Lokale og regionale myndigheder ved den danske-tyske grænse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale og regionale myndigheder ved den danske-tyske grænse"

Transkript

1 Lokale og regionale myndigheder ved den danske-tyske grænse REGION S ØN D ER JYLLAND - SCHLES W IG En sammenligning af Region Syddanmark (Danmark) og Land Schleswig-Holstein (Tyskland)

2 Af Region Sønderjylland-Schleswig, Regionskontor & Infocenter, i samarbejde med Institut for Grænseregionsforskning ved Professor Torben Dall Schmidt, Syddansk Universitet. Baseret på en tidligere publikation "Lokalt og regionalt selvstyre" af Matthias Bong, Jørgen Kühl, Michael Schack, Torben Dall Schmidt. Den nuværende version er opdateret med tilføjelser til ændringer og nye strukturer. Marts 2015 Kolofon: Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel Fax ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Tabel- og billedfortegnelse Problemstillinger & iagttagelser Det lokale og regionale selvstyres geografi Grundlæggende facts og juridiske rammer Det tværnationale perspektiv Danmark Tyskland Region Syddanmark Schleswig-Holstein Lovgivningskompetencer og -myndighed Konklusion Regionale mønstre i fordelingen af opgaver og beskatning Kompetencerne til skatteudskrivning Fordeling af skatteindtægterne på de forskellige administrative niveauer Den samlede beskatning fordelt på skattegrupper Hvorledes materialiseres kompetencerne til at opkræve skatter for kommunerne? Forskelle i de lokale myndigheders opgaver Konklusion Sammenfatning... 34

4 Tabel- og billedfortegnelse Tabel 1: De forskellige myndighedsniveauer på tværs af den dansk-tyske grænse Tabel 2: Befolkning og areal i Region Syddanmarks kommuner Tabel 3: Befolkning og areal i Schleswig-Holsteins kredse Tabel 4: Den politiske struktur i Schleswig-Holstein Tabel 5: Kompetencefordeling for lokale myndigheder ved den dansk-tyske grænse Kort 1: Den kommunale opdeling i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein Diagram 1: Fordeling af skatteindtægter i Danmark Diagram 2: Fordeling af skatteindtægter i Tyskland Diagram 3: Den samlede beskatning i Danmark fordelt på skattegrupper Diagram 4: Den samlede beskatning i Tyskland fordelt på skattegrupper Diagram 5: Danmark Fordeling af skatteprovenuet for lokale myndigheder Diagram 6: Tyskland - Fordeling af skatteprovenuet for lokale myndigheder Diagram 7: Danmark Udviklingen i afhængighed af personlige indkomstskatter Diagram 8: Tyskland Udviklingen i afhængighed af personlige indkomstskatter Diagram 9: Danmark Udviklingen i afhængighed af erhvervsskatter Diagram 10: Tyskland - Udviklingen i afhængighed af erhvervsskatter Diagram 11: Flensburg, Schleswig-Flensburg og Nordfriesland Hebesätze pålagt virksomheder af lokale myndigheder Diagram 12: Syddanmark Kommunale udskrivningsprocenter 2

5 1. Problemstillinger & iagttagelser Tyskland og Danmark har en fælles grænse og er dermed oplagte samhandelspartnere og samarbejdspartnere på både nationalt, regionalt og lokalt niveau. Her gennemgås de forskellige offentlige administrationsniveauer på de to sider af grænsen og deres respektive kompetencer. Dermed bidrages der til en gensidig forståelse i forbindelse med specielt samarbejde på lokalt og regionalt niveau over den dansk-tyske grænse. I det foreliggende notat præsenteres en sammenligning af de lokale og regionale myndigheder i Danmark og Tyskland, specifikt ved at fokusere på den danske Region Syddanmark og den tyske delstat (Bundesland) Schleswig-Holstein. Relevansen af en sådan sammenligning understreges af, at to meget forskellige systemer mødes ved den dansk-tyske grænse. Viden om grænseregioner og dertil knyttede problemstillinger omkring samarbejdsrelationer over grænsen er dermed værdifulde, og nærværende komparative studier viser, hvorledes samarbejde over grænser ikke alene er en opgave for centralregeringer. Det foreliggende notat er en revideret og opdateret udgave af en tidligere udgave fra 2002 (med nyt oplag 2004) udarbejdet af Matthias Bong, Jørgen Kühl, Torben Dall Schmidt og Michael Schack, og udgaven fra 2013, der tog højde for ændringerne i forbindelse med den danske kommunalreform, som trådte i kraft d. 1. januar På tysk side er der i de seneste år kun tale om få ændringer. Derfor præsenteres hovedtrækkene i hhv. dansk og tysk regionalt og lokalt selvstyre med særligt henblik på Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein. I denne forbindelse er der bevidst blevet valgt en komparativ tilgang, der på de enkelte områder sammenligner, herunder påpeger ligheder og forskelle, mellem de to former for indretning af myndighedsopgaver på subnationalt niveau i de to lande. Formålet med denne publikation er dermed at stille en overskuelig og let tilgængelig sammenlignende oversigt til rådighed. Målgruppen er primært politikere, andre beslutningstagere i det offentlige og virksomheder, der har brug for konkrete, klart disponerede oversigter over myndighedsbetjening, når man bevæger sig over den dansk-tyske grænse. Alle danske regioner har samme opgave portefølje og kompetenceniveau, hvorfor Region Syddanmark i stor grad kan ses som repræsentativ for andre danske regioner. Dette er specielt aktuelt i forbindelse med et øget samarbejde på regionalt niveau over den dansktyske grænse, herunder den øgede fokus på den dansk-tyske grænse i form af både landegrænser og maritime grænser. Schleswig-Holstein kan til gengæld ikke ses som at være repræsentativ for alle tyske forbundslande (Bundesländer). Tyskland er en føderal stat, der er opdelt i 16 delstater (Bundesländer). De enkelte delstater er indrettet på samme måde med hensyn til opgave portefølje og kompetenceniveau. Således er Schleswig-Holstein kun ét eksempel på en tysk delstat. Her kan det dog bemærkes, at Schleswig-Holstein også er aktuel i forbindelse med et øget regionalt samarbejde over den dansk-tyske grænse med hensyn til både landegrænser som i Region Sønderjylland- Schleswig og maritime grænser som ved Fehmarnbelt. 3

6 I dette notat fokuseres der på følgende forhold vedrørende de lokale og regionale myndigheder på de to sider af den dansk-tyske grænse: 1. Administrative strukturer. De administrative strukturer i Danmark og Tyskland undersøges og sammenlignes ved hjælp af bl.a. diagrammer og kort med særligt henblik på: a. Underopdelingen af stat på regioner, kredse og kommuner med udgangspunkt i den internationale klassificering af geografiske områder NUTS (Nomenclature of Territorial Units for Statistics). b. Grundlæggende facts om Tysklands og Danmarks styreform, befolkningerne, areal og administrative opdelinger på regioner og kommuner. c. Grundlæggende faktuelle forhold om Region Syddanmark, herunder kommunerne, og Schleswig-Holstein, herunder kredse og kommuner (Kreise & Gemeinden). 2. Juridiske rammebetingelser. Forskellene mellem hhv. danske og tyske juridiske rammebetingelser præsenteres. I denne forbindelse fokuseres der især på de kompetencer, en dansk region (dvs. Region Syddanmark) og danske kommuner har, sammenlignet med forholdene i en tysk delstat (Bundesland) (dvs. forbundslandet (Land) Schleswig-Holstein). 3. Regionale mønstre i opgaver og byrder. Regionale mønstre i opgave- og byrdefordelingen analyseres og sammenlignes med særligt henblik på: a. Kompetence til skatteudskrivning på nationalt, regionalt og lokalt niveau. b. Fordeling af skatteindtægterne på de forskellige administrative niveauer. c. Variation i skatter, der fastsættes på kommunalt niveau, som indikation for en faktisk autonomi til at sætte skatten uafhængigt. d. Opgaver, der varetages af regionale og lokale myndigheder. 2. Det lokale og regionale selvstyres geografi Indledningsvis vil det være interessant at finde frem til, hvordan man på henholdsvis den danske og tyske side af grænsen har valgt at opdele sine myndighedsniveauer på geografiske enheder. Det er i den forbindelse oplagt at bruge den internationale standard for sammenligninger over grænser fastsat på EU-niveau. Dette specielt fordi disse inddelinger af geografien tager udgangspunkt i de administrative opdelinger i de enkelte lande. Eksempelvis indgår de 11 kredse (Kreise) og 4 kredsfrie byer (kreisfreie Städte) i Schleswig-Holstein og 5 danske regioner i Danmark på NUTS 3 niveau. Et problem i den forbindelse er dog, at dette ikke er det nederste niveau for myndighedsbetjening. 4

7 Kommunerne ligger et niveau under dette NUTS 3 niveau. I tabel 1 vises sammenhængen mellem de forskellige administrative niveauer på de to sider at grænsen: Europæiske Union Tyskland Danmark NUTS 1 Schleswig-Holstein Danmark NUTS 2 Schleswig-Holstein Region Syddanmark NUTS 3 Kommunalt niveau 11 kredse & 4 kredsfrie byer (Kreise & kreisfreie Städte) 1100 Kommuner (Gemeinden) (hvoraf de mindste kommuner samarbejder i 85 fælleskommunale forvaltningsdistrikter (Ämter) 5 Regioner 98 Kommuner Tabel 1: De forskellige myndighedsniveauer på tværs af den dansk-tyske grænse Det fremgår, at der er en stigende forskellighed i antallet af geografiske opdelinger for samme myndighedsniveau i takt med at man bevæger sig længere og længere ned mod et decentralt niveau. I andre tyske delstater findes der yderligere et administrativt niveau: Regeringsdistrikter (Regierungsbezirke), som dog ikke findes i Schleswig-Holstein. På det nederste administrative niveau finder man kommunerne (Gemeinden). Kort 1 nedenfor viser opdelingen på kommuner til sammenligning over den dansk-tyske grænse. Det ses, at geografien i opdelingen af de forskellige administrative niveauer bryder markant ved den dansk-tyske grænse. Dermed peger dette på, at en forståelse af strukturer og kompetencer på de forskellige niveauer er afgørende i samarbejdsrelationer over grænsen. 5

8 Kort 1: Den kommunale opdeling i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein. Hertil skal der dog bemærkes, at kortet ikke er helt aktuelt mere, idet der efterfølgende har været kommunesammenlægninger i Kreis Schleswig-Flensburg. 3. Grundlæggende facts og juridiske rammer I bestræbelse på at forstå forskelle i kompetencerne som findes på forskellige geografiske opdelinger af den administrative struktur på begge sider af grænsen, må man tage udgangspunkt i de grundlæggende forhold, herunder den juridiske ramme for myndighedsudøvelse på begge sider af grænsen. Med andre ord, hvem har kompetence til hvilke beslutninger i de to lande? 3.1 Det tværnationale perspektiv Der kan anvendes forskellige kriterier til at opdele et stats territorium i regioner. Dette sker normalt efter normative eller funktionelle kriterier. En sammenligning over den danske-tyske grænse viser, at der både er normative og funktionelle forskelle over grænsen. Dette kan illustreres ved at sammenligne den nationale opdeling på regioner i Tyskland og Danmark med Nomenclature of Territorial Units for Statistics (NUTS), som gjort i tabel 1. 6

9 I praksis viser den transregionale myndighedsstruktur på tværs af grænsen mellem Danmark og Tyskland afgørende forskelle. De administrative niveauer er kort sagt ofte ikke direkte sammenlignelige. I Tyskland er visse myndighedsopgaver placeret på delstatsniveau (Bundesland-), mens de i Danmark findes på kommune- og regionsniveau. Samtidig har kommuner i Danmark en betydeligt større kompetence- og opgaveportefølje end kommuner (Gemeinden) i Tyskland. Derfor er forskellige offentlige samarbejdspartnere, der indgår i et transregionalt, grænseoverskridende samarbejde, ikke altid komplementære med henblik på kompetencer og opgaver på de relevante områder. 3.2 Danmark De grundlæggende geografiske, demografiske, politiske og administrative forhold på den danske side af grænsen kan kort opsummeres ved følgende punkter: - Kongerige, demokrati, centralstat - Befolkning: (2012) - Areal: km 2 - Hovedstad: København - 5 regioner (Hovedstad, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland & Nordjylland) - 98 kommuner - Statsoverhoved: Dronning - Nationalt parlament: Folketinget - Regioner og kommuner med valgte organer (regionsråd & kommunalbestyrelser) - Centralregeringen ledes af statsministeren - Regionalt selvstyre bygger på regionsråd, der ledes af en regionsrådsformand - Lokalt selvstyre bygger på kommunalbestyrelser, der ledes af en borgmester - Al lovgivning vedtages i Folketinget - Kommuner opkræver kommuneskatter - Det regionale og lokale selvstyre bygger på kommunalfuldmagten - Selvstyrende områder med hjemmestyre o Færøerne Befolkning: (2012) Areal: 1.396,85 km 2 o Grønland Befolkning: (2012) Areal: km Tyskland De grundlæggende geografiske, demografiske, politiske og administrative forhold på den tyske side af grænsen kan kort opsummeres ved følgende punkter: - Republik, demokrati, føderal stat - Befolkning: (2012) - Areal: km 2 - Hovedstad: Berlin 7

10 - 16 delstater (Bundesländer) byer (Städte und Gemeinden) Kommuner (Landkreise) - Statsoverhoved: Forbundspræsident (Präsident) - Nationalt parlament: Forbundsdagen (Bundestag) - Andetkammer: Forbundsrådet (Bundesrat: delstaternes kammer) - Delstatsparlamenter, kommuner og byer valgte organer (Landtag, Kreistag, Stadtrat, Gemeinderat) - Forbundsregering ledes af kansler (Bundeskanzler/in) - Delstatsregeringerne ledes af ministerpræsident (Ministerpräsident). - Forskellige typer regionalt og lokalt selvstyre i de enkelte delstater. Schleswig-Holstein repræsenterer kun én type lokalt selvstyre i Tyskland. Strukturen er forskellig i andre delstater (Bundesländer). - Delstaterne (Bundesländer) har ret til at vedtage love i overensstemmelse med den føderale forfatning. - Kommunerne modtager dele af skatteindtægterne og kan opkræve lokale/regionale forbrugs- og punktafgifter En helt fundamental forskel mellem de to lande ved den dansk-tyske grænse er derfor, at man syd for grænsen har en føderal stat med flere lande i føderationen, mens man nord for grænsen har en unitær stat med en centralregering. Det er derfor afgørende at være opmærksom på, at mens den danske regering varetager alle politiske og reguleringsmæssige områder, så findes der i Tyskland en fordeling af disse mellem den føderale regering i Berlin og regeringerne for delstaterne specifikt for Schleswig-Holstein delstatsregeringen (Landesregierung) i Kiel. Denne forskel over den dansk-tyske grænse kan ses delvist ud fra den historiske udvikling i de to lande og den meget betydelige størrelsesforskel med hensyn til både areal og befolkning. 3.4 Region Syddanmark Specielt på den dansk side er der sket nogle markante skift i den geografiske opdeling af de offentlige myndigheder i forbindelse med strukturreformen af 1. januar De gamle amter er afskaffet til fordel for de nye regioner og nye kommuner er vokset markant i størrelse gennem en række sammenlægninger af de gamle kommuner. I de følgende gennemgås de grundlæggende træk ved Region Syddanmark og kommunerne i Region Syddanmark. Regionen - Befolkning: indb. (2012) - Areal: km 2 - Befolkningstæthed: 98 personer pr. km 2 - Administrativt centrum: Vejle - Politisk ledelse: Regionsråd med udvalg - Øverste politiske ledelse: Regionsrådsformand - Lovgivningskompetencer: Ingen lovgivningskompetence 8

