Stort jubilæumsnummer RADIKAL POLITIK 45.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stort jubilæumsnummer RADIKAL POLITIK 45."

Transkript

1 Stort jubilæumsnummer RADIKAL POLITIK 45. maj 2005

2 FORMANDEN SKRIVER Fra Odense til Nyborg DA PARTIETS STIFTERE mødtes I Odense den 20. og 21. maj 1905 for at stifte det rigtige venstre-parti, havde vinteren 1904/05 budt på et grundigt forarbejde med partiprogrammet, som blev det nye partis bud på fremtiden. Programmet var en smuk blanding af klare holdningsmæssige synspunkter og helt dagsnære lovinitiativer. Den folkelige organisations arbejde gjort til råstof for partiets parlamentarikere. Derfor var det let for Zahle gruppeformanden for Folketingets Venstre, som var blevet stiftet da rebellerne i januar 1905 blev smidt ud af Venstre at tilslutte sig programmet med ordene: Hvor der er folkeligt Selvstyre skal Vælgerne pege paa Maalet for deres Repræsentanters Politik. Vi er villige til at arbejde mod de Maal, som denne Organisations Program angiver, idet vi naturligvis i den øjeblikkelige Politik selv maa vælge Veje og Midler, efter hvad Rigsdagspolitikkens Gang gør muligt og ønskeligt. Programmet blev arbejdsgrundlag og inspiration for mange års radikal virksomhed klarest udmøntet 1621 døgn efter partiets stiftelse, da ministeriet Zahle i 1909 blev dannet. Det var i kølvandet på den berygtede Venstre- minister, Albertis, svindelaffærer. En mand, Det Radikale Venstre på paradoksal måde skylder megen tak! Lige nu fejrer vi partiets 100 års fødselsdag. Mange har sikkert ikke landsmødet i tankerne. Det kommer den september, og vi kan jo ikke bruge begge dage til gensidig skamros over valgsejren. I 1994, 1998 og 2001 var vi faktisk også både redelige og med sammenhængende bud på en bedre fremtid, men det gav ikke pote som i februar 2005! Når man erindrer langtidseffekten af 1905-landsmødet, kunne det være smukt, hvis 2005-landsmødet løftede blikket fra syndfloden af detailprægede resolutionsforslag, satte en flot standard for partiets prioriteringer og gav løfterige bud på de kommende års arbejde. Der er nok at tage fat på, og selv om vores 17 mandater var en herlig påskønnelse for gedigent politisk arbejde, så er der altså stadig 158 mandater, der ikke er radikale! Og på godt og ondt er vi heller ikke den nuværende regerings parlamentariske grundlag. Men hvor er den lokalforening eller det amt, der sammen med andre meningsfæller allerede nu sætter sig til tastaturet og forbereder resolutionsforslag, der indholdsmæssigt er præcise og skrevet i en stil og med et sprog, der gør resolutionsudvalgets dansklærerarbejde helt unødvendigt. Og hvor folketingsgruppens formand med lethed kan gøre Zahles ord til sine! Kunne det ikke være en flot fødselsdagsgave til os selv, hvis man om resolutionshøsten ved jubilæumslandsmøde kunne sige: Det var noget, der rykkede! Nu er der fokus! Nu vedtog landsmødet i forlængelse af folketingsgruppens spændende Det kreative Danmark radikale bud på den fælles fremtid skrevet i korte, fyndige og præcise udmeldinger. Tænk, hvis der ikke som i 2004 var 85 resolutionsforslag, der blev til 57 vedtagne i en blanding af revl og krat, men 25 ligeværdige konkurrenter om at blive netop 2005-resolutionen, der på smukkeste vis viste den radikale linje lige nu, men med et fremtidsperspektiv indbygget. Tænk, hvis man senere talte om Nyborg-resolutionen 2005 som man taler om Odense-programmet 1905! Det kan du som medlem være med til at bestemme. Det kunne du ikke i 1905! NY REDAKTØR Fra og med dette nummer har Radikal Politik fået ny redaktør, idet forretningsudvalget har ansat undertegnede til jobbet. Jeg er uddannet journalist og har arbejdet free lance som reporter og redaktør i det meste af mit arbejdsliv. I Det Radikale Venstre har jeg været medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget to tillidsposter jeg forlader i forbindelse med udnævnelsen. Derimod fortsætter jeg som medlem af amtsrådet i Sønderjylland og som kandidat i Sønderborg ved det kommende byrådsvalg. Alle medier er dybt afhængige af læserne for at få inspiration til, hvilke emner der skal behandles. Derfor: send en , et brev, en fax, en brevdue, et telegram, hvis du har en god idé. Eller ring til mig på I dette nummer gav emnet dog sig selv: partiets 100 års jubilæum. God læselyst. Bjarke Larsen redaktør af Radikal Politik REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), Lars Nielsen, Jesper Brieghel, Anne Sofie Christensen, Johannes Sørensen, Hans-Jacob Randskov, Lasse Bruun og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. FOTOS: Jubilæumslagkage Lene Esthave LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr redaktion:

3 Det Radikale Venstre har holdt fast i sin grundlæggende idépolitik i 100 år at man skal vogte om demokratiet, for det er demokratiet, der sikrer den enkelte muligheder. Og hvor andre partier hører på fokusgrupper, så tager vi dialogen med befolkningen. Sådan lyder den samstemmende analyse fra landsformanden, Søren Bald, og lederen af folketingsgruppen, Marianne Jelved. Tilbage til rødderne Den politiske kampplads er blevet tømt for debat om, hvilke værdier og principper samfundet skal bygge på. I stedet kæmper partierne om at skabe bestemte billeder af virkeligheden, forklarer Marianne Jelved og Søren Bald i dette jubilæumsinterview Tekst: Helle Ib Fotos: Nina Lemvigh-Müller Den politiske kamp i dag er blevet kampen om billederne af virkeligheden. Jeg vil virkelig ønske, at dansk politik igen kan komme til at handle om, hvilke værdier og principper vi skal indrette vores samfund efter. Og hvilke mål og midler for Danmarks og verdens fremtid, vi som partier vil slås for. Det har været fraværende, siger Marianne Jelved. Men hvad kommer det til at betyde, at dansk politik nu har fået en ny hårdtslående håndtaske? Vi vil gerne se den hårdtslående håndtaske i sving. Med fuld forståelse for, at der er grænser for, hvad man kan nå på så kort tid i hendes situation. Men vi vil meget gerne se den i sving, siger den radikale leder om Socialdemokraternes nye formand Helle Thorning- Fortsættes næste side AVISENS FORSIDEFOTO OG billedtekst sagde alt: Helle Thorning-Schmidt til morgenmad i Statsministeriet, hvor Anders Fogh Rasmussen med et listigt smil bemærkede, at det nu omsider er muligt at snakke om velfærdsreformer med Socialdemokraterne. Den mand, siger Marianne Jelved indigneret, som har gjort alt, hvad han kunne for at udskyde og undgå velfærdsreformer, og som har pantsat sin handlefrihed hos Socialdemokraterne. I en brøkdel af et sekund har Anders Fogh fundet ud af, at billedet af virkeligheden er ved at skifte og så skal han lige være med. Billedet fra Statsministeriet er illustrativt for den herskende politiske kommunikation forsøgene på at iscenesætte virkeligheden ved hjælp af mere eller mindre retvisende billeder. Hip hip hurradikal! Dit parti fylder 100 år i maj radikalt er en utraditionel jubilæumsbog, der fokuserer på det aktuelle, men i et historisk perspektiv. Hvordan går det med mærkesagerne og idégrundlaget? Bidrag af Kristian Hvidt, Henrik Stevnsborg, Bo Lidegaard, Jacob Christensen, Per Fibæk Laursen, Lars Bille og Ebbe Kløvedal Reich radikalt Red. Bo Lidegaard og Sune Pedersen Udkommer 20. maj 2005

4 TILBAGE TIL RØDDERNE fortsat fra side 3 Schmidt. (Læs mere om Marianne Jelveds syn på formandsskiftet hos Socialdemokraterne i klummen på side 15, red.) Virkeligheden er altings prøve Landsformand Søren Bald hilser det velkomment, at velfærdsreformer er på dagsordenen: Alene det, at der nu lægges op til velfærdsdiskussioner, er fint. Anders Fogh har set, at han er nødt til at lave et eller andet trafikalt. Jeg ved ikke, hvordan man ligefrem overhaler ovenom for at blive del af et førerfelt. Men vi må lade det komme an på virkeligheden den er altings prøve. Det er lige præcis et af brændpunkterne for det, jeg ser som radikalismens væsen: Vi har en masse ideer om, hvordan verden skal se ud, men alt må bero på virkeligheden. Og den kan ikke trues med en håndtaske, siger Søren Bald. Er det givet i en eventuel ny SRregering, at Helle Thorning-Schmidt skal være statsminister? Der er overhovedet ingenting givet, lyder det kategorisk fra Marianne Jelved, mens Søren Bald smilende sparker ind, at de kan nå at skifte formand inden da. Jelved selv spiller efter flere tommelfingerregler: Undervurder aldrig dine modstandere. Hav altid flere løsninger. Man skal ikke gøre sig selv og sin egen succes afhængig af, hvad andre partier gør. Ingen partier vil Det Radikale Venstre det godt, så vi skal selv ordne den sag. De andre kan være fuldstændig sikre på, at vi nok skal gøre synligt, hvor vi adskiller os fra dem. Det sørgelige er jo, at det på mange strækninger kan være svært at se forskel på dem. Den almindelige danskers bekymringer Et af felterne, hvor de radikale i øjeblikket skiller sig ud, er fraværet af snak om den almindelige danskers mere eller mindre almindelige bekymringer. Noget, der optager politikere fra Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og nu også i stigende grad Socialdemokraterne. Til Det Radikale Venstre klæber derimod et image som de elitære, en slags ny tids caffe latte-drikkende kystbanesocialister. En masse af de billeder, som bliver brugt om os, er forkerte eller i bedste fald forenklinger. Det Radikale Venstre har holdt fast i sin grundlæggende idépolitik i 100 år at man skal vogte om demokratiet, for det er demokratiet, der sikrer den enkelte muligheder. Men udfordringerne og vilkårene har skiftet. Det har været Det Radikale Venstres problem til evig tid, at vi er så komplicerede i hovederne. Derfor vil vi heller ikke føre en politik, der hedder vi skal lytte til almindelige mennesker. Vi bestiller ikke andet men det er noget, man bare skal gøre. Man behøver ikke sige det. Det ligger i hele vores selvforståelse, at det aldrig har været vores mål at varetage egne eller en bestemt gruppes interesser, siger Marianne Jelved. Søren Bald forklarer det således: Der, hvor vi adskiller os fundamentalt fra de andre, er, at når andre partier går ud og hører fokusgrupper, siger vi, hvad vi mener og tager dialogen med befolkningen. Når verden er kompliceret, og man ikke kan klare sig med firkantede løsninger, er det godt, hvis Det Radikale Venstre kan tage hensyn til den nye almue. Vores motto fra 2001: Vi tænker på andre end dig er den røde tråd, siger han. Med den radikale fremgang i byerne er partiet på sin vis tilbage ved rødderne. Træsko og laksko trådte de første skridt i Det Radikale Venstre, der blev født af husmændenes ledere og den københavnske intelligentsia. Men Søren Bald minder om, at Det Radikale Venstre fra begyndelsen stod svagt i Jylland. Folketingsvalget i 2005 gav stor fremgang ikke bare i København, men også i jyske byer. Det store fundamentale skred i sammensætningen af det radikale vælgerkorps fra land- til byområder skete for 15 år siden, forklarer Søren Bald med henvisning til folketingsvalget i 1990, hvor de radikale mistede mandater, men gik kraftigt frem i byerne. Virkeligheden ikke trues med en håndtaske. Den røde tråd er vores valgslogan fra 2001: Vi tænker på andre end dig Medansvar for folkestemningen I den forløbne periode i opposition er Det Radikale Venstre blevet stemplet som ekstremt på grund af partiets ensomme kamp imod udlændingelovene. Foreløbig er der ikke udsigt til, at et politisk flertal vil ændre administrationen eller reglerne for familiesammenføring, RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR 4 Valg : 9 mandater Valg : 15 mandater 10 ministre i regeringen Zahle Valg : 20 mandater Valg : 31 mandater 11 ministre i regeringen Zahle 2 Valg : 31 mandater (Dette valg, der blev udskrevet p.gr.a. en grundlovsændring, gennemførtes langt de fleste steder som fredsvalg). Valg : 32 mandater 11 ministre i regeringen Zahle 3 Valg : 17 mandater Valg : 16 mandater Valg : 18 mandater Valg : 20 mandater Valg : 16 mandater Valg : 16 mandater 3 ministre i regeringen Stauning 1 (S,R) Valg : 14 mandater 3 ministre i regeringen Stauning 1 (S,R) Valg : 14 mandater 3 ministre i regeringen Stauning 1 (S,R) Valg : 14 mandater 3 ministre i regeringen Stauning 1 (S,R)

5 som eksperter har kritiseret for at kollidere med internationale konventioner. Billedet af Det Radikale Venstre er vel også, at I har et medansvar for ikke at stramme op i tide med det resultat, at vi i dag har et stærkt Dansk Folkeparti og en befolkning, der accepterer en udlændingelovgivning på kant med konventionerne? Jeg mener ikke, at vi kunne have forhindret Dansk Folkeparti. Jeg tror, de var kommet under alle omstændigheder. Men billedet er heller ikke rigtigt. Vi har været villig til at lukke huller og hvert år medvirket til stramninger. Vi har i den sammenhæng stået vagt om ganske bestemte ting, jeg mener, det er vigtigt at stå vagt om i et demokrati. En af de største forandringer, der sker i det danske samfund, er, at nogle af de fundamentale principper skrider. Hvis tilstrækkeligt mange af de fire millioner vælgere vidste det, jeg siger her, ville de ikke stemme, som de gør, siger Marianne Jelved. Det Radikale Venstre skulle have gjort endnu mere i regeringstiden med Socialdemokraterne for at bremse billedet af, at alle dårligdomme i samfundet kunne henføres til flygtninge og indvandrere, mener hun. Der kan jeg føle, at jeg har svigtet ved ikke meget mere massivt at gå op imod den billeddannelse i 90 erne. Vi gjorde det ikke, fordi vi ikke ville gøre det vanskeligere for Socialdemokraterne. Det var en eller anden hensyntagen til regeringspartneren. I dag føler jeg mig virkelig forpligtet på, at vi skal stå vagt om retssikkerhedsprincipper i Danmark. Vi kan ikke acceptere, at vi har en regering og et herskende flertal, der kan affinde sig med, at Integrationsministeriet overvåger Integrationsministeriet. Det er en skandale, siger Marianne Jelved. På integrationssiden kunne Det Radikale Venstre dog godt have været mere udfarende, mener Søren Bald: Vores overdrevne respekt for og beskyttelse af enkeltindividet og accepten af, at den enkelte skal kunne vælge sit eget liv har ført til, at vi måske har været for svage i at kombinere pligter og rettigheder for de mennesker, der slog sig ned i Danmark. Vi har ikke været tilstrækkeligt Der, hvor jeg kan føle, at jeg har svigtet det er ved ikke at gøre mere i 90erne for at bremse billedet af, at alle dårligdomme i samfundet kunne henføres til flygtninge og indvandrere. Vi gjorde det ikke, fordi vi ikke ville gøre det vanskeligere for Socialdemokraterne krævende og sagt, at man må indstille sig på en række vilkår, der er nødvendige for at spille med i det danske samfund. Vi skulle for eksempel have været mere udfarende i spørgsmålet om obligatorisk danskundervisning, siger Søren Bald. Vi skal søge indflydelse Trods fremgangen ved 2005-valget er de radikales 17 mandater ikke nok til, at der kan laves flertal alene med regeringen uden om Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Men omdrejningspunktet for de radikale er fortsat at gå efter resultater, fastslår Søren Bald. Det indebærer også, at de radikale i givet fald ville kunne gå i regering igen med Socialdemokraterne selv om de radikale ikke ville få alle ønsker til ændringer af udlændingelovene opfyldt. Sådan som vi er placeret mellem en række ideer om, hvordan man synes, et ordentlig samfund skal se ud og en praktisk vilje til at prøve at gøre ideerne til virkelighed da er det naturligt for os at prøve at komme i en regeringssituation. Hver gang må det være en afvejning af, hvad vi kan få igennem. Vi kan heller ikke forestille os, at Socialdemokraterne, hvis det bliver med dem, vil sige, at de er ligeglade med, om Danmark overholder konventioner eller lever op til almindelig anstændighed, siger Søren Bald: Hvis man vil noget alvorligt med den politik, man har fået vælgernes opbakning til, bliver man nødt til at gå ind i forhandlinger og aftaler med andre partier. Kun den, der ikke vil have indflydelse eller bekender sig til en eller anden fjern begrebsforestilling, kan siges at stå frit. Arvefølgen Interviewet nærmer sig sin afslutning. Journalisten samler mod til sig og stiller det ubehagelige spørgsmål til Marianne Jelved: For Frank Jensen var det en erfaring fra det socialdemokratiske formandsvalg, at det slider at have titel som kronprins i mange år. Har du overvejet selv at trække dig tidligere, så Margrethe Vestager ikke skal lide samme skæbne? Jeg kan ikke følge det der. I Det Radikale Venstre er vi imod aldersdiskrimination. Det er enhver leders ansvar fra dag et at sikre, at der er nogen, der kan gå ind, hvis man skulle få en tagsten i hovedet. Det er endda en fordel, hvis der er flere, der er i stand til det. Det har jeg levet op til. I virkeligheden forbilledligt i modsætning til Socialdemokraterne. Og det synes jeg er svar nok. Helle Ib er free lance-journalist med speciale i dansk politik. RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR Valg : 13 mandater Besættelsestiden: Ved besættelsen den 9. april 1940 er Th. Stauning statsminister i en SR-regering. Dagen efter udvidedes regeringen med repræsentanter for Venstre og Det Konservative Folkeparti. Den 8. juli 1940 bliver Scavenius ny udenrigsminister, og P. Munch forlader regeringen. Da Stauning dør den 3. maj 1942 udnævnes Buhl til statsminister. Han fortætter på posten til den 9. november 1942, hvor Scavenius bliver ny statsminister. Scavenius, som på dette tidspunkt ikke er medlem af Det Radikale Venstre, er statsminister frem til den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage på grund af de de tyske krav om bl. a. dødsstraf. Det kan statsretligt diskuteres, om denne regering eksisterede frem til den 5. maj 1945, men under alle omstændigheder er det Buhl, der igen træder til som statsminister den 5. maj Samlingsregeringen træder tilbage efter folketingsvalget 30. oktober Valg : 11 mandater Valg : 10 mandater Valg : 12 mandater Valg : 13 mandater 5

6 Bog om de første 100 år I anledning af den runde fødselsdag i det lille parti med den store indflydelse på dansk politik i det 20. århundrede udsendes et utraditionelt jubilæumsværk med markante bud på, hvordan det er gået med en række radikale mærkesager. Hvordan er de tilpasset udviklingen? Og hvordan ser de ud i dag? Har partiets oprindelige idegrundlag overlevet tidens tand og har partiets bud på aktuelle problemstillinger rod i De radikales historiske tankegods? Bogens titel er Fokus er det aktuelle perspektivet historisk. Værket redigeres af historikerne Bo Lidegaard og Sune Pedersen og har bidrag fra en række fremtrædende forskere og forfattere: Kristian Hvidt skriver om Det Radikale Venstre og brudfladerne i dansk politik Henrik Stevnsborg skriver om Det Radikale Venstre og retspolitikken Bo Lidegaard skriver om Radikal udenrigspolitik Jacob Christensen skriver om Det Radikale Venstres velfærdspolitik Per Fibæk Laursen skriver om Radikal skole, uddannelses- og folkeoplysningspolitik Lars Bille skriver om Den radikale partiorganisation og vælger Ebbe Kløvedal Reich skriver om Moderne kulturkamp Vi bringer et par uddrag fra bogen, der udsendes i samarbejde med forlaget Gyldendal, og som anmeldes i næste nummer af Radikal Politik Bænkevarmere? Radicoole Den markante medlemsfremgang blandt især den yngre del af befolkningen i hovedstadsområdet har de seneste par år skabt grundlag for en særlig nytårsfest. I januar 2005 samledes 500 unge radikale til nytårskur i Pumpehuset. Her underholdt de tre tenorer Klaus Bondam, Naser Khader og Morten Helveg Petersen bl.a. FOTO: PETER ELMHOLT/SCANPIX I sit bidrag om Det Radikale Venstre og brudfladerne i dansk politik slutter Kristian Hvidt afsnittet Bænkevarmere? om de sidste års radikal historie med følgende reportage fra sidelinien EFTER 2001 BREDTE det indtryk sig, at Det Radikale Venstre var ved at blive moderne, et mødested for veluddannede og unge i storbyerne. Det er blevet cool at være radikal, hed det i en avisoverskrift i Husmændenes gamle parti har erobret storbyen i en grad, så det nu er en vigtig del af identiteten hos de toneangivende, de højtuddannede og de velbjergede. Husmændenes tilslutning til partiet har dog allerede i en lang årrække mere været symbolsk end reel. Den nye tids få husmænd, nu organiseret i organisationen Dansk Familiebrug, har mange gange højtideligt forladt partiet ofte med mere nostalgiske end konkrete budskaber til offentligheden. Men sikkert er det, at Det Radikale Venstre fra tiden efter valget 2001 fik godt nye medlemmer pr. år, for inden det næste valg at stå med omkring betalende medlemmer. Flytningen af vælgerkorpset fra land til by var jo begyndt allerede omkring 1980, og nu var koncentrationen størst lige midt i København og Århus. Efter valget i 2005 viste det sig overraskende nok, at RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR Valg : 14 mandater Valg : 14 mandater 4 ministre i regeringen H.C. Hansen (S,R,RF) ( ) 4 ministre i regeringen Kampmann 1 (S,R,RF) (1960) Valg : 11 mandater 6 ministre i regeringen Kampmann 2 (S,R) ( ) 5 ministre i regeringen J.O. Krag (S,R) ( ) Valg : 10 mandater Valg : 13 mandater Valg : 27 mandater 6 ministre i regeringen Hilmar Baunsgaard (R,V,K) Valg : 27 mandater Valg : 20 mandater Valg : 13 mandater Valg : 6 mandater Valg : 10 mandater Valg : 9 mandater 6

7 Det Radikale Venstre nu er det stør-ste af alle partier på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro i København, ja, selv på Frederiksberg. Radikalismen i Danmark var vendt tilbage til sit udgangspunkt omkring år 1900, den intellektuelle storbybevægelse. Partiet fik nye stemmer i februar Det flyttede mandattallet fra 9 til 17, en stigning svarende ret nøje til det nærmest fordoblede medlemstal de foregående fire år vælgerne synes at have besluttet sig, længe før valgkampen begyndte. Har plakaterne og den omdiskuterede valgvideo forud for valgdagen da haft nogen betydning? Var den flotte valgsejr ikke mere resultatet af Socialdemokraternes svækkelse end af radikale valgoplæg? Vælgerne flyttede deres stemmer inden for den gamle regeringsblok ligesom der tilsvarende blev flyttet mange stemmer fra Venstre til Konservative. Set under et bekræftede befolkningen Anders Fogh Rasmussens mandat som statsminister, skønt hans eget parti led tab. Valget 2005 forstærkede tendensen fra BESTÅR MIDTERSKILNINGEN i partiet fra 1905 mellem de socialradikale og de liberalradikale stadig? Det påstod journalisten Lasse Ellegaard i en artikel i Ifølge ham står de såkaldte Bredgaderadikale bag Niels Helveg Petersen, medens Marianne Jelveds tilhængere samles under betegnelsen højskoleradikale. Skellet mellem dem er udflydende hvis det overhovedet eksisterer. Marianne Jelved med den berømte håndtaske, der nu direkte er blevet et ikon for partiet, står nu i spidsen for 17 MF ere, men partiets parlamentariske indflydelse er ikke garanteret mere. De nye radikale mandater luner, men de tæller ikke i det storpolitiske spil. Her må de spille bænkevarmernes rolle. Betegnelsen fra balsalens verden er dog misvisende. For i udvalgene, i det politiske korridorspil og i den offentlige debat kan de radikale medlemmer ligesom før øve en stor indflydelse. I det hele taget glemmer man let den betydning, som de mange hundrede menige radikale medlemmer af Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser i tidens løb har haft for skabelsen af det moderne Danmark og for den respekt, der altid har stået om Det Radikale Venstre. FOTO: HEINE PEDERSEN, SCANPIX Den radikale friskolepolitik forudsætter, at friskolerne vælges af ideelle grunde ikke fordi forældrene synes, at der er for mange tosprogede elever i den lokale folkeskole. På samme måde forudsatte forfatterne til Odense-programmet i 1905, at friskolerne er præget af tolerance og åndsfrihed også selv om de er etableret på et bestemt religiøst grundlag. På begge punkter udfordrer de seneste års udvikling på skoleområdet de radikale grundholdninger. De tosprogede, de frie skoler og klasseinteresserne Uddrag fra Per Fibæk Laursens bidrag Åndsfrihed og folkelig oplysning om Det Radikale Venstres uddannelsespolitik til jubilæumsværket INTEGRATIONEN AF indvandrere, flygtninge og efterkommere har stillet ikke mindst folkeskolen over for store udfordringer. Den radikale politik har været at respektere indvandrernes kultur, men samtidig kræve, at de tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for integration i det danske samfund. Denne politik har først og fremmest gjort sig gældende i forhold til sprogundervisningen med tilbud om modersmålsundervisning, men også med krav om og støtte til tilegnelsen af dansk. Hvad der måske har vist sig som et større problem end de tosprogede elever i hvert fald i forhold til de radikale principper har været de danske forældres reaktion på, at disse elever nogle steder kom til at udgøre den dominerende del af eleverne i skolen. Selv om det ikke er dokumenteret i egentlige undersøgelser, er det almindeligt accepteret viden, at mange danske forældre har trukket deres elever ud af skoler, hvor de tosprogede kom i flertal, og i stedet har indmeldt dem i en fri skole. Det forstærker naturligvis de tosprogedes dominans yderligere og svækker deres integration i det danske samfund. Fortsættes næste side RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR Valg : 10 mandater Valg : 11 mandater Valg : 10 mandater 5 ministre i regeringen Schlüter (K,V,R) Valg : 7 mandater Fra 1993: 3 ministre i regeringen Nyrup 1 (S,R,CD,Q) Valg : 8 mandater 4 ministre i regeringen Nyrup 2 (S,R,CD) Valg : 7 mandater 6 ministre i regeringen Nyrup 3 (S,R) Valg : 9 mandater Valg : 17 mandater EP-valg 79: 0 mandater EP-valg 84: 0 mandater EP-valg 89: 0 mandater EP-valg 94: 1 mandat Lone Dybkjær EP-valg 99: 1 mandat Lone Dybkjær EP-valg 04: 1 mandat Anders Samuelsen 7

8 Det første radikale folketingsmedlem Kun godt en måned efter partiets stiftelse fik Det Radikale Venstre sit første folkeingsmedlem ved et suppleringsvalg DEN 29. APRIL 1905 var venstre-folketingsmedlemmet fra Stege-kredsen (Præstø Amts 6. valgkreds), gårdejer Jens Jensen, afgået ved døden, og der skulle holdes suppleringsvalg. Den maj var Det Radikale Venstre blevet stiftet, og fredag den 30. juni 1905 skulle der holdes suppleringsvalg i Stegekredsen, der omfattede Stege Købstad med landdistrikt og landsogn, Magleby, Borre, Elmelunde, Keldby, Damsholte, Fanefjord, øerne Bogø og Nyord. Gårdejer A. L. Andersen fra Elmelunde anmeldte sig som radikal kandidat til suppleringsvalget. De andre kandidater var lærer Emil Petersen, Store Damme, der opstillede for det Forenede Venstre, husmand H. Christian Jensen fra Testrup opstillede for Socialdemokratiet og endelig opstillede for partiet Venstre lærer A. K. Kierkegaard fra Agger. Der var altså ingen højremand, men to venstremænd. Der var 2949 stemmeberettigede vælgere i kredsen, og der blev afgivet 2121 stemmer. Heri indgik 13 uden personnavn. Valgdeltagelsen blev 71, 9 %. Kredsen havde i årene fra 1869 til og med 1901 været repræsenteret af højskoleforstander fra Rødkilde Højskole Frede Bojsen. Han var en betydningsfuld skikkelse på Møn og spillede også i Folketinget en vigtig, men ikke afgørende rolle. Han var dog formand for Finansudvalget fra Politisk var han i kraft af sin forligsvilje ikke i alliance med hverken Berg eller Hørup, som begge bekæmpede Estrups højreregering. I 1898 havde redaktionssekretær Ove Rode været opstillet i Stege-kredsen mod Frede Bojsen og havde tabt. Bojsen fik dobbelt så mange stemmer som Rode! 1061 mod 505! Ved afstemningen den 30. juni 1905 fordelte stemmerne mellem de fire kandidater sig som anført herunder: Lærer Emil Petersen (FV) 54 stemmer 45,3 % Husmand H. Chr. Jensen (S) 561 stemmer 26,6 % Gårdejer A. L. Andersen ( R ) 458 stemmer 21,7 % Lærer A. K. Kierkegaard (V) 135 stemmer 6,4 % Ved det ordinære folketingsvalg 29. maj 1906 bliver Emil Petersen genvalgt. Der er ingen radikal kandidat, idet socialdemokrater og radikale i 1906 forsøgte at dele kredsene imellem sig for at undgå stemmespild. I 1909 vælges den første socialdemokrat i kredsen, overretssagfører L. Jensen, København, som repræsenterede kredsen i flere år. Set i forhold til dagens radikale stemmetal må vi ydmygt erkende, at gårdejer A. L. Andersen gjorde det flot! Han fik næsten hver 5. stemme, hvor vi i februar 2005 fik næsten hver 10. Godt gået, Andersen! DE TOSPROGEDE, DE FRIE SKOLER... fortsat fra side 7 I den offentlige debat har der været en del kritik af de muslimske friskoler for at modvirke integrationen ved at oplære børnene i islamisk religion og arabisk kultur. Disse skoler har de radikale principper imidlertid færre problemer med. Det er netop friskolepolitikkens pointe at sikre forældre mulighed for mod en beskeden ekstra udgift at give deres børn en skolegang præget af den religion og kultur, som forældrene måtte foretrække, og det følger af princippet om åndsfrihed, at muslimer naturligvis har samme rettigheder i så henseende som kristne og ateister. Alligevel kan principperne også her komme på prøve i den udstrækning den enkelte friskole giver indtryk af ikke at leve op til de krav om pluralisme og tankefrihed, der også er en vigtig del af den radikale undervisningsfilosofi. HVIS DANSKE FORÆLDRE fjerner deres børn fra folkeskolerne, fordi forældrene synes, at andelen af tosprogede elever giver skolerne en dårlig kvalitet, ja så er der tale om noget, der minder om varetagelse af klasseinteresser, og her stopper partiets støtte til frie skoler i henhold til Odense-programmet. Friskolepolitikken forudsætter, at friskolerne vælges af ideelle grunde. Imidlertid har der aldrig i de 100 år været anledning til at afklare, hvad princippet om, at de frie skoler ikke må varetage klasseinteresser, betyder i praktisk politik. Hvis en sådan afklaring heller ikke nu er mulig eller ønskelig, er der i det mindste behov for at intensivere bestræbelserne på at sikre, at danske forældre ikke føler sig foranlediget til at undgå folkeskolen. Og for tiden føler de en sådan foranledning: En meningsmåling foretaget af Gallup for Uge-brevet A4 i oktober 2004 viste, at 36 pct. af forældrene mener, at privat- og friskoler er bedst til at sikre et højt fagligt niveau, men kun 22 pct. tror på folkeskolen i så henseende. 39 pct. af de forældre, der har børn i folkeskolen, har overvejet et skifte til privatskole. Dog hører det også med i billedet, at de frie skolers faktiske andel af eleverne kun er svagt stigende. Per Fibæk Laursen slutter sit bidrag på følgende vis: DE TRE RADIKALE uddannelsespolitiske grundideer åndsfrihed og skolens egenværdi, lige adgang og udelt skole, folkeoplysning og livslang læring har holdt i 100 år. Vil de også holde gennem de kommende 100 år? Virkeliggjorte i en sådan grad, at de ikke længere kan inspirere praktisk politik, er de ikke blevet. Anerkendelse af skolens egenværdi er truet af tendenser til at anskue al uddannelse som forberedelse til arbejdsmarkedet. Den udelte skole er truet af, at nogle af de frie skoler betragtes som skoler for bedre folks børn. Folkeoplysning er truet af at blive reduceret til udvikling af erhvervsrelevante kompetencer. Nok har Det Radikale Venstre haft stor indflydelse på uddannelsespolitikken, og nok har de radikale ideer præget uddannelsessystemets udvikling. Ideerne er dog langt fra at være enerådende og hævet over modstand og kritik. Udfordringerne til uddannelsespolitikken stammer fra de samfundstendenser, der også udfordrer mange andre politikområder: globaliseringen, tendensen til et multikulturelt samfund, markedsgørelsen og individualiseringen. Tilbage står at nytænke de klassiske grundideer, så de kan inspirere til svar på de aktuelle udfordringer. 8

9 Festtalen Det, der i dag kan fremtræde som gevaldigt nyt og anderledes, ligger i virkeligheden i smuk forlængelse af en lang, omend noget bugtet linie Af Torben Krogh FOTO: ANDREAS SZLAVIK/SCANPIX Kredsen af partistiftere og deres kampfæller på universitetet og i medierne skabte en unik koalition mellem storbyen elite og provinsens husmænd og landsbylærere. Her statuen af Viggo Hørup ved Kongeporten (som Hørup selv fik anlagt) i Kongens Have i København. Statuen blev udført af J.F. Willumsen i DEN SÅKALDTE historieløshed slog også igennem i mange af kommentarerne til Det Radikale Venstres fremgang ved folketingsvalget i februar: De kloge partistrateger havde læst Robert Floridas analyser af den kreative klasse og indrettet partiets appel derefter. Noget ganske nyt var sket, hvis man skulle tro de mest udbredte analyser i medierne. Det, der engang var husmændenes og skolelærernes parti, havde nu fået greb om de befolkningssegmenter, der befolker hovedstadens og de øvrige store byers cafeer. Det Radikale Venstre var nu som noget nyt blevet partiet for den intellektuelle og kreative elite og dem, der gerne ville tilhøre den. Men sagen er jo, at partiet blev etableret og ledet af netop en sådan elite for 100 år siden. Edvard Brandes, Ove Rode, P. Munch, Erik Scavenius og andre ledende radikale politikere levede langt fra husmænd og landsbylærere. Men de formåede at skabe en ganske unik koalition med disse dele af det danske folk. Forklaringen var utvivlsomt, at dette nye parti i modsætning til de øvrige ikke lod sig definere som et entydigt stands- eller klasseparti. Det så sig selv som både den politiske sagligheds fremmeste forkæmper og forsvarer for de små og dårligt stillede i samfundet. Historikeren Søren Mørch er ikke ene om at mene, at den radikale regering, der førte Danmark igennem første verdenskrig, er den bedste, landet nogensinde har haft. Og den var så sandelig befolket af elitære hoveder, der samtidig viste usædvanlig politisk handlekraft. Oplevelsen blev ganske givet determinerende for den radikale selvforståelse igennem de efterfølgende årtier. Grundtvigsk nationalromantik Men samtidig betød udviklingen også, at der skete ændringer i den radikale identitet og selvforståelse. Generationen af partistiftere var i pagt med den politiske arv fra Viggo Hørup markante modstandere af grundtvigianismen. Den var nationalromantik til folkebrug. Det radikale alternativ var politik og ikke mindst udenrigspolitik baseret på nøgtern, realpolitisk analyse. Ganske vist kunne P. Munch fremtræde som en internationalt orienteret idealist, men hans vedholdende indsats for at give Folkeforbundet den betydning, det aldrig fik, var først og fremmest båret af hans forståelse for Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. I den følgende generation vandt grundtvigianske strømninger imidlertid indpas i Det Radikale Venstre ganske som det skete i Socialdemokratiet. Jørgen Jørgensen blev den mest markante repræsentant, men han fik følgeskab af mange inden for højskolebevægelsen og folkeoplysningen. Partiet ændrede karakter, og den udvikling blev så forstærket af den politik, der blev fulgt under besættelsen og i de første befrielsesår. Samarbejdspolitikkens berettigelse er netop i denne tid blevet genstand for en ny, intens diskussion, men det kan næppe betvivles, at den lå i direkte forlængelse af den hidtidige, radikale linie. Derimod kunne og kan der med god grund sættes spørgsmålstegn ved den politik, der blev ført i de første år efter Fortsættes næste side 9

10 FESTTALEN fortsat fra side 9 I begyndelsen af partiets historie var de fleste toneangivende politikere markante modstandere af Grundtvigianismen, der blev kaldt "nationalromantik til folkebrug". Senere generationer tog Grundtvig ind i varmen, og i dag eksisterer begge holdninger. På billedet holder Naser Khader grundlovstale i København med statuen af N. F. S. Grundtvig i baggrunden. En bugtet linje Den blev i alt væsentligt udformet af de to mangeårige partiledere, Bertel Dahlgaard og Jørgen Jørgensen, der først forlod aktiv politik, da en ung Hilmar Baunsgaard sammen med Karl Skytte var rede til at overtage ledelsen. Det indvarslede en helt nyt fase, ikke blot i forholdet til Socialdemokratiet, men også i partiets vælgerappel. Det blev næsten lige så stort som Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Baunsgaard kunne overtage statsministerposten som den første radikale siden C. Th. Zahle. Regeringsmagten blev tabt, og siden gik det hastigt ned ad bakke med mandattallet. Den centrale placering i midten af den parlamentariske balance blev dog fastholdt. Formålet med dette korte, historiske rids er at minde om, at det, der i dag kan fremtræde som gevaldigt nyt og anderledes, i virkeligheden ligger i smuk forlængelse af en lang, omend noget bugtet linie. Valgresultatet i februar var smukt, men så langt fra enestående. Opbakningen fra de mere veluddannede dele af befolkningen er heller ikke ny, selv om den er blevet stærkere end tidligere. Særstandpunkterne Men så er der jo de særlige standpunkter. Det er hyppigt blevet sagt af partiets kritikere, at det i dag har bevæget sig væk fra den politiske midte. Det er blevet et mere ekstremt parti, først og fremmest på grund af en udlændingepolitik, der adskiller sig markant fra den herskende. Det lette svar her vil naturligvis være, at det ikke er Det Radikale Venstre, der i nævneværdigt omfang har skiftet standpunkt, men derimod de to regeringspartier og Socialdemokraterne, der har været alt for eftergivende over for Dansk Folkeparti. Men det ændrer intet ved, at de radikale nu om dage står med en udlændingepolitik, der kan gøre det vanskeligt at indgå i et nyt regeringssamarbejde. Men sådan har det jo også været tidligere. Spørgsmålet om Danmarks medlemskab af NATO var i sin tid helt centralt i dansk politik. Ikke desto mindre kunne de radikale på trods af deres modstand arbejde glimrende sammen med de socialdemokratiske FOTO: THORKILD AMDI/SCANPIX tilhængere. De radikale udviste her en tilpasningsevne, som nogle har fundet beundringsværdig, mens andre har set den som udtryk for en til opportunisme grænsende pragmatisme. Og det er jo i det hele taget dette tvetydige omdømme, Det Radikale Venstre har måttet leve med i årtier. Tilhængerne har set det som fornuftens og anstændighedens bedste forvalter, mens modstanderne har opfattet det som principløst og glat som håndsæbe. Mange har fundet det uretfærdigt, at et parti af så beskeden størrelse skulle udøve så central indflydelse på regeringsdannelser og udformningen af den konkrete politik. Men svaret på den indvending har været den indlysende, at selv om kun en mindre del af vælgerne stemte på partiet, så repræsenterede det en rimelig balance mellem de to store blokke i dansk politik. Ny radikal statsminister? 100-året for partiets stiftelse bliver markeret i en situation, hvor denne centrale placering er forsvundet i hvert fald for en tid. VK-partierne kan regere, som de vil, hvis blot de kan få Dansk Folkeparti med, og det har indtil nu ikke voldt de store problemer. Men skal Socialdemokraterne gøre sig håb om at vende tilbage til regeringsledelsen efter næste valg, vil de radikale atter stå i en helt central position. Det ubesvarede spørgsmål er, hvad de vil bruge dén til. Valgsejren i februar må have styrket selvtilliden ganske betydeligt. Så ved næste valg kan det måske ligefrem virke troværdigt, hvis de radikale på ny proklamerer, at de selv går efter posten som statsminister. Torben Krogh er politisk kommentator ved bl.a.9 dagbladet Information og Orientering på DRs P1. Han har en fortid som formand for Radikal Ungdom men gik senere til SF, som han var tilknyttet i en årrække, bl.a. som chefredaktør på Socialistisk Dagblad. Også på dagbladet Information har han været chefredaktør. 10

11 Den kulturradikale udfordring Hvad er kulturradikalisme? Genudgivet antologi byder på inspirerende filosofiske, historiske, og politiske svar men savner selvkritisk brod Af Jesper Brieghel I DEN GENREJSTE kulturkamp har kulturradikalismen de seneste år været yndlings-prügelknabe for skribenter og kommentatorer til højre for midten. Særligt Dansk Folkeparti har angrebet den som en skæbnesvanger politisk ideologi, kynisk brugt af en intellektuel elite til at knuse selve den danske folkeånd. Ofte nævnes kulturradikalisme og Det Radikale Venstre i samme åndedrag. Men hvad er egentlig kulturradikalisme, og hvilken forbindelse er der til partiet? Historisk står navnet Brandes naturligvis centralt. Antologiens spændende historiske vinkel har et godt blik for, hvordan broderskabet mellem Georg og Edvard Brandes både forener og skiller kulturradikalismen som henholdsvis intellektuel strømning og politisk bevægelse. Georg Brandes indledte i 1871 en skelsættende forelæsningsrække om europæisk litteratur, der meget pludseligt bragte tidens europæiske intellektuelle strømninger ind i det åndeligt noget lukkede Danevang. Oplysningstænkningens idealer: frihed, frisind og kritik var begreberne, med hvilke Brandes ville lufte ud i de lumre danske stuer. En potent bevægelse, på kollisionskurs med samtidens borgerlige samfund, var kommet til Danmark: kulturradikalismen. I centrum stod opgøret med størknede normer, fordomsfuldhed og snæversyn. Frem for at kende sin plads skulle det enkelte menneske tage tilværelsen i egne hænder og sætte sin egen kritiske fornuft over undertrykkende sædvaners snærende bånd. Skyldbetyngende religion, snerpet seksualmoral, konservativ kunst og den disciplinære opdragelse stod for skud. Det moderne var brudt igennem. SKULLE ÅNDSFRIHEDEN imidlertid blive mere end en sværmerisk drøm, måtte den fordomsfri, respektløse kritiske fornuft også appliceres politisk. Edvard Brandes og Viggo Hørup var de utæmmelige kræfter, der formåede at organisere holdningerne politisk, først i dagbladet Politiken og siden i Det Radikale Venstre. Realisering af det politiske potentiale krævede imidlertid en mere pragmatisk tilgangsvinkel, end de uforsonlige udfald, kulturkrigeren Georg gjorde mod borgerligheden. Mens Georg ville føre krig mod den offentlige mening ville Edvard erobre den. Dermed opstod, som udtrykt i Ebbe Kløvedal Reichs bidrag, et tilsyneladende uhelbredeligt skisma mellem radikal politik og kulturradikal samfundskritik. En vigtig forståelsesnøgle til spændingsforholdet mellem de frie radikale kulturkritikere og det etablerede parti. At dette skisma forbliver en udfordring ikke mindst for Det Radikale Venstre anskueliggøres i antologien glimrende af Tøger Seidenfaden og Klaus Rifbjerg. Begge slår til lyd for, at den kulturradikale ånd, som gennem Det Radikale Venstres parlamentariske og kulturpolitiske succes kan synes at have sejret ad helvede til, ikke slækker på samfundskritikken ud fra selvsikker politisk pragmatisme. For den gamle modstander, den kulturelt endimensionale nationalisme, har genåbnet fronten, og de gamle sejre må nu vindes på ny. ANTOLOGIENS SVAGHED er, at der ikke er levnet mere plads til skribenter, der er kritiske over for selve det kultur- radika- le frisættelsesprojekt. Jan Lindhardt står meget alene med sin meget grundlæggende kritik, hvilket især er sørgeligt, fordi Lindhardt aldrig kommer ud over en underlødig polemisk karikatur af frihedsbegrebet i moderne tænkning. Det havde været på sin plads med en seriøs og konstruktiv kritik i en bog der søger at beskrive en bevægelse, for hvem kritik er helt central. Peter Madsens afsluttende fremstilling af Villy Sørensen har spændende ansatser til noget sådant, men får desværre alt for lidt plads til en egentlig udfoldelse. Hvis kulturradikalismens skarpe idealer igen skal sætte sig stærkt igennem politisk, trods den langsomt oparbejdede magtvante pragmatisme, så er det ikke nok at have historisk blik for kulturradikalismens udfordring til sin samtid. Det er mindst lige så vigtigt at forstå samtidens udfordringer til kulturradikalismen. Med bogen Den kulturradikale udfordring er vi godt begyndt. Men det er som bekendt kun halvt fuldendt. Den kulturradikale udfordring, antologi med i alt 12 bidrag. Forlaget Tiderne Skifter

12 Er vi blevet partiet for den kulturelle klasse? ER DU KULTUR-KREATIV? Jo flere gange du kan svare ja desto mere kultur-kreativ er du! Elsker du naturen og er dybt bekymret for dens ødelæggelse? Er du stærkt bevidst om hele klodens problemer (global opvarmning, regnskovens ødelæggelse, overbefolkning, manglende bæredygtighed, udnyttelse af folk i den 3. verden), og ønsker du at se mere handling, som f.eks. begrænsning af den økonomiske vækst? Vil du betale mere i skat og højere forbrugspriser, hvis du ved, at pengene vil gå til at forbedre miljøet og reducere den globale opvarmning? Er du frivillig aktivist for en eller flere velgørende organisationer el.lign.? Ønsker du mere ligestilling og flere kvindelige ledere i politik og erhvervsliv? Er religion eller spiritualitet vigtigt i dit liv, men er du samtidigt bekymret for den religiøse højrefløjs politiske rolle? Er du bekymret for vold og undertrykkelse af kvinder og børn over hele verden? Ønsker du, at politik og økonomi skal være mere fokuseret på børns vilkår, genopretning af kvarterer og lokalsamfund og miljømæssig bæredygtighed? Er du utilfreds med både højre og venstre, og ønsker du en anden vej end den mudrede midte? Er du overvejende positiv over for fremtiden og afvisende over for den kyniske og pessimistiske synsvinkel, som dominerer medierne? Ønsker du at være involveret i at skabe nye og bedre levevilkår i landet? Finder du det moderne samfunds fokus på succes og forbrug, rigdom og luksus usympatisk? Kan du lide mennesker der er eksotiske og fremmede, og kan du lide at opleve andre levemåder end vores egen? Udpluk/oversættelse af Paul H. Ray s spørgeskema. Se originalen i fuld længde på JA VED IKKE NEJ Amerikansk bog viser, at det er de klassiske, radikale værdier, der vinder frem og ikke partiet, der lefler for en bestemt tidsånd Af MF Morten Østergaard UNDER VALGKAMPEN og i kølvandet på den markante radikale fremgang har mangt en kommentator analyseret Det Radikale Venstres nye vælgere. Til trods for at fremgangen for partiet var forholdsmæssigt jævnt fordelt over landet, har interessen samlet sig om de såkaldte Cafe Latte -typer. Storbyens unge overskudsmennesker med lang uddannelse, høj moral og råd til at være helligere end paven forstår man. Det Radikale Venstre er blevet et klasseparti for det, den amerikanske sociolog Richard Florida har kaldt Den Kreative Klasse. Husmandspartiet er i 100-året for sin undfangelse blevet et storbyparti. Et markant værdiskred, som har bragt mange vælgere, men som også har betydet et kulturtab i partiet. Rigeligt med bekymringsgods i et år, hvor vi skuer tilbage på partiets væren og meritter gennem 100 år. Men er det nu grund til politisk bekymring? Har Det Radikale Venstre politisk forladt centrale værdier for at tiltrække den såkaldt Kreative Klasse? Året før Floridas bog kom på gaden (den er netop udkommet på dansk), skrev en anden amerikaner bogen De Kultur-Kreative ( The Cultural Creatives ). Poul Ray gennemgår i bogen værdierne i den nye kreative klasse, som han ved hjælp af statistiske analyser hævder består af 50 millioner amerikanere. LÆSER MAN RAY S karakteristik af De Kultur-Kreative, kan det næsten synes som om verden er blevet radikal, snarere end at Det Radikale Venstre har kastet sig i armene på tidens trends. Man fristes til at sige, at disse kulturkreative mere synes præget af klassiske radikale dyder end, det som vore iagttagere ønsker at gøre til de nye. De Kultur-Kreative er for det første kendetegnet ved, at de ønsker autenticitet. Dine handlinger skal stemme over- Fortsættes næste side

13 MARIANNES KLUMME Lad os diskutere værdier og principper, Helle Har Helle Thorning-Schmidts projekt en fremtid i en moderne verden? Af Marianne Jelved HJERTELIG TIL LYKKE til Helle Thorning- Schmidt med valget til formand for Socialdemokraterne. Der er skrevet historie: For første gang i partiets historie vælges formanden direkte af medlemmerne ved en urafstemning. For første gang er det en kvinde. Hun er ikke et ubeskrevet blad i den aktive del af partiet, for historien begyndte i Europa-Parlamentet. Det er uvant, men i sig selv kan det kaldes en fornyelse. Ca stemmer til vinderen. Ca til taberen. Omkring 1500 stemmer skulle have været flyttet til taberen for, at det netop var blevet vinderen. Det er et tæt løb. Men et flertal er et flertal, så vinderen er utvetydigt fundet gennem et direkte medlemsvalg. Det er en valgmetode, der kan føre til særlige former for argumentation. Hvad jeg har sagt inden formandsvalget, det står til troende efter valget. Hverken mere eller mindre. En særlig form for kontraktpolitik? Det er måske værd at opholde sig ved, når der nu er tale om formanden for Socialdemokraterne. Med en valgkamp på to måneder og et i praksis delt-midt-overparti, så har formanden nu i sin selvforståelse fået mandat til og magt til at fastlægge Socialdemokraternes politik på alle områder. Det er mig, der bestemmer, for jeg er valgt til at slå Fogh, synes argumentationen at være. Vi andre kan ønske held og lykke. OG TÆNKE VORES. For har det projekt en fremtid i en moderne verden? I den øjeblikkelige praksis er der måske ikke så meget forskel på den autoritet, der holdt medlemmerne i kort snor eller tvang f.eks. en efterlønsreform igennem, og så den autoritet, der lige netop har vundet flertallet og bruger det til at trumfe sin politik igennem. Eller rettere et par politiske budskaber igennem. For indtil videre tyder det på, at den politiske kamp mellem de store partier skal fortsætte med at handle om symboler og om kampen om billedet af virkeligheden. Koste hvad det vil. Børnechecken skal ikke være for de rige. Til gengæld skal børnepasningen være billigere. Pensionsalderen skal op. Eller det skal i al fald diskuteres. Må man forstå. Og om tyve år skal efterlønnen kun være for de slidte. For alt skal kunne diskuteres. Og så skal man høre, at Karen Jespersen har ret: integrationen afhænger af antallet. Og den politik er ikke til diskussion. Men selvfølgelig skal de internationale konventioner overholdes. Ja, ikke en dag uden et budskab. Hvem er hurtigst på aftrækkeren? MEN SNART BLIVER det sommer, og så kommer efteråret. Og verden buldrer videre rundt om Danmark. Det kunne være en fornyelse, hvis den politiske diskussion kunne dreje sig om de principper og værdier, som vores samfund skal bygge på. Og om mål og midler for Danmarks fremtid. Og verdens fremtid. Der må være flere end mig, der gerne vil vide, hvori forskellen på partierne på midten(?) består. ens med dine holdninger. Det kommer også til udtryk i en udpræget grad af idealistisk aktivisme. De Kultur-Kreative er aktivister, som kæmper for deres sager, hvor de kan komme til det: som frivillige foreningsfolk, indsamlere mv. De har også en udpræget helhedstænkning. Den kommer f.eks. til udtryk ved en insisteren på at anskue miljøproblemer på globalt plan ikke bare som forurening af egen andedam. Således er global økologisme endnu et kendetegn. Endelig er de Kultur-Kreative feminister. De ønsker ligestilling ikke blot for retfærdighedens skyld, men fordi de tror på kvindelige egenskaber som væsentlige i politik og erhvervsliv. DET RADIKALE VENSTRE er ikke og skal ikke være et klasseparti, men spørgsmålet er, at hvis der vitterligt er en stadigt voksende gruppe vælgere, som bærer de ovenfor nævnte værdier, hvad skulle de så stemme andet end radikalt? Skal vi begræde at de værdier, der har været et omdrejningspunkt i meget af vort partis historie, nu finder grobund i en større vælgerskare på tværs af by og land? Nej. Lad os kæmpe for, at stadigt flere kan svare bekræftende på det spørgeskema, som er optrykt fra Poul Rays bog i forkortet udgave. For så længe den udvikling pågår så længe vil Det Radikale Venstre gå frem. Og det er der behov for. Ray, Poul: The Cultural Creatives, Three Rivers Press, New York

14 JUBILÆUMSARRANGEMENTER RECEPTION I ODENSE Lørdag den 21. maj holdes der officiel jubilæumsreception mellem kl og på Odense Rådhus. Folketingets formand, CHRISTIAN MEJDAHL, taler, og det samme gør borgmester ANKER BOYE, chefredaktør TØGER SEIDENFADEN, landsformand SØREN BALD og gruppeformand MARIANNE JELVED. NIELS HELVEG PETERSEN er toastmaster. Der er adgang for alle medlemmer af Det Radikale Venstre. TILMELDING nødvendig på: ODENSE Lørdag den 21. maj er der jubilæumsarrangement fra kl til på Beklædningsfagsskolen i Odense. Jubilæet festligholdes med middag, underholdning og festtaler. Alle radikale er inviteret med til arrangementet, der koster 100 kroner. TILMELDING nødvendig på: frist 14. maj. MIDDELFART Lørdag den 21. maj kl på Grimmerhus Keramikmuseum, Kongebrovej 42 i Middelfart Der afholdes jubilæumsreception for at fejre, at Middelfartkredsen gennem 100 år har haft ubrudt radikal repræsentation i Folketinget. Vi håber, at alle medlemmer i kredsens fem lokale vælgerforeninger har lyst og tid til at være med sammen med de indbudte gæster. KØBENHAVN Lørdag 21. maj kl i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V Der er radikal jubilæumsfest i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V. 100 års jubilæumsfesten er blevet et regulært tilløbsstykke. Derfor udvider vi festen og forlænger muligheden for at købe billetter til den 12. maj. Der vil være underholdning i lange baner, hundredvis af feststemte radikale, historiens vingesus. Arrangementet har noget for alle. Vær med til partiets fødselsdag og en fest, du sent vil glemme. Pris for deltagelse med spisning, underholdning og fest er 395 kr. plus gebyr. Dørene åbnes kl. 18:30. Du er meget velkommen til at tage en ikke-radikal ven, veninde, kæreste, mand eller kone med. BILLETBESTILLING sker via drv.dk/hovedstaden, hvor der også er flere oplysninger. SØNDERJYLLAND Mandag den 23. maj mellem kl og på Bar de Ville, Gravene 14D, Haderslev Der holdes reception i Haderslev mandag den 23. maj. Folketingsmedlem BENTE DAHL står for den musikalske underholdning. Haderslevs borgmester JENS CHR. GJESING holder festtalen ved 19-tiden, og amtsformand PER KLEIS BØNNELYKKE giver det historiske tilbageblik. Building Partnerships for an International Order Internationalt seminar i anledning af 100-års jubilæum Fredag den 20. maj er Landstingssalen på Christiansborg rammen om et seminar, der skal komme med nogle bud på, hvordan man kan opbygge fremtidens partnerskaber for en international orden. Der startes med registrering kl Seminaret slutter kl. 16:00, hvorefter der er reception i Fællessalen på Christiansborg. STROBE TALBOTT, der er tidligere vice-udenrigsminister i USA ( ) og nu sidder som direktør for the Brookings Institute, vil præsentere en amerikansk vinkel på den transatlantiske debat om den internationale orden. Titlen på hans indlæg er Europe & the US: Building a Partnership for World Order. Derefter holder JØRGEN ØRSTRØM MØLLER et oplæg ud fra titlen Building a Partnership for World Order with Asia. Jørgen Ørstrøm Møller er ambassadør i Singapore, Brunei, Australien & New Zealand og adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Der er mulighed for at stille spørgsmål til de to indlæg. TILMELDING er nødvendig til Susanne Røder på 14 Der er begrænset plads. Første del af seminaret vil være på engelsk.

15 ÅRHUS Lørdag den 21. maj kl på byens kunstmuseum ARoS Nattefest fra kl i Filmbyens Studie 1 I Århus fejres 100 års fødselsdagen i to etaper. Der startes med en officiel jubilæumsmiddag på byens nye kunstmuseum ARoS, hvor der er følgende program: Kl : ARoS lukker for offentligheden og åbner samtidig dørene for Det Radikale Venstre. Kl : Velkomstdrink i det åbne rum i stueetagen Kl : Middag. Middagen slutter kl , idet vi skal være ude af ARoS kl Alle radikale er indbudt med ledsager. Pris pr. kuvert er 300 kr. (der betales på dagen) inkl. velkomstdrink. Drikkevarer til maden kan købes i baren. Senere på aftenen kan de festligt stemte fortsætte festen ved et Very Radical Party. Nattefesten finder sted i Filmbyens Studie 1, hvor dørene åbnes kl til aftenens vilde fest midt på Havnen. Der er musik fra starten og barer med yderst rimelige priser, så der er på alle måder lagt op til et Very Radical Party. Når så aftenen oven i købet musikalsk sparkes i gang af den talentfulde R&B sanger PEARL (snart pladeaktuel) med et 10 mand stort band og fortsættes med disco-bandet Le Freak, så er der både fest- og dansegaranti. Først på natten overtages festen af en eller flere DJs, og vi fortsætter til den lyse morgen. Pris: 120 kr. som betales ved indgangen. Deltagere i jubilæumsmiddagen på ASoS vil kunne købe billetter til halv pris. Husk at tage vennerne med, så vi kan lave et brag af en fest! TILMELDING til begge arrangementer på drv.dk/aarhus HIMMELBJERGET Søndag den 22. maj kl på Himmelbjerget Søndag den 22. maj markeres 100 års jubilæet på Himmelbjerget. Det er også et arrangement, der markerer det nye samarbejde imellem Det Radikale Venstre i den kommende midtjyske region. Programmet starter kl med følgende program: 1. Sang og velkomst. 2. Fhv. udenrigsminister NIELS HELVEG PETERSEN taler. 3. Pause. 4. Musikalsk underholdning 5. Taler af nogle af regionens radikale folketingsmedlemmer. 6. Afslutning. Det anbefales at tage klapstole med, ligesom madkurven kan nydes under de udsprungne bøgetræer på toppen. Det kan ligeledes anbefales at parkere ved havnen i Silkeborg og tage båden til Himmelbjerget. Der er afgang fra Silkeborg kl med ankomst Himmelbjerget kl Der sejles fra Himmelbjerget kl NORDJYLLAND Lørdag den 21. maj kl på Hobro Havn i Det Røde Pakhus. Det Radikale Venstre i Nordjylland fejrer 100 års dagen den 21. maj. Festen begynder kl og fortsætter til ud på natten. Kl : Velkomst og overraskelse med en gæst. Kl : Amtsformand PETER HVID holder festtale Kl : Buffet Kl : MARIANNE JELVED holder festtale. Kl ??.??: Dans og musik. TILMELDING skal foregå til Nikolaj Holm, på mail: eller telefon Prisen er 135 kr. per person, dog 250 kr. for par. Endvidere er der mulighed for at dukke op til arrangementet uden spisning for en pris af 20 kr. Der vil være mulighed for at købe drikke. Senest tilmelding, hvis man er interesseret i spisning, er den 17. maj. ESBJERG Lørdag den 21. maj kl på Byhistorisk arkiv og aftenfest på Hotel Ansgar Der er reception og fest i Esbjerg, lørdag den 21.maj i anledning af jubilæet. Der startes med et arrangement på Byhistorisk arkiv. Om aftenen er der jubilæumsfest på Hotel Ansgar i Esbjerg. 15

16 ANDERS S. SOM BALKAN-ORDFØRER: Her skal man ikke være konfliktsky ØVERST: Minerydning er et langsommeligt og farligt arbejde. Men det er umådeligt vigtigt at få ryddet op efter krigen, så man ikke mange år ud i fremtiden risikerer at blive lemlæstet. NEDERST: I den europæiske fredsstyrke EUFOR arbejder soldaterne sammen som europæere, og deres indsats er en grotesk illustration af begrænsningerne i det danske forsvarsforbehold. Så længe NATO ledede styrken, kunne vi deltage, men nu, hvor styrken er rent europæisk, ja så står vi udenfor, siger Anders Samuelsen. Anders Samuelsen samler bred opbakning i Europa-Parlamentet Af Jens Chemnitz Povelsen DET ER LYKKEDES Anders Samuelsen at samle opbakning fra et næsten enigt Europa-Parlament om holdningen til fremtiden på det vestlige Balkan. Det skete i form af en resolution med henstillinger til Kommissionen, Rådet og regionens regeringer, der blev vedtaget på samlingen i april. Det lykkedes at undgå, at resolutionen strittede i for mange retninger, selv om der lige til det sidste kom ændringsforslag. Det samme skete under udvalgsarbejdet, hvor Anders Samuelsen og hans medarbejdere således havde 116 ændringsforslag at holde styr på. Anders Samuelsen blev Europa-Parlamentets ordfører for det vestlige Balkan i efteråret. Det var en kæmpeudfordring for den forholdsvis nyvalgte radikale parlamentariker for selv om Balkan ikke længere brænder i mediernes søgelys, er konflikterne langt fra løst. Strid om navnet Et af de stridsspørgsmål, der vækker stærke følelser i regionen, er, om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal have lov til slet og ret at kalde sig Makedonien. USA, Kina og Rusland har alle anerkendt navnet, men EU tøver. Grækerne er nemlig imod, og de holder ikke igen med kritikken de har en region med samme navn. Jeg forstår udmærket, at makedonerne ønsker et navn, der ikke peger tilbage på en ulykkelig fortid. Derfor fremsatte jeg et forslag til kompromis, der opfordrede Rådet til at overveje en anerkendelse af navnet Makedonien så kan parterne komme videre og se fremad, siger Anders Samuelsen. Forslaget har selvsagt ikke sikret ham mange græske venner, men i Skopje, hvor han var på live-tv, var glæden til gengæld stor. Desværre faldt forslaget under den endelige afstemning. Der var dog 150 stemmer for, og dermed er der sendt et signal om, at Parlamentet er opmærksom på problemet. Den nuværende holdning i navnestriden er uholdbar, og det ved de fleste også godt, siger Anders Samuelsen. Skal general udleveres? Et andet aktuelt spørgsmål er Parlamentets holdning til udskydelsen af forhandlingerne med Kroatien. Her så det på forhånd ud til at blive vanskeligt at samle Parlamentet om en fælles linje. Den ene side står fast på, at forhandlingerne ikke kan indledes, før General Gotovina overgiver sig til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. De ønsker, at det skal have konsekvenser for de kroatiske myndigheder, at de indtil for nylig har skyndt sig usædvanligt langsomt med at indfange krigshelten Gotovina. Den anden side står derimod fast på, at Kroatien nu sætter alt ind på finde generalen, og de vil ikke tage befolkningen som gidsler i årevis, hvis Gotovina som Bin Laden forsvinder fra jordens overflade. Personligt var jeg enig i udskydelsen af forhandlingerne, men begge lejre har gode argumenter. Da Kroatiens statsminister talte sin sag i Udenrigsudvalget, foreslog jeg derfor statsministeren et kompromis, som ligner det, Rådet siden er blevet enige om. Nemlig en særlig EU-task force, der i de kommende måneder skal overvåge den kroatiske indsats for at finde Gotovina. Viser det sig, at myndighederne samarbejder optimalt ja, så skal Kroatien have chancen, mener Anders Samuelsen. Kosovos fremtid Et sidste spørgsmål, der vil præge Balkan-diskussionen de kommende måneder, er Kosovos fremtidige status. Den nuværende model med et FN-protektorat er uholdbar, og spørgsmålet er nu, om der skal opstilles en køreplan med uafhængighed som det endelige mål. En anden mulighed er at give Kosovo udstrakt selvstyre, så det formelt forbliver en del af Serbien-Montenegro. For mig at se er selvstændighed det mest realistiske mål. Betingelsen er imidlertid klar: Kosovos myndigheder skal vise, at de beskytter det serbiske mindretals rettigheder. Det er langt fra nogen selvfølge, så udfordringerne i Anders Samuelsens ordførerskab bliver næppe færre lige med det samme. Så er det jo godt, at Europa-Parlamentet med Anders Samuelsen har en ordfører, der ikke er udpræget konfliktsky! 16

17 På tide med FN-reform Kofi Annans forslag til en reform af FN er et stort skridt i den rigtige retning. Generalsekretær Kofi Annans forslag til en reform af FN roses af den radikale udenrigsordfører, Margrethe Vestager FN TRÆNGER TIL fornyelse. Verden har ændret sig drastisk i de 60 år, FN har eksisteret. Der mangler blandt andet en definition af terror og et tidssvarende menneskerettighedsorgan. Derfor bakker vi stærkt op om Kofi Annans appel til verdenssamfundet om at reformere FN, siger Margrethe Vestager, der er udenrigsordfører i Det Radikale Venstre. Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark arbejder målrettet for at styrke den internationale retsorden og organisationen FN, og har derfor udarbejdet et forslag, der blandt andet indebærer en styrkelse af Sikkerhedsrådets rolle, FN s evne til civil krisestyring, Den Internationale Straffedomstol samt en forstærket indsats mod terrorisme. Margrethe Vestager mener desuden, at der nu er en oplagt mulighed for at sikre, at Danmarks udenrigspolitiske kurs er rettet mod et internationalt retssamfund. Det er vigtigt at pointere efter Danmarks rolle i krigen i Irak. Med krigen i Irak i 2003 svækkede statsminister Anders Fogh Rasmussen dansk udenrigspolitik og FN ved entydigt at vælge side til fordel for Bush. Ved at gå i krig med Irak uden FN-mandat undergravede Fogh og Bush FN s myndighed og dermed visionen om et internationalt samfund af ret i stedet for magt. Som medlem af FN s Sikkerhedsråd har Danmark et særligt ansvar for at medvirke til, at FN indtager den centrale rolle på verdensarenaen for fred, udvikling og sikkerhed, siger Margrethe Vestager. I spidsen ved regionsvalg KIRSTEN LEE er blevet valgt som spidskandidat til regionrådsvalget i Hovedstadsregionen. Det besluttede de radikale partiforeninger i den kommende hovedstadsregion på det første fælles møde for at forberede efterårets valg til regionsrådet. Kirsten Lee er folkesundhedschef i Københavns Kommune og har tidligere repræsenteret Det Radikale Venstre i Folketinget På de næste pladser på opstillingslisten kommer Vibeke Rosdahl fra Lyngby, Kristian Kirk Mailand fra Hasle på Bornholm og Georg Møller fra Birkerød. I alt opstilles der 41 kandidater I Nordjylland har De Radikale valgt Vagn Kvist som spidskandidat til regionrådsvalget. Vagn Kvist er arkitekt og har haft en lang række tillidsposter i Det Radikale Venstre, blandt andet som folketingskandidat i Sæby Kredsen og hovedbestyrelsesmedlem. På de næste 3 pladser på opstillingslisten kommer Keld Lundager Jørgensen fra Støvring, Nikolaj Holm fra Hobro og Gustav Sieg Sørensen fra Hørdum. I alt opstiles der 27 kandidater. Opstillingen i de øvrige regioner er endnu ikke afsluttet. RADIKALT EU-KRITISK Netværk henviser i en pressemeddelelse til en nyere Gallup, hvoraf det fremgår, at knap 4 ud af 10 radikale vælgere på nuværende tidspunkt vil stemme ja til den nye EU-forfatning (EU-grundloven). Hver fjerde radikal vil stemme nej, mens lige så mange radikale endnu ikke ved, hvad de vil stemme. Den tidligere radikale MF er Bjørn Elmquist mener på den baggrund, at den radikale folketingsgruppe ikke er repræsentativ for de radikale vælgeres holdning til EU-forfatningen. En anden Kirsten Lee går målrettet efter at blive regionsborgmester i Hovedstadsregionen. Det har hun sagt til diverse medier i forbindelse med opstillingen på den radikale liste. EU-kritiske radikale glæder sig over medvind af Radikalt EU-kritisk Netværks ordførere, Jørgen Raffnsøe siger: Det er glædeligt, at den radikale nej-side og ja-side ikke er længere fra hinanden. 40 pct. af de radikale vælgere, som har taget stilling i spørgsmålet om EU-forfatning, vil stemme nej. Han suppleres af en anden af netværkets ordførere, Lave K. Broch, der forventer, at endnu flere radikale vil stemme nej, når de ser, at EU-forfatningen strider imod radikale værdier. De radikale EU-kritikere har deres egen hjemmeside: radikaleukritik.dk 17

18 Vi sikrer balancen RADIKAL DEBAT Af Boye Haure, Frederiksberg VI ER TILBAGE, hvor vi startede, udtaler landsformanden til pressen. Det kan være rigtigt nok, i tråd med at dele af pressen og enkelte analytikere har påstået, at vi nu for alvor som oppositionsparti lever op til navnet Det Radikale Venstre forstået som en slags venstreorienteret liberalt parti. På den anden side påpeger den socialistiske venstrefløj, at vi er et borgerligt parti. Også dette er ganske rigtigt. Mest afgørende kan man sige, at vi tillægger nationaløkonomisk ansvarlighed stor betydning. Radikale har altid været villige til at indgå aftaler, der sikrede balance i tingene, således at alle samfundsgrupper bliver tilgodeset. Det kan godt være, at betalingsbalancen, statsfinanserne, ledighedsprocenten og kronekursen er byer i Rusland for mange, men bag tallene gemmer sig afgørende forhold af betydning for mange mennesker. Idépolitisk står vi i gæld til oplysningstiden og dele af den franske revolution, De radikale har altid tillagt nationaløkonomisk ansvarlighed stor betydning. Der skal være balance i tingene, således at alle samfundsgrupper bliver tilgodeset, fastslår Boye Haure. hvilket har udmøntet sig i menneskerettighederne, som vi mere end nogle andre danske partier tager alvorligt. Sig eksklusivaftaler til de røde, og deres dobbeltmoral i forhold til menneskerettigheder er straks afsløret. Sig flygtninge til borgerskabet og effekten er ofte den samme. (Forkortet af red.) Ingen konspiration bag Krøyers plads Af Lene Dammand Lund, arkitekt MAA, MBA LARS VESTERGÅRDS INDLÆG i Radikal Politik 2/2005 om Erick van Egeraats projektforslag til Krøyers plads i København er udtryk for ren konspirationsteori. Hvorfor skal der bygges så stort og så særpræget? spørger han, og svarer så, at det skal der, fordi Frejas direktør på den måde kan glæde Venstre-finansministeren med en check på mange millioner, hvis han vel at mærke, via Venstre-teknikborgmesteren, kan få ændret lokalplanen. Det forholder sig i korthed således, at Freja udskriver arkitektkonkurrencer for at belyse, hvordan et givet grundstykke bedst kan udvikles. Nogle gange overskrider arkitekternes projektforslag de gældende lokalplaner. Hvis den kommende ejer ønsker et sådant forslag realiseret, må han ansøge om at få ændret lokalplanen. Dette var tilfældet med Krøyers Plads. Grundens pris afhang ikke af udfaldet af denne ansøgning. Tværtimod kunne Freja have fået 10 pct. mere for byggeretten, hvis man havde solgt grunden til et mere traditionelt byggeri. Heldigvis fører arkitektkonkurrencerne ofte til, at Freja får større udbytte af grundsalget, fordi grundens potentiale er blevet visualiseret. På denne måde tilfalder en rimelig andel af udviklingsgevinsten staten, som er eneaktionær i Freja. I modsatte fald var den alene tilfaldet den nye ejer. Således befriet fra konspirationsteorier kan vi måske starte en debat om arkitekturpolitik i Det Radikale Venstre. Det er faktisk en rigtig god idé! (Forkortet af red.) Da det radikale tårn væltede Af Anne-Marie Malmos, medlem af Københavns Amtsråd HVOR ER DEN RADIKALE sjæl i dette herlige radikale jubilæumsår? Mange betragter forliget i marts om geografien i de nye kommuner som De Radikales blåstempling af strukturreformen. Indtil marts måned i år kunne jeg med stolthed forsvare, at vore radikale kræfter på borgen kæmpede en sober, værdig og strategisk god kamp mod strukturreformens indhold. Pludselig føler jeg mig helt tom, uden nogen forklaring (undskyldning) eller for den sags skyld saglige belæg for dette forlig. Såvel partiets leder som kommunalordfører har den holdning, at der blot er tale om en uvæsentlig del af strukturreformen, og at de næste to dele er vigtigere, nemlig selve reformens indhold (opgavefordelingen) og økonomien. Det er er standpunkt, der kan tolkes, som at Det Radikale Venstre gerne indgår forlig om mindre væsentlige områder, mens de vil have frihed til at afstå fra de vigtige beslutninger. Et afgørende problem er imidlertid, at det kun er kommunerne, der fik lov til at give deres besyv med om bæredygtigheden i den nye struktur. Hvad med den demokratiske proces, hvorfor var det ikke væsentligt at høre amterne? For mig at se er forliget udtryk for en kovending. Troede vi ikke på vores egne argumenter mere? (Forkortet af red.) 18

19 RADIKAL DEBAT Bio-diesel kan skabe arbejdspladser Af Martin Sørensen REGISTRERINGSAFGIFTEN, der giver en indtægt i statskassen på ca. 15 milliarder kr. pr år, kan bruges aktivt til at få en mere grøn, miljørigtig udvikling i vores transportsektor. Jeg foreslår, at vi som radikale skal arbejde aktivt for at et alternativt brændstofmarked til traditionel benzin og diesel. De biler, der kan køre på bioetanol eller rapsolie, skal slippe for registreringsafgiften. Produktionen af biobrændselsmaterialer vil kunne skabe en god del ufaglærte jobs i områder, der har store problemer med at skabe ufaglærte jobs. Der vil ad åre være behov for 5-10 anlæg med en ret stor kapacitet Denne produktion vil pr. anlæg minimum kunne beskæftige personer, så der er tale om ca jobs bare i produktionen af biobrændsel til biler. Produktionen af anlæg, der kan danne sukkerstoffer fra halm, kan skabe en industri på størrelse med vindmølleindustrien, hvor der ad åre vil være basis for jobs i Danmark. (Forkortet af red.) Produktion af bio-diesel kan danne grundlag for et nyt erhvervseventyr som vindmølleindustrien, mener Martin Sørensen. Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens Indspark kan rumme helt op til 500 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. De små butikker kvæles Af Carsten Markussen, Herning I SAMARBEJDE MED sit faste støtteparti, Dansk Folkeparti, er regeringen kommet med en ny såkaldt lukkelov, der nærmere er en 24-timers-7-dageom-ugen-åben-lov. Den støtte til de små butikker og landsbysamfund, der hidtil har været i lukkeloven, skal åbenbart fuldstændig afskaffes. Fra nu af må de små bysamfund, de små specialbutikker og de ansatte i butikkerne klare sig, som de bedst kan, mens der bliver frit spil for Dansk Supermarked, COOP og de andre store kæder med kapitalopbakning til den hårde konkurrence om kunderne. Det bliver meget svært for den lille specialbutik, der skal leve af kundebetjening, eller den lille købmand med en omsætning på måske 5 millioner at holde åbent lige så meget som Bilka og Kvickly. Lokalt kan vi aktuelt se, at det er meget svært for små/mindre byer som Simmelkær, Vorgod og andre at fastholde den lokale handel, og at en stor by som Herning ikke engang kan danne grundlag for specialbutikker som f.eks. en ostebutik. En liberal lukkelov gør det ikke nemmere at være forbruger, i hvert fald ikke hvis man godt vil have en anderledes smagsoplevelse end den, man kan købe i supermarkeder, der i kapløbet om større dækningsbidrag indskrænker valgmulighederne på hylden. (Forkortet af red.) Butiksansatte mod sygeplejersker Af Rune Heiberg Hansen, folketingskandidat, Nørrebro Medlem af Hovedbestyrelsen LUKKELOVEN ER EN bureaukratisk og formynderisk ordning, der fra Slotsholmen forsøger at styre den enkeltes frie valg både kunder og butiksindehavere. Det hverken kan eller skal være en politisk opgave at bestemme, hvornår vi skal arbejde, eller hvornår vi må købe ind. Det var for mig at se årsagen til, at landsmødet sidste år vedtog på sigt at afskaffe lukkeloven. Når debatten går om lukkeloven kommer argumentet med de stakkels butiksansatte uvægerligt op. Jeg har aldrig forstået, hvorfor HK s medlemmer skulle være mere sarte end medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd. Hvis man arbejder om søndagen, har man jo fri en anden dag. Vi danskere foretrækker store butikker, hvor vi kan få alt fra sprinklervæske over oksesteg til DVD-afspillere. Det kan lokal-brugsen ikke konkurrere med, lukkelov eller ej. Hvis mindre butikker væk fra alfer-vej vil overleve, skal de finde deres niche. Enten som specialiseret ostebutik eller som glad købmand, der vinder på service. Her er der et voksende marked, men markedet skal leve på egne vilkår, ikke gennem stats-formynderi. (Forkortet af red.)

20 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 16. maj Radikalisme Af Zenia Stampe, landsformand for Radikal Ungdom DA JEG I SIN TID meldte mig ind i Radikal Ungdom og ville have forklaret, hvad radikalisme egentlig stod for, blev jeg spist af med begrebet socialliberalisme. Det er ikke en dårlig forklaring: Foreningen af personlig frihed og social ansvarlighed spiller jo en central rolle i radikalismen. Men det er langt fra en udtømmende forklaring. I de sidste år har den radikale bevægelse f.eks. været mere optaget af at diskutere skismaet mellem det moderne og det liberale end mellem det sociale og det liberale. Radikalismen hviler på et moderne verdensbillede: Vores erklærede mål er at frisætte mennesker fra arv, miljø, familie, religion og etnicitet, og vi arbejder specifikt for at fremme borgernes demokratiske deltagelse, uddannelse og ligestilling. Vi er så langt man kan komme fra at være relativister. Når vi alligevel ofte bliver beskyldt for det, har det som regel noget at gøre med vores principielle uvilje mod at påtvinge borgerne bestemte forestillinger om det gode liv. Vi gør gerne et forsøg på at påvirke borgerne, men det sker gennem dannelse og oplysning ikke gennem tvangsregulering og kontrol. Vi er fundamentalister, når det handler om at forsvare retten til selv at definere det gode liv det gælder også i de tilfælde, hvor definitionen går på tværs af vores egne forestillinger om det gode liv. Det adskiller os fra såvel borgerlige politikere som socialdemokrater, der tværtimod tenderer til at blive mere og mere autoritære i deres forsøg på at pådutte borgerne ikke mindst dem med fremmed baggrund bestemte livsformer. Men radikalisme er endnu mere end en politisk udkigspost. Det er i høj grad også en analytisk tilgang: Radikalismen tager afsæt i virkeligheden og konkrete problemstillinger frem for i forestillingen om et idealsamfund. Den identificerer problemer og insisterer på at søge ned til deres rødder og løse dem derfra. Radikalismen er derfor langt mere virkelighedsnær, problem- og løsningsorienteret, konstruktiv og pragmatisk end egentlig ideologisk. Kvoter giver ikke ligestilling Af Klaus Bach, formand for Nationalt Udvalg, ligestillingsordfører for Radikal Ungdom LIGESTILLING ER IKKE kønnenes kamp. Det er en kamp for at ligestille individer ved at give dem lige rettigheder og lige muligheder. At se ligestilling som et forsøg på gøre de to køn ens er både gammeldags og udtrykker et trist syn på verden, som bestående af grupper i stedet for individuelle mennesker. Vi skal ikke opdele befolkningen i grupper. Det er midlertidig, hvad Det Radikale Venstres Udvalg for kultur, ret og etik gør i et forslag til kønsligestillingsprogram, det har sendt videre til Hovedbestyrelsen. I forslaget står, at begge køn skal være repræsenteret med minimum 40 pct. i alle offentlige og private bestyrelser, råd, nævn, udvalg osv. Nås det ikke inden for en årrække, skal der være pressionsmuligheder ved lovgivningen i sædvanlig norske stil. I forslaget står der nærmest, at kun kvinder kan tage kvinder alvorligt. En deloverskrift er Lige fordeling af magten, og en af de værste sætninger er: Det drejer sig også om, at man ikke kan få lige rettigheder uden lige magt.! Hvad blev der af det gamle: Del jer efter anskuelser? Millimeterdemokrati er ikke demokrati. I oplægget står der ganske vist, at kønsfordelingen ikke skal ske ud fra en millimeterdemokratisk logik. Men hvis kun kvinder kan repræsentere kvinder, og kun hvis der er lige så mange af dem som mænd, så er det millimeterdemokrati. Kvoter er at give op. Ved kvoter er der ingen tillid til, at vi selv kan finde dem, vi selv finder er bedst egnet. Der er ingen tvivl om, at der både i politik (62 pct. af MF erne er mænd), i toppen af erhvervslivet (96 pct. mænd) og på lønsedlerne (19 pct. i forskel) er store forskelle i kvinder og mænds andel. Og der skal fra radikal side være hjælp til at lave om på de skævvridninger. I programforslaget som er af høj kvalitet er der ellers andre gode løsningsforslag, som bedre repræsenterer det radikale syn på det gode, selvstændige menneske. Mænd udgør 96 pct. af toppen af det danske erhvervsliv, men tvungen kønskvotering er ikke vejen til ligestilling. 20 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax radikalungdom.dk

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE.

Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. 1 Derfor er SRSF regeringen så blå: THORNING OG CO. ER TILBAGE I KOPIPOLITIK OVERFOR DE BORGERLIGE. Myten om De Radikales altbestemmende rolle i regeringen krakeleret. De Radikale har fået skylden for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006 Velkommen til en ny forening På en stiftende generalforsamling den 2. november blev foreningerne Gug-Visse og Gistrup-Nøvling slået sammen til den nye partiforening Socialdemokraterne Gug- Gistrup. Du

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats 1. marts 2012 Radikale Venstres Uffe Elbæk har haft et mål, lige siden han satte sig i kulturministerstolen i oktober 2011: at bidrage til, at kunsten og kulturen bliver sat afgørende på det samfundsmæssige

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp.

Vores nye slogan Tag ansvar danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. 1. juli 2010 Vores nye slogan "Tag ansvar" danner i august, september og oktober rammen om den største kampagnesatsning hidtil uden for en valgkamp. Men kampagnen bliver ikke en succes uden lokalopbakning,

Læs mere

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for? Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Tilmeld dig fællesudvalgsdagen. Bornholmsk valgkamp i topform. 1. november 2011

Tilmeld dig fællesudvalgsdagen. Bornholmsk valgkamp i topform. 1. november 2011 1. november 2011 Oven på valgsejren har en enig radikal folketingsgruppe valgt ny gruppeledelse. Margrethe Vestager er fortsat politisk leder, og Marianne Jelved bliver gruppeformand. Derudover bliver

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011 1. juni 2011 Radikale Venstre var et af de første partier, der lavede en 2020-plan. Nu er der sket så meget. Der er efterlønsforlig, dagpengereform og nulvækst i kommunerne. Derfor har partiet lavet en

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Stem på Charlotte Sahl Madsen. Leder. Vi stemmer nemlig på Charlotte Sahl- Madsen. Nr. 5-september 2011 26. årgang VALG-NUMMER

Stem på Charlotte Sahl Madsen. Leder. Vi stemmer nemlig på Charlotte Sahl- Madsen. Nr. 5-september 2011 26. årgang VALG-NUMMER Nr. 5-september 2011 26. årgang VALG-NUMMER Leder Så blev valget udskrevet, valget vi vidste, skulle komme, og valget vi vel alle har ventet på. I lang tid har der hersket noget, der lignede kaos i den

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke Konservative i Egedal Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke Referat: 1. Valg af dirigent Søren Martinsen blev

Læs mere

TNS Gallup - Public Anders Fogh Rasmussen udnævnes til NATO generalsekretær 03. april 2009. Public

TNS Gallup - Public Anders Fogh Rasmussen udnævnes til NATO generalsekretær 03. april 2009. Public TNS Gallup - Public Anders Fogh Rasmussen udnævnes til NATO generalsekretær 03. april 2009 Public Metode Feltperiode: 3. april 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Radikale hylder grundlovsdag

Radikale hylder grundlovsdag 1. juni 2010 Radikale hylder grundlovsdag Se her, hvor radikale folketingsmedlemmer holder taler og hylder grundlov, demokrati og folkestyre på grundlovsdag. Danmark har ingen egentlig nationaldag, men

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Kom til Nyborg til landsmøde. 3. september 2012

Kom til Nyborg til landsmøde. 3. september 2012 3. september 2012 Der var god stemning og 30 graders varme, da Radikale Venstre 14.-15. august holdt sit første sommergruppemøde efter valget på kursuscenteret Gl. Vindinge ved Nyborg. Mødet var tilrettelagt,

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Radikale Venstre lancerede i foråret et ambitiøst uddannelsesprogram.

Radikale Venstre lancerede i foråret et ambitiøst uddannelsesprogram. 1. november 2012 Radikale Venstre lancerede i foråret et ambitiøst uddannelsesprogram. Det skal give medlemmerne en mulighed for at blive bedre kandidater, organisatoriske aktive og til at lave kampagne.

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Der er brug for mere idealisme i dansk politik

Der er brug for mere idealisme i dansk politik 20.08.09 Idealister efterlyses Notat fra Cevea, 25. september 2009 Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk 3 ud af 4 danskere mener, der er brug for mere idealisme

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Som gruppeformand er det mig en glæde på vegne af Folketingsgruppen - at kunne sige:

Som gruppeformand er det mig en glæde på vegne af Folketingsgruppen - at kunne sige: Kære Landsråd, Som gruppeformand er det mig en glæde på vegne af Folketingsgruppen - at kunne sige: VENNER VI ER PÅ VEJ! Vi er på vej i den rigtige retning! Vi rejser os igen. Der er mere end nogensinde

Læs mere