EU BØR FORDOBLE SIN INVESTERINGSPLANEN
|
|
- Christoffer Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EU BØR FORDOBLE SIN INVESTERINGSPLANEN Kontakt: Senior rådgiver, Jan Høst Schmidt RESUME: Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev lanceret som en del af Juncker-Kommissionens investeringsplan. Fonden råder over 21 milliarder euro, som forventes at kunne mobilisere investeringer på 315 milliarder euro over tre år. EU har stadig udsigt til relativt lav vækst flere år frem. Det årlige investeringsniveau er op mod 443 milliarder euro lavere end før finanskrisen, og bankudlån, som i EU er den overvejende finansieringskilde, stiger kun svagt. EFSI har på et år godkendt aftaler om 289 projekter, som kan mobilisere investeringer på 116 milliarder euro med en privat andel på over 60 pct. og et beskedent EU-budget-bidrag. EU bør derfor følge Kommissionens forslag om en fordobling og forlængelse af fonden til Endvidere bør fonden sammen med strukturfondene og Horizon 2020 danne rammen om et mere strømlinet EUfinansieringssystem. Med Brexit er der hårdt brug for en fond, som med et relativt lille kapitalgrundlag hurtigt kan mobilisere private og offentlige midler for herved at sætte skub i investeringerne i EU. I det fremtidige finansieringssystem vil EU s strukturfonde tilgodese investeringer i EU's fattigste regioner især i Central- og Østeuropa. EU s program for støtte til forskning og udvikling (Horizon) vil som i dag fokusere på investeringer i forsknings- og udviklingsprojekter, og EFSI kan så koncentrere sig om udlån til mere risikobetonede investeringer i sektorer som energi, digitale netværk, transport og støtte til små- og mellemstore virksomheder. Tænketanken EUROPA 2016 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
2 HOVEDKONKLUSIONER Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer blev etableret i sommeren Et år efter har fonden underskrevet aftaler om 289 projekter med potentielle investeringer for knap 116 milliarder euro. Kommissionen foreslår at forlænge og fordoble fonden. Hovedparten af fondens projekter handler om investeringer i innovation, energi og digitale netværk samt projekter til finansiering af små og mellemstore virksomheder. Fondens investeringer er i høj grad koncentreret i fire gamle, store EUlande: Storbritannien, Italien, Spanien og Frankrig. Det har ført til kritik, men behøver ikke at være et problem, da investeringsbehovet også er højt i disse lande, og da de central-og østeuropæiske lande i højere grad nyder godt af tilskud fra EU s strukturfonde. Der er generelt brug for en indsats for at hæve investeringsniveauet i EU. Investeringerne i EU ligger stadig ca. 2,9 procentpoint af BNP under niveauet før finanskrisen, svarende til en manko på 443 milliarder euro. Sektorvise opgørelser over det optimale investeringsbehov lander på et behov for investeringer på 655 milliarder euro. I lyset af relativt lave investeringer, en svag udvikling i bankudlånene i EU samt det forhold, at fonden på relativt kort tid har været i stand til at få underskrifter på projekter, som kan mobilisere investeringer på 116 milliarder euro, giver det god mening at forlænge og forøge fonden, så den frem til 2020 kan mobilisere investeringer på 500 milliarder euro. I EU's flerårige finansaftale for 2021 og fremefter bør fonden have en central placering ved siden af strukturfondene og Horizon. I lyset af Brexit vil der være behov for besparelser på EU s budget og dermed for en fond, der som EFSI kan mobilisere store investeringer på grundlag af et relativt lille kapitalgrundlag. 2
3 I sin årlige unionstale til Europa Parlamentet den 14. september 2016 foreslog Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, en fordobling af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) samt en forlængelse af fondens varighed med yderligere tre år, således at der kan mobiliseres samlede investeringer på 500 milliarder euro i Fonden blev lanceret i starten af den nye Kommissions embedsperiode i begyndelsen af 2015 som et led i en investeringsplan for Europa. 2 EFSI skal mobilisere investeringer på 315 milliarder euro over tre år. Fonden havde oprindeligt en EU-budget garanti på 16 milliarder euro og et bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 5 milliarder euro. Denne kapital skulle så mobilisere yderligere kapital og lån fra EIB samt privat og national offentlig kapital, så de 21 milliarder euro ville tjene som en løftestang for 15 gange så mange investeringer. Det nye forslag øger EU-budgetbidraget med 10 milliarder euro og EIB s bidrag med 2,5 milliarder euro, så den samlede finansieringskapacitet vil blive på 33,5 milliarder euro. Med en antaget løftestangseffekt på 15 gange den indskudte garanti og kapital kan der nås et samlet investeringsomfang på 500 milliarder euro. Der vil stadig ikke blive tale om egentlige nye midler fra EU s budget, idet midlerne foreslås overført fra eksisterende områder med undtagelse af 150 millioner euro, som foreslås tilført fra EU-budgettets ikke-bevilgede reserver. 3 Investeringsbehovet er stadig stort i EU EU har siden finanskrisen haft svag økonomisk vækst, bl.a. som følge af manglende offentlige og private investeringer. Trods udsigt til en vis stigning i den økonomiske vækst i EU i år og næste år ligger investeringerne set som andel af den samlede produktion stadig 2,9 procentpoint af BNP under det niveau, som de havde før krisen i Det svarer til en manko på omkring 443 milliarder euro i forhold til et niveau før krisen Kommissionen ønsker en fordobling af fonden både med hensyn til varighed og størrelse, men har formelt kun stillet forslag om et samlet beløb på 33,5 mia. euro for den nuværende flerårige budgetramme, som slutter 2020, jf. 2 Der er råderum til en stor europæisk investeringsplan på 100 milliarder euro om året, Tænketanken EUROPA, november _en.pdf; 4 Beregninger på basis af AMECO, Kommissionens makroøkonomiske database. Som indikation af investeringsniveauet før krisen er anvendt simpelt gennemsnit af investeringsandele for 2000, 2005 og 3
4 Ifølge prognoser fra Kommissionen vil investeringsniveauet i faste priser for 2017 stadig ligge under niveauet lige inden finanskrisen, og der er behov for et større løft i investeringsniveauet, hvis EU skal tilbage på en udvikling i investeringerne og den økonomiske vækst som inden finanskrisen. Se figur 5. EFSI kan naturligvis kun yde et beskedent bidrag til at bringe de samlede offentlige og private investeringer tilbage på et niveau, som sikrer EU en økonomisk vækst på linje med tiden før finanskrisen. Figur 1. Investeringerne i EU halter langt bagefter tidligere trend Kilde: Europa-Kommissionen, EFSI skal især bidrage til at sætte skub i private, risikovillige investeringer. Normalt er disse i høj grad finansieret via banklån i Europa, og for finansieringen af små og mellemstore virksomheder er bankudlån helt afgørende. 5 Siden finanskrisen har bankudlån udviklet sig meget svagt, og i 2015 stagnerer de (se figur 2), hvor udviklingen i eurozonen er vist Se også Why is investment in the euro area continuing to show only weak recovery, P. Butzen et al. Economic Review, September Why is investment in the euro area continuing to show only weak recovery, P. Butzen et al., Economic Review, September
5 Figur 2. Bankudlån i eurozonen stagneret efter krisen Kilde: Federal Reserve Bank of St. Louis ( og Bank for International Settlements. Udover at basere sig på den historiske investeringstrend kan investeringsmankoen også skønnes for diverse sektorer på basis af akademiske opgørelser over det optimale niveau for investeringer. Europa-Parlamentets tjenestegrene har lavet skøn baseret på opgørelser fra EIB og Europa-Kommissionen. For sektorer som energi, it, uddannelse, forskning og udvikling, industrien, transport og logistik samt vand og affald opgøres den samlede investeringsmanko til 655 milliarder euro i forhold til, hvad der optimalt er brug for ifølge akademiske beregninger. 6 I lyset af både den historiske opgørelse og et (ganske vist usikkert) skøn for et sektorvist optimalt investeringsbehov, må det således konkluderes, at der er behov for et yderligere skub i investeringerne over de næste år. Der vil være behov for at få EU, inklusive EIB med deres AAA-rating, på banen sammen med private investorer, herunder institutionelle investorer, nationale myndigheder og offentlige investeringsbanker. EFSI er en succes, men Ved hjælp af fondens kapital og garantier samt et målrettet arbejde med at skaffe privat og national, offentlig finansiering har EIB i EFSI s regi i løbet af fondens første leveår godkendt 289 projekter, som forventes at mobilisere investeringer på knap 116 milliarder euro og støtte til SMV ere. 7 Se figur EIB s evalueringsteam har produceret en rapport som anvender tal per 30. juni 2016 med 262 godkendte projekter, en EFSI-finansiering på 17,45 milliarder euro og potentielle samlede investeringer på 104,75 milliarder euro. Disse tal ændrer ikke ved konklusionerne, se Evaluation of the functioning of the European Fund for Strategic Investments, EIB, September Se også Ad-hoc audit of the application of the Regulation 2015/1017 (the EFSI Regulation), EY,14. november
6 Figur 3. EFSI mobiliserer potentielt 116 milliarder euro på et år Kilde: Europa-Kommissionen, Fonden skal fremme investeringer på en række politisk angivne formål. De omfatter på den ene side infrastruktur i sektorerne energi, transport, digitale og sociale net samt innovation og på den anden side støtte til små og mellemstore virksomheder. Det første år har investeringer i innovation, energi, digitale net og støtte til små og mellemstore virksomheder domineret projekterne. Se figur 4. Kommissionen har efter aftale med EIB foreslået at overføre 500 millioner euro i EFSI fra infrastruktur- og innovationsområderne til støtte til små og mellemstore virksomheder. Støtten til de små og mellemstore virksomheder ses af Kommissionen som en klar succes for EFSI, fordi de har svært ved at skaffe sig risikovillig kapital, og fordi de mindre virksomheder ofte er arbejdskraftintensive. Investeringer i innovation, energi og digitale netværk samt i små og mellemstore virksomheder må overordnet siges at være velegnede for det investeringsskub, som EFSI forudses at give et bidrag til. Men det er overraskende, at det ikke er lykkedes at få flere transportinfrastrukturprojekter med EFSI projekterne. Det skyldes i høj grad mangel på velegnede, store transportinfrastrukturprojekter, som er klar til, at private investorer vil bidrage til deres finansiering. I den forbindelse har en arbejdsgruppe med tidligere viceformand i Komissionen Henning Christophersen udarbejdet en handlingsplan for Kommissionen med sigte på at tiltrække private investorer ved hjælp af nye finansielle instrumenter. 6
7 Anbefalingerne går bl.a. på at forbedre teknisk assistance til medlemslandene via den under EFSI etablerede European Investment Advisory Hub (EIAH), at strømline udbudsprocesser, at styrke principper som forureneren betaler og brugerbetaling, at sikre bedre synergi mellem tilskud fra strukturfondene og lån fra EFSI samt ændring af risikovægte i Kapitalkravsdirektivet for lån til store europæiske infrastrukturprojekter med klar økonomisk holdbarhed. En række af disse anbefalinger er en del af Kommissionens forslag om en fordobling og forlængelse af EFSI. 8 Figur 4. Innovation, energi og støtte til SMV ere dominerer det første år Kilde: Europa-Kommissionen, Gamle EU-lande tilgodeses Ifølge Europa-Kommissionen vil de hidtil godkendte projekter og aftaler til finansiering af EFSI omfatte 26 medlemslande. Men som illustreret i figur 5, så er disse i høj grad koncentreret på projekter i fire store og relativt rige, gamle EUlande, nemlig Storbritannien, Italien, Frankrig og Spanien. Projekterne i disse lande udgør omkring 60 pct. af de totale finansieringsbeløb, mens deres befolkninger udgør 47 pct. af den samlede EU-befolkning. 9 Ifølge EIB s evalueringsrapport fra september går 92 pct. af hidtil godkendte midler til projekter i de 15 gamle EU-lande. De nye medlemslande har således kun kunnet trække 8 pct. af midlerne Samtale med Henning Christophersen; Action Plan. Making the best use of new financial schemes for European transport infrastructure projects, report for the European Commission by Henning Christophersen, Ludwig Bodewig and Carlo Secchi, juni 2015; Europe investing again Taking stock of the Investment Plan for Europe and next steps, European Commission COM (2016) 359, 1.juni Ameco database, European Commission 10 Evaluation of the functioning of the European Fund for Strategic Investments, EIB, September
8 Selvom investeringsbehovet er stort i de nye medlemslande, så kan det ikke udelukkes, at såvel de involverede myndigheder som de potentielle private investorer fokuserer mest på at bruge de relativt store tilskud fra EU s strukturfonde i de nye medlemslande. Hertil kommer, at den administrative kapacitet er mindre i en række af de nye medlemslande, og at deres markeder er mindre parate til at investere i projekter med højere risici. 11 Figur 5. Stor geografisk koncentration af EFSI investeringer Note: Boksen i figuren viser danske projekter. Kilde: Europa-Kommissionen, _en.pdf. Kommissionen har noteret sig behovet for at forsøge at sprede EFSI-aktiviteter mere til især de central- og østeuropæiske lande. Det gør man ved at foreslå en bedre investeringsrådgivning i forbindelse med EFSI, hvorunder der er oprettet et European Investment Advisory Hub (EIAH), som er en enkel indgang for råd og teknisk assistance i forbindelse med udvikling og investering i projekter. Der er også fra juni i år etableret en European Investment Projekt Portal (EIPP), som indeholder en liste over projekter, der starter op i løbet af en treårs periode med og uden EFSI-finansiering. Derudover vil Kommissionen gøre det lettere at kombinere finansiering af EFSI-projekter med andre former for EU-finansiering, ikke mindst fra EU s struktur- og investeringsfonde, som fortrinsvis tilfører store tilskud til netop de central-og østeuropæiske lande Evaluation of the functioning of the European Fund for Strategic Investments, EIB, September Evaluation of the functioning of the European Fund for Strategic Investments, EIB, September 2016; Action Plan. Making the best use of new financial schemes for European transport infrastructure projects, report for the European Commission by Henning Christophersen, Ludwig Bodewig and Carlo Secchi, juni 2015; 8
9 Investeringsbehovet er stadig betragteligt i lande som Italien, Spanien og Frankrig, 13 og lande som Italien og Spanien er efter finanskrisen blevet relativt fattigere, så deres BNP per indbygger er lavere end EU s gennemsnit. 14 Der kan derfor være en rimelig grund til, at de store, gamle EU-lande indtil videre har fået forholdsvis mest ud af EFSI i løbet af det første år. Skaber EFSI flere investeringer? Ved lanceringen af EFSI blev der lagt stor vægt på, at EFSI skal føre til yderligere investeringer eller tilgodese mere risikable projekter end normale EIB projekter. Spørgsmålet er om dette er tilfældet, eller om EFSI blot erstatter EIB s normale investeringspraksis, således at der ikke vil være en nettogevinst ved EFSI i form af finansiering af flere og mere risiko betonede projekter. Figur 6. Stor lighed mellem EFSI- og EIB-projekter Ikke tilstrækkelig information Ingen 42 Lav Høj Kilde: Claeys, G. and A. Leandro (2016), Assessing the Juncker Plan after one year, Bruegel Blog Post, 17 marts. Tænketanken Bruegel har søgt svar på dette spørgsmål ved at undersøge ligheden mellem traditionelle EIB-projekter og 55 EFSI-projekter, som der i foråret 2016 forelå mere detaljerede oplysninger om. Det kan som nævnt af folkene bag analysen kun bruges til at give en meget indirekte belysning af, om 13 Why is investment in the euro area continuing to show only weak recovery?, P. Butzen et al., Economic Review, september 2016; Der er råderum til en stor europæisk investeringsplan på 100 milliarder euro om året, Tænketanken EUROPA, november Eurostat oversigt over BNP per indbygger 2016, 9
10 EFSI skaber den nødvendige merværdi. Af Bruegels opgørelse fremgår, at der er stor lighed mellem hidtidige EFSI-projekter og typiske EIB-projekter. Hele 42 af de 55 undersøgte projekter har ifølge Bruegel stor lighed med den type projekter, som EIB allerede støtter. Se figur 6. Eftersom de EU-midler, som bruges i EFSI, kommer fra eksisterende midler til støtte af infrastrukturinvesteringer og til støtte af små og mellemstore virksomheder, rejser det et spørgsmål om EFSI giver den nødvendige merværdi i form af flere og/eller mere risiko betonede projekter. Folkene bag Bruegel-analysen nævner, at det kan være, at EFSI-projekterne er mere risikable, bl.a. fordi EIB har en udsat, mere risikofyldt position i investorhierarkiet i EFSI-projekterne end normalt. EIB s andel af projektfinansieringen for de undersøgte 55 projekter er også mindre end normalt, nemlig 27,7 pct. mod 48 pct. i traditionelle EIB-projekter. 15 Samtidig er andelen af private midler relativ høj. EIB s evalueringsteam opgør andelen til 62 pct. i de hidtil underskrevne projekter. EIB s højrisikoportefølje ventes under den oprindelige EFSIperiode frem til 2018 at stige fra 4 milliarder euro om året til 20 milliarder euro om året. 16 En offentliggjort evalueringsrapport om EFSI fra Ernest & Young fra 14 november 2016 har gennemført en række interviews med markedsoperatører og repræsentanter fra nationale offentlige investeringsbanker. Nogle repræsentanter fra de offentlige investeringsbanker vurderer, at visse EFSI-projekter kunne være håndteret af markederne og sår dermed tvivl om merværdien af EFSI for nogle projekters vedkommende. På den anden side hilser markedsoperatører de nye mere risikovillige produkter fra EIB velkommen. De ønsker større risikovillighed fra EIB. Rapporten fra Ernest & Young noterer da også, at det forhold, at projektkonsortier har valgt EFSI-finansiering tyder på, at de ser klare fordele forbundet med EFSI-finansiering. 17 I den nuværende situation med rigelig likviditet i de finansielle markeder, men stor usikkerhed og tilbageholdenhed med hensyn til at investere, er den øgede risikovillighed et centralt element i EFSI-konstruktionen. EFSI s styrkepositioner bør udnyttes 15 Claeys, G. and A. Leandro (2016), Assessing the Juncker Plan after one year, Bruegel Blog Post, 17 March 2016 ( 16 Evaluation of the functioning of the European Fund for Strategic Investments, EIB, September Ad-hoc audit of the application of the Regulation 2015/1017 (the EFSI Regulation), EY, 14. november
11 Den lavere andel for EIB i de enkelte projekter og mobiliseringen af privat kapital hænger både sammen med budgetgarantien fra EU-budgetmidlerne, med at EIB tilsyneladende har været villig til at tage en mere risikofyldt position i investor hierarkiet samt det forhold, at man politisk har været nødt til at få EUmidlerne til at strække længere for at maksimere de samlede investeringer op mod det politisk lovede beløb på 315 milliarder euro med de forholdsvis få EU midler på 21 milliarder euro, som man har haft til rådighed i første omgang. Heri ligger en potentiel styrke ved EFSI, idet man med få EU-midler på kort tid et år har været i stand til at samle investorer til en lang række projekter, inklusive støtte til omkring små og mellemstore virksomheder, som forventes at generere samlede investeringer på 116 milliarder euro. EFSI har administrativt været relativt hurtig til at klargøre projekter til godkendelse. Den administrative struktur med et enkelt kontaktpunkt for teknisk assistance, Europen Investment Advisory Hub (EIAU), og intensiveret rådgivning til medlemslande, projektansvarlige og investorer, en platform med en liste med projekter i pipelinen, Europen Investment Project Portal (EIPP) samt mere synergi mellem strukturfonde og EFSI vil være medvirkende til at forbedre EFSI s funktionsmåde. Dette bør EU bygge videre på. Ikke bare ved som foreslået af Kommissionen at forlænge og forøge EFSI, men ved at lade EFSI være en del af fremtidens EUsystem til at bidrage til finansiering af de mange investeringer, som Europa har behov for over de kommende år. EFSI s virke må naturligvis løbende vurderes. Men på grundlag af det foreliggende bør EFSI ikke alene fordobles og forlænges. Den bør anvendes som udgangspunkt for et nyt EU-finansieringssystem efter 2020 for herigennem med klart færre EU-midler at sikre så stor effekt som mulig på kortere tid, end normalt er tilfældet i EU-systemet. Sammen med strukturfondene og Horizon kunne EFSI konstruktionen med EIB som forvalter og mere risiko villig deltager være en central del af det finansierings system, som EU skal satse på efter 2020, hvor en ny aftale om det flerårige EU-budgetsystem skal træde i kraft. En sådan aftale vil være uden Storbritanniens betragtelige nettobidrag, og det må derfor forventes, at der skal findes betragtelige besparelser i forhold til den eksisterende flerårige ramme for de årlige EU-budgetter. Typisk vil bidrag til investeringer være et område, hvor man politisk vil søge at placere en relativt større del af besparelserne. Så der vil være ekstra brug for et system, der med relativt få midler kan mobilisere stor 11
12 finansiering i lyset af de behov for investeringer, som både en makroøkonomisk trendanalyse og mere sektororienterede analyser peger på. EFSI kan så stå for al fremtidig støtte fra EU-budgettet til finansiering af infrastruktur og innovationsprojekter i EU som helhed og støtte til små og mellemstore virksomheder med EIB som bidragydende partner. Støtten til projekter vil skulle foregå på basis af projekternes potentielle afkast og med national og privat medfinansiering. Strukturfondstilskuddene vil i højere grad end i dag kunne koncentreres om de fattigste regioner i især Central- og Østeuropa, mens EU s Horizon-program vil tage sig af EU-støtte til forsknings- og udviklingsprojekter. Hermed er der mulighed for at skabe et mere strømlinet og effektivt EU-finansieringssystem med klarere opgaver for de enkelte dele og en forhåbentligt hurtigere og mere smidig administration. 12
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mere2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereHvordan ser Europa-Kommissionen fremtidens europæiske infrastruktur?
Hvordan ser Europa-Kommissionen fremtidens europæiske infrastruktur? Nye muligheder for investering i transportinfrastruktur, herunder havne, og koblingen til Den Europæiske Investeringsplan. Michael Vedsø,
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereDEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Den Europæiske Investeringsbank (EIB) tilbyder langsigtet finansiering af projekter med henblik på at fremme EU's mål. Den støtter projekter både i og uden for EU. Dens
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-15
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Hav- og Fiskerifond , medfinansieret af Den Europæiske Havog Fiskerifond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling
Læs mereSamlenotat til ECOFIN 27. januar 2015
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3366 - økofin Bilag 2 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-75 Doknr. 197845 Dato 16-01-2014 Samlenotat til ECOFIN 27. januar
Læs mereDANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES
DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereHvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?
EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling medfinansieret via Den Europæiske Fond for Regional Udvikling er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mereFaktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?
Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.
Læs mere5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse
Læs mereEt kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk
Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis
Læs mereEU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020
HOLDNINGSPAPIR STRUKTURFONDE HOLDNINGSPAPIR EU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020 KL S HOLDNINGSPAPIR EU's STRUKTURFONDE Side 2 af 6 BAGGRUND Nærværende papir beskriver KL's holdning til fremtidens
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020
FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereTotal støtte til kriseforanstaltninger. kapitalkonstruktion og forringede aktiver) Mia. kr. Pct. af BNP Mia. kr. Pct. af BNP Mia. kr. Pct.
NOTAT 1. februar2012 11/07683-2 Kommissionens statsstøtteresultattavle 2011 /tlr-dep Resume EU Kommissionen har den 1. december 2011 offentliggjort den årlige rapport 1, der viser hvor meget statsstøtte,
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereBedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye
Læs mereBorgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa Jeppe Mikel Jensen, CoMO
Borgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa 2017.10.16 Jeppe Mikel Jensen, CoMO Kort overblik resultater (1/2) Facts om Borgmesterpagten 7,600+ signatory cities, 390+ regions, provinces
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereCOSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020)
COSME Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) Agenda Erhvervsstyrelsens rolle Historikken Målgruppe og budget Mere om indsatsområder Spørgsmål Erhvervsstyrelsen Sikre gode rammebetingelser
Læs mereDen Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions långiver. Vi hjælper økonomien, skaber arbejdspladser og fremmer lighed.
Et blik på EIB 2019 1 Den Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions långiver. Vi er verdens største multilaterale långiver og den største udbyder af klimafinansiering. Vi hjælper økonomien,
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-21
Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetudvalget 2015/2127(INI) 24.11.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-21 Eider Gardiazabal Rubial (PE571.413v01-00) European Investment Bank (EIB) Annual Report 2014 (2015/2127(INI))
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBiotekselskabers pipeline og adgang til kapital
VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereBudgetstrategi 2014 2017
Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.
Læs mereDANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST
NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger
Læs mereBENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering
BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereKapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen
Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6693/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 28. februar 2017 til: delegationerne TRANS 82 MAR 47 FIN
Læs mereGenerelle kriterier Virksomheden erklærer ved underskrift, at den opfylder nedenstående Generelle kriterier.
Innovfin kriterier Virksomhedens erklæring vedrørende opfyldelse af generelle og innovationskriterier Virksomhedens navn: Adresse: CVR nr: Generelle kriterier Virksomheden erklærer ved underskrift, at
Læs mereREKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE
REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0482/3. Ændringsforslag. Sven Giegold, Jordi Solé, Tilly Metz, Bas Eickhout for Verts/ALE-Gruppen
10.1.2019 A8-0482/3 3 Betragtning 13 a (ny) (13a) InvestEU-programmet bør sætte de borgere og lokalsamfund, der ønsker at investere i et mere bæredygtigt og kulstoffattigt samfund, herunder energiomstilling,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mereInvesteringsplanen SPØRGSMÅL OG SVAR
Investeringsplanen SPØRGSMÅL OG SVAR Q & A Indhold 1. Hvorfor er denne tilgang til investeringer ny og anderledes?... 2 2. Hvorfor oprette en ny europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI)?...
Læs mereVækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort
BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereNY EU-LOVGIVNING HALVERET UNDER JUNCKER
NY EU-LOVGIVNING HALVERET UNDER JUNCKER Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Juncker-Kommissionen har i første af sin periode fremlagt halvt så meget ny lovgivning,
Læs mereDanskerne er EUs dårligste iværksættere
VIDENSSAMFUND Danskerne er EUs dårligste iværksættere Danskerne hører til de EU-borgere, der har den dårligste iværksætterånd - Den fraværende initiativlyst kan på længere sigt skabe problemer for dansk
Læs mereDet danske marked for buyout-kapital. Årsopgørelse 2016
Det danske marked for buyout-kapital Årsopgørelse 2016 Hovedkonklusioner: Det danske marked for buyout-kapital Markedet for buyout-kapital De danske buyout-fondes aktivitet faldt en smule i 2016 i forhold
Læs mereStatus på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast
INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 17.2.2015 2015/0009(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget
Læs mereUnionens tilstand 2016: Planen for europæiske eksterne investeringer: Spørgsmål og svar
Europa-Kommissionen - Faktaark Unionens tilstand 2016: Planen for europæiske eksterne investeringer: Spørgsmål og svar Strasbourg, den 14. september 2016 Planen for europæiske eksterne investeringer Hvorfor
Læs mereLavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser
Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og
Læs mereKøbenhavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten
university of copenhagen Københavns Universitet Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten Publication date: 2016 Document Version
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2017
Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.9.2016 COM(2016) 604 final 2016/0283 (APP) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige
Læs mereØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA
GENNEMFØRELSE AF EUROPAS ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION Kommissionens bidrag til ledernes dagsorden #FutureofEurope #EURoadSibiu ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA Figur 1: Euroen er Den
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereVirksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 18 Virksomheder: 18 står i digitaliseringens tegn Hver anden virksomhed har planer om at investere i it til næste år. Både store og små
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning
Læs mereFEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU
FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på
Læs merebenchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering
benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs mereStresstest bringer os nærmere bankunionen
BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs merefor kreditinstitutter, COM (2013) 520
EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke
Læs mere