KØRESPORTEN. Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April

Transkript

1 KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April

2 Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund, og udkommer medio februar, april, juni, august, november. Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli og 15. oktober. Redaktion Ansvarshavende redaktør Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf , fax , Redaktionelt stof Stine Vieth, Engbækvej 8, Gundsømagle, 4000 Roskilde, tlf , mobil , Torsten Tomra Andersen, Markvejen 65, 9220 Aalborg Ø tlf , Meddelelser fra selskaber og annoncering Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf , fax , Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf , fax Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Website: Pris 28,- kr inkl moms Oplag stk ISSN X Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Overordnede organisationer Danmarks Idræts Forbund, tlf Dansk Ride Forbund, tlf DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , ib_m@get2net.dk Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf , allanbjerre@privat.dk Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , fax , post@hedegaarden.dk Køreudvalg Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup, tlf , fax , jens@get2vet.dk Pløjeudvalg Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf Uddannelsesudvalg Marianne Seidenfaden, Dorthealyst, 4440 Mørkøv, tlf , fax lysten@post11.tele.dk Forside En stærkt koncentreret Ole H. Nielsen, DKS kører VM 2000 i Wolfsburg. Groom er Mette Buchwald. Foto Ole Jespersen Enhver gengivelse af Køresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlæg, ligesom redaktionen ikke påtager sig ansvar for artikler, fotos mv, der indsendes uopfordret. Køresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKF's interesser.

3 VK etablerer kørecenter på Holtegaard Af Anne Grethe Nørgaard, VK VK besluttede, med stort flertal på en ekstraordinær generalforsamling i år at leje jord og bygninger på Holtegaard i Vendsyssel til etablering af et kørecenter. Udsigten til en stor indsats for at få det op at stå, bliver opvejet af fordelene ved at have al materialet samlet ét sted, faste forhindringer og gode, plane dressurbaner. Desuden er vi fuld af optimisme efter den store frivillige indsats ved afholdelsen af DM i kørsel i Når hele centret står færdigt, vil VK råde over egen stald med ca 30 spiltove, 2 dressurbaner, 1 træningsbane, 3-4 faste forhindringer og mulighed for flere i det naturskønne område, velfærdsrum, sekretariat, depot, parkeringsplads, campingplads og en hesteentusiastisk opsynsmand; nemlig ejeren af Holtegaard, Hans H. Bak. Hans Bak overtog Holtegaard for ca halvandet år siden. På det tidspunkt var størstedelen af jorden solgt fra, men der var plads til Hans s oldenborghesteopdræt og et kørecenter på den smukke røde, femlængede gård. Desuden er der plads til de mange gamle vogne, bla den smukt restaurerede landauer, som Hans H. anvender til bryllupskørsel. Holtegaard stammer fra 1581 Hans H. har kendt gården tilbage fra sin barndom, hvor han oplevede at komme ridende på de jydske hopper til afprøvning hos hingsten på Holtegaard. Men Holtegaards historie går endnu længere tilbage. Den ældgamle Enstedgård hørte oprindeligt til Hundslund Kloster, i dag bedre kendt som Dronninglund Hovedgård/Dronninglund Slot. I 1581 er de første optegnelser om gården, idet kongen solgte dette kongelige len til Hans J. Lindenov den ældre. Indtil 1780 var der altid to fæstebønder på Holtegaard. Mest interessant kan man i de gamle optegnelser læse, at besætningen i 1684 bla bestod af to øg. Men det skal jo nok tages med et vist forbehold, idet det var en opgivelse til skatten - og vendelboerne var jo kendt for at være lidt tilbageholdende i forhold til at fylde kongens Selv efter traktorens indtog var der heste på Holtegaard - og et stort folkehold. Privatfoto 3

4 4

5 altid magre skattekiste op! I 1802 berettes det, at nu bestod besætningen af bla 14 arbejdsheste og 8 plage. Det har efter al sandsynlighed drejet sig om jydske heste. Usselt udseende mand købte gården På Holtegaard er der i dag ca 25 oldenborgere. Igennem tiderne er der restaureret og opført nye bygninger, men gården har igennem tiderne altid været kendt for dels den flotte røde farve, men også for dens anseelige størrelse. Af de mange forskellige ejere, dog i samme slægt, er det mest interessant at dvæle lidt ved den rige Jens Andersen, der købte Holtegaard i Det siges, at han og familien, trods rigdommene, levede et meget nøjsomt og tarveligt liv. En dag gik Jens Andersen til Dronninglund i det tøj han stod og gik i, nemlig toplue, knæbukser og stunthoser. Således ankom han til Dronninglund Hovedgård, hvor han spurgte Brigader Halling om han kunne købe Holtegaard. Brigaderen solgte gården meget billigt til denne usselt udseende mand. Men da han senere fandt ud af, at det var den rige Jens Andersen, blev han temmelig vred - han ville vel have forlangt noget mere for gården. Jens Andersens kone stammede fra Holtegaard, og igennem mange år beholdt Ottosen-slægten gården, og fik en prægtig besætning op at stå. Vi vil her i Køresporten løbende skrive om arbejdet på kørecentret, men vi håber også, at mange vil benytte sig af lejligheden til at besøge den smukke gård og de naturskønne omgivelser, når der er arrangementer på centret. Hans H. Bak, nr 3 fra venstre, drøfter forhindringernes placering med banebyggerne. Fotos Ole Jespersen 5

6 Michael Mentz ny staldmester i Den kgl. Stald-Etat Af Ole Jespersen 1. marts 2002 tiltrådte den tidligere chef for Gardehusarregimentets Hesteskorte, major Peter Michael Mentz som staldmester i Den kgl. Stald på Christiansborg. Efter 14 år som chef for hesteskorten i Næstved afløser Michael Mentz således Leif Heuser, der siden 1. januar 1994 har haft ansvaret for H.M. Dronningens heste og kareter. Heuser tiltrådte som staldmester efter to år som palæforvalter på Amalienborg, og afløste i sin tid den navnkundige staldmester Poul Lindegaard. Den 5. februar holdt Leif Heuser afskedsreception i stalden på Christiansborg, og mere end 120 mennesker var med til at gøre dagen festlig og minderig for Heuser, der nu vil nyde sit otium og hygge sig med familien, samt naturligvis i ny og næ ride sig en tur. Har redet siden barneårene Michael Mentz har nu ansvaret for de ca 20 heste på Christiansborg, hvis hovedopgave er at være køreheste, men de bliver også redet. 'Det er en god uddannelse for dem, forklarer Michael Mentz', der selv har redet siden drengeårene. Ved afskedsreceptionen blev Leif Heuser naturligvis afhentet med kongelig karet. Foto Ole Jespersen Både hans far og bedstefar var officerer, og han lærte selv at ride af sin morfars tidligere oppasser, der var remonterytter. Siden red Mentz væddeløb, gik i fransk militærtjeneste og blev senere indkaldt som gardehusar. Men da hans far på det tidspunkt var oberstløjtnant ved Gardehusarregimentet, blev Michael Mentz i stedet sendt til dragonerne og fulgte siden det normale karriereforløb på officerskolen. I 1975 blev han udkommanderet til Gardehusarregimentet, og her stod han i spidsen for både kampvogns- og opklaringseskadroner, inden han fik ansvaret for hestene og de mange unge ryttersoldater, der hvert år har passeret igennem hesteskorten i Næstved. Staldmester Michael Mentz som mange kender fra Gardehusarregimentet. Foto Wiegårdens Fotostudio 6

7 Af Ole Jespersen Den store og internationalt kendte vognsamling, der i 32 år har stået på Sparresholm Gods ved Næstved, flyttes i april måned til en nybygget hal ved Andelslandsbyen Nyvang nær Holbæk. Og det bliver fejret St. Bededag den 26. april, hvor Nyvang åbner for sommersæsonen. I skrivende stund er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på byggeriet af vognhallen, og museets medarbejdere arbejder på fuldt tryk med at dokumentere samlingen og planlægge flytningen af de mange vogne. At Sparresholm Vognsamling overdrages til Nyvang var også omtalt af Ib Møller i Køresporten nr Festlig indvielse Sparresholm Vognsamling på Nyvang Festlighederne den 26. april indledes med et optog gennem Holbæk by til Nyvang. Det begynder på markedspladsen kl 10 med Holbæk Garden i spidsen. Der deltager desuden også køretøjer fra Museet for Zoneredningskorpset, hestevogne fra Sparresholm Vognsamling, og Carlsberg Bryggerierne møder også med en af de klassiske ølvogne forspændt de tunge jyder. Omkring kl 11 når optoget Andelslandsbyen Nyvang, og her vil åbningen af vognsamlingen blive markeret med et særligt arrangement. Trods regn i februar blev soklen støbt. I begyndelsen af marts var vognhallen næsten lukket. Fotos Ole Jespersen 7

8 8 Layout: Ole Jespersen

9 White Turf - St. Moritz i Schweiz Af Ole Jespersen Let snefald, dyb sne og solrigt ophold udendørs i vinterkulden kendetegner hvert år løbsdagene i februar, hvor White Turf i St. Moritz indbyder til The European Snow Meeting. Trods vejr og vind mødes væddeløbsentusiaster fra hele Europa til det spektakulære væddeløb og show, hvor alle løb foregår på sne- og isbelagte baner. I Danmark aflyses væddeløbene, hvis banerne er glatte, men i St. Moritz venter man på det helt rette vintervejr, sætter mordax-hager i hesteskoene og spænder for. vises mellem løbene, og i år blev banen pludselig indtaget af et romerspand med haflingere, der nærmest fløj gennem luften, da de demonstrerede fart og spænding. Naturligvis, kunne man sige, hører der totalisator til ethvert væddeløb - og også i St. Moritz. I år omsatte man sammenlagt for mere end 1,5 million kroner på de tre løbsdage. Ønsker du yderligere oplysninger om White Turf, så kig forbi adressen Publikumsopbud og spilleglæde I løbet af februar afvikles tre løbsdage, hver gang med over tilskuere, og der dystes i galopløb, travløb med hestene forspændt væddeløbsslæder og slutteligt i skikørsel. Sidstnævnte disciplin køres både med enspænder og tospand, og i et helt forrygende tempo. Stemningen er i top i St. Moritz, når der indbydes til Snow Meeting, og ved hvert arrangement underholder jagthornsorkestre med festlige fanfarer og marcher. Showindslag af stor kvalitet Enkelte af de mange tilskuere gør sig det yderst behageligt. I forrygende tempo køres skiløb med heste. Alle fotos White Turf 9

10 Hestens Værn har sat Jørgen Konge i kuskesædet Efter 17 år i sædet har professor dr. agro Henning Staun takket af som formand for Hestens Værn. Ny mand på posten er biløber Jørgen Konge. Han vil kæmpe for, at vi fortsat må bruge hestene i konkurrencer. Af Stine Vieth De fleste fra køresportens verden kender Jørgen Konge. Han er dressurdommer ved flere af landets små og store stævner. Andre weekender kører han landet tyndt i tog for at nå ud til de lokale køreforeninger som instruktør. Og til DM er det Jørgens stemme, der gjalder ud gennem højtalerne. Han fortæller os om kuske, vogne, heste, hjælpere - alt hvad der er værd at vide om heste og kørsel. Det burde være nok til at fylde én mands fritid, men for denne mand stopper listen af engagement ikke her. For god ordens skyld skal det lige nævnes, at Jørgen Konge arbejder som biløber i den Kongelige Stald-Etat. Det vil sige, han gør alt fra at muge ud under de kongelige heste, til at træne dem og køre dem for H.M. Dronningen. Når dagens kongelige hestearbejde er gjort, søger Jørgen Konge færten af nye hesteeventyr. Jørgen Konge som kusk. Foto Jørgen B. Rasmussen Det være sig som medinstruktør på store hesteshows som hingstekåringen i Herning. Eller som arrangør af jubilæumsshows - blandt andre Den Kongelige Stalds 300-års dag og Hestens Værns 90-års dag. Det var Jørgen, der fik ideen til at lave orienteringskørsel i København på kulturnatten. Det er ham, der møder op som censor for kaperkuskene i København, skriver artikler til Ridehesten, holder foredrag og meget andet. Jørgen Konge kommer vidt omkring i hesteverdenen, og det gjorde ham til et oplagt valg, da bestyrelsen i Hestens Værn skulle sætte en ny mand på formandsposten. Han har en berøringsflade, der på flere måder kan hjælpe foreningens budskaber frem. Medlemmer som argument Som formand for Hestens Værn vil Jørgen Konge fortsætte arbejdet med at få stoppet den grufulde transport af slagteheste fra Danmark til Italien. Og han vil kæmpe for, at politiet i Danmark bliver handlekraftigt, når der er tale om misrøgt af heste. Misrøgt skal stoppes. Men der er også noget andet den nye formand gerne vil stoppe, og det er regler om hestehold skabt på baggrund af manglende viden. Folk udenfor hesteverdenen bringes på banen af de mange sager, der har været de seneste par år. De danner foreninger, diverse dyreværnsforeninger, på baggrund af disse sager, men har ellers ikke forstand på heste. Men de har mange medlemmer og derfor kan de få indflydelse på de regler, der laves om heste og hestehold. Jeg vil arbejde på, at man holder fødderne på jorden og laver regler, der gavner hestene. For eksempel bliver der arbejdet på regler om bandlysning af spiltov og krav om fire timers ophold på fold hver eneste dag. Hertil siger den nye formand: Man behøver ikke nødvendigvis afskaffe spiltov. Det, der er vigtigt, er, at en hest kan komme til at ligge helt fladt ned. Kan den ikke det i stalden, er det vigtigt den kommer ud på en græsmark nogle timer om dagen, hvor den kan lægge sig helt ned og strække benene ud. 10

11 Dernæst er det vigtigt, at en hest er beskæftiget. Hvis den ikke bliver brugt, er det vigtigt, at den har noget at stå og æde i - inde som ude. En hest bruger ifølge sin natur 60% af sin tid til at æde. Hvis den ikke har noget at tygge i, så bliver den rastløs også selv om den går ude. Så hvis der er tale om en jordfold, bør hesten have adgang til en masse hø eller ensilage. En hest i naturen ville bruge 20% af sin tid på motion. Kan hesten ikke komme ud på fold hver dag, kan en times ridning, hvor man kommer alle muskelgrupper og led igennem, gøre det. Står hesten inde, skál den motioneres hver dag. Det er viden som denne, Jørgen Konge gerne vil have frem - også når der diskuteres hestevelfærd for sportsverdenen. De andre dyreværnsforeninger har i alt medlemmer mod vores 1500 i Hestens Værn, og medlemmer tæller, når du skal tale med politikere. Jeg vil arbejde for, at vi stadig må bruge hesten til sport. Men det kan gå hen og blive en hård kamp. Derfor har jeg hamrende brug for køreforbundets folk - meld jer ind, så vi får en stemme! Som nummer to, vil jeg bede jer om, at luge ud i egne rækker. Sørg for at køresporten ikke bliver interessant af de forkerte grunde for folk, der ikke har hesteforstand. Velfærd skal diskuteres Jørgen Konge er klar over at hans udmeldinger kan give ham problemer i forhold til de forskellige dyreforeninger. Jeg går mere markant ud og siger, at heste skal kunne bruges i sportsverden med risiko for, at de andre dyreværnsforeninger går ud og siger, at jeg ikke er værnsmand nok - men mere en sportsmand. Jeg mener godt, de to verdner kan forenes. Vi skal have glæde og gavn af vores heste - på hestenes præmisser. Til hver en tid på hestenes præmisser Hvad det er kan jo til hver en tid diskuteres. Dertil siger Jørgen Konge: Alle ved, hvad der er sort, og hvad der er hvidt. Vores mål er at gøre gråzonen så lille som mulig. Det kræver hele tiden diskussion af, hvad man vil og kan acceptere - også selv om der er Kongelige kareter skal også pudses. Her er Jørgen igang. Foto Jørgen B. Rasmussen nedskrevne regler på området, for ord kan altid diskuteres. Og de skal diskuteres Hestens Værn stiller sig derfor til rådighed som ordstyrer ved møder om hestenes velfærd. Hvis der i et klubmiljø er uenighed om, hvordan opdragelsen af en hest skal foregå, kan det give et meget dårligt klubmiljø. Jeg kan tilbyde rideklubberne, at Hestens Værn indkalder til et møde, hvor parterne kan tale tingene igennem. I nogle tilfælde kan det være en hjælp for brugerne af klubben, hvis klubbens ledelse ikke vil høre, hvad de siger - til skade for hestene. I andre tilfælde kan det være en hjælp for klubledelsen. Det sker hvor opdragelse er nødvendig og processen ser hårdere ud, end den er. Igen, det gælder om at gøre de grå zoner så små som muligt ved hjælp af diskussioner og spredning af viden om god horsemanship. Én på opleveren Jørgen fik selv hest, da han var 12 år gammel. På den fædrende gård i Elev, nord for Århus, havde Jørgen hoppen Blitz, en oldenborgerkrydsning, som familien trak lidt føl på. Jørgen Konge indrømmer, at han ikke var den flittigste rytter, for dengang var det dansen, der trak - men lidt 11

12 skovture og lidt rideundervisning sammen med nabopigen blev det da til. Da soldatertiden oprandt var der imidlertid ingen tvivl - Jørgen Konge ville til Gardehusarregimentet. Og mens Jørgen trænede eskorteridning, faldt det for, at den kongelige stald havde brug for en ny biløber. Jørgen Konge søgte og fik stillingen, og blev med sine 21 år den hidtil yngste biløber i hoffet. Poul Lindegaard var formidler af stillingen, og han nøjedes ikke med at få Jørgen Konge ind ved hoffet. Han sendte også Jørgen afsted på et stævnesekretærkursus, og så var dørene til køresportens verden åbnet. I 1977 kørte Jørgen Konge et firspand på Roskilde Dyrskue, og i 1978 deltog han i DM med et 4-spand. Som de andre 4-spandskuske blev han diskvalificeret, men det blev til en del stævner med 4-spand i slutningen af 70 erne. Men det interesserede mig ikke at vinde, og derfor holdt jeg op. I stedet begyndte jeg at tage ud som dommer, og i 1982 begyndte jeg som speaker ved DM i Horsens. Jeg var blevet kørt ned af en spritbilist, og kunne ikke meget andet. Siden er han også begyndt at tage ud som instruktør gange om året deler den 48- årige kusk ud af erfaringer og gratis råd. Jeg gør det hele for min egen skyld. Jeg synes, det er sjovt. Man møder en masse hyggelige mennesker, og så kan jeg godt lide at være omkring hestene. Jørgen Konge som ridende speaker ved DM i Vallensbæk. Jeg møder alle slags hestefolk - lige fra den lille pige med shetlandsponyen til 500 kroner til eliterytteren, der rider en hest til et tocifret millionbeløb. Og det sjove er, at man kan ramme samme entusiasme begge steder. Du kan se forskellen, men du kan ikke mærke den. Til et kørestævne finder jeg kraft, elegance, spænding. En masse inspiration. Og jeg udvider mit menneskekendskab. Jeg savner på ingen måde at være manden på bukken, for jeg har jo masser af liner i hånden alle de andre dage. Foruden de kongelige heste, kører jeg med mange af spandene, når jeg er ude som instruktør. Til DM i Vallensbæk havde jeg kørt med næsten alle spandene, fordi jeg havde været rundt i landet og gi kurser. Det er enormt fascinerende at køre med så mange forskellige heste. Kasketforvirring Kasketforvirring kan selvfølgelig godt gå hen og blive et problem, men der er en overordnet kasket, som hedder nul økonomi. Jeg har ingen økonomisk gavn af de ting, jeg gør. Hvis min nye titel som formand for Hestens Værn betyder, at folk tænker sig om en ekstra gang, når jeg er til stede som speaker, dommer eller andet - ja, så er det kun en glæde. Hvad angår forvirringen mellem det at være både dommer og instruktør, så er det straks værre. Problemet er, at der er for få frivillige til at udfylde alle posterne - og begge dele er svære at undvære for sporten. Hvad sker der, hvis man siger nej? Men jeg dømmer aldrig til et DM. Og forud for sæsonen noterer jeg, hvor jeg skal være dommer, så jeg kan planlægge mig udenom problemet. Jeg har aldrig dømt et spand, jeg har trænet - det vil sige, jeg har engang bedt en kusk, jeg havde trænet, om at køre udenfor konkurrence. En af de ting Jørgen Konge drømmer om at opleve i Danmark er et Equestrian Games som det, man afholder i Windsor Park i England - hvor alle sportsgrenene indenfor hesteverden er samlet. Det ku blive en kanon oplevelse. Og det ville være en god reklame for hestesporten. 12

13 Det går godt på Vilhelmsborg Af Ib Møller Efter de første års vanskeligheder går det nu godt også økonomisk på Vilhelmsborg. Antallet af nationale og internationale stævner vokser. På en tilfældig Niels Hobolt Jensen. weekend i juli er der foruden stævne for islænderheste med 300 deltagere samtidig hundeskue og mountainbike etapeløb. Det viser, at Vilhelmsborg ikke er forbeholdt hestefolket men også er åbent for andre. Den 1. april tiltræder Niels Hobolt Jensen som ny direktør. Derved afløser han Ruben Larsen, som ønsker at gå på pension. Niels Hobolt er 49 år og har en alsidig baggrund. Han var løjtnant ved Gardehusarerne, og uddannet i driftsledelse på Dalum Landbrugsskole og i økonomi, organisation og markedsføring på handelsskoler i Ribe, Odder og Horsens. Han har været aktiv spring- og militaryrytter. Han har haft sin egen gård og været direktør for store, internationale virksomheder med mange ansatte. Niels Hobolt glæder sig til jobbet, og i ham vil Vilhelmsborg få en erfaren hestemand og dygtig erhvervsleder. I den tidligere smedje er nu indrettet en glimrende forplejning for deltagere, officials, hjælpere mfl ved stævner. Derved har Vilhelmsborg fået et efterspurgt spisested for hestefolket udover den eksklusive restaurant kaldet Det gamle Mejeri. Aktiviteterne er så omfattende, at der nu arbejdes på en fremtidig helhedsplan under ledelse af Bent Neergaard. Undertegnede forsøger at omsætte de mange ønsker i fysisk form. Når en skitse foreligger med angivelse af problemer, behov, ønsker og ideer til udformning, vil den blive forelagt driftsaktieselskabets bestyrelse, brugere, kommunen og offentligheden til kritik og forhåbentlig gode forslag. Den nye direktør på Vilhelmsborg, Niels Hobolt Jensen har selv været aktiv spring- og militaryrytter. Foto Henning Vibæk 13

14 Hippologisk Selskab Vilhelmsborg Af Ib Møller Den 6. marts afholdt Hippologisk Selskab et vellykket modeshow i hovedbygningen på Vilhelmsborg. Ridetøj blev vist fra Island, Andalusien og naturligvis Danmark. Jydsk Jagtrideklub demonstrerede såvel ride- som galladragt. Michael Brodie viste historiske sadler og hovedtøj. Puk Musik i Randers havde sammensat et fint underlægningsprogram. De besøgende blev hver enkelt personligt budt velkommen i forhallen under fanfarer fra de velkendte Aalborgblæsere, Ole Jespersen, Knud-Erik Tomra og Morten Kristensen. Den 20. marts afholder HSV generalforsamling. Referat herfra kommer i næste nummer. Medlemmerne har fået en samlet og ajourført oversigt over de mange bøger, tidsskrifter og videoer og lysbilleder, som er indsamlet til det hippologiske bibliotek. Ex Libris er også udarbejdet af undertegnede og bliver klæbet i alle bøger. Islandske dragter blev fremvist Foto Ole Jespersen Fantastiske andalusiske ridedragter og ridetøj til ryttere i alle aldre blev vist under modeshowet. Foto Wiegårdens Fotostudie 14

15 Slesvigske Vognsamling åbner 1. juni Udstillingen er ved at være på plads. Næsten alle vogne er sat i stand til udstillingen bla af Slesvigsk Vognsamlings Venner og rullet ind på deres fremtidige pladser. Tidsplanen følges i store træk. Fotostater, informationsskilte, giner og påklædning mm er ved at blive færdiggjort. Der mangler en del endnu, bla afklaring af entréforhold med bogsalg, musik- og lydindslag, spotlys, plakat, pjece osv. Ting, som vil gøre samlingen spændende også for ikke vognkyndige. Åbningen ligger fast til lørdag den 1. juni. Haderslev vil byde velkommen på rådhuset. Gæsterne vil med hjælp fra SKS køre standsmæssigt til Schaumanns fabrikker, som nu er indrettet med m 2 til samlingen. De Kongelige Stalde, Gardehusarerne og Haderslev Garden har alle givet tilsagn om at medvirke. Kongehuset er inviteret, men det er endnu uafklaret, om medlemmer herfra kan deltage. Dagen er samtidig 50-års jubilæum for dannelsen af Jyske Division, nu Danske Division. Så byen vil stå på den anden ende den weekend. Traditionel kørsel på Kollerup Gods På godset Kollerup umiddelbart øst for Hadsten by inviteres medlemmer af alle køreselskaber under DKF til et stævne søndag den 9. juni. MKS står for arrangementet. Der tilstræbes ikke et opslidende ræs, men et hyggeligt træf, hvor man forhåbentlig sammen med familie og venner kan have det rart og afslappet. Afhængig af tilmeldingerne vil ekvipagerne blive opdelt i arbejds- og erhvervsvogne, sportskøretøjer og herskabsvogne. Der vil blive mulighed for at køre på godsets arealer og gennem Hadsten by. Deltagerne kan selv vælge korte eller lange ture. Der bliver fremvisning af hovedbygningen og mulighed for at spise egen mad i den nyrestaurerede kælder. Her er også et kapel, som stadig bruges til kirkelige handlinger. Derudover kan man færdes i den 4 tdr land store park, som er kendt for sine mange blomster. Tilmelding inden den 27. maj til Bente Søndergaard, Rosenbjerg 6, Humlum, 7600 Struer, tlf Både herskabs-, sports-, landbrugs- og erhvervsvogne kan deltage på Kollerup Gods. Her ses Henrik Køier Andersens ekvipage ved et tidligere arrangement i Belgien. Foto Luc Van Muylem 15

16 Træning: Hvad er det og hvordan måler jeg effekten Af Jens Svenningsen, Højelse Dyreklinik Træning er at udsætte hestens krop for positiv stress, så den bliver bedst mulig forberedt på de belastninger, kusken byder den. Den del af træningen, der alene sigter på større udholdenhed, kaldes konditionstræning. Denne artikel tager alene sigte på at træne hestens kondition. Der findes masser af rutinerede kuske, der har arbejdet med heste hele deres liv, og for hvem det at få hesten i kondition falder helt naturligt. De bruger deres erfaring og deres intuition, og ingen problemer med det. Der findes også mange nye og mindre rutinerede kuske, der kan få stor nytte af at anvende så simpelt et hjælpemiddel som et stetoskop til at måle hjertefrekvensen og på den måde indhente oplysninger om effekten af deres træning. Konditionstræning Ved konditionstræning skal der bruges en masse kemisk energi, som kroppen skal omsætte til bevægelsesenergi. Den kemiske energi er væsentligst glukose stammende fra foderets kornog fiberdele. Men også fedt kan være energikilde. Foderets proteiner deltager derimod næsten ikke i energiomsætningen i hestekroppen. Når hestene optager glucose fra foderet, lagres det i leveren og i muskelcellerne som glucogen (muskelsukker), og det kan herfra omdannes til energi på 2 måder: spaltning og forbrænding. Så længe glucogenet bliver forbrændt, er de eneste affaldsstoffer kuldioxid (som åndes ud) og vand (som svedes og urineres ud). Er der derimod brug for så meget energi, at der også skal finde en spaltning sted, bliver affaldsstoffet mælkesyre. Det er mængden af den dannede mælkesyre, der danner grænsen for præstationen. Al træning går derfor ud på at få kroppen til at forbrænde så meget energi som muligt og spalte så lidt som muligt. Og på at øge kroppens evne til at håndtere den dannede mælkesyre, som altid er et restprodukt efter maximale belastninger. Som ved enhver anden energiproces, udvikles der varme. Det gør, at kropstemperaturen stiger og at hesten sveder. Når den sveder, mister kroppen vigtige salte. Det er derfor nødvendigt i de perioder af året, hvor der trænes og køres stævner med hesten at tilføre ekstra salte til foderet. Det er disse salte, vi kalder elektrolytter. For at kunne præstere noget maximalt er det absolut nødvendigt, at hestene i hele træningsperioden og hele stævnesæsonen får et tilskud af elektrolytter. Skal det være helt rigtigt, skal man egentlig have 2 blandinger, så man kan give en blanding med Natrium, Chlorid, Calcium og Magnesium før en præstation og efter præstationen en blanding med Kalium og Glucose. En blanding med de nævnte salte og et ikke for højt glucoseindhold er dog helt anvendelig i hele perioden. Tre typer muskelfibre Hesten har 3 typer muskelceller eller muskelfibre. Type 1 fibre er langsomme, fordi al energifrigørelsen foregår ved forbrænding. Til gengæld kan disse muskler arbejde længe. Det er disse muskler, der arbejder, når hesten skridter eller småtraver. Foruden at udnytte glukogen til forbrændingen til energi, kan disse muskelceller udnytte fedt som fx soyaolie. Øges tempoet til hurtigere trav eller kort galop, bliver kroppen også nødt til at anvende type 2A muskelfibre, som er hurtige og udholdende, fordi de primært forsynes med energi fra forbrænding, men også spaltning af glucogen finder sted i let grad. Der dannes altså nogen mælkesyre i muskulaturen. Type 2A fibrene er også i stand til at udnytte fedtsyrer fx i form af soyaolie som energikilde. Ved hurtige præstationer nær hestens yderste formåen (galop ud fra en forhindring; stor trækkraft i forhindring) aktiveres også type 2B muskelfibrene (eksplosionsfibrene). Disse får alene deres energi ved spaltning, og danner masser af mælkesyre. 16

17 Det er ikke mangel på energi, men mængden af den dannede mælkesyre ved et arbejde, der giver træthedssymptomer. Varmen ved processerne bliver som nævnt svedt ud, evt sekunderet med nedkøling af kropstemperaturen med kortvarige skylninger med koldt vand eller isvand. Mælkesyren derimod skal forbrændes i kroppen. Det sker dels ved at hesten hyperventilerer (puster), og dels ved at den skridtes i hurtig skridtgang ca 10 minutter umiddelbart efter arbejdet. Ved konkurrencer er der indbygget 10 min s pause efter B-etapen og efter D-etapen. Disse pauser er der selvfølgelig for at kusk og groom kan nurse om hesten, men også for at den kan få en normal vejrtrækning (holde op med at hyperventilere) og få genopbygget sin iltgæld. Herved undgås trætheds- og syreskader. Tilsvarende pauser skal selvfølgelig indbygges i træningen. Forholdet mellem de 3 typer af muskelfibre er altså vigtigt for præstationsevnen til den slags arbejder, der forlanges af hesten. Forholdet mellem type 1 og type 2 fibre er arveligt bestemt, men forholdet mellem type 2A og type 2B fibre er træningsbestemt. Føl fødes med en stor overvægt af type 2B fibre, så de har nemmere ved at flygte i truede situationer. Til gengæld bliver de meget hurtigt trætte. Muskeltræningen går jo ud på at omdanne så mange af disse fibre som muligt til type 2A fibre, og eftersom alle undersøgelser viser, at denne omdannelse sker bedst, jo yngre individet er, må det anbefales at plage ned til 1 1 / 2-2 års alderen tildeles en vis mængde arbejde, så den har så stor styrke som muligt, når den rigtige træning påbegyndes. Allerede fra hesten er 4 år, sker denne omdannelse af fibre meget langsommere. Det er fra undersøgelser på langdistanceheste kendt, at optræning af muskulatur og kredsløb kan gøres på ca 3 mdr. At få led, sener og hove i kondition tager mindst 1 år, og knoglevæv kan ikke være i kondition/ fuld styrke før efter mindst 2 års træning. Ved genoptræning efter vinterpause kan opnås en 30% forbedring af konditionen på ca 6 uger. Nu er træning jo ikke bare at køre bevidstløst derudaf, til man har på fornemmelsen, at kondien er i orden. Derfor er man nødt til at have nogle hjælpemidler, som kan vejlede en i, om man gør det rigtigt. Enkel metode til måling af kondition Den mest enkle metode til at måle forbedringer i hestens kondition er tælling af hjertefrekvensen efter arbejde. Det vil jo være sådan, at efterhånden som konditionen forbedres, vil den tid, der går fra et arbejde er slut, til hvilepulsen er nået, blive kortere. Det har vist sig mest praktisk at måle hjertefrekvensen (pulsen) nøjagtigt 10 min efter arbejde. Har hesten fået det maximale ud af træningen, er pulsen mellem 60 og 70 (måles nemmest med Pulsen måles med stetoskop på brystkassen under venstre albue. Foto Jens Svenningsen 17

18 stetoskop ud for hjertet under hestens venstre albue). Det gælder altså om at finde en daglig træningsmængde, hvor pulsen ender der. Falder pulsen for det samme arbejde til under 60, skal arbejdet øges, til denne puls opnås, for at forbedre træningen yderligere. Er pulsen pludselig højere efter det samme arbejde, indikerer det, at hesten har et sundhedsproblem, og dyrlæge bør kontaktes. Et andet hjælpemiddel til at vurdere konditionstræningen er pulsmåler, fordi alle undersøgelser viser, at hesten opnår maksimal træningseffekt, altså danner minimale mængder mælkesyre, når arbejdet udføres med en frekvens på Det kan imidlertid være meget besværligt at anvende pulsmåler, fordi det er så svært at skaffe ordentlig kontakt mellem elektroderne og hestens hud. Der skal klippes og påsmøres elektrodepasta, hvor elektroderne sættes på. Og så koster en pulsmåler en del penge. Der findes andre målemetoder, men de er bedst egnede under laboratorieforhold, hvor hesten trænes på løbebånd. Hvordan skal konditionstræningen foregå? I og med at vi ønsker rolige, udholdende og stærke heste, er det ikke tilrådeligt at anvende intervaltræning (max belastning 700 m, skridt 700 m, max belastning 700 m, skridt 700 m osv), fordi hestene har vist sig ofte at stresse ved den form for træning. Det er en erfaring indenfor alle hestesportsgrene, at konditionstræning bedst foregår på betingelser, der ligner dem, konditionen skal bruges til. Køreheste skal altså konditionstrænes for vogn. Smidigheds-/dressurtræning kan også foregå fra jorden eller under rytter. Det er vigtigt, når heste arbejder hårdt og derfor skal indtage store energimængder med foderet, at få lavet en ordentlig foderplan. Hestens mavesæk er meget lille i forhold til den fodermængde, der skal optages, og der stilles nogle krav til indholdet af fibre for at få tarmen til at fungere uden problemer. Ligeledes er dannelsen af mælkesyre afhængig af valget af fodermidler. Grovfoder (hø, lucerne) skal dagligt udgøre /2% af hestens vægt og udgøre % af hestens daglige energibehov, både af hensyn til forbrændingen, men også fordi fibre giver lang tyggetid. Dette tjener 2 formål: 1) Under tygningen frigives spyt, jo mere jo længere der skal tygges på foderet. En bestanddel i spyttet er bicarbonat, der neutraliserer den syre, der dannes i mavesækken og har en positiv indvirkning på fordøjelsen; det virker som en buffer. 2) Lang tids tygning på fordøjelige fibre beskæftiger hestene, nærmer dem mere til det, der er deres naturlige adfærd. Dette har uden tvivl stor betydning for, at de ikke stresses, ikke uvikler unoder som krybbebidning og vævning. Det virker også forebyggende på foldskader. Olier som soyaolie indeholder 3 gange så meget energi som havre, og ud over at kunne forbrænde uden dannelse af mælkesyre, opnås der ved anvendelse af 3-5 dl olie i foderet om dagen en betydelig reduktion i foderets omfang. Tilvænningen til olie skal ske langsomt. Begynd med 1 dl og øg med 1 dl hver 14. dag. Foderplan Et eksempel på en foderplan, der ville være optimal til en 600 kgs kørehest kunne være (beregnet pr dag): Hø kg Lucerne ,5 kg Heste Müsli Kraft ,25 kg Havre ,5 kg Soyaolie dl Salt g Foderplan for 600 kg. kørehest Grafik N. Luthersson 18

19 Kørestævne for shetlandsponyer Efter rigtig mange opfordringer, fra både deltagere sidste år og flere andre, vil vi igen arrangere kørestævne for shetlandsponyer august 2002 på Revsø Rideskole ved Sommersted. Kørestævnet er for ponyer op til 110 cm i stangmål. Vi vil lave to klasser for henholdsvis øvede og uøvede, så alle har mulighed for at være med. For de øvede vil dressurprogrammet være lidt sværere end for uøvede, og maratonruten vil være kortere for uøvede. Ligeledes vil vi sørge for, at begyndere og uøvede kan få lidt hjælp, så man også kan være med. Kørestævnet afvikles efter gældende kørereglement. For at sikre at alle kender reglerne nogenlunde, vil der lørdag kl 10 være en briefing, hvor man bliver orienteret om de vigtigste regler. Stævnet består af fire discipliner: Præsentation (sikkerhedscheck). Dressurkørsel: øvede program 2, uøvede program 1. Præcisionskørsel: på keglebane. Maratonkørsel: med 4 forhindringer og forskellig rutelængde for øvede og uøvede. Man kan tilmelde til enkelte discipliner eller alle fire. Indenfor 1-spand, 2-spand og 4-spand. Prisen vil være: stævnegebyr kr 250, opstaldning kr 75 pr pony. Dette er inkl én campingenhed og inkl halm og vand. Foder medbringes. Der udleveres disciplinsløjfer samt præmier til samlede vindere for henholdsvis øvede og uøvede. Rideskolens cafeteria vil være åbent lørdag og søndag under stævnet. Lørdag aften laver vi en lille festmiddag, hvor vi også kan have hyggeligt samvær; pris for mad er kr 60,- pr person (børn under 14 år kr 40,-) exkl drikkevarer. NB: Hvis nogen har lyst til at kombinere stævnet med et par ekstra dage i det smukke Sønderjylland, vil vi torsdag og fredag før stævnet arrangere brugskørsel, køretræning og lignende køreaktiviteter hvis der er interesse for dette. Tilmelding Tilmelding snarest og senest 1. maj på telefon , hvor også nærmere oplysninger kan fås, og hvor tilmeldingsskema kan rekvireres. Vi skal være mindst ti spand for at gennemføre stævnet. Husk at få dig tilmeldt til tiden, og sig det også til andre, du kender. Vi skulle gerne være rigtig mange ponyspand også til dette kørestævne - sidste år var vi 17 spand i alt, og der er plads til flere. Med venlig hilsen Elsebeth Dehlholm & Svend Åge Nissen Annalise Petersen kører med shetlandsponyerne Nichi og Eddi. Trine Knudsen er groom. Foto Elsebeth Dehlholm 19

20 Køier Andersen opsiger aftale med Sierakowski Pressemeddelelse: Vi skal herved meddele, at firmaet Henrik Køier Andersen, pr 31. december 2001 har opsagt samarbejdet med den polske vognproducent Firma Sierakowski. Grunden til opsigelsen af samarbejdet skyldes, at vi ikke længere kan stå inde for kvaliteten af Sierakowskis vogne. På grund af for dårlig ledelse af fabrikken var der ingen kontrol af konstruktioner, bremser, vægte, lakering, rustproblemer mm. Herudover havde de konstant problemer med at overholde aftaler omkring leveringstider, priser, farver mm, og da vi fortsat gerne vil have, at vores kunder forbinder navnet Henrik Køier Andersen med kvalitet, så vi os nødsaget til at opsige samarbejdet. De kunder, som har købt Sierakowski vogne af os, er naturligvis sikret den samme garanti som før. Vi påtager os også fremover reparationer af både vogne, som er dækket af garantiordningen, men også vogne, som er købt tidligere. Fra den 1. januar 2002 har vi således selv stået for produktionen af de polske vogne, vi nu forhandler. Det betyder, at vi har meget bedre muligheder, for at kunne levere lige præcis den vogn, som den enkelte kunde ønsker af den meget høje standard, som kræves i Danmark, men til en meget billigere pris, da vi nu selv står for udvikling og produktion. Udover produktionen af vogne til sport fremstiller vi desuden vogne til både hobby og kommerciel kørsel i både træ og metal efter ønske. Fordelen ved selv at udvikle og producere giver også udslag i, at vi er i stand til at imødegå konkurrence fra 'garageproducenter'. Det vil sige lokale smede i Polen, som kopierer vogne, men som ikke er ansvarlige hvad konstruktion, kvalitet, vægt mv angår. De sælges som regel gennem 'piratforhandlere' uden baggrund indenfor produktion af hestevogne. Disse forhandlere, som ikke har nogen som helst ekspertise indenfor hestevogne, og heller ikke har værksted til brug ved service og reparationer til rådighed, har ofte svært ved at give garanti og overholde deres forpligtelser ved opståede fejl og mangler på vognene. Dels er det svært for dem at gå tilbage til 'garageproducenterne' eller den tyske grossist, som køber af polakkerne, da de taler fint tysk, når der skal afregnes, hvorimod de ingen tysk forstår, hvis der er fejl og mangler ved vognen. Udover salg af alle former for nye vogne, tilbyder vi som noget nyt, restaurering og reparation af gamle hestevogne og kareter i 2 forskellige kvaliteter. Den optimale håndværksmæssige udførelse på vores eget værksted i Danmark, eller arbejdet udføres på vores polske værksted, hvor arbejdet naturligvis udføres efter vores principper som fortløbende videreudvikles, efterhånden som polakkerne kan følge med, men prisen er omtrent den halve. Derfor opfordrer vi nutidige og fremtidige købere af nye vogne til ikke at købe vogn uden ordentlig sagkyndig rådgivning. Vi vil i fremtiden fortsat gerne have vores navn knyttet sammen med kvalitet og god service, men også gerne med rimelige priser, fleksibilitet og god rådgivning. Vi er ikke dyrere, bare bedre. Polsk bygget maratonvogn. Med venlig hilsen Henrik Køier Andersen _Foto Henrik Køier Andersen 20

21 Succesen følges op med endnu et fællesstævne Af Søren Høgh, HKR ThKS,VK og HKR følger succesen op fra sidste år og arrangerer igen i år et åbent kørestævne, som vi håber rigtig mange vil deltage i. Stævnet bliver i år afholdt på Aalestrup ridecenter. Aalestrup er placeret i den sydlige del af det naturskønne Himmerland. Simested Ådal danner en perfekt ramme med de mange græsenge, hvor der om sommeren er et rigt hesteliv. Et godt stenkast fra åen finder vi Aalestrup Ridecenter, der med de mange folde på det ca 25 ha store areal er et dejligt syn for de hesteinteresserede. Nærmeste nabo er Aalestrup Naturefterskole, som hvert år opstalder ca 50 heste for skolens elever. Ridecentret er med støtte fra bla kommunen og en masse frivillige nyopført i I den nye lyse stald er der bokse til 44 privatheste, mens elevhestene er opstaldet i den eksisterende stald. I enden af den nye ridehal er indrettet kantine, toiletter og sekretariat. Rideklubben har markeret sig ved at vinde DM i ponygames og klubbens nybagte danmarksmestre i kvadrilleridning vil give en opvisning til stævnet. Centret vil gerne henvende sig til alle grene indenfor hestesport og har således anlagt en ny kørebane og det er planlagt at flere af de opstillede forhindringer placeres så de kan blive stående til forhåbentlig stor glæde for rigtig mange kørefolk i området. Følger vi åens videre løb kommer vi til den Jydske Rosenpark, der sammen med springvand, eksotiske fugle og den smukke pavillon vil danne en meget smuk og seværdig ramme omkring præsentationen For dem, som bevæger sig ud på maratonruten vil der være et sjældent og forholdsvis uberørt stykke natur i Hverrestrup bakker at se på. Turen fortsætter ned over Simested Ådal til dammen ved Borgmesterboligen, hvor der er sidste hvil inden E-etapen, som afsluttes på det store stisystem ved Ridecentret. ThKS, VK, HKR og Aalestrup Ridecenter glæder sig til at se jer ved det åbne kørestævne juni. Læs mere side 44. Hvis du finder andre sjove annoncer på hestevogne og køreartikler, så send gerne en kopi af teksten til redaktionen 21

22 På vej mod DM Af Carsten Høll Kristensen De først skridt er taget på den lange rejse mod DM i kørsel med hest og vogn juli Allerede i maj måned 2001 blev forholdene ved Landsskuepladsen i Herning besigtiget. Beslutningerne om, hvor de enkelte forhindringer skulle placeres blev truffet. De personer der har ansvaret for hver enkelt forhindring blev allerede på daværende tidspunkt involveret i arbejdet. Detaljer om de enkelte forhindringer blev diskuteret i marken, og som det ses på billederne er der ikke meget hjælp at hente på forhånd. Dette betyder, at alle forhindringer skal bygges op fra bunden. Modeller af forhindringer For at alle i styregruppen kan have en fornemmelse af, hvordan de enkelte forhindringer kommer til se ud, blev der opbygget modeller af hver enkelt forhindring. Disse blev forelagt styregruppen og kommenteret. Efterfølgende blev der foretaget justeringer på modellerne. Endvidere blev forskellige ruter gennem forhindringerne diskuteret. Alle forhindringer bygges op fra bunden. Sponsorgruppen er trukket i arbejdstøjet I disse tider hvor økonomerne ikke ligefrem står i kø for at melde om, at den økonomiske situation er god, er der mindre gode arbejdsforhold for sponsorarbejdet. Men der tegner sig efterhånden et ret positivt billede af situationen. Der er dog stadigvæk plads til flere sponsorer og flere, der måtte have lyst til at stille en bod op på området. Vi kan tilbyde standpladser i flere størrelser. Kontakt Ole Kristiansen på tlf eller mail ok@ibi.dk for yderligere information. Campingforhold i top DM-gruppen har flere gange besigtiget forhindringsområdet. Fotos Carsten Høll Kristensen De, der før har været så heldige at have camperet ved Landsskuepladsen i Herning, er bekendte med de fremragende forhold, der er i forbindelse med campingpladsen. Der er bade- og toiletforhold lige rundt om hjørnet. Desuden er der elektricitet inkluderet i prisen. Da vi på forhånd skal fortælle hvor mange campingpladser, vi vil have oprettet, er det vigtigt, at campingpladser bestilles inden for den angivne tidsfrist. Der vil selvfølgelig være et yderst begrænset antal campingpladser til rådighed for de, der måtte komme uanmeldt. For information om priser og tilmeldingsfrister se andet steds i Køresporten. 22

23 Gamle sadelmagerkataloger genoptrykt Med venlig hjælp fra Sadelmager Michael Brodie i Århus er det lykkedes at låne og genoptrykke et sæt på tre gamle sadelmagerkataloger. Der er tale om kataloger, som alle har tilhørt sadelmager N.H. Gøtke & Søn i Århus, og originalerne bærer præg af at have været flittigt brugt i værkstedet. Katalogerne er en guldgrube for de efterhånden mange, der selv syr seletøj eller reparerer, men katalogerne har også stor historisk værdi for alle andre med interesse i kørsel med hest og vogn. Er du interesseret, så vær hurtig, for katalogerne er kun trykt i et stærkt begrænset antal. Det ene er fra lædervarefabrikken og engroslageret Sachs & Deisselberg i Haderslev. Kataloget er fra omkring 1931, og indeholder blandt meget andet kalechematerialer, possementartikler, vognbeslag, kufferter, vognlygter, seletøj, seletøjsbeslag, staldartikler, piske og sadelmagerværktøj. Det andet katalog er fra sadelmagerfabrikken og engroslageret Richard Becker i Berlin, dateret 1913/14. Kataloget indeholder emner som seletøjsbeslag, vognure, sadler og rideudrustning, seletøj, bid, staldartikler, kanebjælder, rustvognsartikler, pudsemidler, piske, kuffertbeslag, vognlygter, sadelmagerværktøj og -maskiner samt enkelte legetøjsmodeller. Det sidste katalog i serien er ligeledes fra Richard Becker i Berlin, men dateret Dette katalog indeholder samme typer af varer, som de to øvrige, men kataloget er nogle år ældre. Fælles for katalogerne er, at datidens priser er med. De tre kataloger sælges i sæt. Prisen pr sæt er kun 225,- kr inkl forsendelse i Danmark. Bestilles hos Ole Jespersen, tlf , fax , ole@ekvipage.dk. Ole Jespersen Hestevogne i Danmark - 2. udgave Ib Møller: Hestevogne i Danmark SKIB Forlag, 350,- kr. Ib Møllers bog Hestevogne i Danmark, der udkom i eksemplarer i forbindelse med DM 1998, er forlængst udsolgt. Men nu foreligger bogen revideret og genoptrykt i yderligere eksemplarer. Andenudgaven har samme indhold, men generelt bærer den præg af positive opstramninger, forbedringer og fejlrettelser. Ib Møller har endnu en gang begået en smuk og spændende bog, der er fyldt til bristepunktet af illustrationer, som underbygger og støtter den letlæste tekst. Mange af fotografierne er forbedret i kvalitet, og fremstår nu endnu smukkere. Hestevogne og kørekultur er et omfattende emne at bearbejde, men Ib gør det overbevisende, og formår at skrive populært om emnet. Hestevogne i Danmark kan købes hos SKIB Forlag (se annonce side 35) eller direkte hos forfatteren Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , ib_m@get2net.dk. Ole Jespersen 23

24 Padborg-Randers med æsler Af Hanne S. Nielsen, Spentrup Et helt år har vi nu gået og snakket om, at vi skulle køre Hærvejen med æslerne, og tirsdag den 17. juli 2001 blev det endelig til alvor. I ugen op til ferien havde Kim efterset og lavet justeringer på vognen - bla med store plastikskuffer nedenunder. Så den del af turen skulle der være styr på. Ungerne fik besked på at pakke 6 sæt tøj. Tøj og udstyr blev pakket efter princippet, så lidt som overhovedet muligt. Hellere for lidt end for meget, for hvis vi havde glemt noget helt uundværligt, kunne det købes undervejs. Som en ekstra detalje måtte vi tage vores nye hund med. Vi havde kun haft ham i ca to uger, så vi syntes ikke, vi kunne efterlade en ni måneders unghund hjemme, så ham måtte der også gøres plads til. Med hensyn til æslernes ve og vel havde jeg taget diverse salver og rensemidler med (kunne jo også bruges på mennesker), polstringsudstyr osv samt bogen The Professional Handbook of the Donkey, hvis det skulle være nødvendigt at kontakte en kollega undervejs. Ellers var det ikke de store forberedelser, der skulle til. Et cykelkort over hærvejen og bogen Overnatning i det fri (bliver fremover refereret til som Bogen) og så ellers af sted. Afgang Vi drog af sted om formiddagen tirsdag den 17. juli og parkerede bilen lige nord for Frøslevlejren. Inden vi pakkede ud, skulle vi da først lige indenom lejren for at se museet. Derfor nåede klokken at blive 17, inden vi var færdig med at rigge vogn, udstyr og æsler til. Vi kørte derfor kun 6 km den første dag. Vores første lejrplads var på en skovlejrplads fundet i Bogen. Der var vand og et muldtoilette, og mere havde vi heller ikke brug for. Egentlig stod der ikke i Bogen, at der måtte være heste (jeg går ud fra, at det også betyder æsler), men vi tog chancen alligevel. Helt usædvanligt var der allerede 2 andre hold, der havde slået lejr der for natten (normalt har man det hele for sig selv på sådan en primitiv lejrplads). De andre havde heldigvis ikke noget imod, at vi pløkkede æslerne på en lille lysning 20 m derfra. Den første aften gik der en masse tid med at finde ting og sager, for tingene var jo ikke pakket, så man bedst kunne nå det - det fandt vi først ud af hen ad vejen. Mine forsøg på at finde et egnet stort letvægtstelt inden ferien var mislykkedes. På de 2 telte vi havde købt og tilbageleveret, viste stængerne sig at være for lange, så teltene var umulige at samle. Godt vi prøvede at samle dem inden ferien! 24