ÅRET For første gang i flere år har vi kunnet skrive en årsberetning med tegn på optimisme:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRET 2005-2006. For første gang i flere år har vi kunnet skrive en årsberetning med tegn på optimisme:"

Transkript

1 ÅRET For første gang i flere år har vi kunnet skrive en årsberetning med tegn på optimisme: Ejendomsskatten på skov er halveret. Endelig. Træmarkedet går den rigtige vej. Endelig. Vi håber at den politiske forståelse og det spirende håb på træmarkedet fortsætter. Vi håber at dette er et vendepunkt og at skovbruget igen er på vej frem. For Skovforeningen har 2005/2006 været det første år naturejerorganisation, formelt set. Vi har dog i mange år arbejdet politisk for at beskytte ejendomsretten også på ubevoksede arealer, fx i reglerne om adgangsret og om Natura 2000 (begge i Naturbeskyttelsesloven). Senest har vi fået åbnet for miljøbetinget tilskud og tilskud til overgang til økologisk drift (begge under Landbrugsloven) på ubevoksede fredskovspligtige arealer. I øjeblikket arbejder vi på at ændre reglerne om rydningspligt på ubevoksede arealer og bekæmpelse af bjørneklo. Desuden hjælper vi ejerne med konkret rådgivning på arealerne, se side Både når Skovforeningen arbejder med skov- og naturarealer, er vores mål de samme: At fastholde lodsejernes ejendomsret og handlefrihed. At sikre økonomisk bæredygtige rammevilkår for skov og natur i Danmark. At fremme ejernes muligheder for at bevare og udvikle deres naturværdier. Niels Reventlow DANSK SKOVFORENING

2 POLITIK...4 SKAT PÅ SKOV...4 Ejendomsskatten halveret...4 Generationsskifte skal stadig løses...4 Opdelt vurdering tilbage...4 BETALING FRA SAMFUNDET...5 Nye og tvivlsomme tilskudsordninger...5 Tilskud til lysåbne arealer i fredskov...5 Landdistriktsprogrammet NATURBESKYTTELSE...6 Natura 2000-beskyttelse er i gang...6 Ny beskyttelse af arter på vej...6 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo...6 God indstilling fra Følgegruppen om Nationalparker...7 JAGT OG VILDT...8 Udsætninger i skudlinien...8 Vildtforvaltningsrådet nu for alle dyr...8 Jagtværdien for kronvildt skal øges...8 Retningslinier for nedlagt vildt...9 Reintroduktion af vildsvin...9 HUSE I SKOV OG NATUR...10 Byggemuligheder i skov...10 Slut med Landbrugslovens særregel om udlejning...10 Nye boliger bør nu anses for driftsbygninger i Planloven...10 STORMFALD...11 Uklar gentilplantningsordning...11 Fortsat kørsel med overvægt...11 Forsikringer skal genforhandles...11 INTERNATIONAL POLITIK...12 Love imod træ fra ulovlig skovdrift...12 Offentligt indkøb af træ...12 EUs plan for egne skove...12 Skove i FNs klimaaftale...12 RÅDGIVNING & TILBUD...13 SKOVFORENINGENS INDSATS PÅ UBEVOKSEDE AREALER...13 Generel rådgivning...13 Enkeltsager...14 GRATIS PRODUKTANSVARSFORSIKRING...14 NYE PRODUKTER...15 Ideer og markedsføring...15 Golfbaner i skov...15 Begravelser i skov...15 Samarbejde mellem statsskove og private...15 CERTIFICERING...16 Certificering i Danmark...16 PEFC Danmark...16 Certificering over hele verden...16

3 INFORMATION...17 TIL MEDLEMMERNE...17 Ny hjemmeside...17 Ekskursioner...17 TIL SKOVBRUGET...18 Indkøbsguiden nu også på Nettet...18 Skoven fagblad for hele familien...18 DST (Dansk Skovbrugs Tidsskrift)...18 Skov og Teknik TIL OMVERDENEN...19 Skoven i Skolen...19 Skovens Dag...19 Naturvejledning året for Fredskovsforordningen...20 Børnebog om skovens urter...20 Vandretursfoldere...20 Træ Er Miljø...21 Korrekt brug af brænde...21 Papir godt eller skidt for skovene?...21 TRÆMARKEDET...22 MERE OG BEDRE OM INFORMATION OM TRÆMARKEDET...22 POSITIVE TENDENSER I RÅTRÆMARKEDET...23 Økonomi og konjunkturer generelt...23 Savværker tror på fremtiden...23 Stormfaldet og vandlagrene...23 Øget interesse for biobrændsel til energi...23 NÅL...24 Danmark, nål...24 Udlandet, nål...26 LØV...26 Danmark, løv...26 Udlandet, løv...27 DANSKE SKOVES HANDELSKONTOR A/S OPGRADERER...28 Flytning til Fredericia...28 Ny hjemmeside med nyhedsbrev om købs- og salgstilbud...28 DSHs forretningsgrundlag...28 DANSK SKOVFORENING...29 SAMARBEJDE MED ANDRE PARTER...29 Skovdyrkerforeningerne...29 Hedeselskabet...29 NY FORDELING AF TILLIDSHVERV...30 Skovkredsenes aktiviteter...30 Handelsudvalgets arbejde...30 MEDLEMMER...31 Lille stigning i medlemsareal...31 Intet forslag til ny kontingentstruktur...31 Medlemsliste på hjemmesiden...31 Skovforeningens prioriterede opgaver til diskussion blandt medlemmerne...31 Kommende medlemsdebat om skovejernes image...31 SKOVFORENINGENS INDTÆGTER...32

4 POLITIK Skovforeningen vil sikre skovejerne handlefrihed og økonomisk bæredygtige rammebetingelser SKAT PÅ SKOV Ejendomsskatten halveret Generationsskifte skal stadig løses Skovforeningens årelange kamp for en reduktion i ejendomsskatten på skov bar frugt i Skovene er stadig urimelig hårdt ramt af skatten på generationsskifte. Skovforeningen arbejder på også at få lempet dén. I finansloven for 2006 fik de selvstændigt vurderede skove (3/4 af Danmarks skovareal) nedsat Justitsministerens arvelovsudvalg har afgivet beamtskommunale grundskyldspromille fra 10 tænkning i Den forholder sig ikke specifikt til deres til 1. de økonomiske problemer ved familieoverdragel- Det medførte at de private skoves samlede se af virksomheder. ejendomsskat (inklusive de primærkommunale Sammen med Dansk Landbrug, Patriotisk Sel- blev reduceret med cirka 40 skab og Danske Godser og Herregårde søger vi ejendomsskatter) millioner kr, svarende til en halvering. I gennem- politisk forståelse for nedslagsregler for erhvervsskattelettelsen over 110 kr/hektar. aktiver. snit er Skattelettelsen kom efter regeringsgrundlagets mål om at forbedre skovbrugets økonomiske rammevikår (februar 2005) og et udvalgsarbejde om skovbrugets økonomi (juni 2005). Opdelt vurdering tilbage Skovejerne kommer til at mærke skattelettelsen i 2006-opkrævningens 2. rate som bliver usædvanligt billig. Skovforeningen får genindført reglen om opdelt vurdering mellem egen bolig og resten af ejendommen. Reglen kan blandt andet bruges ved For Skovforeningen er det en kulmination af man- ge års arbejde for at få mindsket ejendomsskat- på skov. generationsskifte af skovbrug. terne Overfor Folketingets politikere har vi argumen- urimeligheden af disse skatter og doku- I 2001 fjernede Skatteministeriet reglen om at teret for menteret deres skader på skovenes bæredygtig- opdele vurderingen af en ejendom i den del der hed. udgør ejerens bolig og den øvrige del. Vi arbejder videre for at få skovenes ejen- Skovforeningen protesterede fordi reglen bru- fjernet helt. Dansk skovbrug er stadig ges i anden lovgivning, fx ved skovbrugets rets- domsskat handicappet i konkurrencen med fx Sverige, Nor- krav om henstand med betaling af boafgifter. ge, Finland og Tyskland som stort set ikke beskat- Nu har Skatteministeriet taget Skovforenin- gens protest til efterretning og foreslår reglen gen- ter produktionsjord. Hvis man vil deltage i globaliseringen, og det indført. Vi forventer at den vil gælde igen fra den vil den danske regering, så hører det med at tilde danske produktionsvilkår til offentlige vurdering pr. 1. oktober passe udlandets.

5 BETALING FRA SAMFUNDET Nye og tvivlsomme tilskudsordninger Skovforeningen er skuffet over de tilskudsordnin- skal følge efter 2004-skovloven. De er så ger der lidt attraktive for skovejerne at ordningerne måske ikke kommer til at virke efter hensigten. De nye tilskudsordninger ventes at få ansøgnings- er at fremme na- frist 1. september. Hovedsigtet turnær skovdrift, herunder at konvertere nål til løv. Ordningerne belønner såkaldte grønne drifts- som dels udløser tilskud i sig selv, dels planer øger andre tilskud. Det er en fornuftig opbygning. Men ordningernes øvrige tilskud er for små og for besværlige til at virke efter den politiske hensigt. Fx gives kun tilskud til ekstensive kulturer. Tanken er at ejeren selv må betale meromkostningerne til en kvalitetskultur. Men det kan betyde at ejeren ikke har noget økonomisk incitament til etablere løv af høj kvalitet frem for en intensiv nåletræskultur, og nåleskov kan blive resultatet. Tilskuddene til anlæg til gavn for friluftslivet er også små og vil ikke ændre at disse anlæg vil give skoven et negativt dækningsbidrag. De færreste skovejere vil derfor gå ind i de projekter. Grundlæggende savnes bag de nye ordninger en forståelse for at naturværdier og -oplevelser er markedsbaserede varer som de private skove kan levere hvis salget bidrager til ejendommenes ind- tjening. En omkostningsdækning er ikke nok. Skovforeningen vurderer at vilkårene og beløbene i de nye ordninger generelt er for lidt attraktive for skovejerne. Vi tror ikke at ordningerne vil få stor udbredelse og virke efter hensigten. Om vi får ret, vil vise sig efter det første års tilskudsansøgninger. Hvis antallet af ansøgninger ikke lever op til samfundets forventninger, må Skov- og Naturstyrelsen lave ordningerne om. Tilskud til lysåbne arealer i fredskov Skovforeningen har fået fredskovspligtige arealer landbrugsdrift, herunder græsning, med i to tilskudsordninger under Fødevareministeriet. Fødevareministeriet udelukkede i 2005 fredskovspligtige arealer fra miljøbetinget tilskud og tilskud til omlægning til økologisk produktion. i Ordningerne er en del af EU's landdistriktsprogram. De vedrører arealer i landbrugsdrift, og deres formål er at forbedre miljøet og naturen. Skovforeningen påpegede overfor Direktoratet for FødevareErhverv at det er urimeligt at afskære et landbrugsareal fra samme muligheder som andre landbrugsarealer, blot fordi arealet også er pålagt fredskovspligt. Direktoratet for FødevareErhverv gjorde stor modstand imod Skovforeningens ønske. Først da vi rejste sagen overfor Fødevareministeren, blev bekendtgørelserne ændret. Skovforeningen er meget tilfreds med ændringen. Landdistriktsprogrammet EU's kommende landdistriktsprogram giver skovbruget nye indtægtsmuligheder. Skovforeningen skal sikre at programmet gen- betaling til nemføres i Danmark med vide rammer og attraktiv skovejerne. De t nye landdistriktsprogram skal dække perioden Målene er: at forbedre konkurrenceevnen i landbruget og skovbruget at beskytte natur og miljø at forbedre livskvaliteten for befolkningen og sprede de økonomiske aktiviteter i landdistrikterne. Skovforeningen har under hele udviklingen af landdistriktsprogrammet understreget at skovbruget har og vil få masser af varer på hylderne som programmet skal kunne rumme. Skovbruget kan udvikle både naturværdier og rekreative værdier til alle tre søjler i landdistrikts- programmet og samtidig sikre erhvervet tiltrængte indtægter. Skovforeningen skal nu sikre at gennemførelsen af landdistriktsprogrammet i Danmark bliver med så vide rammer at alle skovbrugets muligheder kan rummes. Også de økonomiske rammer skal være så rummelige at maksimal EU-medfinansiering kan opnås. 5

6 NATURBESKYTTELSE Natura 2000-beskyttelse er i gang EU's habitatbeskyttelse er nu rykket ud på de enkelte ejendomme. Skovforeningen arbejder for at beskyttelsen gennemføres så smidigt som muligt til alle parters bedste. Skov- og Naturstyrelsen kortlægger og registrerer nu de beskyttede skovnaturtyper og arter i alle skove i habitatområderne. Herefter udarbejdes en Natura 2000-skovplan der beskriver hvordan en såkaldt gunstig bevaringsstatus skal nås. Alle tab for ejerne vil blive erstattet. Habitaterne skal først og fremmest beskyttes ved frivillige aftaler om den fremtidige drift. Skovog Naturstyrelsens hidtidige udkast til aftaler har fokuseret meget på valg af metoder, fx med nøje krav til hugststyrke og anmeldelseskrav ved tyndinger. Aftaler på sådan et grundlag reducerer ejerne til administratorer der blot skal udføre Skov- og Naturstyrelsens foreskrevne indgreb. Det er ikke et acceptabelt udgangspunkt. Aftalerne bør være målrettede, ikke middelrettede. Styrelsen bør beskrive de ønskede mål og så lade det være op til ejeren at leve op til dem. Skovforeningen tilbyder alle skovejere gratis rådgivning om Natura Ordningen er betalt af Skov- og Naturstyrelsen og omfatter hele proceduren: kortlægning og registrering. forhandling med Styrelsen om foreløbige aftaler, fx efter et afslag i anmeldeordningen. forhandling med Styrelsen om indholdet af konkrete aftaler i den endelige skovplan. fastsættelsen af betalingen til ejeren. Ny beskyttelse af arter på vej I de kommende år skal visse dyre- og plantearter beskyttes over hele landet. Jordejernes handlefri- bliver indskrænket igen. hed Skovforeningen skal sikre at det sker så rimeligt, smidigt og fremadrettet som muligt. EF's habitatdirektiv fra 1992 indeholdt mere end blot habitatbeskyttelse i udpegede områder. I artikel 12 ligger også en streng beskyttelse af arter. Den gælder overalt og ikke kun i udpegede områder. Men EU-Kommissionen har endnu ikke afkla- ret beskyttelsens konkrete indhold, og det har danske myndigheder derfor heller ikke. Måske kan beskyttelsen ske med nye bekendtgørelser indenfor gældende love. Eller måske skal der laves nye love. Sikkert er det dog at artsbeskyttel- sen vil indskrænke lodsejernes handlefrihed. Skovforeningen ser især to problemer: Hvad gør man ved gradvise forringelser af arternes vilkår, og hvordan håndterer man indgreb i igangværende aktiviteter? En vigtig opgave for Skovforeningen i de kommende år bliver at sikre både ejerne og arter- at den kommende artsbeskyttelse gennemfø- ne res så rimeligt og smidigt som muligt. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo En jordejer der ikke bekæmper bjørneklo på sin ejendom, risikerer bøde og måske at kommunen bekæmper planten på jordejerens regning. Skovforeningen forsøger at skåne ejerne fra urimeligt skrappe regler. I reglerne fra 2005 kunne en ejer ikke pålægges udgifter til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Men nu har amter og kommuner overtalt Føvareministeriet til at en ejer kan idømmes bøde de hvis han ikke følger et påbud om bekæmpelse inden for blot én uge. Skovforeningen har taget afstand fra denne skærpelse. Bøder fastsættes normalt ud fra hvad man har sparet ved ikke at følge et påbud. I denne sag vil det stride imod lovens forudsætning om at en offentlig bekæmpelse af kæmpebjørneklo på privat jord ikke skal koste ejeren noget. På længere sigt ønsker amterne og kommunerne at myndighederne kan bekæmpe kæmpebjørneklo på ejerens regning hvis ejeren ikke selv gør det. Fødevareministeriet overvejer nu denne ide. Skovforeningen tager også afstand fra denne skærpelse. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo handler alene om faunaforurening. Ikke om hen- syn til jordbrugsproduktion. Derfor bør omkostningerne bæres af det offentlige og ikke pålægges den enkelte ejer der ingen skyld har i at der vokser kæmpebjørneklo. 6

7 God indstilling fra Følgegruppen om Nationalparker Den Nationale Følgegruppe Vedrørende Nationalparker har afleveret sin rapport til Miljøministeren. Rapporten fastslår en vigtige principper om frivillighed, betaling og lokal opbakning som for- udsætninger for succes for kommende Nationalparker. Følgegruppens rapport anbefaler hvilke kriterier og procedurer nationalparkerne bør etableres og forvaltes efter. Følgegruppens udgangspunkt er at bred lokal opbakning er en forudsætning for at etablere nationalparker. Gruppen foreslår at hver enkelt nationalpark får sin egen bestyrelse med et rådgivende udvalg tilknyttet. I bestyrelserne skal sidde repræsentanter for statslige og kommunale myndighe- der, interesseorganisationer og det lokale nationalparkråd. Følgegruppen har arbejdet siden sommeren Den tæller 32 repræsentanter for organisationer, ministerier og de 7 pilotprojekter. tilstrækkelig finansiering frivillighed fuld kompensation til lodsejerne lang tid til gennemførelsen lokal opbakning. Skovforeningen er glad for resultatet. Arbejdet i følgegruppen har været præget af en gennemgående vilje til at nå målet: At skabe et fornuftigt fundament for en eventuel udpegning af større sammenhængende naturområder i Danmark. Det centrale for Skovforeningen er at national- parker i Danmark får: Alle disse elementer er blevet selvfølgelige i processen og afspejles også til fulde i indstillingen til Miljøministeren. Skovforeningen er særligt glad for at rapporten og processen viser en accept af at der er brug for nye redskaber i naturforvaltningen i Danmark: Der er brug for tillidsskabende foranstaltninger for at bryde den mistillid mellem myndigheder og lods- som de seneste årtiers politik på området ejere har affødt. Følgegruppen foreslår fx at kompensation til berørte lodsejere skal kunne udmåles ud fra en såkaldt billigelsesbetragtning. Det vil sige at der ud betales et beløb selvom der juridisk set ikke er tale om ekspropriation. Det er godt nyt, ikke mindst for Danmarks natur. 7

8 JAGT OG VILDT Udsætninger i skudlinien Vildtforvaltningsrådet nu for alle dyr En faglig rapport fra Vildtforvaltningsrådet konklu- te fugle foregår forsvarligt i dag. derer at indfangning, udsætning og jagt på udsat- Men flere grønne organisationer kræver et totalt stop for udsætninger. Det gør SF og Enhedslisten også med et beslutningsforslag i Folketinget. Skovforeningen arbejder for at sikre at denne vigtige del af jagten fortsat kan praktiseres til glæde for både jægere, skovejere og naturen. En faglig rapport har i 2006 konkluderet at der ikke er væsentlige problemer med dagens praksis for indfangning, udsætning og afskydning af fugle - bortset fra næringsstofbelastning ved andeudsætning i næringsfattige vandmiljøer. Rapporten var bestilt af Vildtforvaltningsrådet og skrevet af Danmarks Miljøundersøgelser med bidrag fra en stribe organisationer og fagfolk. Vildtforvaltningsrådet søgte på den baggrund at give Miljøministeren en indstilling. Men allerede inden forhandlingerne gik i gang, meddelte Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet at de, uanset rapportens konklusioner og uanset jagtens bæredygtighed, forlangte et stop for udsætning af fugle. Sideløbende fremsatte SF og Enhedslisten i Folketinget et beslutningsforslag om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt. For skovbruget står der mange arbejdspladser på spil. Skovforeningen har arbejdet tæt sammen med Danmarks Jægerforbund og Dansk Landbrug for at nå et forlig med de øvrige grønne organisationer. Og i første omgang nåede vi en forligsskitse sammen med Dansk Ornitologisk Forening (DOF), WWF og Naturfredningsforeningen (DN). Skitsen er bæredygtig, både fagligt og økonomisk. Den sætter grænser for udsætningerne og vil fremme lodsejernes udvikling af biotopplaner. Men så valgte også DN at ignorere den faglige rapport og i stedet forlange stop for fugleudsætninger. Derefter valgte DOF og WWF også at forlade forligsskitsen for i stedet at lægge sig midt imellem de to fløje i Vildtforvaltningsrådet. Miljøministeren endte således med tre forskellige indstillinger fra Vildtforvaltningsrådets medlemmer. Hun har nu sendt sagen tilbage til Rådet i håb om, i løbet af et år, kun at modtage én fagligt baseret indstilling. I mellemtiden forventes Folketinget at nedstemme SFs og Enhedslisten forslag om stop for udsætninger. Miljøministeren har udpeget et nyt Vildtforvaltningsråd i marts Skovforeningen og resten af Rådet anbefaler at arbejdsområdet bliver udvidet til alle dyr i Danmarks natur. Skovforeningen lægger stor vægt på Rådets faglige betydning for Danmarks naturpolitik. Vildtforvaltningsrådet blev født i 1980 for at rådgijagt og vildtforvaltning. ve Miljøministeren om Rådet består af en række organisationer, herun- Rådets medlemmer har nu indstillet til Miljømi- der Skovforeningen. Især siden 1990erne har Rådet leveret et solidt fagligt fundament for Danmarks politik på området. nisteren at arbejdsområdet udvides til faunaforvaltning bredt og ikke kun jagtrelaterede arter. Udgangspunktet er fugle, pattedyr, levesteder og naturgenopretning. Rådet indstiller også at arbejdet får politisk fokus og administrative ressourcer. Skovforeningen finder Rådets arbejde nyttigt og virkningsfuldt. Vi lægger stor vægt på at Rådet finder tilbage til en faglig linie efter der gik politik i fagligheden om fugleudsætninger (se ovenfor). Jagtværdien for kronvildt skal øges Regionale kronvildtgrupper er begyndt arbejdet med at udvikle en bedre forvaltning af Danmarks kronvildt. Skovforeningen ønsker et løft i jagtetikken og etablering af bestande i nye dele af landet. Det danske kronvildt kan forvaltes bedre end i dag. De regionale kronvildtgrupper har begyndt det vigtige arbejde med at udvikle kronvildtjagten og ikke-jægeres accept af den. Skovforeningen er repræsenteret i alle grupperne. Det er vigtigt for os at skabe lokal forståelse for at en bæredygtig forvaltning af Danmarks kronvildt vil øge både jagtværdierne og oplevelsesmulighederne. Afgrødeskader kan stride imod ønsket om en større kronvildtbestand. Skovforeningen presser fortsat på over for Regeringen for at der findes en løsning, fx via dyrkningsaftaler. Flere kronvildtgrupper foreslår særlige lokale jagttider. Vildtforvaltningsrådet samler alle forslag og vil i august 2006 tage stilling til en eventuel indstilling om lokale ændringer til Miljøministeren. 8

9 Retningslinier for nedlagt vildt Jagt i Danmark er kun mulig hvis omverdenen accepterer den måde jagten udøves på og den måde det nedlagte vildt behandles på. Skovforeningen har været med til at skrive retningslinier. Skovforeningen har sammen med Danmarks Jægerforbund, Dansk Landbrug, Danske Godser og Herregårde samt Danske Herregårdsjægere skre- retningslinier for behandling af nedlagt vildt. vet Formålet med retningslinierne er at hjælpe jæ- i gere og jagtudlejere til at behandle vildtet korrekt forhold til både lovgivning, vildtslagteriernes krav og god etik. Retninglinierne ligger på Vi anbefaler alle involve- rede at læse og følge dem. Baggrunden er at både lovreglerne om behandling af vildt til fødevarer og vildtslagteriernes krav til det nedlagte vildt er blevet skærpet, blandt andet af hensyn til fødevaresikkerheden. Reintroduktion af vildsvin Skovforeningens ser positivt på fritlevende vildsvin i fremtiden i Danmark. Men problemet med følgeskader i jordbruget skal løses. I de senere år har Vildtforvaltningsrådet flere gange drøftet at lade vildsvin genindvandre eller direkte at reintroducere vildsvin i Danmark. For skovbruget vil fritlevende vildsvin være po- sitivt da svinene giver både oplevelser, jagtindtægter, hjælp i skovdyrkningen og biologisk mang- foldighed i skovene. På grund af risikoen for store tab for dansk svineproduktion af veterinære årsager, har Skovforeningen dog hidtil frarådet en reintroduktion. En ny vurdering viser at risikoen for at introducere svinepest med vildsvin er meget lav. Men fritle- vende vildsvin kan forlænge varigheden af en eventuel epidemi. En fritlevende bestand kan også give følgeskader især i landbruget. Derfor anbefaler Skovforeningen at der laves en forvaltningsplan der tager stilling til problemer- ne. Derefter kan man tage endelig stilling til en reintroduktion. 9

10 HUSE I SKOV OG NATUR Byggemuligheder i skov De nye byggemuligheder i skov blev mindre end ønsket af Skovforeningen. Skovloven gav i 2004 nye muligheder for at bygge spejderhytter og skovbørnehaver i fredskov. Nu foreligger de detaljerede regler: Placeringen af nyt byggeri i fredskov skal altid godkendes af Skov- og Naturstyrelsen. Uden yderligere dispensation kan opføres byggerier på højst 40 m 2. Skoven skal være mindst 20 ha for at muliggøre 1 byggeri og mindst 500 ha for at muliggøre 2 byggerier. Alt sammen under forudsætning af at der ikke i forvejen er byggeri af samme art og antal i skoven. Disse begrænsninger finder Skovforeningen unødigt stramme. Arbejdsskure på højst 10 m 2 kan opføres i skove på mindst 20 ha. Udformning og place- ring skal godkendes af Skov- og Naturstyrel- sen. Man kan få dispensation til byggeri der går ud over bekendtgørelsens rammer. Alt byggeri i fredskov kræver tilladelse efter Planloven. Ændret anvendelse af lovligt opført byggeri i fredskov kræver ikke tilladelse efter Skovloven, men en godkendelse efter Planloven. Skovforeningen havde gerne set mere frihed i reglerne. Når vi har set hvordan de nye regler virker i praksis, vil vi vurdere om vi skal arbejde for yderligere liberaliseringer. Slut med Landbrugslovens særregel om udlejning Presseomtale satte i efteråret 2005 fokus på muligheden i landbrugsloven for at opsige lejere med 6 måneders varsel hvis boligen skal anvendes til personer der ejer eller arbejder på ejendommen. Flere lejere har troet at de var omfattet af lejelovens beskyttelse mod opsigelse især når deres lejekontrakt henviste til lejelovens regler. Hverken vildledninger af lejerne eller misbrug af ordningen er acceptabel. Men Skovforeningen er imod at udlejerens muligheder fjernes helt. Ejendommene kan nemlig i så fald få svært ved at skaffe de nødvendige boliger til ansatte, fx ved driftsomlægninger. Nybyggeri i landzone er meget svært på grund af stram administration af Planloven. Vi foreslog derfor reglen bevaret og at det blev præciseret: at lejekontrakter skal nævne den korte opsigelsesperiode på 6 måneder hvis ejeren vil kunne gøre brug af denne mulighed. Ellers gælder lejelovens almindelige regler. at en eventuel opsigelse med 6 måneders varsel skal være klar og dokumenteret. Men Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede at ophæve Landbrugslovens særregel. Nye boliger bør nu anses for driftsbygninger i Planloven Med ophævelsen af Landbrugslovens særregel om udlejning, får jordbrugsejendomme større behov for at kunne bygge boliger til sine ansatte. Et nyt mål for Skovforeningen bliver derfor at Planloven administreres mere lempeligt på dette punkt. Det skal være nemmere at få tilladelse til at bygge driftsmæssigt nødvendige boliger i landzone når man ikke kan frigøre eksisterende boliger. 10

11 STORMFALD Uklar gentilplantningsordning Forsikringer skal genforhandles Skovforeningen har klaget til Stormrådet over to af Skov- og Naturstyrelsens fortolkninger af gentil- Vi fik ikke medhold i sagernes indhold men plantningsordningen. medhold i at vejledningerne er uklart formuleret. Skovforeningen vil holde Skov- og Naturstyrelsen fast på at vejledninger skal formuleres så klart at eje rne ikke får besvær med fortolkningen af dem. Vores klager til Stormrådet endte således: Sæ rskilt behandling af skove på samme ejendom. Stormrådet støttede Skov- og Naturstyrelsen i at de generelle krav til de nye skove gælder for hvert enkelt topografisk adskilt skovareal uanset om arealerne udgør en samlet ejendom. Dette på trods af at vejledningen siger at ejeren har ret til at betragte samnoterede skove som én enhed også hvor ejendommen består af topografisk advejledningen kunne give anledning til tvivl. Ejere skilte skove. Stormrådet var enig med Skovforeningen i at der havde indsendt en samlet ansøgning kunne derfor splitte den op uden at tidsfristen ville blive anset for overskredet. Andelen af robuste træarter. Stormrådet støttede Skov- og Naturstyrelsen i at den krævede andel af robuste træarter skal måles på det samlede plantetal i kulturen. Dette på trods af at vejledningen siger at minimumskrav til robuste træarter beregnes af det som mi- krævede plantetal. nimum Stormrådet vil dog ikke afvise at vejledningen er uklar, og det vil Rådet rette næste gang. Fortsat kørsel med overvægt Skovforeningen har hos Færdselsstyrelsen fået forlænget tilladelsen til kørsel af stormfaldstræ med overvægt og med udenlandske vognmænd frem til 31. maj Tilladelsen muliggør at stormfaldet fortsat kan oparbejdes smidigt og hurtigt inden sommeren. Samtidig holdes transportomkostningerne pr. m 3 på vejene nede. Codan har opsagt stormfaldsforsikringerne. Skov- foreningen arbejder for at forsikringerne videreføres med acceptable vilkår for skovejerne. Forsikringsselskabet Codan, Forsikringsmæglerfirmaet AON og Skovforeningen indgik i 2001 en 5-årig samarbejdsaftale om udbud af to typer stormfaldsforsikringer - en basisforsikring og en tabsforsikring (se nedenfor). Efter stormfaldet i januar 2005 har Codan opsagt forsikringerne pr. 1. september 2006 for at genforhandle priser og vilkår for produkterne. Skovforeningen vil lægge store kræfter i at disse forsikringer udbydes til realistiske priser for en trængt skovbrugsøkonomi. Basisforsikring Basisforsikringen er et lovkrav for at kunne opnå tilskud til genplantning efter stormfald. Og ejere der har modtaget tilskuddet skal opretholde forsikringen i 15 år efter sidste udbetaling. Økonomiministeriet administrerer ordningen. Skovforeningen har spurgt hvad Ministeriet vil gøre hvis basisforsikringen ikke kan videreføres elle r hvis præmierne stiger uacceptabelt. Ministeriet medgiver at det vil ændre grundla- ikke findes. Men Ministeriet mener ikke at eventu- get for stormfaldstilskuddet hvis basisforsikringen elt højere præmier kommer dem ved. Skovforeningen er ikke enig i det sidste. Økonomiministeriet nedsatte selv i 2001 det oprindeli- krav om en udbetaling på kr/ha til ge kr/ha for at sænke forsikringspræmien til et accep- tabelt niveau for skovejerne. Det må Økonomimi- stiger uac- nisteriet forholde sig til hvis præmierne ceptabelt. Tabsforsikring Tabsforsikringen er frivillig og yder erstatning for tab ved stormfald. Det tilmeldte areal i januar 2005 var kun ca ha, svarende til cirka 6 % af landets private skovareal. Og blandt de tilmeld- af selvrisikoen som varierer fra 20 til 50 te ejendomme var en betydelig overvægt af nordjyske nåletræejendomme som netop blev hårdest ramt af stormen. Derfor blev forsikringsselskabets maksimale dækning overskredet. Nu er skaderne gjort op, og dækningsgraden blev 30,6 %. Det giver en dækning mellem og kr/ha skadet areal i gennemsnit efter fradrag %. 11

12 INTERNATIONAL POLITIK Love imod træ fra ulovlig skovdrift EUs plan for egne skove Både i Folketinget og i EU ønsker politikerne at forhindre import af træ fra ulovlig skovdrift. Skovforeningen foretrækker en EU-løsning. Offentligt indkøb af træ Miljøministeren på vej med ny frivilllig indkøbsvejledning for træ. Alle offentlige instanser forventes at følge den. Skovforeningen er glad for initiativet, men samtidig opmærksom på risikoen ved også at påføre lovligt træ ekstra bureaukrati. Ulovlig skovhugst er et problem. Både for de lan- det sker i og for det lovlige skovbrug, fx i Dan- de mark, som skal konkurrere imod ulovligt træ. SF har i foråret 2006 foreslået Folketinget at forbyde import og salg af ulovligt træ. Skovforeningen foretrækker dog en fælles EU-løsning frem for at Danmark går enegang med national lovgivning på området. EU er ved at udvikle et licenssystem (FLEGT) som skal sikre at træ der indføres i EU er lovligt fældet. Skovforeningen følger arbejdet gennem vores nordiske og europæiske organisationer (NSF og CEPF). I 2003 udsendte Miljøministeren en vejledning for indkøb af tropisk træ. I 2005 bad hun en række organisationer, herunder Skovforeningen, om at evaluere den. Resultatet er en række anbefalinger til Mini- herunder at indkøbsvejledningen ikke nisteren, må blive en barriere for brugen af træ. Det er tværtimod vigtigt at fremme brugen af træ. Ministeren har fulgt anbefalingerne og fremlagt en 9-punktsplan for offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt produceret træ. Hun vil udbrede den offentlige indkøbsvejledning til at gælde alt slags træ. Hun vil motivere erhvervet og forbrugerne til at tage stillling til problemet og styrke indsatsen for grønne indkøb. Hun vil også sætte skub i certi- af danske skove, både statens og private. ficering Skovforeningen er tilfreds. Både med initiati- Ministeren ikke vil gøre sin indkøbsvejledning til verne til at dæmme op for ulovlig træ og med at dansk særlov. Kommissionen færdiggør i 2006 en handlingsplan for EU's egne skove. Skovforeningen lægger vægt på at de private skoves muligheder bliver prioriteret og at der medtages reelle muligheder for at styrke driftsøkonomien i skovene. I EU vedtages meget natur- og miljøpolitik som påvirker skovene, skovbruget og ejernes handlefrihed. Det er paradoksalt da EU samtidig har ladet skovpolitik være et nationalt anliggende hvor nærhedsprincippet skal gælde og de frie markedskræfter skal råde. Manglen på et EU-mandat på skovbrugsområdet betyder at EU kan frasige sig ansvaret for at vurdere konsekvenserne for skovene af forslag på andre politikområder der påvirker skovene. Skovforeningen har sammen med de nordiske skovejerforeninger påvirket Parlamentet og Ministerrådet til at indse den stedmoderlige behandling af skovene. Kommissionen kommer nu med en handlingsplan for skovene, og vi har været inddraget i udarbejdelsen. Vi går efter konkrete initiativer til gavn for de private skove. Skove i FNs klimaaftale Danmark skal inden 2012 reducere sit CO 2 -udslip med 21% i forhold til Skovene bør godskrives den økonomiske værdi af deres CO 2 -binding. Skovrejsning indgår i et lands CO 2 -regnskab. Landet kan vælge også at medregne CO 2 -binding i eksisterende skove og skal i så fald fortsætte med det, også hvis nettobindingen falder. Det har Danmark valgt. CO 2 -bindingen efter ny jordanvendelse og ved skovdrift svinger fra år til år mellem 1,2 til 2,2 millioner tons. Danmarks totale CO 2 -udledning er millioner tons. Bidraget til CO 2 -udledningen beregnes ved hugsten/stormfaldet og ikke ved den faktiske udledning ved afbrænding/forrådnelse. Stormfald påvirker derfor CO2-regnskabet stærkt. Det er en svaghed at denne metode ikke tilskynder til træproduktion der lager kulstof varigt, fx i byggeri. Skovforeningen vil arbejde for at skovene bliver godskrevet den økonomiske værdi af den CO 2 -binding som skovenes yder for samfundet. 12

13 RÅDGIVNING & TILBUD Skovforeningen vil rådgive medlemmerne bedst muligt om jura, økonomi, natur, markedsføring og kommunikation og bidrage til skovbrugets faglige udvikling SKOVFORENINGENS INDSA TS PÅ UBEVOKSEDE AREALER En væsentlig del af Skovforeningens arbejde er individuel rådgivning til skov- og naturejere. I 2005 blev Skovforeningen også formelt natur- organisation. Her er eksempler på den ejernes rådgivning vi yder for ubevoksede arealer. Generel rådgivning Anvendelse af 3-beskyttede arealer: Er arealet 3-beskyttet? Må ejeren gennemføre en bestemt aktivitet på arealet? Må der opsættes fasanvolierer? Amternes udpegning: Hvilken retsvirkning har den? Ændret tilstand af 3-beskyttede arealer: Hvad menes der med et forbud mod tilstandsændringer? Kan amtet forbyde en videreførsel af udsætningerne? Etablering af søer, udsætning, fodring: Hvilke regler gælder der for etablering af søer? Hvor skal der ansøges om tilladelse? Hvilke tilskudsmuligheder findes der? Kan amtet forbyde udsætning eller fodring af ænder? Beskyttelseslinjer, fx skovbyggelinjen, strandbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen: Hvilke foranstaltninger kræver tilladelse? Har en skovejer indsigelsesret mod anlæg inden for skovbyggelinjen? Må man plante juletræer inden for strandbeskyttelseslinjen? Hvor tæt må der plantes på et fortidsminde? Adgangsret på ubevoksede arealer, fx udyrkede arealer, heder og strandenge: Er der adgang på en sivbevokset strandbred? Må gæster færdes på udyrkede arealer om natten? Må gæster gå overalt? Hvad med ubevoksede arealer i skov? Etablering af offentlige stier ved aftale: Hvilke er lodsejerens rettigheder? Kan kommunen eller amtet gennemføre en sti med tvang? Hvad skal jeg have i erstatning? Hvilke indholdsmæssige krav skal stille? Habitatbeskyttelse på ikke-skovbevoksede arealer: Etablering af anlæg

14 Enkeltsager Myndighedssager Vi har hjulpet med myndighedssager om påbud efter fx Naturbeskyttelsesloven og Planloven: Vandstandssænkning i søer og moser. o påbud om vandstandshævning i sø efter oprensning af grøfter. Vandet havde bredt sig til nabobevoksninger. Forlig om fremtidigt niveau. o påbud om retablering af mose efter mindre terrænændringer ved etablering af hegn. Foranstaltninger på ubevoksede arealer inden for beskyttelseslinjerne (fx skovbyggelinien, strandbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen). Påbud om fjernelse af tilplantninger og læhegn. Tilstandsændringer på 3-arealer og vandløb. Amtsligt påbud ved oprensning af grøfter til la- vere niveau samt påbud ved selve udførelsen af oprensningen. Vandkvalitetsmålinger. Påstand om forringelser i vandkvaliteten som følge af andeudsætninger. Opstilling af anlæg (fx volierer, skure og hegn) på ubevoksede arealer. Amtsligt påbud om fjernelse af anlæg. Frednings-, ekspropriations- og vurderingssager Vi har hjulpet lodsejere med frednings-, ekspropriations- og vurderingssager på ubevoksede arealer som fx moser, ferske enge, heder og søer. Ansøgninger Foranstaltninger: Vi har hjulpet med byggeansøgninger og ansøgninger om genopførelse af bygninger, etablering af søer, læhegn, juletræskulturer, hegning og meget mere. Tilplantning i minusområder : Vi har hjulpet jordejere, ofte med landbrugsarealer, til tilplantning i minusområder, både ved skovrejsning og ved etablering af vildtremisser. GRATIS PRODUKTANSVARSFORSIKRING Skovforeningen tilbyder gennem Codan en gratis produktansvarsforsikring for medlemmerne. Den dækker fx hvis en skjult genstand i et træ skader saven på et savværk. Skovforeningens produktansvarsforsikring har gennem årene dækket adskillige skader, fx på savværker hvor skærende værktøjer er blevet skadet af skjulte genstande i træet. Det var netop økonomiske krav efter denne type skader som vi ønskede at kunne sikre medlemmerne mod. Skadetypen indgik derfor også i Codans præmieberegninger. Imidlertid afviste Codan i 2006 at dække en sådan skade da man ikke mente at ejeren havde ansvaret for den. Denne afvisning kunne Skovforeningen ikke acceptere, blandt andet fordi den generelt ville gøre ordningen uinteressant for medlemmerne. Codan har nu anerkendt at der i denne type sager foreligger et objektivt ansvar i forsikrings- mæssig forstand. Det vil sige ansvar uden skyld. Codan betaler derfor erstatning hvis det kan dokumenteres at en skjult genstand i træet har forårsaget en skade. 14

15 NYE PRODUKTER Samfundets efterspørgsel på naturværdier og naturoplevelser stiger konstant. Det øger også den økonomiske værdi af skovenes produktion af natur og oplevelser. Skovforeningen vil fremme skovbrugets muligheder for at udvikle og sælge denne type produk- ter. Denne udvikling kræver også opbakning fra både skovbruget og omverdenen til betaling for nye produkter tilpasset skovens mange kunder. Ved siden af Skovforeningens politiske arbejde for at sikre skovene betaling fra samfundet for ydelr af natur og oplevelser (se side 5), arbejder vi se med a t hjælpe de private skove til selv at udvikle og sælge nye produkter. Ideer og markedsføring På bringer vi lister over medlemmer af Skovforeningen som tilbyder jagt, ridning, klatring, orienteringsløb, teambuilding og begravelse af kæledyr på linie med den liste vi har haft i 12 år over skovejere der sælger brænde til private. Listerne vokser støt med nye skove, og vi vil nu søge at trække skovenes mulige kunder ind at for besøge disse sider. På medlemsafdelingen af samler vi ideer, erfaringer, gode råd og priseksempler på en række nye produkter. Denne mar- er baseret på medlemmernes kedsinformation bidrag. Golfbaner i skov Den nye skovlov åbner nye muligheder for etable- af golfbaner i fredskov. Da loven blev vedta- ring get, lovede Miljøministeren at tilladelser til etable- i ring af golfbaner skal indebære en reel lempelse den administrative praksis. Skovforeningen vil holde myndighederne fast på dette løfte når de nye regler skal administreres. Skov- og Naturstyrelsen vil sætte det krav at skov der inddrages til golf ikke må have væsentlige kvaliteter til opfyldelse af Skovlovens formål. Vi vil dog fastholde at der i hvert fald må tilla- passage gennem løvskovbryn og småbioto- des per så golfbanen hænger sammen for spillerne. Begravelser i skov Nogle mennesker ønsker at blive bisat i skov, og nogle skove ønsker at levere denne ydelse. Men det forhindres af Kirkeministeriets fortolkning af Begravelsesloven. Skovforeningen arbejder på at overvinde denne forhindring enten gennem Kirkeministeriets administration eller gennem en lovændring. I forhold til skovloven ser Skov- og Naturstyrel- sen ingen principielle problemer i at etablere gravpladser i skov til bisættelse af urner med aske. Men samtidig afstår Skov- og Naturstyrel- sen fra at tilbyde denne ydelse i statsskovene. Samarbejde mellem statsskove og private Statsskovene har med stor succes udviklet et bredt og rigt udbud af naturoplevelser til dansker- disse aktiviteter end private skove. ne. Og statsskovene har langt flere ressourcer til Skovforeningen vil hjælpe de private skove til at drage nytte af statsskovenes erfaringer og sær- lige rolle på dette marked og forebygge at stats- aktiviteter kommer til at forvride konkur- skovenes rencen om at sælge natur og oplevelser til dan- Vi ser muligheder i et tættere samarbejde skerne. mellem de private skove og statsskovene om at levere natur og oplevelser til danskerne til gavn både for danskerne og for skovene. Debat i skovkredsene om de lokale muligheder Skov- og Naturstyrelsen tilbød i 2005 at præsentere statsskovdistrikterne publikumsaktiviteter og prispolitik på Skovforeningens kredsmøder. Vi tog imod tilbuddet, og møderne blev afholdt i foråret De åbnede den vigtige diskussion om arbejdsdelingen mellem privat og statsejet skovbrug. Diskussionen fortsætter på Skovforeningens sommerekskursion 2006 (se side 18). Regeringens mål om offentligt-privat-partnerskab I 2005 satte Regeringen det mål at øge samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder. Skov- og Naturstyrelsen fik opgaven at forføl- ge dette mål på skovbrugsområdet. Styrelsen varsler nu en rapport om sagen til Finansministeriet inden sommeren Skovforeningen ser muligheder i dette arbejde, og vi har foreslået Skov- og Naturstyrelsen at samarbejde om større gennemsigtighed på dette marked, fx om priser på publikumsaktiviteter. 15

16 CERTIFICERING Certificering i Danmark Certificering over hele verden Certificering spiller nu en rolle på træmarkedet, og de danske statsskove er i fuld gang med at blive certificeret. Skovforeningen opfordrer de private skovejere til at sætte sig ind i mulighederne. To statsskovdistrikter er i 2006 blevet godkendt til både PEFC- og FSC-certificering. Miljøministeren har på den baggrund besluttet at alle statens sko- statens proces for at ve skal certificeres. Hun ser certificering som et godt redskab imod illegal skovhugst og håber gennem Skovlovens tilskud at fremme certificering også i private skove. Skovforeningen har fulgt se forskelle mellem PEFC og FSC i praksis og for at se hvordan ordningerne virker i så stor en skovadministration som Skov- og Naturstyrelsen. Vi er klar til at rådgive private skovejere der vil certificere deres skov, og vi opfordrer alle til at sætte sig ind i situationen og i mulighederne. Også øget fokus på illegal hugst og stigende krav om dokumentation om oprindelse kan mærkes i Danmark. Der udstedes stadig flere sporbar- hedscertifikater til trævirksomheder - PEFC har nu udstedt 11 certifikater i Danmark og flere ventes i PEFC Danmark Skovforeningen er medlem af PEFC Danmark, besætter formandsposten i bestyrelsen og driver organisationens sekretariat. PEFC Danmark er en medlemsstyret, selvejende og uafhængig juridisk forening. PEFC Danmarks formål er at administrere, udvikle og vedligeholde det danske PEFCcertificeringssystem for bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark har 7 medlemsorganisationer og 3 observatører. PEFC Danmark er finansieret af de certificerede skove og virksomheder samt af medlemsorganisationerne. PEFC Danmark reviderer i 2006 den danske PEFC-ordning. Det skal ske hvert 5. år for at inddrage erfaringer og ny viden. PEFC er verdens mest udbredte certificeringssystem og går stadig kraftigt frem. 66 millioner ha skov er blevet PEFC-certificeret i det seneste år, og heraf ligger en stor del i USA og Canada. PEFC arbejder for at fremme kendskabet til PEFC-mærket og har markedsført det i Storbri- tannien, Central- og Østeuropa samt Japan. Pr.1.marts 2006 Europa PEFC-areal i hektar Belgien Danmark Finland Frankrig Italien Letland Luxembourg Norge Portugal Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Østrig Udenfor Europa Australien Canada Chile SFI (USA og Canada) I alt Også arealet med FSC-certificeret skov vokser støt verden over. 16

17 INFORMATION Skovforeningen vil holde medlemmerne velorienterede om vort arbejde, bidrage til skovbrugets faglige viden samt forstærke dansk skovbrugs og træs anseelse i omverdenen TIL MEDLEMMERNE Ny hjemmeside Ekskursioner Skovforeningen åbnede en ny version af i februar Nyhederne er: En mere overskuelig struktur En afdeling kun for Skovforeningens medlem- mer. Her er blandt andet nyeste information om træmarkedet (se side 22), råd om udvikling af produkter fra skoven og råd om markedsfø- ring af skoven. En afdeling for skovbruget. Her er generel skovbrugsfaglig information og tilbud fra Skov- dre markedsinformation end den medlemmer- ne foreningen samt en mere sparsom og lidt æl- får. En afdeling for skovens gæster der forhåbentlig vil øge trafikken på siden. I denne afdeling kan Skovforeningens medlemmer markedsføre deres salg af brænde, jagt, ridning, orienteringsløb, klatring, teambuilding og begravelse af kæledyr. Flere lister med andre skovprodukter er på vej. Skovforeningens medlemmer får hver måned et elektronisk nyhedsbrev der fortæller hvad der er blevet lagt på hjemmesiden siden sidst. Sommerekskursionen 2005 Skovforeningens sommerekskursion 2005 gik til Holcke nhavn ved Nyborg og handlede om skovdrift i Natura 2000 områder. På Holckenhavn er gennemført et pilotprojekt for at udvikle metoder til planlægning og plejeaftaler i Natura 2000 områ- der. Deltagerne så tre forskellige skovtyper og debattered e hvilket dyre- og planteliv der er målet på stedet, o g hvilke midler der fører til målet. Sommerekskursionen 2006 Sommerekskursionen 8. juni 2006 går til Randbøl Statsskovdistrikt (Tønball e Naturcenter) og Nederskoven på Jensgård Gods. Temaet bliver stats- de skovenes mange tilbud til befolkningen, og medfølgende muligheder og problemer for de private skove. Skovkredsenes ekskursioner Fler e af Skovforeningens 5 skovkredse afholder ekskursioner til skove, trævirksomheder og andre institutioner i lokalområdet. Skovforeningen lægger stor vægt på denne aktivitet og ønsker at udvikle den.

18 TIL SKOVBRUGET blev udgivet med Skoven 5/05 samt et testamente med en samlet redegørelse over Kommissionens arbejde som blev udgivet med Skoven 9/05. Indkøbsguiden nu også på Nettet Det årlige katalog over skovbrugets leverandører har fået en elektronisk søster. Skovforeningen har udgivet 7. årgang af "Skov- Den blev udsendt til Sko- brugets indkøbsguide". vens abonnenter i november Der findes nu også en indkøbsguide på nettet. På adressen kan man søge søge skovbrugets leverandører, opdelt efter deres produkter. For leverandørerne har den elektroni- udgave en ekstra fordel: Også kunder udenfor ske skovbruget, der fx søger på ordet motorsav på Internettets søgemaskiner, får link til Optagelse i netversionen koster 100 kr pr. år for stamdata. Optagelse i papirudgaven er gratis. Skovens abonnenter modtager også Skoven-Nyt. Hvert andet nummer af Skoven-Nyt udsendes nu som et selvstændigt hæfte først på måneden, og hvert andet som indstik til Skoven sidst på måne- den. Det betyder at vi stadig kan udsende aktuelle annoncer og meddelelser samtidig med at portoudgifterne holdes nede. DST (Dansk Skovbrugs Tidsskrift) DST har udgivet en opslags- og lærebog på 400 sider om naturnær skovdrift. Skoven fagblad for hele familien Skoven bringer artikler både for skovenes ejere, ansatte, gæster og deres familier. Stormfaldet i januar 2005 udløste en række artik- om blandt andet tilskud til genplantning og ler udviklingen på det svenske marked. Andre artikler har omtalt naturnær skovdrift, jubilæet for Fred- interview med skovejere om skovsforordningen, skovens drift, ny skovteknik og nye indtægtskilder i skovbruget. Vi søger at udvide målgruppen for Skoven til bredere kredse af skov- og naturinteresserede. Derfor bringer vi artikler om skovens naturværdier og oplevelser for hele familien for eksempel art ikelserien "Skoven lige nu" med årstidsaktuelle forslag til aktiviteter i skoven. Skov & Landskabs Kulturkommission blev nedsat i 2000 for at pege på metoder til billigere kulturanlæg. Kommissionen afsluttede sit arbejde i Resultatet blev et manifest om såning som Bogen er den første samlede fremstilling af natur- og den kan bruges både nær skovdrift på dansk, af skovbrugets praktikere og studerende. Bogen omtaler blandt andet træartsvalg, skovudviklings- skov til naturnær typer, konvertering fra traditionel skovdrift, oplevelser i naturnær skov og planlægning. Bogen er udgivet med tilskud fra private og offentlige fonde, og den sælges også i løssalg. DST har også udgivet et hæfte med artikler om økonomien ved naturnær skovdrift af bøg, renholdelse af skovrejsningskulturer samt debat om måldiameterhugst. Skov og Teknik 2006 Skovforeningen stillede op på Skov og Landskabs messe Skov og Teknik 2006 for at præsentere vore rådgivningtilbud, vort informationsarbejde, vore tidsskrifter, PEFC-certificering og ikke mindst fordelene ved et medlemskab.

19 TIL OMVERDENEN Skoven i Skolen Skoven i Skolen er dansk skovbrugs bredeste kanal til formidling til omverdenen. Projektet giver både skovene og Skovforeningen et netværk med store perspektiver for fremtiden. Skoven i Skolens målgruppe er folkeskolens elever, gymnasiet, lærere og lærerstuderende. Skoven i Skolens formål er at øge befolkningens viden om skov og træ via grundskolen. Skoven i Skolen er et samarbejde mellem Skovforeningen, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Undervisningsministeriet og Træ Er Miljø. Det meste af arbejdet udføres af Skovforeningen hvor projektets sekretariat ligger. Skoven i Skolen er finansieret af offentlige og private fonde. Skoven i Skolen formidler viden om og ideer til, hvordan skolerne kan bruge skoven som klasseværelse for undervisning i alle fag. På ligger undervisningsforløb, aktivitetsideer, børneleksikon, fotosamling og nyttige kontakter. blev i foråret 2006 besøgt af omkring 1500 mennesker hver dag. Hver 3. uge sendes nyhedsbrevet ud til 4900 abonnenter. Vi har opnået privat fondsfinansiering til udvikling og markedsføring af Skoven i Skolen så vi kan indfri visionen for 2010: At alle skoler planter træ- er som en del af deres undervisning. Nyt bogmateriale: Børn og Træer Vi har skrevet to elevbøger og en lærervejledning med fællestitlen Børn og Træer. Bøgerne udgives af skolebogsforlaget Alinea og Skoven i Skolen. Med Børn og Træer planter eleverne et træ i 1. klasse og følger det i faget natur-teknik frem til 6. klasse. Børn og Træer bygger på udeunder- visning, hvor eleverne arbejder aktivt med skov og træ 2 3 gange om året. Undervejs lærer de om skov, skovbrug, træ, træprodukter, natur og friluftsliv og får samtidig en masse basale skolefærdigheder. Udeskole.dk Skoven i Skolen har åbnet en ny hjemmeside om udeskole og undervisning i uderummet: Udeskole.dk samler viden om hvorfor børn skal undervises i naturen og skolens nære omgi- og hvordan man arbejder med klassen velser udendørs. En lang række forskere og praktikere har bidraget med artikler til hjemmesiden. Målgruppen er lærere, lærerstuderende, semi- til denne form for undervisning vokser narielektorer, naturvejledere og forskere i børns læring og udvikling. Efterspørgslen på ideer og materialer sig større og større i øjeblikket. Foredrag, kurser, studieture og netværk Der er afholdt adskillige kurser og foredrag om hvordan skov og træ kan inddrages i skolens faglige undervisning. Studieture og konferencer i Norge, Sverige og Danmark har også styrket Sko- ven i Skolens internationale netværk. Skovens Dag Cirka deltog i Skovens Dag 7. maj. De 39 private og kommunale skove havde cirka 7000 gæster. Resten af gæsterne gik i statsskovene. Årets tema var Skovens energi. Læs mere om Dagen i Skoven 6-7/06. Skovforeningen planlægger og markedsfører Skovens Dag sammen med Skov- og Naturstyrel- Vi opfordrer generelt de private skove til at sen. kommunikere deres aktiviteter til omverdenen, og Skovens Dag er særligt velegnet på grund af den store opmærksomhed som dagen får. Formålene med kommunikationen er: At sprede viden om private skoves vilkår At sprede positive holdninger til private skove At markedsføre private skoves produkter 19

20 Naturvejledning 200-året for Fredskovsforordningen Skovforeningen bruger fortsat naturvejledning til at formidle viden om skov og træ til danskerne, primært gennem direkte oplevelser i skoven. Vi har i 2005 afholdt 52 naturvejleder- i private skove med ca del- arrangementer tagere. Det var primært ture for børnehaver, sko- lærerkurser og offentlige arrangemen- leklasser, ter. Desuden har vi koordineret og inspireret til to landsdækkende arrangementer som afstedkom 52 arrangementer i private og kommunale skove med ca deltagere. I 2006 er hovedopgaverne at..: Opbygge blivende naturformidling for især skoler på udvalgte private skovdistrikter. Afholde kurser for lærere, pædagoger og andre formidlere. Udvikle og afprøve metoder til effektmåling af naturvejledning. Samarbejde med lærerseminarier. 27. september 2005 var det 200 år siden Fredskovsforordningen af 1805 trådte i kraft. Skovfor- markerede jubilæet med åben skov- eningen arrangementer i private skove og en række artikalt 7 distrikter holdt åben skov i ler i Skoven. I anledningen. Børnebog om skovens urter Skovforeningen har sammen med Skov- og Naturstyrelsen udgivet børnebogen Skovens urter. Her får man fakta, viden og gode historier om 16 af skovenes urter. Skovens Urter er den sjette børnebog vi udgiver til Skovens Dag. Alle bøger er gratis og kan bestilles i Skovforeningen. Samarbejde med P1 Skovforeningens naturvejleder deltager ca. hver 6 uge på P1-morgen med et 3-5 minutters indslag om hvad der sker i naturen lige nu. Skovforenin- træernes betydning for mennesker til program- gen vil ad denne vej formidle viden om skoven og mets lyttere. Tidligere indslag kan høres på Samarbejde med TV2 TV2 har i foråret 2006 sendt 1-minutters direkte indslag fra naturen som afslutning på Nyhederne kl. 12 lørdag og søndag. Målet er at give dansker- og ne ideer til familieaktiviteter i weekenden. Skovforeningens naturvejleder har leveret indslaget i fire weekender. Skovforeningen vil ad denne vej formidle blandt andet adgangsregler skovenes produkter og generelt gøre Skovfor- og de private skove mere synlige. Nyhe- eningen derne har mellem seere. Indslagene følges op med en kort tekst på hvor man kan finde yderligere oplysninger. TV2 vil i sommeren 2006 beslutte om serien skal fortsætte. Vandretursfoldere En folder er moderniseret. Alle foldere kan læses elektronisk. Folderen for Rudbjerggård-Vindeholme er blevet gennemgribende moderniseret med større kort, ny forside og mere letlæst tekst. Og folderen for Cor- er udgivet på engelsk til gavn for turismen i selitze lokalområdet. En vandretursfolder kan give flere fordele for en skovejendom. Lokalbefolkningen får et positivt indtryk af skoven, folderen kan markedsføre skovens produkter (fx brænde eller husudlejning) og sko vgæsterne kan ledes uden om områder med sårbar natur. Skovforeningen tilbyder at udarbejde foldere sammen med ejendommen. Omkring halvdelen af udgifterne dækkes af Skov- og Naturstyrelsen. Læs mere på Medlemmer Markedsfør din skov. Folderne distribueres gennem bibliotekter, turistkontorer mv. Alle folderne for private og kommunale skove, også de få der er udgået i papirversion, læses på Skovforeningens hjemme- Papirfolderne er finansieret af Skov- og Na- side. turstyrelsen og uddeles gratis. 20

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING ÅRET 2004-2005 Endnu en katastrofe ramte de danske skove med orkanen den 8. januar 2005. Der faldt 2 millioner kubikmeter træ eller mere end 1 års total hugst i Danmark. Nord- og Midtjylland er hårdest

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2008

Bestyrelsens beretning 2008 Bestyrelsens beretning 2008 Præsenteret af formand Niels Reventlow på Dansk Skovforenings generalforsamling i Rebild 12. juni 2008 Mine damer og herrer. Tilgiv mig hvis jeg begynder i den langhårede ende

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Dispensation til genopførelse af ejendom skyttelseslinien på Lillenæs 65 og 69, Fredericia

Dispensation til genopførelse af ejendom skyttelseslinien på Lillenæs 65 og 69, Fredericia Dansk Skovforening Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Att.: Hans M. Hedegaard hmh@skovforeningen.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-607-00055 Ref. 26. sep 2012 inden for strandbe- Dispensation til genopførelse

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen Anbefalinger fra Danmaks Naturfredningsforening Amtsrådsforeningen Friluftsrådet Dansk Landbrug Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Dansk Skovforening ÅRET 2006/2007

Dansk Skovforening ÅRET 2006/2007 Dansk Skovforening ÅRET 2006/2007 Året 2006/2007 Redaktionen er sluttet 11. maj 2007. Der er anvendt Dansk Sprognævns anbefalinger for kommasætning. Det betyder blandt andet at der ikke sættes komma foran

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6.

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Att: Christian Lundmark Jensen Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom. Johnny Axel Larsen Ørnholmvej 15A 3070 Snekkersten Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Udkast til referat af Skovrådets 4. ordinære møde den 13. november 2009. De Danske Skovdyrkerforeninger. Forskningsråd for Natur og Univers

Udkast til referat af Skovrådets 4. ordinære møde den 13. november 2009. De Danske Skovdyrkerforeninger. Forskningsråd for Natur og Univers Natur og Skov J.nr. SNS-302-00097 Ref. JOFVI Den 11. januar 2010 Udkast til referat af Skovrådets 4. ordinære møde den 13. november 2009. I mødet deltog: Niels Elers Koch (Formand) Tine Eggertsen Hans

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid:

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt DATO 8. december 2014 Til Dansk Folkeparti Igen en urimelig sag, hvor loven om strandbeskyttelseslinjen rammer skævt Vi er pensionister og bosiddende

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING Der er sat to milepæle i Skovforeningens historie i året der er gået: Dels sejren i Højesteret over en alliance af myndigheder og Naturklagenævn der ønskede at bøje Naturbeskyttelsesloven for at kunne

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING ÅRET 2003-2004 2004 vil gå over i skovhistorien som året hvor Danmark fik en ny og friere skovlov. Loven giver skovejerne større muligheder for at udvikle deres skov hvilket er godt både for ejerne og

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri Bæredygtigt træ i den Bæredygtigt træ i offentlige indkøb danske byggebranche og byggeri og offentlige indkøb Non-profit-organisation, der styrker FSC s brand og position Arbejder direkte med virksomheder,

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Mette & Martin Søgaard

Mette & Martin Søgaard Mette & Martin Søgaard Status og plan 2012 Skovdyrkerforeningen Fyn Martin Søgaard Søfældevej 11 5750 Ringe Ejendomsnummer 4300015549 Matrikelareal 8,2 hektar Natur- og miljøplan skal sikre at både ejer

Læs mere

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A. 3060 Espergærde. Mailet dd. Dispensation (lovliggørende) fra skovbyggelinjen til carport

Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A. 3060 Espergærde. Mailet dd. Dispensation (lovliggørende) fra skovbyggelinjen til carport Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på www.helsingorkommune.dk Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A 3060 Espergærde Mailet dd Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Mørdrupvej

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested Vildtforvaltningsrådet er mødestedet for skarpe holdninger til den danske natur og vildtforvaltning. Men det er også stedet, hvor man lytter til

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Bygningen skal opføres, som ansøgt, i tilknytning til ejendommens eksisterende bygningsmasse.

Bygningen skal opføres, som ansøgt, i tilknytning til ejendommens eksisterende bygningsmasse. Kjeld Mortensen Abterp 1 6261 Bredebro Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929244 Mail: jyha@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-610-13 22-01-2014 Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinje

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING ÅRET 2002-2003 De private skove taber tilsammen 1 million kr om dagen og har gjort det i flere år. I dét lys synes skovenes andre problemer små. En stor del af Skovforeningens arbejde er derfor at forbedre

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende

Høringsnotat. vedrørende Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Laurits Iversen og Per Sloth Nielsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev DcH Vojens civile Hundeføreforening V/ Frede Pedersen fp1499@bbsyd.dk Dato: 30-6-2014 Sagsident: 14/6189 Sagsbehandler: Søren Karmark Obel Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej

Læs mere

LANDZONETILLADELSE og DISPENSATION

LANDZONETILLADELSE og DISPENSATION Kullegaard Dato: 22-10-2015 Kanalstræde 10, 2.sal Sagsb.: Lov 4300 Holbæk Sagsnr.: 33842 Dir.tlf.: 72 36 41 50 Att. Lotte Petersen E-mail: landzone@holb.dk LANDZONETILLADELSE og DISPENSATION Du har søgt

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere