiers Erklæring i Anledning af Amtets Skrivelse af 17de April 1804, Marvede Bro betreffende. I Amtets Skrivelse hedder det: "at ifølge de af Forvalter Klyver paa Holsteinborg meddeelte Oplysninger synes det ikke at være nogen Tvivl underkastet, at Broens Istandsættelse vil paaligge Hyllinge og Marvede Sogne, enhver i Forhold til sit Hartkorn" og i Førsløvgaards Gods=Eiers Erklæring hedder det: "Jeg er ogsaa af den Formening, at Marvede Broes Istandsættelse paaligger Marvede og Hyllinge Sognes Hartkorn". b. Erklæring fra Gaardmændene Gmd. Mads Jensen og Christian Pedersen, begge af Menstrup: at de Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 18

19 kunne bevidne, at den nuværende Marvede Bro er, da den i 1804 blev nyopført, bleven forlænget fra 1 til. 2 Slug, og derved f løttet bedre ind paa Hyllinge Sogns Grund. c. Erklæring fra Gaardm. Søren Hansen Spjellerup og Jesper Jensen Menstrup: at den i Aaret 1846 foretagne Reparation paa Marvede Broes Underliggere blev af dem, respective som Sognefoged og Sogneforstander, bestemt i Forening med Sognefoged Morten Larsen af Hyllinge og Sogneforstander Hans Hansen af Thostrup, i Overværelse af Sogneforstanderskabets Formand, og at Bekostningen blev lignet paa Marvede og Hyllinge Sognes Hartkorn med circa 5 à 6 Rd. d. Lignende Erklæring fra formeldte, daværende Sogneforstander Gaardmand Hans Hansen af Thostrup. e. Attest udstedt af Sogneforstanderskabets Formand, angaaende en i Aaret 1848 paa Marvede Bro afholdt mindre Reparation, hvis Beløb er opført i Komunal=Regnskaberne for bem. Aar med Halvdelen paa hvert Sogn. Med Hensyn til de paa den nærværende Bro siden dens Opførelse foretagne Reparationer fremgaar saaledes af det Foranførte, at der i alt have fundet 4 forskjellige saadanne Sted, nemlig i Aaret 1841, bestaaende af et paa Rækværket anbragt nyt Stk. Egetømer à 9 Mk. hvilket Overauditeur Flindts Skrivelse af 4de Novemb. f. A. godtgjør i Aaret 1846, godtgjort ved Erklæringerne Litr. d. og c i Aaret 1848, godtgjort ved Erklæring Litr. e; og endelig 4 i Aaret Omkostningerne ved de 3 første har Hyllinge Sogn uvægerlig deelt med Marvede Sogn, og det er først ved den sidste Reparation at Protest er fremkomen mod Hyllinge Sogns Forpligtelse til Deeltagelsen. 8. Med disse Oplysninger og Erklæringer samt med Copier af de Bilag der ere indsendte til Amtet med Hyllinge Sogns Andragende, er nu Sagen sendt fra Marvede Sogn til Birkedomer Lunds Betænkning. Rigtigheden af Alt Foranstaaende bevidner undertegnede Sogneforstanderskabets Formand. L: Monrad. Personerne i forstanderskabet og håndværkerne Oversigten er alene underskrevet af Monrad (formanden) og forfattet mellem de to forstanderskabsmøder d. 3.3 og Ved disse skrev nemlig alle sogneforstandere under: Nicolai Jensen Agerup, Hans Hansen Tåstrup, J.P. Maag Havnskov, Jesper Jensen, Christian Pedersen og Mads Jensen af Menstrup samt Søren Hansen Spjellerup. Alle gårdmænd. Formanden, sognepræst Lauritz Wilhelm Monrad på 52 var født i København ligesom sin hustru, Elisabeth Margr. f. Frisenborg (49). Der var 2 hjemmeboende børn ved folketællingen i 1850: Clara Cathrine (12) og efternøleren Jørgen Herman (2). Dertil var der ansat en huslærerinde og en "pensionair" boede sammen med familien. Af tjenestefolk var der 8, halvt af hvert køn. Så præsten var storbonde. - Datteren Wilhelmine optræder ikke i folketællingen 1850, men først i 1855, hvor hun nu er 23 år. Det var hende, der året efter malede det lille billede af Marvede Bro. De tre håndværkere, der fik arbejdet var "Hugger" (tømrer) Simon Thomsen fra Agerup (født i København). 48 år, gift og havde en stor datter i hjemmet, Marie på 21. Officielt er han benævnt husmand og hjulmand i 1850-tællingen. Smeden Hans Hansen var ligeledes fra Agerup (født i Ørslev), 43 år og havde kone og 6 børn hjemme (fra 1-19 år) sammen med en svend. Brolægningen var lagt i hænderne på Niels Jørgensen fra Hyllinge, benævnt husmand og brolægger. Han var 65 år og født i Vallensved Sogn. Udover hans kone havde han en søn på 28 fra et tidligere ægteskab ("i krigstjeneste") og en fælles datter på 12 boende. Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv, Poul Steensgaard Hansen, Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk, Udvidet netudgave - Svend C. Dahl og tegning Mikael Nielsen. Gl. foto Marvede Bro: B gl. maleri 1856: B 6724 Marvede-Hyllinge Sogneforstander-Protokol A (Grundlaget v. PSH. Tjekket i arkivet; enkelte rettelser og tilføjelser af afsnit o.l.). fra ét til to m'er: tømer tømmer Rd, m, sk alle med stort - Både skrevet Rd, Rd og Rd her valgt Rd alle steder [rigsbankdaler/rigsdaler] kunde-skulde-vilde circa - fløttet - slugt Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 19

20 Hyllinge Skole Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Postkort af ringe skarphed fra ca Førstelærer Nielsen t.v. Frk. Larsen i midten og andenlærer Otto Larsen t.h. Da den ældste del af den nuværende skole har eksisteret i 100 år, følger her en kort omtale af skolen dengang. På skolen markerer man jubilæet med en offentlig festaften fr. d. 6. november. Hyllinges ældste skole blev opført i 1724; den lå bag 1830-skolen, hvis bygning stadig eksisterer (Søndergade 30-32). Der havde været et stigende elevtal i en årrække i Hyllinge, og 1. oktober 1886 åbnede en "pogeskole" på Søndergade 61. På den tid var det sjældent, at kvinder arbejdede uden for hjemmet, og næsten alle lærerinderne i pogeskolerne var ugifte og uden uddannelse. Hvis de blev gift, holdt de op i skolen. Det gjorde Mette Marie Christiansen også i Hun skal omtales her fordi hun blev gift med lærer Nielsen i Kyse. Det var ham, der blev førstelærer i Hyllinge ændrede pogeskolen navn til forskole. Forskellen var måske ikke så stor, men normalt ville man nu have uddannede forskolelærerinder, og skolen indgik som et fast led i skolevæsenet.. Forskolernes børn var 6-9 år. Den blev nedlagt 1909 for at blive en del af Centralskolen. I 1899 kom en ny skolelov. Nu skulle eleverne helst deles i flere klasser efter alder, og der måtte "kun" være 37 børn i en klasse. Alle skulle have mindst 18 timers undervisning om ugen. Der skulle undervises i historie, geografi og naturkundskab og gymnastik blev obligatorisk for drenge. - Desuden "kunne" der indføres tegning, sløjd og "kvindelig husgerning" i skolen. Endvidere var det ønskeligt, at pigerne fik gymnastik! Frem til 1939 var det kun piger i kl., der havde gymnastik i Hyllinge. Gymnastik og evt. sløjd o.l. kom ud over de 18 timer. Vinduerne skulle være store og måtte ikke vende mod nord, lyset skulle komme fra langsiden, gulvene skulle være ½ m over jorden, lokalerne skulle være så store at der var godt 4 m 3 luft pr. elev og der skulle gøres rent jævnligt m.m. Hyllinge Centralskole blev derfor opført 1909 (den "Hvide Bygning") og var efter tidens standard flot, og med skolens nyordning af undervisningen kom Hyllinge et hestehoved foran Marvede og Vallensved, der først fik tilsvarende gode muligheder henholdsvis 30 og 31 år senere. Til skolen hørte en have til lærer og lærerinde og en gymnastik- og lille sportsplads. En rigtig idrætsplads kom først i Samlingshuset var brugt som gymnastiksal. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 20

21 Fra Historisk Sognekort 1921 Førstelæreren boede mod vest i den hvide bygning, hvor hans terrasse stadig ses. Ved siden af lå "hans" klasseværelse. Desuden havde han et par værelser ovenpå (noget af biblioteket). De to andre klasseværelser lå i den østlige fløj (på begge sider af hall'en). På 1. sal var der bolig for andenlærer (mod syd) og lærerinde (mod nord), og en smal trappe førte derop. På 1. salen var der endvidere forberedt, at der kunne laves et sløjdlokale. Det kom først 51 år senere! En elev mindes det store fremskridt med den nye skole. På den gl. skole var der to lokummer til alle børnene. Nu: "blev det så fint, at der blev ikke mindre end 6 lokummer til pigerne og 6 lokummer til drengene". Desuden rummede bygningen et værelse til sognebiblioteket, der ikke kan have været så ringe endda. I 1932 var det forsikret for kr. og skolen for kr. Bortset fra manglende skorstene, en branddør andre i gavlen er ikke ændret i dag. de og ruder der meget I lærer Nielsen tid Den mest kendte lærer fra begyndelsen af århundredet var Niels Christian Nielsen, født 1863 som søn af en landsbysmed i Jylland. Han var gift med Mette Marie Christiansen, omtalt under pogeskolerne. Nielsen var ansat i Kyse og i Hyllinge Den nye centralskole lokkede. Ved tilsynet i 1913 kan man læse: "Det er dog den dejligste skole, jeg hidtil har besøgt. Og den dygtige lærer har ført klassen frem til et meget højt standpunkt." Han opnåede at blive ridder af Dannebrog. Når eleverne om morgenen skulle starte dagen, så kaldte Nielsen på sin kone og datter. "Så kom de, og stod op ad den ene side af væggen," har en gl. elev fortalt om tiden ca "Vi sang to morgensalmer, og så bad han Fadervor og trosbekendelsen. Når det var sket, så gik vi i gang." Første time var altid bibelhistorie, så fulgte dansk og regning, skønskrivning, genfortælling eller stil. De havde også: "Danmarkshistorie, sådan i bøger, og et atlas. Og så nåede vi til at få en bog, hvor der stod Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn Sv. C. Dahl / Side 21