11 - Finansiering: Alle indtægter består af tilskud fra staten samt EU-fonde som regionen administrerer efter aftale med staten. Hovedopgaver: - Sundhedsvæsen, sygehuse - Særlig socialforsorg - Kollektiv bustrafik - Regional udvikling - Jordforurening Kommunerne - 22 kommuner - Politisk ledelse: Kommunalbestyrelser med udvalg - Øverste politiske ledelse: Borgmester - Lovgivningskompetencer: Ingen lovgivningsmyndighed - Finansiering: Kommunerne fastsætter en kommuneskat til at finansiere kommunens opgaver. - Dertil kommer tilskud fra staten. Hovedopgaver: - Børnehaver og dagpleje for småbørn - Folkeskoler - Ældreforsorg - Anden social service/omsorg, bl.a. for handicappede og socialt udsatte - Vejvæsen - Biblioteker og lokalt kulturliv, herunder institutioner - Renovation - Fysisk planlægning - Natur og miljø 9

12 Kommune Befolkning (2012) Areal (km 2 ) Odense Middelfart Nordfyn Kerteminde Nyborg Faaborg-Midtfyn Assens Svendborg Ærø Langeland Billund Esbjerg Varde Vejen Fanø Sønderborg Haderslev Tønder Aabenraa Vejle Kolding Fredericia Tabel 2: Befolkning og areal i Region Syddanmarks kommuner Kilde: Danmarks Statistik, 10

13 De 4 sønderjyske kommuner Ved ikrafttræden af den danske kommunalreform pr. 1. januar 2007 blev der etableret 4 nye sønderjyske kommuner: Haderslev Kommune: Sammenlagt af de tidligere Haderslev, Vojens og Gram kommuner samt mindre dele af Nørre Rangstrup og Christiansfeld kommuner. Aabenraa Kommune: Sammenlagt af de tidligere Aabenraa, Rødekro, Tinglev, Bov og Lundtoft kommuner. Tønder Kommune: Sammenlagt af de tidligere Tønder, Løgumkloster, Nr. Rangstrup, Bredebro, Højer og Skærbæk kommuner. Sønderborg Kommune: Sammenlagt af de tidligere Sønderborg, Sydals, Augustenborg, Nordborg, Sundeved, Broager og Gråsten kommuner. Det bemærkes, at nøgletal og befolkning for disse 4 kommuner i dag samlet set er mindre end i det tidligere Sønderjyllands Amt, idet Rødding Kommune er blevet lagt sammen med Vejen Kommune og at det meste af Christiansfeld Kommune er lagt sammen med Kolding Kommune. I dag regnes kun Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg i daglig tale som de sønderjyske kommuner. Desuden kan det ses i tabel 2, at tre kommuner i Syddanmark har over indbyggere Odense, Esbjerg og Vejle mens de fire sønderjyske kommuner har et indbyggertal fra i Tønder til i Sønderborg. Dermed er de sønderjyske kommuner ikke blandt de største, men er dog heller ikke blandt de mindste kommuner. 3.5 Schleswig-Holstein Mens der på den danske side af den dansk-tyske grænse er sket nogle markante ændringer i den geografiske opdeling af de offentlige myndigheder, er der ikke sket tilsvarende ændringer på den tyske side af grænsen. Den grundlæggende struktur med delstat-kredse-kommuner (Bundesland-Kreise-Gemeinden) findes stadig og er således ikke ændret. Delstat (Bundesland) - Befolkning: indb. ( ) 1 - Areal 2 : ,32 km 2 - Befolkningstæthed: 179 personer pr. km 2 - Hovedstad: Kiel - Politisk ledelse: Delstatsparlamentet Landdag (Landtag) - Forfatningsmæssige forhold: Delstatsforfatning (Landesverfassung) 1 2 Sammesteds. 11

14 - Øverste politiske ledelse: Delstatsregering (Landesregierung) - Ministerpræsident med Statskancelliet - Ministre for 3 - justits, kultur og Europa (Justiz, Kultur und Europa) - uddannelse og videnskab (Bildung und Wissenschaft) - Energiewende, landbrug, miljø og landdistrikter (Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume) - Indenrigsministeriet (Innenministerium) - finansministeriet (Finanzministerium) - sociale forhold, sundhed, familie og ligestilling (Soziales, Gesundheit, Familie und Gleichstellung) - Yderligere delstatsmyndigheder (Landesbehörden) 4 Kredse og kredsfrie byer (Kreise & kreisfreie Städte) - 4 kredsfrie (Kreisfreie) byer (Lübeck, Neumünster, Kiel, Flensburg) - 11 kredse (Kreise) - Politisk ledelse: Byråd og kredsbestyrelser (Stadtvertretungen og Kreistage) - Forvaltningschefer er direkte valgte embedsmænd som overborgmester (i kredsfrie byer) og landråd (i kredsene), som bliver valgt af kredsbestyrelsen. - Formanden for de folkevalgte politikere kaldes i byerne for Stadtpräsident og i kredse Kreispräsident. Kommuner (Gemeinden) kommuner (Gemeinden) er underlagt kredse (Kreise), af disse er samlet i 85 fælleskommunale forvaltningsdistrikter (Ämter) 6-80 kommuner (Gemeinden) er ikke underlagt et forvaltningsdistrikt (amtsfreie Gemeinden) - Af de kommuner (Gemeinden) i Schleswig-Holstein kaldes de 63 for by (Stadt) - Politisk ledelse: Kommunalbestyrelser (Gemeindevertretungen)/ bybestyrelser (Stadtvertretungen) - Forvaltningsmæssig ledelse: Forvaltningschefer i kommuner med over indbyggere er direkte valgte embedsmænd med betegnelsen borgmester (hauptamtlicher Bürgermeister) - Formanden for de folkevalgte i kommuner (Gemeinden) med ansatte borgmestre kaldes borgerforstander (Bürgervorsteher) - Formanden for de folkevalgte i de små kommuner (Gemeinden) under indbyggere kaldes også borgmester, men er ikke ansat, det er et frivilligt hverv. 3 Delstatens officielle side er 4 Ministeriernes organisering, se sammesteds. Informationer hentet i oktober Sammesteds. 6 Sammenlægning af kommuner (Gemeinden) kan reducere antallet. 12

15 Kredse og kredsuafhængige byer (Kreise & kreisfreie Städte) Befolkning (2013) Areal (km 2 ) Flensburg ,74 Kiel ,65 Hansestadt Lübeck ,21 Neumünster ,63 Dithmarschen ,08 Herzogtum Lauenburg ,97 Nordfriesland ,30 Ostholstein ,59 Pinneberg ,25 Plön ,20 Rendsburg-Eckernförde ,22 Schleswig-Flensburg ,35 Segeberg ,41 Steinburg ,14 Stormarn ,29 Tabel 3: Befolkning og areal i Schleswig-Holsteins kredse ( ) Kilde: Statistisches Jahrbuch Schleswig-Holstein 2013/2014, Statistikamt Nord Generelt er de tyske kredse (Kreise) noget større end de danske kommuner, idet de tre største har befolkninger på omkring i henholdsvis Pinneberg, Rendsburg- Eckernförde og Segeberg. Dette må ses på baggrund af, at specielt den sydligste del af Schleswig-Holstein er bosætningsområde i forbindelse med beskæftigelse i Hamburg. Dog er kredsene i højere grad sammenlignelig med de nye danske kommuner med hensyn til befolkning. Det kan således nævnes, at 20,3 procent af befolkningen i Schleswig-Holstein 13

16 bor i kommuner med 2000 eller færre indbyggere og 60,5 procent bor i kommuner med eller færre indbyggere. 7 Niveau Valgte Valgperiode Formand Forvaltnings Valgperiode organer for valgte -ledere organer Kredsfrie byer f.eks. 5 år Bypræsident Over- 6-8 år (Kreisfreie Ratsver- (Stadt- borgmester Städte) präsident) sammlung (Oberbürgermeister) Kredse (Kreise) Kredsbestyrelse 5 år Kredspræsident (Kreis- Landråd (Landrat) 6-8 år (Kreistag) präsident) Større Kommunal- 5 år Borgerfor- Borgmester 6-8 år kommuner bestyrelse stander (Bürger- (Größere (Gemeinde- (Bürgervor- meister) Gemeinden) vertretung) steher) Små Kommunal- 5 år Borgmester - - kommuner bestyrelse (Bürger- (Kleine Gemeinden) (Gemeindevertretung) meister) Kommuner Kommunal- - Borgmester - - (Gemeinden) med færre forsamling (Gemeinde- (Bürgermeister) end 100 versammlung) indbyggere Tabel 4: Den politiske struktur i Schleswig-Holstein 3.6 Lovgivningskompetencer og -myndighed Specielt på det lovgivningsmæssige område er der markante forskelle over den dansktyske grænse, hvilket afspejler, at Danmark er en unitær stat med en centralregering, som har lovgivningskompetencerne, mens Tyskland er en føderation med flere delstater (Bundesländer). Derfor sker der i Tyskland i højere grad en deling af lovgivningskompetencerne mellem de føderale myndigheder og delstaternes (Bundesländer) 7 Se 14

17 myndigheder. Konkret opsummeres lovgivningskompetencerne over den dansk-tyske grænse i følgende: Region Syddanmark Region - Ingen kompetencer med henblik på lovgivning Kommuner - Ingen kompetencer med henblik på lovgivning Schleswig-Holstein - I Tyskland er lovgivningen delt mellem det føderale niveau og delstaterne. I princippet har delstaterne retten til lovgivning, men det gælder ikke, hvis grundloven (forfatningen) giver lovgivningsmagten til forbundsplan. Forbundsparlamentet (Bundestag) vedtager forbundslove. - Delstaternes kammer, Forbundsrådet (Bundesrat), medvirker i al føderal lovgivning: o Forbundsrådet (Bundesrat) skal høres o Det kan selv fremsætte initiativ til føderal lovgivning o Det kan forsinke implementeringen af føderale love o Det kan gøre indsigelse over for visse føderale love (Einspruchsgesetze), efter at en formidlingsproces er blevet gennemført i det fælles formidlingsudvalg mellem Forbundsrådet og Forbundsdagen (Vermittlungsausschuss). Forbundsrådets (Bundesrat) veto kan nedstemmes af forbundsdagen (Bundestag) med et absolut flertal af stemmerne i denne. o Forbundsrådet (Bundesrat) kan nedlægge veto over for visse føderale love, der berører områder, der hører til delstaternes domæne, og som derfor kræver Forbundsrådets accept (Zustimmungsgesetze). - I henhold til forfatningen (Grundgesetz) foregår lovgivningen på tre måder: o Eksklusiv føderal lovgivning, f.eks. Udenrigspolitik Forsvar Føderale skatter Told & afgifter Forbundsfinansloven (Bundeshaushalt) o Konkurrerende lovgivning ved såvel forbundsdagen (Bundestag) som delstatsparlamenterne (Landtag), f.eks. Civillove Straffelove Miljø Andre områder o Rammelovgivning, f.eks. Offentlig service Medier Universiteter Andre områder 15

18 - Forbundsloven overgår delstatslovgivningen kun, hvis den udtrykkeligt har fået tildelt disse beføjelser fra forbundsretten. Eksklusiv lovgivning på delstatsniveau (Länderebene): o Uddannelse og undervisning (dvs. 16 forskellige systemer i Tyskland) o Kultur o Delstatsfinansloven (Finanzgesetz der Länder) o Andre områder 3.7 Konklusion Region Syddanmark og Schleswig-Holstein har forskellige grundlæggende strukturer med hensyn til geografi, demografi, geografisk opdeling af myndighedsopgaver på forvaltningsniveauer og politiske beslutningsprocesser. Dette skal ses på baggrund af forskellene mellem en unitær stat med en centralregering i Danmark og en forbundsstat med flere regeringsniveauer som Tyskland. Schleswig-Holstein er en delstat (Bundesland) i Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik), hvor der både er lovgivningskompetencer i forbundsregeringen og i forbundsstaternes regeringer. Samtidig er Danmark og Tyskland eksempler på to forskellige måder at indrette det regionale og lokale selvstyre, som begge bygger på demokratisk valgte politiske ledelser på flere niveauer. I Danmark er det regionale og lokale selvstyre adskilt. I Tyskland er det lokale selvstyre underlagt det regionale styre hhv. delstaten (Bundesland). I Danmark vedtages al lovgivning i Folketinget, mens regioner, kommuner og andre interessegrupper oftest medvirker i høringsprocesser. I Tyskland foregår lovgivningen derimod på både forbundsniveau (Bundesebene) og i delstaterne (Bundesländer). Forbundslovgivning står over delstatslovnings, såfremt forbundsstaten har fået overdraget lovgivningskompetencen i forfatningen. Ikke desto mindre medvirker delstatskammeret (Bundesrat/Forbundsrådet) i lovgivningsprocessen, hvor alle delstatsregeringer (Landesregierungen) er repræsenteret. I visse tilfælde kan forbundsrådet (Bundesrat) gøre indsigelse mod forbundslove (Bundesgesetze), mens rådet i andre tilfælde kan nedlægge veto mod forbundslove (Bundesgesetze). Endvidere har delstaterne ret til at vedtage egne love på visse lovgivningsområder. På nogle af disse områder er delstatslovgivningen (Gesetze der Länder) et supplement til forbundslovgivningen (Bundesgesetz), mens den på andre områder er ligestillet med føderal lovgivning. Endelig hører nogle lovgivningsområder udelukkende til delstaternes (Bundesländer) lovgivningskompetencer, hvilket især gælder inden for kultur og undervisning. I Danmark kan kommuner indenfor en samlet ramme i princippet frit fastsætte kommuneskatter til finansiering af offentlige ydelser leveret af kommunerne. Modsat har de nye danske regioner ikke skatteudskrivningsret, hvilket er en ændring i forhold til de nedlagte amter. Regionerne finansieres gennem tilskud fra centralregeringen. I Tyskland fastsættes beskatning i al væsentlighed i forbundslove (Bundesgesetze), men på lokalt niveau kan kommunerne (Gemeinden) dog fastsætte niveauet for opkrævning af lokale skatter (Gemeindesteuern), afgifter og visse lokale takster. 16

19 4. Regionale mønstre i fordelingen af opgaver og beskatning Mens det forrige afsnit fokuserede på de grundlæggende forhold omkring de lokale og regionale myndigheder nord og syd for den dansk-tyske grænse, er et afgørende forhold for samarbejdet over grænsen fordelingen af opgaver og skatteudskrivninger blandt de offentlige myndigheder på de forskellige forvaltningsniveauer. I det følgende sammenlignes derfor opgaveporteføljen blandt offentlige myndigheder ved den dansktyske grænse og deres muligheder uafhængigt at finansiere dette ved en skatteudskrivningsret. 4.1 Kompetencerne til skatteudskrivning Indledningsvis vil det være interessant om man blandt de forskellige myndigheder har mulighed for relativt uafhængigt at opkræve skatter i form af en skatteudskrivningsret. Dette giver et indblik i, hvorvidt man kan drive et grænseoverskridende arbejde af egne midler eller baseret på EU eller statslige midler. Her sammenlignes forholdene i Danmark og Schleswig-Holstein. Danmark - Centralregering/staten: Opkræver skatter og afgifter på mange forskellige områder. Der findes ingen fast procentvis opdeling af statslige skatteindtægter mellem de respektive administrative niveauer, idet staten dog giver bloktilskud. Istedet findes der en mellemkommunal udligning, som afhænger af den lokale afvigelse fra gennemsnitlige forhold. Det afgørende kommunale indtægtsgrundlag er dog beskatning af indkomst blandt personer i beskæftigelse og bosiddende i kommunen. - Regioner: Alle indtægter består grundlæggende af tilskud fra staten samt midler fra EU-fonde som regionerne administrerer efter aftale med staten. - Kommuner: Kommunerne har en selvstændig skatteudskrivningsret, der dog begrænses af aftaler om et maksimum for den gennemsnitlige stigning over alle kommuner. Opkræver primært skatter på indkomsten ved den selvstændige skatteudskrivningsret. Opkræver desuden ejendomsskatter. Kommunerne havde ligningskompetence i forhold til visse skatteopgørelser, men dette er nu overført til statslige skattecentre. Kommunerne modtager desuden bloktilskud fra staten. Schleswig-Holstein - Forbundsregeringen (Bund): Deling af skatteindtægterne: Erhvervs- og kapitalskatter (50 % Körperschafts- und Kapitalertragssteuer), indkomstskatter (42,5 % Lohn- /Einkommensteuer), moms (51,4 % Umsatzsteuer) + samlede indtægter fra en række andre skatter. 17

20 - Delstaterne (Länder): Deling af skatteindtægterne: Erhvervs- og kapitalskatter (50 % Körperschafts- und Kapitalertragssteuer), indkomstskatter (42,5 % Lohn- /Einkommensteuer), moms (46,5 % Umsatzsteuer). Desuden opkræves en række andre skatter som f.eks. arveafgifter, erhverv, køretøjer, lotteri, brandbeskyttelsesafgift, ølafgift. - Kredsene (Kreise): Opkræver visse mindre afgifter såsom jagttegn. - Kommunerne (Gemeinden): Deling af skatteindtægterne: Indkomstskatter (15 % Lohn-/Einkommensteuer), moms (2,1 % Umsatzsteuer). Kommunerne fastlægger en skattetakst (Korrektionsfaktor) på visse erhvervsskatter (Gewerbesteuer). Opkræver en række andre skatter og afgifter ejendom, lotteri, dobbeltbopæl, hunde og andet. - Tværgående: Såvel horisontalt som vertikalt udligningsordninger, f.eks. anvendes en del af momsen i et overførselssystem mellem delstaterne (Länderfinanzausgleich). Vurdering kompetencen til at opkræve skatter er forskellig i tre henseender: - Skattebyrden afhængigheden af forskellige beskatninggrundlag er forskellig på de enkelte forvaltningsniveauer - Deling af skatteindtægterne er almindelig i Schleswig-Holstein/Tyskland, men ikke almindelig mellem Region Syddanmark og kommuner. Dog findes der udligningsordninger mellem kommunerne i Danmark og bloktilskud fra staten til de lavere niveauer. - I begge tilfælde findes der et tværgående overførselssystem, der skal modvirke divergens fra decentraliseringen men bygger i vid omfang på forskellige beskatningsgrundlag. Disse forskelle mellem myndigheder på forskellige forvaltningsniveauer på de to sider af den dansk-tyske grænse kan forventes at resultere i meget forskellige incitamentsstrukturer med hensyn til fokus i forbindelse med samarbejdsrelationer. 4.2 Fordeling af skatteindtægterne på de forskellige administrative niveauer For at få et mere direkte indblik i disse forskelle omkring finansieringen af myndighederne på de forskellige forvaltningsniveauer ved den dansk-tyske grænse, vil det følgende præsentere fordelingen på indtægtstyper i Danmark og Schleswig-Holstein. 18

21 Danmark Diagram 1: Fordelingen af skatteindtægter i Danmark (2009) Kilde: Danmarks statistik: Skatter og afgifter: Oversigt Note: Figurerne refererer til skatteindtægter i hele Danmark, ikke specifikt i Region Syddanmark. Figurerne omfatter ikke overførsler på tværs af forvaltningsniveauerne. I kilden var der angivet at EU modtager 0,4 % af indtægterne. Tyskland Diagram 2: Fordelingen af skatteindtægter i Tyskland (2009) Kilde: Bundesministerium der Finanzen Note: Figurerne refererer til skatteindtægter i Tyskland. Figurerne omfatter ikke overførsler på tværs af niveauerne, bortset fra overførsler, der skyldes delingen af skatteindtægterne på tværs af forvaltningsniveauer (revenue sharing). 19

22 Vurdering med henblik på fordelingen af skatteindtægterne i de to administrative systemer kan der konstateres to tendenser: - I Danmark får centralregeringen en langt større del af de samlede skatteindtægter sammenlignet med forbundsregeringen (Bundesregierung) i Tyskland. Omvendt gælder, at den samlede regeringsudøvelse i Tyskland dækker 83 procent (43,5 procent + 39,5 procent) af skatteindtægterne, hvilket er højere end de 72 procent i Danmark. - En afgørende forskel ved den dansk-tyske grænse er andelen af skatteindtægterne som tilfalder kommunerne. De tyske kommuner modtager kun gennemsnitligt 13 procent af skatteindtægterne, mens de danske kommuner gennemsnitligt opkræver 26 procent af de samlede skatter. Dermed har de danske kommuner et indtægtsgrundlag som ligger noget over de tyske kommuners. 4.3 Den samlede beskatning fordelt på skattegrupper For at få en præcis forståelse af forskelle i skattesystemerne over den dansk-tyske grænse, vil det også være vigtigt at få en forståelse for forskelle i beskatningsgrundlaget. Har indkomst samme betydning i den offentlige finansiering på de to sider af grænsen eller skal man tage hensyn til at de offentlige aktiviteter er afhængig af finansiering fra skatter på forskellige beskatningsgrundlag? Dette belyses i det følgende for Danmark og Tyskland. Danmark Diagram 3: Den samlede beskatning i Danmark fordelt på skattegrupper (2009) Kilde: Danmarks statistik: Skatter og afgifter: Oversigt

23 Tyskland Indkomstskatter Moms Energiskat Erhvervsskatter Tobakafgifter Grundskat Andre skatter 3% 2% 8% 8% 6% 39% 34% Diagram 4: Den samlede beskatning i Tyskland fordelt på skattegrupper (2009) Kilde: Bundesministerium der Finanzen Vurdering med henblik på de vigtigste beskatningsgrundlag til finansiering af myndighederne nord og syd for den dansk-tyske grænse kan der konstateres to tendenser: - Det mest fremtrædende fællestræk ved skattegrundlaget for indtægter på de to sider af grænsen er afhængigheden af moms og dermed på en omsætningsafgift. I Danmark kommer 32 procent af de samlede skatteindtægter fra moms, mens der i Tyskland kommer 34 procent af skatteindtægterne fra momsen. - Afhængigheden af skat på indkomster er derimod markant forskellig i de to lande. Mens 39 procent af skatteindtægterne i Tyskland kommer fra indkomst som beskatningsgrundlag, så kommer hele 61 procent af skatteindtægterne i Danmark fra skatter på indkomst. 4.4 Hvorledes fordeles kompetencerne til at opkræve skatter for kommunerne? Mens det forrige afsnit klart viser, at der er forskelle i skattesystemerne og opgavefordelingen over den dansk-tyske grænse, afstedkommer der spørgsmålet om man på lokalt niveau er afhængig af de samme beskatningsformer nord og syd for den dansktyske grænse. I det følgende vil der være fokus på indkomstbeskatning og erhvervsskatter, idet det er indenfor disse beskatningsformer, at de største forskelle findes over grænsen i form af lokale forskelle. Indledningsvis vil det være interessant at belyse, hvilke forskelle der er mellem de lokale myndigheders afhængighed af bestemte skattegrundlag. De to figurer vist nedenfor for skatteprovenuet for lokale myndigheder fordelt på skattetyper viser en meget forskellig afhængighed i den lokale finansiering. I Danmark er kommunerne i meget høj grad 21

24 afhængig af personlig indkomstbeskatning, hvorfra godt 87 procent af det samlede skatteprovenuet kommer. Til sammenligning kommer kun knap 54 procent af de lokale myndigheders skatteprovenu i Tyskland fra personlige indkomstbeskatning. En modsvarende markant forskel er afhængigheden af erhvervsskatter. Mens kun 2,4 procent af skatteprovenuet til kommuner i Danmark kommer fra erhvervsskatter, er de lokale myndigheder syd for den dansk tyske grænse langt mere afhængig af erhvervsskatter, hvor disse andrager 26,7 procent af de lokale myndigheders skatteprovenu. Et fællestræk er til gengæld, at man på begge sider af grænsen får omkring procent af skatteprovenuet fra beskatning af immobile aktiver, hvilket afspejler beskatning af fast ejendom. Skatteprovenu til lokale myndigheder fordelt på beskatningstyper 0,0% 2,4% 0,0% 0,2% 10,4% 87,1% 1100 Indkomstbeskatning 1200 Erhvervsbeskatning 1300 Ikke fordelt 4100 Skat på fast ejendom 4200 Formuebeskatning Andre skatter Diagram 5: Danmark Fordeling af skatteprovenuet for lokale myndigheder 2008 Kilde: Revenue Statistics 2010, OECD, tabel 154. Local government er defineret som alle relevante lokale myndigheder, hvilket i Danmark primært relaterer sig til kommuner. 22

25 Skatteprovenu til lokale myndigheder fordelt på skattetyper 0,0% 5,4% 0,0% 14,1% 26,7% 53,8% 1100 Indkomstbeskatning 1200 Erhvervsbeskatning 1300 Ikke fordelt 4100 Skat på fast ejendom 4200 Formuebeskatning Andre skatter Diagram 6: Tyskland Fordeling af skatteprovenuet for lokale myndigheder 2008 Kilde: Revenue Statistics 2010, OECD, tabel 157. Local government er defineret som alle relevante lokale myndigheder, hvilket i Tyskland dækker både kommuner, kredse og kredsfrie byer (Gemeinden, Kreise & kreisfreie Städte). Som anført tidligere findes de mest betydningsfulde forskelle over den dansk-tyske grænse i afhængigheden af personlig indkomstbeskatning og erhvervsbeskatning. Mens de to forrige figurer viser fordelingen i 2008, belyses afhængigheden i det samlede skatteprovenu for lokale myndigheder af personlige indkomstskatter i de to nedenstående figurer. 23

26 Skatteprovenue fra skatter på personlig indkomster, fortjenester og kapitalgevinster 100,0% 91,0% 91,6% 91,3% 90,0% 84,7% 87,1% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 44,1% 42,4% 40,0% 35,9% 37,5% 34,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Centralregeringen Lokale myndigheder Diagram 7: Danmark Udviklingen i afhængighed af personlige indkomstskatter Kilde: Revenue Statistics 2010, OECD, tabel 154. Local government er defineret som alle relevante lokale myndigheder, hvilket i Danmark primært relaterer sig til kommuner. De to figurer for afhængigheden af personlig indkomstbeskatning i Danmark og Tyskland viser, at man i Danmark over hele perioden ser en stærk afhængighed af indkomstbeskatning på lokalt niveau med en andel af det samlede lokale skatteprovenu på omkring 90 procent, mens den tilsvarende afhængighed syd for den dansk-tyske grænse har været faldende med næsten 13 procent-point fra 1985 til Den markante forskel over den dansk-tyske grænse er derfor taget til gennem en årrække, hvilket peger på en markant forskel med hensyn til afhængighed i finansieringen af lokale offentlige aktiviteter. Det kan samtidig bemærkes, at forskellen udjævnes, når man går længere op i den administrative struktur. Både nord og syd for den dansk-tyske grænse andrager personlige indkomstskatter omkring 40 procent af skatteprovenuet for det mest centrale niveau, mens den ligger omkring 10 procentpoint højere for de tyske forbundslande (Länder). 24

27 Skatteprovenue fra skatter på personlig indkomster, fortjenester og kapitalgevinster 70,0% 66,1% 66,6% 63,2% 60,0% 58,3% 55,2% 51,9% 53,8% 50,0% 48,1% 43,5% 45,5% 40,0% 37,0% 36,0% 38,7% 35,5% 36,6% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Føderale myndigheder Delstaterne Lokale myndigheder Diagram 8: Tyskland Udviklingen i afhængighed af personlige indkomstskatter Kilde: Revenue Statistics 2010, OECD, tabel 157. Local government er defineret som alle relevante lokale myndigheder, hvilket i Tyskland dækker både kommuner, kredse og kredsfrie byer (Gemeinden, Kreise & kreisfreie Städte). Den anden vigtige kilde til forskelle i afhængighed af bestemte skattetyper over den dansk-tyske grænse er erhvervsskatterne. De to følgende figurer viser udviklingen i afhængigheden af erhvervsskatter nord og syd for den dansk-tyske grænse for de forskellige myndighedsniveauer. 25

28 Skatteprovenue fra skatter på virksomheders indkomst, fortjenester og Kapitalgevinster 10,0% 9,0% 9,3% 8,9% 8,0% 7,0% 6,0% 6,0% 6,3% 5,0% 4,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,6% 2,5% 1,9% 2,3% 2,4% 1,0% 0,0% Centralregeringen Lokale myndigheder Diagram 9: Danmark Udviklingen i afhængighed af erhvervsskatter Kilde: Revenue Statistics 2010, OECD, tabel 154. Local government er defineret som alle relevante lokale myndigheder, hvilket i Danmark primært relaterer sig til kommuner. 26

29 Skatteprovenue fra skatter på virksomheders indkomst, fortjenester og Kapitalgevinster 30,0% 26,7% 25,0% 20,0% 15,0% 14,8% 12,9% 14,7% 10,9% 10,0% 5,0% 5,2% 7,5% 7,6% 3,8% 3,2% 6,2% 8,2% 4,5% 6,7% 1,1% 0,0% Føderale myndigheder Delstaterne Lokale myndigheder Diagram 10: Tyskland Udviklingen i afhængigheden af erhvervsskatter Kilde: Revenue Statistics 2010, OECD, tabel 157. Local government er defineret som alle relevante lokale myndigheder, hvilket i Tyskland dækker både kommuner, kredse og kredsfrie byer (Gemeinden, Kreise & kreisfreie Städte). Nord for grænsen er afhængigheden generelt beskeden på lokalt niveau på omkring 2 procent af det samlede skatteprovenu over hele perioden. Omvendt er centralregeringens afhængighed steget fra omkring 4 procent til omkring 9 procent af det samlede skatteprovenuet. Syd for grænsen er afhængigheden på forbundsniveau (Bundesebene) og forbundslandene (Länder) stabil på mellem 5 og 10 procent af det samlede skatteprovenu. På lokalt niveau ser man til gengæld en markant udvikling. Fra at andrage omkring 1 procent af skatteprovenuet på lokalt niveau i 1975 springer det i 1985 til at andrage omkring 15 procent. I 2008 sker der endnu et spring, hvor erhvervsskatterne andrager over 26 procent af det lokale skatteprovenu. Den lokale afhængighed af erhvervsskatter har derfor udviklet sig stærkt over perioden. Erhvervsskatternes udvikling har derfor udviklet sig markant forskelligt nord og syd for grænsen, hvor afhængigheden på lokalt niveau er steget syd for grænsen, mens afhængigheden på centralt niveau er steget nord for grænsen. 27

30 Hebesätze i procent I den forrige analyse viser der sig et klart billede af forskellige afhængigheder, når det gælder skatteprovenuet fra personlige indkomstskatter og erhvervsskatter. Et mere detaljeret billede vedrørende disse to skattetyper for de lokale myndigheder nord og syd for grænsen er interessant. Hvor store er de lokale forskelle i skattesatserne på personlig indkomst og med hensyn til erhvervsskatterne? Figuren nedenfor viser de såkaldte Hebesätze som kommunerne (Gemeinden) i de to kredse (Kreise) Schleswig-Flensburg og Nordfriesland og Stadt Flensburg bruger i forbindelse med den lokale erhvervsbeskatning. Det kan bemærkes, at satserne ikke er direkte skattesatser på virksomheders overskud, men satser er i stedet en lokal korrektionsfaktor som den overordnede erhvervsbeskatning justeres med. Erhvervsbeskatning blandt lokale myndigheder/kommuner i Kreis Schleswig- Flensburg, Nordfriesland og Stadt Flensburg Diagram 11: Flensburg, Schleswig-Flensburg og Nordfriesland Hebesätze pålagt virksomheder af lokale myndigheder 2007 og 2010 Kilde: IHK Schleswig-Holstein: Realsteuerhebesätze: Gewerbe- und Grundsteuer B,

31 Kommunale udskrivningsprocenter Det ses, at der blandt kommunerne (Gemeinden) syd for grænsen er betydelige forskelle i disse korrektionsfaktorer omkring beskatning af virksomhedernes overskud. Mens de fleste kommuner har en Hebesatz på omkring procent, har en enkelt kommune en sats på kun 200 procent. Samtidig ses, at der fra 2007 til 2010 sker en vis bevægelse i satserne i en række kommuner. Eksempelvis finder der en ganske betydelig stigning sted i Schafflund, hvor satsen stiger fra 310 procent til 380 procent mellem 2007 og Dette peger på, at der ikke kun er forskelle i afhængigheden af skatteprovenuet fra bestemte skattetyper, men at specielt den vigtige erhvervsbeskatning også på lokalt niveau bruges på forskellig måde. Vender vi os mod de lokale forskelle i skattesatserne for den vigtigste kilde til skatteprovenuet blandt danske kommuner, viser figuren nedenfor de kommunale udskrivningsprocenter blandt kommuner i Region Syddanmark. Det kan bemærkes, at fokus er på de nye kommuner efter reformen af 1. januar Skattesatser på personlig indkomstbeskatning i syddanske kommuner Diagram 12: Syddanmark Kommunale udskrivningsprocenter 2007 og 2010 Kilde: Kommunale Nøgletal, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 7. juli

32 Blandt de danske kommuner ligger skatteprocenten på personlig indkomst på omkring 25 procent. Der er en vis variation mellem kommunerne, men forskellene er begrænsede. For 2010 findes den højeste udskrivningsprocent på Langeland med 27.8 procent og den laveste i Vejle med 23.4 procent. Et andet kendetegn ved de danske skattesatser er at disse stort set ikke forandrer sig i perioden 2007 til Dette skal forstås indenfor rammen af det skattestop som i perioden har været aktiv i Danmark. Kommunerne har kun kunnet løfte den lokale beskatning indenfor rammerne af et samlet loft. Alligevel ser man, at den generelle tendens har været en stigning i perioden fra 2007 til 2010 omend stigningerne er moderate. Analysen af de lokale myndigheders afhængighed af forskellige beskatningsmæssige forhold nord og syd for grænsen peger på to overordnede forskelle. Mens man i kommunerne nord for den dansk-tyske grænse er afhængig af skatteprovenuet fra beskatning af personlig indkomst, så er de lokale myndigheder syd for grænsen relativt mere afhængig af skatteprovenuet fra erhvervsbeskatning. Samtidig er de lokale myndigheder mere aktive omkring at fastsætte forskellige beskatningsmæssige forhold syd for grænsen end det synes at være gældende nord for grænsen. Specielt det sidste må formodes at skulle tolkes indenfor rammen af et skattestop i Danmark. Disse forskelle peger på, at man til dels kan have forskellig fokus i kommunerne nord og syd for grænsen med hensyn til at skabe udvikling og samtidig at der under alle omstændigheder er en finansieringsmæssigt forskellig orientering. Dette er et vigtigt forhold at skabe forståelse for, når det gælder samarbejdet over grænsen. 4.5 Forskelle i de lokale myndigheders opgaver Mens man ved den dansk-tyske grænse ser et brud med hensyn til finansiering af lokale offentlige myndigheders aktiviteter, så ligger der et tilsvarende vigtigt forhold omkring den kompetencefordeling som findes for de lokale myndigheder på begge sider af grænsen. Konkret er spørgsmålet om lokale myndigheder på de to sider af grænsen har kompetencer til at arbejde med offentlige aktiviteter som er sammenlignelige. I tabellen nedenfor opsummeres de lokale myndigheders aktivitetsområder på de to sider af grænsen. 30

33 Region Syddanmark Hovedopgaver, der varetages af staten: - Generel fysisk planlægning - Politi, domstole - Interregionale veje, jernbaner - Service overfor det regionale arbejdsmarked - Al uddannelse udover folkeskoleniveau - Overvågning af miljøet (overordnet) Hovedopgaver, der varetages af regionerne: - Særlige sociale opgaver (f.eks. fysisk og mentalt handicappede med særlige behov) - Grundlæggende sundhedsservice, sygesikring - Hospitaler - Kollektiv bustrafik - Regional planlægning og regional udvikling - Jordforurening Hovedopgaver, der varetages af kommunerne: - Lokal fysisk planlægning - Natur og miljø, herunder tilsyn med virksomheder og landbrug - Social service (f.eks. ældreforsorg, dagpleje, børneinstitutioner, handicappede, socialt belastede familier m.fl.) - Lokale og regionale veje - Primær uddannelse (folkeskoler) - Service overfor lokalt arbejdsmarked, jobservice, social forsørgelse - Biblioteker og lokalt kulturliv, herunder institutioner - Renovation, genbrug Schleswig-Holstein Hovedopgaver, der varetages af forbundsmyndighederne (Bundesbehörden): - Interregionale veje - Jernbaner - Statspoliti - Forsvar - Terrorisme, indre sikkerhed - Højeste ret - Skat Hovedopgaver, der varetages af delstaten (Bundesland): - Miljøovervågning - Politi, domstole, justits - Interregionale veje - Uddannelse - Sekundær uddannelse ansvarsdeling sammen med arbejdsmarkedets organisationer - Arbejdsformidling - Kultur - Landbrug Hovedopgaver, der varetages af kredsene (Kreise): - Miljøovervågning - Regionale veje - Sekundær uddannelse ansvarsdeling sammen med arbejdsmarkedets organisationer 31

34 Hovedopgaver, der varetages af kommunerne (Gemeinden): - Fysisk planlægning - Social service, suppleres af private ordninger - Lokale veje - Primær uddannelse - Socialhjælp - Byggeplanlægning - Skolebygninger - Offentlig sikkerhed Vigtige opgaver, der varetages af andre: - Grundlæggende sundhedsservice obligatorisk forsikring - Hospitaler obligatorisk forsikring - Erhvervsfaglig uddannelse arbejdsmarkedets organisationer Tabel 5: Kompetencefordeling for lokale myndigheder ved den dansk-tyske grænse Vurdering følgende punkter skal fremhæves med hensyn til kompetencen til at varetage særlige opgaver inden for det administrative system: - De samme opgaver varetages sjældent på samme niveau i de to administrative systemer - Omfanget af service, der ydes via obligatoriske forsikringsordninger, er forskellig i de to lande, hvor man syd for grænsen i højere grad bruger bidragsbetingede ydelser med et vist forsikringselement. Nord for grænsen er der i højere grad tale om universelle ydelser finansieret af den samlede beskatning. På den danske side varetager de lokale forvaltningsniveauer (kommuner) flere opgaver, end det er tilfældet i Tyskland. Dette kan tolkes i sammenhæng med, at Danmark er en unitær stat, mens Tyskland er en føderation. Sidstnævnte har ikke kun en centralregering /forbundsregering (Bundesregierung), men også en regering for de respektive forbundslande (Bundesländer). Herunder ligger kommuner og kredse (Gemeinden & Kreise). Der er derfor flere niveauer i det administrative system syd for den dansk-tyske grænse. 4.6 Konklusion De store forskelle mellem de administrative enheders geografi i Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein afspejles tydeligt i de opgaver, de enkelte administrative niveauer varetager. Et vigtigt aspekt er omfanget, med hvilket de forskellige niveauer deles om skatteindtægterne. I Danmark får kommuner egne skatteindtægter, mens regionerne får alle indtægter direkte fra staten. I forhold hertil fordeles de samlede skatteindtægter i Tyskland i højere grad i henhold til en fastlagt fordelingsnøgle. I Danmark får centralregeringen en langt mindre del af skatteindtægterne end i Tyskland. 32

Dimmensionering af budget 2015: Side 2: Principper for dimensionering. Side 3: Budget 2015. Side 4: Takster. Side 5: Objektiv finansiering

Dimmensionering af budget 2015: Side 2: Principper for dimensionering. Side 3: Budget 2015. Side 4: Takster. Side 5: Objektiv finansiering 10. september 2014 Dimmensionering af budget 2015: Side 2: Principper for dimensionering Side 3: Budget 2015 Side 4: Takster Side 5: Objektiv finansiering Side 6: Opsummering Side 1 Principper for dimensioneringen

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland Nationalitet af person- og varebiltrafikken 2012/2013 Hovedresultaterne fra tællingerne maj, august, oktober 2012 og marts 2013 Områdeinitiativ Sønderjylland:

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn]

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Navn og hjemsted 1 Fondens navn er [skriv navn på fonden] Fondens hjemsted er [skriv hjemstedskommune for fonden] Fonden er stiftet af Assens, Billund,

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tønder kommunes deltagelse i tværkommunale samarbejder

Tønder kommunes deltagelse i tværkommunale samarbejder Tønder, 12. marts 2014 Notat Tønder kommunes deltagelse i tværkommunale samarbejder Generelle overvejelser om tværkommunalt samarbejde Der er en lang tradition for mellemkommunale samarbejder, hvor der

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 5 Assens Kommune...

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Arbejdskraft fra Tyskland med beskæftigelse i Syddanmark. Et fælles projekt mellem

Arbejdskraft fra Tyskland med beskæftigelse i Syddanmark. Et fælles projekt mellem Arbejdskraft fra Tyskland med beskæftigelse i Syddanmark Grænsependling fra Tyskland til Syddanmark 2008-2012 Torben Dall Schmidt Institut for Grænseregionsforskning Syddansk Universitet Et fælles projekt

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014

Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014 Varde ommune ÅRSRAPPORT 2014 Indhold Team Kontrol...3 Samlet resultat:...4 Specifikation af samlet resultat:...5 Anmeldelser:...6 Oversendelse til politi:...7 Oversendelse til SKAT:...7 Oversendelse til

Læs mere

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd. Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG Torsdag d. 30. maj 2013 Program Hvor langt er vi med den ergoterapeutiske del af CPOP? Midtvejs-status for implementeringen af den ergoterapeutiske del af CPOP

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen

Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Notat April 215 Mange kommuner vælger at droppe gebyret på byggesagsbehandlingen Ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner har valgt at afskaffe gebyret på byggesager. Samtidig går størstedelen

Læs mere

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen. FORORD Den kollektive trafik i Danmark har det skidt. Passagerne fravælger bus og tog til fordel for stigende privatbilisme. Det er en udfordring for os at få vendt denne udvikling. Danske Regioner har

Læs mere

Høring - praksisplan for fysioterapi

Høring - praksisplan for fysioterapi Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Sundhedsområdet Dette udkast sendes nu i høring hos de 22 kommuner, Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Kiropraktorkredsforeningen, Danske Patienter og samtlige

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark DECEMBER 2011 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk 1 Et nyt socialtilsyn Et professionelt og uafhængigt tilsyn Systematisk inddragelse af viden Borgerne i centrum Alle sociale døgntilbud og

Læs mere