Fæstebønderne i Odsherred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fæstebønderne i Odsherred"

Transkript

1

2 Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215

3 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København 1974 Side 3 af 215

4 Fæstebønderne i Odsherred Margit Mogensen 1974 Bogen er sat med Linotype Baskerville og trykt i 800 eksemplarer i Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S på specialglittet gr. fra De forenede Papirfabrikker Klicheerne er fremstillet af F, Hendriksens Eftf. og bogbinderarbejdet udført af Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S Forsiden: Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort over nordvestlige del af Sjælland Der er ydet støtte til udgivelsen fra Statens humanistiske Forskningsråd Landsdommer V. Gieses Legat Lokalhistorisk Afdeling har endvidere udgivet Skriftserien: John Erichsen: Frederiksstaden Jon Sundbo: Lokalsamfundet i defensiven? 1972 Peter Bredsdorff: Kortlægning og historiske studier Småtryk: Knud Prange: Fra»Frucktbar Herlighed«til herlig frugtbarhed Knud Prange: Lokalhistorie og undervisning, 1974 Knud Prange: Slægt miljø samfund Vagn Dybdahl: Lad os afskaffe lokalhistorien, 1972 Bernhardt Jensen: Storkommunen og det lokalhistoriske arbejde Per Malmberg: Belgierne i Hellebæk Lise Hesselager: Danske småtryk i Det kgl. Bibliotek samt Knud Prange: Hvorfor lokalhistorie? 1971 P.W. Becker & S. H. Petersen: Dansk Atlas ISBN Side 4 Side 4 af 215

5 Indholdsfortegnelse I. Indledning...9 II. Proprietærgodset Dragsholm og kronens gods i Odsherred...14 Odsherred og Dragsholm amt 14. Dragsholm gods 15. Krongodset 17. Befolkningsforhold 24. Gårde og huse 26. III. Fæsteforhold i Odsherred...30 Årsager til fæsteforandringer 33. Familiefæste 40. Gårdforsiddelse 46. Fæsteperioderne 55. Indfæstning 56. Hjælp ved tiltrædelse af fæste 62. Aftægt 70. IV. Landgilde og hoveri...79 Landgilde ved Dragsholm 80. Landgilde ved Odsherreds gods 88, Hoveriet til Dragsholm 95. Hoveriforhold ved Odsherreds gods 112. V. Skatter, tiende og militærtjeneste VI. Restancer VII. Forstrækninger Lånekorn 144. Forstrækninger til heste 147. Brandskadehjælp 149. VIII. Fæstegårdenes økonomi. Formueforhold, udsæd og høstudbytte samt kreaturholdet Skifteprocedure og skiftelovgivning 151. Formueforhold (arv) 153. Udsæd og høst 158. Kreaturholdet 163. IX. Udskiftningen af fællesskabet Grundforbedringer og tidlige udskiftninger 169, Kobbelbrug med delvis udskiftning 171. Udskiftningen af Odsherreds gods 173. Udskiftningen af Dragsholm 181. X. Slutning Noter og henvisninger Kilder og litteratur Side 5 En hjertelig tak rettes ligeledes til Sparekassen SDS, Holbæk. som - efter at forordet var trykt har bevilget støtte til udgivelsen af dette arbejde. Side 6 Side 5 af 215

6 Anvendte forkortelser RA... Rigsarkivet. LA... Landsarkivet for Sjælland m. m. Rtk... Rentekammeret. Oh.g... Odsherreds gods. Oh.g. rgsk... Odsherreds godsregnskaber, Rtk. s rev. rgsk. (Rentekammerets Reviderede regnskaber) A.ga... Adelersborg godsarkiv. Smstds... Sammesteds ¼ tdr. htk. htk Tdr. 5 Skp 2 frdk 2¼ alb Hartkorn - Hårdt korn (rug og byg) 1 tønde hartkorn = kvadrat alen = kvadratmeter. Oprindelig var det et mål for fæstebøndernes landgilde, men efter 1662 (og indtil 1903) var det et udtryk for skatteværdien af jord, idet skatter blev beregnet i tønder hartkorn efter jordens bonitet (kvalitet). I areal udgør 1 tønde hartkorn 5 1/7 tdr. land med takst tdr. land udgør således 5516 m 2 = kvadratalen. Betegnelsen tdr. land boniteret areal defineres således: Tdr. land x takst/24. På dårlige jorder skulle der altså et stort areal til at udgøre en tønde hartkorn. Produkt Værdi i td. hartkorn 1 td. rug eller byg 1 td. hartkorn 12 gæs 1 td. hartkorn 24 høns 1 td. hartkorn 1 td. hvede eller ærter 1,5 td. hartkorn 1 td. gryn eller hvedemel 2 tdr. hartkorn 1 td. honning 6 tdr. hartkorn Tabellen viser omregningen fra forskellige naturalier til tdr. hartkorn. htk... Hartkorn betyder "hårdt korn", altså brødkorn. I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer var det nødvendigt med en fælles "møntfod". Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte "hårde korn" eller hartkorn. Hartkorn måltes i tønder, ikke at forveksle med tønder land. 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album. tdr. htk... Tønde Hartkorn Flademål = kvadratalen = m². Tdr. eller tdl... Tønde land = Det svarer til 0,55162 ha. ha... En hektar (ha) er et areal på 100 x 100 meter dvs m² (D),... (AS),... (ASF).... D/GA... (GA)... (F)... fæstets ophør: død (D), alder og svagelighed.(as), alder, svagelighed og fattigdom (ASF). når faderen dør eller ønsker at afstå. Godvillig afståelse (GA) Godvillig afståelse (GA) Forsidder-gruppen (F) er naturligvis alle de tilfælde, hvor fæsteren er dømt til at have sit fæste forbrudt. D/GA betegner de tilfælde, hvor f. eks. en søn får fæstebrev på enten hele eller halvdelen af faderens gård, men først tiltræder, når faderen dør eller ønsker at afstå. Godvillig afståelse (GA) dækker for det første over alle de tilfælde, hvor denne vending direkte er brugt i fæstebrevet, men også over en del, hvor det ikke udtrykkeligt siges, at afståelsen er godvillig, men hvor forskellige omstændigheder taler for, at det må forholde sig sådan. Forsidder-gruppen (F) er naturligvis alle de tilfælde, hvor fæsteren er dømt til at have sit fæste forbrudt. Dernæst de tilfælde, hvor fattigdom nævnes som årsag, og hvor ordet»frakommet«anvendes. I tvivlstilfælde er der så vidt muligt taget hensyn til om den ny fæster skulle betale indfæstning, og om han p.g.a. gårdens tilstand måtte have forskellig hjælp ved tiltrædelsen, idet sådanne forhold kan bestyrke en formodning om at fattigdom har været den egentlige årsag til fæsterskiftet. (herunder også p.g.a. alder og svagelighed (AS)). Denne side er indsat som hjælpe læseren med at holde styr på forkortelser. Side 6 af 215

7 Forord Forord Denne afhandling er i sin oprindelige form bedømt som specialeopgave i historie ved Københavns Universitet i foråret Opgaven blev indleveret til lektor, dr. phil. Fridlev Skrubbeltrang, hvis landbohistoriske øvelser jeg fulgte I den foreliggende form er afhandlingen forkortet en del; således behandler den i det væsentlige kun fæstebøndernes forhold, hvor den oprindelig også omfattede husmændene. Under omarbejdelsen er inddraget den relevante litteratur udkommet siden 1971, ligesom jeg er blevet opmærksom på arkivalier, som ikke blev udnyttet i afhandlingens første version. Dette har korrigeret enkelte detaljer, men ikke ændret hovedresultaterne. Gennem en analyse af gårdfæsternes forhold i et afgrænset område af landet er der med denne bog forsøgt at føje en brik til den almindelige landbohistorie i den betydningsfulde periode omkring de store landboreformer. Fra begyndelsen har jeg nydt godt af lektor, dr. phil. Fridlev Skrubbeltrangs aldrig svigtende interesse for opgaven, og også under omarbejdelsen har jeg modtaget dr. Skrubbeltrangs nyttige råd; for denne bistand udtrykker jeg min varmeste tak. Publiceringen er muliggjort gennem støtte dels fra Landsdommer V. Gieses Legat og dels fra Statens Humanistiske Forskningsråd til hvis bestyrelser jeg retter min oprigtigste tak. Bogen udsendes som nr. 4 i den skriftserie, som udgives af Lokalhistorisk Afdeling under Historisk Institut ved Københavns Universitet. For optagelsen i skrift-serien og for tilrettelæggelse af udgivelsen er jeg afdelingens leder, lektor, mag. art. Knud Prange megen tak skyldig. Sidst, men ikke mindst, takker jeg min mand, civilingeniør Gregers Mogensen for værdifuld hjælp ved bearbejdelsen af bogens talmateriale. København i juli Margit Mogensen. Side 7 Side 7 af 215

8 Forord Blank side Side 8 af 215

9 I. Indledning I Indledning Omk var landbrugskonjunkturerne på vej op efter en periode i 1730 erne med meget lave priser på landbrugets produkter. Det blev dog kun i begrænset omfang bønderne, der kom til at nyde godt af den gunstigere udvikling, for langt de fleste danske bønder var som fæstere låst fast i et århundredgammelt system, der gjorde fremskridt af betydning umuligt. Fordelene ved de højere konjunkturer forblev hos godsejerne. I 18. århundrede ejedes ca. 3/4 af den danske jord af private godsejere (proprietærer i datidens sprog), og den sidste ¼ af jorden var overvejende under kronen eller kirken. Af den jord, som de private godsejere besad, havde ca. 87 % status som skattepligtigt bøndergods med fæstetvang, mens resten lå direkte under hovedgårdene som skatte- og tiendefrit gods. Denne jordfordeling var ikke særegen for Danmark, men kunne genfindes i det meste af datidens Europa. 1 På to meget væsentlige punkter var loven indrettet med henblik på at sikre fæsteren og hans familie, nemlig gennem livsfæstet og gennem forbudet mod at nedlægge fæstegårde. Begge bestemmelser blev optaget i Danske Lov af 1683, og skønt de ofte blev brudt i løbet af det 18. århundrede, så satte de dog grænser for vilkårligheden over for fæsterne. Ellers var loven i det store og hele udformet som et sæt af pligter og forbud, som bønderne skulle overholde af hensyn til de besiddendes rettigheder. Efter ophævelsen af vornedskabet i 1702 var ingen dansk bonde i princippet bundet til sin fødeegn, men da godsejerne skulle stille karle til landmilitssessionerne, og tillige have deres bøndergårde bort. fæstet også i dårlige tider, har det efter al sandsynlighed været så som så med friheden. I den udstrækning en sådan havde bestået, blev den kvalt ved stavnsbåndets indførelse i Hensigten hermed var at binde det unge mandskab til godserne, så der til stadighed var karle både til at fæste gårde og til soldaterudskrivningen, som nu var lagt i godsejernes hænder. På det lokale plan var godsejerne direkte eller indirekte øvrighedens Side 9 1 Fridlev Skrubbeltrang: Den danske bonde , s. 10 samt Edv. Holm: Kampen om landboreformerne , s Side 9 af 215

10 I. Indledning repræsentanter på utallige områder. Den enevældige konges landsfaderlighed over for sine undersåtter genfindes på godt og ondt i godsejernes forhold til deres bønder. Den vidtrækkende magt over beboerne af fæstegodset var godsejerstanden først og fremmest tilstået som kompensation for de byrder, som staten havde pålagt dem i form af pligt til at opkræve skatter af bøndergodset og ansvarlighed over for staten for de skatter, de ikke kunne inddrive hos fæsterne. Også pligten til at stille soldater blev gengældt med magt-beføjelser. Med ophævelsen af vornedskabet var der gjort et spinkelt forsøg på at stille de sjællandske og lolland-falsterske bønder friere, men lempelsen var ikke ganske i samklang med den eksisterende samfunds-struktur, og resultatet blev altså stavnsbånd og fornyet tvang. Først omk. midten af 18. århundrede nåede dønningerne fra tidens liberale og humane strømninger til Danmark. Nu voksede forståelsen for landbrugets nationaløkonomiske betydning, og samtidig fik mange øjnene op for bøndernes forkuede og undertrykte stilling, som langt fra rimede med tidens frihedsidealer. I 1755 gav regeringen officielt startskud for debatten om disse forhold, idet man opfordrede hvem, der måtte have lyst, til at indsende afhandlinger»om alle de sager, der kan være tjenelige til at opretholde landets flor«. 2 Initiativtageren til opfordringen var overhofmarskal, greve A. G. Moltke. De indkomne bidrag samledes af Erik Pontoppidan i tidsskriftet Danmarks og Norges økonomiske magazin, som udkom Et mere konkret udslag af interessen for landbrugets forhold var nedsættelsen af den første landbokommission i Denne kommission havde fået til opgave at arbejde for»landvæsenets fremtarv og nytte«, hvormed man mente en bedre agerdyrkning og bestræbelser for at ophæve fællesskabet mellem lodsejerne: Moltke var den ledende i denne kommission, som havde et udpræget aristokratisk præg, og som først og fremmest havde det store landbrugs sag for øje. Det vigtigste resultat af kommissionens arbejde blev de første udskiftningsforordninger Store praktiske resultater kom der ikke ud af kommissionens virke, men den har utvivlsomt været med til at vedligeholde interessen for landboforholdene. Måske har den også virket fremmende for de reformer, der f. eks, gennemførtes på Hørsholm gods og på Bernstorffs gods ved København. Side 10 2 Hans Jensen: Dansk jordpolitik , bd. I. 1936, s Som note 2 Side 10 af 215

11 I. Indledning Vejen frem mod virkelig gennemgribende reformer var lang og besværlig. De fleste indså, at der var behov for et bedre agerbrug, og at driftomlægninger var nødvendige, men når det drejede sig om reformer, som samtidig skulle give bondebefolkningen en friere stilling i samfundet, kom de nedarvede fordomme frem. Mange hævdede, at bønder var og blev dorske og dovne af naturen! Da Christian den 7. kom på tronen i 1767 tog landbosagen en ny drejning. Den gamle kommission fra 1757 blev afskediget, og en ny dannet i efteråret Udover fortsat at arbejde for almindelig forbedring i landbruget, bl.a. ophævelse af fællesskabet, skulle kommissionen søge at forbedre bøndernes kår. 4 Emner som bestemmelse af det ubestemte hoven, tiendens fastsættelse og sikring af selvejet stod på programmet. Resultatet blev et sæt af bondebeskyttende forordninger, udstedt i løbet af Her må først og fremmest nævnes forordningen om hoveriets bestemmelse af 6/ og forordningen af 13/5 samme år om de rettigheder selvejerne skulle have. I Struensee-perioden blev der fortsat arbejdet med landbosagerne, selv om det skete fra en lidt anden vinkel end i den foregående periode. Forordningen af 20/ om hoveriets bestemmelse var vel tidens hidtil dristigste indgreb i det»private«forhold mellem godsejere og deres bønder. Med Struenses fald og de konservative kræfters overtagelse af styret går reformlovgivningen i stå, for så vidt der tænkes på den socialretslige side af lovgivningen. Derimod blev der fortsat arbejdet for fællesskabets videre ophævelse, hvilket først og fremmest kom til udtryk i den store udskiftningsforordning af 18/ Denne forordning satte for alvor gang i udskiftningen mellem de enkelte bønder, og den blev det retslige grundlag for den endelige udskiftning af de fleste byer. Regeringsskiftet i 1784 bragte atter de reformvenlige frem i forreste række, og den unge kronprins Frederik fattede selv interesse for landbosagerne. I november 1784 blev Den lille Landbokommission nedsat til gennemførelse af reformer ved krongodset i Nordsjælland, og endelig i september 1786 trådte Den store Landbokommission sammen. De ledende i denne kommission var fra starten juristen Chr. Colbjørnsen og chefen for Rentekammeret, godsejeren Chr. D. Reventlow; disse mænds navne er mere end nogle andres blevet uløseligt forbundet med de fig. års vigtige landbolove. De betydeligste reformlove Side 11 4 Hans Jensen: Anf. værks. 52. Side 11 af 215

12 I. Indledning er fæsteforordningen 8/ om pligter og rettigheder ved til- og fratrædelse af fæstegård, forordningen 20/ om stavnsbåndets ophævelse og endelig de to forordninger om hoveriets bestemmelse 25/ og 6/ Særlig ved arbejdet med hoven-sagen træder Reventlow i forgrunden. Karakteristisk for hele dette vældige lovgivningsarbejde er en blanding af social medmenneskelig tankegang og et politisk-økonomisk»kan-det-betale-sig«, som var nødvendigt for at få proprietærerne til at føre reformerne ud i livet. Det næsten revolutionære ved reformlovgivningen var dens indbryden i det gamle privatretslige forhold mellem fæster og husbonde, og dens forsøg på at beskytte den svageste part, nemlig fæsteren. For bønderne betød landboreformerne langsomt større tryghed og bedre og mere stabile økonomiske forhold. Derimod var den talrige husmandsklasses rettigheder ikke rigtig kommet med i reformværket, som hovedsagelig havde været koncentreret om gårdmændenes forhold. Den udvikling og de tilstande, som her er skitseret, kan med fordel ses og følges i sammenhæng med en analyse af gårdfæsternes forhold i en enkelt egn af landet. I nærværende afhandling vil dette ske gennem en undersøgelse af henholdsvis kronbønders og proprietærbønders forhold i Odsherred i Nordvestsjælland. Valget faldt på Odsherred, dels fordi man derfra har en lang række hidtil meget lidt udnyttede godsarkivalier, og dels fordi netop dette område ville give muligheder for at undersøge forskelle og ligheder ved gods ejet af kronen og gods ejet af en privat godsejer. Odsherred var i det 18. århundrede for langt den største parts vedkommende ejet af kronen, men en betydelig del af den sydvestligste del af herredet hørte under proprietærgodset Dragsholm. Desværre tillader de bevarede kilder ikke en direkte sammenligning mellem godserne på alle væsentlige områder, men dog på en del. Hovedemnet for undersøgelsen har været fæsteforholdene og fæsteafgifterne landgilde og hoven, men også fæstegårdenes økonomi med hensyn til kreaturhold, udsæd og høst er behandlet. Desuden har undersøgelsen søgt at klarlægge, hvorledes udskiftningen og de øvrige praktiske reformer blev ført igennem. De trykte kilder har bl.a. været samtidens love og forordninger samt Gregers Begtrups»Agerdyrkningens tilstand«fra Side 12 Side 12 af 215

13 I. Indledning Til oplysning om de lokale forhold har de samtidige utrykte kilder dog været af størst betydning. For krongodsets vedkommende må særlig nævnes de fyldige godsregnskaber med bilag, en del sagen vedrørende auktioner oven godset og endelig en stor gruppe»diverse sager«(ra). Hertil kommer fæsteprotokoller, skifteprotokoller og udskiftningspapirer i amtstuearkivet Odsherreds gods (LA). Fra Dragsholm gods (Adelensborg) findes et righoldigt godsarkiv (LA), hvorfra særlig må fremhæves fæsteprotokollen, jordebogen, synsforretninger, hoveriog udskiftningspapirer. Hertil kommen for begge godser forskellige efterretninger, som Rentekammer og kommissionen indhentede fra godserne (RA). Den henvises i øvrigt til listerne bagest over kilden og litteratur. Side 13 Side 13 af 215

14 I. Indledning II. Proprietærgodset Dragsholm og kronens gods i Odsherred Odsherred og Dragsholm amt Odsherred hørte i middelalderen under Roskilde bispestol, og iflg. Roskildebispens jordebog (1370) hørte flg. sogne til herredet: Odden, Højby, Rørvig, Asmindrup, Egebjerg, Vig, Grevinge, Asnæs, Fårevejle og Nykøbing. Herredsgrænsen har altså været den tange, som forbandt halvøen med det øvrige Sjælland. Tangen kaldes Draget, og deraf navnet Dragsholm. I andre kilder fra nogenlunde samme tid regnes dog også Hørve og Vallekilde sogne samt Sejerø med til Odsherred. 1 Ved reformationen i 1536 kom store dele af de godsområder, kirken hidtil havde ejet, under kronen. Således gik det også med godset i Odsherred; det blev omdannet til kgl. len. I begyndelsen sad der lensmand både på Dragsholm slot, på Ellingegård og Nygård, begge i Højby sogn, men i 1566 blev Odsherred samlet under lensmanden på Dragsholm. Ved enevældens indførelse i 1660 blev Dragsholm len omdannet til et amt, hvorunder hørte mere end det egtl. Odsherred, idet nemlig Holmstrup sogn i Skippinge herred blev regnet med til amtet. Amtet blev geografisk set identisk med Dragsholm birk, der fra 1684 tillige omfattede den gamle Odsherreds jurisdiktion. Fra udgjorde Dragsholm og Kalundborg amter en administrativ enhed. I 1707 dannedes en art storamt ved sammenlægningen af Kalundborg, Dragsholm, Sæbygårds og Holbæk amter. Amterne havde fælles amtmand, og denne ordning bestod når undtages et par år i begyndelsen af 1780 erne - til Herefter kaldes hele området officielt Holbæk amt, men internt benyttedes navnene på de gamle amter dog også efter Navnlig i den senere del af 1700-tallet sad der betydelige og reformvenlige mænd på amtmandsposten; her skal først og fremmest nævnes baron M. H. Løvenskiold til Løvenborg. 2 Side 14 1 Johan Hvidtfeldt: Odsherred i 1700-årene, Turistårbogen 1968, s Amtmændene var fig.: J. H. von Barner 9/ /9 1768, E. C. von Ahlefeldt 9/ /5 1770, C. A. Rantzau 8/ /8 1771, B. Bertelsen de Cederfeld 31/ / og M. H. Løvenskiold 21/ / Kilde: Palle Rosenkrantz: Amtmandsbogen Side 14 af 215

15 I. Indledning Kongen havde i 1664 udlagt Dragsholm amt til rentemester Henrik Müller, men da denne kom i økonomiske vanskeligheder, måtte hans hovedkreditor, en portugisisk jøde ved navn Manuel Texeira, i 1688 overtage en del af godset i Odsherred. Denne solgte imidlertid allerede i 1694 Dragsholm med et anseligt bøndergods til stiftamtmand Fr. Chr. Adeler ( ), hvorved proprietærgodset Dragsholm blev til. 3 Rentemester Henrik Müller havde i 1664 fået tilladelse til at oprette en hovedgård af det gamle Nygårds len. Hovedgårdens navn skulle være Drøsselholm. 4 Muligvis er disse hovedgårdsplaner aldrig blevet realiseret, for allerede i 1694 kom godset ved Nygård tilbage til kronen på linie med størstedelen af godset i det nordlige Odsherred. Nygård var i 18. århundrede en almindelig bondelandsby. Henrik Müller havde i 1674 tillige oprettet Anneberggård i Højby sogn, og ved samme tid opstod Ellingegård som hovedgård. De to hovedgårde blev i begyndelsen af 1690 erne solgt som et samlet proprietærgods, og herefter benævnes godset almindeligvis Anneberggårds gods. I 1800-årene er Odsherred altså i store træk opdelt i tre godsområder, nemlig: 1. krongods (den største del), 2. Dragsholm gods og 3. Anneberggårds gods. Hertil kommer godt 100 tdr. htk. strøgods, overvejende ejet af folk uden for bondestanden. 5 Hele Odsherred udgjorde omk tdr. htk. Nærværende undersøgelser begrænset til det gods, som inden for tidsrummet ca enten hørte under kronen eller Dragsholm. Anneberggårds gods blev købt af kongen i 1775, og først fra denne tid vil det blive medtaget. En omtale af forholdene ved dette gods vil man bl.a. kunne finde i Chr. Mikkelsen: Højby sogn for to hundrede år siden (Holbæk 1960). Dragsholm gods Den skattefri del af Dragsholms hartkorn, under den såkaldte hovedgårdstakst, var ved matriklen 1688 sat til 109 tdr. Det svarede dengang til et dyrket areal på ca. 320 tdr., id., men i løbet af 18. århundrede kom et betydelig større areal under plov. 6 Hovedgårdsmarkerne var beliggende i Fårevejle sogn, og de blev næsten udelukkende dyrket ved hoven. Til hovedgården hørte i 18. århundrede ladegården Rødegård i landsbyen Vindekilde; hartkornet hertil var Side 15 3 Turistårbogen 1968, s Chr. Mikkelsen: Højby sogn for to hundrede år siden. Holbæk 1960, s Efterretninger Rtk (RA). Indeholder bl.a. indberetninger om strøgods. 6 Jfr. Generalhoverireglement for Dragsholm, indsendt i henh. t. forordningen af 6/ Rtk (RA). Side 15 af 215

16 I. Indledning tdr. 7 Dette hartkorn var ikke under den fri hovedgårdstakst, men ejeren af Dragsholm betalte selv skatterne af jorden, og den såkaldte»rødegårds-avling«var i flere perioder bortforpagtet sammen med den øvrige hovedgårdsavling. 8 Udover Rødegårdstillægget var der kun et par tdr. htk. i Vinde-kilde by. Denne jord var dels tillagt Vindekilde kro, og dels et antal husmænd. I ældre tid havde Vindekilde været en stor landsby, men efterhånden var det meste af jorden blevet lagt under den nærliggende hovedgård, således at der ved matriklens tid kun var 3 gårde tilbage. 9 Skovskylden under hovedgårdstaksten var 13 tdr., og den omfattede bl.a. den ca. 12 tdr. ld. store Fruerlund, der i synsforretningen fra 1785 betegnes som en»liden lystskov og dyrehave«. 10 Omk var bøndergodset til Dragsholm på ikke mindre end tdr. htk. ager og eng, tdr. skovskyld og tdr. tiendehartkorn (hvoraf dog kun ca. 125 tdr. ejendomstiende, mens resten var tilfæstet). 11 Bøndergodset var beliggende i fig. sogne: Hørve, Vallekilde, Holmstrup, Asnæs, Fårevejle og Rørvig. Dertil kom øerne i Lammefjorden Ingerø og Lammeø (Fårevejle sogn) samt Hesselø i Kattegat (Rørvig sogn). I Fårevejle, Asnæs, Hørve og Rørvig sogne var Dragsholm og kongen i en del tilfælde lodsejere i de samme byer. Det drejede sig om Veddinge, Ordrup, Høve, Vejleby og Rørvig. Dette ejerfællesskab havde næppe voldt større besvær i fællesskabets tid, men da udskiftningen af Odsherred i slutningen af århundredet blev aktuel, blev det en hindring, der måtte ryddes af vej en, før man kunne komme videre. Ved et magelæg mellem Dragsholm og kronen i 1782 lykkedes det at få fællesskabet mellem de to godsområder ophævet, således at Dragsholm blev ejer af hele Fårevejle og Hørve sogne, og kronen af Asnæs og Rørvig sogne. Dragsholm afstod til kronen 47 gårde og 44 huse, i alt tdr. htk., hvorimod kronen til gengæld kun gav afkald på 29 gårde og 27 huse, hvilket udgjorde tdr. htk. Mageskiftet blev altså i kronens favør, hvorfor Dragsholms daværende ejer Conrad Wilh. Adeler som erstatning modtog rd. fra kongens kasse. 12 Dels p.g.a. dette mageskifte, og dels p.g.a. forskellige mindre tilkøb og bortsalg veksler Dragsholms bøndergods en smule i størrelse i løbet af den periode, vi her har med at gøre, men i den senere del af denne ligger hartkornstilliggendet på ca tdr. 13 Side 16 7 Jfr. div. jordebøger i A.ga.(LA). 8 Gælder helt sikkert tiden og (Forpagtningskontrakter i A.ga. pk. 208(LA)). 9 Gunnar Olsen: Hovedgård og bondegård. Studier over stordriftens udvikling i Danmark i tiden , s Synsforretninger, A.ga. pk. 210(LA). 11 Jfr. oversigten over tienden ved regnskabsbilag, A.ga. pk. 122 (LA). 12 Dette mageskifte belyses af flere kilder: Skøder og adkomster A.ga. pk. 2(LA), Oh.g. rgsk (Rtk.) samt kopibøger for Oh.g. 23/ og 18/5 1782, Rtk (RA). Den kgl. resolution for mageskiftet gives 13/ I 1755 tilkøbtes en gård i Vallekilde by (Skøder og adkomster A.ga. pk. 2, skødet dateret 18/6 1755) således at det samlede bøndergods omfattede tdr. htk. Ved sammenligning af jordebøgerne 1756 og 1758 ses, at en del af godset i Svinninge nu var solgt fra, så det samlede bøndergods nu kun var på tdr. htk. Ved mageskiftet med kronen blev Dragsholms bøndergods formindsket med 45 tdr. htk., men omtrent samtidig købte Dragsholms ejer 33 tdr. htk. strøgods i Veddinge, Fårevejle sogn; dette htk. havde i en årrække haft skiftende ejere, se Skøder og adkomster, A.ga. pk. 2(LA). I slutningen af erne købte Dragsholm yderligere 2 gårde i Skippinge og Vejleby, hvorved det samlede bøndergods bringes op på 1153 tdr. htk. Det var en forøgelse på 8 tdr. htk. i forhold til perioden før mageskiftet med kronen i Side 16 af 215

17 I. Indledning Dragsholms første ejer Fr. Chr. Adeler døde i 1726, og efter ham overgik godset til sønnen Chr. Lente af Adelaer ( ). Efter at godset i 1755 var omdannet til et stamhus blev det (i 1757) købt af en brodersøn til den afdøde Lente af Adelaer, Conrad Wilh. Adeler ( ). Ved dennes død i 1785 ophøjedes stamhuset til et baroni for sønnen Fr. Adeler ( ). Baroniets navn bliver Adelersborg, men af praktiske grunde vil navnet Dragsholm blive brugt i denne fremstilling også for tiden efter Krongodset i Odsherred Den del af Odsherred, der i 1690 erne atter kom under kronen, var beliggende i fig. sogne: Grevinge, Vig, Egebjerg, Højby, Asmindrup, Odden, Rørvig, Asnæs, Fårevejle og Hørve. I de tre førstnævnte sogne var kongen så godt som ene lodsejer, men Anneberggård og Dragsholm ejede en del i de andre sogne. Det kgl. gods i Odsherred blev indtil videre lagt under Kronborg rytterdistrikt, men ved omlægningen af rytterdistrikterne i årene omk blev det odsherredske gods stilling taget op til ny overvejelse; man ville muligvis forsøge at sælge ud af godset, ligesom man gjorde med gods i Vestsjælland, der tidligere havde huset rytteriet. Den såkaldte krigsjordebog over godset i Odsherred viser, at dette i 1719 omfattede 2669 tdr. htk. 14 Hele hartkornet var kontribuerende (skattepligtigt), og uden hovedgårde. I godsregnskaberne fra 1720 erne benævnes godset Dragsholm amts forbeholdne ryttergods, hvilket antyder dets uafklarede skæbne. Skulle det fortsat høre under Kronborg, eller kunne det alligevel bedre betale sig at sælge det? Snart valgte man at forsøge det sidste. Allerede 27/ blev krongodset i Odsherred udbudt ved auktion sammen med andet vestsjællandsk ryttergods, men ved auktionen blev der kun budt på en del af godset, og budene var for lave til at de kunne antages. Dragsholms ejer Chr. Fr. Adeler bød f. eks. 30 rd. pr. td. htk. for gods i Veddinge; her ejede han i forvejen en del. 15 Efter den mislykkede auktion skrinlagdes planerne om at afhænde Odsherreds gods, som det nu kaldes, de næste 30 år. I 1728 ansættes en forvalter ved godset, og det bliver nu krongods under en særlig administration, uden tilknytning til rytteriet. Godsets første forvalter Niels Chr. Bang døde i 1760, og han efterfølges af Side Jordebog over det kgl. gods i Odsherred Rtk (RA). 15 Sager vedr., auktioner over kgl. gods i Dragsholm amt og 57. Rtk (RA). Side 17 af 215

18 I. Indledning kammerråd Jacob Hansen ( ). Denne gifter sig med forvalter Bangs enke og bosætter sig på fæstegården Egebjerggård i Egebjerg by (det var ingen helt almindelig fæstegård, idet der hørte 17 tdr. htk. under den). 16 i 1781 ansættes teologen og landøkonomen F. W. Trojel ( ) til at forestå udskiftningen og andre nye»indretninger«ved godset. Ved Jacob Hansens tilbagetræden i 1790 overtager Trojel også forvalterposten. Der er god grund til at nævne disse to mænd, for deres virke skulle vise sig at få en ikke ringe indflydelse på forholdene ved godset. Ved kgl. resolution af 27/ bestemmes, at Odsherreds gods på ny skal udbydes på auktion. Denne beslutning forklares først og fremmest ved statens store finansielle vanskeligheder, som nu og i de kommende år søgtes afhjulpet ved bortsalg af krongods over hele landet. Når problemerne netop ved denne tid trænger sig stærkt på, skyldes det ikke mindst udbruddet af den preussiske syvårskrig og den hermed forbundne konstante krigsfare. Også dengang var oprustning en bekostelig affære. Meddelelsen om at man agtede at sælge godset i Odsherred skabte debat, og fra juristen Henrik Stampe kender man en interessant reaktion. I et brev til»en god ven til hove«gør han rede for, hvorledes han tænker sig dette gods burde sælges. Stampe, der var en ivrig forkæmper for»ejendomsbønder«, mente, at kongen burde vise et godt eksempel til efterfølgelse ved at udbyde Odsherreds gods, så fæsterne fik mulighed for at blive arvefæstere (ejendomsbønder). Iflg. Stampe ville netop Odsherred egne sig godt til sådanne forsøg, da godset var uden hovedgårde, og da bønderne som følge af frihed for hoveri og beskeden landgilde skulle være ganske velstående. Han foreslog, at de skulle fortsætte med at betale landgilde og hoveripenge som hidtil, men at man så til gengæld skulle acceptere bud fra bønderne på rd. pr. td. htk. Det kunne nemlig bedre betale sig at sælge til en forholdsvis lav pris og samtidig fortsætte med at kræve den sædvanlige afgift af bønderne, end det kunne at sælge til en noget højere pris pr. td. htk. og miste den årlige afgift. Skulle det endelig en tid blive til tab for kongen, mente Stampe ikke, at det måtte afskrække, da kongen gjorde klogere i at se på landets vel end på sit eget som godsejer. Den eventuelle købesum skulle bønderne kunne afdrage af 2 3 gange, og som sikkerhed skulle selve ejendommen kunne modtages. Side Specifikationen til auktionen i Rtk (RA). Side 18 af 215

19 I. Indledning Grundtanken i Stampes opfattelse i spørgsmålet om ejendom til bønderne er, at det kan betale sig for kongen og landet som helhed, fordi bønderne på egne gårde vil vise større stræbsomhed, hvorved værdien af landets gårde vil stige, og afgifterne vil være mere sikre. 17 Til brug ved auktionen over Odsherreds gods i 1757 udarbejdedes en udførlig, trykt specifikation over godset. Hartkornet var nu ⅓ tdr. ager og eng, tdr. skovskyld og mølleskylden var tdr. Specifikationen anfører for hver gård på godset fæsteren, hartkornets størrelse og landgilden. For husene på tilsvarende måde beboer og huspenge. Jordebøger i normal forstand, hvor sådanne oplysninger ellers kan findes, er ikke bevaret fra Odsherreds gods, og derfor er denne auktionsspecifikation af stor betydning som kilde til disse forhold. 18 Auktionen fik desværre ikke ganske det forløb, som Stampe havde ønsket. Ganske vist blev de eventuelle købere ikke lovet mulighed for tilladelse til at oprette nye skattefrie hovedgårde, hvortil de hidtil hoverifrie bønder skulle forrette hoven, men konditionerne ved auktionen var ikke så bønderne kunne eller ville deltage. Stampes forslag om en fast årlig afgift samt et beskedent beløb pr. td. htk. blev ikke fulgt. Der skulle derimod stilles kaution, hvis køberne ikke var»suffisante«, og der skulle betales et acceptabelt beløb straks. Købesummen kunne dog erlægges i 2 terminer indenfor et år, og renten skulle være 5 % p. a. Resultatet blev, at ikke én fæstebonde bød, hverken på egen eller andres gårde, derimod kom der bud fra folk uden for bondestanden. 19 På det henved tdr. htk. store gods blev der i alt kun budt rd., d.v.s. ca. 30 rd. pr. td. htk., 20 hvilket var mindre end man ville acceptere, og atter gik salgsforsøgene i stå. En af grundene til, at ingen ville byde tilstrækkeligt for godset i Odsherred, har været, at der ikke blev åbnet mulighed for nye hovedgårde, og dermed lovning på skattefrihed. I det mindste havde man ventet skattefrihed for en del såkaldt ødehartkorn, nemlig de områder, som i rytteriets tid var blevet udlagt til græs for hestene. Det drejede sig om Ellinge, Borrevang og Svendstrup hestehaver, som siden rytteriets forsvinden fra godset havde ligget delvis øde hen. Stampe var skuffet over auktionens udfald, for han mente, at i al fald nogle af bønderne ville have kunnet klare at betale rd. Side Henrik Stampe: Erklæringer, breve og forestillinger. Bd. II , s. 545ff. 18 Som note Byskriveren i Nykøbing Sj. bød på Hønsinge by, og skovridder Mantix bød på Højby m.fl. byer. Smstds. [sammesteds] som note Udateret skrivelse af krigsråd D. Heitmann. Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred. Rtk l5(RA). Side 19 af 215

20 I. Indledning pr. gård på de vilkår, han havde foreslået. 21 Om Stampe har ret i dette, kan man ikke sige med bestemthed, da man fra denne periode ikke har mange andre kilder end godsregnskaberne til belysning af spørgsmålet. Disse viser til gengæld, at kun få bønder havde restancer, og det kan tyde på en vis velstand. Godsets skæbne (og dermed bøndernes) var stadig uvis. Landvæsenskommissionen af 1757 havde som led i bestræbelserne for at skabe samlede godsområder, der i fremtiden lettest kunne udskiftes, foreslået Rentekammeret, at kongen lod Kommunitetet få godset i Odsherred til gengæld for denne stiftelses strøgods rundt om i landet. 22 Strøgodset skulle kongen så efterhånden søge at afhænde til de største lodsejere de respektive steder i landet. Den 17/ forkastes dette forslag dog af Rentekammeret. Her var man betænkelig ved at bortskifte et så stort samlet gods som det odsherredske, der ydermere gav gode indtægter uden restance. Just dette var jo nok også den vigtigste grund til, at man ikke havde antaget de bud, der hidtil var fremkommet; det havde ikke kunnet betale sig at sælge til hvad som helst, så længe der ikke var problemer med at få afgifterne af godset inddrevet. I foråret 1775 købte kongen Anneberggårds gods, og krongodset i Odsherred var nu ikke længere uden hovedgårde. Hvilke konsekvenser denne handel fik for bønderne vil der blive set nærmere på i en senere sammenhæng. Anneberggårds gods købtes af Henrik Rosted, der efter kun fire års ejerskab havde været nødt at sælge af økonomiske grunde. 23 Rosted havde tænkt sig, at godset skulle koste rd., men kongen købte det for»kun« rd. Nogen ringe betaling var det dog ikke, for prisen pr. td. htk., frit som ufrit, blev over 120 rd. Den fri hovedgårdstakst var nemlig tdr. htk., og det ufri bønder-gods var sat til / 12 tdr. htk. (beliggende i Højby, Vig og Asmindrup sogne samt Udby sogn i Tuse herred). Konge- og kirketienderne til godset udgjorde 169 tdr. 4 skp.; regnes tienderne med, bliver prisen pr. td. htk. lidt lavere. Til sammenligning kan nævnes, at kongen året før (1774) havde solgt det antvorskovske og det vordingborgske ryttergods for henholdsvis 74 og 100 rd. pr. td. htk. 24 Ved en ny auktion 1/ forsøger man atter at få hele Odsherreds gods solgt. Umiddelbart forinden var planerne om magelæg med Universitetet og Kommunitetet atter dukket op. Således var der ved Side Stampes erklæringer, bd. II s Povl Hansen: Bidrag til det danske landbrugs historie. Jordfællesskabet og landvæsenskommissionen af , s Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred, Rtk , læg: , Brev fra Henrik Rosted 6/ til renteskriver David Hansen. 24 V. Falbe Hansen: Stavnsbånds-løsningen og landboreformerne set fra nationaløkonomiens standpunkt, 1. del , s Side 20 af 215

21 I. Indledning kabinetsordre af 5/ blevet nedsat en særlig kommission til undersøgelse af mulighederne for et sådant mageskifte. Kommissionen nåede at træde sammen et par gange, inden planen strandede på modstand fra Universitetets side. 25 Ved auktionen i 1776 blev det nu ca tdr. htk. store gods inddelt i 8 komplette sædegårde (hovedgårde) med tilliggende bøndergods. I alt van 393 tdr. htk. bestemt til at skulle have fri hovedgårdstakst, mens 2840 tdr. htk. skulle være hoveripligtigt bøndergods til de 8 hovedgårde, man tænkte oprettet. Hvis denne omlægning af godset var blevet realiseret, havde det betydet, at næsten 350 tdr. bondehartkorn skulle forvandles til hovedgårdsmarker, hvilket var ensbetydende med nedlæggelse af talrige fæstegårde. i af de påtænkte 8 hovedgårde skulle i modsætning til de øvrige kunne opbydes by- og gårdvis, hvis det fandtes ønskeligt. Det var den hovedgård, der skulle kaldes Kårupgård, og til hvilken gods i Fårevejle, Asnæs og Hørve sogne skulle henlægges. Denne passus i konditionerne fik det til at se ud, som staten nu bestræbte sig for at fremme bondeselvejet; i praksis fik dette»tilbud«til bønderne dog ingen betydning, da de allerfleste manglede mod og/eller kapital til at byde på deres fæstegårde. 26 I sammenligning med den måde, hvorpå Stampe havde tænkt sig krongods solgt, var både forsøget i Odsherred og de faktiske krongodssalg i andre egne i disse år ret negativt for bønderne. Ganske vist var en del jyske og fynske fæstere blevet selvejere ved krongodssalgene, men endnu flere havde fået deres kår forringet. Ved oprettelse af nye hovedgårde på de tidligere krongodser var nemlig mange hidtil hoverifrie bønder kommet under hoveriets åg. Heldigvis, tør man vist sige, blev der ved auktionen over Odsherreds gods i 1776 kun budt på de 3 hovedgårde, og budene nåede i gennemsnit kun op på 67 rd. pr. td. htk. Intet blev afhændet, da man dels skønnede denne pris for lav, og dels ønskede at sælge alt eller intet. For tredje gang stod man efter en auktion tilbage med dette store gods, hvorfra indtægterne snart skulle vise sig at flyde mindre jævnt end tidligere. Bønderne under Odsherreds gods havde frygtet et eventuelt salg af godset. Hidtil havde man ikke kendt til hoven, og man mente at chancerne for at komme til det, ville være betydelige under private godsejere. I et forsøg på at hindre at godset atter blev stillet til auktion Side21 25 Se bl.a. koncept til kommissionens forestilling 24/ Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred. Rtk , 1. læg(ra). 26 Konditioner til auktionen 1776, litra B Kommissionsakt m. m. Rtk (RA). Side 21 af 215

22 I. Indledning gik bønderne ind på en forhøjelse af hoveripengene med 25 %, når blot de måtte forblive under kongen, og når afgifterne ikke steg yderligere. Både forvalteren Jacob Hansen og amtmanden, de Cederfeld, var på bøndernes side i dette spørgsmål. Begge mente, at hverken de»gamle«kronbønder eller bønderne under det nylig tilkøbte Anneberggårds gods burde forrette hoveri. Hovedgårdsmarkerne til Anneberg- og Ellingegård skulle i stedet overlades bønderne. 27 Det foreløbige resultat af de forskellige overvejelser blev dog, at spørgsmålet om afgiftsforhøjelser stilledes i bero, og bønderne forpagtede hovedgårsmarkerne til 1/ En Nykøbing-købmand stillede kaution. Rentekammeret skulle snart vise sig hverken at være enig med bønderne, forvalteren eller amtmanden: det odsherredske gods skulle sælges, og et kgl. reskript af 12/ bestemmer, at endnu en auktion skal forsøges Da inddelingen i de 8 hovedgårde havde vist sig ikke at være nogen succes, inddeles godset nu, så der opbydes 4 hovedgårde, der til gengæld skulle være større end ved forrige inddeling. Desuden skulle næsten 600 tdr. htk., beliggende i Yderby, Overby, Ebbeløkke, Klint, Høve, Veddinge, Ordrup, Kårup, Hørve, Vejleby samt Skippinge opbydes som strøgods. Anneberggårds og Ellingegårds hovedgårdstakst udvides fra henholdsvis 51 tdr. htk. til 70 tdr. htk. og fra 59 tdr. htk. til 67 tdr. htk. i forhold til 1776-inddelingen. Efter sidstnævnte inddeling var bøndergodset til Anneberg 340 tdr. htk.; det bliver nu udvidet til 537 tdr. Til Ellingegården var i tdr. htk. bøndergods, mens der nu i 1777, hovedgårdsmarkernes udvidelse til trods, kun blev beregnet 400 tdr. htk. 2 af de øvrige påtænkte hovedgårde fra 1776 bevares ved den nye indeling i 1777, nemlig Egebjerggård og Kelstrup gård. Begge gårde gøres dog større end ved den tidligere inddeling Den fjerde og foreløbig sidste auktion over Odsherreds gods afholdes 2/9 1777, men heller ikke denne gang lykkes det at få godset solgt. Ganske vist bydes der på alle hovedgårdene, men ingen bud var acceptable. Måske er det mest interessante ved denne auktion at se, hvorledes det gik med det strøgods, der var tiltænkt bønderne. Fra Overby på Odden var bønderne mødt, men ingen af dem bød. Fra Klint i Højby sogn var byens 7 gårdfæstere mødt, og de bød på Side Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred. Rtk , læg: Oh.g. kgl. approbationer litra D og C. (RA). 28 Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred. Rtk , læg: Dokumenter og koncepter vedr., kommissionen til en ny inddeling, litra A(RA). 29 Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred. Rtk , læg: Sager vedr., auktionen Desuden Specifikation og konditioner til auktionen over kgl. gods i Odsherred 2/ Rtk (RA). Side 22 af 215

23 I. Indledning deres gårde til priser fra rd. pr. td. htk. For de øvrige byer blev godset opbudt byvis, fordi ingen bønder var mødt. Budene lød her kun på rd. pr. td. htk. Det samlede resultat blev bud på kun 59 rd. i gennemsnit pr. td., og det var mindre, end auktionen året før havde haft udsigt til at give. Selv om Klint-bøndernes bud på deres gårde må have forekommet rimelige, lod man dem ikke købe. Man ønskede ikke at»udstykke«godset. 30 Betalingsvilkårene ved auktionen i 1777 var lempet i forhold til de tidligere auktioner. Halvdelen af købesummen skulle erlægges i 2 terminer med et halvt års mellemrum, men der kunne i særlige tilfælde gives frist på indtil 3 år, naturligvis mod behørig rente. Den anden halvdel af købesummen skulle forblive i godset, mod at der årligt svaredes en rente på 4 % p. a. I virkeligheden ligner denne betalingsform, hvad Stampe allerede havde foreslået i 1757, og man kan undre sig over, at bønderne nu 20 år efter stadig kun i minimalt omfang gjorde forsøg på at blive selvejere. Denne tilbageholdenhed fra bøndernes side, som også kan ses andre steder i landet, mente Stampe selv skyldtes bøndernes angst for at stå alene, uden en husbonds beskyttelse. Denne antagelse har nok også gyldighed for Odsherred, og måske i særdeleshed fordi det her var kongen, der var husbond. Den vigtigste grund til at bønderne i Odsherred ikke forsøgte at blive selvejere var dog nok, at de ikke magtede det økonomisk. Her i slutningen af 1770 erne havde ikke så helt få betydelige restancer, og en gennemgang af en række bondeskifter kan vise, at langt de fleste havde negativ formue. Omsider tog man konsekvensen af de mange mislykkede forsøg på at afhænde Odsherreds gods. Ved en kgl. resolution af 27/ besluttedes, at Odsherred skulle forblive under kronen og»sættes på god fod«. 31 Dette blev indledningen til et større reformprogram, koncentreret om udskiftningen. Men bøndernes frygt for at godset alligevel skulle sælges fortog sig ikke lige straks. Således skriver amtmand de Cederfeld i 1780:»Bønderne er endnu i frygt for at blive solgt, og en del er derover senfærdige til at bygge og reparere på deres gårde. Jeg fandt mig deraf foranlediget at forsikre, at der så vidt mig var bekendt, derpå ikke er tænkt, og at det fornemmelig ville ankomme på deres stræbsomhed og flittighed for at svare, hvad de bør.«32 Og heri kunne Side Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred. Rtk , læg: Ang. Auktionen 2/ Kgl. resolution 27/ Rtk. s danske relations- og resolutionsprotokol (Rtk. 2411) samt Div. sager vedr. kgl. gods i Odsherred. Rtk , læg: Ang. auktionen 1777(RA). 32 Sidst nævnte pk. i note 31, læg: Sager Side 23 af 215

24 I. Indledning han have ret, for det centrale i hele spørgsmålet om Odsherreds forbliven under kronen var jo netop: hvad betaler sig bedst for kongens kasse? Den inddeling af godset, der var planlagt ved auktionen i 1777, blev kun bevaret for så vidt angik Anneberg og Ellingegård. Udvidelsen af hovedgårdsmarkerne skete for Ellingegårds vedkommende ved indlemmelse af Ellinge gamle hestekobbel og et stykke af Ellinge lyng. En del af denne jord havde bønderne hidtil haft i brug til græsning for deres kreaturer, så selv om ingen bøndergårde skulle nedlægges, var der alligevel tale om et tab for bønderne. Udvidelsen af Anneberggårds hovedgårdsmarker krævede derimod foruden inddragelse af Borrevangen, som bønderne siden flytningen af rytteriet havde brugt til græsning, hele landsbyen Ubberup og en stor del af Hundstrup og Stårup nedlagt. Det betød nedlæggelse af i hvert fald 7 gårde, og flere kom til i forbindelse med samtidige skovudvidelser. Siden 1682 havde der været forbud mod at nedlægge bøndergårde, men det var et af de forbud, der blev overtrådt oftest i det 18. århundrede ikke mindst på krongods! Fra 1782 var Anneberg og Ellingegårde bortforpagtet på længere åremål. I 1800 køber godsforvalter og inspektør Trojel Anneberggårds bygninger og hovedparcel, og siden nogle tilliggende huse og gårdens yderparcel. Samme år sælges Ellingegård til forpagter H. J. Egtved. 33 Om de to»hovedgårde«skriver Gregers Begtrup i 1803, at de kun er at regne for hovedgårdsparceller, da kongen efter afløsningen af hoveriet (se kap. IV s. 000) har forbeholdt sig bøndergodset. 34 Dette blev først endelig afhændet efter et generelt tilbud om arvefæste fremsat 1/7 l Befolkningsforhold i Odsherred Folketællingerne 1769, 1787 og 1801 giver mulighed for oplysninger om befolkningstallet her i landet i en periode, hvor ikke mindst landbosamfundet undergik store forandringer. Desværre er tællingerne behæftet med en vis unøjagtighed (navnlig 1769-tællingen), men hovedlinierne i befolkningstallene giver de dog. Mens der ved 1769-tællingen registreredes knap indbyggere i hele Danmark, var tallet i 1801 nået op på Befolkningen i landdistrikterne voksede fra ca i 1787 til i Side Anmærkning ved seddelreg. over Oh.g. rgsk. (RA). 34 Gregers Begtrup: Beskrivelse over agerdyrkningens tilstand i Sielland og Moen. Bd. II., s Jens Peter Jensen: Fra bondefrigørelsens første årtier. Fra Holbæk amt 1938, s Erling Olsen: Danmarks økonomiske historie siden , s. 43. Side 24 af 215

25 I. Indledning Nedenstående tabel viser befolkningstallene i hvert sogn i Odsherred, som de kan udledes af de tre nævnte folketællinger. Tabel 1. Befolkningstal for Odsherred i 1769, 1787 og Sogn Vallekilde Hørve Fårevejle Asnæs Vig Asmindrup Grevinge Odden Højby Egebjerg Rørvig Odsherred Som det ses, var der i Odsherred en stigning i befolkningstallet fra 1769 til 1787 på 444 personer, eller 6,2 %. Fra 1787 til 1801 var stigningen på 666 personer, eller 8,5 %. Det er karakteristisk, at stigningen er størst mellem de to sidste tællinger; og dog er denne stigning mindre end i gennemsnit for Sjælland, hvor befolkningstallet stiger med mere end 11 %. 37 Der er flere årsager til denne udvikling, men her skal blot nævnes, at stigningen i befolkningstallet må ses i sammenhæng med de opadgående konjunkturer og den forbedring af landbefolkningens vilkår, som særlig landboreformerne bidrog til. På landet var tilvæksten stærkest i husmands-, inderste- og indsiddergruppen, hvorimod der for gårdsmandsklassens vedkommende synes at være stagnation, eller undertiden tilbagegang. De såkaldte oederske efterretninger fra viser, at der i Dragsholm amt var 80 ægtepar uden for den egentlige bondestand (f. eks. godsejere, præster og andre øvrighedspersoner), 678 gårdmandsægtepar og 704 husmandsægtepar. Af den egtl. bondebefolkning udgjorde husmændene altså 50,9 %. Omk havde denne gruppe kun udgjort 36,6 %, hvilket viser, at husmandsklassens vækst her som i andre egne var begyndt før de store landboreformers tid. 39 Side Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og inderste. 1940, s De oederske efterretninger Rtk (RA). Oplysningerne er indsamlet på G. C. Oeders foranledning i forbindelse med planer om oprettelse af en alm. enkekasse. Omfatter kun Sjælland og Møn. 39 Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og inderste, s. 53, og 71. Side 25 af 215

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

B: 1 Bogens indbindingsomslag. B: 2 Bogens forside. Indersiden af bogomslaget

B: 1 Bogens indbindingsomslag. B: 2 Bogens forside. Indersiden af bogomslaget B: 1 Bogens indbindingsomslag B: 2 Bogens forside Indersiden af bogomslaget OMSLAGSBILLEDET: Oldermanden blæser i byhornet for at kalde til bystævne (»Oldermanden«er bestyrer Andersen, fotograferet uden

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Kristendom, samfundsfag, historie.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Ods herreds ejendomme på reformationstiden

Ods herreds ejendomme på reformationstiden Ods herreds ejendomme på reformationstiden AF ERIK ULSIG Konge, kirke og adel delte herredømmet over jord og bønder i senmiddelalderens Danmark. Reformationen i 1536 betød den katolske kirkes fald. Bispestolenes

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Klaus Andersen og Flemming Møller Jensen Torvet 9 4930 Maribo Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Rise, Ærø. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Rise, Ærø. vedrørende U D B U D S M A T E R I A L E August 2015 Rise, Ærø vedrørende Heraf vej Matr.nr. 2i Ll. Rise By, Rise 7,8458 ha 2105 m 2 Matr.nr. 2h Ll. Rise By, Rise 17,1568 ha 3760 m 2 25,0026 ha 5865 m 2 Beliggende

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Stilling: Adresse: Telefonnr.: CVR-nr./CPR-nr.:

Stilling: Adresse: Telefonnr.: CVR-nr./CPR-nr.: KØBSAFTALE Undertegnede Stilling: Adresse: Telefonnr.: CVR-nr./CPR-nr.: Afgiver herved købstilbud over for Kerteminde Kommune CVR-nr. 29 18 97 06 Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde om køb af ejendommen

Læs mere

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret DORTE KOOK LYNGHOLM Godsejerens ret Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Dansk Center for Herregårdsforskning

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan bebrejdes indklagede, at klager ikke erhvervede en ejendom, som klager var interesseret i.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan bebrejdes indklagede, at klager ikke erhvervede en ejendom, som klager var interesseret i. 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Karin Borre Hovedgaden 25 4330 Hvalsø Nævnet har modtaget klagen den 3. september 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Glumsø. vedrørende

U D B U D S M A T E R I A L E August 2015. Glumsø. vedrørende U D B U D S M A T E R I A L E August 2015 Glumsø vedrørende Heraf vej Matr.nr. 2b Engelstofte By, Næsby 17,8778 ha 3291 m 2 Matr.nr. 15 Engelstofte By, Næsby 0,0045 ha 0 m2 17,8823 ha 3291 m 2 Beliggende

Læs mere

København, den 19. januar 2010 KENDELSE. Klager. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Allan Bante ApS Vejby Centervej 8240 Risskov

København, den 19. januar 2010 KENDELSE. Klager. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Allan Bante ApS Vejby Centervej 8240 Risskov 1 København, den 19. januar 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Allan Bante ApS Vejby Centervej 8240 Risskov 2 Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på salær med mere. Sagen angår

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding.

om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding. Tilbud om køb af den af Energinet.dk ejede faste ejendom matr.nr. 59 Grønnebæk, Jels, beliggende Haderslevvej 37, 6630 Rødding. Ejendommens areal udgør 45.300 m 2, heraf vej 0 m 2. Ejendommen sælges som

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m².

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m². 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Larsen Melbye Nielsen & Svane A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har angivet ejendomsskat med

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd:

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd: Resume: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der gives forhåndssamtykke til mageskifte/salg af ejendomskomplekser uden offentligt udbud, under henvisning til formålet med salget, hvorfor det findes

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

I 31 1454 1798 1807, 2009 40 1568 33 28 30 500 1627 29 461 353 1890 P. G. S 1910 1913 1918 1923 H. 1923 1942 E. 1945 1947 C.

I 31 1454 1798 1807, 2009 40 1568 33 28 30 500 1627 29 461 353 1890 P. G. S 1910 1913 1918 1923 H. 1923 1942 E. 1945 1947 C. 1 Oddenvej nr. 31 matr. nr. 1dp Odden. Herregården har haft en meget omtumlet tilværelse, siden det blev opført omkring 1454 af Oluf Andersen Lunge. Der er stadig rester af dette bygningsværk, men mere

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL

VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL VEJLEDNING OM SALG AF ANDEL Denne vejledning henvender sig til andelshavere på Kollegiet Glanshatten, der ønsker at sælge deres andel. Læs denne vejledning grundigt, inden du henvender dig med spørgsmål.

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Rune Klarskov Amagerbrogade 196 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. april 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Vejledning om tildeling af handyrtillæg

Vejledning om tildeling af handyrtillæg Vejledning om tildeling af handyrtillæg (HD-tillæg) Juli 2011 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af FødevareErhverv i 2011 Bidragyder(e): FødevareErhverv Fotograf(er): Colourbox Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Katrinedal inden branden 1898. Bemærk møllen i baggrunden. Den brændte ca. 1900 Det forholdsvis nybyggede Katrinedal, ca. 1910.

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé 1 4600 Køge

Klager. København, den 26. november 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé 1 4600 Køge 1 København, den 26. november 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Dorthe og Per Enemark Søndre Allé 1 4600 Køge Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede skal betale erstatning til

Læs mere

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej 26 4550 Asnæs 39 grunde repræsenteret inkl. Fuldmagter. Formand Bjarne Christensen bød velkommen til mødet.

Læs mere

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013 A ApS og B mod registreret revisor K afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 3. december 2013 har A ApS (CVR. XX XX XX XX) og B (CVR.nr. XX XX

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Miljøministeriet v/naturstyrelsen

Miljøministeriet v/naturstyrelsen NST-513-00708 Miljøministeriet v/naturstyrelsen sælger Landbrugsjord uden bebyggelse Landbrugsjord beliggende øst for Gulddysse Skov Del af matr. nr. 9l Gundsømagle By, Gundsømagle 2 Tilbudsblanket Salg

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Samtalepartnerne behersker den ikke voldelige kommunikation, hvor det essentielle er, at man

Samtalepartnerne behersker den ikke voldelige kommunikation, hvor det essentielle er, at man Gratis tilbud om empatiske samtale til patienter, som du ikke selv har tid til at snakke med. Baggrund for henvendelsen: Vi er bekendt med, at mange læger undertiden siger farvel til en patient, vel vidende,

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

AFTALE OM SALG AF ANDEL - ANDELSBOLIGFORENINGEN POPPELVÆNGET

AFTALE OM SALG AF ANDEL - ANDELSBOLIGFORENINGEN POPPELVÆNGET Side 1 af 5 AFTALE OM SALG AF ANDEL - ANDELSBOLIGFORENINGEN POPPELVÆNGET Undertegnede opsiger hermed min andelsbolig beliggende POPPELVÆNGT nr., 5700 Svendborg til fraflytning den / 20, og sælger min andel

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Bestyrelsens årsberetning 2014 2015

Bestyrelsens årsberetning 2014 2015 Ejerforeningen Bangsbo Bakker Bestyrelsens årsberetning 2014 2015 Hermed fremlægges bestyrelsens årsberetning for perioden 2014 2015 for Ejerforeningen Bangsbo Bakker til godkendelse af nærværende generalforsamling.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet salgsprovenuet forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet salgsprovenuet forkert. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. John Frandsen A/S Århusvej 109 8960 Randers SØ Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere