Redaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen

Transkript

1 AErådet

2 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V - Telefon Telefax: ae@aeraadet.dk - Web: Redaktion: Lars Andersen, Frederik I. Pedersen, Thomas V. Pedersen og Anita Vium Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen Jonas Schytz Juul Peter Spliid Rasmus Tommerup Layout: Annette Topholm ISBN: ISSN (Papirform): ISSN (Online): Økonomiske Tendenser

3 Indholdsfortegnelse: Arbejdsmarkedet - Et dynamisk arbejdsmarked Tendenser på det danske arbejdsmarked de næste ti år Middellevetid, pensionsalder og tilbagetrækning Fremtidens velfærd - Velfærdssamfundets design Strategier for en holdbar finanspolitik Håb og realiteter ved en Danmark 2015-fremskrivning Færre i restgruppen er en god investering International - Mangelfuld indsats for øget beskæftigelse i EU International skattekonkurrence AErådet

4 4 Økonomiske Tendenser

5 Et dynamisk arbejdsmarked Analysen viser, at der er en høj grad af dynamik på det danske arbejdsmarked. Det viser sig således, at langt de fleste af de ansatte i virksomheder, der lukker, har fundet nyt arbejde året efter, virksomheden lukkede det gælder både ufaglærte og de forskellige uddannelsesgrupper. Analysen viser dog også, at der på trods af den høje dynamik stadig er en del, der bliver negativt berørt og ender enten i ledighed eller udenfor arbejdsmarkedet, når en virksomhed enten skærer ned eller lukker. Længere tids ledighed i forbindelse med en fyring har mærkbare negative effekter på den fremtidige løn. Dette kapitel i Økonomiske Tendenser belyser den dynamik, der er på det danske arbejdsmarked i form af jobskabelser og jobnedlæggelser. Som en del af dette belyses omfanget af de brancheskift, der muliggør, at der på den ene side udvikles nye brancher og på den anden side udfases andre brancher, uden at det betyder, at der hvert år er mange lønmodtagere, der ender i ledighed eller helt udenfor arbejdsmarkedet. Endvidere ses der også på hvor stort omfanget af jobnedlæggelser er samt ikke mindst, hvad omkostningerne ved jobnedlæggelserne er for de forskellige grupper af lønmodtagere. Da de ufaglærte ofte fremhæves som globaliseringens ofre, vil der i kapitlet være størst fokus på denne gruppe af lønmodtagere. Jobomsætning En vigtig del af dynamikken på det danske arbejdsmarked er, at der hvert år både skabes og nedlægges et stort antal job. De nyskabte job kan enten være eksisterende arbejdssteder, der ekspanderer, eller nystartede arbejdssteder. Tilsvarende kan de nedlagte job være enten arbejdssteder, der indskrænker eller arbejdssteder, der helt nedlægges. I boks 1 er datagrundlag og metode nærmere beskrevet. I figur 1 er udviklingen i antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser vist for de seneste godt 20 år. Omfanget af jobskabelser har i hele perioden fra 1980 til 2002 ligget på omtrent 12 procent af de eksisterende job. Det svarer til, at der hvert år bliver skabt ca nye job. Dog er der mindre udsving, som blandt andet afspejler de konjunkturmæssige udsving med høj jobskabelse i årene 1984, 1985 og 1994, som alle var præget af højkonjunktur. Andelen af jobnedlæggelser har også haft et nogenlunde konstant omfang i hele perioden. Således er mellem 10 og 14 procent af de eksisterende job hvert år blevet nedlagt. Det svarer til, at ca job blev nedlagt i år Omfanget af nedlagte job har været størst i år med lavkonjunktur og lavest i år med højkonjunktur. Sammenligner man kurverne for jobskabelser og jobnedlæggelser i figur 1, kan man se, at omfanget af jobnedlæggelser er mere konjunkturafhængigt end omfanget af jobskabelser. Denne udvikling skyldes formentlig, at det er mere omkostningsfuldt at ansætte nye medarbejdere end at afskedige eksisterende medarbejdere. Samtidig viser kurven for nettoændringen i antallet af job, at 2002 var det første AErådet

6 Boks 1. Datagrundlag og metode Analyserne i dette kapitel er foretaget på data fra den Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), der er et forløbsdatasæt, der gør det muligt at følge personer og arbejdssteder i perioden 1980 til De fleste virksomheder består af et enkelt arbejdssted, men nogle virksomheder består af flere arbejdssteder. Det kan f.eks. være tilfældet for en fødevarekæde, der har butikker mange steder i landet. Som udgangspunkt vil hver butik være et selvstændigt arbejdssted, selvom det er en del af en større virksomhed. Da virksomheder imidlertid er mere mundret og læsevenligt end arbejdssteder er dette anvendt flere steder i teksten på trods af, at der altså reelt er tale om arbejdssteder. En mindre del af lønmodtagerne er ikke knyttet til et arbejdssted i IDA og disse personer er ikke medtaget i analysen. Selvstændige er heller ikke medtaget i analysen. Jobomsætningen måles som summen af jobskabelser og jobnedlæggelser set i forhold til det eksisterende antal job. Denne metode undervurderer niveauet for jobomsætningen på hele arbejdsmarkedet set i forhold til jobomsætningen på arbejdsmarkedet for en bestemt uddannelsestype. Det skyldes, at når man ikke skelner mellem uddannelsestyperne vil, nogle af jobskabelserne og jobnedlæggelserne for de forskellige uddannelsesgrupper udligne hinanden. I kapitlet anvendes både begrebet jobomsætningen og begrebet jobmobilitet. Til forskel fra jobomsætningen der medregner summen af jobskabelser og jobnedlæggelser er jobmobiliteten kun beregnet ud fra hvor stor en del af de ansatte lønmodtagere, der forlader deres arbejdssted. Figur 1. Årlig jobskabelse og jobnedlæggelse Antal jobs i procent Antal jobs i procent Jobskabelse Jobnedlæggelse Nettoændring Anm.: Den samlede jobskabelse er opgjort som antallet af ansatte lønmodtagere på nyoprettede arbejdssteder samt nettostigningen i antallet af ansatte på arbejdssteder, der udvider ansættelsen. Tilsvarende er destruktionen af job opgjort som antallet af lønmodtagere på nedlagte arbejdssteder samt nettofaldet i antallet af ansatte på arbejdssteder, der reducerer antallet af ansatte på arbejdsstedet. Jobomsætningen fra og er ikke medtaget pga. databrud i arbejdsstedernes identitet over tid. Kilde AErådet på baggrund af IDA. 6 Økonomiske Tendenser

7 år siden 1993, hvor der blev nedlagt flere job, end der blev skabt. Den stigende globalisering vil indebære forholdsvist store omstillinger på arbejdsmarkedet i de kommende år. Og der er meget, der tyder på, at det især er ufaglærte job, der vil rykke til udlandet i årene fremover. Ser man på de seneste to årtier, er der således en klar tendens til, at antallet af ufaglærte job har været faldende. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke også løbende skabes nye job til ufaglærte. Der skabes nemlig over ufaglærte job hvert eneste år, som det fremgår af figur 2. Det svarer til omkring 15 procent af det samlede antal ufaglærte job. Omkring tre fjerdedele af disse job skabes på eksisterende arbejdssteder, mens de resterende skabes på nyoprettede arbejdssteder. Med en generel faldende tendens for antallet af ufaglærte job er modstykket til det store antal joboprettelser, at der hvert år nedlægges endnu flere ufaglærte job. Den samlede omsætning af ufaglærte job kan således opgøres til ca. 32 procent af det samlede antal ufaglærte job. Til sammenligning var omsætning for arbejdsmarkedet som helhed på 22 procent. Der er således en tendens til, at på trods af, at relativt mange ufaglærte hvert år mister deres job, formår de i høj grad at finde nyt arbejde. Lønmodtagernes brancheskift og jobmobilitet Joboprettelserne og jobnedlæggelserne er kun en del af dynamikken på arbejdsmarkedet. For derudover er der også de normale jobskift, der ikke resulterer i et nyopført eller nedlagt job for eksempel flytning fra ét job til et andet. I de sidste mange år har andelen af lønmodtagere, der skifter eller mister job, årligt ligget på omkring 30 procent. Lønmodtagere, der forlader et job, kan enten skifte til et nyt job i samme branche, til et nyt job i en anden branche, ende i ledighed eller forlade arbejdsmarkedet. Mellem 10 og 14 procent af de ansatte forlader jobbet til fordel for et job i en ny branche. Der er en meget klar tendens til, at andelen, der skifter branche, er størst i de pe- Figur 2. Årlig jobskabelse og jobnedlæggelse af ufaglærte job Antal jobs i Antal jobs i Anm.: Som figur 1 bare kun for antal ansatte ufaglærte. Kilde AErådet på baggrund af IDA. Jobskabelse Jobnedlæggelse Nettoændring AErådet

8 Figur 3. Andel af jobskift der sker til en ny branche blandt lønmodtagere Procent Procent Alle lønmodtagere Ufaglærte Anm.: Databrud i 1991 Kilde: AErådet på baggrund af IDA rioder, hvor beskæftigelsen generelt er høj. Høj beskæftigelse og et vist pres på arbejdsmarkedet kan derfor være med til at smidiggøre de strukturelle branchemæssige skift, der kan være nødvendige som følge af f.eks. stigende globalisering og indførelse af ny teknologi. Dette fremgår af figur 3, der viser den andel af de lønmodtagere, der skifter fra ét job til et andet, som har fået ansættelse i en ny branche. Figuren viser, at denne andel svinger meget kraftigt med konjunkturerne. Endvidere fremgår det af figur 3, at andelen, der skifter branche, er højere blandt de ufaglærte end blandt lønmodtagere generelt. Det tyder således på, at de ufaglærte i særlig høj grad og specielt i perioder med højkonjunktur er fleksible med hensyn til at kunne finde job i en ny branche. En række brancher har oplevet et meget kraftigt fald i beskæftigelsen i løbet af de seneste to årtier. Det gør sig blandt andet gældende for tekstil- og beklædningsindustrien og skibsværfter. Da ufaglærte generelt har højere risiko for at bliver ramt af ledighed eller forlade arbejdsstyrken end personer med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, er det valgt at fokusere på, hvordan de ufaglærte har klaret sig i de udsatte brancher. Som det fremgår af tabel 1, har ufaglærte lønmodtagere i tekstil- og beklædningsindustrien en lidt større risiko for at blive ramt af ledighed eller forlade arbejdsstyrken, end tilfældet er blandt ufaglærte generelt i industrien. Der er dog trods alt tale om forholdsvis små forskelle som indikerer, at det er lykkes mange af de ufaglærte i brancherne at finde et nyt job. Samtidig viser tabellen, at der blandt de ufaglærte indenfor beklædningsindustrien er forholdsvis mange, der har fået job i en ny branche. En høj jobomsætning og mobilitet er en af mekanismerne til at løse strukturelle branchemæssige skift, der kan være nødvendige som følge af den stigende globalisering. Den skandinaviske lønmodel med en lav lønspredning er således medvirkende til, at de ufaglærte flytter fra lav- 8 Økonomiske Tendenser

9 Tabel 1. Ufaglærte lønmodtageres situation året efter, fordelt på brancher, gennemsnit Alle lønmod- Industri Beklædtagere i alt Tekstil ning Skibsværft Procent Samme arbejdssted 64,1 68,8 67,6 63,2 70,8 Forladt arbejdssted 35,9 31,2 32,4 36,8 29,2 - Samme branche 6,4 4,1 4,4 4,5 3,5 - Ny branche 13,9 12,5 12,8 15,6 11,2 - Selvstændig 0,8 0,5 0,5 0,9 0,4 - Ledig 5,8 6,1 6,5 6,7 6,8 - Ud af arbejdsstyrken 8,2 7,2 7,6 8,2 6,7 - Udvandret el. død 0,8 0,6 0,6 0,8 0,6 Anm.: Tabellen angiver hvilken arbejdsmarkedssituation, lønmodtagere i forskellige brancher befinder sig i året efter. Tabellen viser gennemsnittet af overgangssandsynlighederne for perioden Tabellen er standardiseret for køn og alderssammensætningen Kilde: AErådet på baggrund af IDA produktive brancher, hvor der i høj grad konkurreres på lønnen, og over til brancher med en højere produktivitet modsat risikerer man i lande med høj lønspredning, at specielt den ufaglærte arbejdskraft fastholdes i lavproduktive brancher. Danmark kan dermed specielt i opgangstider forholdsvist smertefrit og uden større stigning i arbejdsløsheden udfase de lavproduktive brancher og i stedet fokusere på brancher med en højere produktivitet. Noget tyder på, at en anden mere automatisk branchetilpasningsproces finder sted ved, at unge fravælger de ud- Tabel 2. Udvikling i gennemsnitlig alder for lønmodtagere fordelt på erhverv Ændring År Landbrug 29,4 33,0 3,6 Fremstilling mv. 35,5 38,6 3,1 Energi 42,8 46,7 3,9 Bygge og anlæg 34,7 37,5 2,8 Handel 32,8 33,1 0,3 Transport + tele 37,1 39,4 2,3 Finans og forretningsservice 36,3 39,0 2,7 Offentlig 38,7 41,8 3,1 I alt 36,2 38,7 2,5 Udsatte brancher - Tekstil- og beklædningsindustri 35,4 39,8 4,4 - Skibsværfter mv. 37,1 40,9 3,8 - Pengeinstitutter 35,7 41,1 5,4 Kilde: AErådet på baggrund af IDA AErådet

10 satte brancher. Ser man på alderssammensætningen i flere af de udsatte brancher, er der således sket relativt store forskydninger i gennemsnitsalderen i disse brancher i forhold til arbejdsmarkedet som helhed. Tabel 2 viser udviklingen i gennemsnitsalderen i de ni hovederhverv samt i tre udsatte brancher. I de udsatte brancher som f.eks. tekstilog beklædningsindustrien, skibsværfter og pengeinstitutter har stigningen i gennemsnitsalderen været markant større end den generelle tendens. Det peger på en klar tendens til, at unge fravælger de erhverv, hvor der har været og er udsigt til beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Ledighedsrisiko for ansatte på nedlagte arbejdspladser På trods af den relativt høje grad af mobilitet på arbejdsmarkedet og af de mange nye job, der oprettes hvert år, er der også en del af de ansatte, der ikke finder nyt arbejde, når deres job nedlægges. Flere ting spiller ind på, hvem det er, der ender i denne uheldige situation. Det kan blandt andet være køn, alder, region, branche, herkomst osv. Når man i en statistisk analyse kontrollerer for effekterne af sådanne faktorer, viser det sig, at uddannelsesniveauet har stor betydning for risikoen for at blive ledig og risikoen for at forlade arbejdsstyrken i kølvandet på en virksomhedslukning. Det fremgår af tabel 3, der viser, at i forhold til ufaglærte er risikoen for at blive ledig eller forlade arbejdsmarkedet lavere for specielt personer med en lang videregående uddannelse, men også for de andre uddannelsesgrupper. Tabellen viser således, at blandt lønmodtagere, der mister jobbet som følge af en virksomhedslukning, har dem med en lang videregående uddannelse 46 procent mindre risiko for at blive ledig og 62 procent lavere risiko for at forlade arbejdsstyrken end ufaglærte. Tallene i tabellen understreger, at uddannelse er meget vigtig set i forhold til at undgå nogle af de uheldige konsekvenser, der kan følge af, at den virksomhed, man er ansat på, lukker. Analysen af de nedlagte arbejdssteder viser også, at lønmodtagere, der var ansat på nedlagte arbejdssteder i yderområder og/eller industribrancher havde størst risiko for enten at blive ledige eller helt at forlade arbejdsstyrken. Resultatet understreger, at der specielt i nogle områder af landet er behov for en øget indsats i form af efteruddannelse. Kun på den måde kan man sikre, at lønmodtagerne har et kompetenceniveau, der Tabel 3. Procentvis ændring i merrisiko i forhold til ufaglærte Til ledighed Ud af arbejdsstyrken Ungdomsuddannelse -45 (6) Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Anm.: Den logistiske regression er foretaget på et poolet datasæt fra 1997/98 til 2001/02. I den statistiske model er der desuden kontrolleret for alder, herkomst, erhvervserfaring, anciennitet, størrelse af arbejdspladsen, køn, branche, region, timeløn samt kalenderår. Kilde: AErådet på baggrund af IDA 10 Økonomiske Tendenser

11 gør dem i stand til at kunne varetage andre jobfunktioner (på nye arbejdspladser), end den måske meget virksomhedsspecifikke som de har på deres nuværende arbejdsplads. Med en tilstrækkelig kompetenceudvikling mindskes de privat- og samfundsøkonomiske omkostninger, der følger af eventuel ledighed for lønmodtagerne. Løn for fratrådte medarbejdere Hvor der i afsnittet ovenfor blev fokuseret på hvilke typer af personer, der har størst risiko for at blive ledige eller forlade arbejdsstyrken, er der i dette afsnit regnet på de økonomiske konsekvenser for de lønmodtagere, der må forlade jobbet som en følge af, at virksomheden enten indskrænker eller lukker helt. I analysen opdeles lønmodtagerne i første omgang i fem grupper: I den første gruppe er lønmodtagere, der fratræder nedlukkede arbejdssteder. I 2. og 3. gruppe fratrådte hhv. ikke-fratrådte lønmodtagere på arbejdspladser, der indskrænker medarbejderstaben med mindst 30 procent i løbet af et år. Endelig består gruppe 4 og 5 af fratrådte hhv. ikke-fratrådte lønmodtagere på resten af arbejdsstederne herefter benævnt almindelige arbejdssteder. Opdelingen efter, om lønmodtageren fratræder eller ikke fratræder arbejdsstedet, vedrører ændringen i lønmodtagerens beskæftigelsessituation fra november 1997 til november Som det fremgår af figur 4, er der ikke de store forskelle i timelønsudviklingen for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Lønmodtagere, der fratræder et nedlagt og indskrænket arbejdssted, har stort set samme gennemsnitlige udvikling i timelønnen som lønmodtagere, der forbliver på det samme arbejdssted. Der er således ikke noget, der umiddelbart tyder på, at lønmodtagere på nedlukkede og indskrænkede arbejdssteder har lavere lønudvikling end andre lønmodtagere. Derimod viser figuren, at lønmodtagere, Figur 4. Procentvis stigning i lønmodtageres gennemsnitlige timeløn fra 1997 til 2002 fordelt på jobskiftstatus 1997/ Fratrådt, nedlagt Fratrådt, indskrænket Indskrænket Fratrådt, almindelig Almindelig Anm.: Kun personer med mindst tre års anciennitet i 1997 er medtaget. Da timelønnen i de anvendte registerdata er behæftet med nogen usikkerhed for visse personer specielt personer på deltid er disse personer ikke medtaget i analysen. Indskrænkede virksomheder er defineret som virksomheder, hvor mere end 30 procent af arbejdspladserne er forsvundet. Kilde: AErådet på baggrund af IDA AErådet

12 der fratræder et almindeligt arbejdssted, i gennemsnit oplever en lidt kraftigere lønudvikling end andre grupper på arbejdsmarkedet. Det skyldes formentlig, at en stor del af disse jobskift er frivillige, og derfor typisk vil ske til virksomheder med bedre lønforhold end det job, der forlades. Lønmodtagere, der fastholder ansættelse på arbejdssteder, der har indskrænket væsentligt i medarbejderstaben (mindst 30 procent), oplever en lidt lavere lønstigningstakt end de øvrige lønmodtagergrupper. Forklaringen på dette kan være, at mange af disse arbejdssteder er presset økonomisk og derfor ikke har mulighed for at give samme lønstigninger som andre virksomheder. Det kan imidlertid også skyldes, at gennemsnitsalderen kan være højere på disse arbejdssteder hvilket alt andet lige vil trække i retning af lavere lønstigninger, fordi ældre typisk ikke oplever samme lønstigninger som yngre lønmodtagere. I figur 4 er der ikke skelnet mellem, om fratrædelsen fra arbejdsstedet var frivillig eller ufrivillig. Det kan ikke udelukkes, at den efterfølgende lønudvikling er meget afhængig af, om lønmodtageren er blevet afskediget eller selv har valgt at forlade arbejdsstedet. Af de registerdata, der er adgang til i Danmarks Statistik, fremgår det imidlertid ikke, hvorvidt fratrædelsen er frivillig eller ufrivillig. Derimod er der oplysninger om eventuel ledighed for den enkelte lønmodtager i forbindelse med jobskiftet. Hovedparten af de lønmodtagere, der selv vælger at skifte job, er næppe berørt af ledighed i forbindelse med jobskiftet. De personer der afskediges, kan derfor statistisk set afgrænses som de lønmodtagere, der er berørt af ledighed i forbindelse med jobskiftet. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at der blandt de afskedigede sandsynligvis er mange, der finder nyt job i løbet af opsigelsesperioden, og dermed heller ikke bliver berørt af ledighed. De lønmodtagere, der er berørt af ledighed i forbindelse med jobskiftet, er således den svageste gruppe blandt de afskedigede. Som det fremgår af figur 5, er lønudviklingen for fratrådte ledighedsberørte lønmodtagere fra nedlagte og indskræn- Figur 5. Udviklingen i lønmodtageres gennemsnitlige timeløn fordelt på jobskiftstatus 1997/ Indeks (1997=100) Indeks (1997=100) Fratrådt med ledighed, nedlagt Ikke fratrådt, almindelig Fratrådt med ledighed, almindelig Anm.: Se figur 4. Kilde: AErådet på baggrund af IDA Fratrådt uden ledighed, almindelig Fratrådt med ledighed, indskrænket Økonomiske Tendenser

13 kede arbejdssteder betydeligt lavere end blandt andre lønmodtagergrupper. I perioden 1997 til 2002 stiger den gennemsnitlige timeløn for disse lønmodtagere med under 10 procent, mens den tilsvarende stigning for lønmodtagere, der ikke fratræder arbejdsstedet i 1998, i gennemsnit er på omkring 21 procent. Den lønmodtagergruppe, der har oplevet den største lønstigning i perioden, er lønmodtagere fra almindelige arbejdssteder, som skifter job uden mellemliggende ledighed. Det fremgår af figur 5, at disse lønmodtagere har oplevet en stigning på omkring 27 procent i perioden. Lønmodtagere, der mister jobbet og bliver ledige fra et almindeligt arbejdssted, oplever i gennemsnit en lønstigning på 17 procent over de fem år. Ledighed i forbindelse med jobskift har stort set samme betydning for den efterfølgende lønudvikling for alle uddannelsesgrupper. Det illustreres i tabel 4, der viser hvor meget, lønudviklingen for de forskellige uddannelsesgrupper adskiller sig fra lønudviklingen generelt i de enkelte uddannelsesgrupper. Lønmodtagere, der bliver ledige efter at have mister jobbet på et nedlagt eller indskrænket arbejdssted, oplever for alle uddannelsesgrupper en markant lavere lønudvikling end den generelle lønudvikling for uddannelsesgruppen. Det fremgår af de to første rækker i tabellen. Det ses også, at løntabet er større end på de almindelige arbejdssteder. Samlet viser det sig, at tabet er størst for dem med en videregående uddannelse her udgør løntabet 10,8 procent mens det er mindst for de ufaglærte. Det kan blandt andet skyldes, at disse lønmodtagere skifter branche og kommer over i nogle virksomheder med bedre fremtidsmuligheder og dermed bedre muligheder for at opnå højere løn. Samtidig er det værd at huske på, at det er en mindre del af de højtuddannede end af de andre uddannelsesgrupper, der ender i ledighed, jævnfør tabel 3. Det betyder formentlig, at de højtuddannede personer, der er tilbage i denne gruppe, er dem, der er mindst omstillingsdygtige og har de mindst alsidige kompetencer. Derudover spiller det formentlig også ind, at ledighed blandt ufaglærte ikke i samme omfang som f.eks. blandt højtuddannede - stempler de ledige. Ser man udelukkende på de ufaglærte, der går ledige efter at have mistet jobbet på almindeligt arbejdssted, oplever denne gruppe rent faktisk en lidt større lønfremgang end ufaglærte generelt. Tabel 4. Lønstigningstakt fra 1997 til 2002 for ledighedsberørte lønmodtagere, der fratrådte arbejdsstedet i 1998, målt i forhold til den generelle lønstigning i perioden Ufaglærte Erhvervsfaglig Videregående I alt Virksomhedens type Procent enheder - Nedlagt -10,6-9,2-27,6-13,1 - Indskrænket -9,3-10,6-16,9-11,2 - Almindelig 1,5-4,8-8,8-4,8 - I alt -1,1-6,1-10,8-6,4 Anm.: Se figur 4 Kilde: AErådet på baggrund af IDA AErådet

14 Fratrædelser kan påvirke den enkeltes indtjening både via timelønnen og via beskæftigelsesomfanget. For at få et samlet billede af, hvordan indtjeningen påvirkes, undersøges udviklingen i lønindkomsten blandt de, der fratræder og de, der bliver på virksomheden. Set i forhold til lønindkomsten for alle lønmodtagere under ét, viser figur 6 det lønindkomsttab, personer, der er ledige i forbindelse med jobskifte, oplever i årene efter jobskiftet. Som det fremgår, er løntabet på omkring 25 procent i det år, hvor jobskiftet finder sted, mens løntabet stiger lidt året efter jobskiftet. Fem år efter fratrædelsen er der en tendens til, at løntabet har stabiliseret sig på omkring 13 procent for fratrædelser på nedlagte og almindelige arbejdssteder, mens løntabet efter fem år for fratrædelser fra indskrænkende arbejdssteder er på omkring 18 procent. Analysen tyder altså på, at der er relativt store og (tilsvarende bekymrende) permanente omkostninger ved at ende i ledighed i forbindelse med fratrædelser fra et job. Sammenholdes dette langsigtede tab i lønindkomst med det langsigtede tab i timelønnen (som belyst i afsnittet ovenfor), viser det sig, at tabet i lønindkomsten er lidt større end reduktionen i timelønnen blandt fratrådte på almindelige og indskrænkede arbejdssteder. Denne forskel skyldes langt overvejende, at beskæftigelsesgraden blandt disse lønmodtagere efter fem år fortsat er lavere end den generelle beskæftigelsesgrad. Derimod er tabet i lønindkomst og timeløn nogenlunde sammenfaldende for fratrådte på nedlagte arbejdssteder. Samlet viser analysen, at de privatøkonomiske omkostninger ved at blive ledig i forbindelse med fratrædelse fra et job er relativt store. Det er imidlertid ikke kun den enkelte, der har omkostninger ved ledigheden. Ledigheden er også en udgift for det offentlige som følge af udbetaling af understøttelse og lavere skatteindtægter. Tiltag, der kan mindske andelen af Figur 6. Udviklingen i løntabet blandt fratrådte ledighedsberørte målt i forhold til lønindkomsten blandt lønmodtagere som helhed Procent enheder Procent enheder Nedlagt Indskrænket Almindelig 0 Anm.: Kun personer med fuldtidsbeskæftigelse og mindst 3 års anciennitet i 1997 er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af IDA 14 Økonomiske Tendenser

15 lønmodtagere, der ender i ledighed, vil således både være gavnlige for den enkelte og for samfundet. Da de personer, der rammes af ledighed, må forventes at være de kvalifikationsmæssigt svageste (nogle har måske også andre ting imod sig) enten som en følge af manglende kvalifikationer eller som en følge af, at kvalifikationerne er de gale, vil en løbende efteruddannelse kunne være med til at mindske omfanget af ledighed i forbindelse med virksomhedsnedskæringer. Afslutning Samlet viser analysen, at der er en høj grad af dynamik på det danske arbejdsmarked. Analysen viser endvidere, at høj beskæftigelse og et vist pres på arbejdsmarkedet kan være med til at smidiggøre de strukturelle branchemæssige skift, der kan være nødvendige som følge af for eksempel stigende globalisering og indførelse af ny teknologi. Det viser sig således, at langt de fleste af de ansatte i virksomheder, der lukker, har fundet nyt arbejde året efter virksomheden lukkede det gælder både ufaglærte og andre uddannelsesgrupper. Analysen viser dog også, at der på trods af den høje dynamik stadig er en del, der bliver negativt berørt og ender enten i ledighed eller udenfor arbejdsmarkedet, når en virksomhed enten skærer ned eller lukker. Analysen viser, at specielt ufaglærte rammes i relativt højere grad end andre. Både lønudviklingen og størrelsen af det løntab, der følger af en eventuel ledighed i forbindelse fratrædelse fra nedlagte eller indskrænkende virksomheder, viser, at der er store økonomiske omkostninger både for de berørte, men i sidste ende også for det offentlige. Analysen understreger således vigtigheden af at der foregår en løbende efteruddannelse af medarbejderne således, at man kan undgå, at folk ender i ledighed, hvis deres virksomhed enten skærer ned eller lukker. Kun ved en fortsat opgradering af lønmodtagernes kompetencer sikrer man, at de vil kunne tage nye udfordringer enten på deres nuværende arbejdsplads eller på nye arbejdspladser i forbindelse med tvungne såvel som frivillige fratrædelser. AErådet

16 Tendenser på det danske arbejdsmarked de næste ti år Den befolkningsmæssige udvikling betyder, at den økonomiske vækst i de kommende ti år bliver lavere, end hvad vi har set de foregående år. Reformer rettet mod at øge beskæftigelsen bliver helt afgørende for den fremtidige velstandsudvikling. Fremskrivningen til 2015 indikerer, at virksomhedernes efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft ikke vil kunne realiseres, hvis der ikke sker et løft i uddannelsesniveauet. Hvis dette løft ikke realiseres, er der risiko for, at uligheden mellem de ufaglærte og de længere uddannede vil øges, og det vil samtidig begrænse vækstmulighederne. I dette kapitel foretager vi en fremskrivning af dansk økonomi til 2015 bl.a. for at kunne give et bud på, hvordan fremtiden vil se ud på arbejdsmarkedet. Fremskrivninger så langt frem i tiden er meget usikre og må ikke opfattes som egentlige prognoser for dansk økonomi og beskæftigelse. Fremskrivningen skal opfattes som et scenario for den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling, der afspejler de forudsætninger, der er lagt til grund for fremskrivningen. Konkret vil vi se på indenfor hvilke erhverv, der kan forventes beskæftigelsesfremgang og inden for hvilke erhverv, beskæftigelsen vil gå tilbage. Fremskrivningen af den beskæftigelsesmæssige udvikling vil vi derefter kombinere med oplysninger om erhvervenes uddannelsessammensætning og en fremskrivning af arbejdsudbuddet fordelt på uddannelser. Det giver os mulighed for at se nærmere på tendensen i udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på uddannelsesgrupper. Den økonomiske vækst bliver lavere Den økonomiske vækst bliver i de kommende ti år lavere, end hvad vi har set de foregående år. Det skyldes primært, at den ene af de faktorer, der er bestemmende for den økonomiske vækst, nemlig beskæftigelsen, ikke kan vokse særlig meget. Årsagen er, at den befolkningsmæssige (demografiske) udvikling primært det forhold, at der bliver relativt flere ældre og færre yngre - lægger et massivt nedadgående pres på arbejdsstyrken og dermed beskæftigelsen. Det må på nuværende tidspunkt betegnes som umuligt i løbet af de næste fem år at nå de målsætninger, der er opstillet for beskæftigelsen i regeringens 2010-plan. I det scenario for dansk økonomi, der i dette kapitel danner grundlag for udviklingen på arbejdsmarkedet i de kommende ti år, er det antaget, at regeringens beskæftigelseskrav først bliver opfyldt i Kapitlet indeholder også analyser af alternative forløb for beskæftigelsen. Figur 1 sammenholder det forudsatte forløb i 2015-fremskrivningen for beskæftigelse og arbejdsstyrke med det demografiske udgangspunkt. Det demografiske udgangspunkt er det forløb, man over tid ville ramme, hvis deltagelsen på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvenserne) for de forskellige køn-, alder- og herkomstgrupper ikke ændrer sig i fremtiden. Forskellen mellem det demografiske udgangspunkt/forløb og 2015-arbejdsstyrken i figur 1 afspejler, at et øget uddannel- 16 Økonomiske Tendenser

17 sesniveau og tidligere og kommende initiativer skal øge erhvervsdeltagelsen svarende til personer fra Forskellen mellem 2015-beskæftigelsen og 2015-arbejdsstyrken afspejler et fald i ledigheden på godt personer, således at ledigheden i 2015 når ned på ca personer. En realisering af et så lavt ledighedsniveau vil fordre en styrkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik, da ledighed mellem jobskifte, sæsonmæssig ledighed, beskæftigede der holder ferie på dagpenge, hjemsendelsesledighed mv., sætter en nedre grænse for ledigheden. Alt i alt er der i figur 1 en forskel på godt personer mellem det demografiske udgangspunkt og beskæftigelsen ude i Det svarer i store træk til den forskel, der er mellem beskæftigelsen i kravforløbet og den demografiske udvikling i regeringens seneste 2010-plan i år 2010 (jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2005). Vi har således i vores 2015-fremskrivning et forløb, der nogenlunde modsvarer forudsætningerne i kravforløbet i regeringens 2010-plan dog således, at målet mere realistisk først nås ude i En realisering af forløbet kræver, at der gennemføres en række nye initiativer/reformer, der løfter beskæftigelsen ud over den stigning, der følger af et øget uddannelsesniveau. Hvis ikke der gennemføres nye initiativer/reformer - f.eks. bedre integration, at de unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet og at der sker en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil gabet mellem det demografiske udgangspunkt og beskæftigelsesscenariet i figur 1 ikke blive lukket. Det betyder, at beskæftigelsen vil udvikle sig mindre positivt end forudsat i grundscenariet, og at grænsen for, hvor meget BNP kan vokse, vil falde i forhold til 2015-fremskrivningen. Tabel 1 ser på betydningen af udviklingen i beskæftigelsen for BNP-væksten i grundscenariet. Figur fremskrivningen af beskæftigelse og arbejdsstyrke sammenholdt med den befolkningsmæssige udvikling personer personer Demografisk udgangspunkt Arbejdst fremskrivning Besk (højre akse) Anm.: Det demografiske forløb er opgjort på basis af RAS (2002) og DREAMs (2003)- befolkningsprognose Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og AErådet. AErådet

18 Tabel 1. Opgørelse af BNP-væksten set fra udbudssiden 1990 erne Gennemsnitlig årlig vækst, procent BNP-vækst 2,1 2,7 1,5 1,7 heraf beskæftigelse 0,3 1,5 0,0 0,1 - heraf Ledighed 0,4 1,4 0,0 0,2 Arbejdsstyrke -0,1 0,1 0,1 0,0 - heraf Erhvervsfrekvens -0,4-0,2 0,0 0,2 Befolkning 0,3 0,3 0,1-0,2 Produktivitet (pr. beskæftiget) 1,8 1,1 1,5 1,6 Anm.: Bidraget fra befolkningen modsvarer i perioden den demografiske udvikling fra figur 1. Beskæftigelsen og produktiviteten opgøres per beskæftiget, fordi det vurderes, at opgørelsen af arbejdstimerne endnu ikke har en kvalitet der berettiger til at anvende dem. Afrunding gør, at summen ikke nødvendigvis passer med totalen. Kilde: ADAMs databank og AErådet. BNP vokser i perioden årligt med gennemsnitligt 1¾ procent. Denne vækst skabes af et bidrag fra beskæftigelsen på knap 0,1 procent enhed og en produktivitetsvækst på ca. 1,6 procent enheder. Produktiviteten der er den anden faktor, der er bestemmende for væksten er forudsat at stige på linje med udviklingen de seneste år, jf. nederste linje i tabel 1. Sammenholdt med tidligere er bidraget fra beskæftigelsesvæksten således begrænset i den kommende ti års periode. I 1990 erne var bidraget på 0,3 procent enheder og i slutningen af 1990 erne var bidraget på hele 1,5 procent enheder i gennemsnit om året. Tabel 1 viser samtidig en forklaring af bidraget fra beskæftigelsesvæksten fra ændret arbejdsstyrke og ændret ledighed, hvor bidraget fra arbejdsstyrken igen er opdelt på bidrag fra befolkningsudviklingen og bidrag fra højere erhvervsdeltagelse (erhvervsfrekvens). Det markante bidrag fra beskæftigelsesvæksten i slutningen af 1990 erne kom næsten udelukkende fra ledigheden. Tabel 1 afspejler således i høj grad 1990 ernes succes med at få reduceret ledigheden. Tabel 1 markerer også tydeligt de ændringer, der nødvendigvis må ske hvis ikke BNP-vækstraten skal falde yderligere. I de foregående år har bidraget fra befolkningsudviklingen til BNPvæksten været positivt, mens bidraget fra erhvervsdeltagelsen til tider har været negativt. I den kommende tiårs periode forholder det sig omvendt. Her ved vi, at bidraget fra befolkningsudviklingen er negativt. Det negative bidrag fra befolkningsudviklingen vil udgøre ca. 0,2 procent enheder årligt. For at modgå det kræves der, som forudsat i 2015-fremskrivningens grundforløb, initiativer og/eller ændret adfærd, der øger deltagelsen på arbejdsmarkedet. Hvis ikke der gennemføres nye initiativer skrumper grænsen for hvor meget, økonomien kan vokse set over en årrække. På kort sigt vil økonomien godt kunne 18 Økonomiske Tendenser

19 Tabel 2. Konsekvenserne for gennemsnitlig BNP-vækst af forskellige situationer, Ændret beskæftigelse Vækstbidrag BNP-vækst Forskel i BNP pr. fra beskæftigelse indbygger i personer Pct. enheder Procent 2005-kr. AE 2015-fremskrivning 37 0,1 1,7 - Kun halvdelen af gabet lukkes -17-0,1 1, Demografisk forløb -70-0,2 1, Anm.: AErådets demografiske forløb. Opgørelserne er foretaget under forudsætning om samme produktivitetsvækst som i 2015-fremskrivningen. I sidste søjle vises forskellen i BNP per indbygger ved en årlig lavere vækst sammenholdt med grundforløbet i 2015-fremskrivningen. Opgørelsen måles i priser. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM (2003) og AErådet. svinge både over og under denne grænse. Men set over en lidt længere horisont, hvor konjunktursvingene netter ud, vil grænsen være bindende. Tabel 2 viser vækstbidraget fra beskæftigelsen og BNP-væksten under forskellige forløb for arbejdsmarkedet. Lukkes f.eks. kun halvdelen af gabet mellem det forudsatte beskæftigelsesforløb i fremskrivningen og det demografiske udgangspunkt i figur 1, vil BNP kun vokse knap 1,6 procent om året i perioden eller næsten 0,2 procent enheder mindre end forudsat i 2015-fremskrivningen. Det svarer til, at BNP ude i 2015 er kr. lavere per indbygger end i grundforløbet, målt i 2005 priser. Til sammenligning er BNP-vækstpotentialet under forudsætning af et rent demografisk forløb dvs. et forløb uden stigende erhvervsfrekvenser og faldende ledighed kun knap 1,4 procent om året frem mod Alt i alt peger ovenstående på, at det i fremtiden bliver reformer rettet mod at øge beskæftigelsen, der kommer til at afgøre den fremtidige vækst og dermed velstandsudvikling. Samtidig er udviklingen på arbejdsmarkedet afgørende for udviklingen i det finanspolitiske råderum. Fortsat skifte mod servicesamfundet Fremskrivningen til 2015 indebærer et fortsat skifte mod servicesamfundet fra Tabel 3. Beskæftigelsen fordelt på hovederhverv, personer Landbrug mv Bygge- og anlægsvirksomhed Industri Private serviceerhverv Offentlige tjenester I alt Kilde: ADAMs databank og AErådet. AErådet

20 landbrug mv. og industrien. Det fremgår af tabel 3, der viser beskæftigelsesudviklingen fordelt på hovederhverv, dels historisk og dels i 2015-fremskrivningen. Bilag 1 viser lidt mere detaljeret den økonomiske udvikling frem til 2015, der ligger bag beskæftigelsesudviklingen. Landbrug mv. og industri kommer til at betyde mindre og mindre for beskæftigelsen. Fra 2004 til 2015 ventes beskæftigelsen inden for landbruget mv. reduceret med personer, mens beskæftigelsen i industrien forventes at falde med personer. Der, hvor beskæftigelsen i særdeleshed øges, er inden for de private serviceerhverv. Her ventes en vækst i fremskrivningsperioden på ca personer, således at andelen af den samlede beskæftigelse for de private serviceerhverv i 2015 udgør 47½ procent. Et andet område, hvor der ventes nævneværdig beskæftigelsesfremgang, er inden for de offentlige tjenester. Her stiger beskæftigelsen fra med personer. En stor del af den negative beskæftigelsesudvikling for landbruget mv. samt industri skyldes en høj produktivitetsvækst. En positiv produktivitetsvækst betyder lidt firkantet sagt, at erhvervet år efter år kan producere en større mængde med den samme beskæftigelse, og/eller at man kan producere den samme mængde med færre beskæftigede. Som det fremgår af tabel 4, er det netop indenfor landbruget mv. og industri, at man finder de højeste produktivitetsstigninger både historisk og fremadrettet. Det afspejler en mere og mere effektiv produktion, der gør, at selvom produktionen i mængder øges år efter år, så sker det med færre og færre beskæftigede. En af årsagerne bag udviklingen er. at man i disse erhverv nemmere kan effektivisere produktionen med maskiner samt outsource servicefunktioner til andre danske virksomheder og til udlandet. Samtidig er landbruget mv. og industrien mere udsat for udenlandsk konkurrence end de øvrige erhverv det stiller også krav til effektiviseringer og outsourcing i en stadig mere globaliseret verden. Alt i alt forventes i forlængelse af de historiske tendenser, at jobudsigterne tegner lysest indenfor serviceerhvervene, herunder de offentlige tjenester. Dermed ikke sagt, at der ikke vil oprettes nye job indenfor f.eks. industrien det vil der, men der vil bare blive nedlagt flere job, end der oprettes, og jobbene vil formentlig Tabel 4. Gennemsnitlig produktivitetsvækst i private erhverv 1990'erne Gennemsnitlig vækst procent Landbrug mv. 4,8 3,8 4,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 0,1 0,2 1,2 Industri 2,3 2,2 2,6 Private serviceerhverv 2,1 1,8 1,8 Private erhverv 2,1 1,8 1,9 Anm.: Opgørelsen er foretaget per beskæftiget. Private erhverv er hele økonomien eksklusive offentlige tjenester. Kilde: ADAMs databank og AErådet. 20 Økonomiske Tendenser

21 især blive oprettet i andre industrierhverv end der, hvor de nedlægges. Den uddannelsesmæssige sammensætning af beskæftigelsen Med udgangspunkt i ovenstående fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på erhverv, er det muligt at skønne over tendensen i den fremtidige beskæftigelse fordelt på uddannelse. Dette gøres ved at kombinere beskæftigelsen i de enkelte erhverv med uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv. For hvert af de 19 erhverv i ADAM-modellen er det undersøgt, hvorledes uddannelsesfordelingen har udviklet sig de sidste ca. ti år. Forudsættes uddannelsessammensætningen i hvert af de 19 erhverv at udvikle sig på samme måde de kommende ti år, som vi har set de sidste ca. ti år, giver dette, sammen med den branchefordelte beskæftigelse i fremskrivningen, et billede af beskæftigelsen fordelt på uddannelse. Tabel 5 viser hvorledes beskæftigelsen fordelt på uddannelse må forventes at udvikle sig, når tendensen i uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv kombineres med udviklingen i beskæftigelsen i de enkelte erhverv i fremskrivningen. Som det fremgår af tabellen, dækker den moderate stigning i beskæftigelsen fra 2004 til 2015 på personer over en stigning i efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse på næsten personer, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder med personer. Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger med personer. Samme stigning ses for personer med en gymnasial ungdomsuddannelse. Som sagt bygger fremskrivningen i høj grad på en videreførelse af dels de brancheglidningstendenser og dels de tendenser i uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv, som vi har set de sidste ca. ti år. Det store fald i efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er således en følge af både, at beskæftigelsen falder i de erhverv, hvor der er mange faglærte ansat, og at andelen af ufaglærte i de enkelte brancher falder. Det omvendte er tilfældet for efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse. Figur 2 viser, hvordan uddannelsessammensætningen har ændret sig fra 1994 til 2002 i hovederhvervene. Som det fremgår af figuren, er andelen af ufaglærte faldet i alle hovederhverv, mens andelen af uddannet arbejdskraft omvendt er steget. Stigningen har været mest markant for personer med en videregående uddannelse. Da det er uddannelsessammensætningen i hovederhvervene, der er vist i figur Tabel 5. Tendensen i beskæftigelsen fordelt på uddannelse frem til Ændring personer Ufaglært Ungdomsudd Erhvervsudd Videregående udd I alt Kilde: ADAMs databank og AErådet. AErådet

22 Figur 2. Ændring i uddannelsesandele i hovederhvervene, Ufaglært Ungdom Faglært Videregå Ud. Ændring i andel pct.enhed Landbrug mv. Bygge og anlæg Industri Private serviceerhverv Kilde: IDA-registret og AErådet Offentlige tjenester 2, skyldes en del af ændringen i uddannelsessammensætningen brancheforskydninger indenfor de enkelte hovederhverv. Det er selvfølgelig højest usikkert, om de brancheglidningstendenser og de tendenser, vi har set i uddannelsessammensætningen i de enkelte erhverv de sidste ca. ti år, vil fortsætte i fremtiden. Fremskrivningen af beskæftigelsen fordelt på uddannelse skal derfor ikke opfattes som en egentlig prognose for beskæftigelsen, men som et sandsynligt scenario for beskæftigelsen, hvis de tendenser, vi har set, historisk forsætter de kommende ti år. Spørgsmålet er så, hvorledes udbuddet af arbejdskraft passer til de kvalifikationer, som virksomhederne tenderer til at efterspørge i fremtiden. Hvorledes det samlede fald i arbejdsudbuddet frem til 2015 på knap personer fordeler sig på uddannelsesgrupper, afhænger i stor udstrækning af det uddannelsesniveau, de unge vil opnå i de kommende år. Forudsætter man, at det nuværende uddannelsesmønster hos de unge forsætter uændret de kommende ti år, får man et billede som vist i tabel 6. Som det fremgår af tabellen, vil der blive væsentligt færre i arbejdsstyrken, som kun Tabel 6. Arbejdsstyrke fordelt på uddannelse Ufaglært Ungdomsudd Erhvervsudd Videregående udd I alt Anm.: Udbuddet af de forskellige typer af arbejdskraft er fremskrevet under forudsætning af, at den nuværende adfærd i uddannelsessystemet fastholdes fremover. Kilde: ADAMs databank, IDA-registret og AErådet 22 Økonomiske Tendenser

23 har grundskolen som højest afsluttede uddannelse. Der bliver også færre med en erhvervsfaglig uddannelse. Til gengæld bliver der flere, der har en gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. De fremtidige tendenser afviger fra det vi har set i tiårs perioden på flere områder. For det første falder arbejdsstyrken frem til 2015, hvor den steg i perioden For det andet falder udbuddet af faglært arbejdskraft, hvor det tidligere steg. Derudover falder udbuddet af ufaglært arbejdskraft ikke så kraftigt i de kommende ti år, som det var tilfældet fra Endelig øges udbuddet af personer med en gymnasial ungdomsuddannelse kraftigere i de kommende ti år, end det var tilfældet i 1990 erne og først i det nye årtusinde, mens stigningen i antallet af personer med en videregående uddannelse vil være væsentligt mindre de kommende ti år end det, vi så fra Sammenholdes udbud og efterspørgsel efter de forskellige uddannelser i tabel 5 og tabel 6, ses det, at virksomhedernes efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft ikke vil kunne realiseres, hvis der ikke sker et løft i uddannelsesniveauet. Således er virksomhedernes efterspørgsel efter faglært arbejdskraft og arbejdskraft med en videregående uddannelse langt større end det udbud, der skabes ved en fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster. Omvendt falder virksomhedernes efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft væsentligt mere, end udbuddet af ufaglært arbejdskraft falder. Sammenholdes den historiske udvikling i udbuddet af arbejdskraft i tabel 6 med den efterspørgsel efter arbejdskraft, som følger af 2015-fremskrivningen, jf. tabel 5, ses det, at vi i perioden faktisk var i stand til at hæve arbejdsstyrkens uddannelsesniveau svarende til den efterspørgsel frem til 2015, som er et resultat af fremskrivningen. Fremskrivningerne af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft for de forskellige uddannelsesgrupper frem til 2015 er rent fiktive i den forstand, at der aldrig vil kunne realiseres et økonomisk forløb med så store ubalancer et kæmpe overudbud af ufaglærte og en kæmpe overefterspørgsel efter arbejdskraft med en faglært og en videregående uddannelse. Fremskrivningerne illustrerer imidlertid behovet for at hæve uddannelsesniveauet, så udbuddet af kvalifikationer kan holde trit med virksomhedernes efterspørgsel efter kvalifikationer. Det øgede udbud af kvalifikationer må især tilfredsstilles ved, at hver ny ungdomsårgang opnår et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange, men der må også ske en styrkelse af efteruddannelsesindsatsen, således at de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, opnår kvalifikationer svarende til faglærte, og at faglærte opnår kvalifikationer svarende til personer med en videregående uddannelse. Hvis dette løft i arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau ikke realiseres, vil uligheden mellem de ufaglærte og de længere uddannede øges, og det vil samtidig lægge begrænsninger på vækstmulighederne, fordi der ikke vil være nok faglærte og videregående uddannede til at skabe de fremtidige ændringer i erhvervsstrukturen, som en succesfuld tackling af globaliseringsudfordringen vil fordre. AErådet

24 Bilag 1. En fremskrivning af dansk økonomi til 2015 Frem til 2007 svarer fremskrivningen nogenlunde til den seneste konjunkturprognose fra AErådet. Boksen opridser i korte træk de forudsætninger, der er lagt til grund for 2015-fremskrivningen. Tabellen viser hovedposter fra fremskrivningen, sammenholdt med udviklingen de sidste år. Forudsætninger for 2015-fremskrivningen - Lav og stabil inflations- og lønudvikling. - Fortsat stigende bytteforhold som følge af den stigende globalisering. - Fortsat stigende import- og eksportkvoter (import og eksport som andel af BNP). afspejlende en fortsat stigende international samhandel. - Fortsat stigende materielinvesteringskvoter og nogenlunde faste bolig-, bygge- og anlægskvoter. - Nogenlunde fast forbrugskvote. - Regeringens krav til reformer, der øger beskæftigelsen iht. den såkaldte plan, er indregnet, men således at kravet mere realistisk først nås i Finanspolitikken følger ligeledes 2010-planen, dog er SP-ordningen i fremskrivningen suspenderet frem til og med Skattestoppet kører frem til Det offentlige forbrug stiger frem til 2010 med ½ procent om året. Fra 2010 til 2015 udgør den årlige realvækst 0,8 procent. - Der forudsættes en produktivitetsvækst i hovederhvervene på linje med de historiske tendenser. Fremskrivningen er foretaget på den makroøkonometriske model ADAM. Tabel. Nøgletal for dansk økonomi historisk og 2015-fremskrivningen 1990 erne Gennemsnitlig realvækst i procent Privat forbrug 2,0 1,5 2,0 Offentligt forbrug 2,0 1,9 0,6 Boligbyggeri 1,6 4,8 0,9 Maskininvesteringer 5,9 6,9 4,0 Øvrige bygge- og anlægsinvest. -0,3 0,3 1,9 Lagerinv. - vækstbidrag -0,1-0,1 0,0 Eksport 4,4 5,5 3,8 Import 4,8 6,4 4,2 Bruttonationalprodukt 2,1 2,0 1,7 Procent af BNP i slutår Betalingsbalance 1,8 2,5 4,3 Offentlig saldo 3,2 2,3 1, personer i slutår Beskæftigelse Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Kilde: ADAMs databank (Danmarks Statistik) og AErådet. 24 Økonomiske Tendenser