Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand"

Transkript

1 Principprogram

2 Indholdsfortegnelse Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand 2 Den ideologiske baggrund 3 10 bud om vejen fra velfærdsstat til -samfund 5 Arbejdsmarkedspolitik 6 Finans- og skattepolitik 7 Sundhedspolitik 8 Socialpolitik 9 Udlændingepolitik og integrationspolitik 11 Uddannelsespolitik 12 Kulturpolitik 14 Kirke og Stat 15 Den offentlige struktur 16 Miljøpolitik 17 Fødevarepolitik 18 Erhvervspolitik 19 Forsvarspolitik 20 Retspolitik 21 Udenrigspolitik 22 Europapolitik 23 Afslutning 24

3 Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand Til tider kan det være svært at forstå hvorfor nogle politikere gør, som de gør. Man må kende sit udgangspunkt for at vide, hvordan de grundlæggende principper påvirker den daglige politik. I VU kender vi vores udgangspunkt og går derfor aldrig på kompromis med vore holdninger. For Venstres Ungdom er udgangspunktet liberalismen. Med liberalismen som ballast har vi nogle klare mål for, hvordan det danske samfund skal udvikle sig - og det lader vi aldrig trænge i baggrunden. I dette principprogram kan du få svar på, hvad ideologien betyder på vidt forskellige områder som uddannelse, skat og miljøpolitik. Udover dette principprogram har VU en lang række uddybende oplæg på mange områder. Disse oplæg kan du, sammen med meget mere finde på God læselyst Thomas Banke Landsformand 2

4 Den ideologiske baggrund Venstres Ungdoms holdninger bygger på liberalismen. Ordet liberalisme stammer fra det latinske ord liber, som betyder fri. Netop frihed er kendetegnende for liberalismen. For liberale er frihed altid det højeste mål. Frihed til at tænke, tale, tro og skrive. Frihed til selv at vælge de mennesker, der skal lede samfundet. Fri-hed til at skabe værdier. Frihed til at være anderledes. Frihed fra menneskers eller staters vilkårlige magtudøvelse over det enkelte menneske. Liberalismen adskiller sig fra andre ideologier ved at være et menneskesyn og ikke en statsopfattel-se. Målet for Venstres Ungdom er derfor altid det enkelte menneskes frihed - staten er blot et mid-del til at sikre dette. Staten må aldrig blive et mål i sig selv. Den liberale tro på friheden er uløseligt forbundet med troen på mennesket. Vi hylder det frie menneske, der kan leve i fred og fordragelighed med andre, uden at en stærk statsmagt behøver at regulere alle menneskets handlinger. Vi stoler på, at det enkelte menneske bedst selv er i stand til at bedømme, hvordan dets liv skal leves. For liberale er frihed nemlig ikke en uindskrænket ret til at gøre, hvad man har lyst til. Den liberale frihed er frihed under ansvar. Frihed uden ansvar kan ikke være frihed af den simple grund, at andre menneskers frihed derved begrænses. Venstres Ungdom hylder princippet om, at man kan gøre, hvad man vil, så længe man ikke begrænser andre menneskers frihed til at gøre, hvad de vil. Det enkelte menneskes ansvar rækker dog længere endnu. I et frit samfund må man også tage an-svar for sig selv og ens eget liv. Mennesket træffer hele tiden valg. Ansvarlige mennesker er også parate til at tage konsekvenserne af de valg, de har truffet. Er det andre mennesker, der kommer til at bøde, hvis man træffer et forkert valg, har man derved indskrænket deres frie valg. Liberalismens største fjende er totalitarismen. Da liberalismen opstod i 1700-tallets Europa, var det netop som en reaktion mod diktatur og adelige privilegier. Dengang havde Kongen uindskrænket magt over befolkningen, hvilket blev brugt til at føre formålsløse krige og forgylde hoffet og de adelige, alt i mens den almindelige borger blev udpint med høje skatter og undertrykt politisk. De første liberale nærede derfor en dyb mistro til statslig magt. De indså, at de magt-havere, hvis fornemste opgave, det er at beskytte befolkningen, ofte bruger magten stik modsat; nemlig til at pleje egne interesser på bekostning af befolkningens. At magthavere ofte bruger undersåtter som middel og ikke som mål. Derfor formulerede de en for-fatning, der skulle dele statens magt op i 3 institutioner (den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt), der hver især skulle udøve gensidig kontrol og holde hinanden i skak. Samtidig ønskede de, at befolkningen skulle bestemme, hvem der skulle have magten i landet. Denne type af forfatning findes nu i stort set alle demokratiske lande heriblandt Danmark. Det demokrati, vi danskere lovpriser højt i dag, er altså en direkte udløber af den første liberale bølge i tallet. Således er den moderne liberalismes ældste rødder, den politiske liberalisme, stadig højaktuel i sin skepsis over for uindskrænket magt og i sit budskab om, at magt derfor skal holdes i ave. Den næste store bølge af liberalister var, hvad man kan kalde økonomiske liberalister. Allerede for over 200 år siden vidste de, at et frit marked er den bedste måde, hvorpå samfundets velfærd kan øges, og befolkningens tilfredshed bedres. Troen på markedet følger direkte af troen på mennesket. Markedet er det sted, hvor frie mennesker udveksler varer og tjenesteydelser. På samme måde, som staten vil undertrykke befolkningens politiske frihed, hvis den blander sig for meget i befolkningens ret til selv at bestemme, hvordan de vil leve deres liv, vil staten undertrykke den økonomiske frihed, hvis den blander sig for meget i den økonomiske sfære. Markedsøkonomi er et resultat af menneskers frie valg. Derfor er det den eneste retfærdige måde at 3

5 indrette et samfund på. Statens rolle i et liberalt samfund begrænser sig til at opretholde de nødvendige institutioner til sikring af den enkeltes rettigheder. I Venstres Ungdom tror vi ikke på samfundsomvæltninger og revolutioner, men derimod på gradvi-se reformer i den rigtige retning. Derfor indeholder dette bud på en liberal fremtid ingen endelige bud på, hvordan det perfekte, liberale samfund ser ud. Venstres Ungdom har ikke en statisk utopisk samfundsmodel, som skal realiseres. Liberalisme er et menneskesyn og en måde at se samfundet på. Som liberale bliver vi ikke færdige med at bygge det gode samfund. Men gamle og veletablerede løsninger skal ikke få ro. De skal hele tiden udsættes for kritiske og visionære øjne, der konstant søger bedre løsninger. I de følgende liberale bud er kræfterne brugt på at udforme en række konkrete reformforslag, der kan føres ud i livet inden for ganske få år, hvis den politiske vilje er der. 4

6 10 bud om vejen fra velfærdsstat til -samfund Begreberne velfærdsstat og velfærdssamfund bruges ofte i flæng. For Venstres Ungdom er der en fundamental forskel på de to begreber: For os er velfærdsstaten betegnelsen for det samfund, vi har i dag, mens velfærdssamfundet er vores vision for morgendagens samfund. I det følgende opridses vores 10 bud på, hvad forskellen på de to samfundstyper er. 1 I velfærdsstaten er staten i centrum. I velfærdssamfundet er det enkelte menneske i centrum. 2 I velfærdsstaten har staten ansvaret, mens det enkelte menneske er klient- og umyndiggjort. I velfærdssamfundet er individet ansvarligt for sit eget liv, sine egne valg, mens staten kun er sikkerhedsnet for de få, der ikke får grebet trapezen. 3 I velfærdsstaten opgøres velfærden i makroøkonomiske tabeller, der viser graden af omfordeling i kroner og ører. Velfærdssamfundet måles på, hvor godt det tager hånd om de svageste i kombina-tion med, hvor lidt det griber forstyrrende ind i markedet og samfundet i øvrigt. 4 I velfærdsstaten lader man den samfundsmæssige omfordeling styre af, hvem der råber højest. I velfærdssamfundet har man indset, at de mest højtråbende oftest også er de stærkeste, hvorfor man tør tage opgøret med de velerhvervede rettigheder og give hjælpen til dem, der har behov for hjælp. 5 I velfærdsstaten fokuserer man på, hvad mennesker ikke kan, og bruger dette som baggrund for at finde de rette tilskudskasser. I velfærdssamfundet fokuserer man på, hvad det enkelte menneske kan bidrage med, og bruger kræfterne på at hjælpe det på vej. 6 Velfærdsstaten er kendetegnet ved ensretning. Velfærdssamfund ved frihed til og respekt for forskellighed. I velfærdsstaten skal alle have samme offentlige ydelse, fordi ingen skal have mulig-hed for at være mere heldige end andre, og fordi mennesker ikke ved, hvad der er bedst for dem selv. I velfærdssamfundet er der frit valg mellem forskellige ydelser, private såvel som offentlige, fordi man har erkendt, at mennesker har forskellige behov og fuldt ud er i stand til at vælge de ydel-ser, der bedst opfylder disse. 7 I velfærdsstaten må man lovgive om snart sagt alt, fordi man ikke stoler på menneskets evne til at træffe ansvarlige valg. I velfærdssamfundet er troen på det enkelte menneske det bærende ideologiske fundament, hvorfor man regulerer menneskets færden så lidt som muligt. 8 I velfærdsstaten bringes så mange beslutninger som muligt ind i den politiske sfære. I velfærdssamfundet minimeres den politiske sfæres indflydelse, fordi langt flere beslut-ninger træffes af borgerne selv ved at stemme med fødderne, altså påvirke omgivelserne gennem deres forbrugsvalg. I velfærdssamfundet er det borgerne, der er ansvarlige for deres valg og frie til at disponere. 9 I velfærdsstaten ser politikerne det som deres opgave selv at være arbejdsgiver for producenter af offentlige ydelser. I velfærdssamfundet er det udelukkende skatteydernes ret til at betale mindst muligt for den bedst mulige ydelse, der er afgørende for, hvem politikerne giver lov til at producere de offentlige ydelser. Fuld information om kvaliteten i den offentlige sektor er en grundlæggende service, da information er forudsætningen for valgfrihed. 10 Velfærdsstaten er statisk, mens velfærdssamfundet er dynamisk. I velfærdssamfundet tænker man langsigtet og undgår det overforbrug med statslig gældsætning til følge, der kun kan betegnes som generationstyveri. 5

7 Arbejdsmarkedspolitik Det danske arbejdsmarked skal bygge på frihed under ansvar. Det er arbejdsgivere og arbejdstagere samt de organisationer de repræsentere bedst tjent ved. VU ser det ikke som en statslig opgave at blande sig i hvordan forholdene skal være på arbejdsmarkedet statens opgave er alene at sikre, at den enkeltes frihed, forstået som både arbejdsgivere og arbejdstagere, bliver opretholdt. Arbejdsmarkedet skal være tilgængeligt for alle, danskere som udlændinge uanset oprindelse. Enhver barriere, der har til hensigt at begrænse adgangen til arbejdsmarkedet, skal fjernes for kun derved kan vi få størst mulig glæde af hinandens styrker og evner i en globaliseret verden. Et arbejdsmarked spækket med begrænsninger vil på længere sigt udhule Danmarks evne til omstilling og konkurrenceevne. Arbejdsmarkedet kan dermed ikke håndtere fremtidens udfordringer, specielt den demografiske. Der er ikke nogen mennesker, som ikke kan bruges. Derfor mener Venstres Ungdom, at arbejdsmarkedets parter skal tage det fulde ansvar for både jobsikkerhed og sikkerhedsnet for de som måtte stå uden job. Det vil medføre, at parterne tager det fulde ansvar for udviklingen af et fleksibelt, rummeligt og dansk arbejdsmarked, der ikke tager hensyn til snævre interesser, der derimod bygger på, at vi er forskellige og alle kan bidrage med noget hver især. Dette gælder også for andre ordninger såsom orlov, efterløn og ling. som det må være op til parterne selv at bestemme, hvordan skal fungere. Til gengæld for at tage ansvaret skal der gives skattelettelser til både virksomheder og arbejdstagere for at bevare danske virksomheders konkurrenceevne. Der kan opstå situationer, hvor den enkelte ufrivilligt hverken har mulighed for at forsørge sig selv ved arbejde eller brug af opsparing. I en sådan situation er det statens opgave at sørge for de svage-ste i samfundet. Det skal som udgangspunkt være den enkelte danskers ansvar at spare op til egen pension f.eks gennem et samarbejde med arbejdsgiver, som det er kutyme igennem arbejdsmarkedspensionerne i dag. I tilfælde af længere ufrivillige perioder væk fra arbejdsmarkedet kan staten træde til med bi-drag til pensionen. Alt i alt vil dette gøre op med folkepensionen som et universelt gode, da den ikke længere finansieres af staten. Arbejdstagerne skal have organisationsfrihed til at vælge den eller de repræsentanter, de måtte mene bedst repræsentere deres interesser overfor arbejdsgiverne eller helt vælge dem fra. Således kan den enkelte også vælge ikke at være organiseret men selv forhandle sine vilkår direkte med arbejdsgiveren. Derfor mener Venstres Ungdom at: Arbejdsmarkedets parter frit kan aftale løn og arbejdsvilkår, men samtidig skal tage ansvar for det sociale sikkerhedsnet for arbejdstagerne. Alle foranstaltninger der begrænser den frie adgang til det danske arbejdsmarked fir dan-skere såvel som udlændinge, skal afskaffes. Den enkelte arbejdstager har frihed til selv at vælge hvem, der skal repræsentere ham eller hende i forhandlinger med arbejdsgiveren. Staten udelukkende skal sørge for de, der ufrivilligt ikke kan sørge for sig selv via arbejde. 6

8 Finans- og skattepolitik Venstres Ungdom ønsker et samfund, hvor det offentlige intervenerer mindst muligt i den økonomi-ske sfære. Al offentlig indblanding i et samfunds økonomi skaber forstyrrelser på markedet og mindsker samfundets velstand. I de tilfælde, hvor offentlig indgriben i økonomien er uundgåelig, bør denne foregå på en måde, så de negative konsekvenser minimeres. Venstres Ungdom vender sig stærkt mod den tanke, at staten skal regulere efterspørgslen i samfundet ved at føre en aktiv finanspolitik. Effekten heraf er i bedste fald helt tilfældig og ofte direkte skadelig for samfundets økonomi og velstand. Endvidere mener Venstres Ungdom, at offentlig gældsætning er det samme som gene-rationstyveri, hvorfor muligheden herfor bør afskaffes. Venstres Ungdom betragter skatteopkrævning som et nødvendigt onde. Velfærdsgoder og statslige opgaver såsom forsvar, politi og retsvæsen samt støtte til mennesker, der ikke kan klare sig selv, skal finansieres. Dog finder Venstres Ungdom, at den nuværende skattepolitik er helt uantagelig. Danskerne betaler verdens højeste skatter og skattelovgivningen er desuden unødig kompliceret. Danmarks skatte- og afgiftssystem er dermed komplet uoverskueligt og uforståeligt for almindelige mennesker. Der er ingen overordnet logik og sammenhæng, og der synes ingen grænser at være for, hvad der kan beskattes. Venstres Ungdom ønsker et langt mere overskueligt og retfærdigt system, hvor enhver kan regne ud, hvad vedkommende skal betale i skat. Venstres Ungdom ønsker et skat-tesystem uden fradrag, med en skattefri bundgrænse og en fast skatteprocent. Vigtigst er det dog, at det til enhver tid skal kunne betale sig at arbejde. Der er i øjeblikket alt for mange mennesker i Danmark, der næsten intet får ud af at gøre en indsats eller for den sags skyld en ekstra indsats. Problemet skyldes kombinationen af den håbløse skattepolitik og en lige så håbløs socialpolitik. Det nuværende skattesystem er baseret på en fordrejet misundelsesopfattelse og fordrer intet andet end middelmådighed. I et velfærdssamfund må det aldrig ske, at det ikke kan betale sig at arbejde, da virkningen er demoraliserende og ødelæggende for det enkelte menneskes virkelyst og initiativ. Venstres Ungdom ønsker ikke, at der i Den Europæiske Union indføres fælles minimumsatser for moms og indkomstskat i de enkelte lande. Skattekonkurrencen mellem medlemsstaterne er gavnlig og vil automatisk resultere i lavere moms- og skatteprocenter på længere sigt. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Det offentlige skal intervenere mindst muligt i den økonomiske sfære. Staten skal bekæmpe inflation. Staten bør ikke gældsætte sig. Skatterne skal sænkes. Den komplicerede skattelovgivning skal forenkles. Det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være én skatteprocent for alle 7

9 Sundhedspolitik Venstres Ungdom ønsker et velfungerende sundhedsvæsen, hvor patienten og ikke systemet er i centrum. Hvor alle skal kunne få en behandling af god kvalitet. Hvor fuld patientinformation og valgfrihed er en selvfølge. Hvor private løsninger benyttes, når kvaliteten eller prisen forbedres her-af. Hvor der ingen ventelister er til at vidne om ineffektivitet og dårlig ressourceudnyttelse. Det danske sundhedsvæsen lever langt fra op til den standard, befolkningen har krav på, når den betaler verdens højeste skatter. Ventelister på livsnødvendige operationer er dagens orden. Venstres Ungdom mener, at den eneste løsning på disse problemer er at udsætte hospitalerne for konkurrence. Venstres Ungdom ønsker en reform af det danske sundhedsvæsen. Når det offentlige ejer, bestiller og udfører en ydelse, skabes der ineffektivitet. Venstres Ungdom ønsker derfor, at hospitalerne skal overgå til selvejende institutioner eller privat eje. Den enkelte borger kan så frit vælge hospital for de penge, som det offentlige stiller til rådighed. Kun på denne måde fremtidssikres det danske hospitalsvæsen. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Det danske sundhedsvæsen skal forbedres. Pengene skal følge patienten. Ejerskabet af hospitalerne skal flyttes væk fra det offentlige. Konkurrence på sundhedsområdet vil gavne både patienter og skatteydere. 8

10 Socialpolitik Den danske socialpolitik har gennem de seneste mange år været kendetegnet ved, at der groft sagt omfordeles fra de 90 pct. rigeste til de 90 pct. fattigste. Med andre ord er der en meget stor gruppe i vores samfund, der modtager ligeså meget fra samfundet i form af offentlige ydelser, som de betaler i form af skatter og afgifter. Dette system har to store ulemper. Dels er der en meget stor samfundsgruppe, der gøres afhængig af sociale ydelser, uden at det er nødvendigt. Dels bevirker det, at en stor del af indsatsen koncentreres om borgere, der har mulighed for at klare sig selv, hvorimod de virkelige svage i vores samfund i mange situationer drukner i mængden. Derudover fratager de mange sociale ydelser i Danmark ansvaret fra det enkelte individ, og et individ som ikke har ansva-ret for sig selv, har heller ikke magten over sig selv. Venstres Ungdom ønsker et samfund, hvor der omfordeles langt mindre end tilfældet er i dag. Dette skal naturligvis modsvares af skattesænkninger, så den enkelte får mulighed for at sørge for sine egne behov. Ældre Venstres Ungdom mener, at det er den enkeltes eget ansvar at spare op til sin alderdom. Folkepensionen skal afskaffes og erstattes af privat opsparing. Der vil naturligvis være en gruppe af borgere, der ikke har mulighed for at spare op til deres alderdom, f.eks. fordi de aldrig har været inde på arbejdsmarkedet. For disse personer skal gælde, at staten sørger for indbetalinger til en pensionsopsparing på basalt niveau. Hjemmehjælp, hjælp til indkøb, fysioterapi og lignende fysiske behov er det ligeledes den enkeltes eget ansvar at sørge for. Dette kan f.eks. ske ved at tegne en forsikringsordning eller lave en større opsparing. For de borgere, der ikke selv har mulighed for at sørge for disse ydelser til sig selv, er det en offentlig opgave at sørge for en forsikringsordning til den pågældende. Handicappede Borgere med fysiske og psykiske handicaps skal tildeles passende hjælp. Formålet med hjælpen er afhængig af funktionsnedsættelsen - at den enkelte handicappede skal have mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, er det statens opgave at forsørge den enkelte med en behovsbestemt ydelse. Psykisk syge Psykisk syge skal tilbydes behandling med det formål at helbrede dem og hjælpe dem til at få et normalt liv. Såfremt en psykisk syg ikke ønsker behandling, og er til fare for sine omgivelser, skal staten tvinge den pågældende i behandling. Beslutninger om anvendelse af sådan tvang, skal på anmodning fra den psykisk syge indbringes for domstolene. Narkomaner Narkomaner skal tilbydes nødvendige behandlings- og afvænningstilbud for på sigt at kunne bidra-ge positivt til det danske velfærdssamfund. Blot fordi man er narkoman og måske er på vej imod afgrunden, tror Venstres Ungdom stadig på, at det enkelte menneske kan hjælpes til selvhjælp og på sigt skabe sig sit eget liv. Hvis en narkoman ikke ønsker behandling, og der er berettiget fare for, at vedkommende vil forbryde sig mod andres frihed, så skal staten tvinge den pågældende person i behandling ved, at pågældende fremstilles for domstolene. Børn og unge Staten har en vigtig rolle i at beskytte børn og unges rettigheder. Derfor skal staten gribe ind såfremt disse rettigheder krænkes. Såfremt forældrene til et barn ikke magter deres opgave som forældre, skal staten gribe ind for derigennem at sikre, at barnet ikke tager varig skade. Kriminelle børn og unge, som i dag er socialforsorgens ansvar, skal hindres i at begå kriminalitet på ny. Dette skal ske gennem brug af opdragelsesinstitutioner, ungdomskontrakter o. lign. Det skal være muligt for de sociale myndigheder med tvang at tilbageholde domsanbragte unge kriminelle. 9

11 Nedsat erhvervsevne Venstres Ungdom mener, at det er den enkeltes eget ansvar at forsikre sig mod mistet erhvervsevne. Samfundet har alene en opgave i forhold til borgere, der ikke har haft mulighed for at forsikre sig. Venstres Ungdom ønsker at fremme borgerne kendskab til det frie valg, som er opstået på mange områder, f.eks indenfor ældreplejen. Derfor skal det offentlige forpligtiges til, at gøre en aktiv ind-sats for at informere borgeren om muligheden for at benytte private leverandører qua det frie valg. Derfor mener Venstres Ungdom at: Langt den største del af den danske befolkning kan og skal klare sig selv. Der skal fremover omfordeles langt mindre end der hidtil er blevet. Den offentlige indsats skal målrettes mod de svageste i vores samfund. Ældre skal som udgangspunkt forsørge sig selv. Handicappede skal tildeles den nødvendige hjælp, med henblik på at kunne skabe sig en så normal tilværelse som muligt. Psykisk syge skal hjælpes til et normalt liv. Narkomaner skal tilbydes behandling. Indsatsen over for kriminelle børn og unge skal styrkes. Det er den enkeltes eget ansvar at forsikre sig mod mistet erhvervsevne At det offentlige har pligt til at informere borgerne om mulighederne for frit valg 10

12 Udlændingepolitik og integrationspolitik For at hjælpe så mange flygtninge som muligt, bør det tilstræbes, at hjælpen altid sker i nærområdet, således flest muligt hjælpes i deres vante rammer, hvorfra de hurtigt vil kunne vende hjem til deres egen ejendom og iværksætte en genopbygning. De flygtninge, der kommer til Danmark, bør behandles med respekt. Dette skal ske ved at inddrage dem aktivt i udformningen af deres egen hverdag fra dag 1, både gennem dagligt arbejde på flygtningecentre men også gennem aktiv danskundervisning m.v.. De flygtninge, vi hjælper, skal være reelle flygtninge, der har brug for vores hjælp, derfor skal flygtninges opholdsret straks ved ankomst vurderes, hvorefter en eventuel udvisning vil kunne finde sted med det samme. Asylansøgere bør have den samme retsstilling som danske borgere. Derfor skal der være ordentlige muligheder for at anke. Dog skal der tages hensyn til, at sagsbehandlingstiden ikke bliver for lang. Venstres Ungdom ser meget positivt på integration, der foregår ved at stille krav til såvel flygtninge som indvandrere. Danskundervisning er en forudsætning for at blive integreret i Danmark. Det skal også være et krav, at flygtninges integration i Danmark foregår via det private erhvervsliv, gennem en kombination af arbejde og intensiv danskundervisning. Personer, der har mulighed for at forsørge sig selv og eventuel familie, skal ikke være bundet af tilfældige landegrænser. Derfor skal sådanne personer have mulighed for frit at indvandre til Dan-mark. De skal på lige fod med andre indvandrere kunne søge om dansk statsborgerskab. Personer med dansk statsborgerskab skal behandles 100% ligeværdigt og skal ikke være pålagt yderligere restriktioner på indrejse, familie-sammenføring eller ægteskab ifald vedkommende kan forsørge sig selv og eventuel familie. Venstres Ungdom ser spændende udfordringer i, at Danmark bliver et multikulturelt samfund, dvs. et land, der indeholder flere kulturer. Det er vigtigt at fokusere på de positive gevinster, som udlæn-dinge bidrager til det danske samfund. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Hjælp i nærområderne er den bedste form for støtte. Flygtninge der opholder sig i Danmark skal behandles med respekt, og deltage aktivt i deres egen hverdag. Integrationen i det danske samfund skal basere sig på danskundervisning kombineret med indslusning på arbejdsmarkedet. Danmark skal tillade fri indvandring, såfremt den enkelte er i stand til at forsørge sig selv. 11

13 Uddannelsespolitik For Venstres Ungdom er det afgørende at sikre et uddannelsessystem, der er fleksibelt, gennemskueligt, hvor der er plads til forskellighed, og hvor den enkelte elev/studerende er i centrum. Fleksibilitet Fleksibiliteten skal gælde både skolens, elevernes og forældrenes behov. Skolen i den forstand, at de frit kan planlægge deres undervisningsforløb. Eleverne, så de får tilgodeset deres individuelle behov både socialt og undervisningsmæssigt. Forældre, så de frit kan vælge den skole, der har den målsætning, de mener, passer bedst til deres barns pædagogiske behov og til deres ønsker til barnets skolegang. Gennemskueligt I takt med, at der bliver gennemført flere forskellige undervisningsformer og filosofier i det danske uddannelsessystem, får gennemskueligheden en stadigt større betydning. Det altafgørende for et skolesystem, der er bygget på frit valg, er, at alle oplysninger vedrørende den enkelte skoles undervisningsmæssige og pædagogiske standpunkter er frit tilgængelige for forbrugerne, hvilket i denne sammenhæng vil sige den enkelte elev og dennes forældre. Forskellighed Den danske befolkning er ikke en homogen enhed, men en blandet forsamling af personer med vidt forskellige forudsætninger, evner, ønsker og behov. Derfor er det efter vores overbevisning vigtigt, at uddannelsessystemet afspejler dette. Vi mener, at det gøres bedst ved at decentralisere undervis-ningen så meget som muligt, så der bliver plads i systemet til forskellige løsningsmodeller, for i et samfund som det danske, vil befolkningen aldrig blive 100% enige om, hvad der er den bedste må-de at indrette et uddannelsesforløb på. Dermed undgås det, at et forlig i Folketinget, som ingen af parterne er tilfredse med, udelukker almindelige borgere uden de store økonomiske ressourcer fra at vælge alternativer til det offentlige uddannelsessystem. I praksis Venstres Ungdom ønsker et reelt frit valg af uddannelses-institutioner i Danmark og ikke den illusion om det frie valg, som eksisterer i bedste velgående i det danske samfund. Et samfund, hvor det er politikerne - såvel lokale som nationale - der bestemmer, hvad der bedst for alle på uddannelsesområdet. Det frie valg indebærer, at man gør alle skoler til selvejende institutioner. Ud-dannelses-institutionerne skal derefter selv stå for den pædagogiske line, den økonomiske del og resten af styringen, der følger med, når man er en privat virksomhed. Med henblik på elevernes videre uddannelsesforløb, skal der selvfølgelig også i dette system være visse overordnede retningslinier, som eventuelt kan suppleres med en fælles kontrolenhed, som sikrer, at alle har adgang til oplysninger omkring de enkelte skolers forhold, og at godkendte skoler leverer undervisning, som lever op til de fastsatte kvalitetskrav. Venstres Ungdom ønsker herefter at lade det være op til den enkelte institution at tilrettelægge undervisning og evalueringsform. Ved på denne måde at give de enkelte institutioner frihed til selvbestemmelse vil der opstå et bredere udbud af undervisningstilbud med lige adgangsmuligheder for alle elever uden hensyntagen til deres sociale og økonomiske baggrund. Fokus vil derimod ligge på den enkelte elevs faglige kompetencer, dvs. evner og muligheder. Vinderne vil efter vores overbevisning være eleverne og de uddannelsesinstitutioner som lever op til brugernes (eleverne og forældrenes) krav og forudsætninger. Da alt dette selvfølgelig skal være muligt for enhver dansk statsborger, skal der være tale om, at pengene følger individet. Kort og godt: Reelt frit valg for alle Venstres Ungdom ønsker statens uddannelsesstøtte (SU) fjernet for alle studerende og erstattet af lavtforrentede lån. At tage en uddannelse er en investering i egen fremtid. VU erkender dog, at det danske samfund har en interesse i, at så mange som muligt gennemfører en uddannelse. Derfor tilbydes de studerende lavtforrentede studielån. Disse lån skal dog være rentefrie under uddannelsen for at få folk til at tage længere uddannelser. Staten skal heller ikke fastsætte et eller flere faste ni-veauer for udbetaling af disse lån, men lave en individuel aftale med den enkelte elev. 12

14 Derfor mener Venstres Ungdom, at: Der løbende skal afsættes penge til vedligeholdelse af den pågældende uddannelsesinstution. Statens Uddannelsesstøtte skal afskaffes og erstattes af lavforrentede lån fra staten til den studerende. Den enkelte uddannelsesinstitution skal sikres større selvbestemmelse f.eks. vedrørende fastlæggelse af skemaplanlægning, timefordeling, niveauopdeling, karaktergivning og optagelseskrav m.m. Øget mulighed for privat sponsering af f.eks. computer m.m. Den nuværende økonomistyring på ungdomsuddannelserne tages op til kritisk revision. En bedre udnyttelse af f.eks. produktionsskoler, speciale skoler m.m. er nødvendig, da ikke alle lærer bedst ved samme indlæringsform, og før vi accepterer det, vil vi ikke kunne redu-cere antallet af ordblinde. Vejledning af eleverne/de studerende hele vejen fra folkeskolen til universitetet forbedres. 13

15 Kulturpolitik I Danmark er den kulturelle baggrund afgørende for den måde, samfundet er indrettet på. Traditioner og kulturer er vigtige for den nationale identitet. Frihed skal altid præge Danmark, og derfor skal kultur ikke kontrolleres. I dagens Danmark modtager udvalgte kunstnere støtte. En sådan selek-tion, mener Venstres Ungdom, er farlig for den ligebehandling, der bør være kunstnere og kunstarter imellem. Direkte støtte til enkelte kunstnere skal derfor afskaffes i frihedens navn ingen skal afgøre, hvad Danmark synes er god kvalitet. Historiske minder og museer samt visse andre nationale og kulturelle institutioner skal også fremover finansieres af staten. Det er vigtigt, at et samfund bevarer sine rødder og sin historie. Venstres Ungdom er ikke af den opfattelse, at radio og TV skal finansieres af staten.venstres Ungdom mener derimod, at DR og TV2 skal privatiseres, og at man fremover skal betale for hvad man ser, og ikke for, hvad man har muligheden for at se. Som følge deraf skal reklamereglerne afskaffes, så man frit kan reklamere for alle produkter. Venstres Ungdom mener ikke, at teatre skal finansieres af staten, men derimod af brugerne. Således skal man øge muligheden for inddragelse af private sponsorer. I Venstres Ungdom anerkender vi vigtigheden af et blomstrende kulturliv. Derfor skal der stadig-væk opretholdes uddannelser inden for det kulturelle område. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Staten ikke skal definere, hvad der er god kunst. Kunstnerstøtte skal afskaffes. Det ikke er statens opgave at drive eller finansiere radio, TV, teatre eller orkestre. Uddannelse inden for kultur fortsat bør forefindes i Danmark. 14

16 Kirke og Stat Venstres Ungdom ønsker stat og kirke adskilt. Tro er en privat sag, som staten på ingen måde skal blande sig i. Endvidere ser Venstres Ungdom religionsfriheden som en så fundamental menneskeret, at det er helt afgørende, at den enkelte kan vælge sin eventuelle tro uden nogen form for påvirkning fra staten. Staten må på ingen måde diskriminere eller favorisere én trosretning frem for andre. Derfor skal den luthersk/evangeliske kirke fratages sin nuværende særstilling og overgå til en privat organisation på lige vilkår med andre trosretninger. Venstres Ungdom ønsker herefter bevaringsværdige kirker og andre kirkelige bygninger behandlet på lige fod med andre bevaringsværdige kulturhistoriske monomenter. Derfor mener Venstres Ungdom at: Religion er en privat sag. Kirke og stat skal adskilles. Forskellige trosretninger skal have lige vilkår. 15

17 Den offentlige struktur Decentralisering er en vigtig del af liberalismens fundament. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor ønsker Venstres Ungdom en offentlig struktur, som sikrer, at beslutningerne træffes i det yderst bæredygtige led Venstres Ungdom støtter derfor en opdeling af Danmark i kommuner. Til gengæld ønsker Venstres Venstres Ungdom ønsker øget respekt for kommunernes selvstyre. Kun når kommunernes selvstyre kolliderer med individets frihed og dermed selvstyre, bør der sættes grænser. Udbudspligten er et eksempel herpå. Venstres Ungdom ønsker indført en udbudspligt, der sikrer, at skattekronerne forvaltes bedst muligt. Derfor ønsker Venstres Ungdom, at: Det kommunale selvstyre skal respekteres. Markedsøkonomiske principper i den kommunale sektor anvendes. 16

18 Miljøpolitik Enhver generation har et ansvar for at efterlade jorden i en stand, der giver de kom-mende generationer mulighed for at nyde godt af naturens rigdom. Skader man gennem sine handlinger miljøet, skader man samtidig andres mulighed for at nyde godt af det, og indskrænker derved andre menneskers frihed. Derfor støtter Venstres Ungdom princippet om, at forureneren betaler. På den anden side ønsker Venstres Ungdom i mange tilfælde forbud mod miljøskadelige handlinger eller produkter i stedet for afgifter. Kan det bevises, at fx en pesticid decideret er miljøskadelig, skal man forbyde stoffet i stedet for at pålægge det en afgift. Før man indfører et forbud, bør man altid vurdere nyttevirkningerne af for eksempel at benytte et pesticid overfor skadevirkningerne. Grønne afgifter må aldrig blive til røde skatter. Alt for ofte har man set, at det miljømæssige hensyn er gledet i baggrunden, fordi miljøafgifter skulle bruges til at fylde statskassen op. Venstres Ung-dom ønsker adfærdsregulerende miljøafgifter. Det sikres bedst ved fx at føre de penge, der kommer ind på grønne afgifter fra erhvervslivet, tilbage til miljøet. Dette kan for eksempel finde sted gen-nem investeringer i forskning i miljøforbedrende teknologi. Miljøafgifter må aldrig blive så væsent-lig en indtægtskilde for det offentlige, at finans- og ikke miljøpolitiske hensyn bliver det afgørende. Venstres Ungdom mener, at vi må gribe kampen mod global opvarmning ansvarligt an. Derfor må Dansk miljøpolitik basere sig på et internationalt udsyn, for Danmark kan ikke alene redde verden. Det hjælper ikke, at Danmark satser på ren og vedvarende energi, hvis Kina udelukkende baserer sit energiforbrug på kulkraft Internationale aftaler må altså være det overordnede mål for dansk miljøpolitik, og i Venstres Ungdom støtter vi, at Danmark går forrest i forhandlingerne til fordel for et bedre internationalt miljø. I de tilfælde, hvor staten ønsker at indføre enten afgifter, forbud eller påbud af forskellige handlin-ger til fremme af miljøet. bør der fortages en cost-benefit analyse, således det bliver klargjort, hvad en indgriben vil koste, således man kan vurdere, om pengene kunne bruges mere hensigtsmæssigt andetsteds. Venstres Ungdom mener, at miljøforbedrende investeringer (Joint Implementation), hvor fx.et højteknologisk land investerer i et nyindustrialiseret land, er en god måde at få mest muligt miljø for pengene, da det er langt billigere at hjælpe i fx. Østeuropa eller Asien end i Danmark. Venstres Ungdom støtter oprettelsen af et internationalt marked for handel med omsættelige forureningstilla-delser i forhold til grænseoverskridende forurening, som fx. Menneskeskabt udledning af drivhus-gasser. Ved at benytte markedsmekanismen sikrer man, at forureningen vil blive nedbragt der, hvor det er mest effektivt at gøre en indsats. Venstres Ungdom går ind for en total liberalisering af energimarkedet. For at beskytte miljøet skal der samtidig indføres omsættelige forureningstilladelser i forhold til blandt andet CO2 -udledningen. Venstres Ungdom mener, at alle tilskud til produktion af vedvarende energi bør af-skaffes. Venstres Ungdom tager afstand fra atomenergiproduktion i Danmark og ser hellere der rettes mar-kant fokus op alternativ energi, som fx vindenergi. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Miljøbeskyttelse er vores fælles ansvar. Forureneren skal betale. Decideret miljøskadelige stoffer skal forbydes. Afgifter skal gavne miljøet og ikke de offentlige kasser. Markedets fordele bør benyttes til at få mest miljø for pengene. Der indføres konsekvent brug af cost-benefit analyser Der skal ikke indføres atomenergiproduktion i Danmark 17

19 Fødevarepolitik I Danmark er landbruget og fiskeriet vigtige erhverv, som på mange måder er grundlaget for vores velstand. Markedsøkonomi er den bedste måde, hvorpå erhvervene vil indrette sig, så der sikres overlevelse på lang sigt i den stærke internationale konkurrence. Fødevarer skal produceres, hvor det er billigst og bedst at fremstille dem. Ved hjælp af den frie konkurrence på pris og kvalitet står erhvervene og forbrugeren bedst. Støtteordningerne for landbruget og fiskeriet bør afskaffes i hele EU, da den er yderst konkurrenceforvridende. Der bør frem-over arbejdes hårdere for, at støtten afskaffes på verdensplan. Samtidig vil det være hensigtsmæs-sigt at sikre ensartede miljøkrav. Socialpolitik bør føres under det rette navn og ikke under dække af fødevarepolitik. Erhvervene bør ikke underlægges strenge begrænsninger og regler på samdrift og selskabsformer. Det er en naturlig udvikling, at landbruget og fiskeriet forsøger effektivisering gennem sammen-lægninger og nye finansieringsformer. Det er også naturligt, at landbruget og fiskeriet finder nicher og specialer, herunder økologi. Venstres Ungdom mener, at økologisk og konventionelt landbrug og fiskeri skal konkurrere på lige vilkår. Det indebærer, at landmænd og fiskere af begge typer skal betale for de skader, de eventuelt måtte tilføje naturen. Valget bør derefter være op til forbrugerne. Det er vigtigt, at økologiske fødevarer forbliver forbrugerens eget valg. Reguleringen af fiskeriet skal varetages af EU under frie og lige markedsvilkår. Regulering skal udelukkende begrundes i hensyn til havmiljøet, herunder bevaring af fiskebestandene. Fiskene skal bevares som fri naturressource, der er frit tilgængelig for alle at fiske. EU s samlede havarealer skal være frit tilgængelig for alle fiskere i EU,for at sikre fri konkurrence. Afgifter i landbruget og fiskeriet skal ikke anvendes som endnu en skjult skat mod erhvervene, men derimod som en adfærdsregulerende mekanisme. Afgiftsprovenuet bør tilbageføres til miljøet gen-nem forskning, miljøområder og mange andre initiativer. Afgifter på miljøet skal ikke anvendes til dækning af statens udgifter. Fremtidens landbrug og fiskeri vil sandsynligvis udvikle sig i en ret-ning, hvor ny teknik vil udvikle erhvervene i en miljøbevidst retning. Det er en stor misforståelse, at effektivitet og miljø er modsætninger. De mange uheldige konsekvenser, der har været ved fortidens støtte og regler bør for fremtiden undgås, og derfor er det for Venstres Ungdom helt afgørende at gøre land-bruget og fiskeriet til frie erhverv igen. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Støtteordningerne for landbruget og fiskeriet bør afskaffes. Miljøregler skal gælde i hele EU. Staten skal ikke hindre erhvervenes strukturudvikling. Miljøafgifter skal føres tilbage til erhvervene og miljøet. Den politiske forbrugers valg skal accepteres. 18

20 Erhvervspolitik Samfundets velstand skabes i det private erhvervsliv. Derfor finder Venstres Ungdom det vigtigt, at der ved naturlige virkemidler skabes attraktive vilkår for de danske virksomheder. For det første ønsker Venstres Ungdom, at virksomhedsbeskatningen sænkes, så konkurrenceevnen kan forbedres. I en stadig mere international økonomi er det fundamentalt for Danmark, at danske produkter kan konkurrere med udlandets. Til gengæld bør alle tilskud og støtteordninger til erhvervslivet fjernes. Støtten skaber markedsforstyrrelser og holder til tider kunstigt liv i brancher eller virksomheder, der alligevel ender med at bukke under. Endvidere mener Venstres Ungdom, at det ikke er statens opgave at blande sig i, hvil-ke virksomheder, der skal findes på det danske marked. Særligt fordi støtte til danske erhvervsdri-vende går ud over erhvervsdrivende i andre lande og er et konkurrenceforvirrende element. Venstres Ungdom mener, det er af stor vigtighed, at de administrative byrder for virk-somhederne nedbringes. Det offentlige pålægger i dag virksomhederne alt for meget bureaukrati, der ofte synes helt formålsløst. Byrderne går særlig hårdt ud over de selvstændige og små erhvervsdrivende, der må afse relativt mere tid til bureaukratiet end de store. De mange regler og love ødelægger fleksibi-liteten og begrænser derfor mulighederne for nytænkning. Selvstændighedskulturen og iværksætterånden betragter Venstres Ungdom som værende fundamentale for den danske økonomi. Desværre er der færre og færre unge, der starter egen virksomhed. Derfor bør der gøres en ekstra indsats for at gøre det attraktivt at begynde for sig selv. Fx skal der i langt højere grad fokuseres på tiltrækning af viden til Danmark, da vidensbaserede virksomheder er Danmarks garanti for udvikling og dermed markedsandele på det internationale marked. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Danske virksomheder skal have bedre vilkår. Selskabsskatten bør sænkes. Tilskud og støtte til erhvervslivet bør fjernes. De administrative byrder skal mindskes. Selvstændighedskulturen skal styrkes. 19

21 Forsvarspolitik Danmark fortjener et stærkt militær, der sammen med de øvrige EU- og NATO- lande kan levere et effektivt forsvar af landet samt bidrage til løsningen af konflikter rundt om i verden. Danmark skal være en aktiv medspiller i kampen for at bevare freden og stabiliteten i det internationale samfund. Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig meget siden den kolde krigs afslutning, og det er ikke længere så nemt at forudsige, hvad der vil ske på den internationale scene. Det danske forsvar skal derfor sammen med de øvrige EU- og NATO-lande kunne imødegå enhver trussel mod fred, frihed og demokrati. Et forsvar med opgaver i både ind- og udland forudsætter, at man bevilger nok ressourcer både til de nødvendige materielindkøb og til effektiv uddannelse af personalet. Endvidere bør forsvaret selv kunne disponere over de midler, det får stillet til rådighed inden for de rammer og prioriteringer, der bliver udstukket af politikerne. Politikerne skal på denne måde udelukkende beskæftige sig med de overordnede mål og har således ikke mulighed for at lade egne snævre interesser vægte højere end hensynet til effektiviteten. Lokale beskæftigelsesinteresser bør underordnes i forhold til effektivite-ten i det moderne forsvar. Eksempelvis skal kasernelukninger udelukkende foretages udfra, hvad der tjener det samlede forsvar bedst, og ikke udfra lokale hensyn fra de enkelte folketingspolitikere, som det ofte er tilfældet i dag. Endvidere ønsker Venstres Ungdom et forsvar baseret på professionalisme og frivillighed. Værne-pligten har udtjent sin rolle som en forudsætning for et velfungerende militær. De stadigt mere høj-teknologiske våben mindsker på den ene side behovet for mandskab, mens de på den anden side forudsætter stadigt højere krav om uddannelse og motivation hos den enkelte soldat. Værnepligten er ikke den optimale løsning på disse nye behov. Værnepligten er desuden en særdeles grov fri-hedsberøvelse fra statens side overfor det enkelte individ, idet pligten i yderste konsekvens kan medføre, at man skal ofre sit liv for en sag, man ikke tror på, og under omstændigheder man ingen indflydelse har på. At blåstemple værnepligten er således definitivt at anerkende det enkelte individ som statens ejendom. Venstres Ungdom mener, at det danske forsvar fremover skal indgå som en mere integreret del af NATO og forsvarssamarbejdet i EU. Dette indebærer naturligvis en fuldstændig og øjeblikkelig ophævelse af det danske forsvarsforbehold, således at Danmark kan deltage i udviklingen af den fælleseuropæiske forsvarsdimension. Et tættere internationalt militært samarbejde muliggør øget specialisering i de enkelte lande, hvilket særligt er til fordel for små lande som Danmark. Desuden bruger de europæiske lande i dag 60% af det beløb, USA anvender på forsvaret, uden at opnå til-nærmelsesvis samme militære slagkraft. En øget specialisering vil give mere forsvar for pengene. Denne specialisering skal foretages efter, hvad der tjener det samlede europæiske forsvar bedst, og ikke udfra følelsesbetingede holdninger i de enkelte lande. Venstres Ungdom mener, at hjemmeværnet på sigt bør afskaffes. Det er nemlig svært at se hvilken berettigelse hjemmeværnet har i dag, da en sovjetisk invasion og efterfølgende besættelse ikke er særlig aktuel taget den generelle sikkerhedspolitiske situation taget i betragtning. Derfor mener Venstres Ungdom ikke, at det længere kan forsvares at poste over 600 millioner kr. årligt i hjemme-værnet. Venstres Ungdom anerkender dog, at hjemmeværnet i dag udfører visse opgaver, som vil være formålstjenstlige at få varetaget af andre aktører på markedet, såfremt hjemmeværnet bliver nedlagt, f.eks. af Beredskabskorpset, frivillige organisationer og/eller private firmaer. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Danmark skal arbejde for en prioriterings og fordelingsdiskussion EU- og NATO-landene imellem, som skal munde ud i en værnspecialisering og prioritering inden for værnene. Forsvaret skal gives større selvbestemmelse. Værnepligten skal afskaffes. Der skal etableres et tættere internationalt militært samarbejde. Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet hurtigst muligt. Venstres Ungdom mener, at hjemmeværnet bør afskaffes på sigt. 20

22 Retspolitik Kriminalitet er undergravende for ethvert samfund. Derfor skal der sættes hårdt ind for at begrænse den. Politi, rets- og fængselsvæsnet skal tildeles de nødvendige ressourcer til at kunne bekæmpe kriminaliteten effektivt. Ligeledes skal den forebyggende indsats være omfattende, så mange mennesker, der ellers ville have påbegyndt en kriminel løbebane, bliver lovlydige borgere. I Venstres Ungdom er vi ikke i tvivl om, at sociale omstændigheder ofte er medvirkende til, at folk bliver kriminelle. Ikke desto mindre tager vi stærkt afstand fra tanken om, at det er lige så synd for gerningsmanden som for ofret. Den fører til en blødsødenhed i retspolitikken, der undergraver be-folkningens retsbevidsthed. Endvidere indebærer det en fare for, at kriminaliteten stiger, da straf-fens største fortjeneste er at afskrække kriminelle fra at begå kriminalitet. Der skal derfor være konsekvens og kontant afstraffelse i retspolitikken. Det må aldrig kunne betale sig at være kriminel, hvorfor Venstres Ungdom mener, at straffen for visse typer af forbrydelser bør sættes op. Særligt de unge førstegangskriminelle skal lære, at forbrydelse ikke betaler sig. Strafudmålingen skal altid afspejle forbrydelsens karakter. Fx. bør en kriminel handling med store menneskelige omkostninger, så som voldskriminalitet, straffes hårdere end økonomisk kriminalitet. Ven-stres Ungdom sætter menneskelige omkostninger højere end samfundets. Retsvæsenet bør geares til at træffe sine afgørelser hurtigst muligt, så kriminelle ikke skal vente på at kunne afsone deres straf. Det kan ikke være rigtigt, at gerningsmanden skal være på fri fod i må-nedsvis, inden der fældes dom. Den af domstolen afsagte dom bør ikke kunne nedsættes som følge af fx. god opførsel. Fængslerne bør tildeles ressourcer nok til at kunne håndtere de meget forskellige ind-satte bedst muligt. Fx. skal de svage fanger ikke kunne tyranniseres af de stærke, og der må under ingen omstændigheder være mulighed for, at indsatte, som før deres fængselsophold var stoffri, bliver stof-misbrugere under afsoning. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Der skal være konsekvens i retspolitikken. Den forebyggende indsats skal styrkes. Indsatsen over for førstegangskriminelle skal styrkes. Politi, retsvæsnet og fængsler skal tildeles tilstrækkelige ressourcer nok til at kunne håndtere kriminaliteten effektivt. 21

23 Udenrigspolitik Verden er forandret. Den 11. september 2001 forandredes verden. Fra en periode, efter den kolde krig, med et stort fokus på enkelte slyngelstater og utilregnelige despoter, fik verdens demokratier på smerteligste vis øjnene op, for en allerede eksisterende trussels nye globale rolle og kapacitet. Den internationale terrorisme viste sit ansigt med en overraskende styrke, som siden 2001 har tvunget verdens førende demokratier til at nytænke deres udenrigs- og sikkerhedspolitiske fokus. Vi lever i en stadig mere global verden, og det er derfor bydende nødvendigt, at alle initiativer for at bekæmpe den globale terrorisme iværksættes. Men for Venstres Ungdom er det helt vitalt, at den globale terrortrussel ikke medfører frihedshæmmende retspolitiske initiativer i det enkelte demokrati. Stater må ikke bruge kampen mod terrorisme, til at underkende de frihedsrettigheder, der siden sin indførelse har skabt fremgang, dynamik og økonomiske muligheder. Kampen mod terror vindes ikke ved selv, at underkende de værdier, som terroristerne vil til livs. Aktiv i kampen for en bedre og fredeligere verden I Venstres Ungdom ønsker vi, at Danmark skal bidrage aktivt i kampen mod den internationale ter-rorisme, og vi anerkender, at FN er den bredest funderede organisation til globalt, at sikre fred, fremme af universelle frihedsrettigheder og økonomisk udvikling. Men FN har brug for reformer, for at blive effektiv og handlekraftig. Venstres Ungdom ønsker at FN skal reformeres, for at kunne samle verdens demokratier i en uundgåelig kamp mod de fraktioner, som ønsker at erstatte en fri levevis med tyranni og undertrykkelse. Frihandel er bedst til at fremme rigdom og udvikling globalt Venstres Ungdom opfatter verdens fattigdom som et globalt problem. Vi ønsker at fremme af fri-handel bliver første prioritet i kampen mod fattigdom. Det er vigtigere, at ulandene får adgang til f.eks. de europæiske og amerikanske markeder, end at ulandsbistanden forøges. Alle troværdige økonomiske analyser viser, at fremme af frihandel vil kunne afhjælpe verdens fat-tigdom hastigere og mere effektivt end noget andet udenrigspolitisk initiativ. Derfor ønsker Ven-stres Ungdom, at organisationer som WTO og EU arbejder aktivt for at nedbryde subsidier og andre toldmure. Bistandspolitik er sikkerhedspolitik I en forandret verden, må vi være endnu mere opmærksomme på anvendelsen af bistandsmidlerne til verdens ustabile lande. Venstres Ungdom ønsker, at ulandsbistand og udviklingsbistand sammen-tænkes med sikkerhedspolitik. Vi ønsker at sikre, at regeringerne i de lande, der modtager bistand overholder grundlæggende demokratiske spilleregler som god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, afholdelse af demo-kratiske valg samt anerkendelse af grundlæggende frihedsrettigheder. Ydermere skal bistanden anvendes som et redskab til, at bekæmpe terrorisme. Ingen lande der åbenlyst huser og støtter terrorister kan modtage bistand. I forlængelse heraf skal alle programsamar-bejdslande forpligte sig til, at bekæmpe lokale og regionale terrorceller. Venstres Ungdom ønsker med ovennævnte udenrigspolitiske principper at sikre: En stadig mere fri og rig verden. En handelspolitik som er liberal og bygget op om fremme af frihandel. Sikkerhedspolitik, som er konstruktiv og fredsskabende. Et reformeret FN på det sikkerhedspolitiske område En bistandspolitik, som stiller stadig større krav til det enkelte modtagerland. 22

Principprogram 2011. Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand. Kære læser

Principprogram 2011. Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand. Kære læser Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand Kære læser Politik er mere end dag til dag-lovgivning. Politik er mere end velfærdsreformer, skatte- og bankpakker. Politik handler nemlig om principper. Dagens

Læs mere

Principprogram 2014. Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand. Kære læser,

Principprogram 2014. Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand. Kære læser, Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand Kære læser, Politik er mere end spindoktorer, meningsmålinger og fokusgrupper. Politik handler om ideologi. I Venstres Ungdoms principprogram giver vi svar på,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land vil gøre det endnu bedre at være dansker www.danskfremskridt.dk det bedste valg Et kryds ved er et kryds for et bedre Danmark www.danskfremskridt.dk principprogram Skattepolitik

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sundhed...9 Uddannelse og forskning...9 Miljø, energi og klima...9 Kultur...10 Kirke...10

Indholdsfortegnelse. Sundhed...9 Uddannelse og forskning...9 Miljø, energi og klima...9 Kultur...10 Kirke...10 Partiprogram Indholdsfortegnelse Partiprogram for CenterPartiet...3 Vækst og velstand...4 Skat...4 Udlændinge og integration...4 Socialt ansvar...5 Erhverv...6 Indenrigs- og kommunalpolitik...7 Retspolitik...7

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere