Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007"

Transkript

1 Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007 Af Gregers Friisberg, formand for FALS. Bestyrelsens beretning Det forløbne år har været præget af en fortsættelse af det gode søgemønster for samfundsfag, som har præget reformens implementering. Som det fremgår af vedlagte tabel, søger ca. 35 pct samfundsvidenskabelige studieretninger. Det er dog ikke udtryk for, hvor mange der søger samfundsfag A, idet betegnelsen også dækker studieretninger med samfundsfag B. Samfundsfag blev styrket med reformen. Det var også et af målene med den. Alle skal nu have samfundsfag C. Som valgfag har samfundsfag også fået en pæn repræsentation i elevernes valg, som det fremgår af tabel 2. Kombinationer af samfundsfag og engelsk er et af de populæreste valg. Det har stor bevågenhed i det politiske system, at mange vælger naturvidenskabelige fag: Det endelige antal studenter i 2010, der vil have direkte adgang til uddannelserne inden for naturvidenskab, sundhed og teknologi, vil derfor formentlig være over Til sammenligning kan nævnes, at der på studenterholdet i 2005 Tabel 1: Ansøgere til studieretninger Ansøgere til STX Obligatorisk studieretning: Mat A+Fysik A/B+Kemi A/B 18 % 19 % 8612 Øvrige naturvidenskabelige % studieretninger 16 % 16 % Sproglige studieretninger 22 % 23 % 22 % Samfundsvidenskabelige studieretninger 35 % 33 % 33 % Kunstneriske studieretninger 9 % 9 % 9 % Studieretning ikke angivet i ansøgningen 0 % 1 % 1 % Samlet antal ansøgere til STX pr. 15. marts x Procentvis ændring af ansøgertal i.f.t. året før +2,9% +9,3% - Størrelsen af en ungdomsårgang Gymnasiefrekvens (STX) 40,0% 39,7% 37,6% Kilde: Ansøgertal til de gymnasiale uddannelser Uvm.dk Tabel 2 :De 10 mest populære studieretninger på stx forår 2007 Placering Antal elever Pct. Fag 1 Fag 2 Fag ,4% MatematikA Fysik B Kemi B ,3% Engelsk A Samfundsfag A Matematik B ,3% Engelsk A Samfundsfag B Psykologi C ,9% Engelsk A Spansk A Samfundsfag B ,5% Engelsk A Mediefag B Samfundsfag B ,9% Fysik A Matematik A Kemi B ,8% Biologi A Idræt B Matematik B ,8% Biologi A Kemi B Matematik B ,0% Engelsk A Tysk fortsætter A Samfundsfag B ,8% Engelsk A Spansk A Kilde: UNI-C Statistik og Analyse: Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007Anm.: Tabellen viser de studieretninger, som har størst tilslutning blandt eleverne. 3

2 Bestyrelsens beretning (under den tidligere gymnasieordning) var 2755 STX-studenter, der havde matematik A i kombination med fysik og kemi på mindst B-niveau (Kilde: Ansøgertal cit. værk). Da eleverne altså faktisk vælger disse fag i højere grad end i det gamle gymnasium, synes et af de officielle mål med reformen at være nået. Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser udsendte 8. juni 2007 sin fjerde rapport, hvor man da også konstaterede det samme som i ovenstående citat og belagde det med tal i bilaget til rapporten Analyse af student 2008 fra UNI-C Tal og Analyse. (14. maj 2007). Med henblik på yderligere styrkelse af naturvidenskab og styrkelse af fremmedsprog, anbefalede følgegruppen en styrkelse af 2. fremmedsprog i de gymnasiale uddannelser - og dermed af den funktionelle sprogkompetence i mindst to fremmedsprog - gennem indførelse af følgende krav: Samtlige elever i stx skal gennem valg af studieretning og valgfag opnå en fagsammensætning som indeholder enten et matematisk-naturvidenskabeligt fag på A-niveau eller et fortsættersprog på A-niveau. Forslaget blev lavet under forudsætning af, at der sker en ændring i udbud af fremmedsprog i grundskolen, således at grundskolen ud over tysk forpligtes til også at udbyde fransk (og evt. andre sprog), idet man mener, at det netop er fortsættersprog, der giver mulighed for at nå det høje niveau. Med denne forudsætning vil det kunne tage lang tid for ændringerne at slå igennem. En gennemførelse af dette forslag ville imidlertid kunne få virkninger for valget af samfundsfag på A-niveau i studieretning. Det fik bestyrelsen til at sende et brev til de uddannelsespolitiske ordførere (refereret i SFN 167), hvor vi påpegede det uheldige i på denne måde at føre gymnasiet tilbage til noget, der kunne komme til at ligne det gamle linjegymnasiums deling i matematisk-fysisk linje og nysproglig linje. Det var endvidere bestyrelsens argument, at samfundsfag kvalificerer til en høj grad af faglighed og beherskelse af samfundsvidenskabelige 4 metoder, når man har faget på A-niveau og i studieretning. Bestyrelsens sammensætning og fordelingen af opgaver Formanden for FALS, Bent Fischer-Nielsen, overtog pr 1. august 2007 hvervet som fagkonsulent. En stor tak til Bent for hans arbejde som formand for foreningen. Men dermed stod foreningen uden formand. Gregers Friisberg og Marianne Nordentoft påtog sig hvervene som henholdsvis formand og næstformand frem til bestyrelsesmødet i september, hvor de genvalgtes frem til det konstituerende bestyrelsesmøde i december. Regionsarbejdet Regionsrepræsentantkurset i september havde deltagelse fra ca halvdelen af regionerne. Vi håber, dette tal kan bringes op, og at regionsarbejdet i øvrigt kan intensiveres. Flere regioner arrangerede på eget initiativ møder med deltagelse af fagkonsulenten. Det viser et behov for at blive opdateret omkring det nyeste i forbindelse med gymnasiereformen. Regionsarbejdet er et vigtigt led i FALS aktiviteter. Det giver mulighed for faglig formidling af erfaringer og for at møde fagkollegaer. Justering af vejledninger FALS har allerede haft et frugtbart samarbejde med den nye fagkonsulent om justering af vejledningerne. Det er mindre ændringer, der er lavet af især stxa og B, og især afsnittene om mundtlig og skriftlig prøve. Et væsentligt fokusområde for bestyrelsen har i det forløbne år været studieretningsprojektet, hvor læreplan og vejledninger er blevet ændret, således at begrebet hovedfag får en fremtrædende placering. Man kan nok forudse, at et betydeligt antal elever vil vælge samfundsfag som hovedfag for deres studieretningsprojekt. Der forestår da et betydeligt arbejde med de faglige formuleringer til opgaverne og tilvejebringelse af en eksempelsamling. På fagets side på EMU en er lagt flere ideer til projekter, hvor

3 Bestyrelsens beretning samfundsfag indgår som hovedfag. Hvis man ligger med gode forslag, opfordres man til at fremsende dem. Kultur- og Samfundsfag på HF Det har været en noget famlende start, hvor et udfordrende samarbejde mellem historie, religion og samfundsfag har skullet etableres. Som alt andet tværfagligt er det svært, når fagene er forskellige og har forskellig faglig tradition og metode. Især religion, har haft det svært. Manglen på anvendelige lærebøger til faget har ikke gjort det lettere. Vi tror på, at faget efterhånden får etableret sig som et fag, der vil bidrage til, at de studerende kan se forskellige problemstillinger, de møder i deres hverdag, ud fra forskellige vinkler, og dermed få en mere nuanceret opfattelse af problemstillinger de støder på i deres hverdag. Men der er et stykke vej endnu! Eksamen i ks blev for mange nøjagtig lige så frustrerende som frygtet: fagfaglighed, der forsvandt til eksamen, fag-dominerende eksaminatorer og censorer, tøvende eksaminerende censorer, der ikke vidste hvor undervisningen fokus havde ligget, ulige vilkår i elevforberedelsestid, der kunne gå fra 3 timer til over 5 timer. Alt i alt kan man spørge sig selv om ikke det opnåede eksamensresultat i ks i sommer mere var et udtryk for, at lærerne ikke ønskede, at de studerende skulle lide under en umulig eksamensform end de studerendes reelle faglige niveau. Skal problemerne løses, må eksamensformen ændres, så alle 3 undervisere i ks-faget er med ved eksamen og den ulige forberedelsestid forsvinder. Efteruddannelse Der har i årets løb været adskillige efteruddannelseskurser på både landsplan og i regionerne. FALS har det sidste par år arbejdet meget med at udvikle en model, der gør det muligt at lave lokal efteruddannelse uden for meget bureaukrati, der besværliggør det for de lokale på skolerne. Det har bl.a. ført til modellen med forlagsstøttet efteruddannelse, hvor forlaget betaler for oplægsholder (en forfatter) og deltagerne får et eksemplar af den pågældende bog. 5 Denne model er ikke blevet anvendt i særlig grad endnu, men kan måske blive det fremover, så der på en nem og overskuelig måde kan etableres efteruddannelse på skolerne, hvor de faste indslag kan være oplæg fra fagkonsulenten og omtale af problemstillinger i bøger fra Columbus eller evt. et andet forlag. I marts blev der afholdt et en-dagskursus i Odense om Det moderne Mellemøsten. Der var overvældende interesse med et stort antal tilmeldte. M.h.t. Generalforsamlingskurset 2007: Der har i år været stor tilslutning til FALS s generalforsamlingskursus, som holdes i Odense, med ca. 80 deltagere. Vi har mange forskellige emner på programmet, og der er oplæg og workshops om udenrigspolitik, politik og medier, studieretningsprojektet m.m. Per Stig Møller måtte melde afbud, så i stedet holder Mogens Lykketoft oplæg om dansk udenrigspolitik. Andre oplægsholdere er Peter Mogensen, Stig Hjarvad, Torben Spanget Christensen samt den nye og den gamle fagkonsulent. Samarbejdet med universiteterne er fortsat med udbud af nationaløkonomidag på Aarhus Universitet. Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har meldt sig med tilbud om oplægsholdere inden for følgende emner: Der udbydes foredrag indenfor seks temaer med følgende overskrifter: Demokrati, demokratisering og afdemokratisering Hvor kommer vore politiske holdninger fra? Hvem bestemmer den politiske dagsorden? Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor Den danske velfærdsstat: Stadigt et socialdemokratisk paradis? EU reformer Der er lavet et kursuskatalog med en række spændende kurser i samarbejde med RUC. Vedrørende forsøgs- og udviklingskurser: De af Fagligt Forum/ministeriet udmeldte fokusområder er Demokrati, menneskerettigheder - nationalt, regionalt og globalt og Progression i de samlede forløb, herunder planlægning af de frie valgfag.

4 Bestyrelsens beretning Bestyrelsen har indledt et samarbejde med CVU Storkøbenhavn om en ansøgning om midler til et udviklingsprojekt om faglig progression i samfundsfag, hvor man ser på færdighedskravene i faget dels i forhold til det samlede forløb i faget i ungdomsuddannelserne og dels i lyset af faget som forberedende til studier i samfundsfag på videregående uddannelser. Der er også en mulighed for at Institut for Statskundskab kan tilknyttes projektet. Hovedindholdet i udviklingsprojektet foreslås at blive at sætte præcise begreber på fagets faglighed og en faglig progression i faget og udvikle og udbyde et kursus om denne tematik. M.h.t. udlandskurser har Bent Fischer-Nielsen arrangeret et kursus i Kina i oktober 2007 i samarbejde med kinesiske samarbejdspartnere. Dette kursus var tidligt overtegnet. Det viser en fortsat interesse for at få arrangeret udlandskurser. Kina i øjenhøjde var den officielle betegnelse for kurset: 22 deltagere boede en uge på et stort handelsgymnasium i Tianjin og lærte Kina at kende indefra gennem en daglig kontakt med skolens engelsklærere, elever og ledelse. Der var virksomhedsbesøg på Novo Nordisk, Novozymes, NNE Pharmaplan, TF Sunny (kinesisk tekstilfabrik) og Tasly (kinesisk medicinalvirksomhed), og der var tre foredrag om kinesisk økonomi og politik. Deltagerne holdt oplæg for skolens lærere om uddannelse, velfærd mm i Danmark. Inden opholdet i Kina havde Columbus arrangeret et kursus med Hatla Thelle om menneskerettigheder og Clemens Stubbe Østergaard om den seneste politiske udvikling i Kina, heunder den 17. partikomgres, som foregik, mens kursusdeltagerne var i Beijing. Alle deltagerne gav udtryk for stor tilfredshed med kurset. Samfundsfagsnyt Samfundsfagsnyt har i 2007 fået ny redaktør, idet Anna Frejbæk har overtaget redaktørposten efter Gregers Friisberg. Vi har igen i år bestræbt os på at bringe forskellige faglige og didaktiske artikler, der kan give inspiration til samfundsfagsundervisningen. Vi er glade for de mange bidrag, vi modtager til bladet, og opfor- 6 drer alle interesserede til at sende artikler. Bladets anmeldere har ydet en stor indsats med de mange nye samfundsfagsbøger, der er blevet udgivet på det seneste. Vi kan stadig bruge flere anmeldere, blandt andet til de nye grundbøger, hvoraf en del stadig ikke er blevet anmeldt. Web Fals.info er i årets løb blevet shinet op med ny forside. Det er ikke alle fag, der har selvstændig hjemmeside ud over EMU-siden. Indtil videre har opdelingen i to sider imidlertid fungeret godt. Der henvises kraftigt fra EMU-siden til Fals.info. Den væsentligste kilde til faglig inspiration er stadig EMU-siden. Gregers Friisberg fra bestyrelsen overtog fra 1. september posten som web-redaktør fra Morten Damsgaard-Madsen. En stor tak til Morten for mange gode links og indspark til faget i den tid, han virkede som redaktør. Det kan stadig overvejes på længere sigt at lægge de to sider sammen, som man har gjort i andre fag. Under alle omstændigheder vil bestyrelsen fremover diskutere, hvilke ting der skal ligge hvor. Mailliste Arbejdet med at etablere en mailliste med foreningens medlemmers mailadresser er fortsat i den forløbne periode. Man er nu nået op på et stor antal mails. Det er dog vanskeligt at etablere en fejlfri liste, da mange løbende skifter mailadresse. Foreningens regnskab Regnskabet vil blive udleveret som bilag og gennemgået nærmere på generalforsamling, men samlet set, er der sket det, at vi har fået flere indtægter og vi har haft færre udgifter. Sammensætningen af indtægterne er ændret lidt, idet vi både har fået mere ind via kontingenter, lidt mere i renteindtægt, og da vi nu er blevet kursusudbydere har vi også indtægt fra kursusvirksomhed, endelig har vi fået flere indtægter fra salg af labels og ikke mindst fra annoncer i Samfundsfagsnyt. Sammensætningen af udgifterne er også ændret, vi har f.eks. brugt færre penge på Sam-

5 Bestyrelsens beretning Tak for godt samarbejde I det forløbne år har Bent Fischer-Nielsen forladt FALS-bestyrelsen. Vi takker for et godt samarbejde. Bent har med stor flid og engagement arbejdet utrætteligt for foreningen. Det er derfor med glæde, vi ser, han er blevet fagkonsufundsfagsnyt (Columbus har dækket to numre,vi har selv betalt to numre), som kursusudbydere har vi haft udgifter til kursus/ konference, som gav underskud (det er nyt for os at være kursusudbydere, og vi arbejde på at gøre det mere professionelt, ikke mindst i fastsættelsen af kursusgebyret). Vi har også brugt flere penge på pbs, kontorartikler og porto, og det skyldes dels at pbs har hævet priserne, at vi er blevet flere og dels at vi er begyndt at sende blade til nyindmeldte medlemmer, så de kan se, hvad vi har gang i. Den øgede kontingentindbetaling og salg af labels og annoncer har været kraftigt medvirkende til, at vi i regnskabsåret til har haft et overskud på godt kr. Vi imødeser flere omkostninger i forbindelse med kursusafholdelse, bladet bliver formentlig dyrere at lave, både hvad angår trykkeudgifter og forsendelse og bestyrelsesarbejdet har antaget et omfang, som betyder, at der også vil være flere omkostninger i forbindelse med dette Internationalt samarbejde Vi er fortsat tilknyttet AEEE (Association of European Economics Education), som er i færd med at planlægge den næste konference (de holdes hver andet år), som skal afholdes i Den Haag i Holland, september 2008 med temaet : THE PROFITS OF PARTNERSHIP, investments to improve the world; how to educate students on the value of the Millennium Development Goals, Fair Trade and Global Compact?; Good practices Derudover har vi forsøgt at etablere et samarbejde med vores svenske søsterorganisation, Föreningen Lärare i Samhällskunskap, men det er hidtil løbet ud i sandet. Vi er blevet indbudt til årsmöte i FLS i Sverige. Desværre var ingen fra bestyrelsen i stand til at deltage. På vores opfordring og invitation vil Leif Jarlen, formand for FLS, til gengæld deltage i vort generalforsamlingskursus og generalforsamling. Vi glæder os over dette og ser frem til meningsudvekslinger med Leif om samfundsfag i Sverige og Danmark. 7 Samarbejde med Columbus FALS bestyrelse har en repræsentant i Columbusfondens bestyrelse, og det betyder, at vi som samfundsfagslærere, kan have en direkte indflydelse på, hvilke bøger - som er målrettet de læreplaner, som vi nu arbejder ud fra - forlaget skal udgive. De mange udbydere af bøger til samfundsfag betyder, at Columbus skal skærpe sin udgivelsespolitik. Det har bl.a. betydet, at der er blevet ansat to nye redaktører, nemlig Per Henriksen og Morten Damsgaard-Madsen. Vi har et smertensbarn, nemlig en opdateret udgave af den politikbog til A-niveau, som vi har en aftale med Jørgen Goul Andersen om. Den lader i den grad vente på sig, og det vides i skrivende stund ikke, hvornår den kan blive færdig, så der er gang i alternative planer på dette område. Columbus har dog også sat en del andre bogprojekter i gang, og det har jo resulteret i bl.a. en ny metodebog, en ny økonomibog, en ny mediebog og der er kommet nye forfattere til forlaget, f.eks Oliver Skov, som sammen med Richard Bundsgaard netop har fået udgivet bogen Hooligan I m fucking lovin it. Det er en udgivelse, som peger på samarbejdsmuligheder mellem samfundsfag og engelsk. De nye redaktører har flere idéer på bedding ikke mindst på it-området - som forhåbentlig vil vise sig i løbet af det næste år. Vi søsatte for et par år siden et kursussamarbejde mellem FALS og Columbus med udgangspunkt i relevante udgivelser, og det er ved at være godt i gang i regionerne. Vi havde f.eks. et rigtigt godt oplæg på regionsrepræsentantkurset med Niels Ploug med udgangspunkt i hans bog: Social ulighed, og flere regioner har planlagt kurser, hvor Columbus sørger for en oplægsholder og samtidig vil fagkonsulenten også komme.

6 Bestyrelsens beretning lent, så det gode samarbejde kan fortsætte. Selv om Bent indtager en rolle som embedsmand, er der næppe nogen tvivl om, at hans gode menneskelige egenskaber vil skinne igennem, også i denne funktion. I forbindelse med Generalforsamlingen og nyvalg forlader Lone Bentzen, Birgitte Nielsen og Morten Damsgaard-Madsen bestyrelsen. Dem skal der også rettes en stor tak til. Lone har arbejdet med kurser og foreningens regnskab. Birgitte har arbejdet med kurser og regioner. Hun har desuden sørget for at få foreningen repræsenteret ved kurser i samfundsfaglig didaktik for kandidater i uddannelsesstilling. Morten har været medansvarlig for bladet, og han har været webredaktør. I Mortens tid som webredaktør har Fals.info erhvervet et mere professionelt look og stil takket være det CMS-system, han tog initiativ til at indføre. Bestyrelsen for FALS, november Sammenskrevet og redigeret v. Gregers Friisberg 8

7 Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra Fagkonsulenten ved Bent Fischer-Nielsen Studieretningsprojekter Hvis dette nummer af Samfundsfagsnyt udkommer i december, formoder jeg, at man på næsten alle skoler har skrevet opgaveformuleringerne, og at eleverne er i gang med at skrive deres besvarelser. Det har været endnu en ny udfordring i reformen at skrive opgaveformuleringerne sammen en lærer fra et andet fag. Der har været hjælp at hente på ministeriets konferencer og på emu en, fals.info, generalforsamlingskurset, min mail og ikke mindst blandt kollegerne, hvor man har hjulpet hinanden. Jeg bidrager gerne til udbredelse af god praksis og vil opfordre til, at man sender eksempler på sine bedste formuleringer til mig eller til emu-redaktøren. Næste fase bliver bedømmelsen. Bedømmelseskriterierne står i læreplan og vejledning for studieretningsprojekt, og de bør naturligvis studeres nøje. Man skal bedømme ud fra faglige mål i de anvendte fag elevens besvarelse i forhold til opgaveformuleringen elevens udvælgelse/inddragelse/bearbejdning/ vurdering/perspektivering af relevant fagligt stof problemstillingens sværhedsgrad og kompleksitet samt formidlingen en helhedsvurdering. Udfordringen er, at man skal votere med en lærer, der dækker det andet fag. Censor og den ene vejleder skal her gennem en tillidsfuld dialog nå frem til at finde den rigtige karakter. Hvis man ikke i første omgang er enige, må man aftale at tale sammen på ny, så man kan genvurdere opgaven, og de to vejledere kan tale sammen en gang mere og drøfte censors kommentarer. Derefter når vejleder og censor gennem fortsat dialog frem til en karakter. Selv om det er en ny situation, tror jeg på, at det med den sædvanlige professionelle indstilling lykkes at nå frem til et resultat. Efter at eleven har fået karakteren at 9 vide, anbefales det, at vejleder giver eleven en begrundelse for bedømmelsen. Hvis vejleder og censor ikke kan blive enige, gælder de generelle regler om karakterfastsættelse. I min egen klasse har mange elever valgt at skrive i samfundsfag og historie. Jeg ser frem til et frugtbart samspil mellem de to fag, som der ikke tidligere var mulighed for. Den historiske forståelse af en konflikt eller andre aktuelle forhold må styrke elevernes samfundsmæssige forståelse og fordybelse. Nye vejledninger Som jeg skrev i sidste nr. af Samfundsfagsnyt, er der kommer nye vejledninger dateret September Der er ikke ændret noget i indholdet, men læs nøje de nye afsnit om skriftlig og mundtlig prøve! Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve i samfundsfag A skal eleverne kunne alle de faglige mål i læreplanen, og de skal have viden om alle emnerne i kernestoffet, så de kan anvende denne viden til at besvare opgavernes spørgsmål. Alle skoler har modtaget det andet vejledende opgavesæt Danskerne og verden, som er normdannende for den skriftlige prøve sommer I vejledningen står nu, hvad et notat normalt vil indeholde. Dette afsnit skulle være trykt her i bladet. Jeg modtager gerne jeres bedste eksempel på et notat, som jeg kan vise frem til kollegerne. Bemærk desuden indhold og rammer for de fælles spørgsmål 1a, 1b og 1c. Spørgsmålene stiller præcise krav til opfyldelse af faglige mål, som fx anvendelse af samfundsfaglig viden, evne til at argumentere, anvendelse af modeller, opstilling af hypoteser, metodeforståelse og andre faglige mål. Besvarelsen af 1a, 1b og 1c skal være kort og præcis. Tilsammen må 1a, 1b og 1c fylde mak-

8 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne simalt 1000 ord (ca. 2 A4 sider) ord i Times Roman pkt. 12 med 1½ linieafstand og normale marginer kan komme til at fylde lidt mere end 2 A4-sider, og det er OK. Alt materiale til spørgsmål 1a, 1b og 1c udleveres til forberedelsestiden med mulighed for gruppearbejde. I bilagene til hele sættet kan der forekomme tekster på engelsk jf. de faglige mål. Skriftlig censor til sommer Hvis du har mod på at være skriftlig censor til sommer, så skriv til mig på Det er meget lærerigt! Undervisningsbeskrivelser for samfundsfag A som frit valgfag I vejledningen september 2007 er nævnt en række muligheder for at løse problemerne med at udarbejde undervisningsbeskrivelse for samfundsfag A som frit valgfag, når eleverne kommer fra forskellige klasser. Undervisningsbeskrivelsen for samfundsfag A som frit valgfag omfatter også undervisningsbeskrivelser for elevernes undervisning på B-niveau, da man ellers ikke kan opfylde alle faglige mål og dække alt kernestof og supplerende stof. Forløbenes overskrifter skal kunne bruges som overskrift på prøvesæt, således at de er kendt for eleverne. Eksaminator kan derfor overveje at tilpasse overskrifter/temaer, hvis det er muligt, evt. med brug af repetition. Elevernes skal naturligvis gøres bekendt med tilpasningerne. Hvis det ikke er muligt for alle forløb, kan man overveje at lave forskellige prøvesæt afhængig af hvilke klasser eleverne har gået i på B-niveau. Denne løsning får konsekvenser for elevernes grupper til prøven. Endelig kan man benytte sig af, at der ikke er noget krav om, at der skal udarbejdes prøvesæt i alle forløb. Dog skal faglige mål med anvendelse af fagets fire discipliner kunne demonstreres gennem de udarbejdede prøvesæt. ifølge lærerplanens punkt 3.2 og 3.4, at eleverne skal udarbejde mindst 2 projekter + 2 tværfaglige projekter = i alt mindst 4 projekter. Projekterne kan være fra 1.-3.g, hvis de opfylder kravene i læreplanen. De tværfaglige projekter kan være projekter fra AT-forløb i 1.-3.g og studieretningsopgaven i 2.g, hvis de indeholder tilstrækkelig samfundsfaglig dybde og bredde. Den skriftlige dokumentation kan bestå i en projektopgave, en synopsis eller en powerpoint-præsentation. Læs nærmere i læreplan og vejledning om kravene til projekterne. For samfundsfag A som valgfag gælder, eleverne skal udarbejde mindst 2 projekter + 1 mindre projekter = i alt mindst 3 projekter. De 2 tværfaglige projekter er således reduceret til 1 mindre projekt, hvor samfundsfaglige problemstillinger fra et andet studieretningsfag skal indgå. Eleverne kan her dele sig i grupper efter hvilken studieretning de er på og udarbejde et projekt hvor fx samfundsfaglige problemstillinger fra biologi eller engelsk indarbejdes. Det kan også være et tværfagligt AT-projekt fra 1.-3.g med et studieretningsfag eller et projekt i forbindelse med studieretningsopgaven i 2.g, hvis det nævnte krav til det mindre projekt er opfyldt. De mindst 2 projekter kan være fra samfundsfag A eller elevernes projekter fra samfundsfag B, hvis de opfylder kravene på samfundsfag A, hvor det ene projekt være resultat af en empirisk undersøgelse. Måske blev det ikke mere klart med denne udredning, men jeg har påpeget variationen i de muligheder man har. Antal projekter til samfundsfag A Jeg får hyppigt spørgsmål om antal projekter. For samfundsfag A som studieretningsfag gælder 10

9 GRUNDBØGER i SAMFUNDSFAG Priser ex moms Ny grundbog til samfundsfag Serien består nu af fire grundbøger til samfundsfag og dækker kernestoffet i politik, økonomi, sociologi og international politik. Sociologi er inddelt i seks dele, der tilsammen dækker det sociologiske kernestof på gymnasiets A-niveau. Perspektiv og inspiration Med afsæt i sociologisk teori og metode belyser bogen praktiske eksempler på en perspektiverende og inspirerende måde. Emner som social differentiering, massekommunikation og kulturelle mønstre giver indblik i sociologiens betydning i dagligdagen. Faglighed og aktualitet Serien af grundbøger er skrevet af erfarne fagfolk og tager udgangspunkt i det samfund, der omgiver eleverne og behandler aktuelle problemstillinger. På findes opgaver og diskussionsoplæg til hvert kapitel. Kr. 159,- Tidligere er udkommet Økonomi Demokrati, magt og politik i Danmark International politik Kr. 159,- pr. stk.! LÆS BØGERNE ONLINE Ja tak, send til gennemsyn i 30 dage Sociologi Økonomi Demokrati, magt og politik i Danmark International politik ADRESSE NYHED! NAVN INSTITUTION POSTNR./BY 11 Gyldendal Klareboderne Kbh. K. Bestil også på tlf fax eller køb direkte på og få 4% online-rabat! - veje til viden

10 Tema: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold Kina: Menneskerettigheder og sociale forhold Af Hatla Thelle, ph.d. Seniorforsker og projektleder ved Institut for Menneskerettigheder siden cand.mag. i kinesisk og historie undervist og forsket i Kinas moderne sociale og økonomiske historie på Institut for Historie, Københavns Universitet. Beskyttelse af menneskerettighederne Kina er siden 1989 blevet verdens paria nummer et, hvad angår beskyttelse af menneskerettighederne. Hvor Sydafrika med apartheid-systemet i 1970erne og 1980erne blev nævnt først, når talen faldt på krænkelser af menneskerettighederne, vil man i dag høre Kina, måske Burma og dernæst Kina, men Riget i Midten nævnes altid som en af de to første. Dette image er ikke helt velfortjent, hvis man foretager en sammenligning både hvad angår geografi og historie. En global sammenligning kan rejse det spørgsmål, hvorfor andre lande ikke står højere på listen, for eksempel Saudi Arabien, hvor straffeloven tillader afhugning af hænder, eller Iran og andre muslimske lande, som officielt stener kvinder for utroskab, hvis de er blevet voldtaget. Hvis man sammenligner i tid, skygger diskursen for det faktum, at menneskerettighederne på alle måder er bedre beskyttet i Kina i dag end de var for år siden. Kina i FN-systemet Kernen i FNs menneskerettighedsregime er seks store konventioner, hvoraf det to vigtigste er Konventionen om civile og politiske rettigheder (ICCPR) og Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR). De andre kendes på dansk bedst som Kvindekonventionen, Børnekonventionen, Torturkonventionen og Konventionen mod racediskrimination. Siden 1979, hvor Kinas Kommunistiske Parti (KKP) lancerede en helt ny politik, har regeringen ratificeret alle de seks store konventioner (bortset fra ICCPR, som er underskrevet, men 12 ikke ratificeret), og landet deltager aktivt i det internationale system til beskyttelse af menneskerettighederne. Så aktivt, at man bruger meget diplomatisk snilde på at undgå at få vedtaget en officiel kritik af menneskerettighedssituationen i landet, som vi så i 1997, hvor den danske regering fremsatte et forslag i FNs menneskerettighedskommission om en sådan Kina-kritisk resolution. Resolutionen nåede ikke engang at blive fremlagt, men blev stoppet, inden den kunne komme til afstemning. Siden da har Kina åbnet eller genoptaget de såkaldte dialoger med mange lande og regioner, heriblandt EU, som har deltaget i en menneskerettighedsdialog med Kina siden begyndelsen af Danmark er en aktiv medspiller i denne aktivitet. Overvågningen af menneskerettighederne i det internationale system foregår grundlæggende gennem de såkaldte landerapporter. Underskrivelsen af en konvention forpligter landet til hver fjerde år at indsende en rapport om tilstanden i landet på det pågældende område (som for eksempel, hvad angår børns rettigheder) til den FN-komite, som varetager den pågældende konvention (i det nævnte eksempel altså Børnekonventionen). Kina afleverer disse rapporter til tiden, eller i hvert fald lige så rettidigt som de fleste andre lande, og stiller op til den efterfølgende eksaminering af komiteen med en tilstrækkelig kompetent delegation. Derudover underlægger man sig de forskellige særlige procedurer, som for eksempel ved at have modtaget de såkaldte specielle rapportører om uddannelse og tortur, og ved to gange at have modtaget FNs arbejdsgruppe omhand-

11 Tema: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold lende vilkårlige tilbageholdelser. Det skal med i billedet, at man efter de to rapportørers besøg har protesteret mere eller mindre voldsomt over konklusionerne i de temmelig kritiske rapporter, der kom ud af besøgene. Civile versus sociale rettigheder I menneskerettighedsverdenen skelner mellem flere generationer af rettigheder, primært de civile/politiske og de økonomiske/sociale. Opdelingen er et koldkrigsfænomen. Da de to ideologiske modpoler efter Anden Verdenskrigs afslutning satte sig for at udforme et internationalt system, der skulle forhindre en gentagelse af nazisternes forbrydelser, fokuserede hver part på sin egen forståelse af balancen mellem frihed og tryghed. Vestmagterne koncentrerede sig om frihedsrettighederne, som friheden til at udtrykke sig, dyrke sin religion, distribuere information og forsamle sig, mens den kommunistiske blok fremhævede de sociale forhold som retten til arbejde, sundhed, uddannelse og social tryghed. Resultatet blev de to store konventioner, nævnt ovenfor, i stedet for et samlet dokument indeholdende begge typer af rettigheder. Kinas dårlige ry i de sidste årtier angår primært frihedsrettighederne, hvor overgreb på tale-, presse- og religionsfriheden samt retten til en retfærdig rettergang er i søgelyset, mens der har været mindre fokus på overgreb på beskyttelsen af sociale rettigheder. Paradoksalt nok, for i forfatterens øjne er der igennem de sidste årtier sket en markant fremgang i Kina med hensyn til beskyttelsen af de civile rettigheder, som adgang til en retfærdig rettergang, personlig sikkerhed, ytrings-, forsamlings- og bevægelsesfrihed, mens der på det sociale område er tilbagegang for eksempel hvad angår retten til sundhed og retten til uddannelse. Positiv udvikling Reformpolitikken blev officielt lanceret i december 1978, og siden da har Kinas Folkekongres vedtaget et væld af nye love af fundamental karakter for opbyggelsen af et retssamfund. En ny straffelov og retsplejelove blev vedtaget første gang i 1979 (begge blev revideret i og skal revideres igen nu senest i 2008), og der er vedtaget love om beskyttelse af kvinder og børn, om arverettigheder, om kontrakter, om arbejdsforhold, om ejendomsret, om skolepligt, etc. Kinas forfatning er løbende blevet revideret og indeholder alle de rettigheder, som indgår i de internationale standarder. Senest er beskyttelsen af menneskerettighederne blevet skrevet ind i forfatningen i 2004 som en ny artikel 33. Alle de nye love og forordninger indeholder ganske vist nogle svagheder i forhold til retsbeskyttelsen, og de bliver ikke håndhævet i tilstrækkelig grad, men de revideres løbende og er til genstand for en livlig akademisk og til en vis grad offentlig debat. Lovgivningen og diskussionerne er i sig selv med til at rejse vigtige spørgsmål og bevidstgøre dele af bureaukratiet og beslutningstagerne om problemer og mulige løsninger. Udenlandske erfaringer bliver nyttiggjort i denne proces, specielt gennem de mange samarbejdsprojekter som kinesiske institutioner indgår i, som for eksempel hvad vi arbejder med på det Danske Institut for Menneskerettigheder. Vi har diskuteret dødsstraf på adskillige seminarer og konferencer med indflydelsesrige jurister, som er imod dødsstraffen og arbejder systematisk hen imod en afskaffelse, i første omgang ved at skærpe kontrollen med afsagte dødsdomme (hvilket allerede er sket i betydeligt omfang), i næste omgang ved at afskaffe dødsstraf for økonomiske forbrydelser og narko-handel. Som en del af opbygningen af et retssamfund har man udviklet gamle og etableret nye former for klageadgange for borgerne, hvor også mindre bemidlede kan få gratis retshjælp, hvis de føler, deres rettigheder er blevet krænket af det offentlige; hvis de befinder sig i en civil konflikt, eller hvis de bliver tilbageholdt af magtapparatet og anklaget for en forbrydelse. Traditionelle systemer med mægling, voldgift, og bønskrivelser er blevet udbygget og sat i system og Justitsministeriet har opbygget et nyt system af retshjælpscentre over hele landet, hvor man kan få gratis rådgivning, repræsentation i retten eller en forsvarer i straffesager, hvis man opfylder visse betingelser. Igen er systemerne langtfra tilstrækkeligt udbyggede til at dække behovet,

12 Tema: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold men staten anerkender per direktiv sin forpligtelse til at yde støtte til folk, der mener, deres rettigheder er blevet krænket. En vigtig indskrænkning i befolkningens frihed under planøkonomien var de strenge begrænsninger af bevægelsesfriheden, som blev knæsat af et civilt registreringssystem (hukou), der delte befolkningen ind i to adskilte grupper af bønder og byboere med forskellig juridisk status. Før reformernes indførelse var det stort set umuligt at rejse fra en del af landet til en anden uden tilladelse fra sin arbejdsenhed man kunne ikke købe en busbillet uden et stemplet dokument, der forklarede hvor man skulle hen og hvorfor. Registreringssystemet findes stadig, men begrænsningerne er lempet meget, så man nu uhindret kan rejse rundt og for eksempel søge arbejde eller besøge familie og venner. Hvis man som bonde vil slå sig ned i en by, kræver det dog stadig tilladelse, men mulighederne for at bevæge sig rundt i landet og søge nye muligheder for at forbedre sin levestandard er øgede. Negativ udvikling Hvad angår beskyttelse af civile og politiske rettigheder, må disse også optræde under overskriften negativ udvikling. De ovenfor omtalte love implementeres som nævnt langt fra tilstrækkeligt. Fremtvingelse af tilståelser gennem tortur eller mishandling er et udbredt fænomen, ikke specielt i forhold til dissidenter, men som en systematisk del af retsapparatets måde at fungere på. Forsvarets rolle i straffesager er stærkt begrænset. Der henrettes alt for mange mennesker set i forhold til de internationale standarder. Og endelig findes uafhængige domstole ikke. Det er ikke normalt, at partiapparatet blander sig i enkeltsager, men de kan gøre det, og politisk følsomme domme afsiges i realiteten ikke af dommeren selv, men af et dommerpanel på højere niveau. Overgangen fra plan- til markedsøkonomi har totalt ændret levevilkårene for de kinesiske borgere. Fra at leve i et system med få valgmuligheder, og grundlæggende kontrol og omsorg er hverdagen nu fyldt med valg og muligheder, men også med stor økonomisk usikkerhed og stigen- 14 de udgifter på bolig, sundhed og uddannelse. De fleste mennesker har fået det langt bedre, end de havde det før 1980, men uligheden er stærkt voksende og ligger nu blandt de højeste i verden. Derudover har man forsømt at opbygge et tilstrækkeligt finmasket sikkerhedsnet, som kan opfange de mange, der har mistet deres job og ikke kan klare sig under den nye økonomiske orden. Under planøkonomien var lønnen lav, mens staten til gengæld dækkede alle udgifter til boliger, hospitaler, skoler og universiteter, ganske vist på et basalt niveau. Under markedsøkonomien steg lønningerne, men af disse skal nu betales udgifter til tag over hovedet, lægehjælp og skolegang. Nogle af de værste problemer findes i sundhedssystemet og skolevæsnet. Groft sagt er det sådan nu, at det koster dyrt for forældre at give deres børn og unge en uddannelse, eller bare de ni års skolegang, som er stipuleret i lovgivningen, og det kan ruinere en familie, hvis et af dens medlemmer bliver alvorligt syg. Overgangen til markedsøkonomi har i Kina betydet, at vigtige samfundsfunktioner er blevet taget ud af centralmagtens ansvarsområde og delegeret ned i systemet til lokale myndigheder eller familierne. Med hensyn til skolegang er udgifterne til grundskole nu blevet de lokale myndigheders ansvar, hvad der betyder, at kvaliteten af skoler og lærerkræfter bliver meget forskellig i forskellige dele af landet. Ydermere giver loven adgang til, at skolesystemet kan pålægge forældre visse afgifter, hvilken mulighed benyttes vidt og bredt, så man nu kan komme til at betale for stole og borde til klasseværelset, hvis man bor i et amt, hvor myndighederne hellere vil bruge penge på at bygge et imponerende rådhus eller anlægge kilometervis af motorveje for at tiltrække udenlandske investeringer. Størrelsen af skolepengene rundt omkring i landet er et evigt tilbagevendende tema i medierne, hvor der klages over, at fattige børn ikke har råd til at komme i skole, og hvor centralregeringen gang på gang har opfordret de lokale ansvarshavere til at sørge for, at loven om ni års gratis grundskoleforløb bliver overholdt. Ligesådan på sundhedsområdet, hvor hospitalerne er blevet forretningsforetagender,

13 Tema: KINA - Menneskerettigheder og sociale forhold 15 der skal tjene deres egne penge hjem. Dette gøres ved at pålægge patienter dyre, unødvendige undersøgelser eller udskrive for meget medicin. Igen problemer, som er blevet påpeget og diskuteret, uden at der indtil videre er fundet nogen rigtig effektiv løsning. Man har etableret et sygesikringssystem i byerne, hvor arbejdsgivere og ansatte i fællesskab bidrager til sociale fonde, der skal dække sundhedsudgifterne, men disse ordninger gælder selvsagt kun for folk i arbejde og ikke for børn og unge. På landet er kun 10 % af befolkningen omfattet af en eller anden form for sygesikring. Også her arbejder staten på at opbygge en effektiv model for finansiering, men de afsatte midler er absurd små og kan på ingen måde dække behovet for bare den mest grundlæggende sundhedspleje. I parentes bemærket er manglen på et effektivt socialt sikkerhedsnet et problem i den økonomiske udvikling. Det fremhæves ofte af økonomer, at den store private opsparing i Kina er en hæmsko for en udvikling i forbruget og dermed bremser økonomien. Men opsparing bliver jo en nødvendighed, hvis man ikke kan få hjælp i tilfælde af sygdom, og hvis man ikke har en effektiv pensionsordning. Også retten til bolig krænkes, blandt andet gennem tilfældige og ulovlige forflyttelser af folk, som det er blevet dokumenteret i forbindelse med opbygningen af det gigantiske kraftværk (De Tre Slugter) i Centralkina og ombygningen af Beijing i forbindelse med Olympiaden i Folk flyttes uden tilstrækkelig kompensation, pengene forsvinder i de forkerte lommer, byggefirmaer river huse ned hen over hovedet på folk og uden de nødvendige tilladelser. Endelig som det sidste punkt skal nævnes arbejdsforhold specielt for de mange millioner bønder, som arbejder på Østkysten som byggeriarbejdere, fabriksarbejdere eller husassistenter. Forsinkede lønudbetalinger, farlige arbejdsforhold og forbud mod organisering er dagligdag, og selve opretholdelsen af registreringssystemet udgør at brud på menneskeretten, fordi én gruppe borgere - der er registreret på landet - per definition ikke har samme rettigheder som en anden gruppe - folk der er registreret i byerne. Bønder, der arbejder et andet sted end de er registreret, er udsatte for vilkårlig magtanvendelse og er ikke dækket af det spinkle sociale sikkerhedsnet, som nogle byboere trods alt har. Afslutning I oplægget til dette foredrag blev der spurgt, om Kina kan påvirkes i retning af en bedre beskyttelse af menneskerettighederne. Svaret må være ja. Det er tydeligt, at den kinesiske regering ikke bryder sig om sit ry og om den voldsomme kritik, der rettes imod landets overholdelse af basale rettigheder. I FN-systemet gør man sig megen umage med at afbøje kritikken og forsvare sit samfundssystem, og man indgår i en uendelig række af menneskerettighedsdialoger, der kræver ressourcer og diplomatisk snilde. Derudover forsøger kræfter inde i landet, også højt oppe i det politiske system, at ændre på nogle af de uacceptable forhold, der fremhæves i den internationale kritik. Selvom dette indlæg begynder med en beklagelse over Kinas dårlige image i det internationale samfund er det ikke hensigten at bagatellisere de alvorlige overgreb, der finder sted i Kina, men blot at nuancere billedet. Omverdenens kritik er nødvendig, ligesom det er nødvendigt med organisationer, der samarbejder med folk inde i Kina om at forbedre forholdene. De kinesere i bureaukratiet og den akademiske verden, som arbejder for en forbedring af forholdene, støtter stærkt op om et internationalt samarbejde og fremhæver ofte, hvordan for eksempel udenlandske faggruppers besøg og interesse styrker deres kamp. Vi har altså ikke at gøre med en situation som tidligere i Sydafrika, eller nu i Burma, hvor den interne opposition tilråder et ophør af kontakter til regimet. Dokumentation af overgrebene som de bliver foretaget af de seriøse internationale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch kan ikke undværes, ligesom bilateralt og multilateralt samarbejde også yder sit bidrag til de langsomme gradvise ændringer og forbedringer, der sker i Kina både hvad angår lovgivning og hvad angår samfundsmæssig praksis.

14 Tema: KINA - Tendenser i Kinas økonomi og politik Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Historisk er der ingen fortilfælde for så lang vedvarende vækst, og så stor fattigdomsreduktion, som Kina har præsteret de sidste 30 år. Det har været et heldigt, og også dygtigt styret, forløb. Efter 30 års (næsten)planøkonomi, så vi gennem årtier en stadig mere markedsorienteret udvikling. Men jo mere markedsorienteret, jo mere sandsynligt er det jo, at der vil komme økonomiske tilbageslag med alvorlige følger for beskæftigelsen. Den private sektors andel af bruttonationalproduktet er steget fra 17% i 1990 til 70% i dag, og i byerne er privatiseringen af boligmarkedet gået fra 15% til 70% ejerskab. Derfor vil en økonomisk nedtur ramme ind i en struktur, hvor beskæftigelsen er i private selskaber, og hvor partiet ikke bare kan sige: I producerer videre til lager. Virksomhederne lukker, og folk bliver arbejdsløse: hvordan så betale huslånet, skolepengene, lægeregningen? Den kraftige vækst har også givet problemer, som ikke er ukendte for højvækst-økonomier: regional og individuel ulighed, øget land-by kløft, miljøforringelse ved hastig industrialisering i et svagt reguleringsregime, korruption og dårligt ledede lokalmyndigheder. De manglende institutionelle rammer til regulering af et vildtvoksende marked øger de nævnte problemer. Sundhed og uddannelse har lidt under afviklingen af de hidtidige offentlige rammer for dem. Jeg vil argumentere for, at de mange uheldige følger af den kraftige satsning på vækst under Deng Xiaopings udviklingsstrategi har overbevist de ledere, som kom til i om, at et paradigmeskift er nødvendigt: med et konfuciansk kodeord det harmoniske samfund. I det følgende viser jeg først problemerne indenfor Af Clemens Stubbe Østergaard 16 sundhed, uddannelse, miljø og korruption, så ser jeg på de fremgangsmåder, den nye ledelse har anvendt for at ændre politik, derefter hvad den går ud på, og hvordan den kan forklares. Og endelig, hvilke problemer den indebærer. Sundhed: et sort kapitel Med 20% af verdens befolkning tegner regeringen sig for under 1% af verdens sundhedsudgifter. Det er faldet så meget i det seneste årti, at familierne nu må have halvdelen af udgifterne op af egen lomme (på landet ca 90%). Kun 12% har sygesikring, og halvdelen af Kinas mange bønder har ikke råd til et lægebesøg. Land-by kløften er slem på dette felt: på landet er børnedødeligheden 2-3 gange større, det samme gælder underernæringen, og 20% af husstandene på landet har ikke ordentligt drikkevand. Centralregeringen har simpelthen læsset udgifterne over på folk selv, eller på de lokale amts- eller bystyrer. De er ofte gået konkurs, eller er i hvert fald meget forgældede, og for at skaffe penge sælger klinikker og hospitaler hellere kure og mediciner, end de laver forebyggende arbejde. Offentlige hospitaler får kun 10% af omkostningerne dækket af staten. Uddannelse: Konfucius ville være bedrøvet En million børn er droppet ud af skolen hvert år, fordi familierne ikke har råd til skolepenge og bøger. Andelen af analfabeter steg 36% mellem 2000 og 2005, så den nåede 116 mio. Her er igen læsset for meget over på småbyer og landsbyer, som simpelthen ikke har pengene til skoledrift og lærerlønninger. De laver så masser af afgifter og særskatter, som vender den tunge

15 Tema: KINA - Tendenser i Kinas økonomi og politik ende nedad. Der er en stor intelligensreserve på landet, men fire års universitetsuddannelse koster 40 års indtægt for en farmer i Vest-Kina. Der har manglet støtte til studerende fra landet. Miljø: træk ikke vejret for dybt Nu er 58% af Kinas floder så forurenede, at de ikke kan bruges til drikkevand. Grundvandet under 90% af byerne er også forurenet, og urensede kloakudløb ødelægger mange steder kysternes økosystemer. Enhver, der har trukket vejret i en af Kinas 170 millionbyer, ved at luftforureningen er slem, inden længe overgår Kina USA s CO2-udslip. De forudsigelige sundhedsmæssige omkostninger ved dette er meget høje. I det hele taget koster miljøskader, ifølge Verdensbanken, over 3% af nationalindkomsten, mod det globale gennemsnit på 0,81%. Bag nogle af problemerne ligger ineffektiv ressourceudnyttelse som følge af et lavt teknologisk niveau. Fattigdom og ulighed: især land-bykløften Tre fjerdedele af den fattigdomsreduktion, verden har præsteret siden 1980, står Kina for. Efter at 400 millioner mennesker er løftet ud af fattigdom, har man fået reduceret andelen af fattige fra 53% til 8%. De er til gengæld rigtig svære: disse 130 mio, som lever for under en dollar om dagen, bor langt fra alfarvej i bjerge og andre naturligt ufavorable områder. Der er dog blevet flere i byerne: på 25 år er de vokset fra 2-3% til 9-12% af befolkningen. Den florererende kapitalisme, i en økonomi, der ikke er transparent, har gjort nogle til milliardærer og millionærer. Indkomsten er steget i gennemsnit 9% om året de sidste 35 år. Men mens næsten alle er gået frem i absolutte tal, er indkomstuligheden vokset stærkt over 30 år, fra en Gini-koefficient på 0,21 til 0,45. Per capita indkomsten for de rigeste 100 af Kinas amter er 85 gange større end den for de fattigste 592 amter. Indlandsprovinser er ringere stillede end kystprovinser under reformpolitikken, og på individplanet ejer de rigeste 10% ikke mindre end 45% af værdierne, mens de fattigste 10% må nøjes med 1,4%. Det kunne der rådes bod på med et socialt sikkerhedsnet, men de fonde, 17 man er i gang med at opbygge, mangler mellem 300 og 1000 mia yuan for at slå til. Korruption kan true partiets overlevelse En af Shanghai s topledere, Chen Liangyu, mistede sit job i foråret, fordi han havde fundet mere givtige anvendelsesmuligheder for centralt tilførte pensionsmidler. I sommers fik den tidligere leder af Fødevare og Medicinstyrelsen Zheng Xiaoyu en dødsdom for bestikkelse, og nu skal alle de licenser udstedt under ham gennemgås. Bestikkelsessager findes hyppigt ved udnævnelser, offentlige indkøb og kontrakter, samt i bankvirksomhed og de selskaber, der har monopoler, fx elforsyningen. Folk finder sig ikke i det: på landet skyldes 30% af uroligheder med over 100 deltagere korruption, 50% skyldes jordafståelsesproblemer som ofte har korrupt karakter, jf. at 4-5 af Kinas ti rigeste mænd er i real estate. De sidste 20% skyldes forurening, hvor korrupt tilsynspraksis også kan være en faktor. Korruptionen er ikke værre end i andre u-lande, men den er vokset med reformerne, og sidste år blev skredet ind overfor næsten af de 73 mio partimedlemmer. Problemerne er omfattende og erkendte. Samtidig giver de anledning til stigende utilfredshed. Men der synes at være en proces i gang for et paradigmeskift: Det begyndte med en masse symbol-politik fra den nyvalgte Generalsekretær Hu Jintao og senere Premierminister Wen Jiabao: det første møde i det nyvalgte Politburo handlede om fattigdom; derefter en tur til en af revolutionens vugger og tale om enkel levevis og hård kamp; så til fattige områder i Nordøst-Kina og Indre Mongoliet, i stedet for at drage til det velstående Shanghai; ovenpå det en partikonference om fattigdom på landet, betegnet Prioriteternes prioritet ; videre til diskussioner om, hvordan landbrugsstøtte kunne ydes direkte, udenom forskellige sugerør på provins og amtsniveau; endelig og her er det mere end symbolpolitik øgede bevillinger til uddannelse, sundhed og kultur især på landet. Processen gennem partiets styrende organer kan også aflæses. Den starter i den mindste for-

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2013-2014 Sagsfremstilling: Bestyrelsen skal

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Tættere på virkeligheden eucnord.dk Velkommen i Handelsgymnasiet Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende og almen uddannelse.

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Artikel til Samfundsfagsnyt 24.000 tegn incl. mellemrum. Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard

Artikel til Samfundsfagsnyt 24.000 tegn incl. mellemrum. Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard Artikel til Samfundsfagsnyt 24.000 tegn incl. mellemrum Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard Historisk er der ingen fortilfælde for så lang vedvarende

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019

Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfundsfaglige studieretninger på Zahles 2016-2019 Samfund 1: samfundsfag A, matematik B, erhvervsøkonomi C Samfund 2: samfundsfag A, matematik B, psykologi C Samfund 3: samfundsfag A, matematik B, idræt

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Præsentation af studieretningsprojektet

Præsentation af studieretningsprojektet Præsentation af studieretningsprojektet Susan Mose, Fagkonsulent i dansk kronen på værket i en trefaset progression 1.g eller 2.g 2.g 3.g Opgave i dansk og/eller historie Besvarelsen udarbejdes i tilknytning

Læs mere

A C? B Studieretninger 2016

A C? B Studieretninger 2016 A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

1. Sprog og Identitet

1. Sprog og Identitet 1. Sprog og Identitet Engelsk A, Spansk begynder A og Psykologi B Engelsk Engelsk Engelsk Engelsk A Spansk begynder Spansk begynder Spansk begynder Spansk begynder A Psykologi Psykologi Psykologi B Samfundsfag

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieretninger 2016-2019

Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016 2019 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B..side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene. 1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 Referat af Dansk Sociologforenings generalforsamling d. 28. februar 2004 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNSIET SORØ KDEMI 2013 Indhold Velkommen til Sorø kademi 2 Gymnasiet 2 Den overordnede struktur 3 Valg - hvor og hvornår 3 Grundforløbet 4 Valgfag 4 Studieretninger - generelt 5 Naturvidenskab 6 Samfundsfag

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere