Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 Generalforsamling 2010

2 Indholdsfortegnelse: Dagsorden Liste over FOLAs bestyrelse, suppleanter og kritiske revisorer Generalforsamlingens forretningsorden Bestyrelsens skriftlige beretning Forslag til fremtidigt arbejde Budgetforslag 2010 (revideret), 2011, 2012 Regnskab 2008 og

3 Dagsorden/program for generalforsamling d. 13. marts 2010 Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 5000 Odense C. Kl velkomst Valg af dirigent Valg af referent Formalia, herunder godkendelse af årsmødets forretningsorden Bestyrelsens beretning Kl frokost Debat om bestyrelsens beretning Fremtidigt arbejde samt debat Regnskab 2008 og regnskab 2009 Indkomne forslag (ingen) Budgetter (2010, 2011, 2012) Kl kaffe og brød Valg af bestyrelse Valg af bestyrelsessuppleanter Valg af kritiske revisorer Eventuelt Generalforsamlingen afsluttes kl

4 FOLA Foreningens bestyrelse: Lars Klingenberg, Formand Jakob Lindahl, næstformand Lotte Rønn, kasserer Suppleanter: Maibritt Kristiansen Mette Liinell Bruhn Kritiske revisorer: Sven Arne Steffensen Henning Pedersen 4

5 Generalforsamlingens forretningsorden 2010 A. Åbningsprocedure Et bestyrelsesmedlem åbner generalforsamlingen, giver praktiske oplysninger m.m., leder valget af dirigent, hvorefter denne overtager mødeledelsen. Valg af referent Konstatering af lovlig indvarsling Dirigenten fremlægger forretningsordenen til godkendelse Dirigenten fremlægger dagsordenen til godkendelse. B. Forhandlingsprocedure. Kun valgte delegerede har stemmeret jfr. vedtægterne 4 stk.9. Dagsordenens punkter behandles i den angivne rækkefølge. Afvigelser herfra kan kun finde sted med generalforsamlingens samtykke. Punkter som ikke er anført på dagsordenen kan ikke behandles. Ingen kan tage ordet uden dirigentens samtykke. Ordet gives i den begærede rækkefølge - dog kan dirigenten bryde rækkefølgen for at give en taler ordet for en kort bemærkning af oplysende eller korrigerende art. Forslagsstillere til forslag og ændringsforslag har ret til en afsluttende bemærkning. Forslag af enhver art skal afleveres skriftligt og underskrevet til dirigenten Ethvert tvivlsspørgsmål i forhold til denne forretningsorden afgøres af generalforsamlingen. Såfremt der stilles forslag om ny dirigent sætter formanden straks dette til afstemning. 5

6 Afstemninger afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed falder de stillede forslag. I tilfælde af flere forslag om samme emne sættes det mest vidtgående forslag til afstemning først. I tilfælde af ændringsforslag til stillede forslag, sættes ændringsforslaget til afstemning først. Ved personvalg skal der foretages skriftlig afstemning, såfremt det kræves af mindst en delegeret. Fraværende kan kun vælges såfremt der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den pågældende. Bestyrelsen er ansvarlig for at meddelelser og udtalelser vedtaget på generalforsamlingen, bliver udsendt til offentligheden. 6

7 Bestyrelsens skriftlige beretning Fokus på minimumsnormeringer. Også i årene 2008 og 2009 har der været fokus på normeringerne i vores daginstitutioner. Forskningen peger på at vi i virkeligheden svigter vores børn, når de opholder sig i børnehaven, fordi voksenkontakten ikke er tilstrækkelig. Og en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening melder om 2,5% nedskæring på 0 til 6 års området siden kommunesammenlægningen i 2007 og frem til 2009 samtidig viser en undersøgelse fra Finansministeriet at ansatte i vores daginstitutioner bruger 1/3 del af deres tid på administrativt arbejde Det vi som forældre og samfund har betragtet som en omsorgsfuld og udviklende barndom viser sig ifg. forskningen, måske at være en illusion eller decideret skadeligt. SFIs forskningsoversigt fra september 2009 har kigget på børnehavens betydning for børns opvækst. Og rapportens konklusioner er meget tydelige: Børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer, bliver mere intelligente og mere skoleparate og Der er i særdeleshed dokumentation for, at børn fra belastede familier klarer sig bedre, hvis deres pasning har været af høj kvalitet. De bliver fx mindre kriminelle, får en højere uddannelse, får højere indtjening og har et bedre helbred. Der er altså store samfundsøkonomiske gevinster ved at investere i børnepasning af høj kvalitet. Igennem længere tid har vi arbejdet på at lovsikre børns rettigheder og bl.a. sikre børn et minimum af voksenkontakt i deres dagtilbud. Og den seneste forskning bekræfter kun vores teori om, at det er på høje tid med konkret og håndgribelig lovgivning omkring antallet af ansatte i forhold til antallet af børn. Et minimum af ansatte giver os ikke garanti for kvalitet, men et minimum af ansatte er en grundlæggende forudsætningen for at vi overhovedet har mulighed for at skabe kvalitet i vores børns hverdag. Børn har brug for voksenkontakt, omsorg, opmærksomhed i en udviklende atmosfære. Flere administrative opgaver, færre voksne og flere børn er ikke den udvikling vi ønsker på daginstitutionsområdet. Dagtilbudslovens formålsparagraf ( 1) fastsætter at kommunerne via dagtilbuddene skal: 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt 7

8 andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 uddyber formålet med dagtilbuddene: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Men de faktiske økonomiske vilkår i kommunerne gør i hovedreglen dagtilbudsloven til en 8

9 illusion også selvom ihærdige ansatte forsøger at leve op til lovens ord. Vores børns udvikling forudsætter at daginstitutionen er et godt og trygt, men også et udfordrende og udviklende sted. Det kræver flere voksne omkring vores børn, derfor må Folketinget påtage sig et konkret ansvar for vores børn og sikre en grundnormering i vores dagtilbud. En normering med minimum 1 ansat til 3 vuggestuebørn/dagplejebørn, minimum 1 ansat til 5 børnehavebørn, minimum 1 ansat til 10 fritidshjems/sfo-børn minimum 1 ansat til 15 klubbørn Ganske som der er tradition for central lovgivning på talrige andre områder, så er der brug for lovgivning omkring børns daginstitutionsliv. Pædagogiske læreplaner, tests, screeninger og smileys bryder ikke den sociale arv og sikrer ikke børn og forældre en tryg og udviklende hverdag. Det kommunale selvstyre ejer tydeligvis ikke de økonomiske muligheder for det nødvendige kvalitetsløft, derfor må der lovgives på området. Min Tid- Tid til mig og mine venner. Landsdækkende kommunalvalgskampagne med fokus på tid til vores børn. Efteråret 2009 har stået i kommunevalgets tegn. Med et ønske om at vende udviklingen, så der investeres i forebyggelse frem for helbredelse, iværksatte vi en landsækkende kampagne op til kommunevalget. I tæt samarbejde med eksisterende forældrenævn blev der afholdt en række lokale valgdebataftener. Aftenerne indledtes af en forsker/foredragsholder, som i sit oplæg opsummerede vigtigheden af gode normeringer dvs. tid samt kvalitet og det gode børneliv. I valgmøderne deltog spidskandidater for de opstillingsberettigede partier og som tilhørere var forældrebestyrelser, forældre og hvem der ellers måtte være interesseret. Politikerne fik lejlighed til at præsentere deres visioner for daginstitutionsområdet i kommunen og aftenerne sluttede med debat i salen. Der blev afholdt debataftener i København, Århus, Silkeborg, Middelfart, Vejle, Kolding. I Nyborg og Næstved blev der afholdt lidt anderledes debataftener. Der blev oprettet en fælles hjemmeside Hjemmesiden koordinerede kampagnen med oplysninger om aktiviteter på såvel nationalt som lokalt plan, tiltag rundt omkring i kommunerne, faktaoplysnininger om daginstitutionsområdet, indlæg om relevante 9

10 emner, links til artikler i pressen etc. Der blev trykt to forskellige kampagneplakater med teksten Min Tid og Tid til mig og mine venner. Plakaterne og indbydelser blev distribueret til institutioner i de kommuner, hvor der blev afholdt debataftener. Men også i kommuner, hvor der ikke var valgdebataftener blev plakaterne brugt til at gøre opmærksom på børns vilkår. Det lykkedes os i høj grad at få gennemslagskraft i pressen op til kommunevalget. I tæt samarbejde med de lokale forældrenævn kom der såvel lokal som national fokus på vigtigheden af, at børns daginstitution prioriteres i den kommunale økonomi og at netop antallet af voksne i forhold til antallet af børn er afgørende for vores børns trivsel. Såvel kommunalpolitikere som folketingspolitikere diskuterede minimumsnormeringer som følge af vores kampagne. Kampagnen blev afsluttet med en fælles pressemeddelelse underskrevet af FOLA samt forældrenævn/sammenslutninger fra Nyborg, Silkeborg, Vejle, København, Næstved, Middelfart, Hjørring, Århus, Odense, Kolding, Hillerød, Randers, Egedal, Stevns, Hvidovre og Rudersdal. Netop kommunalvalgskampagnen og det fremtidige samarbejde på landsplan vil vi sætte ekstra fokus på til generalforsamlingen Urimelig forskel på fritidshjem og SFO Gennem adskillige år har vi oplevet en urimelig forskel på SFO og fritidshjem. En undersøgelse fra Berlingske Research (2009) viste at priserne på kommunale SFO er er steget voldsomt. Resultatet af undersøgelsen understreger atter engang behovet for et loft på forældrebetalingen på skolefritidsordninger. Det er ganske urimeligt, at forældre med børn i SFO ifølge lovgivningen kan betale 100% af udgiften, mens der lovgivningsmæssigt er et loft på 30% på fritidshjemmene. Tilsyneladende benytter kommunerne den manglende lovgivning på SFOområdet til at regulere de kommunale indtægter, som i virkeligheden burde afholdes via en omprioritering af de kommunale udgifter og dermed være en udgift for alle skatteydere i kommunen. Der er tale om en meget uheldig social skævvridning, når priserne på SFO-pladser stiger i en sådan grad, at forældre af økonomiske grunde føler sig tvunget til at melde deres børn ud af SFO en. I realiteten kan det medføre, at børn helt ned til 5-6-års-alderen bliver overladt til sig selv fra endt skoledag og til forældrene kommer hjem sidst på eftermiddagen. 10

11 Regeringen har gennem flere år haft fokus på at bryde med den såkaldte negative sociale arv. De voldsomme prisstigninger på SFO-området vil have den helt modsatrettede effekt, hvor vi risikerer, at netop de børn som har mest brug for voksenkontakt, venskaber og voksenstøtte bliver udelukket fra fællesskabet alene pga. af forældrenes økonomiske formåen eller prioritering. Det er vores klare holdning, at folketinget må give børnene i SFO de samme lovgivningsmæssige vilkår, som eksisterer på fritidshjemsområdet den eksisterende forskel er ikke rimelig. Madordninger. I november 2008 vedtog Folketinget, at alle børn i vuggestue og børnehave senest fra skulle tilbydes et sundt frokostmåltid dagligt. Ønsket om et sundt fælles måltid til alle børn har gennem adskillige år været på vores dagsorden, så vi var meget positive over for den principielle beslutning. Et sundt måltid mad til alle børn bør være en samfundsopgave. Det er en langsigtet investering i forhold til børns læring/indlæring og ikke mindst i forhold til børns sundhed og trivsel en investering som givet vil spare samfundet for store fremtidige udgifter til livsstilsrelaterede lidelser, derfor burde der være afsat penge til ordningen frem for at pålægge forældrene ekstra brugerbetaling og/eller ringe madordninger. Vi forudså dog også, fra starten, en række problemer med udmøntningen af lovgivningen problemer som skulle vise sig at blive yderst alvorlige. Et af problemerne lå i finansieringen af madordningen, som skulle finansieres via en stigning i forældrebetalingen på 5% procent fra maksimalt 25 % af driftsudgifterne til 30% af driftsudgifterne. En undersøgelse lavet af FOA og Bureau 2000 viste, at det ville give ca. 15 kr. pr. barn pr. dag. Samme undersøgelse påpegede, at i kommuner med lavt omkostningsniveau og dermed lav forældrebetaling ville der kun kunne opkræves en ekstrabetaling i børnehaverne svarende til kr. pr. måltid. Ingen af disse beløb rakte til et sundt måltid mad, hvilket betød at man enten var tvunget til at gå alvorligt på kompromis med kvaliteten, og altså give et stort antal børn et ringere frokostmåltid end den medbragte madpakke eller man var tvunget til at finde ekstra penge på institutionens budget eller kommunen kunne, som loven gav mulighed for, vælge at hæve forældrebetalingen med 5% for vuggestuebørnene. Det har gennem hele forløbet været vores opfattelse, at indførelsen af en madordning under ingen omstændigheder måtte belaste institutionens budget, ligesom en ekstra forældrebetaling i vuggestuen er en ganske urimelig dobbeltbetaling, når forældrene i vuggestuer som allerede 11

12 havde madordning, skulle betale for at finansiere madordningen i børnehaverne. Grundet manglende faciliteter og økonomi til at efterleve den vedtagne lov om et dagligt måltid mad, meldte en række kommuner ud, at løsningen ville blive catering-mad. En løsningsmodel som slet ikke var i tråd med lovforslagets oprindelige intension. At den daværende Velfærdsminister kategoriserede problematikken som et overgangsproblem var klart en negligering af problemet. Hvis dét sunde måltid mad er daggammelt plastic-indpakket catering-mad, så er de medbragte madpakker langt mere attraktive og mere inspirerende for vores børn. Ideen med et sundt måltid mad i daginstitutionen skulle jo netop være, at børnene skulle opleve glæden ved at spise veltilberedt mad, at aktiviteten kunne bruges pædagogisk og ikke mindst at gode og sunde spisevaner skulle forbygge det stigende problem med fedme og livsstilssygdomme. Ikke kun blandt forældre, men også i flere kommuner blev der tidligt udtrykt bekymring for om lovgivningen kunne implementeres på betryggende og tilfredsstillende vis til den oprindelige tidsfrist pr. 1. januar Sammen med FOA opfordrede vi i en skriftlig henvendelse til Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann til at indførelsen af den nye madordning blev udskudt og at loven blev taget op til revision. Således skrev FOA og FOLA i den fælles henvendelse til Indenrigs-og socialminister Karen Ellemann og samt til Jørn Sørensen, formand for KLs børne-og kulturudvalg: Der er efter FOLA og FOAs opfattelse en overhængende fare for, at det der kunne være en stort skridt frem i forebyggelsen af overvægt og fedme blandt børn og unge, ender med en madordning, der ikke bare er upopulær blandt forældre og personale, men også forfejler sit sigte. Det er ikke nok, at maden er ernæringsmæssigt i orden, hvis kvaliteten af maden og hele organiseringen af frokostordningen i praksis ikke eller i alt for ringe omfang er med til at give børnene bedre kostvaner. Forældre rundt omkring i landet har været i oprør over udsigten til cateringmad, et koldt måltid, højere forældrebetaling, manglende finansiering etc. men også over at blive frataget retten til at smøre madpakker. Men der har også været mange positive tilkendegivelser over for ordningen fra såvel forældre som ansatte i vores daginstitutioner. Gennem en årrække har vi haft madordninger i vuggestuer og i dagplejen. Velfungerende ordninger, hvor ingen har anvendt modargumenter om, at forældrene fratages ansvaret for 12

13 deres børn eller, at der ligger en speciel kærlighedserklæring i mors eller fars hjemmesmurte madpakke. Og vi ser faktisk, at børnene er begejstrede for at få serveret ny og spændende mad, at de nyder at spise maden i fællesskab, at de tør smage nye ting, fordi sidekammeraten også gør det (undersøgelse foretaget af Politiken Research, januar 2010). At madordningen nu er gjort frivillig for den enkelte institution er ikke problemfrit og vi ser store potentielle problemer bl.a. juridiske problemer i forhold til forældrebestyrelsernes kompetence, da beslutninger om madordning eller ej vil få såvel økonomiske som ansættelsesmæssige konsekvenser for den enkelte institution. Ligeså må skiftende bestyrelsers skiftende holdninger til madordningen forudses at skabe endog store problemer såvel socialt i institutionen (idet man inddrager folks privatøkonomi i diskussionen blandt forældrene) som økonomisk både i institution og kommune. Kommunernes mulighed for at pålægge enkelte institutioner en madordning er også dybt problematisk (og fjerner frivilligheden) og risikoen for stridigheder og uvenskab stor, hvis hele forældregruppen pålægges ekstrabetaling måske på baggrund af nogle få børn med behov for madordning. Og endelig bliver de svage børn yderligere marginaliserede, hvis de skal pilles ud og sendes i anden institution (med madordning). Ydermere vil ændringen: Medføre risiko for, at institutionen er tvunget til at vælge mellem personaletimer eller madordning Medføre en økonomisk og social ulighed mellem institutioner inden for den samme kommune. Medføre øgede administrationsomkostninger i kommunerne, som skal administrere forskellige månedlige betalingsrater. I stedet for at droppe de obligatoriske madordninger havde vi gerne set, at ordningen var gjort bedre. At der fulgte øget central finansiering med, så kvaliteten af maden som minimum var blevet højere end de medbragte madpakker, at samtlige institutioner, hvor det var praktisk og fysisk muligt, havde fået mulighed for at producere varieret mad i institutionen og at den forældrefinansierede del var blevet genovervejet. Børns sundhed er selvfølgelig et forældreansvar, men det er også et fælles samfundsanliggende og en meget vigtig del af det forebyggende sundhedsarbejde. For børn såvel som samfund er investeringen i kvalitets madordninger en rigtig god, målrettet og langsigtet investering. De sundhedsmæssige problemer og de underlødige madpakker har typisk har en social slagside og det er netop den gruppe børn, der ville have fået den største gavn af en national madordning. Lukkedage og lukkeuger. En del af aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi lover at løsrevne 13

14 lukkedage skal afskaffes i løbet af 2009, men undersøgelser foretaget bla. af HK og stikprøver foretaget blandt forældre melder om, at de løsrevne lukkedage i mange kommuner er konverteret til lukkeuger. Det løser ikke børnefamiliernes problem, når løsrevne lukkedage bliver konverteret til lukkeuger og det er hverken acceptabelt eller i overensstemmelse med aftalen mellem KL og regeringen, at forældre skal tvinges til at holde ferie i bestemte uger, fordi der er lukket i børnenes daginstitution. Det giver langt fra den fleksibilitet, som såvel forældre som arbejdsmarked har brug for. Ud over at vi som forældre bliver meget lidt fleksible på arbejdsmarkedet, så giver det også meget lidt fleksibilitet i familien, hvor det i forvejen kan være endog meget vanskeligt at få puslespillet til at gå op, når der skal planlægges ferie. At kommunerne ifg. lovgivningen skal tilbyde alternativ pasning på lukkedage og lukkeuger er ikke et reelt tilbud. Det er ganske urimeligt, at børn rokeres rundt som flyttegods. Langt de fleste forældre takker da også nej, når deres børn i kortere eller længere perioder skal præsenteres for helt nye ansigter såvel børn som voksne Regeringen må stå ved sin del af ansvaret og sikre kommunerne reel økonomisk mulighed for at leve op til aftalen, sådan at færre løsrevne lukkedage ikke blot konverteres til lukkeuger. Samtidig må kommunen ikke se lukkedagene som en økonomisk håndbremse for at finansiere andre områder. Vi må have fleksibiliteten og selvbestemmelsen tilbage til forældrene. Som børnefamilier har brug for at planlægge vores ferie, så den passer med vores arbejdsplads og vores familie. Vi vil ikke dikteres af kommunale lukkeuger eller lukkedage, som er dikteret af kommunale budgetter. Forældrebestyrelsens kompetence. Forældrebestyrelsen ved Terslev børnehus i Faxe kommune sendte i 2008 en strid omkring forældrebestyrelsen kompetence til udtalelse i statsforvaltningen. Faxe kommune meddelte i en skriftlig henvendelse til bestyrelsen for Terslev børnehus, at denne havde overtrådt sin kompetence ved at udtale sig om sikkerhed på institutionens legeplads. Forvaltningen skriver således i sit brev til bestyrelsen: Ud fra et samlet hændelsesforløb vurderer forvaltningen at forældrebestyrelsen har 14

15 overskredet sin kompetence i sagen. Forældrebestyrelsen har ikke udøvet den fornødne respekt for grænsen mellem lederens ansvar og forældrebestyrelsen rolle. Kommunalbestyrelsen i Faxe erkender i et senere brev til Statsforvaltningen, at der ikke var tale om en overskridelse af kompetencen og Statsforvaltningen afslutter sagen med følgende udtalelse:.at kommunalbestyrelsen har erkendt at den ikke har hjemmel til at beslutte hvilke emner en forældrebestyrelse skal drøfte i bestyrelsens møder, samt erkendt ikke at kunne begrænse bestyrelsesmedlemmernes individuelle ytringsfrihed foretager Statsforvaltningen sig ikke yderligere i sagen. Hele sagen kan hentes på Statsforvaltningens hjemmeside: Statsforvaltningens udtalelse har principiel betydning for arbejdet og grænsedragningen i forældrebestyrelsesarbejdet. Vi får ofte henvendelser fra forældrebestyrelser som forsøges begrænset deres kompetence via pålæg fra ledelse eller kommunalbestyrelse og i sådanne tilfælde er det betryggende at vide, at hverken ledelse eller kommunalbestyrelse har hjemmel til at fastlægge hvilke emner bestyrelsen skal drøfte. Modulordninger. Med argumenter som øget fleksibilitet, at børnene vil tilbringe kortere tid i institutionen, bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer ect. har vi gennem en årrække oplevet kommuner forsøge sig med modulordninger i forskellige udformninger og jævnligt svirrer der rygter om snarlig lovgivningstiltag om obligatoriske modulordninger. Generelt har vi på samfundsplan manglet samlede oplysninger om modulordninger, men i foråret 2008 udkom Velfærdsministeriets rapport om familiefleksordninger, som ministeriet har valgt at kalde modulordningerne. Rapporten anfører at deltidsmodulerne kan påvirke børns trivsel i negativ grad, fordi deltidsbørnene har vanskeligere ved at etablere venskaber og komme med i lege, fordi de møder senere end de andre børn. Rapporten pointerer endvidere at ordningerne kan have en særlig negativ betydning for børn med særlige behov, da disse børn kan have vanskeligere ved at indgå i legerelationer med andre børn. 15

16 Tanken om at kortere moduler skulle betyde at vores børn tilbringer færre timer i daginstitution og flere timer sammen med forældrene er i sig selv ganske absurd. Ingen forældre lader deres børn tilbringe hele dagen i daginstitution blot fordi de har betalt for det. Alle børn og ikke mindst de udsatte børn har brug for at der er kvalificerede voksne, som kan yde omsorg og støtte dem i deres udvikling. Det er en grundlæggende forudsætning for at vores børn trives og udvikles og at vi som forældre kan gå på arbejde med god samvittighed. Forældre efterspørger ikke modulordninger med minimale besparelser for nogle få og med generelle kvalitetsforringelser specielt for børn med særlige behov. Ud over modulordningernes problematiske indvirkning på børns leg og etablering af venskaber, som det pointeres i Velfærdsministeriets rapport, så ser vi følgende problematikker ved indførelse af modulordninger: Mindre fleksibilitet for forældrene. Når man har valgt et modul med begrænset betaling følger begrænset brugsret. Det betyder at aflevering og afhentning skal forgå inden for det valgte/aftalte tidsrum. Det medfører færre muligheder for ekstra arbejde for forældrene, øget stress på motorvejen og mindre plads til f.eks. at nå at gøre dagens indkøb inden man henter trætte børn i daginstitutionen. Øget administration. Muligheden for at købe forskellige tids-moduler betyder øget planlægning i form af detaljerede mødeplaner for såvel børn som ansatte. Ligesom de ansatte må formodes, at skulle kontrollere forældrenes overholdelse af modulet. Sidstnævnte kan give anledning til et øget antal unødvendige konflikter mellem forældre og ansatte. Presset kommunikation mellem forældre og ansatte. Såvel aflevering som afhentning af børn og den vigtige kommunikation i disse situationer presses på grund af tidsnød. Praktiske problemer m.h.t. heldagsture. Afhængig af modellen kan forskellige moduler give problemer i forhold til heldagsture ud af huset. Børn med korte moduler kan forhindres i at medvirke i heldagsture sættes således uden for det sociale fællesskab. Afhængig af den lokale udformning af modulordningerne, kan det betyde kvalitetsforringelser i form af flere børn pr. voksen og flere børn pr. kvadratmeter. I flere tilfælde medfører børn på deltid reduktion i daginstitutionens budget. Hvor det er tilfældet er modulordningerne ganske uacceptable, da en daginstitutions personalenormering i forvejen er beregnet på at ikke alle børn opholder sig i institutionen i samtlige åbningstimer dvs. at der allerede er reduceret i 16

17 personalenormeringen i forhold til et vist antal børn, som kun benytter institutionen i kortere tid. Nye forældrenævn. Der findes ingen central dansk lovgivning, som sikrer kvalitetsniveauet i vores daginstitutioner dvs. ingen overordnede rammer for hvor mange ansatte, der skal være til et bestemt antal børn, ingen grænse for hvor mange børn der må være på x antal kvadratmeter i daginstitutionen og ingen grænse for hvor højt et støjniveau, børn må udsættes for i deres dagligdag ect.. Bestemmelser på disse områder fastlægges i den enkelte kommune, hvilket betyder at prioriteringer i den enkelte kommune og dennes budgetmæssige muligheder sætter de ydre rammer for kvaliteten i vores daginstitutioner. Det er baggrunden for, at vi atter engang har haft fokus på etablering af nye forældrenævn sammenslutninger af forældrebestyrelser på kommunalt plan. Det er vigtigt at forældrene er medspillere og får indflydelse, når kommunens børne- og ungepolitik fastlægges ligesom det er vigtigt, at forældrebestyrelserne har et forum for udveksling og udvikling. Forældrenes demokratiske rettigheder til indflydelse i daginstitutionen er udhulet via muligheden for områdebestyrelser. Muligheden for områdebestyrelser frem for forældrebestyrelser ved samtlige (fysiske) institutioner medfører et endnu større behov for lokale forældrenævn, fordi forældre er ikke længere sikret en lovhjemlet ret til indflydelse via en forældrebestyrelse i den institution, hvor deres barn fysisk befinder sig. Det betyder i praksis, at beslutninger om forældrenes demokratiske indflydelse tages i den enkelte kommune. Her kan forældrenævnene være med til at sikre oprettelse af forældrebestyrelser ved samtlige institutioner (der hvor ens barn fysisk befinder sig) samt et minimum af forældreindflydelse. For at styrke forældrenævnsarbejdet har vi åbnet for mulighed for økonomisk støtte til konkrete aktiviteter i specielt nystartede forældrenævn og vi har i høj grad været opsøgende i forhold til at tilbyde hjælp og støtte til opstart af nye forældenævn og til nystartede forældrenævn. Samarbejde med andre organisationer. På alle områder har vi et godt og givtigt samarbejde med personalets faglige organisationer BUPL og FOA, som vi i løbet af perioden har samarbejdet med omkring konkrete opgaver. Også samarbejdet med vores søsterorganisation Skole og Samfund er fortsat. Der har tidligere eksisteret et mere formaliseret samarbejde Børnepolitisk Netværk mellem en lang række organisationer på børneområdet. Børnepolitiks Netværk bestod af DUI Leg og Virke FOLA Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem BUPL DLO Børns Vilkår FOA fag og arbejde Børneringen Menighedernes Daginstitutioner Danske Daginstitutioner Skole og 17

18 Samfund og Socialpædagogisk Landsforbund (SL). Formålet med samarbejdet var bla. at bidrage med aktuelle holdninger og forslag i samfundsdebatten om børne- og institutionspolitik, at iværksætte undersøgelser og dokumentationsarbejder som kunne bidrage til samfundets viden om børns liv og vilkår samt at koordinere de forskellige børnepolitiske initiativer, som iværksættes af de medvirkende organisationer. Netværket er ikke officielt nedlagt og vi vil drøfte en genetablering med de deltagende organisationer, således at vi atter kan få et mere formaliseret samarbejde. Foredragsaftener og kurser Traditionen tro, så har såvel 2008 som 2009 budt på en række foredragsaftener. Foredragsaftenerne fordeles rundt om i landet, således at flest mulige har fysisk mulighed for at deltage. Ideen med foredragsaftenerne er primært, at de skal henvende sig til forældre, forældrebestyrelsesmedlemmer men også til ansatte ved daginstitutioner. Mange bruger aftenerne til inspiration i forældrebestyrelsesarbejdet og i det daglige arbejde med børnene. Emnerne har været: At se og forstå børnenes perspektiv, Skæld Ud, Leg, læring og kreativitet hvorfor lærer glade børn mere, Den gode barndom kvalitet i hjem og institution, Kritiske forældre, forældre der stiller krav om det nødvendige forældreengagement i, Legen og legens betydning for børns udvikling og trivsel, Kvalitet i vores daginstitutioner - Oplægsholdere har været Henrik Vilsbøll, Margrethe Brun-Hansen, Per Schultz Jørgensen, Hans Henrik Knoop, John Halse, Grethe Kragh Müller og Erik Sigsgaard. Foredragsaftenerne er velbesøgte, og vi bestræber os på at holde et prisniveau, som gør det muligt for en daginstitution at sende en større gruppe af sted eller for en forælder selv at betale for deltagelsen. En del foredragsaftener afholdes i fællesskab med de lokale forældrenævn. Flere kommuner har gennem de sidste år benyttet sig af vores tilbud om at afholde kurser for såvel nyvalgte som erfarne forældrebestyrelsesmedlemmer. FOLA s arbejde (internt). På generalforsamlingen i marts 2008 blev følgende bestyrelse valgt: Lars Klingenberg Jakob Lindahl Lotte Rønn Suppleanter: Maibrit Kristiansen Mette Liinell Bruhn (Alle nyvalgte). Bestyrelsen har haft et meget velfungerende samarbejde i de forgange år. Der har ikke været 18

19 afholdt så mange bestyrelsesmøder, men vi har haft mange drøftelser og taget beslutninger pr. mail. At vi har benyttet internettet har i høj grad betydet, at arbejdet ikke har været så tidskrævende, som når bestyrelsesmedlemmer fra flere egne af landet skal mødes. Kontakten til vores medlemmer forsøger vi hele tiden at forbedre af i form af kontinuerlige medlemsudsendelser og tilbud om diverse arrangementer. Vi har fortsat mange henvendelser fra forældre, som ønsker råd og vejledning i større eller mindre sager. Sagerne har været af meget forskellig karakter fra problemer omkring enkelte børn, rettigheder i forbindelse med dagtilbud og samarbejdet i forældrebestyrelserne. Vores kontakt til pressen har været inde i en meget positiv udvikling. Interessen fra pressen har været støt stigende gennem de seneste to år. Vi har kontinuerligt udsendt pressemeddelelser om relevante emner og vi får mange henvendelser fra journalister, som ønsker en kommentar til et aktuelt emne. Kontakten til pressen er vigtig, da pressen er et godt og anvendeligt middel til påvirkning af børnepolitikken. Økonomi. Som det har været tilfældet gennem de seneste år, så såvel 2008 som 2009 været en stabil økonomisk periode. Dog har vi haft det laveste indtægtsniveau i en årrække og har altså ikke nået det budgetterede indtægtsniveau, men har så tilpasset udgiftsniveauet til den lavere indtægt. Vi vil i den kommende periode arbejde på at forøge vores indtægt. Både i 2008 og 2009 har vi modtaget støtte fra Tips og lotto og som tidligere år har vi modtaget økonomisk støtte fra BUPL. 19

20 Forslag til fremtidigt arbejde Sætte samfundsmæssigt fokus på såvel forældrebestyrelsernes som forældrenævnenes rolle og fortsat arbejde på etablering af forældrenævn i samtlige kommuner. Fortsætte arbejdet for lovsikring af børns rettigheder i daginstitution og samfund specielt med henblik på lovfæstet minimumsnormering samt bidrage til at sætte samfundsmæssigt fokus på daginstitutionernes rolle i børns liv. Arbejdet skal foregå i tæt samarbejde med eksisterende forældrenævn. Fortsat sætte fokus på forskellen mellem SFO og Fritidshjem, og arbejde på at kvalitetssikre SFO i rammer og indhold. Fortsætte arbejdet med forbedret information og en tættere dialog med vores medlemmer Fortsat intensivere deltagelsen i den offentlige debat via kontakt til pressen, samarbejde med andre organisationer og kontakt til partiernes børnepolitiske ordførere Afholde foredragsaftener, konferencer og kurser for forældrebestyrelser. 20