Christian Bartholdy,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christian Bartholdy,"

Transkript

1 Kurt E. Larsen Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca Kolon

2 Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 9 Forskningshistorie omkring Indre Mission 13 Metode 17 Disposition 20 Kilder 29 2 Vækkelseskristendom og dansk kirkeliv frem til ca. 1960, en oversigt 32 3 Christian Bartholdys liv og gerning 39 Første hoveddel: Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv 49 4 Frelsesforståelse og nådemidler 51 4A: Begrebet vækkelse 52 Bartholdy om vækkelse 56 Vækkelsens sammenhæng med sociale, psykologiske og kirkelige forhold 64 4B: Omvendelse og dåb 67 Dåben 77 Dåbspraksis 81 4C: Forkyndelsen 86 Vækkende forkyndelse 87 Aktualitet via lovforkyndelsen 90 Sølling-sagen Forkyndelseskrise og vægt på vidnesbyrdet 97 4D: Bibelen 101 Erfaringsbegrundelse for Bibelens autoritet 102 Bibelen som Guds ord og menneskeord 108 Mod ensidigt fokus på Bibelens fejl 110 Fokus på budskabet 115 Præsteuddannelse, menighedsfakultet og røverkulen i Aarhus 119 Bibelbrug og bibeloversættelse 130 Skriftteologi og bibelautoritet i praksis 136 Bibelsyn og kvinder som præster 138

3 Bibelsyn og eskatologi 169 Sjælens Udødelighed og P. G. Lindhardt-sagen om det evige liv 170 Mod Guds Rige-optimismen 173 Tidens tegn og falske profeter 176 Tusindårsriget 181 Jøder og staten Israel 184 4E: Helliggørelse og nadver 193 Nadveren Embedssynet 202 Præsteembedet 203 Præstens uafhængighed 207 Det almindelige præstedømme 212 Indremissionærerne 218 Bispeembedet 222 Biskopper som kirkens talsmænd og som åndelige ledere 227 Diakonembede og diakoni Kirkebegrebet: Danmark som et kristent land 238 Et kristent land med et kristent folk: Det gammellutherske samfundsideal 239 Danmark i lyset af det Gamle Testamentes samfundssyn 242 Den gudgivne danskhed, rigsfællesskabet 246 Kristentroens nødvendighed for kulturen, mod sekularisering 252 Kun vækkelse redder Danmark afslaget til Dansk Ungdomssamvirke 257 Mod apolitisk Indre Mission 263 Kamp for kristen folkeskole, Nordentoft-sagen 269 De ti bud og Guds lov i dansk offentlighed 278 Forsvarssag og modstandsbevægelse 289 Fra Ravnkilde til nyt embede i Haslev 302 Ja til dødsstraf 306 Demokrati og politiske partier 309 Socialt syn 313 Socialdemokratiet 320 Nej til særligt kristeligt parti 324 Nazisme, fascisme og kommunisme 327 Om velfærdsstat og totalitære træk i demokratierne 336

4 7 Kirkebegrebet: Folkekirke og vækkelseskristendom 338 Skellet i folkekirken de sande troendes fællesskab 341 Kritik af folkekirkens tilstand (kirketugt) Vækkelseskristendom gav relativ dogmatisk tolerance 353 Kirkeligt Forbund af Ikke luthersk-konfessionel eller norsk linje 364 Luthersk Missionsforening Vækkelseskristendom gav vilje til kirkeligt samar bejde 375 Københavns Kirkefond 376 Fjerde retning / den engelske retning 379 Bartholdy og det karismatiske 387 Oxford-gruppebevægelsen 391 Moralsk Oprustning 402 Det kirkelige samarbejdes mulighed: Dansk Bibelskole 404 Det kirkelige samarbejdes grænser: Kristeligt Dagblad 415 Ydre Mission Vækkelseskristendom gav økumenisk indstilling 431 Enhedstanke og økumeni 431 Tværkirkeligt samarbejde og sektbegreb 441 Den romersk-katolske kirke Vækkelseskristendom gav åbenhed over for nye arbejdsformer 451 Bartholdys historiebrug 451 Bartholdy over for traditionalisterne 461 KFUM & KFUK 469 Indre Missions skoler 473 Salmebogssagen 476 Inspiration fra USA? Bartholdys afstand til retninger uden vækkelseskristendom 484 Den teologiske vending i 1920 erne 485 Bartholdy og barthianismen 491 Kampen om den rette Luther og den rette lutherske lære 494 Tidehverv og kirkelige barthianere 501 Den nye kirkelighed 506 Ny liturgisk højkirkelighed 519 Grundtvigianere Vækkelseskristendom betød ringe interesse for kirkeudvikling 538 Mere fri folkekirke 538

5 Kirkelig samling under besættelsen 544 En bekendelsesfront efter 1945? 549 Liturgi og ritualer 551 Anden hoveddel: Christian Bartholdys holdninger i relief Vilhelms Becks sakramentale kirkesyn Frederik Zeuthens konservativt-pietistiske kirkesyn 561 Frelsesforståelse og nådemidler 561 Embedssyn 567 Kirkebegrebet 573 Kirkepolitik 579 Forholdet til andet kirkeligt arbejde Henry Ussings erfaringsteologiske menighedssyn 593 Frelsesforståelse og nådemidler 594 Kirkens genrejsning ved de sandt troende 600 Embedssyn 606 Kirkepolitik 610 Kirkeligt samarbejde med andre Bartholdy i lyset af Indre Missions traditioner Epilog: Bartholdy i dansk kirkeliv USA s kirkeliv ca Sammenfatninger og perspektiver 654 Litteratur 658 Bøger 658 Kirkelige tidsskrifter, årbøger og dagblade, gennemgåede for årene Andre benyttede tidsskrifter og aviser 694 Arkivmaterialer 695 Nogle biografiske oplysninger om centrale personer i første hoveddel 696 Navneliste 706

6 Forord ved udgivelsen På Aarhus Universitet i 1970 erne var der en række inspirerende lærerkræfter på Institut for Kirkehistorie. Det faldt sådan, at Jacob Leth Balling, Thorkild Lyby, Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen blev mine lærere i faget. Professor Balling kunne fylde tavlen med kirkehistoriske fakta ud fra sit suveræne overblik, og endda tiltale en 19-årig studerende med De. Det havde jeg aldrig oplevet før. Det er heller ikke sket ofte siden. De nævnte lærere og flere til - underviste og vejledte på en måde, så kirkehistorie lige siden har været min favoritdisciplin. I deltog jeg i et projekt med indsamling af arkivmaterialer om Indre Missions historie under Statens Humanistiske Forskningsråd. I den forbindelse stødte jeg i Indre Missions arkiv i Fredericia på nogle sorte kasser, der viste sig at indeholde Christians Bartholdys omfattende brevsamling fra dennes formandstid. Jeg troede ellers, ud fra oplysninger i hans erindringer, at dette materiale var destrueret. Det var det altså ikke alligevel. Tanken om at bruge dette spændende materiale til egen forskning lå siden i baghovedet. Efter 10 år som sognepræst fik jeg bevilget tre måneders studieorlov af kirkeministeriet, og samtidigt blev jeg af det teologiske fakultet ved Aarhus Universitet bevilget en friplads som ph.d.-studerende. Tilsammen gav det mulighed for at komme i gang med et forskningsprojekt i præstegården. Projektet greb om sig, fordi materialet fra 1900-tallet kun kunne vurderes rettelig på basis af et grundigt kendskab til Indre Missions forhold i 1800-tallet. Min ph.d.-vejleder Thorkild Lyby og forskeruddannelsesudvalget ved det Teologiske Fakultet foreslog derfor, at jeg først skrev om Vilhelm Beck og hans tid som ph.d.-afhandling, for senere at beskrive Christian Bartholdys æra som doktorafhandling. Projektet ændrede også karakter undervejs ved ikke at blive ved med at være præstegårdsteologi, idet jeg blev ansat på Menighedsfakultetet. Bestyrelse og kolleger på Menighedsfakultetet takker jeg for frie arbejdsforhold og et godt samarbejde. Andre spændende opgaver endte med at trække arbejdet i langdrag, men her ved vejs ende takker jeg Morten Ettrup Larsen, Søren Stidsen og Hans-Henrik Nielsen for hjælp med korrekturlæsningen. For samspil

7 8 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv og kærlighed gennem mange år takker jeg min kone, Bodil. For endnu flere års fulde opbakning takker jeg mine forældre, Ella Larsen og Folmer Larsen (død 1996). Deres hjem på bakketoppen i Voldum var præget af glæde over Guds gode gaver og i det hele taget af mange af Indre Missions bedste sider. Aarhus, november Kurt E. Larsen

8 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder Denne teologiske afhandling står inden for en dansk kirkehistorisk forskningstradition og omhandler Indre Mission, der inden for folkekirken var blandt de største kirkelige retninger og dermed er én af de vigtigste religiøse bevægelser i Danmark. 1 Tal fra menighedsrådsvalg viste, at Indre Mission blandt de, der brugte deres stemmeret, var den talmæssigt stærkeste af de gamle kirkelige retninger: I 1931 sluttede 43% af landets menighedsrådsmedlemmer sig til Indre Mission, mens det kun gjaldt 20% af menighedsrådsmedlemmerne i Til valget til det i henhold til lov af 7. marts 1928 nedsatte Udvalg om Forholdet mellem Staten og Folkekirken, herefter kaldet det kirkepolitiske udvalg ( ), fik Indre Mission 33% 1 At sætte tal på Indre Mission som bevægelse er en vanskelig opgave, som kun få i tidens løb har vovet at give bud på. Journalisten Paul Hammerich skrev i forbindelse med sin angivelse af, at 15% var positive for Moralsk Oprustning, at dette var et tal, som Indre Mission knap nok kunne stikke, Hammerich 1977:503. Han må altså have anslået Indre Mission til at nyde opbakning af omtrent 15% af den danske befolkning i 1950 erne og det ville svare til ca Kirkehistorikeren A. Pontoppidan Thyssen anslog ud fra oplagstal på Indre Missions blade, at der var venner af Indre Mision i 1901, Thyssen 1991b:298. Kirkehistorikeren Frands Ole Overgaard anslog, at IM havde tilslutning fra omkring efter 1. verdenskrig, Overgaard 2001:297. Kvindeforskeren Hilda Rømer Christensen anslog, at Indre Mission med en kontaktflade på mennesker i 1920 var den største massebevægelse i Danmark på det tidspunkt, Christensen 1995:9f.36. Se også Møller 2005:113f. Larsen 2011: I menighedsrådene på Kolding-egnen var 38% tilknyttet Indre Mission i 1926, og i 1965 var det 43%, Iversen og Thyssen 1986:26. Ved menighedsrådsvalget i 1930 hørte 43% af medlemmerne til gruppen nærmest Indre Mission, 32% var nærmest grundtvigske, Kirkelig Haandbog 1931:24. I perioden fra 1930 til 1960 var der generelt en kraftig tilbagegang for de kirkelige retningers lister i landets menighedsråd. I 1984 opgav 16% af menighedsrådsmedlemmerne at være tilknyttet Indre Mission, i Odense, Aalborg og Aarhus stifter tilsammen dog 23%, Iversen og Thyssen 1986:306f.

9 10 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv af stemmerne. 3 Ved bispevalgene i mellemkrigstiden fik Indre Missions kandidater over halvdelen af stemmerne, takket være et samarbejde med Kirkeligt Centrum. 4 Perioden ca var den periode, hvor Indre Mission kulminerede i udbredelse og oplevede begyndende tilbagegang. 5 I perioden ca blev Indre Missions betydning for det danske folks opfattelse af kristendommen fremhævet af udenforstående kirkelige iagttagere. En grundtvigsk iagttager kaldte i 1942 Indre Mission for moderetningen i dansk kirkeliv. 6 En grundtvigsk iagttager tilskrev Indre Missions formand stor betydning: Det er nu engang ikke ligegyldigt, hvem der sidder som Indre Missions formand. Han sidder inde med en indflydelse, som ingen af de 8 bisper kan hamle op med. 7 Fra Kirkeligt Centrum fremhævede biskop C.I. Scharling i 1942 Indre Missions betydning: Indre Mission har haft en uberegnelig Betydning for Vækkelsen af et personligt Kristenliv inden for Folkekirken; den har som ingen anden kirkelig Retning sat Lægfolket i aktiv Virksomhed; og et stort Kærlighedsarbejde til Redning af hjælpeløse og fortabte Mennesker og til Hjælp for de nødstedte og lidende er udgaaet fra den. 8 Ifølge Indre Missions kritikere i Tidehverv i 1933 sad Indre Mission på magten i den danske kirke: For hvem vil benægte, at den for Tiden sidder paa saa godt som alt det Flæsk, der er tilbage i den danske Kirke?. 9 I Tidehverv så man derfor et behov for opgør med Indre Mission, netop fordi denne bevægelse spillede så stor en rolle i folks bevidsthed om kristendommen: Vist bliver man hurtigt led og ked af at sige Bartholdyerne imod, men på den anden side indtager de en sådan plads i folks bevidsthed, at også det må gøres Jeg møder gang på gang i sognet, at man har den opfattelse, at Indre Mission er kirken. 10 Holdbarheden af disse udsagn skal ikke diskuteres her, idet de blot tjener som illustration af den plads, Indre Mission efter nogle samtidige 3 Gjesing-Pedersen 1949:140ff. Liv og Lys 1928: Thyssen 1980: Da Indre Mission aldrig har haft medlemmer, må der måles på andre parametre: Antallet af børn i Indre Missions søndagsskoler kulminerede i 1955, abonnenttallet på Indre Missions Tidende i 1945, Larsen 1986:38f.143f. 6 Kristeligt Dagblad 1/ Se også Menighedsbladet 1949: Dansk Kirketidende 1959: Kirkeligt Centrum 1942:35. 9 Tidehverv 1933: Tidehverv 1956:3.

10 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 11 iagttageres øjne fyldte. En historiker skrev i 1985: i visse egne af landet kom Indre Mission til at præge åndslivet mere end vi ofte gør os klart bl.a. fordi kilderne til Indre Mission er så meget dårligere end til f.eks. Grundtvigianismen. 11 Siden er der dog fremdraget nye kilder om Indre Mission. Inden der gives et overblik over forskningssituationen, må begrebet Indre Mission dog defineres. Begrebet Indre Mission kan dække over en forening, Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, stiftet Begrebet kan også dække en gruppe mennesker, der lokalt fandt sammen i et fællesskab, kaldet Indre Missions samfund. Dette fællesskab kunne være ganske uorganiseret, men havde det et missionshus, var dette som regel tilskødet Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark som ejendom. Der skulle i et sådant missionshus være en bestyrelse, der var godkendt af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, der dermed havde mulighed for at udøve læremæssig kontrol med aktiviteterne i huset. I praksis handlede det om at hindre ikke-lutherske prædikanter i at få adgang til at prædike i disse missionshuse. 12 Hvis bestyrelsen for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark (herefter kaldet hovedbestyrelsen) ville, kunne de også trække godkendelsen til at tale i missionshusene bort fra en folkekirkelig organisation, hvilket økonomisk kunne være en katastrofe for en organisation, hvis eksistensgrundlag var at foretage indsamlinger og rekruttere medarbejdere eller elever i Indre Missions missionshuse. Betegnelsen Indre Mission kan desuden betegne en bevægelse. En række institutioner og foreninger arbejdede med samme grundlæggende mål som Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark og var udsprunget af denne eller af et eller flere Indre Missions samfund, fx KFUM & KFUK og søndagsskolerne, Indenlandsk Sømandsmission, en række højskoler og børnehjem. Her havde Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark måske ret til at vælge én eller flere af bestyrelsesmedlemmerne, men i øvrigt arbejdede disse institutioner og foreninger selvstændigt men hørte alligevel med til bevægelsen. Endelig kan begrebet Indre Mission bruges om en kirkelig retning. Så tænkes der på alle de præster og lægfolk, der uanset organisatorisk tilknytning identificerede sig med foreningens formål: På evangelisk-luthersk grund at virke til troslivets vækkelse og til de troendes sammen- 11 Knud Knudsen i Årbog for arbejderbevægelsens historie 1985: Om missionshusene, se Larsen 2005.

11 12 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv slutning i de helliges samfund. 13 Christian Bartholdy har som nyvalgt formand i 1934 skildret organisationen i Indre Mission (I.M.) sådan: I.M. har mange Venner blandt Præster, men de er jo ikke bundet længere end de selv vil. De kan tage Afstand fra Punkter i Indre Missionærernes Forkyndelse, de kan kritisere Bestyrelsen osv. Saadan har jeg jo selv staaet i mange Aar. Noget andet er det saa, naar man er blevet medansvarlig. Saa har man Medansvar for Bestyrelsens Beslutninger og for Indre Missionærernes Arbejde og for Missionshusene og Hotellerne og Indre Missionstidende. Men mere maa de ikke hænge mig op for. Indre Mission som et Arbejde har jeg Ansvar for, men ikke I.M. som en retning eller et Parti. 14 Sondringen mellem Indre Mission som landsforening, lokalt fællesskab, bevægelse eller retning var for den dansk offentlighed sjældent interessant. Man brugte begrebet Indre Mission i bred almindelighed. Sådan var det som regel også inden for bevægelsen selv. 15 Når Bartholdy kaldtes formand for indre mission, var han det kun for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Den begrænsede formelle indflydelse betød ikke, at hans og hovedbestyrelsens ord ikke 13 Lovene, se Holt 1961:467. Om de organisatoriske forhold i Indre Mission, se Holt 1940:14. Christensen 1995:81.112f. Larsen 2011:15ff. Hvert år bragte foreningen i sit blad, Indre Missions Tidende, en oversigt over arbejdet. Afgrænsningen kunne give problemer: I årsberetningen for 1935 havde man taget fx Sudanmissionen, Blå Kors og Dansk Kirke i Udlandet med. Det sidstnævnte blev der protesteret over fra anden side i folkekirken, og Bartholdy forsvarede det med, at der kun med omtalen var udtrykt, at DKUs sekretær var godkendt til at tale i missionshusene. Indre Missions Tidende 1936:245. Efter nye grundtvigske protester over, at Indre Mission med omtalen havde taget patent på Dansk Kirke i Udlandet (Menighedsbladet 1937:281), skrev DKUs formand, biskop Johs. Gøtzsche, der selv var tæt knyttet til Indre Mission: Jeg gaar ud fra, at De tager Affære. Jeg vil da meget nødigt til at tage Afstand fra Indre Mission, selvom det kun er en formel Afstandtagen, brev til Christian Bartholdy 22/ Brev til pastor L. B. Fog, Dianalund, 11/ Tidligere havde J. Gøtzsche skrevet, at DKU var det mest samlende i dansk kirkeliv, Menighedsraadenes Blad 1935:157. Bartholdys forklaring, Indre Missions Tidende 1938:224. I 1959 sondres der i årsberetningen mellem Indre Missions missionærer og Indre Missions børnehjem på den ene side, og virksomheder, skoler og redningsarbejde i tilknytning til Indre Mission på den anden side, Indre Missions Tidende 1959:

12 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 13 kunne have stor vægt i hele bevægelsen/ retningen. Når det gjaldt kirkepolitik stod Indre Mission oftest samlet, så de ved menighedsrådsvalg og bispevalg udgjorde en afgrænset kirkelig retning. For så vidt formanden for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark nød tillid i bevægelsen, kunne hans ord have stor vægt. Alene i kraft af denne indflydelse og virkningshistorie er det kirkehistorisk relevant at beskæftige sig med de ledende skikkelser i Indre Mission. Forskningshistorie omkring Indre Mission Indre Mission er i de sidste årtier blevet gjort til genstand for forskning fra forskellige faglige vinkler. 16 Om Indre Mission i lokalområder har en række detaljerede lokalhistoriske studier har kastet nyt lys. 17 Her skal særligt fremhæves Henning Ringgaard Lauridsens arbejder om Indre Mission i Nordvestjylland og resultaterne af Stationsbyprojektet (Lauridsen ). Anne-Lise Schou har skrevet om Sønder Bjert og igennem Kattegat-Skagerrak projektet kastet nyt lys over Indre Missions lokale forhold i Vendsyssel (Schou 1987.Bengaard 1989). Sidsel Eriksen har i sin forskning om afholdsbevægelsen foretaget grundige lokale studier i det kirkelige liv i Grindsted (Eriksen 1996). Verner Bruhn om Esbjerg (Bruhn 1987). Anders Pontoppidan Thyssen har i sit store arbejde om Haderslev stift også stof om Indre Mission i den landsdel (Thyssen ). Der er også meget stof om Sønderjyllands særlige forhold hos Høst Blandt en del populære, men nyttige fremstillinger af Indre Missions lokale arbejde, skal fremhæves H. E. Olsens beskrivelse af liv og aktiviteter i Indre Mission i Viborg (Olsen 1969). I Indre Mission som bevægelse har der af etnologer og historikere været forsket en del siden ca i forbindelse med bredere studier af de folkelige bevægelser og foreninger. 18 Af vigtighed for studiet af Indre Mission skal især nævnes studierne af Holger Knudsen (Knudsen 1984), Margareta Balle-Petersen (Balle-Petersen ) og Vagn Wåhlin (Wåhlin 1987). En række tematiske studier har kastet nyt lys over forskellige aspekter ved bevægelsen. Om kvinderne i Indre Mis- 16 Se forskningsoversigt frem til 1984 hos Larsen Se omfattende nyere forskningsoversigt hos Lykke Se oversigt i Larsen Se Møller 2005:37.

13 14 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv sion som bevægelse har Anne-Lise Schou (1987), Hanne Rimmen Nielsen (Nielsen 1990) og Hilda Rømer Christensen skrevet (Christensen 1995). Oversigter over bevægelsens forhold til politik og samfundsforhold i mellemkrigstiden er skrevet af A. Pontoppidan Thyssen (Thyssen 1991) og Jens Holger Schjørring (Schjørring 1976d). Erik Thostrup Jacobsen har skrevet om kirken og de samfundsmæssige forhold under besættelsen, og berører herunder også Indre Mission. (Jacobsen 1991). Forholdet mellem afholdsbevægelse og Indre Mission er på forskellige måder belyst af Sidsel Eriksen (Eriksen ). Indre Missions sociale engagement og dets forhold til socialt arbejde i almindelighed er beskrevet af Liselotte Malmgart (Malmgart 1997b.2002), Karin Lützen (Lützen 1998) og P. Bundesen (1991) og også berørt i Bruhn (1987) og Larsen ( ). Om Indre Missions skoler har Vagn Wåhlin redigeret og udgivet et stort værk (Wåhlin 1990). Om arbejdet blandt børn og unge i søndagsskoler og KFUM & KFUK er der skrevet mest grundig hos Hilda Rømer Christensen (Christensen ). Studier af Ehlers (1999) og Olesen (1997) rummer også meget stof om KFUM & KFUK. Et festskrift fra 1983 fortæller om søndagsskolerne (Jensmark 1983). Om historien om Indre Mission som forening i tiden efter 1. verdenskrig findes der ikke meget i Paul Holts store jubilæumsbog fra 1961ff. Der findes en oversigt af A. Pontoppidan Thyssen over mellemkrigstiden (Thyssen 1980) og en oversigt af Frands Ole Overgaard over tiden efter 1945 (Overgaard 2001). Denne afhandlings forfatter har skrevet jubilæumsbøger med oversigter over Indre Missions historie, herunder også om tiden (Larsen ). A. Pontoppidan Thyssens ord fra 1980: Indre Missions historie i mellemkrigstiden er ikke skrevet, 20 står dog stadig ved magt, ligesom Frands Ole Overgaards ord fra 2001: Væsentlige sider af IM s og gr. nyeste historie er stadig uudforsket. 21 Om Indre Missions vigtigste skikkelse i 1900-tallet, Christian Bartholdy, findes der ingen samlede studier. Der findes et utrykt forelæsningsmanuskript, hvor professor Leif Grane giver en analyse af aspekter af Bartholdys forkyndelse i postillen Himmerlandsprædikener (Grane u.år). To teologiske studenter har arbejdet med dele af hans forfatterskab. Krista Rosenlund Larsen gav derudfra et overblik over nogle vigtige problem- 19 Se oversigt over forskningen i Indre Mission som bevægelse hos Christensen 1995: Thyssen 1980: Overgaard 2001:296.

14 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 15 stillinger i Bartholdys liv (Larsen 1994), og Cecilie Vestergaard Raabergs speciale rummer en analyse af Bartholdys samfundssyn under besættelsestiden (Raaberg 2006). Om Indre Mission som kirkelig retning indgår der i begrænset omfang stof i de almindelige kirkehistoriske fremstillinger (Lindhardt Lausten 2004). Denne afhandlings forfatter har i en bog fremlagt studier over dansk kirkeliv, herunder også Indre Mission en bog, der kan ses som et forstudie til denne afhandling (Larsen 2007). Større kirkehistoriske studier om andre emner kan også indeholde elementer, der berører Indre Mission. Jens Holger Schjørring har bidraget med mange teologihistoriske arbejder (Schjørring 1976a.1976.b ). Martin Schwarz Lausten har udgivet en lang række studier i forholdet mellem kristne og jøder (Lausten 2007). Hans Raun Iversen har i mange arbejder om dansk kirkeliv fremlagt materialer, der også berører Indre Mission og andre vækkelsesbevægelser (Iversen ). Vigtige forskningsmæssige skridt er taget af dr.theol. Elith Olesen. Hans grundige studier bringer meget stof om såvel Indre Mission som forening som om det teologiske indhold i retningen, ligesom han som den første har sat bevægelsen ind i en bredere international sammenhæng. En lang række studier i Indre Missions og tilgrænsende bevægelsers historie har han lagt frem siden 1950 erne (Olesen a), kulminerende med disputatsen om engelsk-amerikansk indflydelse på dansk kirkeliv omkring 1900 (Olesen 1996) og bogen om Olfert Ricard, KFUM og den kristelige studenterbevægelse (Olesen 1997). Dermed har Olesen ført dansk vækkelsesforskning et stort skridt fremad for perioden frem til ca For tiden derefter er der, hvad angår både Indre Mission som forening og det teologiske indhold hos ledende skikkelser i Indre Missionen, behov for flere studier. Undertegnede udarbejdede i årene en ph.d.-afhandling om Vilhelm Beck, kirken og den indre mission et studie i forholdet mellem folkekirke og vækkelsesbevægelse i Danmark Der var tale om en teologisk undersøgelse af Becks forkyndelse og kirkelige holdninger. Det blev heri fremlagt, hvordan Vilhelm Beck forholdt sig til følgende områder af teologisk og kirkelig art: Nådemidler og frelsesforståelse, embedssyn, kirkebegrebet, praktisk kirkepolitik og forholdet til andet kirkeligt arbejde. En sådan personal tilgang har både svagheder og styrker. Svagheden ligger bl.a. i repræsentativiteten: Man kan ikke

15 16 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv slutte fra personen Becks engagement i Indre Mission til, at hans holdninger også var repræsentative for Indre Mission som retning, bevægelse end ikke som forening. De teologiske og kirkelige grundholdninger i Indre Mission, der alt overvejende var et praktisk lægmandsarbejde, er det ikke muligt for den kirkehistoriske forskning i dag at fastslå. Indre Mission var en bevægelse, der levede af det mundtlige ord, og kun lidt skriftligt materiale er bevaret herom. Der var ikke i Indre Mission tradition for akademisk arbejde eller principielle debatter. Styrken i den anvendte metode var derfor, at Becks centrale placering i datidens Indre Mission gør et præcist kendskab til hans teologi og holdninger til et nødvendigt grundlag for at forstå, hvordan præster og lægfolk inden for hans bevægelser er blevet påvirket af deres formand. Tilsvarende betød Becks dominerende rolle, at hans holdninger formede udenforståendes opfattelse af Indre Mission. Det var derfor en forskningsmæssigt vigtig opgave at undersøge, hvad Beck stod for. Nærværende afhandling skal ses som en videreførelse af denne forskning, idet den samme metode anvendes inden for den samme kirkelige retning men for en anden person og nogle årtier senere. I perioden ca havde Indre Mission igen en lederskikkelse, der udadtil tegnede billedet. Christian Bartholdy var bestyrelsesmedlem i Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark og formand Christian Bartholdy var i dansk offentlighed en mere kendt person end nogen af Indre Missions ledere siden Vilhelm Beck. Hovedtalsmanden for Indre Missions vækkelsesteologi har været den mangeårige formand, Chr. Bartholdy, skrev teologen Jørgen K. Bukdahl så sent som i I 1941 blev der i en kirkelig oversigt brugt udtrykket fra Ansgars til Chr. Bartholdys Tid, 23 og selvom en grundtvigsk anmelder ikke var helt overbevist om at vor Tid kan kaldes Bartholdys Tid, 24 så gav det et indtryk af, at nogle opfattede Bartholdy som en central skikkelse i sin tid. Christian Bartholdys artikler, prædikener og bøger er så omfangsrige, at det giver basis for at foretage en teologisk undersøgelse på linje med undersøgelsen af Vilhelm Becks holdninger. Dertil kommer, at Bartholdy fra sin formandstid førte en omfattende brevveksling, der giver et indblik i mange forhold bag kulisserne. Disse breve kaster ofte lys 22 Bukdahl 1980: Pastor Carl Weltzer i Dansk Kirkeliv 1941: Pastor Asger Højmark i Højskolebladet 1941:580.

16 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 17 over Bartholdys teologiske og kirkelige holdninger, og over de spændinger, der fandtes i foreningen, lokale samfund, bevægelsen og retningen. 25 Da ingen endnu har skrevet grundigt om Christian Bartholdy ud fra kildematerialet, bliver det muligt at bringe forskningen i nyere dansk kirkehistorie et skridt videre ved at analysere dette. Metode Afhandlingen er ikke noget teologihistorisk studie, selvom der indgår teologihistoriske elementer. I N. H. Søes biografisk anlagte bog: Dansk teologi siden 1900 (1965) beskrives over 50 danske teologer fra perioden, men Chr. Bartholdy er ikke en af dem. De tre gange han nævnes i bogen, er det i forbindelse med Indre Mission, KFUM & KFUK (hvis præsident han var ) og Københavns Kirkefond, (hvor han var bl.a. var næstformand for repræsentantskabet fra 1932). 26 Han var ingen undtagelse fra reglen om, at Indre Mission ikke havde noget at byde på fagteologisk. 27 Dansk Indre Mission havde ifølge vedtægterne som formand en præst, der ved at skulle varetage såvel præstegerning som foreningsopgaver blev belastet med betydelige arbejdsbyrder. Bartholdy var ikke uinteresseret i nyere teologiske strømninger, men skrev ikke materiale, der kan danne basis for en teologihistorisk indplacering. Han var primært sognepræst og leder af en forening. De input han fik i sin hverdag og de problematikker han mødte i de kirkelige organisationer vejede sandsynligvis tungere, end hvad han læste i tyske og amerikanske bøger. Indflydelsen fra fagteologer var i øvrigt også i høj grad indirekte, nemlig i form af de reaktioner, referater, anmeldelser og debatter, som disse affødte i hans eget kirkelige miljø. Afhandlingen er heller ikke noget biografisk studie af personen Christian Bartholdy, selvom biografisk stof undertiden inddrages. Det er ikke hans temperament eller manglende højde, der er interessant. Den slags detaljer skønnes ikke nødvendige for at forklare historiske processer af væsentlig relevans. 28 At skrive en biografi ville også vanskeliggøres af kildematerialets karakter. Christian Bartholdy destruerede 25 Om højrefløj og gammel linje, Overgaard 2001: Søe 1965: Schjørring 1980:15. Reeh, T. 2012:170. Jørgen K. Bukdahl kaldte i 1968 Indre Mission og liberalteologien kraftige i kirkelivet, men hensygnende i den teologiske overvejelses verden, i Bukdahl 1980: Bonde 2001:21.

17 18 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv store dele af sit arkiv, og der foreligger næsten ingen kilder til Bartholdys liv og holdninger, førend han som 40-årig indtrådte i Indre Missions hovedbestyrelse. Afhandlingen handler om Bartholdy i dansk kirkeliv. Derfor skal Christian Bartholdy forstås både udefra (sådan som han blev betragtet af andre i kirkelivet) og indefra, idet sammenhængen i hans egen tænkning og praksis analyseres. Derved bliver der tale om en dialektisk biografisk metode, hvor Bartholdy forstås i samspillet med sine kirkelige sammenhænge, samtidigt med at hans egne holdninger søges forstået i deres egen indre sammenhæng. Som præst i den danske folkekirke og som formand for Indre Mission og andre kirkelige foreninger var der visse faste rammer, han ikke kunne overskride, men inden for disse rammer var der også et råderum for personlige holdninger. Derfor er det naturligt, at en afhandling om Christian Bartholdy både handler om hans kristendomsforståelse og om dansk kirkeliv. 29 For at forstå Bartholdy må man forstå kirkelivet i samtiden bredt, dvs. både lokalt og nationalt, både i folkekirken som organisation og i de frie kirkelige organisationer, både hos teologer og lægfolk, både i Danmark og til dels også internationalt. Hans teologiske og dogmatiske grundsyn træder frem, både gennem det han skrev, offentligt og privat, og gennem hans handlinger og beslutninger. Derfor er der i afhandlingen både meget om hans kristendomsforståelse og om praktiske forhold i dansk kirkeliv. Der tegnes for de enkelte punkter en oversigt ud fra den kirkelige presse, og om muligt sekundærlitteratur, med henblik på at kunne forstå Bartholdys holdninger i deres sammenhæng. I samspillet med dansk kirkeliv i øvrigt ses det, hvad han skrev om, og hvad han netop ikke skrev om. En sådan tilgang kaster også et vist lys over vækkelseskristendommens konsekvenser for kirkelivet. Afhandlingens fokus er netop vækkelseskristendom og kirkeliv. Ligesom i ph.d.-afhandlingen er der dermed andre teologiske spørgsmål, der helt eller delvist falder uden for interesseområdet, fx treenighedslære og overvejelser om Guds eksistens. Tilsvarende beskrives Bartholdys samfundssyn kun, for så vidt som dette har forbindelse med hans vækkelseskristendom og syn på dansk kirkeliv. Med dette fokus bliver det også muligt at finde vej gennem kildematerialets store omfang. Der findes meget store arkiver vedrørende Indre Mission som forening og de 29 Inspireret af Hans Bondes metodiske overvejelser i sin studie af Niels Bukh, Bonde 2001:21-45.

18 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 19 andre institutioner og foreninger i Indre Mission som bevægelse. Studier i andre emner inden for bevægelsen, såsom Indre Missions samfundssyn, kvindesynet og forholdet til afholdsbevægelsen er relevante forskningsområder, men falder uden for denne afhandling, der til gengæld skaber et vigtigt grundlag for sådanne studier, idet man må søge at forstå den indre kerne i bevægelsen for at kunne vurdere delemner og reaktionsmønstre på den rette måde. I denne afhandling er der altså ikke tale om foreningshistorie eller bevægelseshistorie, selvom der kastes lidt lys over Indre Mission som forening og bevægelse undervejs. Afhandlingen vil derimod påvise, hvordan Bartholdys kristendomsforståelse kan betegnes som vækkelseskristendom, idet begreberne vækkelse og omvendelse og arbejdet for dette var det centrale punkt i Bartholdys tænkning. Bartholdy var i sin samtid kendt for at lægge meget vægt på omvendelsesbegrebet, 30 og kirkehistorikeren A. Pontoppidan Thyssen skrev i 1980, at omvendelsen var og blev det faste punkt i Bartholdys i øvrigt noget springende tankegang. 31 Selve det faktum, at vækkelse/omvendelse var vigtigt for Bartholdy, er således ikke noget nyt. Det nye i denne afhandling er derimod, at hele hans kristendomsforståelse er gjort til genstand for en nøje undersøgelse, så den træder frem i sin egen indre struktur, uden at der systematiseres utilladeligt og uden at udjævne de indre spændinger. Desuden analyseres det, hvad hans teologiske grundholdninger betød for hans praktiske stillingtagen til tidens spørgsmål i perioden ca Som resultat heraf påvises det, hvor konsekvent Bartholdy tolkede hele sin teologi ud fra vækkelsesbegrebet. Det er denne afhandlings tese, at begrebet vækkelse var det styrende centrum i Christian Bartholdys tænkning. Vækkelse var det begreb, hvorudfra han forstod kirken i fortid, nutid og fremtid. Vækkelsesbegrebet prægede hans tale om dogmatiske og praktisk-teologiske emner, og det bestemte hans syn på andre kirkelige retninger og samarbejdet med disse. 30 Se Svend Lerfeldt i Dansk Kirkeliv 1949:29. En anmelder af Bartholdys erindringer fra 1958 fandt dem meget præget af omvendelsesbegrebet: Som man kunne vente, er der i bogen en stærk fremhævelse af omvendelsens betydning og Indre Mission har gjort det relative absolut, d.v.s. har gjort sit særstandpunkt til det enerådende grundsyn, Kirkeligt Centrum 1959: Thyssen 1980:201. Katolikken Peter Schindler skrev, at Bartholdy skød alt ind under omvendelsen, Magelund 1969:115.

19 20 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Hovedvægten i den nyere forskning om Indre Mission ligger tidsmæssigt på 1800-tallet og starten af 1900-tallet, idet forskningen kun undtagelsesvist når helt frem til midten af 1900-tallet. Med denne afhandling føres forskningen således længere op mod nutiden, til den sidste del af den periode, hvor de folkelige bevægelser fra 1800-tallet var med til at forme dansk identitet. Og samtidigt den første del af den kolde krig. 32 Disposition Indledningen giver baggrundsstof: Kapitel 2 giver et kort overblik over vækkelseskristendom og kirkeliv i Danmark i perioden frem til Kapitel 3 giver et kort overblik over Christian Bartholdys livsforløb og virke i dansk kirkeliv. Selvom afhandlingen ikke er nogen biografi om Christian Bartholdy, er en skitse over de store træk i hans livsforløb nyttig. Første hoveddel (kapitlerne 4-13) beskriver Christian Bartholdys vækkelseskristendom, dens teologiske struktur og dens kirkelige konsekvenser. Den metode, der udvikledes gennem ph.d.-projektet, gennemføres her på et andet, et nyere og et væsentligt større materiale. Christian Bartholdys kirkesyn beskrives (kapitlerne 6 og 7), med dets forudsætninger i nådemiddelforståelse, frelsesforståelse og embedssyn (kapitlerne 4 og 5), med dets følger i praktisk kirkepolitik og i synet på andet kirkeligt arbejde (kapitlerne 8-13). Kapitel 4: Bartholdys teologi beskrives med udgangspunkt i hans syn 32 Perioden ca er også en særlig epoke i dansk historie. Kirkehistorikeren Frands Ole Overgaard har skrevet, at de danske kirkelige retninger bidrog kraftigt til den almindelige samfundsudvikling politisk, socialt, økonomisk og kulturelt. Det gjaldt navnlig til og med 1920 erne., Overgaard 2001:296. Fra 1929 begyndte socialstatens tid, Korsgaard I perioden ca gjorde arven fra 1800-tallet sig trods alt stadig gældende. Afhandlingen er således med til at kaste lys over afslutningen af den æra. Fra og med 1930 var der således efter hans opfattelse tale om noget nyt, og tilsvarende markerede 1950 erne ifølge H. P. Clausen afslutningen på den æra, der var begyndt i 19. århundrede. I løbet af 1950 erne begynder forudsætningerne for et opgør med traditionerne fra forrige århundrede at tegne sig., H. P. Clausen m.fl. 1973:15. Ifølge Haue varede det 19. århundrede til ca. 1960, Haue 2001:335.

20 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 21 på frelsen og nådemidlerne. Udgangspunktet tages i vækkelsesbegrebet, der for Christian Bartholdy var helt afgørende. Det enkelte menneske skulle gennem omvendelsens proces nå til et ret gudsforhold, og hvor den proces skete for flere på en gang, var der tale om vækkelse. Det var afgørende for kirkens fremtid, at der fortsat skete vækkelser, for de holdt kirken i live. Ydre forhold gjorde ham i efterkrigstiden pessimistisk med hensyn til kommende vækkelser, men umuligt var det ikke. Ud fra en dogmatisk analyse af Bartholdys prædikener og andre skrifter, beskrives det, hvordan Bartholdy forstod omvendelsesoplevelsen som en bodskamp og dermed en mærkbar proces, så hvert enkelt menneske vidste med sig selv, om han/ hun var omvendt eller ej. Dåben tjente i hans forkyndelse oftest som et motiv i kaldet til den nødvendige omvendelse, og Bartholdy havde svært ved i praksis at fastholde sit principielt sakramentale dåbssyn. Bartholdys forkyndelse sigtede på vækkelse, og han tog afstand fra en blot retlærende prædiken. Målrettethed mod vækkelse forudsatte, at forkyndelsen konfronterede den enkelte tilhører med lovens krav, hvorved loven blev central i Bartholdys forkyndelse. Bartholdy lagde speciel stor vægt på den troendes personlige vidnesbyrd, der udsprang af en personlig omvendelsesoplevelse og klargjorde det eksisterende skel mellem de virkeligt troende og de blot navnkristne. Bartholdy havde et erfaringsteologisk begrundet bibelsyn, hvor Bibelens budskab om omvendelse og tro var i centrum. Han var på den ene side åben for et historisk-kritisk arbejde med Bibelens tekst og tilblivelse, men på den anden side måtte det historisk-kritiske arbejde med Bibelen ikke føre til en ensidig interesse for Bibelens fejl i historiske spørgsmål, så lægfolket fik et påskud til ikke at høre Bibelens budskab. Dobbeltheden i bibelsynet fik ham til at gå ind for, at præsteuddannelse fortsat skulle foregå i form af en videnskabelig skoling ved universiteternes teologiske fakulteter, mens han samtidigt havde kritiske bemærkninger til dele af universitetsteologien. Ud fra Bibelen som autoritet afviste han kvinders adgang til præsteembede. Hans bibelsyn prægede hans syn på eskatologien, jøderne og staten Israel. Ud fra sit fokus på vækkelse og omvendelse spillede helliggørelsen en tilbagetrukket rolle for Bartholdy, og nadveren indgik primært som et led i hans vækkelsesforkyndelse, som et kald til omvendelse og bod. Kapitel 5: I dette kapitel redegøres der for Bartholdys syn på det for en indrekirkelig vækkelsesbevægelse vigtige spørgsmål om synet på folke-

21 22 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv kirkens embeder, lægfolkets rolle og forholdet mellem disse. Præsten, hans embede og især hans vækkende forkyndelse, var forudsat i Bartholdys kirkesyn, men han kritiserede den danske præstestand ganske stærkt. Kritikken gik sjældent på læreindholdet i præsternes forkyndelse, for Bartholdys vægt lå på, at en præst først og fremmest skulle have en personlig troserfaring, arbejde flittigt for menneskers omvendelse og holde sammen med den troende kreds i sognet. Ud fra det almindelige præstedømme skulle alle troende vidne, og der skulle i det kirkelige arbejde skaffes plads til lægfolkets vidnesbyrd. Bartholdy forsvarede lægfolkets selvstændighed, og indremissionærernes arbejde for vækkelse måtte ikke antastes i kirkelighedens navn. Bartholdy havde et positivt forhold til landets biskopper og ønskede, at de førte et håndfast tilsyn med præsterne, og også gerne, at biskopperne påtog sig rollen som kirkens talsmænd. Ud fra sin vækkelseskristendom ønskede Bartholdy mødearbejdet drevet af de bevidst troende og havde ingen særlig interesse i et bredt folkekirkeligt arbejde med basis i stifterne. Diakonembedet og diakonien spillede ingen særlig rolle, og hans individualistiske vækkelseskristendom førte til, at han primært formanede den enkelte til at drage sociale konsekvenser af troen. Kapitel 6 og 7 gennemgår Christian Bartholdys menighedsforståelse, der havde to poler: Dels Danmark som et kristent land, dels forkyndelsen til omvendelse og tro på det kristne budskab. Det var for vækkelsens skyld vigtigt at bevare Danmark som et kristent land, for vækkelsesarbejdet i Indre Mission forudsatte som grundlag en kristen kontekst at virke ud fra. Modsat var vækkelsesarbejdet i Indre Mission også nødvendigt for Danmark, for uden levende kristen tro og vækkelse kunne folk og land ikke have nogen fremtid. Om Danmark som kristent land handler kapitel 6, der påpeger hans vækkelseskristendoms følger for hans stillingtagen til samfundsspørgsmål. Bartholdys kontekst var danske landsogne i en æra, hvor kristendommen var dybt integreret i kulturen, og Bartholdy gik ud fra Danmark som et i det ydre kristent land. Han så på Danmark i et teologisk lys, svarende til Israels i det Gamle Testamente, og gik ud fra danskhed som noget gudgivent. Gudstro så han som nødvendigt for Danmark, og sekulariseringen skulle modarbejdes ved en kristen vækkelse for at bevare Danmark som et kristent land. Han havde ikke tiltro til politiske initiativer, der ikke byggede på kristen tro, og troende kristne måtte

22 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 23 derfor engagere sig politisk. Til Danmark som et kristent land hørte også et socialt ansvar, og hans sociale omsorg gjaldt særligt arbejderklassen, hvis sociale anliggender han forstod, og hvis organisering i arbejderbevægelsen han støttede. Hans sociale forståelse, kombineret med fraværet af alternative løsningsmuligheder, gjorde ham reelt til støtte for den skattefinansierede velfærdsstat, om end han frygtede dog, at denne kunne antage autoritære træk, som han ellers især frygtede ved kommunismen. Kapitel 7 beskriver derefter hans ønske om en omfattende folkekirke, inden for hvilken der skulle formidles et kald til omvendelse. Hermed sattes det afgørende skel mellem de sande troende og de blot navnkristne. Christian Bartholdy anså folkekirken for at være en gudvillet ordning, der skulle fortsætte for folkets og for vækkelsens skyld. Folkekirken var en kristen kirke i kraft af sine nådemidler, men inden for folkekirken var der et skel mellem sande troende og de kun navnkristne. Skellet betød, at der måtte sondres mellem den usynlige og den synlige kirke, og de to måtte hverken identificeres eller adskilles. For sande troende var det naturligt at finde sammen i arbejdende fællesskaber i hverdagen, og således opstod der samfund af troende kristne, og kirkelige aktiviteter ud over gudstjenesten burde drives af disse. Herved tjente de troende netop folkekirkens sag. Bartholdy talte for en kærlig og kritisk holdning til folkekirken, for skulle den løse sin opgave, måtte der opretholdes en indre kirketugt, så ydre forargelser blev undgået. Kapitel 8-13 beskriver hans vækkelseskristendoms konsekvenser for hans praktiske kirkepolitik og forholdet til andre kirkelige retninger. Kapitel 8: Bartholdy lagde ud fra sin vækkelseskristendom mere vægt på liv end på rettroenhed. Derfor var han også forholdsvis tilbageholdende med at kræve afskedigelse af afvigende præster, blot folkekirkens lutherske rammer ikke ændredes. Vækkelsessynet gav ham en anden kirkepolitisk stilling end den kirkepolitiske organisation, Kirkeligt Forbund af Hans manglende interesse for luthersk-konfessionel lære adskilte ham også fra den norske Indremisjon og dennes danske sympatisører. I forhold til Luthersk Missionsforening var han positiv over for samarbejde for vækkelse på lokalt plan, mens lagde afstand til denne forenings ortodokse bibelsyn. Kapitel 9 beskriver, hvordan Bartholdys vækkelsessyn gav ham et positivt forhold til andre, der inden for folkekirken arbejdede på vækkel-

23 24 Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv seslinjen. Københavns Kirkefond, der var præget af Henry Ussings særlige vækkelsessyn, fik Bartholdy et nært forhold til. Den ældre engelskamerikanske vækkelses- og helliggørelsesbevægelse førte til en særlig fjerde retning/ den engelske retning i dansk kirkeliv. Til foreninger og initiativer inden for denne forholdt Bartholdy sig positivt, ligesom til den karismatiske arv herfra. I 1930 erne dukkede Oxford-gruppebevægelsen op i Danmark, til dels beslægtet med den engelsk-amerikanske vækkelses- og helliggørelsesbevægelse, og Bartholdy var da også overvejende positiv over for Oxford-gruppebevægelsen, ligesom han siden var det over for Moralsk Oprustning, som var vokset ud af Oxford-gruppebevægelsen. Ud fra Bartholdys ønske om samarbejde med andre vækkelseskredse gik han i forbindelse med en debat om Dansk Bibelskole ikke ind for at få skabt en egen Indre Missions bibelskole, men at Indre Mission skulle indgå i et samarbejde med andre vækkelseskredse. Det samme gjaldt Kristeligt Dagblad, hvor Bartholdy hverken ønskede en ren Indre Missions linje eller en bred folkekirkelig linje. Inden for Ydre Mission var han tilsvarende positiv over for alle missionsselskaber, der arbejdede på vækkelsens linje. Kapitel 10 redegør for, at Bartholdys vækkelseskristendom gjorde ham positiv over for kristne i andre kirketraditioner, den økumeniske bevægelse og Evangelisk Alliance. Et egentligt tværkirkeligt samarbejde mellem Indre Mission/ folkekirken og de ikke-lutherske danske frikirker var han dog imod på grund af de læremæssige forskelle med hensyn til dåben. Den romersk-katolske kirke og dens fromhed var han fascineret af, men fandt heller ikke et samarbejde med dette kirkesamfund aktuelt i Danmark. Kapitel 11 omhandler, hvordan Bartholdys vækkelseskristendom fører til et ønske om fornyelse i kirkens og især Indre Missions arbejdsformer. Bartholdys frygt for stivnethed gav sig udtryk i hans historiebrug, hvor vækkelseskristendommen blev beskrevet som en forandrende og fornyende kraft gennem kirkens historie. Bartholdy måtte forholde sig til traditionalister, der inden for Indre Missions retning ikke ønskede ændringer i arbejdsformer og potentielt kunne splitte bevægelsen. Bartholdy støttede som præsident for Fællesbestyrelsen for KFUM & KFUK i Danmark fornyelsen af arbejdsformer i ungdomsarbejdet. Indre Missions skolevirksomhed prioriterede han ud fra sit vækkelsessyn ikke højt. Bartholdy var ikke optaget af at få en ny salmebog i folkekirken, men da en sådan var undervejs, lagde han vægt på dens forståelighed for almin-

24 1 Forskningshistorie, metode, disposition, kilder 25 delige brugere. I efterkrigstidens fokus på USA blev Bartholdy, der oprindeligt havde delt den udbredte anti-amerikanisme, mere principielt åben for indflydelse fra det stærke kirkeliv i USA. Kapitel 12 beskriver, hvordan Bartholdys lagde en sådan vægt på vækkelsesbegrebet, at det førte ham i modsætningsforhold til andre folkekirkelige retninger, der ikke delte hans vækkelseskristendom. Dansk teologi gennemgik en drastisk vending i objektiv retning i årene op til 1930, og Bartholdy balancerede i sin vurdering deraf. Som konservativ teolog tog han i udgangspunktet positivt imod nogle af den nye strømnings anliggender, men som fortaler for vækkelse var Bartholdy derimod afvisende, for så vidt den nye teologi ikke ville tale om omvendelse og troserfaring, skel og samling af de troende i samfund. Han forsvarede Indre Missions forkyndelse som værende luthersk og stod afvisende over for Tidehverv, og hans forhold til de kirkelige barthianere var præget af hans modstand mod disses vægtlægning på kirken. Kirketanken vandt frem i forskellige udformninger, og Bartholdy var overvejende kritisk indstillet, hvad enten der var tale om Kirkeligt Centrum, nykirkelighed, dynamiske kirkelighed, bred folkekirkelighed eller højkirkelighed. Han frygtede for det selvstændige lægmandsarbejde i vækkelsesbevægelserne og disses arbejde for menneskers omvendelse. Det ofte stærke modsætningsforhold til grundtvigianere på lokalt plan prægede Bartholdy, der med enkelte undtagelser forbandt grundtvigske kredse med verdslighed og modstand mod vækkelseskristendom, hvorfor der ikke var basis for samarbejde. Kapitel 13 påviser, hvordan Bartholdys vækkelseskristendom medførte en desinteresse i ydre kirkelige reformer. Han ønskede at bevare folkekirkeordningen, og engagerede sig ikke meget i arbejdet med folkekirkens styrelsesform. Under usikre ydre forhold var han åben for et kirkepolitisk samarbejde mellem de folkekirkelige retninger, mens det ellers var vækkelseskristendommens skel, der prægede hans kirketænkning mest. Ud fra kritik af konservative teologer, der talte imod vækkelseskristendommen, lå det ham heller ikke nært at arbejde for en samling af kirkens teologiske højrefløj. Ud fra sin vægtlægning på omvendelsen og de troendes fællesskab ønskede han at bevare folkekirkens daværende liturgier og ritualer, mens tanken om udvikling i positiv retning ikke kom inden for hans horisont.

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Hvorfor blev pionererne i vækkelsesbevægelserne inden for folkekirken?

Hvorfor blev pionererne i vækkelsesbevægelserne inden for folkekirken? Artikel Kurt Larsen 27 Hvorfor blev pionererne i vækkelsesbevægelserne inden for folkekirken? LEKTOR,PH.D,CAND.THEOL. KURT E. LARSEN INTRODUKTION: De danske vækkelsesbevægelser i 1800-tallet valgte i altovervejende

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kontinuitet og radikalisme

Kontinuitet og radikalisme Kontinuitet og radikalisme Studenterkredsen og teologien i det 20. århundrede Red. Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt Red. Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt Kontinuitet og radikalisme Studenterkredsen

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Præsteløftet skal bevares i sin nuværende form, i: Præsteløftet i krydsfeltet mellem teologi og jura, TPC, Løgumkloster 2010: 43-47

Præsteløftet skal bevares i sin nuværende form, i: Præsteløftet i krydsfeltet mellem teologi og jura, TPC, Løgumkloster 2010: 43-47 Bibliografi for Kurt Larsen Bøger En bevægelse i bevægelse. Indre Mission i Danmark 1861-2011, Fredericia: Lohse 2011, 456 sider Fra Christensen til Krarup Dansk Kirkeliv i det 20. Århundrede, 372 sider,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

DEN UNGE REGIN PRENTER I DET DANSKE KIRKELIGE LANDSKAB

DEN UNGE REGIN PRENTER I DET DANSKE KIRKELIGE LANDSKAB Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab 5 DEN UNGE REGIN PRENTER I DET DANSKE KIRKELIGE LANDSKAB Lektor, ph.d. cand. theol. RESUMÉ: Professor Regin Prenter (1907-1990) var én af 1900-tallets

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT 1 REPRÆSENTATIONER I BESTYRELSER M.V. Y s Men er repræsenteret i en række bestyrelser og beklæder mange tillidsposter. Det kan være på såvel regionalt, som distrikts og klubplan. Denne fortegnelse søger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Frihed for Loke saavelsom for Thor

Frihed for Loke saavelsom for Thor Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. 1 August sept. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 16. august 11.søndag Kl. 10.30 Lægmandsgudstjene ste Kl. 12.00 Gudstjeneste på tysk: Tysk præst:

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

PROGRAM FOR 2. halvår 2015

PROGRAM FOR 2. halvår 2015 PROGRAM FOR 2. halvår 2015 VELKOMMEN PÅ Hvad kan vi gøre for dig? Du står med det nye program i hånden. Luk op og se de mange muligheder! Klippen Lemvig Indre Mission er et fællesskab af mennesker, der

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere