Mogens Lykketoft. Formand for FNs generalforsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mogens Lykketoft. Formand for FNs generalforsamling"

Transkript

1

2 Mogens Lykketoft Formand for FNs generalforsamling Vi har kun én planet. Antallet af mennesker på planeten er næsten tredoblet siden jeg blev født - og hvert enkelt menneske beslaglægger flere ressourcer end dengang. For første gang i menneskehedens historie, har vi en helt afgørende selvstændig indflydelse på klodens udvikling - og potentialet til dens overlevelse. Når - og jeg siger ikke hvis - et par milliarder mennesker i Afrika og Asien rækker ud efter den livsform, vi har haft i Europa og Nordamerika, så kan man sige to ting er sikkert: De kan ikke få den livsform - og vi kan ikke beholde den. Vi bliver nødt til at indrette os på en anden måde. Ikke nødvendigvis en dårligere måde, en kedeligere måde eller en sørgeligere måde, men en anden måde. Dagbladet Information,

3 Forord I maj måned tilbageleverede TOTAL deres licens til efterforskning i Nordsjælland til Energiministeriet. De vurderede, at alun-skiferlagene i den sjællandske undergrund var for tynde til en rentabel udvinding. Modstanderne jublede, og mange nordsjællændere åndede lettet op: Pyha, det blev ikke i vores baghave. Men det betød også, at en gryende energidebat forstummede. Problematikken havde motiveret adskillige nordsjællandske byråd til at sætte skifergas på dagsordenen og i slipstrømmen herfra forplantede en vifte af spørgsmål om fremtidens energiforsyning sig ud i de nordsjællandske samfund. For få år siden var der ikke mange, der vidste hvad fraking var. Det var grunden til, at gruppen bag denne bog fandt sammen. Vi ønskede ikke at markedsføre en bestemt holdning, men fandt det absurd, at der i debatterne om fremtidens energisamfund fandtes en ukendt joker. Derfor besluttede vi at samle trådene til en hvidbog for at konkretisere og afdække emnet skifergas eller skifergas ikke. Første oplag på eksemplarer var væk på en måned. Vi tog rundt til samtlige 28 kommuner i det nordsjællandske licensområde og afleverede en navngiven kuvert til alle byrådsmedlemmer og samtlige regionsrådsmedlemmer. Hos boghandlere og i grønne foreninger efterlod vi uden beregning stykker. Desuden fik alle folketingsmedlemmer og EU-parlamentarikere en bog. Også Vendsyssel blev forsynet med over 500 eksemplarer. Vi mener, at de centrale spørgsmål om fremtidens energiforsyning er mere aktuelle end nogensinde. Hverken Nordsjælland eller andre dele af landet kan læne sig tilbage med en forestilling om, at skifergas kun angår vendelboerne. Verdensmarkedsprisen på olie er faldet dramatisk som følge af tilførsel af enorme mængder skiferolie- og gas fra USA og Canada. Andre lande er på vej: Kina, Australien, Argentina, Sydafrika og i undergrunden i det borgerkrigshærgede østlige Ukraine findes de tredje største forekomster i Europa. Meget tyder på, at verden er på vej mod et nyt kapitel i energiudvinding, hvor de 600 mio. år gamle skiferlag kommer til at spille en afgørende rolle. Spørgsmålet er, hvilken fortælling vi vælger at skrive os ind i og hvilken vi fravælger. God læselyst! Redaktør: Bjørn Tving Stauning, ansvh. Redaktion: Birgitte Benzon Bang, Carsten Cederholm, Kirsten Gamst-Nielsen, Kirsten Vesterager, Merete Hjorth og Ulla Ethelberg Forside: Nina Nørager-Nielsen Layout og grafik: Ida Trier Dahlkild Udgiver: Frederikssund Klimaforening ISBN Trykt på silk-papir af Laser Tryk. 2. udgave. Oplag: stk. Udgivet med støtte fra: Græsrodsfonden, Energi- og miljøfonden af 2005, 1. maj fonden og Merkurfonden. Må citeres med kildeangivelse. 3

4 Indhold 1. Udvinding af skifergas af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning... 6 Skifergas i Danmark?... 6 Boreprocessen... 8 Efterforskning i Danmark Skifergasproduktion i Danmark Problemer ved skifergasboringer Vedvarende energi versus skifergas af Frede Hvelplund Energikapløbet på verdensplan Forskning i energiteknologi Politisk Vilje Den danske model Verdens energiressourcer Handlemuligheder Skifergasboringernes lokale påvirkning Vandforsyning Forbrug af vand og kemikalier Vandrensning Kemikalier ved frackturering af Ulla Ethelberg Radioaktivitet Svovlbrinte Kemiske risici ved frackturering Ulykker kan ske Dannelse af skifergas af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning Skifergas i USA af Kirsten Vesterager Skifergas i Storbritanien af Merete Hjorth Skifergas i Kina af Kirsten vesterager Skifergas i Ukraine af Bjørn Tving Stauning De danske partiers holdning af Birgitte Benzon Bang Hvordan er holdningerne i dag Andre mener red. Bjørn Tving Stauning Danva Danmarks Naturfredningsforening Concito Skifergas Nej Tak Greenpeace Historisk Gennemgang af Kirsten Gamst-Nielsen 54 4

5 13. Et byråd kaster håndklædet red. Bjørn Tving Stauning En rebel red. Bjørn Tving Stauning Orientering om lovgivning af Kirsten Gamst-Nielsen Myndighedernes ansvarsfordeling Miljøvurdering Planlægning Klagemuligheder Forløbet i Nordjylland Oversigt over love og bekendtgørelser af Kirsten Gamst-Nielsen Noter og referencer Litteraturliste

6 Udvinding af skifergas Af Ulla Ethelberg og Bjørn Tving Stauning Netværk til oplysning om skifergas Skifergas i Danmark Skifergas er det samme som naturgas eller methan. Ved forbrænding til f.eks. elproduktion udleder det kun % af den mængde CO 2, som kul ville gøre. I forhold til olie er tallet %. I USA har udvinding af skifergas siden år 2000 medført en væsentlig reduktion af CO 2 -udledningen. Men samtidig er methan en klimagas, som er mellem 20 og 70 gange så aggressiv som CO 2, hvis den slipper ud i atmosfæren. Eftersom olie- og gasproduktionen i Nordsøen aftager i de kommende år, er fund af nye fossile energikilder en forudsætning, hvis Danmark fortsat skal være nettoeksportør af fossil energi. Gennem Nordsøfonden ejer staten 20 % af alle olie- og gaslicenser, og udvindingsselskaberne skal betale 64 % skat af overskuddet fra deres andel. Der er udsigt til indtægter i milliardklassen til staten, hvis en kommerciel udvinding af skifergas bliver en realitet. Der findes ikke sikker viden om danske forekomster, og en vurdering af kvaliteten kan kun afgøres, når man fysisk er dernede. Tre tidligere efterforskningsboringer i Skåne har været negative. Kortet viser de steder, hvor der forventes at være alunskifer. Det er især mange lokaliteter offshore, hvor der kan være forekomster af kulbrinter. (1.1) I Danmark er det staten, der ejer undergrunden. Regeringen kan udstede licens til efterforskning og udvinding. Energistyrelsen skal som sagkyndig myndighed sige god for projektets udformning. På landjorden var det indtil 2014 de lokale byråd, der som tilsynsmyndighed skulle sikre, at miljøloven blev overholdt. Byrådene kunne ud fra VVM-vurderingen nægte at give tilladelse til såvel eftersøgning som udvinding. I dag varetages både tilsyn og miljøgodkendelse af staten, og kommunen har reelt ingen indflydelse på forløbet. Geologer vurderer, at chancerne for at finde danske forekomster af skifergas er ca. 90 % (1.2). Der er dog ingen sikkerhed for, at eventuelle forekomster er udvindelige. Da det franske olie- og gasselskab TOTAL sikrede sig licens til efterforskning i Vendsyssel og i Nordsjælland, var vurderingen kun 20 %. (1.1). Ingen kan vide noget med sikkerhed, før man har været m nede i den danske undergrund og undersøgt de alunskiferlag, som måske måske ikke indeholder methan. En koncessionsaftale løber som regel i 30 år. 6 1 VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet Udvinding af skifergas

7 I Vendsyssel har man tidligere søgt efter olie i større skala. Derfor har der her været udført en del seismiske undersøgelser. Der blev også taget prøver fra fly, som registrerer ujævnheder i magnetfeltet. Målinger sker også uden for licensområdet, fordi man vil sammenligne data. Borehoved eller borekrone. Foto: Ross Engeneering I Frederikshavn kommune er der givet tilladelse til efterforskning - men ikke til udvinding. Den første boreplads er etableret ved landsbyen Dybvad med et areal som Rådhuspladsen i København. Når denne første prøveboring er afsluttet, vil selskabet have brugt mindst 350 mio. kr. Hvis der findes gas, og der gives grønt lys til udvinding, mangedobles anlægsudgifterne, og omsætningen kan let løbe op i et tocifret milliardbeløb. Ved den første prøveboring i Vendsyssel regner man med at bruge ca m 3 vand, hvilket svarer til ét olympisk svømmebassin (25 m x 50 m x 2 m). Heri er opløst smøremidler, som skal lette borearbejdet gennem de forskellige jordlag, og stoffer, der skal beskytte rørene mod tæring. Anlæg af borepladsen ved Dybvad, Arealet er på størrelse med tre fodboldbaner eller som Rådhuspladsen i København. Ifølge projektleder Henrik Nicolaisen fra det franske olieog gasselskab TOTAL, der har koncession i Danmark, er alle de benyttede tilsætningsstoffer kendte og omfattet af EU s klassificeringssystem, REACH, og borevandet renses efterfølgende af anerkendte firmaer, som findes på det danske marked. Udvinding af skifergas 7

8 Boreprocessen Dette afsnit er skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL. Første fase er en prøveboring. Teknikken her adskiller sig ikke væsentligt fra andre boringer, som har fundet sted i Danmark, f.eks. boringer efter termisk varme, som er under planlægning flere steder. En væsentlig forskel er dog, at boret skal 2-3 gange dybere ned i undergrunden. Før arbejdet sættes i gang, skal der være tegnet forsikring mod uforudsete begivenheder og uheld. Etablering af en boreplads tager 2-3 måneder. Den bliver på knap to hektar. Der laves støjvold hele vejen rundt, og området asfalteres og kloakeres for at undgå vandspild til miljøet. En borerig samles i løbet af 14 dage. Der vil i denne periode være en del tung trafik til og fra borepladsen. Boreprocessen Boreplads etableres og boretårn opsættes Boretårn På pladsen blandes rent vand med kemikalier og kaldes herefter boremudder. Det opgravede materiale benævnes som borespåner. Der har været snak om at bruge havvand men der foreligger ikke konkrete planer, da det giver problemer med tæring af rørene. 1. Vand og kemikalier blandes og bliver til boremudder Separationstank Kemikalier Rent vand Boremudder sis Vandet genbruges Borespåner graves op 2. Boremudder pumpes ned, og hullet bores Stålkapsler Cement 3. Boremudder og borespåner pumpes op Borehoved 8 Udvinding af skifergas

9 Boret består af en borekrone, der er bredere end selve boret. Den gnaver sig langsomt ned i jordlagene. Et rør inde i boret presser boremudder ud i borekronen. Herved smøres boret og de opgravede borespåner slemmes op. Denne suppe kan nu bevæge sig mod jordoverfladen i mellemrummet mellem det roterende bor og siderne. I en opsamlingsbrønd på borestedet sis borespånerne fra, og boremudderet kan genbruges. Under den fremadskridende proces nedsænkes stålrør i borehullet. Der tætnes sidenhen med cement for at hindre, at opadstigende methan slipper ud til det omgivende miljø. Boremudder virker som en forsegling af borehullet og udøver et tryk på væggene, som forhindrer borehullet i at kollapse. Hvis boret på vejen gennem de forskellige lag i undergrunden støder ind i en underjordisk grotte, kan alt boremudder pludselig forsvinde i hulrummet. Sker det, vil lukkemekanismer ved borestedet øjeblikkelig træde i funktion, indtil man har overblik over situationen. Borehoved eller borekrone. Det kan også ske, at boret støder ind i en lomme med forekomster af olie eller gas under stort tryk. Her vil boremudderet forhindre at gassen pludselig strømmer op og skaber et såkaldt blow-out på borestedet. I de øverste vandførende lag sikres miljøet mod udsivning ved flere foringsrør indkapslet i cement. Denne foring fortsætter hele vejen ned til skiferlagene. Illustration fra TOTAL Stålrør Bor med vandtilførsel Cement Boremudder Udvinding af skifergas 9

10 Efterforskning i Danmark Når boret kommer til alunskiferlaget, udtages kerneprøver, som analyseres for indhold af organisk materiale og dermed eventuelle forekomster af methangas. Hvis det vurderes, at den påviselige mængde methangas er for lille eller slet ikke findes vil der være stor sandsynlighed for, at hele projektet stopper her. Der er foreløbig kun givet tilladelse til at udtage kerneprøver. Skal undersøgelserne fortsætte til næste niveau, må der udarbejdes en ny VVM-redegørelse. Udgifterne til den første kerneprøve i Danmark vil løbe op i nærheden af 350 millioner kr. Når vi giver den slags efterforskningstilladelser i Danmark, så ligger der jo implicit i det, også en tilladelse hvis det kan gøres miljømæssigt forsvarligt til at gå næste skridt, at prøve at udvinde det. Daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard, ved debatmøde i Ingeniørforeningen d.13. maj Hvis myndighederne accepterer den fornyede VVM-redegørelse, vil der blive foretaget en testfrakturering fra den lodrette boring. Den skal vise om gassen kan frigøres fra skiferen. Alt boremudder pumpes op og erstattes med ca m 3 fraktureringsvæske. Her er tilsat andre og betydeligt farligere stoffer. Hvis gassen ikke lader sig frigøre med de kendte metoder, lukkes boringen med cement og hele projektet stopper muligvis her. Hvis man vil forsøge en alternativ fraktureringsmetode, skal en ny VVMredegørelse supplere med oplysninger om eventuelle nye kemiske stoffer. Er resultatet positivt, og er der begrundet formodning om rentabel udvinding, sættes boreområdet på stand-by, mens der foretages en række afgrænsningsboringer. Man vil have sikkerhed for, at de foreløbige resultater ikke kun skyldes mindre pletvise forekomster. Hvis en kommerciel produktion skal sættes i gang, må der være sikkerhed for, at et større landområde indeholder methanholdig alunskifer. Derfor vil man, i en afstand af km fra første prøveboring, foretage et antal afgrænsningsboringer. Indeholder disse boringer et lignende materiale, har man et billede af feltets udstrækning. 10 Udvinding af skifergas

11 På figuren ses én primær boring og fem afgrænsningsboringer. Før eftersøgning sættes i gang, skal der udarbejdes en fuldt udarbejdet og fyldestgørende VVM-redegørelse for hvert af de påtænkte boresteder. Forsøgsområdet er IKKE endelig udpeget. Dette er et TÆNKT eksempel. Hvis afgrænsningsboringerne peger på, at feltet har en passende størrelse, er forudsætningerne for en egentlig gasproduktion opfyldt for licenshaveren. Men før en egentlig udvinding kan igangsættes, skal den endelige, og uden sammenligning mest omfattende VVM-redegørelse, udarbejdes. Vandindvinding, kemikalieforbrug, affaldshåndtering og renseprocesser skal være detaljeret beskrevet, og der skal være garanti for, at der på intet niveau kan ske utilsigtede skader på miljøet. En konsekvens af tab af områdets herlighedsværdi er med i vurderingen. Det er også påkrævet, at gasselskabet, som det var tilfældet med eftersøgningsboringer, tegner forsikring til dækning af uheld eller konkurs. På dette tidspunkt vil licenshaveren have brugt over en mia. kr. alene til efterforskning. Hvis de lokale myndigheder herefter giver grønt lys, kan en dansk skifergasudvinding sættes i gang. Ifølge projektleder Henrik Nicolaisen fra TOTAL kan den oprindelige testbrønd til 350 mio. kr. ikke benyttes til en forestående kommerciel udvinding. Den forsegles derfor med cement og suspenderes. I Frankrig og Bulgarien er skifergasudvinding forbudt. Man har ikke ment, at metoden til udvinding er forsvarlig også selvom man i førstnævnte land i forvejen håndterer store mængder farligt affald fra a-kraftværker. En udvindingstilladelse i Vendsyssel, udstedt af restriktive danske myndigheder, vil efter al sandsynlighed få stor indflydelse ved sagsbehandling i andre lande. Udvinding af skifergas 11

12 Skifergasproduktion i Danmark Dette afsnit er skrevet på baggrund af oplysninger fra TOTAL. Hvis prøverne er positive, starter man en helt ny boring. Først går man ca meter lodret ned, hvorefter boringen bøjer af og fortsætter vandret ca m ind i Vandret boring Genbrugsvand Kemikalier Meter 0 alunskiferlaget. Vandforbruget ved denne længdeudvidelse er yderligere m³, altså i alt omkring m³ til boreprocessen. Separationstank 100 Rent vand Boremudder til genbrug 500 Borerøret er indkapslet af stålrør, der beskytter grundvandet 3500 Borespånerne fra alunskifer indeholder tungmetaller og radioaktive stoffer 4000 Ved gasindvinding behersker man i modsætning til olieproduktion kun teknik til én vandret boring pr. brønd. Altså ikke en mange-grenet boring ligesom egerne i et cykelhjul. I den vandrette boring vil boremudderet bestå af alunskifer-slam. Dette indeholder bl.a. tungmetaller og radioaktive stoffer (1.3) VVM-redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan man omgås disse materialer. Hvis de radioaktive stoffer ikke kan behandles efter forskrifterne eller hvis de udgør en strålingsfare for medarbejderne må licenshaveren stoppe det videre arbejde. 12 Udvinding af skifergas

13 Når den vandrette boreproces er overstået, er hele systemet fra jordoverfladen til spidsen af den vandrette boring indkapslet i stålrør. og i den lodrette boring tillige i cement. Boret kan nu trækkes ud og borevæsken udskiftes med fraktureringsvæske. Den indeholder 90 % rent vand, 9,5 % sand og 0,5 % kemikalier. I en dybde af m er temperaturen ca. 120 grader og trykket enormt. Alligevel lever visse bakterier i bedste velgående. De kan udvikle giftig svovlbrinte. Det er kendt som stanken fra tang eller rådne æg. Denne luftart danner syre, som vil angribe og nedbryde stålrørene. Udslip af svovlbrinte skaber også sur regn, som skader det omgivende miljø. Se afsnittet Kemikalier ved frakturering, s. 34. Kemikalierne har tre hovedfunktioner: Dels skal de gøre vandet mere geléagtigt, så sandet ikke bare bundfælder sig, dels skal de modvirke, at rørene eroderer, når de sandblæses af fraktureringsvæsken, og endelig skal nogle meget kraftigt virkende giftstoffer dræbe alt liv i boringen for at undgå, at svovlbakterier udvikler svovlbrinte. Bemærk mobiltelefon Foto: Kastanie Film Der anvendes mange tykkelser af borerør med en samlet længde på 6 km pr. brønd. Når produktionen ophører, forbliver rørene i jorden. Udvinding af skifergas 13

14 Hydraulisk frakturering Fraktureringen foregår i en fremadskridende proces i den vandrette boring inden gasudvindingen. Vand, kemikalier og sand Separationstank Vandet herfra kan genbruges i ny boring 2 2 Vand, kemikalier og sand presses ud og sprænger skiferen Giftigt og radioaktivt returvand med tungmetaller 3 3 Vandet løber retur mens sandet kiles ind i sprækkerne, og holder dem åbne Stålrøret gennemhulles hele vejen rundt i afsnit på m afhængig af den geologiske struktur. 4 Gassen strømmer op Trykket fra den m høje vandsøjle udgør i sig selv 400 atm. Nu presses mere fraktureringsvæske ned i systemet, og trykket øges med yderligere atm. Skiferlagene danner sprækker fortrins vertikalt - når den sandfyldte væske skydes ind og sandet kiler sig ind i revner og hindrer dem i at lukke til. 14 Udvinding af skifergas

15 Når den første frakturering er gennemført, trækkes skydemekanismen tilbage i røret og samme proces gentages for de næste m. Fraktureringsfasen er forbi når skydemekanismen er fremme ved knæet. Nu skal systemet så vidt muligt tømmes for væske, så gassen kan flyde. I en vandret boring på m, finder der fraktureringer sted, afhængig af den geologiske struktur. Der bruges m 3 væske tilsat tons kemikalier. (1,4 & 1.5) m 3 svarer til 4 olympiske svømmebassiner. En stor del af de utilsigtede methanudslip finder sted, når fraktureringsvæsken skal pumpes op og give plads for gassen. Gas har en betydeligt lavere massefylde end vand. Samtidig har fraktureringen frigjort store mængder gas, som skaber et stort tryk nedefra. Gassen vil derfor naturligt søge opad og boble gennem den tungere væske. For at bevare kontrollen over processen, må der være en solid tryktank, hvor vand og gas kan separeres og trykket bringes under kontrol. I de tidlige boringer i USA blev dette problem løst ved, at man åbnede ventilerne og lod gassen slippe ud. Det var langt det nemmeste og sikreste på borestedet. Senere blev ejerne klar over, at de gik glip af mange dollars ved således at lade store mængder gas forsvinde ud i den blå luft. Derfor fandt man metoder, der minimerede dette udslip. En egentlig lovgivning i forhold til miljøhensyn og global opvarmning gennemførtes i USA først langt senere, med virkning fra 2015 selvom ingen kan være uvidende om de miljømæssige konsekvenser. Tykkelsen af det methanholdige alunskiferlag er kun m. Til gengæld findes gassen indlejret i hele feltets udstrækning. Der skal altså udvindes gas fra en pandekageformet struktur, som kan strække sig over titusindvis af hektar. Når den første boring er overstået, vil boreriggen straks blive rykket 5-10 meter og en ny boring på samme boreplads sættes i gang. Når nummer to boring er afsluttet, kan nummer tre startes osv. Herved oprettes en kontinuerlig og stabil produktion. Når boreriggen er fjernet, vil der kun efterlades et ubetydeligt aftryk fra boreprocessen, som det ses på billedet. Her produceres gas fra tre aktive brønde i Pennsylvania, USA. Udvinding af skifergas 15

16 Brøndklynge Den danske licenshaver, TOTAL, regner det for sandsynligt, at der kører op til 20 brønde samtidig, dvs. at det forventes, at der udvindes gas fra to eller tre borepladser på samme tid. Når udvindingen stopper, bliver boringen forseglet, og hele boresystemet lukkes med cement efter Energistyrelsens forskrifter. Når en produktion i USA ikke længere er rentabel, laves bortskaffelsesboringer, hvor hovedparten af den giftige fraktureringsvæske pumpes ned i udvalgte sandstenslag i undergrunden. I andre lande er producenten forpligtiget til at destruere de giftige kemikalier. Der er meget, der tyder på, at de største danske forekomster findes i Kattegat. (1.1). Det vil være muligt om end dyrt at udvinde skifergas offshore. Men det forudsættes, at der har været brønde på land, som har dokumenteret, at der er olie eller gas i såkaldt kommercielle mængder. Tyrafeltet i Nordsøen. (Tyra-Øst i baggrunden) 16 Udvinding af skifergas

17 Problemer ved skifergasboringer Gas er kompliceret at lagre. Derfor skal den udvundne gas helst bruges hurtigst muligt. Dette sætter en grænse for, hvor varierende en produktion kan være. Forudsætningen for en kontinuerlig levering er, at nye boringer kan igangsættes, efterhånden som de igangværende mister momentum. En samlestation for en nordjysk gasudvinding vil næppe få samme dimension som anlægget i Nybro. Til gengæld må en løbende tilslutning og afkobling af gasrør finde sted fra de mange små brønde. Foto: Kastanie Film Nybro gasanlæg nord for Esbjerg, hvor den danske gasproduktion fra Nordsøen går i land. Produktion fra en enkelt skifergasboring En skifergasbrønd vil producere maksimalt i relativt kort tid, hvorefter produktionen falder drastisk og flader ud. Efter få år er der tale om minimal udvinding. Til gengæld er der nu kun få udgifter til vedligeholdelse, og brønden kan fortsætte i en lang årrække med minimal produktion. Skifergasproduktion fra én brønd. De væsker, der bruges ved henholdsvis boring og frakturering, forventes i vid udstrækning at kunne genanvendes i lukkede systemer. Væsken skal således kunne vandre fra én brønd til den næste. Mellemstationen vil i USA eller Polen være et karakteristisk åbent bassin, som man kan se i umiddelbar nærhed af boretårnene. Det vides ikke om man i Danmark vil tillade denne slags bassiner. Som et minimum må bassinerne være overdækket med net for at beskytte fuglelivet. Foto: EcoFlight Udendørs bassiner med brugt væske fra boringer. Wyoming, USA. Udvinding af skifergas 17

18 Den vandrette boring kan være meter lang. I boremudderet herfra opslemmes borespåner fra alunskiferlaget. Heri forekommer en vis mængde radioaktivitet og tungmetaller. Nogle af disse stoffer opløses/ opslemmes i boremudder og ved genbrug opkoncentreres de. Fraktureringsprocessen kræver en væskemængde, der svarer til 4-8 olympiske svømmebassiner. Væsken indeholder mange forskellige giftige og miljøskadelige stoffer. Når boringen tømmes for væske, vil den væske som kommer fra undergrunden have en temperatur på 120 grader. Ved overfladen aftager trykket og væsken må først nedkøles for at undgå store mængder giftig damp. Også den almindelige fordampning vil give betydelige sundhedsrisici. Hvis åbne bassiner som ses på billedet ikke tillades i Danmark, betyder det, at m³ borevæske og m³ fraktureringsvæske skal opbevares i lagertanke. Alternativt skal det køres bort i henholdsvis omkring 100 og femakslede tankvogne. Foto: Tamara Linse Billedet til venstre bruges ofte til at illustrere, hvor mange boretårne vi kan forvente i det danske landskab. Det er imidlertid misvisende, fordi udvindingen fra denne lokalitet og på dette tidspunkt udelukkende foregik ved lodrette fraktureringer. Teknikken med vandrette boringer var ikke udviklet, så man var nødt til at opføre boretårnene side om side. Foto: EcoFlight Mange boringer efter skifergas, i Wyoming, USA. Dette scenarie er mere tænkeligt. Her kan man dog stadig se fra det ene boretårn til det næste. Rentabel skifergasudvinding vil strække sig over hundredvis af kvadratkilometer. Med moderne teknik kan man tilmed bore under byer og søer. Danmark har en større befolkningstæthed end det fremgår af billedet. Derfor er vi mere sårbare overfor selv en mindre forurening fra skifergasproduktion. Foto: EcoFlight Bunken til højre for bassinet er antagelig rester af borespåner fra boreprocessen. Wyoming, USA. 18 Udvinding af skifergas

19 2. Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Af Frede Hvelplund Professor i energiplanlægning. Tværfaglig energiforskningsgruppe ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Skifergas En brugbar løsning? Der foregår meget gætværk omkring de ressourcer, som endnu ikke er opgjort med nogen sikkerhed. De opgørelser af teknisk udvindelige ressourcer, der findes, er i vidt omfang baseret på, hvad man mener at kunne få op, men de er sjældent realistiske. Skifergasressourcerne er hverken miljømæssigt eller økonomisk gjort troværdigt op. På trods af erfaring fra USA findes ikke troværdige estimater af skifergassens udvindingsomkostninger, og dermed af de miljømæssigt forsvarlige og økonomisk rentable reserver. De første felter er de billigste, men de efterfølgende vil uden tvivl blive dyre? Den eksplosive vækst i skifergasudvindingen er standset i USA i 2011/2012. (2.1). Boreområde i Marcellus Shale. I denne meget store forekomst i Pennsylvania, USA findes over boringer. De teknisk udvindelige skifergasreserver i Danmark anslås if. EIA at være 652 mia. m³, eller mia. KWh. (2.2). Hvis man til sammenligning definerer de teknisk udvindelige vindkraftressourcer, kunne man hævde, at Danmark for at udnytte vindkraften fuldt ud, kunne bygge halvanden 5 MW vindmølle pr. km² så produktionen blev 7,5 MW pr. km². Hvis vindreserverne blev opgjort på samme måde som Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 19

20 skifergas, kunne de siges at være ca mia. KWh om året. Eller over en 30-årig periode mia. KWh. Men sådan en opstilling er absurd. Den nylige energirapport fra Europa-Parlamentet konstaterer, at forholdet mellem teknisk og økonomisk rentable energireserver er ca. 4:1, dvs. at af de 652 mia. m³ skifergas vil kun 25 % være økonomisk rentable, altså 150 mia. m³ eller mia. KWh. (2.5). Der mangler troværdige estimater af, hvad det koster at udvinde de forskellige ressourcer. Vurderinger af deres værdi i milliardklassen er ikke realistiske. Og desuden koster de under alle omstændigheder for meget at hente op, når vi i forvejen har nok af fossilt brændstof. Der er nævnt gigantiske årlige indkomster til den danske stat. Men de er slet ikke underbygget, og kan vel kaldes projektmæssige madding-priser til politikere, der drømmer om et kommende norsk økonomisk råderum. Energikapløb på verdensplan Skifergas skubber i dag kul ud i USA, fordi den reducerer CO 2 -udledningen. Men til gengæld har EU skruet op for kuludvindingen og taber tilsvarende i CO 2 -regnskabet. EU kan vælge at sende problemet videre til f.eks. Indien, der i så fald ville bruge mindre vindkraft. Kulproduktionen kan kun drosles ned, hvis der gennemføres en høj CO 2 -afgift ikke ved at hente skifergas op af jorden. Der findes ingen undersøgelser af, hvor effektivt skifergassen kan udnyttes uden negativ miljøpåvirkning. Kulmine i Kina Resultatet kan blive, at der kommer en priskonkurrence mellem skifergas og kul. De allerede etablerede kulminer vil sandsynligvis konkurrere på deres kortsigtede marginalomkostninger og derfor ikke holde op med at producere. Hvordan denne prismæssige effekt vil slå igennem, afhænger helt af kulfelternes kortsigtede (10-20 års sigt) marginale produktionsomkostninger. I argumentationen om at skifergas vil erstatte kul, er denne helt afgørende virkningskæde ikke analyseret. Min vurdering vil være, at kulminerne fortsætter produktionen til meget lave priser. Og også fortsætter efter at skifergassen er brugt op. 20 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas

21 Forskning i energiteknologi Tekniske løsninger for vind og biomasse såvel som energibesparelser er fremtidssikrede og ingeniørmæssigt interessante. Der forskes ikke meget i kul, men unge studerende er meget motiverede for og udfordrede af tekniske løsninger inden for vedvarende energi. Desuden er det et område, hvor Danmark har mulighed for at udvikle innovative løsninger. De beregninger, der forudser at skifergas kan erstatte kul og dermed mindske CO 2 -udledningen, er foretaget med begge ben i den blå luft. Dels forudsætter de, at der ingen lækager er, ingen methanudsivning og ingen vandforurening dels har kulproducenterne store mængder kul noteret på aktier, som ville blive værdiløse, hvis kul blev fortrængt af skifergas. Det er tvivlsomt, om aktionærerne vil finde sig i det. Det kræver arbejdskraft og håndværksmæssig knowhow at opbygge en energiforsyning, der består af 100 % vedvarende energi. Uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt er det en solid investering at satse på opbygningen af et samfund, der er uafhængigt af fossilt brændstof. Geologiske forskydninger i undergrunden har bragt alunskifer op til overfladen på Bornholm. I Vendsyssel ligger samme type skifer m under havets overflade. Politisk vilje Konkurrencen mellem EU og USA skærpes af skifergasudvindingen. Skifergas påvirker prissætningen af energi, da den overtager kullenes funktion og presser elprisen ned. Prisforskellen mellem el fra vindkraft og fra skifergas bliver øget, og det svækker incitamentet til at styrke udviklingen inden for grøn energi. Vedvarende energi bliver forholdsmæssigt for dyr. Der skal i Danmark investeres 2 mia. kr. om året for at regeringens 2020 og 2050 mål kan gennemføres. Ellers falder hele energiplanlægningen fra hinanden, og vi kan forudse en udvikling, der løber løbsk. Når man fra skifergas-fortalernes side giver indtryk af, at der er gas nok, og at man kan nedbringe CO 2 -udslippet i en periode, fordi gassen er renere end kul, undergraves den politiske vilje til at handle nu. Ideen om at bruge skifergassen som overgang og lade kullene blive i jorden, er ikke noget realistisk scenarie så længe prisen har indflydelse på energiproduktion. Forestillinger som Vi har jo energi nok, så vi behøver ikke at satse på vedvarende energi, kan betyde faldende politisk støtte til vedvarende energi. Det vil også gå imod EU s ønske om at mindske afhængighe- Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 21

22 COP 15 topmøde i København i december Der er næppe nogen politikere, der i dag er uvidende om omfanget af de udfordringer, verden står overfor. Foto: Henrik Montgomery/Scanpix den af bl.a. Rusland som gasleverandør. Kvotesystemet er under stadigt større pres. Backloading (midlertidig fjernelse af en portion kvoter for at holde prisen oppe) blev stemt ned i EU-Parlamentet. Det viser, at kvotesystemet ikke duer. Det er et dårligt system, men trods alt p.t. bedre en intet. Den danske model Danske pionerer har været førende på verdensplan, men politikerne er vage i deres holdninger. De arbejder efter devisen: Vi tegner det vi gerne vil have på tavlen - og så bliver det til virkelighed. Figuren viser de anslåede gasforekomster i Nordsøen. Bemærk, at de kendte reserver vil være udtømte om godt 20 år og at Danmark fra 2022 skal importere gas fra udlandet. (Energistyrelsen) Der er i Folketinget ca. 90 % opbakning til, at vi skal nå 100 % vedvarende energiforsyning i Udfordringerne består i at få borgerne til at bakke op om de rigtige metoder, så vi kan styre udnyttelsen af vedvarende energi. Vi har i dag langt bedre alternativer til de fossile brændsler, end f.eks. dengang Danmark sagde nej til atom- 22 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas

23 kraft. Mange teknikker står klar, og alternativet kan lade sig gøre. Man kan kun håbe, at mange mennesker vil presse på for at få energipolitikken ført ud i virkeligheden. Vi har teknologierne. I mange år fremskrev økonomer energiforbruget som en uundgåelig følgevirkning af vækstkravet. Men i dag har forståelse for klimatruslen ført til en anden dagsorden. Energiforbruget CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis), som er en tværfaglig gruppe af ingeniører og forskere fra SDU, KU og DTU har udarbejdet rapporten. Heri beskrives en energiplanlægning med 100 % vedvarende energi i kombination med energibesparelser. (se (2.3) En af udfordringerne er at håndtere udsvingene i forsyningen med vindenergi pga. for lidt eller for meget blæst. Et andet problem er, at det skal kunne betale sig at isolere huse. Hvis det gøres attraktivt, kan der hentes store besparelser i efterisolering. I f.eks. København og Aalborg er mellem 1/3 og 2/3 af betalingen for fjernvarmen uafhængig af forbrug. Bl.a. derfor kan det ikke betale sig at isolere. Sådanne urimeligheder bør fjernes hurtigst muligt. Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 23

24 Desuden skal transportsektoren satse mere på el-biler. Vi har altså løsningen, men mangler en diskussion af de mulige politiske indgreb, der kan hjælpe os videre. Satsning på eksport af skifergas strider mod regeringens grønne energipolitik, og vi bør lade skifergassen blive i jorden! CEESA-gruppen forudser markant større investeringer i energisystemet på kort sigt. Til gengæld opnås en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 20 mia. kr. i 2020 stigende frem mod 2050, dog afhængig af prisudviklingen på olie, kul og naturgas. Heri er ikke medregnet gevinster pga. flere job eller teknologieksport. Den danske model? CEESA-projektgruppen forventer, at den anbefalede omstilling af det danske energisystem vil give ca ekstra arbejdspladser med etablering af vedvarende energikilder frem mod år 2020 og yderligere op mod ekstra arbejdspladser frem mod år Det er meget sandsynligt at hovedparten af disse arbejdspladser vil forekomme i de områder af Danmark, som af og til kaldes Udkantsdanmark. Disse gevinster kommer oven i den samfundsøkonomiske gevinst nævnt ovenfor. Hvis den foreslåede omstilling af energisystemet igangsættes i rette tid, vil det kunne få meget stor betydning for den fremtidige eksport af energiteknologi. CEESAgruppen forventer, at med den rette politik kan eksporten i denne sektor øges fra de aktuelle mia. kr. om året til omkring 200 mia. kr. i Det vil give mulighed for at beskæftigelsen vokser med mere end de ca produktionsarbejdspladser, der er gået tabt under den seneste økonomiske krise. (2.6) 24 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas

25 Man har brug for nogle politikere, der også tænker ud over næste kvartal, næste bundlinjetal og næste finanslov. Og der er der altså brug for, at nogle borgere siger højt og klart og tydeligt, at dét forventer man sig af sine politikere. Connie Hedegaard Folkemøde på Bornholm, Foto: Kastanie Film Verdens energiressourcer Vi skal undgå hele tiden at tænke vækst i forskellige regioner og geografiske områder, der måtte finde nye fossile ressourcer. Selv hvis vi uden omstilling standser brugen af kul her og nu og af fossile ressourcer kun bruger gas og olie fremover, kan vi stadig ikke nå at få CO 2 -udledningen langt nok ned til at holde temperaturstigningen i ave. De allerede fundne mængder af fossile brændsler er nok til at ødelægge jordens klima. Det er derfor et unødvendigt spild af samfundsressourcer at lede efter flere fossile brændsler. Det mest skræmmende perspektiv, som der blandt verdens klimaforskere er bred tilslutning til, er frygten for, at den globale temperatur vil øges med over 2 grader. Det kaldes the tipping point et niveau hvor konsekvenserne bliver uigenkaldelige og selvforstærkende. Allerede med den i forvejen øgede mængde af CO 2 i atmosfæren er temperaturen på vej op, og en fortsat udledning af klimagasser af den nuværende størrelsesorden vil være katastrofal. Hvis kloden skal holdes under en temperaturstigning på 2 grader, må der frem til 2050 kun bruges 20 % af de kendte forekomster. Selv hvis kul, som er den største kilde til udledning af CO 2 -forurening, blev erstattet med gas, ville det ikke hindre en dramatisk udvikling mod ulykkelige og uoverskuelige forandringer. Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 25

26 Global opvarmning som følge af udledning af CO 2 Tre-fire grader To grader Allerede Hvis allerede fundne fossile brændsler hentes op, vil budgettet for udledning af drivhusgas frem til 2050 ikke holde. (Unburnable Carbon - Are the world s financial markets carrying a carbon bubble? BP) Hvor meget fossilt brændstof der kan brændes af efter år 2050, hvis vi ønsker at holde temperaturstigningen under 2 grader, er ikke helt klart. Den ekstra CO 2 som findes i atmosfæren skal nedbrydes. Det er en meget langsom proces, som strækker sig over flere hundrede år. Men selvom der her kan være forskellige teorier, hersker der fra forskerverdenen ikke længere tvivl om, at en omfattende og global omstilling er en nødvendighed. Handlemuligheder Her er nogle konkrete og praktiske forslag til, hvad politikerne skal gøre for hurtigst muligt at omstille til vedvarende energi. 1. De skal sikre integrering af vindkraftoverskuddet, så det ikke skal eksporteres til stadigt faldende priser, ofte 5-10 øre pr. KWh. Det skal i stedet anvendes i kraftvarmeværkerne, hvor vindkraften kan lagres i form af varmt vand i 5-6 dage. Denne løsning forhindres i øjeblikket af el-afgiften, så man i stedet for ovennævnte eksport til 5-10 øre /kwh kunne spare olie, gas og biomasse for øre pr. KWh. Denne løsning vil også skærme os mod at kraftvarmeværkerne bruger billige kul. 2. Elafgiften er en fejlfunktion. Den skal nedsættes for de kraftvarmeværker, der aftager vindkraftoverskuddet, mod at de køber andele i vindmøller i forhold til deres varmeforbrug. Der lukkes faktisk mange decentrale kraftvarmeværker, fordi de politiske greb endnu ikke er på plads til at holde dem i live. 3. Da varmeregningen fra kraftvarmeværkerne har et fast grundbeløb uanset forbrug på %, er der intet incitament til at isolere sin bolig. Det foreslås derfor at varmeprisen bliver 100 % forbrugsafhængig. 4. Kraftvarmeværkerne skal kautionere for lån til energirenovering og efterisolering 30-årige 3 %-lån. 5. Det foreslås at fjernvarmeværkerne sparer op i en energisparepulje, der giver % tilskud til energirenovering. 6. Der skal ydes billig konsulentbistand til kunderne. Og kautionering for lån og renoveringstilskud fra energisparepuljen gives til de energirenoveringer, der er anbefalet af energikonsulenterne. 26 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas

27 Rent teknisk kan omstillingen lade sig gøre. Der er nogle udfordringer, men der findes tekniske løsninger. I de store byer vil denne omstilling uden problemer kunne gennemføres. Der skal bl.a. være mulighed for at give dispensation fra forslag 3 til nogle mindre kraftvarmeværker, som så må leve med forbrugsuafhængige afgifter i en overgangsperiode. De næste års udvikling er vigtig. Momentum i energipolitikken er faldende pga. politikernes valne holdning. En mere systematisk energiplanlægning er ønskelig. Der skal udvikles en ordentlig energipolitik. I øjeblikket har vi kun mål, men ingen politik. Den vigtigste opgave for en ny minister bliver at finkæmme området og se, om man kan gennemføre tiltag til en lavere omkostning. Lars Christian Lilleholt Interview Nyhedsbladet Dansk Energi 18. juni 2015 Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas 27

28 3. Skifergasboringernes lokale påvirkning Af Carsten Cederholm, cand.techn.soc. I Danmark lægges industrivirksomheder i byernes industriområder. Kun i tilfælde hvor virksomheden er særligt arealkrævende, eller hvis den har relation til landbrug, får den lov at ligge i landzonen. Det skyldes, at man i Danmark ønsker at opleve det åbne landskab og derfor ikke ønsker byspredning på landet. Kommunerne vil derfor typisk samle industrivirksomheder, der kan forurene, i afgrænsede områder, gerne langt fra truede grundvandsressourcer. I tilfælde af forurening vil det være lettere at rydde op, og færre mennesker vil blive påvirket. Figuren illustrerer en enkelt gasbrønd. Den lodrette boring bliver ca meter, mens den vandrette bliver ca meter. Hvis udvinding skal være rentabel, anslår projektleder Henrik Nicolaisen, TOTAL, at der skal produceres gas fra 6-20 brønde samtidig. Med en forventet levetid for en brønd på 3 år må der årligt tages 2-7 nye boringer i brug for kontinuerligt at erstatte de gamle. Grafik: Troels Marstrand/DN Konventionel olie og gas findes i lommer og store mængder kan hentes op med enkelte boringer. Den methanholdige skifer ligger derimod som en pandekage under et stort område. Når skifergas skal udvindes, kræver det derfor mange boringer spredt i landzonen. De kan hver især karakteriseres som transporttung kemisk industri. Miljøklasser Skov- og Naturstyrelsen har udgivet Håndbog om miljø og planlægning, som inddeler virksomheder i miljøklasser fra 1 til 7. Klasse 1 er kontorarbejdsplader, der kan placeres sammen med boliger og 7 er tunge industrivirksomheder, som f.eks. har at gøre med farlige kemikalier, farligt affald, støjer eller har meget tung lastbiltransport. På et skifergas-boreområde skal der håndteres farlige kemikalier, og der vil være en del farligt affald i form af fraktureringsvæske. Det vil også være nødvendigt med støjafskærmning og der forventes en del tung lastbiltrafik. Et borested vil typisk fungere i en årrække og kan derfor ikke med rimelighed kaldes midlertidigt. Derfor må 28 Skifergasboringernes lokale påvirkning

29 det anses for sandsynligt, at der for hvert boreområde bliver tale om industri i miljøklasse 7 med særlige beliggenhedskrav uden mulighed for at nedklassere virksomheden. Håndbog om miljø og planlægning indeholder et vejledende afstandskrav på mindst 500 meter fra en virksomhed i miljøklasse 7 til det nærmeste boligområde. Da det ikke er muligt at begrænse de væsentlige kilder til miljøpåvirkninger fra virksomheden, f.eks. det store transportbehov og de farlige kemikalier, vil det være rimeligt at fastholde et afstandskrav på 500 meter fra borepladsen til de nærmeste naboer. Hjørring Kommune Borepladser over Hjørring Kommune. Figuren er tænkt som en anskueliggørelse af skifergasproduktion over en licens-periode på 30 år. Der er ikke tale om samtidige boringer, men kortet illustrerer hvordan en udvinding kommer til at brede sig over et stort areal. Hjørring Kommune som eksempel Hvis man forestiller sig, at man fandt udvindbar gas under hele Hjørring Kommune og samtidig tillod gasselskabet at bore over det hele efter amerikansk mønster, vil det som det ser ud nu dreje sig om i alt ca. 360 boresteder, hver med 6-12 gasbrønde. Gasselskabet vil dog næppe få lov til at bore i beskyttede naturområder eller midt inde i byen. Samtidigt anses det for sandsynligt, at teknologiudviklingen vil gøre det muligt at nå endnu længere med den vandrette boreteknik. Herved kan der fra hver brønd, indvindes gas under et større område, hvilket betyder færre boringer. Hvis TOTAL mener, at der er basis for en kommerciel udnyttelse af skiferen i undergrunden under hele Hjørring Kommune, kan man forestille sig boringer i stil med den i Dybvad, opstillet over en 30-årig periode som i ovenstående figur. Her er kun medtaget ca 200 ud af det maksimale antal på 350 mulige boresteder. De mindre veje i kommunen er ikke dimensioneret til store lastvognstræk. Skifergaskommunerne får store udfordringer med at sikre infrastrukturen og trafiksikkerheden. Boringerne vil blive etableret løbende og nedlagt efterhånden som de løber tør. Det forventes, at mellem boringer fordelt på 2-4 borepladser er aktive af gangen. Det vil derfor være nødvendigt at befæste området med støjafskærmning i form af jordvolde. Skifergasboringernes lokale påvirkning 29

30 Nordsjælland Som bekendt blev licensen til efterforskning i Nordsjælland leveret tilbage, da TOTAL ikke mente, at en udvinding ville blive rentabel. I perioden op til beslutningen blev energispørgsmål sat på dagsordenen i mange byråd i Nordsjælland. Vandforsyning Boretårn ved Frederikssundbroen over Roskilde Fjord. (Fotomanipulation) Grundvand den mest værdifulde ressource i Danmark. Grundvandet i Hjørring Kommune er meget sårbart, og der er behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte det. På Bagterp Vandværk, som er det største vandværk i kommunen, har man problemer med pesticider i grundvandet. Derfor renses det gennem filtre med aktivt kul, men driften opretholdes indtil videre kun på dispensation. Ifølge sektionsleder for Hjørring Vandværk, Jan Østergaard, har kommunen brugt adskillige millioner kroner på at finde andre grundvandsressourcer, men uden held. Der er en formodning om, at der kan være et reservoire ca. 30 km fra Hjørring men det ligger i nabokommunen og tæt på boringen i Dybvad. Risikoen for forurening, mængden af transport og forbruget af vand hænger tæt sammen med antallet af boringer. Det er derfor vigtigt, hvor stort et fodaftryk indvindingen af skifergas vil sætte, dvs. antallet af boringer og størrelsen af boreområdet, og hvor meget man fra myndighedernes side vil tillade, at industrien breder sig. Da der anvendes mange giftige kemikalier i forbindelse ved fraktureringen, indebærer hver eneste boring en forureningsrisiko, på samme måde som anden kemisk industri. Det er ikke en risiko, man kan planlægge sig ud af, da det næppe kan undgås, at der sker menneskelige fejl. Den største risiko for forurening af grundvandet er ikke kun at kemiske stoffer stiger op nedefra, men der kan også ske brud på ledningerne, spild i området omkring boringen eller uheld i forbindelse med transport af kemikalier. Rent vand en selvfølge? 30 Skifergasboringernes lokale påvirkning

31 Forbrug af vand og kemikalier Når der bores efter skifergas anvendes boremudder, som er vand tilsat sand og andre kemikalier, som har forskellige funktioner. Ved efterforskningsboringen i Dybvad er der i den første VVM ansøgt om brug af tons vand og mellem tons kemikalier. (3.5) Da man ikke fra starten ved, hvilke jordbundsforhold, man borer ned i, er der opstillet forskellige scenarier med anvendelse af forskellige mængder og arter af kemikalier. En stor del af kemikalierne er mærkede med advarsler og som farlige. Det gælder for % af dem. Når de bliver blandet med vand, fortyndes mudderet så meget, at det ikke længere skal klassificeres. Trusselsbillede fortolket af Greenpeace Men inden da skal der transporteres tons mærkede kemikalier til borestedet og de skal opbevares der, indtil de skal bruges. I projekter hvor der findes en risiko for miljøet, opererer tilsynsmyndighederne med et worst case scenarie altså værst tænkelige uheld. Det har man i VVM-redegørelsen for prøveboringen ikke fundet nødvendig. Der er heller ikke udarbejdet en risikoanalyser for transport af boremudder til og fra borepladsen. Når boringen kommer ned til alunskifferlagene, udtages boreprøver for at se om de indeholder methan. Hvis det er tilfældet, fortsætter processen med de første test- fraktureringer. Her undersøges om gassen kan frigøres fra skiferlagene og i givet tilfælde, hvordan det gribes an. Hertil skal udarbejdes en ny VVM. Ifølge projekleder Henrik Nicolaisen fra TOTAL, skal der efterfølgende bores mindst 3 uafhængige afgrænsningsboringer. De skal alle viser rimelige forekomster af methan, før man går videre. Ved frakturering anvendes boremudder, der er betydeligt højere klassificeret med hensyn til farlighed end ved efterforskning. Når det har været i berøring med skiferlagene 3-4 km nede i jorden, vil det optage de tungmetaller og den radioaktivitet, der altid findes i sedimenter af biologisk oprindelse. Det er et åbent spørgsmål, hvor stor radioaktivitet der er til stede men det er givet at den findes. Skifergasboringernes lokale påvirkning 31

32 Det materiale der kommer op fra de 2 km vandrette boringer, indeholder således både højt klassificerede kemikalier som tungmetaller og radioaktive stoffer. Før produktion skal en ny, detaljeret VVM udarbejdes. Anslået forbrug af vand og kemikalier ved efterforskning og frakturering. (3.1) *Fareklasse 4 er farligt affald. **Ved Totals efterforskningsboring anvendes mindst 5 % kemikalier, svarende til 123 tons. Vandrensning De lokale rensningsanlæg er ikke dimensioneret til at håndtere de enorme mængder kemikaliefyldt væske, som kommer fra boringer og især fra fraktureringsprocessen. Desuden er de uegnede til spildprodukter fra kemisk industri. Det betyder, at borespåner, borevæske og fraktureringsvæske skal transporteres til andre behandlingsanlæg, som findes på markedet til den type affald. NORD det tidligere Kommunekemi, som ligger i Nyborg. 32 Skifergasboringernes lokale påvirkning

Uddrag af Rapport fra Frederikssund Klimaforenings /netværk til oplysning om skifergas væsentlig forkortet pga grænsen på 2 MB.

Uddrag af Rapport fra Frederikssund Klimaforenings /netværk til oplysning om skifergas væsentlig forkortet pga grænsen på 2 MB. Uddrag af Rapport fra Frederikssund Klimaforenings /netværk til oplysning om skifergas væsentlig forkortet pga grænsen på 2 MB. Indledning Du sidder med resultatet af Frederikssund Klimaforenings og andre

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2

Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2 2 Forord Vi skal passe på den jord, vi bor på. Også i Nordsjælland. Og vi skal finde energikilder, som ikke belaster vores miljø endnu mere. Derfor har vi en klima-strategi i Hillerød Kommune, hvor alle

Læs mere

Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2

Når vi arbejder med at finde varige løsninger, der hverken belaster miljøet ved udvinding eller ved brug - ikke mindst CO 2 2 Forord Vi skal passe på den jord, vi bor på. Også i Nordsjælland. Og vi skal finde energikilder, som ikke belaster vores miljø endnu mere. Derfor har vi en klima-strategi i Hillerød Kommune, hvor alle

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad 3. udkast, 4/5-2014 Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad Af Netværk til oplysning om Skifergas Vi mener ikke der er redegjort fyldestgørende

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, november 2013 Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13, sagsansvarlig: LEMR 1. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allè 100 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk København 10. juli 2013 Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra:

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra: Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Deltagere (se liste)

Deltagere (se liste) TGSE nr. 12 017 Destinataire / Til Copie / Kopi Deltagere (se liste) B. Courme (TGSE), Peter Helmer Steen (Nordsøfonden) Expéditeur / Fra Nom / Navn Entité / Enhed H. Nicolaisen Koordinator Danmark Dato

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Danmarks første boring efter skifergas: et historisk overblik

Danmarks første boring efter skifergas: et historisk overblik Danmarks første boring efter skifergas: et historisk overblik Er senest opdateret 21. august 2015 og er under løbende udarbejdelse. 17. august 2015 Energistyrelsen oplyser først på aftenen, at Total lukker

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1 [XXX] Total E&P Denmark B.V. Energistyrelsen, j.nr. 2014-777 Fremsendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 24. september 2015 om regeringens planer i forbindelse

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere