et par voldstrækninger, som er konstateret længere nordpå. Det drejer sig i første række om det interessante,
|
|
- Lise Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kgl. Bibl. foto Fig. 1. Århus by set fra landsiden 1755, efter Frederik V.s atlas. Kgl. Bibliotek. The town of Århus seen from the land side 1755, after a drawing in Frederik V.s atlas in the Royal Library. KIRKERNE I ÅRHUS Som formentlig den ældste af de gamle købstæder i Østjylland ligger Århus ikke ved en fjord, men direkte til det åbne hav. Ude i horisonten skyder sig imidlertid Mols med Helgenæs frem, ned mod Samsø's nordspids og Tunø, således at disse halvøer og øer danner en beskyttende barriere omkring Århus bugten og gør dette indhav til den ideelle operationsbasis for alle slags maritime foretagender. Denne søværts beliggenhedssituation i forening med placeringen omtrent midtvejs på Jyllands lange østkyst danner uden tvivl den primære baggrund for byens opkomst og afspejler sig bl.a. i de sammenhænge, hvori Adam af Bremen omtaler Århus 1. På det mere lokale plan er det vadestedet over Århus å, nær dennes munding, og neden for den langstrakte, oprindeligt sikkert stærkt sumpede ådal med Brabrand sø, der har bestemt byens plads; samtidig egnede åens udløb sig fortrinligt til havn, og denne omstændighed har tillige givet bebyggelsen navn, Ar-os, dvs. å-munding 2. Der kan idag næppe råde tvivl om, at det ældste Århus har ligget ved åens nordside, i området mellem vadestedet Immervad og åens udløb i bugten, sml. fig. 3. Et lidt højere liggende terræn, øst for de sumpede arealer ved den senere Århus mølle, ved åens venstre bred og mod nord kantet af et bækløb, har budt naturlige muligheder for befæstelse og bebyggelse ved et trafikalt skærings-
2 46 ÅRHUS punkt med udmærkede forbindelsesveje ind i et rigt bagland. Kun sparsomme og som oftest tvetydige kilder beretter om Århus' ældste historie, men i en samlet betragtning efterlader de indtrykket af en by, som i den sene vikingetid og tidlige middelalder havde en agtværdig position. Spørgsmålet om beliggenheden af det første Århus har ikke mindst i dette århundrede givet anledning til diskussion. Med gode argumenter forestillede J. HOFFMEYER sig i sine Blade af Aarhus Bys Historie, 1904, at byen havde ligget ud til havet. Samme år havde H. C. BERING LIISBERG opstillet den hypotese, at Århus oprindeligt havde ligget ved den nuværende Vor Frue kirke, og denne opfattelse udbyggede han 1910 med artiklen Det ældste Aarhus. En Hypothese. Hoffmeyer søgte bl.a. at sandsynliggøre, at Vestergadekvarteret i sin naturtilstand ikke kunne have indbudt til bebyggelse i større omfang 3. Senere førte HUGO MATTHIESSEN imidlertid i sin fascinerende form den teori frem, at bydelen nærmest bugten var en tilføjelse til et ældre Århus, og at den med sine volde og grave var anlagt af bispen Peder Vognsen omkring år 1200 samtidig med domkirkens opførelse 4. Tanken om at dette kvarter,»clemensstaden«, skulle være et yngre afsnit af byen, vandt almindelig tilslutning og finder endnu gentagelse 5. Imidlertid udsendte HELGE SØGAARD 1961 Det ældste Århus, hvori han overbevisende sandsynliggjorde, at bydelen nærmest havet var den ældste, bl.a. ved i fortsættelse af Hoffmeyers redegørelse at påpege, at så godt som alle fund fra vikingetiden var gjort i den østlige del af Århus 6. I Helge Søgaards bog er instruktivt fremlagt og drøftet de kildesteder, der oplyser om det første Århus, og dette stof eller diskussionen skal ikke gentages her; men det vil være rimeligt at omtale det materiale, der siden er kommet for dagen, og som afgørende støtter, for ikke at sige fastslår rigtigheden af den Hoffmeyer-Søgaard'ske opfattelse af det kronologiske forhold mellem bydelen omkring domkirken og kvarteret ved Vestergade. Det drejer sig for det første om resultaterne fra udgravningen i Hotel Skandinaviens tomt på hjørnet af S. Clemenstorv (forhen Kødtorvet) og S. Clemensstræde (forhen Barbergyden), oven for Stentrappen (fig. 3, b; sml. fig. 21), og for det andet om undersøgelserne vest for Vor Frue kirke, omkring Nygade (fig. 3, e). Udgravningerne ved S. Clemensstræde oven for den overdækkede ås nordre bred fandt sted og er endnu kun fremlagt i tidsskriftsartikler 7. Ved undersøgelserne fremdrog man en strækning af den byvold, som vel var iagttaget tidligere og også kendt fra skriftlige kilder i den sene middelalder (sml. nedenfor), men udgraverne kunne nu konstatere, at volden i sin ældste skikkelse måtte henføres til første del af 900-tallet, og at den efter alt at dømme måtte tilhøre bebyggelsens tidligste periode. Man kunne yderligere fastslå, at volden i sine første århundreder var øget og ombygget tre gange, samt at der på indersiden, langs voldfoden, havde forløbet en gade, der i voldens anden
3 KIRKERNE I ÅRHUS 47 Kgl. Bibl. foto Fig. 2. Århus by set fra søsiden 1755, efter Frederik V.s atlas. Kgl. Bibliotek The town of Århus seen from the sea 1755, after a drawing in Frederik V.s atlas in the Royal Library. fase var udført med svære egeplanker, og i den tredie havde været brolagt. Tillige afdækkede undersøgelserne rester af bebyggelse inden for volden. Om sonderingerne i maj juni 1966 i Nygadekvarteret vest for Vor Frue kirke forelå 1967 den endelige meddelelse fra udgraverne H. Hellmuth Andersen og Hans Jørgen Madsen 8. I publikationen sammenfattes resultaterne således, at man vel i nærheden af den nuværende Vor Frue kirke tør antage eksistensen af et milieu præget af sen vikingetid (11. århundrede), men at dette milieu kun aftegner sig svagt i aflejringerne. Skønt perioden kan tænkes rigere repræsenteret andetsteds i området, tager udgraverne ved sammenligning med undersøgelserne ved S. Clemensstræde ikke i betænkning at finde det klart demonstreret, at domkirkeområdet har prioritet, når det gælder spørgsmålet om den oprindelige bykernes beliggenhed. Udviklingshistorisk opfatter udgraverne Nygadesonderingerne således, at Århus allerede i 1000-tallet begyndte at vokse frem uden for de volde, der tilhørte næsbebyggelsen fra det foregående århundrede 9. Som nævnt ovenfor må man sætte det voldforløb, der er konstateret, hvor nu kontorhuset på hjørnet af S. Clemenstorv og S. Clemensstræde rejser sig (fig. 3, b), i forbindelse med en tidligere påvist strækning af den også historisk overleverede Århus' Søndervold (fig. 3, a) 10. Hertil slutter sig utvivlsomt
4 48 ÅRHUS Fig. 3. Århus. Kort 1: 6000 over den indre by, tegnet af TF og KdeFL på grundlag af bykort udgivet af V. F. A. Berggreen og Budtz Muller & Co Bevarede kirker. Forsvundne kirker og»huse«, hvis beliggenhed er omtrentlig kendt. Forsvundne kirker med helt eller delvis kendt grundplan. Planen viser også kirkegårde i området, og tillige er markeret byvolden fra sen vikingetid (a-d) og Nygadegravningen 1966 (e). 1. S. Clemens kirke, Århus domkirke. 2. S. Nicolai krypt og Vor Frue kirke. 3. Kirkesal i Århus hospital (Klosterkirken). 4. S. Olufs kirke. 5. S. Jørgens kapel; Karmelitterkloster. 6. Kirkesal i Århus hospital. 7. S. Karens gård. 8. Helligåndshus. 9. Møllekirkegården. 10. Assistens eller Søndre kirkegård. Map of the inner town 1:6000, drawn on the basis of a map from 1870, which shows the course of the river and the network of streets before the changes and adjustments of more recent times. Excavations in the last few years have shown that Århus was founded at the beginning of the 10th century and was surrounded by a rampart of earth (a-d). The mouth of the river was used as a harbour. All the oldest churches were presumably situated outside the rampart. On the map older churches and chapels are indicated Churches still preserved Churches now disappeared, but the plan of which is known from excavations or in some other way Chapels now disappeared, the site of which is roughly known Churchyards now abandoned.
5 et par voldstrækninger, som er konstateret længere nordpå. Det drejer sig i første række om det interessante, summarisk undersøgte og udaterede parti, som kom for dagen ved Badstuegade og Volden, da man nedrev Marcus Bechs gård (fig. 3, c). Her konstaterede Ejler Haugsted 11 en vold og en række svære egepæle tillige med bygningsrester, som formentlig med rette sættes i forbindelse med Borgporten, der blev nedrevet 1685, men bl.a. kendes fra tidlige Århusprospekter (fig. 5 og 6) 12. For det andet har man 1938 ved udgravninger syd for den søndre husrække i Graven påvist rester af en jordvold 13 (fig. 3, d). Kan man end savne den vished, som supplerende undersøgelser må forventes at bringe, er det da på dette grundlag, og under iagttaelse af terrænforholdene og gadeforløbet i den gamle by, blevet den almindelige opfattelse, at det første Århus anlagdes på det relativt højtliggende næs, som hvælvede sig mellem åens udløb og havet. Ud fra beliggenhedssituationen og den omstændighed, at volden knytter sig til den allerførste bebyggelse, kunne man ledes videre til den formodning, at byens grundlæggelse, hvis primære formål turde have KIRKERNE I ÅRHUS 49 L. L Fig. 4. Århus. Kort over byen med placering af kanonbatterier under Napoleonskrigene; formentlig kopi af kort tegnet af J. C. Ræder Hærens arkiv. Map of the town with the emplacements for batteries of canon during the Napoleonic Wars; presumably o copy of o map drawn by J. C. Ræder været sikring og befæstelse af den handelsmæssigt og strategisk vigtige lokalitet, skyldtes en stormands bud eller en magtfuld organisations initiativ. Et par århundreder efter voldens anlæggelse nævnes Århus som kongelev, ligesom Viby, en mils vej sydvest for byen, var gammelt krongods og sæde for en kongsgård 14, men det er ikke for- Danmarks kirker, Århus amt 4
6 50 ÅRHUS Fig. 5. Prospekt af Århus by set fra nord, efter Resens atlas, ca Prospect of the town of Århus seen from the north, after Resen's atlas, c svarligt herfra at slutte tilbage til tilstandene ved byens grundlæggelse. Vort kendskab til samfundsforholdene i denne tidlige periode og vor viden om regeringsforholdene, for Harald samlede riget, er for ringe og usikker til at tillade håndfaste teorier om, hvem der stod bag det betydelige foretagende, som voldarbejderne har været efter datidens forhold. Der er ingen steder omtalt eller påvist levn af en befæstning på havsiden, og sandsynligheden taler da også for, at byen har ligget åben mod øst; formentlig har dog lave skrænter over brændingen tillige med pælespærringer ydet en vis beskyttelse 15. Med et omrids, der synes at have været af form som en skæv firkant, har det ældste Århus inden for sine jordvolde optaget et areal på knap fem hektarer; inden for det udpegede voldforløb ligger terrænet idag ca. to meter højere end udenfor. Vi tør antage, at mod land har hovedadgangen til byen været på vestsiden, ad en forgænger til den ovenfor nævnte Borgporten, der åbnede sig ved pladsen, det senere Lilletorv, hvor ruterne fra oplandet med vejen over Immervad løb sammen 16. Inden for porten strakte sig Torvegaden, det senere Storetorv, hvor Peder Vognsen hen imod år 1200 påbegyndte byggeriet af sin store teglkirke. På det nyligt forelagte arkæologiske grundlag må det da antages, at staden Århus blev anlagt og befæstet i første del af 900-tallet; denne datering modsiges ingenlunde af de spredte og sparsomme oplysninger, der i øvrigt foreligger om byen i sen vikingetid og tidlig middelalder 17. Blandt de væsentlige vidnesbyrd om Århus i denne periode tæller de relativt mange runesten, som
7 KIRKERNE I ÅRHUS 51 Hammerschmidt foto Fig. 6. Prospekt af Århus by set fra nord, efter kopi af maleri, formentlig ca. 1640, i Den gamle By, tidligere, i rådhuset, Århus. Prospect of the town of Århus seen from the north, after a painting presumably from c in»den gamle By«, formerly in the town-hall, Århus. er fremdraget i byområdet 18, og udmøntningsvirksomheden og ca Det vil næppe kunne lykkes at fastslå, hvornår Århus blev købstad i egentlig forstand, dvs. udskilt fra Hasle (og Ning) herred(er)s område og gjort til en selvstændig retskreds. Byens ældste, bevarede privilegier, som dog kun er en stadfæstelse af ældre, er udstedt af Christoffer af Bayern i Kirkehistorisk nævnes Århus første gang 948, da det i en beretning om synoden i Ingelheim hedder, at blandt andre var Reginbrand, Århus' bisp, til stede 21 ; og hertil beretter Adam af Bremen 22, at ærkebiskop Adaldag af Bremen var den første, der indviede bisper i Danmark, nemlig Horit (Hared) for Slesvig, Liafdag for Ribe og Reginbrand for Århus; disse bisper betroede han tillige kirkerne på den anden side havet på Fyn, Sjælland og i Skåne. I denne sammenhæng placerer man også en bulle af 2. januar 948 fra pave Agapitus II. til ærkebiskoppen i Bremen og ser i denne det formelle grundlag for indvielsen af en bisp i Århus. Adam af Bremen skriver videre, at rygtet siger, at bispesædet i Århus blev nedlagt 988, ved Adaldags død 23. På Svend Estridsens tid, formentlig , foretog man en ny stiftsinddeling i Jylland, og ved denne lejlighed blev der atter indviet en bisp i Århus; som den første nævnes Christian, der 1070 deltog i kongens togt mod England 24. Ægtheden af enkelte af disse meddelelser er blevet betvivlet, og tolkningen af de fåmælte kilder er selvsagt behæftet med den største usikkerhed, hvad den 4*
8 52 ÅRHUS standende diskussion da også viser 25. Kun få kendsgerninger lader sig med rimelig sikkerhed udskille af Århus' ældre kirkehistorie. Med hensyn til den første bispetid antager man, at Reginbrand og hans eventuelle efterfølgere som forudsætning for deres virksomhed, der sikkert overvejende har været af missionerende art, har haft en kirke; i det mindste har en kirke været planlagt 26. Når det imidlertid erindres, at der ikke foreligger efterretninger om, hvorvidt Reginbrand overhovedet har været i Århus, vil det indses, at denne byens første kristne kultbygning hviler på et spinkelt grundlag. De privilegier, som kejserne Otto den Store og Otto III. henholdsvis 965 og 988 gav ærkebispen i Bremen 27, lader dog antage, at der virkelig blev opført en kirke, men det er problematisk at sætte denne bygning i forbindelse med Roskildekrønikens tvivlsomme overlevering om, at kong Frode opførte en Trefoldighedskirke i Århus 28. Selv om fortællingen om Frodes kirkebyggeri må henvises til sagnenes verden, kan den muligvis indeholde det sandfærdige træk, at den første kirke i Århus var viet den hellige Trefoldighed 29. Adam af Bremen beretter videre, at Harald Hårderåde samtidig med plyndringen af Hedeby - - som almindeligt antages at have fundet sted omkring 1050 hærgede alle danernes kyster med ild og sværd, og dengang blev kirken i Århus stukket i brand 30. Hos Saxo er overleveret 31, at Århus døjede overmåde ondt af sørøveranfald, men her nævnes ikke nogen kirkeødelæggelse. Kilderne til Århus' historie i 1000-tallet flyder således meget sparsomt, og den kirke, som Harald siges at have afbrændt, er ikke omtalt andre steder; den er følgelig hverken identificeret eller lokaliseret, men efter undersøgelserne og genopbygningen af den fornylig genfundne krypt under Vor Frue kirke (fig. 3, 2; fig. 8, 2) har man søgt at sætte de to kirker i indbyrdes relation. Krypten tilhører klosterkirkens forgænger, S. Nicolai kirke, der i Hellig Niels' levnedsskildring nævnes som Århus' første domkirke, og på bygningsarkæologiske kriterier er det den gængse opfattelse, at krypten skal henføres til perioden efter midten af 1000-tallet 32. Tidsmæssigt ligger således den formodning nær, at opførelsen af frådstenskirken med den treskibede, hvælvede krypt har taget sin begyndelse efter og været foranlediget af forgængerens formodede ødelæggelse ved det norske overfald på byen; men det er usikkert, om kirken fra begyndelsen har været viet alene til S. Nicolai, og om krypten har haft sin egen værnehelgen. Peder Vognsen, der sad på Århus bispestol , havde påbegyndt opførelsen af en ny domkirke og havde hertil oprettet seks præbender 33 ; 1203, da en del af kirken åbenbart var taget i brug (sml. p. 64), overdrog han den bl.a. adskillige ejendomme til kannikernes fællesbord og til de enkelte præbender. I det tilhørende gavebrev af 14. november 34 opregnes bispens store donation, hvoraf følgende har interesse i forbindelse med kirkerne i byen:
9 KIRKERNE I ÅRHUS 53 Hammerschmidt foto Fig. 7. Århus by set fra nordvest, efter maleri ca i Den gamle By, Århus. The town seen from the north-west, after a painting from c in»den gamle By«, Århus. S. Olavs kirke i Århus og jorden i Sprakælychi, S. Nicolai kirke, den hellige jomfrus kirke og Tulistorp (ecclesia sancti Olaui de Arus et terra in Sprakælychi. ecclesia sancti Nicholai, ecclesia beate uirginis et Tulistorp). Der kan næppe være tvivl om, at alle tre kirker har ligget i det århusianske område; lokaliteten Sprakælychi eller Sprageløkke unddrager sig foreløbig nærmere bestemmelse, men da den anføres i sammenhæng med S. Olufs kirke, har den måske befundet sig i nærheden af denne. Tulistorp eller Tulstrup kan formentlig identificeres med et stykke jord, senere kaldet Marquards løkke, der lå vest for det gamle Århus 35. S. Olufs eller S. Olai kirke, der blev ødelagt og nedrevet efter reformationen, nævnes første gang i denne kilde; om dens beliggenhed råder ikke tvivl, idet kirken kan følges ned i tiden, og rester af bygningen er efter udgravning frilagt inden for S. Olufs kirkegård mellem Mejlgade og Havnegade, nord for den oprindelige bykerne (fig. 3, 4). Ved udgravningen, der endnu ikke er publiceret 36, fremdrog man rester af frådstenskvadre; dette byggeemne sandsynliggør, at kirken skal dateres ret tidligt, måske omkring år 1100, hvilket kan samstemme med, at dyrkelsen af Hellig Olav tidligt vandt indpas i Danmark 37. Den S. Nicolai eller Niels' kirke, som dernæst nævnes i Peder Vognsens diplom, må være identisk med den ovenfor omtalte frådstenskirke ved Vestergade, hvoraf rester af nordmuren og krypten er i behold i den nuværende klosterkirke (fig. 3, 2; 8, 2). Mariekirken, som Peder Vognsen også overdrog sin domkirke, er det der-
10 54 ÅRHUS imod ikke endnu lykkedes at bestemme eller placere. Idet den anføres sammen med Tulstrup, og da denne lokalitet antagelig skal findes vest for byen, er det nærliggende at søge Frue kirke i samme område; muligvis kan kirken sættes i forbindelse med den fra senere tider kendte kirkegård ved Århus mølle (fig. 3, 9). Andre middelalderlige overleveringer om en Frue kirke gør imidlertid identifikationen vanskelig, sml. nedenfor. Tilsyneladende fremgår det af bispens gavebrev, at ved år 1200 fandtes i Århus mindst tre kirker; de bevarede rester oplyser, at mindst to af disse har været stenbygninger, og endda er S. Nicolai kirke med sin fornemme krypt arkitekturhistorisk bemærkelsesværdig. Den arkæologiske situation og den magre, usikre skriftlige overlevering udelukker dog ikke den mulighed, at Nicolai kirke og Mariekirken, som anføres efter hinanden i Vognsens diplom, som selvstændige institutioner har været huset i samme bygning. Af fortællingen om den folkelige helgen Niels, søn af kong Knud III. Magnussen, og hans død og begravelse 1180 (sml. p. 61) fremgår yderligere, at ved denne tid, før byggeriet af S. Clemens kirke tog sin begyndelse, eksisterede i Århus tillige»et trækapel ved havet«. Kapellets beliggenhed er omtvistet 38, men sandsynligheden taler for, at bygningen, hvoraf ingen levn kendes, har været rejst, hvor domkirken nu ligger eller i nærmeste nærhed heraf (fig. 3, 1; 8, 1). I de første årtier af 1200-tallet er opførelsen af stiftets nye domkirke, viet de søfarendes helgen S. Clemens, i fuld gang (fig. 3, i; 8, i; sml. p. 63ff.), og i denne periode er der da antagelig fire kirker i Århus. Det er usikkert, om nogen af de fra en senere tid kendte kirker i byen kan føres tilbage til denne periode; samtidig er det bemærkelsesværdigt, at domkirken rejser sig ved torvet, centralt i den voldkransede havnestad, mens de ældre, i gavebrevet nævnte kirker ligger uden for befæstningen 39. Fra den efterfølgende tid og indtil reformationen kendes en række andre gejstlige stiftelser, kapeller og kirker; de skal kortelig anføres her i byoversigten, mens den nærmere redegørelse for de sine steder ret spegede omstændigheder vil findes for hver enkelt kirke i den historiske indledning til vedkommende beskrivelse. I tiden mellem 1222 og 1246 kom dominikanerne til byen, hvor de fik over- Fig. 8. Kort over Århus by, tegnet af TF og KdeFL. Kommunegrænsen er angivet med prikket linie; uden for kortet, i den nordlige bydel, ligger Skejby og Lisbjerg kirker. De øvrige, eksisterende kirker er: 1. S. Clemens kirke, Århus domkirke. 2. Vor Frue kirke med kryptkirken. Klosterkirken. 3. S. Pauls kirke. 4. S. Johannes kirke. 5. S. Lukas kirke. 6. S. Markus kirke. 7. Christianskirken. 8. Møllevangskirken. 9. Langenæskirken. 10. Valgmenighedskirken (fra 1. februar 1968: Apostolisk kirke). 11. S. Knuds kirke. A. Assistens eller Søndre kirkegård. B. Nordre kirkegård. C. Vestre kirkegård. Map of modern Århus, the municipal boundary indicated by a broken line. On the map are included the existing churches (1 11), churchyards (A C), while the churches belonging to the villages of Skejby and Lisbjerg incorporated into the town in 1962 are outside the area shown.
11 KIRKERNE I ÅRHUS 55
12 56 ÅRHUS ladt S. Nicolai kirke; med tiden blev kirken stærkt ombygget, og et kloster tilføjet på nordsiden (fig. 3, 2; 8, 2) 40. Vest for dette sortebrødrekloster lå S. Karens gård, der var byens spedalskhedshospital og antagelig stammer fra første halvdel af 1200-tallet (fig. 3, 7) 41. Bygningerne forsvandt efter hospitalets nedlæggelse ved reformationen. Ved Immervad, hvor tidligere Basballernes gård strakte sig, og hvor nu Magasins varehus ligger (fig. 3, 8), var bygget et Helligåndshus, der omtales første gang i domkapitlets jordebog ca , og hvis kapel utvivlsomt er den Helligåndskirke, som blev betænkt i et testamente blev kapellet kongelig ejendom, og det er formentlig i årene herefter, at bygningerne omdannes og forsvinder 44. Der er bevaret to breve, som nævner et Hellig Kors kapel. Det ene er fra 1485, og heri tilstår to kardinaler dem, der på bestemte dage besøgte det Hellig Kors kapel, der ligger på Vor Frue kirkegård, 100 dages aflad 45 ; det andet brev er fra kong Hans , hvori han giver magistraten i Århus tilladelse til at råde og regere det Hellig Kors kapel, der lå norden uden for byen, og som de selv havde bygget på kronens og byens jord. Det er ikke afklaret, hvorvidt disse to breve omhandler det samme kapel, ligesom spørgsmålet om en eventuel forbindelse mellem den nævnte Vor Frue kirkegård og den ovenfor, i Peder Vognsens donation nævnte Vor Frue kirke, ikke er løst. På grundlag af Kong Hans' skrivelse tør vi imidlertid antage eksistensen af et Hellig Kors kapel ved Århus 47. På Brobjerget syd for åen lå et S. Jørgens kapel, der foruden til denne helgen var viet S. Knud konge og S. Knud hertug; biskop Jens Iversen Lange ( ) skænkede kapellet til karmelitterordenen, der her rejste et kloster (fig. 3, s) 48. Klosteret, der var viet til Jomfru Marie, fungerede indtil 1531, da det»for nogle mærkelige årsagers skyld«overgik til bispestolen 49. Kort efter reformationen forsvandt bygningerne 50, men ved gravearbejder i området mellem Frederiksgade (tidligere Brobjerggade) og Christiansgade og ved systematiske undersøgelser i nyeste tid har man fastslået beliggenheden og hovedtræk af kompleksets plan 51. Det er usikkert, om der i det middelalderlige Århus har eksisteret andre kirkelige institutioner med egen bygning; man kan tænke sig, at der i den store bispegård nord for domkirken (fig. 20, 1) har været indrettet et kapel, men herom foreligger ingen efterretninger. Derimod véd relativt sene og overvejende tvivlsomme kilder at berette om et Franciskanerkloster, et Karteuserkloster, en S. Gertruds gård og kapel, et S. Annæ kapel, samt et S.Jørgens hus 52. Disse anlæg kendes i øvrigt ikke; måske foreligger enkelte sammenblandinger, men intet vidnesbyrd støtter en formodning om nævnte institutioners selvstændige eksistens i Århus.
13 KIRKERNE I ÅRHUS 57 Efter reformationen fik dominikanernes klosterkirke navn efter jomfru Maria, og klosterlængerne blev ved kgl. resolution af 12. november 1541 skænket og omdannet til almindeligt hospital for Horsens, Randers og Århus. I kompleksets nordøsthjørne blev hospitalskirken indrettet (fig. 3, 6); den var i funktion indtil 1878/79, da hospitalet som led i omdannelse til stiftelse for ældre mennesker (fundatser 1856 og 1879) vederfaredes en kraftig ombygning. Samtidig blev en hal i vestfløjen, formentlig den oprindelige kapitelsal, indrettet til kirke 53 (fig. 3, 3). Med udgangen af 1500-tallet eksisterede i Århus af kirker i brug kun domkirken og de to i klosterkomplekset i Vestergade; disse kirker har uden tvivl nemt kunnet rumme og betjene de menigheder, der søgte dem, hvorimod det omvendt kneb at skaffe kapital til kirkebygningernes vedligeholdelse. Mens Århus øjensynligt i den tidlige middelalder havde været en by af første rang i riget, bevarede den vel senere i perioden en agtværdig position som sæde for en magtfuld bispestol 54, men efter reformationen ændredes kårene. Pest og adskillige alvorlige brande hjemsøgte tillige byen i 1500-tallet 55, og efter svenskekrigenes hærgen ved midten af det 17. århundrede forarmedes indbyggerne, og deres tal sank betragteligt 56. Det er symptomatisk, at hovedparten af de håndværkere, der i nyere tid giver tilbud eller udfører reparationer på domkirken, kommer fra andre byer, undertiden endda helt fra København. Århus' situation ændres først omkring midten af forrige århundrede ved samvirke mellem flere faktorer. Anlæggelse af industrivirksomheder og opsving i handel og søfart i samspil med den almindelige udvikling i landet er vel de mest fremtrædende årsager til den vækst, Århus har undergået i de sidste menneskealdre. Ekspansionen har naturligvis også udtrykt sig i de kirkelige forhold; det øgede indbyggertal medførte anlæggelse af nye kirkegårde, hvoraf den første (1818) var den senere sløjfede Assistens eller Søndre kirkegård ved Frederiksport (fig. 3, 10; 8, A); 1876 fulgte Nordre kirkegård (fig. 8 B) og 1927 Vestre kirkegård ved Viborgvej (fig. 8, C). Sidst i forrige århundrede indledtes udskillelsen af nye, selvstændige sogne med opførelse af egne kirker, og siden da er i Århus og forstæder rejst en række kirker, hvoraf flere er udgået af offentlige arkitektkonkurrencer, og adskillige ikke er uden arkitektonisk interesse. Den første kirkebygning fra denne nyeste tid er S. Pauls kirke for enden af M. P. Bruuns gade (fig. 8, 3), opført , dernæst følger S. Johannes kirke ved Aldersrovej (fig. 8, 4), opført Med stiftelsen af Århus kirkefond 1907 blev byggeriet organiseret, og adskillige nybygninger er rejst i de 60 år, som er forløbet siden oprettelsen 57 (fig. 8, 5-9), og to er planlagt i Christians sogn. En konsekvens af Århus' vækst er indlemmelse af omegnskommuner; af betydning i kirkelig henseende er her den kgl. resolution af 19. februar 1962,
14 58 ÅRHUS hvorved bl.a. Skejby og Lisbjerg sogne blev tilsluttet købstadskommunen. I hvert af disse sogne ligger en middelalderlig kirke. KILDER OG HENVISNINGER 1 Søgaard, p og Stednavne i Århus og Skanderborg amter, 1964, p. 7 med henv. 3 Undersøgelser 1966 har afsløret en lav sandbanke i området, Kuml 1966, p Architekten XXII, 1920, p ; Torv og Hærstræde, 1922, p E. Sejr: Gamle Århusgader, 1960, p. 1; E. Levin Nielsen, Fra Viborg amt XXXII, 1965, p Sml. fundkortet, Skalk 1963, 4, p Politiken, 5. sept. 1964; H. Andersen, Skalk 1963, 4, p ; P. Crabb, Skalk 1964, 2, p. 3 7; H. H. Andersen, Skalk 1965, 2, p. 3 7; O. Klindt-Jensen og H. H. Andersen, Kuml 1963, p ; H. J. Madsen, ØJyHjemst. 31, 1966, p Kuml 1966, p Sml. Hoffmeyer I, 321ff., 340f. 10 ÅgT. I, 115; Hubertz: Aktstykker I, 31 og 171ff.; Hübertz: Bidrag, p. 8ff.; Hoffmeyer I, 192f., 295ff. 11 ÅrbÅrhSt. X, 1917, p med tegninger af C. Trap Friis. 12 Sml. Jyske Tegneiser 1685 fol. 306f.; Hubertz: Bidrag, p ; Hoffmeyer I, ; ÅgT. I, 114, ÅgT. I, 115, sml. Hugo Mat- thiessen, Architekten XXII, 1920, p. 156; Hoffmeyer I, Kong Valdemars Jordebog, udg. af Sv. Aakjær , p. 26; A. F. Schmidt: Viby Sogns Historie I, 1942, p. 30f., 90f., II, 1949, p. 25f., 73 og Hoffmeyer I, 313 formoder eksistensen af en tidligt sløjfet østvold. 16 Sml. Hübertz: Bidrag, p Sogaard, passim; ÅgT. I, Lis Jacobsen og E. Moltke : Danmarks Runeindskrifter, 1942, nr ; E. Moltke: Jon Skonvig og de andre Runetegnere II, 1958, p ; Søgaard, p. 15ff.; Skalk 1963, 4, p G. Galster: Århus' Mønter, 1957, særtryk af ÅrbGlBy. 1956, p. 9ff.; Søgaard, p Danmarks gamle Købstadslovgivning II, 1952, p. 169; sml. Trap VIII. 1, 1963, p Søgaard, p Søgaard, p Søgaard, p Søgaard, p ; ÅgT. I, Søgaard, passim. 26 Sml. H. Jankuhn: Das Missionsfeld Ansgars, Frühmittelalterliche Studien I, 1967, p Hamburgische Urkundenbuch I, 1842, p. 47f., 56f. 28 Scriptores minores I, 1917, p. 17. Denne meddelelse findes desuden i Reges Danorum, Slesvigske årbog, Olav Trygvesons saga samt i Hans Rhumann: Inscriptiones Arhusienses (LAVib.). Sml. Søgaard, p. 21fT. 29 E. Jørgensen: Fremmed Indflydelse under den danske Kirkes tidlige Udvikling, 1908, p. 197f. 30 Søgaard, p Søgaard, p Hoffmeyer I, 85ff.; V. Lorenzen: Vor Frue Kirke og Hospital i Aarhus, 1906; De danske Dominikanerklostres Bygningshistorie, 1920, p ; ÅgT. I, C. G. Schultz, Jul i Aarhus, 1956, p ; Aksel Skov, Skalk 1962, 1, p ; KultHist- Leks. VII, SRD VI, p. 387 og DiplDan. 1. rk. IV, nr Sml. bl.a. Søgaard, p Indberetning i Den gamle By. 37 KultHistLeks. XII, 561ff. 38 En meget tvivlsom overlevering om, at der i Århus, ved Skolebakken, også har stået en kirke, er formentlig udsprunget af den legendariske tradition omkring Niels og hans kapel, sml. nedenfor p og Søgaard, p Sml. Hoffmeyer I, 323; E. Levin Nielsen, Fra Viborg Amt XXXII, 1965, p. 153; Ansgars kirke i Hedeby er endnu ikke fundet, jfr. T. Ramskou: Hedeby, 1964, p ÅgT. I, Hoffmeyer I, 87ff., 456, 459; ÅgT. I, DaKancReg , p. 134; SRD. VI, DiplDan. 2. rk. VIII, nr sælges»kapel ved Broen vest for Byen«, KancBrevb. 1. juli 1552; sml. alment Hoffmeyer I, 413; ÅgT. III, ; C. J. T. Thomsen: Aarhus Hospital, 1942, p. 10ff.; E. Sejr: Gamle Århusgader I, ActaPont. IV, nr. 2918; E. Pontoppidan: Annales Ecclesiæ Danicæ II, 1744, p Hubertz: Aktstykker, I, Sml. Hoffmeyer I, ActaPont. IV, nr Kong Frederik den Førstes danske Registranter, 1879, p Hubertz:
15 KIRKERNE I ÅRHUS 59 Aktstykker I, E. Haugsted, ÅrbÅrhSt. XXIV, 1931, p ; ÅgT. I, ; Th. Rasmussen, ÅrbÅrhSt. XLVI, 1953, p Ældre diskussion om beliggenheden: C. Kjer, KirkehistSaml. 3. rk. V, 682; Hoffmeyer I, 45, 75ff. 52 A. Huitfeldt: Danmarckis Rigis Kronicke II, 1652, p. 1391; E. Pontoppidan: Annales Ecclesiæ Danicæ II, 1744, p. 312; Hertel I, 1, p. 3, II, 1, p. XIIIff.; LAVib, Århus bispearkiv, Herredsbogerne 1690 I (G3 1106); sml. C. Kjer, KirkehistSaml. 3. rk. V, ; Hoffmeyer I, ; ÅgT. I, ÅgT. III, , IV, ; C. J. T. Thomsen: Aarhus Hospital, Sml. Hoffmeyer I, ; ÅgT. I, , KirkehistSaml. 2 rk. V, 344; Hubertz: Bidrag, p. 44, 52ff.; Hoffmeyer I, 310; ÅgT. I, Hoffmeyer II, ; A. Thestrup: Handelsborgerskaber i Århus , Erhvervshistorisk årbog , p. 128ff. 57 ÅgT. IV, ; ÅK.
SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier
SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor
Læs mereSpor i byrummet efter det ældste Aarhus
Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereHorsensskatten. En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup
Horsensskatten En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup fandt han en hel håndfuld sølvmønter fra vikingetiden. I løbet
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereKUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag
KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereAfstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn
Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f
Læs mereKONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nørregade 25, Aalborg 1500-tals boligindretning J.nr. ÅHM 6483 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk April 2015 Ved Christian Klinge
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereFra tingsted til rådhus
Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereVindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn
Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereByens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe
Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe Morten Søvsø, museumsinspektør Sydvestjyske Museer Fænomenet BY kom til Norden omkring år 700 med Ribes grundlæggelse
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Algade 33, Aalborg Hvad fundene fortæller J.nr. ÅHM 6488 November 2016 Ved Jeanette Ladefoged Halkier Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereArbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev
Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er
Læs mereDet ældste Århus ca. 770 1200
Hans Skov Det ældste Århus ca. 770 1200 Århus eller Aros, som er det gamle navn for Århus, er Danmarks tredje ældste by efter Ribe og Hedeby. Langs Århus Å s nordbred, tæt på åmundingen ud mod Århusbugten,
Læs mereFranciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre
Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereHvem var de? Udgravning på Sankt Peders kirkegård i Aalborg
Aalborgs omtrentlige udstrækning omkring 1530. Sankt Peders kirke og Vesterport ses yderst til venstre. Hvem var de? Af Bente Springborg Udgravning på Sankt Peders kirkegård i Aalborg Sankt Peders kirke
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereOversigtskort. Udgravningen omkring Mølle 1 er markeret med gult. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Udgravningsfelt ved mølle 1.
SMS 1177, Bajlum Bygherrerapport Undersøgelse af stolpehuller, gruber og udsmidslag fra yngre romersk jernalder og nyere tid. Sagsinfo SMS 1177 Bajlum Mølle Stednr.13.01.07-74 Roslev sogn Hindborg herred
Læs mereBygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3
Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereAalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.
Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af
Læs mereBygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.
Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereKunst og Symboler kort udgave
1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd
Læs mereANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Læs merePlancher Oversigt over historisk og litterære kilder
Oversigt over historisk og litterære kilder Bedste kilde er den samtidige Thietmar, hvor der kun er grundlag for at sætte spørgsmål ved hans overdrevene omtale af kulten men kult i Lejre er nu bevist arkæologisk.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereFHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr
FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby
Læs mereHistorisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n
Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereBeretning for arkæologisk forundersøgelse af LINDENBORGVEJ SYD II, Roskilde
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af LINDENBORGVEJ SYD II, Roskilde ROM 2662 Stednr. 020410 LINDENBORGVEJ SYD ETAPE II Matr.nr. 32, Engmarken, Roskilde Jorder Roskilde sogn Sømme herred Københavns
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereOversigt ramme/planche
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereSVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.
SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter
Læs mereTAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse
TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:
Læs mereKopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)
VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning
Læs mereJELLING. dramaioldtiden.natmus.dk
JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første
Læs mereTale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.
Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade
Læs mereRådhuspladsens historie
Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere
Læs mereFHM 5495 Domkirkepladsen 5 (M. Fibigers Stræde) Århus sogn, Hasle herred, tidl. Århus amt
FHM 5495 Domkirkepladsen 5 (M. Fibigers Stræde) Århus sogn, Hasle herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.03.11. Lok. nr. 262 Kampagne: 01-09-1994 Besigtigelse af murforløb langs østsiden af Mathilde Fibigers
Læs mereNiels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.
Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.
Læs mereVikingetiden lang udgave
1 Domkirken Byggeriet af domkirken blev først påbegyndt i 1200-tallet, hvilket var langt senere end vikingetiden, som tidsfæstes fra år 793 til år 1066. Til gengæld var der på området her, hvor i dag domkirken
Læs mereArkæologisk udgravnings Rapport
Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereChristianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mere4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke
4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.
Læs mereBeretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :
Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider
Læs mereVIBORG STIFTSØVRIGHED
VIBORG STIFTSØVRIGHED E-post Viborg, den 17. november 2008 Dok nr. 110415 AN/br Struer Kommune Rådhuset Planafdelingen Østergade 11-15 7600 Struer./. Med Kommunens brev af 22. september 2008 (j.nr. 01.02.20-P15-2-08)
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereKøbte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.
o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.
Læs mereSTAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2
GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.
Læs mereDer er to gader i Slangerup
Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereSJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr
SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereSKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG
SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES
Læs mereMatrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.
Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereSankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?
Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereDanmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050
Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800
Læs mere