FESD Emnesystematik. Standard. FESD-standardisering FESD Emnesystematik. Datamodel Version 1.1. IT- og Telestyrelsen København 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FESD Emnesystematik. Standard. FESD-standardisering FESD Emnesystematik. Datamodel Version 1.1. IT- og Telestyrelsen København 10."

Transkript

1 FESD Emnesystematik Standard IT- og Telestyrelsen København 10. december 2008 FESD-standardisering FESD Emnesystematik. Datamodel Version 1.1

2 Kolofon: FESD-standardisering. Emnesystematik. Datamodel. Version 1.1 Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til offentligheden, skal der angives korrekt kildehenvisning. Forslag til FESD-standarder udarbejdes af IT- og Telestyrelsen, Kontoret for standardiserings- og arkitekturpolitik, FESD-standardiseringsgruppen i samarbejde med de tre FESD leverandører Software Innovation A/S, Traen Informationssystemer A/S og CSC Danmark A/S. Kontaktperson i FESD-standardisering: Projektleder Rita Lützhøft, Mail-adresse Telefon (direkte) Traen Informationssystemer A/S Vesterbrogade 95 A 1620 København K Telefon: Web-adresse: CSC Danmark A/S Retortvej København V Telefon: Web-adresse: Software Innovation A/S Nærum Hovedgade Nærum Telefon: Web-adresse: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling IT- og Telestyrelsen Kontoret for standardiserings- og arkitekturpolitik Holsteinsgade 63 DK-2100 København Ø Telefon: Fax / 46

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Teknisk forord...6 Del A - Business case for Emnesystematik Indledning Formål Afgrænsning FESD Kontrakten Krav fra Statens Arkiver Krav fra Kommunernes Landsforening Øvrig afgrænsning Reference til andre standarder NOARK Organisatorisk tilknytning Rettigheder i emneplan Anvendelse Målgruppe...11 Del B Beskrivelse af forretningsarkitektur Indledning Emner Emneidentifikation (kvalificeretemneid) Emners indbyrdes relation bredereemne og snaevrereemne-relationerne relateretemne-relationen (valgfri) erstattetaf- og erstatter-relationer (valgfri) Emneorden Emneplan Emnesystematikregler Kombinationsregel Emnevalgregel Kassationsregel Emneindgang Entydige identifikatorer for Emne, Emneplan og Emnesystematik Identifikation af emne Emneidentifikator ved udvidelse af fælles emnesystematikker Identifikation af emnesystematikken Identifikation af emneplan...22 DEL C. Beskrivelse af datamodel for Emnesystematik Emnesystematik overblik Emnesystematik, -planer og emner Emne EmneRelation Emneplan Emnesystematik RetskildeHenvisning EmnesystematikRegler EmnevalgRegel RulesOfTermChoice KombinationsRegel RulesOfCombination KassationsRegel RulesOfDisposal Emneindgang EmneReference TermReference" Stikord Index / 46

4 4.5 Objektregistrering RegistreringsNoegle ObjectRegistrationID ESDH-Objekt ESDH-Object Anvendte typer i FESD-modellerne / 46

5 1 Forord Den offentlige sektors IT-systemer på statsligt, kommunalt og regionalt niveau skal kunne spille sikkert og effektivt sammen. Derfor arbejdes der målrettet på at få gennemført fælles standarder for elektronisk sagsog dokumenthåndtering - den såkaldte FESD-standard. Målet med standardiseringsarbejdet er at fremme digital forvaltning i den offentlige sektor, og midlet er at sikre, at de forskellige elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH) får en fælles kernefunktionalitet, og at det samtidig sikres, at denne kerne videreudvikles ensartet. En fælles kernefunktionalitet skal sikre: at der kan foretages sagsbehandling på tværs af flere organisationer at myndigheder, der arbejder med åbne sager, kan lægges sammen at der kan flyttes opgaver mellem forskellige myndigheder I forlængelse af FESD-projektkonkurrencen, som havde sin afslutning primo 2004, og hvor der blev fundet tre FESD-leverandører, blev det i forbindelse med kontraktforhandlingerne besluttet at starte en standardiseringsproces den såkaldte FESD-standardisering. For at sikre interoperabiliteten, både mellem ESDH-systemer og til andre systemer, men også så tredjepart kan udvikle moduler til systemet, blev det anset for afgørende, at der udvikles en fælles offentlig datamodel samt andre standarder på ESDH-området. Koordinering af FESD-standardiseringen er efterfølgende lagt i IT- og Telestyrelsen (ITST). Den konkrete udarbejdelse af forslag/udkast til standarder foregår i et samarbejde mellem de tre FESD-leverandører og en FESD-standardiseringsgruppe i ITST. Arbejdet med forslag/udkast til standarder tager udgangspunkt i Noark 4 s datamodel og databeskrivelser samt leverandørernes løsninger. Standarderne kan afvige fra Noark 4 på de områder, hvor det er nødvendigt for at understøtte dansk forvaltningspraksis, eller hvor parterne i FESD-standardiseringen kan opnå enighed om en afvigelse. Udkast/forslag sendes herefter i offentlig høring i ca. 1 måned. FESD-standardiseringsgruppen tilretter og færdiggør på baggrund af høringen de endelige Forslag til standarder. Standardforslagene forelægges herefter OIO-komiteen til godkendelse. Efter den samlede godkendelse bliver standarderne således offentliggjort og indgår i IT- og Telestyrelsens OIO-Katalog (digitaliser.dk), som indeholder en oversigt over godkendte og anbefalede standarder til digital forvaltning i det offentlige. I standarden kan forekomme brug af særligt ordvalg. Følgende termer anvendes konsekvent i den følgende betydning: skal / obligatorisk : betyder, at den nævnte metode/element/mulighed/etc. skal benyttes eller skal forefindes dvs. må ikke udelades. må ikke : betyder, at den nævnte metode/element/mulighed/etc. ikke må forefindes eller må ikke benyttes. bør / anbefalet : betyder, at det i høj grad anbefales, at den nævnte metode/element/ mulighed/etc. benyttes eller forefindes. Der skal være tungtvejende grunde til at udelade. kan / optionel : betyder, at den nævnte metode/element/mulighed/etc. er en valgmulighed og derfor valgfri at medtage. Denne udgave af standarden er såkaldt konsolideret i forhold til version 1.0. På grund af den måde FESDstandardiseringsarbejdet er tilrettelagt på forskellige afleveringer på forskellige tidspunkter siden 2004 udkommer FESD-datamodellen som deldatamodeller. Det har betydet, at enkelte detaljer i det forventede slutresultat altså den samlede FESD-datamodel kan være overset. Det har endvidere været nødvendigt at konsekvenstilføje noget, der tidligere er sprunget over fx på grund af manglende standardisering på det tidspunkt, den aktuelle standard blev udarbejdet. Endvidere har NDR (Name and Design Rules) reglerne givet anledning til en del ændringer i sprogbrug (semantik) vedrørende attributter af hensyn til efterfølgende generering af XML Den samlede FESD-datamodel (i form af deldatamodellerne) til og med 2008 er derfor gennemgået og genvurderet i forbindelse med denne standard. Denne genvurdering har ikke medført forretningsmæssige radikale ændringer i deldatamodellen, men har dog givet anledning til en del justeringer, typisk af præsentationsmæssig (semantik) karakter, især pga. NDR-reglerne. 5/ 46

6 Den væsentligste ændring i forhold til første udgave af standarden er, at FESD-standardiseringsgruppen nu har valgt konsekvent at præsentere datamodeller med UML-notation i alle standarder, herunder ens markering af primitive datatyper samt en del fornyet semantik. Indholdet af denne standard er dog i det væsentligste det samme som i den forrige udgave af standarden. Den samlede FESD datamodel udgøres af FESD standarderne Sager og dokumenter, Brugeradministration, Udvalgsbehandling, Arkivstruktur, Emnesystematik, Navn- og adressemodel. 1.1 Teknisk forord Grundlaget for FESD-datamodellen er blevet udarbejdet på en periode på mere end fire år, hvor der er udarbejdet standarder for de forskellige delområder. Arbejdsmetoder, terminologi og anvendelse af datatyper har ændret sig i denne periode FESD-standardiseringsgruppen har f.eks. indført en konsekvent brug af UML-notation i de senere standarder. Konsolideringen af datamodellen har derfor forudsat, at der blev defineret en fælles modelleringsmetode og et sæt af primitive datatyper, der var kompatibelt med alle del-datamodellerne. De primitive datatyper, som modellen er opbygget af, fremgår af kapitel 5. 6/ 46

7 Del A - Business case for Emnesystematik 2.1 Indledning Standardisering af datamodel for Emnesystematik er en del af den samlede standardisering af FESDdatamodellen, som udvikles med henblik på at sikre interoperabiliteten mellem myndigheder samt skabe grundlag for udvikling og standardisering af moduler. I FESD-sammenhænge er betegnelsen Klassering benyttet for emnesystematik. Klassering er det norske udtryk for den emnemæssige indplacering af sager og dokumenter i journalplan, facetplan, emneplan eller andre relaterede ord. I forbindelse med standardiseringen af FESD-datamodellen er det vedtaget at benytte betegnelsen Emnesystematik. 2.2 Formål Det overordnede formål med standardisering af FESD-datamodellen er at sikre interoperabilitet mellem myndighederne i den offentlige sektor. FESD-datamodellen er en logisk model, der primært skal danne grundlag for udveksling af ESDH-data mellem to ESDH-systemer, sekundært at tjene som referencemodel i forbindelse med udarbejdelse af modulstandarder, udvikling af integrationsgrænseflader etc. For standardiseringen af Emnesystematik specifikt er der opsat følgende mål: Beskrive en ensartet og rummelig struktur for Emnesystematik, der kan rumme de danske offentlige anvendelser af denne del af registreringssystematikken og dermed tilføjelse af området emnesystematik til den samlede FESD-datamodel for at sikre dette i forhold til udveksling af data mellem to ESDH-systemer. Specifikt at sikre at KL-Emneplan, Danske Regioners journalplan, Statens klassiske hierarkiske journalplan, en centralt styret emneordsliste samt en flerdimensional journalnøgle kan rummes i datamodellen. At understøtte registreringen af sager og dokumenter med henblik på genfindingssystematik det betyder, at man skal kunne hjælpe med at registrere på den bedst mulige måde, men det er lige så vigtigt, at registreringen understøtter den bedst mulige søgning på sagerne og dokumenterne efterfølgende. Arkivering der skal kunne afleveres en beskrivelse af emnesystematikken (et forslag kan være at indbygge det i datamodellen). Der henvises i øvrigt til formålsbeskrivelsen for standardisering af den samlede FESD-datamodel. 2.3 Afgrænsning Som for den øvrige standardisering af FESD-datamodellen gælder det, at standardiseringen skal tilvejebringe udvekslingsmulighed og referencemodel og gennem dette sikre interoperabilitet og øget digitalisering af den offentlige forvaltning FESD Kontrakten Kontrakten med FESD-leverandørerne specificerer i Bilag 2, afsnit 5.2 de rammer under hvilken, den foreslåede datamodel skal kunne arbejde: I den offentlige forvaltning i Danmark er det en stadfæstet tradition at arbejde med og at registrere sager og dokumenter i forhold til en i organisationen centralt styret registreringssystematik. En sådan forefindes i den offentlige forvaltning mange hundrede år tilbage i Danmark og er en grundfæstet og indarbejdet, traditionel arbejdsform. Det er gældende for samtlige forvaltningsgrene i Danmark, at denne registreringssystematik anvendes. Den type registreringssystematik, der oftest er anvendt siden begyndelsen af 1960 erne, kaldes under ét for den emneopdelte journal, hvori 7/ 46

8 registreres alle typer af sager, herunder såvel person som emnesager. Den inddeler organisationens ressortområde i et antal hovedemner, som kan underopdeles i et vilkårligt antal niveauer afhængig af kravet for en fintmasket registrering. Journaliseringen af samtlige typer af sager og dokumenter i den emneopdelte journal er ikke kun kendetegnet ved brugen af en emnebaseret tilgang, men typisk også af en i organisationen centralt placeret oprettelses og vedligeholdelsesfunktion, traditionelt kaldet for journalen. Der anvendes for nuværende fem typer af registreringssystematikker i den offentlige forvaltning. Fra et præsentationsmæssigt synspunkt er de ret forskellige, og udtrykker hver især forskellige intentioner. Nogle af dem vægter det dokumentationsmæssige krav, andre det mere brugerrettede krav, hvor vægten er lagt på en så nem og så lille en registreringsopgave som muligt for sagsbehandlerne. Alle skal de dog leve op til de lovgivningsmæssige dokumentationskrav. De fleste journalplaner indeholder kombinationer af fremtrædelsesform og systematik, da de er skabt ud fra praksis/anvendelse. De fem hovedtyper præsenteres mere udførligt nedenfor: a) Traditionel hierarkisk journalplan, opdelt i en række hovedemner. Anvendes typisk indenfor centraladministrationen. b) KL s journalplan. Anvendes i langt størstedelen af landets kommuner. c) Danske Regioners journalplan (Danske Regioners standard journalplan). Emneopdelt journalplan. Anvendes af samtlige amter i Danmark d) Den centralt styrede emneordliste e) Den flerdimensionale journalnøgle. Både KL journalplan, Danske Regioners journalplan og den flerdimensionale journalnøgle er at betragte som facetplaner (flere/mange facetter peger på sagen). Forskellen handler om den primære orientering mod hhv. dokumentation eller præsentation. Traditionel hierarkisk journalplan En emnemæssig tilgang inddelt efter organisationens ressortområde. Er typisk opdelt i en række emner med en underliggende hierarkisk struktur, der kan være så dyb i niveauerne som ønskeligt. Der registreres kun på det nederste niveau. KL journalplan En retskildetilgang udtrykt ved emne/paragraf suppleret med en kontrolleret emneordliste (stikordene). Ved en hierarkisk nummeropbygning kan den også anvendes til en manuel arkivopbygning. Den indeholder følgende facetter: Lov, Emne, Funktion/Handling, Virksomhed, Ressource, Bevaring/Kassation. Planen bygger på ½ årlig central/koordineret udvikling til abonnenter. Danske Regioners standard journalplan Er karakteriseret ved en arkivtilgang udtrykt ved en konsekvent organisatorisk opdeling suppleret med undernumre, der i et vist omfang viser opgave/emne, men gør det sammenblandet med instans. Desuden er der lavet enkelte undernumre, der dækker de vigtigste funktions/handlingsfacetter (6 8 stk.). Planen bygger på en ad hoc redigering af brugerkredsen (arkivarerne i de 13 amter). Den centralt styrede emneordliste Indførelsen af emneordlisten har baggrund i et ønske om mere fleksible muligheder for emnemæssig klassificering af sager, der angår flere forskellige emneområder. Der foreligger endnu ikke store erfaringer med forskellige måder at udforme emneordlisten på. De fleste relevante 8/ 46

9 organisationer vil dog formentlig have et ønske om mulighed for at sætte emneordlisten op til at kunne præsenteres hierarkisk af hensyn til overskueligheden. Sagsnummereringen er uafhængig af sagens emne. En sag kan ikke blot klassificeres under ét bestemt emne i listen, men kan blive klassificeret under flere forskellige emner. Emneordslisten giver mulighed for valg af et ubegrænset antal emneord fra samme liste, ligesom sagsnummereringen er adskilt fra emnet. Der vil tillige være krav for mulighed for ved opsætningen af listen at kunne spærre for valg af visse emneord til registrering, f.eks. emneord på bestemte niveauer i en hierarkisk liste eller emneord, der som følge af lovændringer ikke længere er relevante ved registrering af nye sager og dokumenter, men kun ved søgning i tidligere sager og dokumenter. Den flerdimensionale journalnøgle En multi indgang med en række facetter knyttet primært til sagsprocessen. Planen bygger på produktion/vedligeholdelse af picklister i den enkelte organisation. Journalnummeret består således af en række sideordnede journalnøgler med hver sin pickliste. Anvendes den flerdimensionale journalnøgle, kan der være afhængigheder mellem emnerne i de forskellige lister. Forskelle på systematikkerne Registreringssystematikken kan således dels opfattes som en hierarkisk træstruktur, hvor brugeren vælger et journalnummer, dels som en flerdimensional journalnøgle eller som en decideret emneordliste, hvor en række af felter udfyldes og tilsammen danner den systematiske registrering af sagen eller dokumentet. I alle tilfælde er det vigtigt, at der vælges fra en fast liste af journalnumre eller anden fast liste, der styres enten fra en fælles, central organisation (som KL) eller fra en central placering i den enkelte organisation. Forskellen er anskueliggjort ved følgende tegninger. Den første viser et eksempel på, hvorledes den traditionelle journalplan kan være struktureret, den anden hvorledes den flerdimensionale journalnøgle eksempelvis kan tænkes implementeret: Administration Miljø Grundvand Indvinding.. Objekt Aktivitet Årsag Mål Grundvand Godkendelse Forurening Indvinding 9/ 46

10 Organisationerne skal selv kunne vælge hvilken af systematikkerne, der skal anvendes eller, hvis systemet tillader det, en kombination, så nogle metadata vælges fra en træstruktur, mens andre vælges fra opslagslister Krav fra Statens Arkiver I afdækningen af krav og behov i forhold til anvendelse af emnesystematik er repræsentanter fra Statens Arkiver blevet konsulteret. Statens Arkivers krav til en emnesystematik er relativt begrænsede. Der skal forefindes en emnesystematik, som kan beskrives, og hvormed sager er emnemæssigt indplacerede. Endvidere skal det være muligt at se eventuelle ændringer af henholdsvis oprettelse af et nyt emne og nedlæggelse af et emne i en given emnesystematik indenfor en godkendt journalperiode. Statens Arkiver fremførte ikke yderligere krav til emnesystematik Krav fra Kommunernes Landsforening KL udgiver og vedligeholder KL Emnesystematik (KL Journalplan). Denne benyttes i størstedelen af landets kommuner, og der er i standardiseringsarbejdet lagt vægt på, at denne kan rummes i datamodellen Øvrig afgrænsning Da der ikke foreligger nogen anden beskrivelse af kravene til klassering end de i FESD-rammekontrakten Bilag 2 nævnte krav under kapitel 5.2, og da de eksempler, som vi har undersøgt af brugen og ønsker til brugen af registreringssystematikken hos involverede parter, ikke ligger udover FESD-kontraktens krav, har det dannet grundlag for standardiseringen. Som det er gældende for FESD-datamodellen som helhed, er udveksling og referenceramme det primære formål med standarden, men det er vores håb, at eksempelvis emnesystematikleverandører og andre, som arbejder med emnesystematik i offentlig forvaltning, vil benytte modellen aktivt. I fortsættelse af denne standardisering vil der blive foretaget nødvendige konsekvensrettelser i de øvrige FESD-standarder, som berører emnesystematik. 2.4 Reference til andre standarder FESD-standardiseringsgruppen har ønsket at inddrage eksisterende standarder på området i det omfang, det har været muligt. To standarder for tesauridannelse, der ofte henvises til, er ISO-standarderne ISO og ISO Disse to standarder giver henholdsvis retningslinier for opbygning og udvikling af ensprogede tesauri og for opbygning og udvikling af flersprogede tesauri. Da disse ISO-standarder ikke er frit tilgængelige, har FESD-standardiseringsgruppen valgt ikke at inddrage dem som grundlag for standardarbejdet. EU-tesaurien EUROVOC er baseret på de førnævnte ISO-standarder og har derfor været brugt som reference under standardiseringsprocessen. Tesauriens danske udgave findes på: Den internationale standard SKOS (Simple Knowledge Organisation System) baserer sig også på ISOstandarderne. SKOS er et W3 Semantic Web Activity projekt, der sigter mod at definere en universelt anvendelig emnesystematikopmærkning. FESD-standardiseringsgruppen har vurderet, at SKOS i nær fremtid kan få en væsentlig betydning for projekter relateret til digital forvaltning, eksempelvis portalprojekter. Gruppen har derfor i videst muligt omfang sikret, at nærværende FESD-standard ikke konflikter med SKOS. Mere information om SKOS kan findes på 10/ 46

11 2.5 NOARK4 Standardiseringen af FESD-datamodellen skal, jf. FESD-kontrakten, tage udgangspunkt i datamodellen for NOARK4, med mindre der er argumenter for afvigelse i den danske forvaltningspraksis, eller leverandørerne i fællesskab kan opnå enighed om afvigelser. NOARK4 beskriver en datamodel for Emnesystematik, som er tæt knyttet til arkivadministrationen, og som på flere måder bærer præg af at være skabt med henblik på administration af arkiver generelt med stor vægt på fysiske arkiver. Der var på et tidligt tidspunkt enighed om at basere FESD-datamodellen for Emnesystematik på en enklere model, og det blev således valgt ikke at tage udgangspunkt i NOARK4 modellen. Det er vores vurdering, at en emnesystematik, der er udviklet med udgangspunkt i NOARK4 datamodellen, vil kunne udtrykkes i modellen i nærværende standard. Der er dog et par områder, hvor vi har fravalgt elementer, der er en del af NOARK4: Organisatorisk tilknytning Vi har valgt at lade emnesystematikken være organisationsuafhængig. Ved opdeling af emnerne i emneplaner og oprettelse af kombinationsregler kan man understøtte en afgrænsning, som er emnebaseret. Organisationsaspektet er i øvrigt adresseret i datamodellen for Arkivstruktur Rettigheder i emneplan Vi har valgt ikke at implementere nogen form for rettighedsstyring i emnesystematikken, da vi opfatter rettighedsaspektet som hørende til anvendelse af de ESDH-objekter der får tilknyttet et emne. Emnesystematikken danner grundlag for registrering af ESDH-objekter, ikke deres efterfølgende anvendelse Anvendelse NOARK4 indeholder en mulighed for angivelse af den sammenhæng, hvori emnet skal anvendes dvs. om det f.eks. kan benyttes i tilknytning til sager og/eller journalposter. Nærværende standard tager ikke stilling til hvilke ESDH-objekter, emnerne anvendes sammen med. Dette er reguleret af standardiseringen af andre dele af den samlede FESD-datamodel. 2.6 Målgruppe Målgruppen for denne standardisering er alle, der arbejder med udveksling af data mellem ESDH-systemer, udvikling og omlægning af emnesystematikker mv. 11/ 46

12 Del B Beskrivelse af forretningsarkitektur 3.1 Indledning Udgangspunktet for standardiseringen har været, at der i et givent ESDH-system arbejdes med en eller flere emneplaner. Eksempelvis for KLE er der en emneplan for opgaver og et antal for handlingsfacetter. Emneplaner samles i en emnesystematik skabt af en emnesystematikforfatter 1 enten internt i den pågældende myndighed eller eksternt, eksempelvis fra KL. Emnesystematikken Emneplan A Emneplan B Emneplan C Regler Figur 1 En emnesystematik består ud over en eller flere emneplaner også af tilknyttede regler, der beskriver valgog kombinationsmuligheder, bevarings- og kassationsregler og stikord til emner. Modellen er enkel og fleksibel og menes at kunne rumme alle kendte emnesystematikker, der benyttes i offentlig forvaltning. 3.2 Emner Emnesystematikkens grundelement er emnet. En systematik kan indeholde få eller mange emner, emnerne kan være samlet i en enkelt emneplan eller opdelt på et større antal, men uanset opbygning gælder de samme principper: Emner er unikke indenfor emnesystematikken. Betydningen af et emne må ikke ændres i emnesystematikkens levetid. Emnets primære funktion er at være det, et ESDH-objekt kan klassificeres som. 1 Systematikforfatteren er den der har sammensat de emneplaner der anvendes i emnesystematikken og/eller har defineret de regler for valg og kombination af emner. I eksemplet med den fiktive organisation Myndigheden, har organisationen defineret sine emneplaner fra grunden og er derfor systematikforfatter. For at danne en anvendelig URI som identifikation, anvendes http-adressen for organisationens officielle hjemmeside : 12/ 46

13 Hesteopdræt Peberkagebagning Tvangsfjernelse Folkepension Togdrift Figur 2 Et emne har en række egenskaber, der udspringer af de krav, der stilles til emner: Emnet skal kunne identificeres entydigt indenfor emnesystematikken, Sagsbehandleren skal kunne forstå emnets betydning, Emnet skal kunne ses i sammenhæng med andre emner med henblik på vurdering af alternative valg. Figur Emneidentifikation (kvalificeretemneid) Dette er en generelt entydig identifikator for emnet, konstrueret som en URI. Denne ID skal gøre det muligt for eksterne parter og systemer entydigt at genkende og identificere klassificering foretaget med emnesystematikken. Et par eksempler: For uddybende beskrivelse af konstruktionen af entydige identifikatorer for emner henvises til afsnit Emners indbyrdes relation I langt de fleste emnesystematikker, der anvendes i dag, indgår emner i en hierarkisk emneplan. Til at beskrive to emners indbyrdes relation hierarkisk eller anden relation benyttes associationsklassen EmneRelation sammen med enumerationsklassen Relationstype. 13/ 46

14 Relationstype: SnaevrereEmne EMNEPLAN Relationstype: BredereEmne Figur 4 EmneRelation er en simpel associationsklasse, der forbinder et emne, kildeemnet, med et andet emne, målemnet, og ved værdien af relationstype angives sammenhængen mellem de to emner. Standarden understøtter relationerne bredereemne og snaevrereemne som obligatoriske relationstyper, mens de resterende relationstyper er såkaldte extensions til standarden. Dvs. at man i forhold til udveksling ikke kan påregne, at de øvrige relationstyper er understøttet, men man kan benytte standarden som grundlag for myndighedsspecifikke udvidelser af udvekslingen bredereemne og snaevrereemne-relationerne De to standardtyper er dem, der altid indgår i alle hierarkiske emneplaner: En relation der peger på, at målemnet dækker et bredere emne end kildeemnet, Og en relation der angiver, at målemnet dækker et snævrere emne end kildeemnet. To emner, hierarkisk relateret. Figur 5 Disse to relationer er hinandens indbyrdes inverse funktion. Eller med andre ord; hvis A har B som bredere emne, så følger det, at B har A som snævrere emne relateretemne-relationen (valgfri) Et relateret emne A er et emne, der har en for emnesystematikkens område relevant sammenhæng med et emne B, men en sammenhæng der i emnesystematikken ikke kan beskrives logisk ved brug af snævrere emne eller bredere emne. Har emnet A relationen relateret emne til B, gælder det samtidigt, at B har relationen relateret emne til A. Relationen relateret emne er med andre ord refleksiv. relateret emne Figur 6 Eksempler på relateret emne -relation: Landbrug relateret emne traktor Landbrug relateret emne fødevare 14/ 46

15 I velstrukturerede emnesystematikker, eksempelvis EUs flersproglige tesaurus Eurovoc, angives relaterede emner tydeligt: Socialpolitik Socialforsorg RT socialforsorg (RT = relateret term) RT socialpolitik Relateret emne indgår i mange emnesystematikker i form af tilhørende vejledningsmateriale, men sjældent som en reel opmærket del af systematikken. Eksempelvis ses i den vejledende servicetekst til KL Emnesystematikken, at der under Kollektiv trafik (trafikselskaber) står: Vedrørende kommunal drevet bustrafik, se gruppe Emnerne og er relaterede emner, selvom dette ikke er udtrykt i en klar struktur i selve KL Emnesystematikken erstattetaf- og erstatter-relationer (valgfri) I systematikker, hvor de enkelte emneplaner ændres i løbet af systematikkens levetid, er det almindeligt både at lade et emne opdele i flere nye emner og at sammenlægge flere emner til et emne. KLs emnesystematik, KLE, er en systematik, der ofte anvender denne form for ændring. Et eksempel: I emneplansversionen findes emnet Byggetilladelse. Efter i en periode at have høstet praktisk erfaring med brug af emnet, viser erfaringen, at der er behov for en yderligere opdeling af emnet i flere emner, så en større præcision kan opnås. Derfor nedlægges i emneplansversionen , og syv nyoprettede emner opstår: KLE emnesystematik KLE emnesystematik Figur 7 I den medfølgende forklarende tekst angives der for to af de syv nye emner, at de erstatter det nu nedlagte emne Byggetilladelse. De to emner er BR Byggetilladelse og BR-S Byggetilladelse. I praksis giver det en emnesystematik som nedenstående (i udsnit): 15/ 46

16 Figur 8 Brugere af emnesystematikken kan nu ikke længere ved en registrering af ESDH-objekter benytte , mens tidligere registrerede objekter stadig skal kunne fremfindes via emnet. I teorien kunne man som følge af nedlæggelsen flytte allerede registrerede sager til de nye emner eller med andre ord omjournalisere. Omjournalisering anvendes dog normalt i forbindelse med forkert placering af sager eller dokumenter, hvilket ikke er tilfældet i forbindelse med revidering af emnesystematik. Desuden er det normal praksis i staten, at man i forbindelse med en ændring af registreringssystematikken gennemfører et periodeskift og benytter den ændrede emnesystematik i den nye periode. Ved at benytte relationstyper erstattetaf og dens inverse relation erstatter, gives der mulighed for to ting: Forfatteren af emnesystematikken får en entydig og standardiseret måde, hvorpå det kan angives hvilke emner, der eventuelt erstatter et nu nedlagt emne og/eller hvilke emner, et nyoprettet emne erstatter. ESDH-systemet kan automatisk medtage de erstattede emner i forbindelse med søgning og præsentation, og det er således ikke op til brugeren at huske, at der er foretaget en omlægning af emner. I praksis giver det en emnesystematik som nedenstående (i udsnit): Figur 9: Emnesystematikken med brug af erstatter og erstattetaf. 16/ 46

17 3.3.4 Emneorden Relationen mellem emnerne som beskrevet i afsnittet ovenfor giver strukturen i en emneplan f.eks. en traditionel hierarkisk struktur, men rækkefølgen af emnerne indenfor en gruppe er angivet af angivelsen NÆSTE/FORRIGE på emnet. Et givent emne peger således på det emne, der er umiddelbart før henholdsvis efter i en visningsmæssig sammenhæng. En plan baseret på decimalklassesystem eller tilsvarende vil i emnet bære rækkefølgen, men anvendes emneord, f.eks. i forbindelse med facetplaner, vil rækkefølgen ikke umiddelbart være til at aflæse. 3.4 Emneplan Emner er som tidligere nævnt organiseret i en eller flere emneplaner med indbyrdes relationer. Almindeligvis vil en typisk hierarkisk journalplan kunne rummes i én emneplan, men der kan være situationer, hvor man ønsker at opdele den samlede mængde af emner indenfor en emnesystematik i flere emneplaner. Eksempelvis ville man typisk opdele KLs Emnesystematik i to eller flere emneplaner én emneplan indeholdende emner/opgaver og en eller flere emneplaner indeholdende handlingsfacetter. Flere emneplaner vil også skulle anvendes i forbindelse med facetplaner. Eksempelvis kunne en facetplan indeholdende to facetter EMNE/OPGAVE samt JURIDISK ASPEKT udtrykt i to selvstændige emneplaner: EMNE/OPGAVE Administrativ infrastruktur Aktivitetsstyring Børn, unge og voksne med særlige behov Ejendomsadministration Elever og studerende Evaluering Finanslov Forsikring og erstatningsordninger Forsøg og udvikling Godtgørelses og støtteordninger Indkøb Informationsformidling Institutionsinterne forhold Integration Internationalt arbejde It Lærerkvalifikationer Merit Personale Prøver og eksamen Puljeadministration JURIDISK ASPEKT Aktindsigt Aktstykker Ankenævn Bekendtgørelser Betænkninger Dommererklæringer EU ret Forvaltningsret Hjemmel Høring Klager Kontrakter Ligestillingsvurdering Lovforslag Lovprogram Ophavsret Pantebreve Regeludstedelse Vedtægter Ændringsforslag 17/ 46

18 Figur 10 Regnskab Statistik Tilskud Tilsyn 3.5 Emnesystematikregler I forbindelse med anvendelse af Emnesystematik ved registrering i ESDH-systemer er der ofte knyttet regler eller information indenfor en emnesystematik, som benyttes for at sikre en enkel og præcis registrering. Disse er i datamodellen samlet under Emnesystematikregler Kombinationsregel En emnesystematik, som indeholder mere end én emneplan, vil have behov for at beskrive de indbyrdes relationer mellem planerne i forhold til anvendelsen. Disse udtrykkes i kombinationsregler. Kombinationsreglen giver mulighed for, ved valg af et emne i en given emneplan, at udpege næste valg i form af enten alle emner i en anden emneplan eller et specifikt emne i en anden emneplan. PLAN A PLAN B PLAN C Figur 11 Et tænkt eksempel: En myndighed benytter to facetter ved emnemæssig indplacering af sager. Den første facet indeholder emnerne i Emneplan A: A EMNEPLAN A 1 Fagligt 2 Organisation 3 Administration 4 Tilsyn 5 Institutioner 6 Personale 18/ 46

19 Ved valg af emnet Fagligt som første facet præsenteres brugeren for emnerne i Emneplan B: B EMNEPLAN B 1 Lønforhold 2 Arbejdsmarkedet 3 Sort arbejde 4 Digital forvaltning Kombinationsregelen skaber således en relation mellem Plan A/ID 1 og Plan B. Tilsvarende vil et valg af Institutioner som første facet give en liste over samtlige institutioner, pågældende myndighed havde ansvaret for (ikke vist). Ovenstående eksempler beskriver kombinationen EMNE -> PLAN, men kombinationsregelen giver også mulighed for at beskrive kombinationen EMNE -> EMNE. Dvs. såfremt man er i stand til at bestemme værdien af 2. facet på baggrund af valg af den første, kan det udtrykkes i en kombinationsregel. Yderligere vil kombinationsreglen PLAN -> PLAN også være typisk i en emnesystematik. Denne regel vil udtrykke NÆSTE VALG på emneplanniveau. Dvs. at hvis man vælger et emne fra en given plan som facet nummer 1, så kan/skal man vælge fra den i kombinationsreglen angivne emneplan som facet nummer 2. Et andet eksempel, i forbindelse med anvendelse af KL-Journalplan, kunne være: Hvis man forestiller sig et KL Emne, som har en eller flere mulige handlingsfacetter, kan kombinationsreglen benyttes til at udtrykke dette. Eksakte kombinationer: Hvis vi antager, at KL emnet Civilt beredskab i almindelighed har én og kun én mulig handlingsfacet: P15 Kommunale planer og planforslag omfattende hele kommunen. På den baggrund kan der således defineres en kombinationsregel mellem emnerne og P15. Hvis der f.eks. var flere mulige handlingsfacetter for , ville man definere et antal kombinationsregler svarende til de mulige kombinationer. Kombination mellem emne og plan: Hvis et KL emne derimod kunne knyttes mod alle handlingsfacetter i en given gruppe (f.eks. S Overordnet Økonomi), kunne man etablere en emneplan for hver af handlingsfacetgrupperne og oprette en kombinationsregel mellem et emne og den emneplan, der indeholder de mulige handlingsfacetter Emnevalgregel Emnevalgregelen benyttes til at udtrykke minimum/maksimum antal valg af emner indenfor emneplaner. Man kan f.eks. forestille sig, at man har en emneplan indeholdende JURIDISKE ASPEKTER og en beslutning om, at der altid skal vælges ét emne fra denne plan. Emnevalgsregelen vil således udtrykke et minimumsantal = 1 og et maksimumantal = 1. Brugeren vil dermed skulle vælge ét og kun ét emne fra denne emneplan. I et andet tilfælde, hvor der anvendes en emneordsliste, kunne man forestille sig, at der skulle vælges minimum ét emne og maksimalt måtte vælges 4 emner. Dette ville ligeledes skulle udtrykkes i en emnevalgregel. 19/ 46

20 3.5.3 Kassationsregel For offentlige myndigheders arkiver gælder bevarings- og kassationsbestemmelser udstedt af Statens Arkiver. Der er forskel på bestemmelserne afhængig af myndigheden, hvilken type sager/dokumenter, der arkiveres, samt hvilke del af den offentlige forvaltning der er tale om (Stat, Amt, Kommune). For ESDH-systemer gælder det generelt, at alle sager og dokumenter bevares, samt at der er enkelte typer sager/dokumenter, som kan kasseres (regnskabsbilag, etc.). De sager/dokumenter, der kan kasseres, kan oftest identificeres gennem det emne, de er indplaceret under i emnesystematikken. Kassationsbestemmelser knyttes til sagen og/eller dokumenter, og kassationsregelen er således en understøttelse af sags- og dokumentregistreringen en oplysning til brugeren som kan tage aktivt stilling til konkret kassationsregel for en given sag/et givent dokument. 3.6 Emneindgang Flere emnesystematikker opererer med alternative indgange til emneplanen, som benyttes både i forbindelse med registrering og fremfinding. Den gængse betegnelse for dette er stikord eller kontrollerede stikord. Modellen tager højde for, at der kan defineres et antal stikord som alternativ indgang til emnerne i emneplanerne. Alternative indgange kan også benyttes til præsentation/visning af emneplanen og dermed sager/dokumenter i en anden kontekst end den internt ESDH-rettede. Eksempelvis kunne man forestille sig, at et ekstranet med opslag i ESDH-systemet benyttede en anden emnemæssig tilgang til emneplanen, end den der benyttes af ESDH-systemets brugere. 3.7 Entydige identifikatorer for Emne, Emneplan og Emnesystematik Et væsentligt krav til emnesystematikker, der anvendes indenfor den digitale forvaltning, er kravet til entydig og præcis bestemmelse af et emne. Dette har altid været et vigtigt krav, men kravet skærpes, når sager og dokumenter skal kunne udveksles mellem organisationer organisationer der ikke nødvendigvis anvender samme emnesystematik. I forhold til publicering af emneplaner og emnesystematikker er der tilsvarende behov for entydigt at kunne henvise til disse. Lad os som eksempel tage en fiktiv organisation kaldet Myndigheden, der anvender emnesystematikken MinSystematik. MinSystematik indeholder en emneplan, Emneplan_A, hvori bl.a. emnet C eksisterer. MinSystematik KvalificeretEmnesystematikID Emneplan_A KvalificeretEmneplanID A KvalificeretEmneID C D B E F 20/ 46

21 Figur 12 Som det kan ses af ovenstående, er http-schema et anvendt som URI. Det er ikke et direkte krav, at alle emnesystematikker anvender http-schema et, men det anbefales at benytte schema et af følgende grunde: http-schemaet giver en strukturel opbygning, der fuldt ud dækker de behov, standardiseringsprojektet har. http-schemaet kan som i dette forslag anvendes som URN. Der er altså ikke et krav til, at URI en skal pege på en faktisk eksisterende lokation. http-schemaets almindelige anvendelse som URL giver mulighed for på sigt maskinelt at hente information om emnesystematikken via web et Identifikation af emne Strukturen i og anvendelsen af denne standard stiller som krav, at det enkelte emne er unikt indenfor emnesystematikken, og derfor også at hvert emnes identifikator er entydig Emneidentifikatoren skal som hovedregel ved udveksling udtrykkes som en fuldt kvalificeret identifikator. Dette gøres ved at sammensætte systematikforfatteren og systematikbetegnelsen for den emnesystematik, emnet tilhører, med standard URI-fragmentmarkøren # (nummertegn) og med emnets unikke ident. Dette illustreres i nedenstående. Figur 13 Første led identificerer emnesystematikforfatter, andet led er betegnelsen for emnesystematikken, og endelig er tredje led selve emneidentifikationen. Uanset om man vælger at benytte http-schemaet til at konstruere URIer til kvalificeret emneidentifikation, anbefales det, at man danner URIen i overensstemmelse med strukturen i ovenstående, dvs.: [emnesystematikforfatter][emnesystematikbetegnelse][emneidentifikation] Emneidentifikator ved udvidelse af fælles emnesystematikker I de tilfælde hvor myndigheder eller organisationer kan finde sammen i et interessefællesskab, kan der være basis for at definere og udgive en emnesystematik. Hvor en fælles emnesystematik kan udvikles, opnås ikke blot en ressourcemæssig besparelse, men der dannes også en fælles referenceramme. To eksempler på sådanne fællesreferencerammer er KLs emnesystematik og OIOs emnesystem. En myndigheds eller organisations individuelle behov kan gøre det nødvendigt at udvide en emnesystematik med myndighedens eller organisationens egne emner. Dette tager bl.a. KLs emnesystematik højde for ved at tillade udvidelser indenfor angivne dele af emnesystematikken. Nærværende FESD-standardisereringsforslag sikrer bevarelse af fordelene ved en fælles referenceramme, samtidigt med at muligheden for egenudvidelse gøres let. Identifikatoren for et egenoprettet emne indenfor en fælles emnesystematik dannes efter samme princip som alle øvrige emneidentifikatorer, men angiver en reference til myndigheden selv for det pågældende emne og tilføjer en henvisning til den fællesemnesystematik, man benytter. Lad os som eksempel lade den fiktive kommune Kommunen anvende KLs emnesystematik KLE som basisemnesystematik. Emnerne i KLs emnesystematik vil være identificeret i overensstemmelse med ovenstående principper. Eksempel: 21/ 46

22 Hvor angiver emnesystematikforfatteren, KLE er emnesystematikbetegnelsen, og er identifikationen af emnet. Kommunen ønsker at lave en udvidelse af emnesystematikken med emnet Den kvalificerede emneidentifikation konstrueres på samme måde som de øvrige emner, blot med udskiftning af emnesystematikforfatter. Dvs.: Det fremgår således af den kvalificerede emneidentifikation, at forfatteren er kommunen selv, samt at emnet indgår i emnesystematikken KLE. Mere præcist lader man emnesystematikanvenderen erstatte emnesystematikforfatteren for dermed at angive det præcise ansvar for pågældende emne. Emneidentifikationen er på denne måde unik. Referencen til emnesystematikken er entydig indenfor det ESDH-system, emnesystematikken anvendes i, men i forbindelse med udveksling kan det være nyttigt at kunne henvise til den fælles emnesystematik. Dette gøres ved at tilføje en reference til den fælles emnesystematik på følgende måde: Figur 14 Den tilføjede oplysning (4) er optionel og skal alene betragtes som en servicemeddelelse overfor den modtagende, eksterne part Identifikation af emnesystematikken En emnesystematikbetegnelse skal være entydig indenfor et ESDH-system. Som det beskrives et sted, kan der være årsager til, at man har flere emnesystematikker i anvendelse i et enkelt ESDH-system, og i de tilfælde skal emnesystematikbetegnelsen være entydig. I forhold til udveksling af oplysninger mellem myndigheder er der behov for at skabe en entydig reference til en emnesystematik. Også hvis man anvender en fælles emnesystematik, er dette nødvendigt. Entydig henvisning til en emnesystematik skabes ved at sammensætte emnesystematikforfatter og emnesystematikbetegnelse. Hvis man følger standardens anbefaling i forhold til konstruktion af URIer, vil en entydig henvisning til en emnesystematik således være: er emnesystematikforfatter, og MinSystematik er emnesystematikbetegnelsen Identifikation af emneplan Som beskrevet ovenfor er emner entydige indenfor en emnesystematik. Emneplaner er dermed som udgangspunkt et strukturelt element, som benyttes ved implementeringen af en emnesystematik, eller som benyttes af en emnesystematikleverandør til en logisk opdeling af de emner, der indgår i systematikken. Eksempelvis vil KL typisk distribuere sin emnesystematik opdelt i to emneplaner: En emneplan indeholdende opgaver og en emneplan indeholdende handlingsfacetter. Den konkrete implementering af KLs emnesystematik kan afvige fra denne struktur f.eks. ved at opdele enten opgaver eller handlingsfacetter i flere emneplaner. At have en entydig identifikator af en emneplan kan imidlertid være nyttig, hvis man ønsker at publicere en emneplan, som kan anvendes som en del af en emnesystematik. Man kunne forestille sig et antal myndigheder, som indgår i et koncernfællesskab, hvor den enkelte myndighed har sin egen facet-baserede emnesystematik, og en af facetterne er fælles for alle myndighederne i koncernen. Facetten vil i dette eksempel kunne dannes og håndteres som en emneplan, der vedligeholdes og publiceres af koncernen, og anvendes af myndighederne i koncernen. 22/ 46

23 En kvalificeret identifikation af en emneplan anbefales konstrueret ved en sammensætning af en henvisning til emnesystematikforfatteren og emneplanbetegnelsen. Hvis vi igen tager udgangspunkt i et eksempel med en myndighed kaldet Myndigheden, som har lavet en emneplan kaldet Emneplan_A i en emnesystematik betegnet MinSystematik, vil den kvalificerede identifikation af emneplanen være: En anden myndighed kan nu tilgå denne emneplan og implementere den som en del af sin egen emnesystematik. 23/ 46

24 DEL C. Beskrivelse af datamodel for Emnesystematik I dette afsnit gennemgås egenskaberne for de enkelte klasser i modellen: 4.1 Emnesystematik overblik class ClassificationScheme Overview TermCollection TermIndex + emnereference + stikord «use» + Emne + Emneplan + EmneRelation + Emnesystematik + RelationType + Retskildehenvisning «use» ClassificationSchemeRules Objectregistration + emnevalgregel + kassationsregel + KombinationsRegel «use» + registreringsnoegle «use» ESDH::ESDH-Object Figur 15 24/ 46

25 4.2 Emnesystematik, -planer og emner class TermCollection Emnesystematik + emnesystematikaldenavnnavn: char(34) + emnesystematikanvenderidentifikator: char(60) + emnesystematikbetegnelse: char(34) + emnesystematikforfatternavn: char(60) + emnesystematiknavn: char(60) [0..1] + emnesystematikversionidentifikator: char(10) [0..1] + kvalificeretsystematikidentifikator: URI + ophavsrettekst: char(60) [0..1] + slutdato: date [0..1] + startdato: date 1..* 1 Emne plan + emneplanbeskrivelsetekst: char(60) [0..1] + emneplanbetegnelseidentifikator: char(34) + emneplanforfatternavn: char(60) + kvalificeretemneplanidentifikator: URI + nedlagtdato: date [0..1] + nedlagtindikator: boolean [0..1] + ophavsrettekst: char [0..1] + oprettetdato: date topterm 0..* 1..* EmneRe lation + relationtype: RelationType «enumeration» Relati ontype bredereemne snaevereemne «Valgfri» relateretemne erstattetaf erstatter +targetterm +sourceterm Emne + aendringsnotattekst: char(60) [0..1] + definitiontekst: char(2048) [0..1] + eksempeltekst: char(255) [0..1] + emneidentifikator: char(34) + emneomfangtekst: char(255) [0..1] + emnetiteltekst: char(255) + forrigeemneidentifikator: URI [0..1] + kvalificeretemneidentifikator: URI + naesteemneidentifi kator: URI [0..1] + nedlagtdato: date [0..1] + nedlagtindikator: boolean + oprettetdato: date + registrerbarindi kator: boolean + senestaendretdato: date [0..1] 0..* 1..* Retskildehenvisning For all terms with 'validforregistration=true', this applies for subterms as well. + populaernavn: char(60) [0..1] + retskildenavn: char(255) + retskildeparagrafbeskrivel setekst: char(34) [0..1] + retskildereference: URI Figur Emne Emnesystematikkens grundelement er emnet. En systematik kan indeholde få eller mange emner, emnerne kan være samlet i en enkelt emneplan eller opdelt på et større antal, men uanset opbygning gælder de samme principper: - Emner er unikke indenfor emnesystematikken. - Betydningen af et emne må ikke ændres i emnesystematikkens levetid. Emnets primære funktion er at være det, et ESDH-objekt kan klassificeres som. 25/ 46

26 Egenskaber Attribut Attribut Type Kardinalitet Beskrivelse Dan Eng aendringsnotattekst changedescription char(60) [0..1] En emnesystematikforfatter der leverer en opdatering (i xml-form) af emnesystematikken, kan her beskrive de ændringer der er foretaget siden forrige udgave af emnesystematikken. ESDH-systemet skal benytte egenskaben til, ved hver ny ændring - egne, brugeres og systematikleverandørs - at opdatere attributten på emnet. Skal indeholde beskrivelse af alle ændringer foretaget på emnet. oprettetdato creationdate date [1] Dato for emnets indføring i emnesystematikken. nedlagtdato deactivationdate date [0..1] Hvis emnet nedlægges påføres emnet en dato for hændelsen. Emnet kan herefter ikke længere vælges til registrering af et objekt, men vil stadig kunne indgå som kriterium ved søgning. definitiontekst definition char(2048) [0..1] Uddybende beskrivelse af emnet. emnetiteltekst descriptor char(255) [1] Kortfattet, præcis titel for emnet. Descriptor eksempeltekst example char(255) [0..1] Et illustrerende eksempel på brug af emnet. emneidentifikator termid char(34) [1] Dette er den entydige identifikator for emnet indenfor systematikken. Identifikatoren er en streng hvor tilladte karakterer er alle alfanumeriske tegn plus tegnet punktum ('.'). forrigeemneidentifikator previoustermid URI [0..1] Angivelse af emneid, der sorteringsmæssigt er det foregående kvalificeretemneidentifikator uniquetermid URI [1] Dette er en generelt entydig identifikator for emnet. Identifikatoren er en URI dannet ved sammensætning af den URI-baserede identifikator for emnesystematikken + URI-fragmentsymbolet '#' + emneid. 26/ 46

27 Denne ID skal gøre det muligt for eksterne parter og systemer, entydigt at genkende og identificere klassificering foretaget med emnesystematikken. I tilfælde, hvor der foretages lovlige udvidelser af en emnesystematik med ekstern forfatter, udvides identifikatoren for emnesystematikken med en organisationsreference. naesteemneidentifikator nexttermid URI [0..1] Angivelse af emneid, der sorteringsmæssigt er det næstfølgende. nedlagtindikator inactive boolean [1] Afledt fra 'nedlagtdato': hvis nedlagtdato eksisterer -> nedlagt = true ellers -> nedlagt = false registrerbarindikator validforregistration boolean [1] Afhængigt af de valg der er truffet ved oprettelse og/eller ibrugtagning af emnesystematikken, kan der skelnes mellem emner der kan indgå i registrering af et esdh-objekt og emner der ikke kan. Emner der ikke kan indgå i registreringen vil ofte fungere som et samlende, bredere emne i en hierarkisk emneplan. For alle emner der har 'registrerbar=true' gælder det at eventuelle underemner også er registrerbare. emneomfangtekst scope char(255) [0..1] Angivelse af både hvad emnet omfatter og hvad det ikke dækker. Scope 27/ 46

FESD Arkivstruktur. Standard. FESD-standardisering Arkivstruktur. Datamodel Version 1.1. IT- og Telestyrelsen København den 10. december 2008.

FESD Arkivstruktur. Standard. FESD-standardisering Arkivstruktur. Datamodel Version 1.1. IT- og Telestyrelsen København den 10. december 2008. FESD Arkivstruktur Standard IT- og Telestyrelsen København den 10. december 2008. FESD-standardisering Arkivstruktur. Datamodel Version 1.1 Kolofon: FESD-standardisering. Arkivstruktur. Datamodel. Version

Læs mere

Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt?

Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt? Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt? Ved specialkonsulent Mette Hall-Andersen Overordnede ændringer i cirkulæret Et samlet regelsæt for alle typer af itsystemer

Læs mere

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Udvidelse UBL 2.0 Extension G33 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Udvidelse Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne. KL notat 26-06-2014/FLN Beslutning om kassation i ESDH-systemer med tjekliste Notatet er til brug for den kommunale myndigheds beslutning, om den vil gøre brug af muligheden for kassation fra ESDH eller

Læs mere

FESD Brugeradministration

FESD Brugeradministration FESD Brugeradministration Standard IT- og Telestyrelsen København den 10. december 2008 FESD standardisering Brugeradministration. Datamodel Version 1.1 Kolofon: FESD standardisering. Brugeradministration.

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

Att: Mads Ellehammer:

Att: Mads Ellehammer: KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...

Læs mere

Skanningsmodul Standard IT- og Telestyrelsen København den 8. september 2005

Skanningsmodul Standard IT- og Telestyrelsen København den 8. september 2005 Skanningsmodul Standard IT- og Telestyrelsen København den 8. september 2005 FESD standardisering FESD-modul. Skanningsmodul Version 1.0 Kolofon: FESD moduler. Skanningsmodul. FESD standardisering. Skanningsmodul

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

FESD standardisering Udveksling Version 1.0

FESD standardisering Udveksling Version 1.0 FESD standardisering Udveksling Version 1.0 Kolofon: FESD standardisering. Udveksling Version 1.0 FESD udvekslingspakke Udarbejdet af IT- og Telestyrelsen, IT-strategisk kontor, FESD standardiseringsgruppen

Læs mere

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Dokument Reference UBL 2.0 Document Reference G21 Version 1.3 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Kort og godt om test af arkiveringsversioner

Kort og godt om test af arkiveringsversioner Kort og godt om test af arkiveringsversioner Data og dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer, som skal bevares for eftertiden, skal afleveres til arkiv i form af arkiveringsversioner. Arkiveringsversioner

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Kontakt UBL 2.0 Contact G34 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OUOUBL Kontakt Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Leverancebeskrivelse - Bilag 1

Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

FESD Ledelsesinformation

FESD Ledelsesinformation FESD Ledelsesinformation Version 2.1 Standard IT- og Telestyrelsen København den 18. december 2008. FESD-standardisering Ledelsesinformation. Modul. Version 2.1 Kolofon: FESD-standardisering. Ledelsesinformation.

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Valutakurser og -koder UBL 2.0 Currency Exchange Rates G18 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Valutakurser og -koder Version

Læs mere

Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001.

Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001. Forord Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001. For første gang er journal- og arkivplanen udkommet elektronisk, så planen eksisterer både i

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

En mappe anvendes til at organisere postkasser. Man kan godt lave et hierarki

En mappe anvendes til at organisere postkasser. Man kan godt lave et hierarki N OT AT Kontakthierarki i Dokumentboks Anbefaling fra KL Formålet med kontakthierarkiet i Dokumentboks er at henvendelser via Dokumentboks kommer til myndigheden ad den rette kanal, med de rette metadata

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Adresser UBL 2.0 Address G36 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Adresser Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Bilag 3. Teknisk løsningsbeskrivelse

Bilag 3. Teknisk løsningsbeskrivelse Bilag 3 Teknisk løsningsbeskrivelse Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 3 TEKNISK LØSNINGSBESKRIVELSE...3 3.1 Vejledning til udfyldelse af bilag...3 3.2 Vision for IT-arkitekturen...4 3.3 Generel arkitektur...5

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Generelle bemærkninger Formen på standarden er så teknisk og kompliceret, at

Læs mere

Høring. Dette udkast til forslag til FESD-standard er i offentlig høring i perioden fra 12. juli 2007 til 22. august 2007

Høring. Dette udkast til forslag til FESD-standard er i offentlig høring i perioden fra 12. juli 2007 til 22. august 2007 Høring Dette udkast til forslag til FESD-standard er i offentlig høring i perioden fra 12. juli 2007 til 22. august 2007 IT- og Telestyrelsen København den 12. juli 2007 FESD-standardisering Grænseflade

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Mdoc - dit fremtidige ESDH system

Mdoc - dit fremtidige ESDH system Mdoc - dit fremtidige ESDH system Dokumenthåndteringssystemet Mdoc samler alle organisationens dokumenter i ét system. Mdoc håndtere alle typer af dokumenter, e-mails, kontrakter, referater m.v. Samtidig

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte

Læs mere

Eksempel 1: Kvalitetskontrol ved stikprøver og opslag i it-systemet

Eksempel 1: Kvalitetskontrol ved stikprøver og opslag i it-systemet Procedurer for kvalitetskontrol 3 eksempler ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Eksempelsamlingen

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Datatyper UBL 2.0 Datatypes G29 Version 1.3 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen E-mail:

Læs mere

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig. Du kan derfor

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Notat ang. visning af dagsordener og referater på hjemmesiden ved skift til SBSYS esdh system.

Notat ang. visning af dagsordener og referater på hjemmesiden ved skift til SBSYS esdh system. Notat ang. visning af dagsordener og referater på hjemmesiden ved skift til SBSYS esdh system. I dette notat gøres rede for Hvordan visning af dagsordener og referater teknisk set kører i dag, Valg af

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Vejledning til brug af dybe link i Digital Post

Vejledning til brug af dybe link i Digital Post Vejledning til brug af dybe link i Digital Post Denne vejledning beskriver hvordan man kan linke til forskellige dele af Digital Post fra eksterne hjemmesider Version: 2 Udarbejdet: juli 2015 Udarbejdet

Læs mere

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1. OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013

Læs mere

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Retningslinjer for Captia-journalisering på eksternt finansierede forskningsprojekter

Retningslinjer for Captia-journalisering på eksternt finansierede forskningsprojekter Retningslinjer for Captia-journalisering på eksternt finansierede forskningsprojekter PROJEKTØKONOMI Version 1.0 P R O J E K T Ø K O N O M I M A R T S 2 0 1 5 S A G S N R. 2 0 1 1-0 6 2-0 0 0 2 2 Version

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar

Læs mere

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL AccountTypeCode K01. Version 1.1. Published under Creative Commons license, attribution 2.0

OIOUBL Kodeliste. OIOUBL AccountTypeCode K01. Version 1.1. Published under Creative Commons license, attribution 2.0 OIOUBL Kodeliste K01 Version 1.1 Published under Creative Commons license, attribution 2.0 Kolofon Kontakt: IT- og Telestyrelsen E-mail: plb@itst.dk Version 2.01 April 2007 Ministry of Science, Technology

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Boligportal.dk s kravspecifikation til XML-feed

Boligportal.dk s kravspecifikation til XML-feed Boligportal.dk s kravspecifikation til XML-feed Introduktion I forbindelse med automatisk import af lejeboliger til Boligportal.dk skal der udarbejdes en XML-feed, som Boligportal.dk kan hente på en URL.

Læs mere

Kontakthierarkier i Digital Post

Kontakthierarkier i Digital Post Kontakthierarkier i Digital Post Denne vejledning beskriver forskellige måder myndigheder kan opbygge den kontaktbrugergrænseflade der møder slutbrugerne i Digital Post Version: 3. Udarbejdet: juli 2015

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Dokumenthåndtering er nøglen Nøglen til dokumenterne Nøglen til informationerne Nøglen til data Preben Mejer, Innovation

Læs mere

Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL

Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL Notat Vedrørende: Skrevet af: Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere Jesper Lund Version: 1.4: rev. af Ankestyrelsen, januar 2014 27.06.2012 JL I

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

OIOUBL Guideline. OIOUBL Profiler. UBL 2.0 Profiles (UTS) Appendiks til G26. Version 1.3

OIOUBL Guideline. OIOUBL Profiler. UBL 2.0 Profiles (UTS) Appendiks til G26. Version 1.3 OIOUBL Guideline OIOUBL Profiler UBL 2.0 Profiles (UTS) Appendiks til G26 Version 1.3 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Profiler (UTS) Version 1.3 Side 2 Kolofon

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse

August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse Maj 2014 august 2015 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet

Læs mere

Afleveringsbestemmelse for Kingo

Afleveringsbestemmelse for Kingo Kultur- og Fritidsforvaltningen Stadsarkivet Afleveringsbestemmelse for Kingo Efter drøftelse mellem Center for Specialundervisning, Børne- og Ungeforvaltningen og Københavns Stadsarkiv fastsættes hermed

Læs mere

Web-baseret metadata redigeringsmodul

Web-baseret metadata redigeringsmodul Kravspecifikation Geodata Danmark Geodatacentret I/S Energivej 3 4180 Sorø Tlf. 5786 0400 Fax. 5786 0414 GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 6000 Kolding Tlf. 7399 1100 Fax. 7399 11199 Web www.geodata.dk Web-baseret

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0.

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0. Side 1 af 12 19. september 2008 Autencitetssikring Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.0. Denne vejledning introducerer problemstillingen omkring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Erfaringer med CPR-replikering

Erfaringer med CPR-replikering Erfaringer med CPR-replikering Dette dokument beskriver en række overvejelser vi har gjort os i forbindelse med at vi har udviklet en Proof of Concept (PoC) af en CPR-replikeringstjeneste for KOMBIT. CPRs

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Priser UBL 2.0 Prices G25 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail: oioubl@itst.dk OIOUBL Version

Læs mere