Lyden af kirke. Årbog for Københavns stift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyden af kirke. Årbog for Københavns stift"

Transkript

1 Lyden af kirke Årbog for Københavns stift 2009

2 Årbog 2009 Udgivet af Københavns stift Redaktion: Maj-Britt Boa Bente Hansen Peter Skov-Jakobsen Jesper Stange (ansvarshavende) Lyden af kirke Årbog for Københavns stift 2009 Foto: Maj-Britt Boa Design: Freiheit09 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S ISBN: ISSN:

3 Indhold Forord 6 Af Jesper Stange Anne Linnets koraler 8 Interview ved Bente Hansen Rosen tekst og musik af Anne Linnet Marias sang tekst og musik af Anne Linnet Den gode tone 16 Af Eva Meile Folk sang saa smukt derinde 28 Af Ole Brinth Lyden af kirke 38 Af Sven Erik Werner Livets fylde, glædens glans tekst af Harald Vilstrup og musik af Sven Erik Werner Aktstykker fra årets landemode Prædiken ved landemodegudstjenesten 64 Af provst Johanne Haastrup Tale ved provst Terkel Tikøbs kreation 67 Af Peter Skov-Jakobsen Barnetroens afvikling og troens udvikling i det moderne 70 Landemodeforedrag af forfatteren, mag.art. Bente Hansen Årsberetning Af biskop Erik Norman Svendsen Tale ved bispevielse af Peter Skov-Jakobsen 92 Af biskop Erik Norman Svendsen Stiftsudvalg for mellemkirkeligt arbejde 112 Ved universitetslektor Karsten Fledelius Stiftsudvalg for Folkekirke og Religionsmøde 116 Ved stiftspræst Niels Underbjerg Stiftsudvalg for Det Danske Bibelselskab 118 Ved Jørgen Christensen Stiftsudvalg for diakoni 119 Ved sognepræst Ulrich Vogel Københavns stiftscentral for praktisk teologi 120 Ved leder af stiftscentralen, sognepræst Helene Dam Folkekirkens Skoletjeneste 123 Ved leder af Skoletjenesten, sognepræst Helle Krogh Madsen Landemodeberetning 128 Præster: Tilgang afgang 128 Navne og adresser 131 Københavns Stiftsfonds regnskab 140 Bidrag til Stiftsfonden 142 Nye salmer. Tradition, tryghed og fornyelse 44 Af Marianne Harboe Tale ved landemodet 96 Af biskop Peter Skov-Jakobsen Folkekirkens Infocenter 125 Ved leder af Infocentret Karen Schousboe Sange fra Taizé 49 Af Elisabeth Ørsnes Referat af forårsprovstemøde den 21. april Af stiftskontorchef Helle Ostenfeld Notat vedrørende Stiftsfonden 126 Af stiftskontorchef Helle Ostenfeld Gregoriansk sang som inspiration til kirkelivet i dag 54 Af Mikkel Vale Referat af landemodets forhandling den 7. oktober Af stiftskontorchef Helle Ostenfeld

4 Forord 6 Vi tager hele sanseapparatet i brug, når vi møder det guddommelige. Troen kommer nemlig udefra og ind i os. Det kan føles, som om den vælder op indefra. Men med troen er det ligesom med kærligheden. Den kommer fra sin genstand. Vi elsker, fordi der er en, der er elskværdig. Vi tror, fordi der er en, der er troværdig. Vi er således kristne, fordi vi finder Kristus troværdig. Vi møder Kristus i ord og sakramenter, det vil sige i forkyndelsen, i dåben og nadveren. Nu skal man imidlertid ikke kende meget til den evangelisk-lutherske kirke for at vide, at øret har fået tildelt de fleste privilegier. Protestantisk gudstjeneste efterlader det umiskendelige indtryk, at det, der skal ind i os, skal ind gennem øret. Gennem Øresund sagde Grundtvig. Kristendom kunne tale sammen, når vi vel at mærke talte om det, vi hver især havde forstand på. Det gjaldt om at blive klog på hinanden. Og kirkens folk har kæmpet en brav kamp for at gøre kristendommen plausibel som en både følelsesmæssig og intellektuel mulighed. Interessen for kommunikation samlede sig indimellem mere om form end om indhold. Man kunne sige, at man måske havde matchet det eftermoderne bedre, hvis man i højere grad havde besindet sig på sin egen kode og i mindre på sine events. Men i eventkirkelighedens kakofoni røgtede salmebogen sin opgave som folkekirkens bekendelsesskrift og troslære. Når vi ved, hvad det er, vi tror på, skyldes det ikke mindst, at vi har sunget det ind i os. Ingen jul uden Brorson, ingen påske uden Kingo og ingen pinse 7 skal som alt andet, der skal nå hjertet, ind gennem den sunde øre. Men ethvert middel er selvfølgelig legitimt og brugbart efter omstændighederne, når det gælder om at arve sin kristentro videre. Vi kan male, synge, komponere, fortælle. Gad vide, om man ikke også kan koreografere evangeliet. Når kirkens interesse alligevel samler sig om det talte ord, har det muligvis sin begrundelse i den lydhørhed, det eftermoderne samfund demonstrerer. Blev verden moderne i et opgør med den forestilling, at vi kunne tale på hinandens vegne, blev den til gengæld eftermoderne med opdagelsen af, at vi alligevel godt uden Grundtvig. Og så er sangen som kommunikation demokratisk på den plausible måde. Alle kan være med og meningen ligger i den betydning, vi hver især tillægger det sungne. Sådan er fællessangen som kommunikation en acceptabel meddelelsesform. Den syngende gør selv erfaringer med det, der synges om. Hér er ikke brug for nogen udlægning ved en pibekravet embedsmand. Det er muligt, man skal forstå den opblomstrende Taizésang og de gregoriansk inspirerede spiritualitetsformer i denne sammenhæng. Redaktionen har spurgt sig for. Vi vil nemlig gerne vide, hvad der er god tone, og hvad der befinder sig på den anden side af den bekvemme forklaring, at det er et spørgsmål om smag og behag. Smag og behag kan diskuteres. Men det er også muligt at lægge objektive kriterier til grund for diskussionen. De er også til drøftelse. Endelig har vi besluttet os for at finde ud af, hvorfor komponister af både klassisk og rytmisk dannelse komponerer og digter til kirkelig brug. Efter gængs opfattelse kræver det et afkald på kunstnerisk autonomi, når man må tilpasse sig de kirkelige ritualers form og indhold. Så minder det ikke, som komponisten Sven Erik Werner spørger, om den klassiske kapitulation, at fanden går i kloster, når han bliver gammel? Med andre ord: hvordan synger man i kirken med sig selv i behold? Tilfredsstiller den eftermoderne løsning med bare at lade formerne stå uformidlet klos op ad hinanden den kirkelige ambition om at gå ind i sin tid? Disse spørgsmål er blevet stillet musikere af deres meningers mod. De har givet hver deres bud på et svar, og det er alt sammen foregået i en urban tone. Vi forestiller os derfor ikke, at diskussionen hører op her. Det sidste ord er ikke sunget i den sag. Jesper Stange

5 Anne Linnets koraler Ved Bente Hansen Hvem kunne vi få til lave en helt anden slags salmemelodier? Vi anede det ikke i vores lille redaktion, men Anne Linnet faldt os ind. Et heldigt indfald, for det viste sig, at hun faktisk er i færd med at skrive koraler til egne tekster og melodier: omkring 35 koraler/salmer er på vej. Ad åre. Vi fik et møde i de stille dage mellem sommerens musikfestivaler, hvor hun er fast gæst med sit store band. teksten og melodien samtidig, og så skriver jeg koralerne. Det er noget, jeg gør con amore, og som tidligst er færdigt i Så regner jeg med, der er omkring 35 i alt. For mig som komponist er det spændende at lave en original harmonisering så kan organisterne jo altid lave deres egne versioner, men jeg vil gerne have, at der findes en original akkompagnements-version. Jeg fik ideen helt tilbage i min tid på konservatoriet, hvor 8 Det er en af de varmeste dage i højsommeren. Der er støv og hede i Indre by, og her, tæt ved centrum, står luften stille, så man kan høre lyden af insekterne ligesom i en spagettiwestern. I Anne Linnets arbejdsrum står døre og vinduer åbne, og vi lytter til en håndfuld af hendes nykomponerede og nyskrevne koraler optagelser med sang og klaverakkompagnement. Hendes stemme fylder rummet med alle sine erfaringer og al sin nøgenhed. Fuld af råstyrke og en mærkelig sarthed på én gang. Hun har lavet de her prøveindspilninger af den første halve snes salmer, koraler og tekster. Jeg læser med og lytter på samme tid, og det er overvældende, men min uvidenhed om genren er total, og hun forklarer tålmodigt: En koral er musik, der er skrevet for de fire stemmer, vi inddeler i: bas, tenor, alt og sopran. Det kan være til en salme eller en sang. I en kirke vil det normalt være organisten, der laver koralen og spiller den. Det kan også være koret, som synger den, mens menigheden synger salmemelodien. For mit eget vedkommende laver jeg jeg gik i tolv år fra , de fleste af årene med komposition som hovedfag. Anne Linnet klukker lidt ved tanken, men tilføjer så, at to af årene var orlovs-år: Jeg skrev blandt andet musikken til musicalen, Roserne bryder ud (Folketeatret 1981) og musicalen Berlin 84 (Bellevueteatret i København 1984). Desuden spillede jeg med Shit og Chanel og med Anne Linnet Band i de år og så havde jeg også to små børn. Det gik ret voldsomt til i perioder. På konservatoriet tog jeg først den fireårige musikpædagogiske uddannelse, hvor man kommer rundt på alle instrumenter, men jeg vidste, at jeg ville skrive og ikke undervise. Jeg skrev hele tiden. Men man skulle bestå forskellige discipliner, før man nåede komponistklassen. Meget krævende samtidig med alle de andre ting. Der var noget, der hed hørelære, og du skal forestille dig sådan en mandag morgen, hvor jeg er kommet tilbage fra en weekend-turné, dødtræt. Så sad min hørelærer, en stor skøn dame, der hed Lise, ved et flygel midt i rummet, og jeg sad i et hjørne og var ved at falde 9

6 Anne Linnets koraler Anne Linnets koraler 10 ned af stolen af træthed. Så spiller hun nogle harmonier uden at jeg kan se, hvor hun har sat sine fingre på tangenterne og så skal jeg fortælle, hvad det er, hun spiller. Det var god træning, kan jeg godt sige dig, selvom jeg dengang ikke altid kunne se meningen med, at jeg skulle trækkes med det. En anden disciplin hedder Palestrina. Det er for det meste en trestemmig måde at behandle en melodi på. Den er opkaldt efter komponisten Palestrina og har udspring i den gregorianske korsang. Det er rimeligt komplekst, men jeg kunne nu meget godt lide det som disciplin, og dengang var jeg ret god til det. Jeg fik lov at få privatundervisning hos en af de fineste teorilærere, vi har haft her i landet, Orla Winther, og efter to år med ham, kom jeg i komponistklassen. Det er svært at komme ind dér, fordi meget af det er solo-undervisning. Her var min hovedfagslærer i komposition Per Nørgaard han var en fantastisk lærer, der aldrig prøvede at presse sin egen musik ned over hovedet på mig. Tværtimod opmuntrede han mig altid til at findyrke mit eget musikalske univers. Og i 1985 tog jeg så diplomeksamen i komposition. De tyve musikalske år med koncerter og musikudgivelser, der fulgte efter Anne Linnets komponisteksamen springer vi ved denne lejlighed over, for vi skal frem til de nye koraler og kirkemusikken. Er det noget, der pludselig er dukket op? Nej, kirkemusik er ikke nyt for mig. Jeg har blandt meget andet skrevet orgelværker, Mistrale hedder et af dem, et andet er en version af Sorrig og glæde, så min musik har været i kirkerummet i lang tid. Jeg er jo ikke organist, men jeg elsker orgelet, og kan godt lide at sidde og eksperimentere med alle piberne og alle de utrolige lyde, der kan komme ud af det instrument. Men der sker det nye for mig, her lige omkring årtusindskiftet, at jeg adopterer to børn. Det gør jo, at jeg 11

7 Anne Linnets koraler Anne Linnets koraler i nogle år slet ikke kan komme ud og spille live, og den aktivitet bliver altså skrottet for en længere tid. Der var så en kvinde, som spurgte, om ikke jeg ville komme og lave en julekoncert i deres kirke, og så kom der pludselig gang i efterspørgslen på dét. Vi har nu lavet kirkekoncerter i de sidste fem-seks år, et lille band med tre musikere i alt, og vi har været i næsten 500 kirker, store og små. Altid med fulde huse. Det vi spiller er en blanding af mit eget og de sange, jeg lavede sammen med Johannes Møllehave for snart mange år siden. Lige nu for tiden er vi så igen ude med de helt store live-koncerter og shows, men kirkekoncerterne er der stadig lidt plads til. Var det udelukkende lærdommen fra konservatorieårene, der var din baggrund for de nye salmer og koraler? Bestemt nej. Der var også min mormor, og fra hende fik jeg et tidligt og dybt forhold til den kirkelige sang Og alligevel er det vigtigt for mig, at mine nye salmer og koraler også har en del af hverdagssproget med. At det kommer med ind i den gamle tradition. Jeg synes, det er det, der er problemet med de fleste salmer: sproget. Det er for langt væk, fra det sprog, vi taler. Det er ikke blevet fornyet. I det hele taget går det alt for langsomt med fornyelsen af salmeskatten. Jeg ved det, fordi jeg kommer der så meget og hører, hvad folk ønsker sig. Når jeg selv laver de her nye tekster og melodier, prøver jeg at komme ind til følelserne bag ved de store begivenheder, og jeg kan jo se, at folk sommetider græder, når vi spiller. Nogle af sangene, for eksempel En forårsdag, bliver tit ønsket ved begravelser. Men i øvrigt prøver jeg at holde mig til de emneområder, der normalt hører til i salmetraditionen, og som man arbejder efter i kirken. Det er højtider, fødsel, død, tab, sorg, glæde og årstider. Jeg har for eksempel også og forholde mig til på en festivalscene, hvor der er en meget mere enkel energi, og folk drikker bajere, og der er gang i den. Udtrykket er et helt andet. Kirkerummet kalder på håb og mod og ro, og det er også i de forhold, en salme kan have en virkning. Har du en yndlingssalme? Ja, Se nu stiger solen. Den har det hele, billeder, ord, den gode melodi. Bruger du selv kirkerne? Nej, for jeg kommer der så meget med koncerterne, men når jeg er ude at rejse, er jeg tit gået ind i en kirke for at falde til ro og har tændt et lys for dem, jeg tænker på. Noget af det skønne ved vores kirke her i landet er i øvrigt netop det, at den er så rummelig: du kan være i rummet og have din helt egen tro. Den kan rumme det hele, den er ikke-dogmatisk, og det er noget af det, som skal bære os ind i fremtiden. Jeg er med på hendes valg og nævner ikke, at rosen som oftest er et Kristussymbol. Det ved hun nok Da vi tror, vi er færdige med at lytte, fortæller hun om en Maria-salme, Marias Sang, og jeg spidser ører, og nævner, at dét jo var en hel genre indtil reformationen. Efter den tid blev de nærmest udryddede på grund af uviljen mod helgen-dyrkelse. Man opfattede åbenbart Maria som en slags helgen men Mariaviser og Mariasalmer som genre kender hun ikke. Vi går straks tilbage i rummet og lytter: Maria sang Og tårer sprang Fra alt forladt og ene For det hun bar Gav alle svar At ingen mer var helt Alene. 12 og musik. Hun var fantastisk musikalsk og kunne spille skrevet en julesalme. Og melodierne jeg skal lige til at spørge om dem, 13 en melodi på klaveret, når hun havde hørt den bare én Er du selv er troende? fordi de forsvandt i alt det om begivenheder og emner, gang. Hun gik i kirke hver søndag, var dybt troende og Jo, men jeg tager det i meget bred forstand, og det og så tager hun selv fat: Fem enkle vers, og jeg forsvinder ind i stemme og lyd var fortrolig med både salmerne og musikken. Hun har er jeg sikker på, man skal gøre. Folk har jo udviklet en Jeg har altid elsket den gode melodi. Det at skabe og tekst, og får en fornemmelse af, at her er faktisk en betydet meget for mig i hele denne her sammenhæng. anden måde at tro på, og det skal man åbne op for. I en melodi, som er selvfølgelig eller helt sig selv, det tekst og melodi, som er sådan, som hun lige før beskrev Jeg lyttede til hende, og fulgtes med hende i kirke. dag ved vi så meget om, hvordan krop og sind hænger har altid været vigtigt for mig. Og så er det vigtig for sit ønske: en melodi der er helt sin egen, en selvfølgelig I øvrigt skulle jeg selv lære salmevers helt tilbage fra sammen, og det er et klart tema for mig. Vi ved jo, at mig, at tekst og melodi er født sammen. Derfor laver melodi. Og teksten er ét med sine toner. Eller omvendt. de små klasser, og det har bestemt også været en hjælp tab og savn kan slå kroppen helt ud af balance. jeg dem selv. De eneste andre, jeg har brugt tekster af, Jeg siger forsigtigt, at her er du da langt inde i teologien: til det, jeg laver med koralerne. Jeg kunne meget godt De meget store ord og udtryk fra religionen bruger er Tove Ditlevsen og Johannes Møllehave. Ellers er det for det hun bar, gav alle svar, at ingen mer var lide at lære dem, og det blev dengang en hel sport for jeg ikke. Det måtte jeg også forklare Johannes Møllehave, alt sammen mine egne ord. helt alene? mig at lære teksterne på så kort tid som muligt. da vi arbejdede sammen om hans tekster. Ord som Gud Vi lytter videre til de nye melodier og hun finder tekster Tja, mumler hun, det kan der godt være noget om, Hvad er forskellen på den kirkelige musik og den og Jesus var han jo vant til at bruge, og det fungerer fint i både kladde og renskrift. Vi prøver at afgøre, hvil- men hun går ikke længere ind i det. I stedet fortæl- ikke-kirkelige? (Jeg spørger, uden at have noget bud på i hans arbejde og hverdag, men jeg måtte forklare ham, ken én, vi skal vælge, men hun har et forslag: Rosen, ler hun, at hun faktisk har lavet tre Mariasalmer eller det, men forestiller mig, at det især må ligge i melodi og at så store ord kunne jeg slet ikke have i min mund. hedder den. En højsommersalme. Hvorfor Rosen? sange. Åbenbart uden at vide, at hun er i færd med at toner). Vi blev enige om, at udgangspunktet skulle være de Jeg er ikke synderligt godt inde i symbolikken, men udfylde et tomrum, der blev skabt med stor nidkærhed Anne Linnet tænker sig om i fem sekunder: Til dels begivenheder, der får folk ind i kirkerummet. I det rum er jeg ved da så meget, at rosen er et kendt og stærkt symbol i jagten på alverdens unoder i 1500-tals-kirken. i emnerne, siger hun, og så: helt klart i emnerne! For der en meget høj koncentration, for mennesker kommer i den kirkelige salmetradition, siger hun med noget, et kirkerum kalder på en helt anderledes tankegang, en der jo ofte, når der er noget, de ikke kan magte: sorg, der antyder, at det nok er en underdrivelse. Bente Hansen er forfatter, mag.art. ikke-hverdags-tankegang. angst eller tab. Det er ikke den slags emner, jeg vil stå

8 Anne Linnets koraler Anne Linnets koraler ROSEN Anne Linnet MARIAS SANG Anne Linnet Forspil G m7 Vers B G m7/f G m7 1. Mor - gen-ros - en G m7 /F E B /A E B i din hånd D 7/F G m7 gen - nem mor - gen - sin - dets ro D/F D /F G m7 /F G m B /F C 7/E G m7 /F sen - der tu - sind G m7/f /D E C/E mens min sjæl slår C m7 C 7/E B /F F 7 B E tan B /F an B /F - - B ker F ker. F 14 Ved et smil du bæ - rer på som en mor - gen - ga - ve, le - ne. 2. Ma- li - vet. 15 G m7 G m7/f duft af tid - løs - 1. Morgenrosen i din hånd Sender tusind tanker Gennem morgensindets ro Mens min sjæl slår anker Ved et smil du bærer på Som en morgengave Duft af tidløshed når ind Fra din morgenhave 2. Rosenduften hylder ind Det kan jeg fornemme Vintertidsformørket sind Får mig til at glemme Dufter li`som sol står op Sol på havets hinde Rosenduften er så blød Som en havfru` kvinde E B hed når ind /A 3. Rosenduften sød og tung Som i tidens haver Sødmefyldt det smyger ind Tidløshedens gaver Trænger ind i vinterkrop Ind i sindets skjule Hvor bevidsthed hører op Ind i selvets kule 4. Ruster os mod sorg og savn Imod alt der bryder Alle vores forsvar ned Som en tone lyder Styrken som det giver fri Det at kunne mærke Alt forsvinde i det nu Duften når et hjerte G m B /F C 7/E fra din mor - gen - ha B /F F 7 B - ve 5. Rosen har et stille sprog Vinden den kan hviske Det kan sjælene forstå Ingen sanser miste Alt det falder nu til ro Rosentiden kommer Sol går ned og sol står op Det er blevet sommer Anne Linnet Forspil D/A E m7/a G/D D F 1. Ma G G/H D F /A H m A/C D/F H/D Vers H m A D - ri - a sang og E m D/F A sus4 A tå - rer sprang fra alt for - ladt og e - ne, for F /C F H m /A det hun bar gav G/D D F 1. Maria sang Og tårer sprang Fra alt forladt og ene For det hun bar Gav alle svar At ingen mer var helt Alene 2. Maria sang en fyldig klang Der dulmer den der sørger I tab af alt Hvad livet gjalt Hvor troen Selv er svær At finde G G D/A E m7/a al - le svar: At in - gen mer' var helt a - 5. G/D D 3. Maria sang Så blødt engang Og tonen kan du høre Når meningsløs Din sjæl fastfrøs At intet mer ka hjertet Røre 4. Marias sang Kan nå din trang Til helt at opgi livet For lydens vej Går gennem dig Og gir dig hvad hun selv har Givet 5. Maria sang Så stærkt engang Så klart blev styrke givet At vi forstår Om alt forgår Marias sang gir håb I livet Anne Linnet

9 Den gode tone Af Eva Meile 16 Udtrykket den gode tone er fyldt med associationer. Men netop derfor egner det sig til at angive scenariet for den rejse, som man giver sig ud på, når man vil prøve at finde et svar på spørgsmålet: Hvad er en god salmemelodi? For svaret eller rettere svarene er nemlig hverken få eller enkle. Men de har spillet en helt afgørende rolle i den kristne kirkes historie, hvor man fra første begyndelse har været sig den kolossale rolle bevidst, som musikken spiller i gudstjenesten. Salmesangen har altid været det samlende element i gudstjenesten, hvad enten den som i den katolske kirkes gregorianske sang blev udført af de musikalsk uddannede præster og munke, eller den som i vores egen lutherske kirke var og er lig med menighedens fællessang. Under alle omstændigheder har man fra første færd taget salmesangen alvorligt. Det var ikke kun vigtigt, hvilke ord, der lød i kirken, men også hvilke toner. Derfor var der nogle udtalte eller uudtalte kriterier, som salmemelodierne skulle leve op til. Disse kriterier var både af musikalsk og teologisk art, men kunne i virkeligheden dårligt skilles ad, som det vil fremgå af det følgende. Nu først om musikken. Musik består af toner, ja franskmændene har ligefrem et ord, der siger Det er tonen, som gør musikken. Ordet tone kan forstås på to måder. Det kan betyde klang, sådan som vi bruger det, når vi siger om en violinist: Han har en skøn tone. Så mener vi, at han generelt set har en smuk klang på sit instrument. Men tone går jo først og fremmest på selve fænomenet den enkelte tone, den, som er forudsætningen for, at der overhovedet kan skabes melodi, nemlig ved at den ene tone forbinder sig med den anden i fremadskridende rækkefølge. Den er også forudsætningen for, at der kan skabes harmoni, nemlig ved at flere toner bringes til at klinge på samme tid. Den måde, tonerne sættes sammen på, så vel vandret som lodret, er sammen med det rytmiske liv afgørende for musikkens kvalitet. Toner i god sammenhæng giver den æstetisk set gode tone, det vil her sige den gode melodi, den gode musik. Men man kunne også tage et andet udgangspunkt. Det er det, Shakespeare gør, når han (i Købmanden i Venedig ) siger, at man aldrig skal stole på et menneske, som ikke har musik i sjælen. Ifølge Shakespeare har musikken altså sit hjemsted eller fundament i den menneskelige sjæl. Derfra baner den sig vej frem til at blive en klingende fysisk virkelighed og opfylder således sin bestemmelse, nemlig at være et kommunikationsmiddel, der forbinder sjæl med sjæl, menneske med menneske. Og når talen er om salmemelodier, må vi tilføje: menneske med Gud. Musik har derved også et etisk eller ligefrem et religiøst aspekt. Den må være en oprigtig tale, ikke et middel til at stille sig selv i posi- 17

10 Den gode tone Den gode tone tur. Den gode tone er altså her lig med den menneskeligt set ægte tone. Endelig kan vi hente et afgørende kriterium for den gode tone i retorikken, talekunsten, som jo er en søster til musikkens kunst. Begge steder drejer det sig om meddelelse af tanker og følelser, og begge steder er man bevidst om vigtigheden af den måde, meddelelsen må ske på for at yde indholdet retfærdighed. Retorikken opererer med et meget centralt begreb, som den kalder aptus. Det betyder det passende, og det går på talens (i vores sammenhæng musikkens) stilistiske leje og udtryk. At det ikke er ligegyldigt, hvilket sprog man bruger, når man vil meddele sig til andre, er jo en ganske almindelig erfaring. Man bliver utilpas ved at høre plat sprog i en alvorlig situation, f.eks. i en begravelsestale, opleves som forkert i et andet. Den passende tone hører derfor med til definitionen af den gode tone, lidt ligesom når vi taler om, at noget i en bestemt sammenhæng er god tone. Men med det sidste udtryk bevæger vi os ud på gyngende grund. For i selskabslivet dækker det jo ofte stive, konventionelle regler, og det kan derfor aldrig være det sidste kriterium for noget så levende som musik. Men ligesom det beslægtede begreb korrekthed, som vi heller ikke altid hører som noget positivt, kan det også forstås som udtryk for en dybere nødvendighed. For det latinske ord korrekt betyder ordret rigtigt i sammenhæng med (noget), så det er i virkeligheden et meget nådigt begreb! Det gør nemlig opmærksom på, at noget godt kan være rigtigt, selv om det bare ikke er det rigtige i en given sammenhæng. En sandhed, der er værd at skrive sig bag øret, når man skal drøfte salmemelodiers kvalitet. Salmen som offer Men hvad er det så, en salmemelodi skal hænge sammen med? Ja, først og fremmest er den jo uløseligt forbundet med en bestemt salmetekst. Men helt overordnet skal den også passe ind i gudstjenestens situation, dens rum i både konkret og overført betydning, for at den kan være en god salme-tone. Og her var det måske en god idé at få definitionen på en salme. Den giver Grundtvig os heldigvis i sin store pinsesalme I al sin glans nu stråler solen : Opvågner, alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner! Forsamles, alle tungemål, i takkesangens offerskål! En salme er en takkesang, som man ofrer til Gud. Med 18 men også forlegen ved at høre alt for store ord i en ordet offer tager Grundtvig afsæt i den gammeltestamentlige rianske sang, der var eneherskende. Den var en slags lig den reformatoriske salme ( koral ), som den dag i 19 uhøjtidelig sammenhæng. Hvad der er rigtigt i ét tilfælde, offerkult. Det at ofre til Gud var en kommu- musikalsk talesang uden akkompagnement. Den var dag er rygraden i vores gudstjeneste. nikationshandling lige som det at bede. Med offeret sagde man det, der lå en mest på sinde over for Gud, nemlig tak og om forladelse. Offeret bestod for de gamle helt konkret i at bringe Gud det ypperste, de havde: et lydefrit lam eller fint mel eller friske aks. Intet var for godt til Gud. Som lutherske kristne ved vi godt, at vi kan jo intet give, som nogenting er værd ud over vort hjerte, så ringe som det er. Men hjertet er netop, hvad vi giver Gud, når vi synger salmer. Så ofrer vi ham af hjertet en lovsang. Hvordan skal sådan en så lyde? Ja, lige som det gælder på det menneskelige plan, at vi ikke har mange fortjenester at komme frem for Gud med, sådan gælder det også på det musikalske plan, at vi hverken kan konkurrere med englenes eller sfærernes musik! Men det betyder ikke, at vi kan være ligeglade med, hvad det er for en sang, der kommer ud af munden på os. Den kan være nok så ubehjælpsomt fremført, men den skal i sig selv, i sit væsen og sin oprindelse, være præget af den glæde, ærbødighed og ydmyghed, som passer sig ansigt til ansigt med Gud. Det er salmens teologiske kriterium. Den skal da også gerne være smuk og dejlig som lammet, fin og nærende som melet og frisk og livgivende som de nye aks. Det er salmens musikalske kriterium. Historisk odyssé Vi vil nu tage på en lille historisk odyssé for at se på, hvilke musikalske midler, man igennem tiderne har taget i brug i kirken for at leve op til disse kriterier. I hele den katolske tid var det som før nævnt den grego- ikke inddelt i takter og strofer, sådan som vi kender det, men den fulgte ordenes og sætningernes rytme meget fint, lidt ligesom når præsten messer, blot med noget større melodiske udsving. Og det var netop måden, tonerne fulgte efter hinanden på ( intervallerne ), der gav den gregorianske sang sit særpræg. Der var nemlig melodiske regler, der skulle overholdes. F.eks. skulle et opadgående spring opvejes af et kort efter følgende nedadgående spring, ikke nøjagtigt lige så stort som det første, men sådan, at der kom en vis balance i den melodiske bevægelse, man kunne næsten tale om det gyldne snit i melodien. Hvorfor sang man på netop den måde? Det var, fordi man fandt det passende at føre en enkel, men skøn tale i den særlige, eksistentielle situation, som en gudstjeneste er. Melodien skulle tjene ordet (teksterne var mest bibeltekster sunget på latin, frem for alt Davids salmer), den skulle ikke te sig og gå sine egne veje for at gøre opmærksom på sig selv. Det strømmende åndedrag og den harmoniske melodiføring gav denne sang en atmosfære af tidløshed. Det var evighedsmusik. Det samme musikalske ideal levede videre i den flerstemmige katolske sang, som Palestrina er den fornemste repræsentant for. Også her var der et musikalsk lovkompleks, som sikrede, at tekstens indhold stod i centrum uden at blive forstyrret af musikalske udskejelser som f.eks. krasse dissonanser og ubeherskede spring i stemmeføringen. Luther Den grundholdning: at musikken skulle tjene ordet, overtog den lutherske kirke. Den præger i ét og alt den musik, der afløste den middelalderlige kirkesang, nem- Men formen forandredes fuldstændig. Dertil var der både teologiske og praktiske grunde. Det var jo et hovedanliggende for Luther, at menigheden både skulle høre Guds ord og besvare det på deres eget sprog; derfor skulle man nu udelukkende synge salmer på modersmålet. Og selv om Luther elskede den gregorianske musik, indså han, at den var uegnet som menighedssang, dels fordi den ikke naturligt kunne tillempes det tyske sprog, dels fordi det var nødvendigt, at menigheden, som ikke var vant til at synge sammen, fik en musik, som det var lettere at orientere sig i. Ud af det ønske opstod en ny salmestil, nemlig den strofiske sang, ledsaget af orgelakkompagnement, hvor melodien er den samme i alle versene, og hvor man mødes ved vejrtrækningerne efter hver linje og endeligt falder musikalsk og mentalt til ro ved strofens slutning i den såkaldte kadence. Det var en form, man al-

11 Den gode tone Den gode tone lerede kendte fra den folkelige vise, hvoraf nogle også blev brugt som melodier til de nytilkomne, protestantiske salmetekster. Det føltes ikke spor unaturligt, for folkemelodierne byggede på de samme tonearter, de såkaldte kirketonearter, som var grundlaget for den gregorianske musik. Der var oprindelig seks kirketonearter, men de to af dem, nemlig dem, som vi kender under navnene dur og moll, fortrængte efterhånden de øvrige og blev den tonale grundpille i de følgende århundreders musik. Det musikalske og det folkelige Noget meget vigtigt ved reformationens fornyelse af kirkemusikken var, at den gav os endnu et kriterium for den gode salmemelodi, nemlig, at menigheden kan og vil synge den. Det indebærer, at den er sangbar, uden for mange finurligheder, den må falde naturligt i øre, Det folkelige kriterium træder derved op på siden af de rent musikalske kriterier med en vægt, som aldrig siden har kunnet eller skullet overses. Men i historiens løb har det vist sig, at kun når de to kriterier, det musikalske og det folkelige, forbinder sig med hinanden, sikrer de en salmemelodis friskhed, yndest og holdbarhed i slægt efter slægt. Både den protestantiske koral og folkevisen har i sig alt det, som senere er udtrykt i det klassiske ideal: Ædel enfold og stille storhed. Den er enkel (én-foldig), men dens enkelhed er ædel, dvs. den er aldrig underlødig. Den er også stille i betydningen inderlig, ydmyg ( vort takke-offer frem vi bær' ydmygelig ). I alt dette ligger dens storhed og integritet. Lyder det meget abstrakt? Så tag og slå op i salmebogen og syng: Af dybsens nød eller Af højheden oprunden er eller Gud, efter dig jeg længes eller En rose så jeg skyde. Det er salmer, der bedre end ord giver os fornemmelsen af den gode tone. Laub Som mange vil vide, var det her i landet komponisten og organisten Thomas Laub, der for godt hundrede år siden fremdrog kirkens musikalske forhistorie i bestræbelserne for at skabe en ny kirkesang i Danmark, fordi der efter hans mening var løbet så meget grus i maskineriet i den danske salmesang siden reformationens første århundreder, at den var blevet ganske fordærvet. Der var flere grunde dertil, men for Laub var en af de vigtigste, at den danske romancestil, som var et barn af attenhundredtallets romantik, i løbet af århundredets sidste halvdel havde vundet stort indpas i kirken. Det 20 mund og hjerte, og allerhelst må den have et skær af var musik, som var præget af en dristigere harmonik, sikalske kirkekamp mellem venner og fjender af laubianismen. som han syntes var en trussel mod sundheden i salme- 21 genkendelighed. Man skal føle sig hjemme i den. end man var vant til, og et større, mere subjektivt præ- Den salme kan jeg ikke dy mig for at sige et melodierne. Sødme forbandt han med sentimentali- get melodisk Schwung. Det var ikke mærkeligt, at menigheden tog de romantiske salmemelodier til hjerte. Ikke blot ejede mange af dem i sig selv stor skønhed, skabt som de ofte var af vore betydeligste komponister, men denne sangstil var tilmed genkendelig for menigheden ved, at de komponister, som skrev romancer og romantiske salmemelodier, også var dem, der var skabere af den folkelige danske sang, som er en af nationalromantikkens rigeste frugter herhjemme. Det betød, at det var den samme slags musik, som folk nu sang i skolen, ved folkelige sammenkomster og i kirken. Laub anerkendte fuldt ud den romantiske musiks kunstneriske kvalitet, men han syntes bare ikke, den var god tone i kirken. Den var i hans ører alt for subjektiv til at udtrykke menighedens vi, det fælles-jeg, hvor alle er i samme båd i forholdet til Gud. Laub havde ret overordnet set. For det er klart, at en salmemelodi altid må have en sådan grad af almenhed, at intet menneske føler sig fremmed for dens sprog. Hver tone må kunne opleves, som var den født ud af ens eget hjerte. Men man må være ideologisk blokeret, hvis man ikke kan høre, at det lige netop er denne form for inderlighed og ægthed, som præger de bedste romantiske salmemelodier, ikke bare hos en Weyse, men også hos Hartmann og Gade, ja også hos Berggreen, Rung og Barnekow, navne som er uadskillelige fra dansk kristendom. Eller Nebelong? De samme egenskaber præger også den af Laubs tilhængere forkætrede melodi af J.H. Nebelong til Grundtvigs Nu falmer skoven trindt om land, som næsten har fået en symbolsk betydning som stridsæble i den mu- par ord om. Nebelongs skønne melodi blev i et halvt århundrede dømt ude af redaktørerne af Den danske Koralbog. Ikke desto mindre overlevede den hele denne tid som en af de mest elskede og benyttede salmemelodier overhovedet. Ikke fordi folket har en dårlig smag, men fordi melodien har en kvalitet, som ikke er til at komme uden om. Nu falmer skoven er en høstsalme, som både har forgængelighedens vemod i sig og taknemmeligheden over Guds gode gaver her på jorden. Frem for alt er salmen båret af troen på og håbet om den evige sommer hos Gud. Disse almenmenneskelige og fromme følelser finder i Nebelongs enkle og inderlige melodi et kongenialt udtryk, begyndende med det lidt tøvende store sekstspring opad, hvor man tager tilløb til at komme op på den høje tone ved at først at gentage begyndelsestonen og dernæst at blive på vokalen et taktslag, før man sætter en ny stavelse an (prøv at synge med indvendig!). Det er efterår, løvet falmer, kræfterne ligeså, tingene går ikke så hurtigt! Men der er glæde i den sødmefulde dur-melodi fra først til sidst. Et kort øjeblik ( alt flygted storken ) strejfes molltonearten, men straks efter er vi tilbage i dur. Og i sidste linje vandrer vi trinvis opad mod højtonen, som er harmoniseret udtryksfuldt med en moll-treklang, for så med en tertsvis nedadgående bevægelse at lægge os til hvile i dur-kadencens trygge favn. Salmetungen Nu var jeg så dristig at bruge ordet sødmefuld om denne melodi. Dér ville jeg nok have fået et rap over fingrene af Laub! For det var lige netop det sødmefulde, tet. Det var efter min mening en stor fejltagelse. Jeg vil endnu en gang påberåbe mig Grundtvig: Giv mig, Gud, en salmetunge, så for dig jeg ret kan sjunge højt og lydelig, så jeg føle kan med glæde: sødt det er om dig at kvæde uden skrømt og svig! Her siger Grundtvig mange væsentlige ting om salmesang. For det første, at det kræver salmetunger. Tungen er naturligvis her en metafor for hele personen, men det er ikke nogen tilfældig metafor. For med tungen smager vi, om noget er surt eller sødt, og det betyder noget for vores sangglæde, hvordan de toner, som vi tager frem af hjertet og op på tungen, smager. Smagen

12 Den gode tone Den gode tone er ikke målet i sig selv. Målet er at synge ret, og det er her et teologisk begreb: det betyder nemlig at synge på den kristeligt set rigtige måde, dvs. med bevidstheden om at stå over for Gud som en frelst synder, for nu at bruge den lutherske formulering. Men selve syngeprocessen: det at lade stemmen klinge højt og lydeligt, er for den, der har fået en salmetunge forbundet med glæden over, at det føles sødt. Der er noget sanseligt over denne måde at tale om salmesang på, som svarer fint til et andet Grundtvig-ord: Tale og skrift til vor frelsers bedrift blomstre som roserne røde! Livstræet skyde af korsets rod! Smage lad alle, vor drot er god! Igen smage! Og talen og skriften og vi kan tilføje sangen skal blomstre som roserne røde. I den farverige romantiske salmemelodi blomstrer både poesiens blå blomst og den søde, røde rose. 22 Men nu er der jo med forestillingen om den syngendes 23 smag kommet et nyt og mere rummeligt element ind i talen om, hvad der gør en salmemelodi god. Men også et mere farligt. For når vi først har udtalt ordene smage og smag, er vi så ikke derhenne, hvor kvalitetskriteriet ophæver sig selv, og det hele bliver et spørgsmål om ja netop smag og behag? For tunger er jo ikke ens, heller ikke salmetunger: Nogle kan lide det ene, og nogle det andet. Er det så ikke en fuldkommen subjektiv dom, om en melodi er god? Og hvis rigtig mange er enige om, at en melodi er god, er det så ikke i sig selv en bekræftelse af dens kvalitet? Salmebogskommissionens kriterier Med det spørgsmål, som ikke kan besvares éntydigt og absolut, står vi lige midt i det dilemma, som salmebogskommissionen, der skulle forberede udgivelsen af Den danske Salmebog 2002, stod i. En af hovedopgaverne for kommissionen var at sørge for, at nogle af

13 Den gode tone Den gode tone de mange nye salmer og salmemelodier, som var kommet til gennem de sidste årtier af det 20. århundrede, blev optaget i salmebogen. I den periode var der nemlig sket en stor og overraskende opblomstring af salmeskrivning og salmekomposition. Og med en musikalsk pluralisme, man aldrig før havde set magen til. Al slags musik meldte sig på banen: Den modernistiske kompositionsmusik, den nyklassiske salmestil, der havde rod i salmetraditionen og den folkelige danske sang og ikke mindst den såkaldt rytmiske musik. Hvordan skulle alt dette stå side om side i gudstjenesten? Der skulle sorteres, så meget var sikkert, men hvordan kunne man det i dette frodige virvar? Det var nemt nok at sige, at kvaliteten naturligvis skulle være afgørende. Men der var jo forskellige opfattelser af begrebet kvalitet: kraftigt, og bølgerne gik højt. Som en af de menige ombord på skuden vil jeg give nogle eksempler på, hvor svært, det kan være for besætningen at holde kursen på sejlturen. Men også på hvor dejligt og spændende det under alle omstændigheder er at sejle, omgivet af melodier fra alle sider, melodier der enten fryder eller irriterer én, undertiden begge dele på samme tid! Men som under alle omstændigheder giver stof til overvejelser over den gode tone. Jeg vil plukke nogle ganske få melodieksempler fra Den danske Koralbog 2003 ud, alle fra tiden efter Og med de ovennævnte kriterier i baghovedet vil jeg prøve at indkredse deres tone, så vidt det er muligt. Og skønt kriterierne skulle sikre en vis grad af objektivitet, så er det klart, at mit hjerte taler med. Derfor er der sikkert nogle, der vil være uenige med mig undervejs. Men Chr. Vestergaard-Pedersen befinder sig altså musikalsk på Laub-linjen. Men ellers gælder det, at de fleste af de nyere, men dog traditionsbestemte melodier, er mest beslægtet med den romantisk-folkelige sangtone. Jeg vil her fremhæve som et lysende eksempel Otto Mortensens melodi (1982) til den store Grundtvig-salme Jeg kender et land. Denne salme har her simpelthen fået sin definitive melodi. Den er ét med Grundtvigs tekst fra først til sidst: fra den énstemmige indledningsfanfare i første takt over de følgende rigt udfoldede melodiske linjer og den blidt romantiske, men ganske usentimentale harmonik, til slutkadencen, som er på én gang inderlig og eftertrykkelig. Det er en mageløs melodi, ganske uanset hvilke kriterier man måtte anlægge for en salmemelodi. Den opfylder dem alle. Kompositionsmusik sig. Den sidste anses pr. definition for at være de unges musik, mens den første regnes for de musikalsk indviedes musik. Og det er jo ikke særlig godt med nogen af delene på et sted, hvor alle har hjemme og skal føle sig hjemme. Først et eksempel på en modernistisk salmemelodi: Niels Viggo Bentzons Nåden er din dagligdag til tekst af Johannes Møllehave (1985). Den er melodisk utrolig enkel: to næsten identiske linjer, som stiger trinvis opad og ender på den samme høje og gentagne tone i begge linjer. Men den føles ikke enkel, fordi Bentzon harmoniserer den så originalt, at mange bliver chokeret over de mærkelige klange undervejs. Det gør, at de straks taber appetitten og derfor aldrig når frem til toptonerne i den sidste takt. Det er ærgerligt, for de er til gengæld harmoniseret med en næsten himmelsk renhed Det musikalske håndværk da kan man roligt trøste sig med, at ingen i disse sager Der er ikke megen tvivl om, at hvad de nytilkomne melodiers Denne slutning kan imidlertid, endog for melodi Kunstnerisk ærlighed kan sige det sidste ord. Tiden alene vil vise, hvilke salmemelodier, holdbarhed angår, så vil man kunne glæde sig ens elskere, føles som et problem i det lange løb. Selv 3. Egnethed : Passer melodien i gudstjenestens sammenhængeje der holder i det lange løb og bliver folke- i generationer. Det var så dem, der havde den gode over at synge dem sammen. Der er både kvalitet og hjemlighed forbundet med dem, og det er, tror jeg, noget det himmelske kan jo virke for voldsomt vers efter vers, når versene er så korte, som de er her! Også rent fysisk 4. Sangbarhed tone! af det allernærmeste, man kommer til beskrivelsen tager det på én hele tiden at skulle op og synge ud på 5. Tradition og brug: Har en salme sat sig igennem, eventuelt lokalt, hos folk og menigheder med livets ret? Jeg vil begynde med et par eksempler, hentet fra den kategori, som ovenfor er kaldt den nyklassiske. Først af den gode salmemelodi. Dér, hvor man taler om en mere snæver gruppes præferencer de være sig nok så velbegrundede er man salmemæssigt på afveje. de høje toner. Så selv om det er hævet over diskussion, at det er en fornem og seriøs melodi, og selv om den i høj grad 6. Fornyelse. Den nye salmebog skulle også musikalsk afspejle vor egen tid, nemlig ved at inddrage musik, som talte til mennesker i dag (disse mennesker gik altid under navnet de unge!) Chr. Vestergaard-Pedersens melodi til Aastrups Hør det, Zion, trøst for al din vé (1978). Den er fin og enkel, den er harmoniseret gennemsigtigt indtil det asketiske og passer derfor som hånd i handske til Aastrups minimalistiske Det sidste kan f.eks. blive aktuelt, når det gælder de næste to kategorier af melodier, som vi skal se på: de modernistiske inden for den såkaldte kompositionsmu- lever op til kravet om fornyelse, så må man indrømme, at dens tonesprog nok er for specielt til, at den har den folkeligt gode fællestone. Men det kan være svært at spå om. F.eks. kunne stil. Dens rene tonesprog ville til enhver tid sik dumt udtryk, da al musik ud over den rene impro- man have frygtet, at Per Nørgaards fine melodi til Ole At manøvrere mellem de mange kriterier var som en sejlads mellem Scylla og Charybdis, hvor den ene klippe symboliserede det alt for eksklusive og den anden det alt for populære. Men sejles skulle der, og sejlet blev der. Men hvem kan sejle foruden vind?! Det blæste sommetider meget have passet ind i kirkens gudstjeneste og vil utvivlsomt også gøre det i fremtiden. Den er også såre let at synge, men smagen på tungen er måske ikke så stærk, at folk umiddelbart udbryder: Sikke en god melodi! Men det er den alligevel. visation er komponeret og den såkaldt rytmiske musik endnu mere tåbeligt udtryk, da al musik er rytmisk, ellers er den jo slet ikke musik! Men med det første udtryk menes altså musik af komponister, der hører hjemme i det klassiske musikmiljø, og med det andet menes musik, der har elementer af rock og pop i Sarvigs Som året går var for tonalt avanceret til at sætte sig fast som fællessalme, især fordi der også findes en anden smuk og mere umiddelbart tilgængelig melodi til salmen af Peter Møller. Men det lader faktisk til, at de begge to har vundet indpas.

14 Den gode tone Den gode tone Rytmisk musik Problemet med at leve op til folkelighedskriteriet gør sig også gældende med hensyn til den rytmiske musik? Ganske vist er den folkelig i betydningen udbredt, hvad imidlertid er noget ganske andet. For hvordan udbredt? Oftest menes dermed, at det er den musik, de fleste mennesker i dag lytter til. Men det er lige netop det, at den er tilhører-musik, der gør den mindre egnet i salmesammenhæng. Fordi salmer ikke skal lyttes til, men synges, endda synges i fællesskab. Og det er faktisk slet ikke let at synge mange af de nye rytmiske salmemelodier. De indeholder forskellige stilelementer, som hører hjemme i en sammenhæng, hvor virkningen er afhængig af et samspil mellem en frit fraserende solist og et band, der kan spille op til hinanden. Disse elementer kan føles meget fremmedgørende i salmesangen. Man lad os tage et eksempel: Og så er der spørgsmålet om det solistiske kontra fællessangen. I Lunderskovs salme indfører han i sidste linje en rytmisk forskydning af stor virkning: pludselig breder han nodeværdierne ud, så de går på tværs af den gangart, man netop havde vænnet sig til. Det er et raffineret greb, men svært at synge rigtigt, når mange mennesker synger sammen. Det hænger igen sammen med, at den rytmiske musik bedst udføres af en professionel sanger eller musiker, der ikke som i fællessangen har halvtreds mennesker, som han eller hun skal holde trit med. Det samme gør sig gældende, hvad angår den stilfigur, som mere end nogen anden tegner den rytmiske musik: synkopen. Synkopen (hvor man flytter trykket fra den betonede til den ubetonede taktdel) er et prægtigt udtryksmiddel Derfor vil mange også sige, at det går da godt nok med at forene fællessangen og de rytmiske melodier. Ja, det gør det såmænd, hvis man dispenserer fra det specielt rytmiske. Men var det ikke netop det, der var selve argumentet for at få denne musik ind i kirkesangen? Når jeg vover den påstand, at de rytmiske melodier ikke egner sig til salmer, er det imidlertid først og fremmest af en dybere grund, nemlig at de efter min mening ikke passer til ånden i en gudstjeneste. Fra første færd er den kristne gudstjeneste blevet indledt med ordene Kyrie eleison, der betyder Herre, forbarm dig!, efterfulgt af menighedens jubelsang, det såkaldte Gloria, som er en tak over, at Gud virkelig har forbarmet sig. Denne takkesang er altså altid gået gennem ydmyghedens port, hvilket på ingen måde har svækket dens glæde, tværtimod. Hermed er gudstjenestens grund- en tid kan charmere vore ører, aldrig i det lange løb vil kunne tages alvorligt som bud på et ret offer til Gud. Vi har været vidt omkring for at finde den gode tone. Vi har også fundet den mange steder på vores rejse gennem salmemelodiens historie. Men trods beskrivelser og argumenter viser det sig imidlertid, at det er svært at finde en udtømmende definition på den. Det er i virkeligheden dejligt, at den er sin egen herre, den lader sig ikke indfange af vore begreber, den skjuler sin sidste hemmelighed for os. Man kan forklare og forklare, men musik vil ikke forklares, den vil åbenbares. Og det bliver den. Den gode tone, tonen fra Himlen, baner sig vej gennem århundrederne, gennem generationerne, gennem skiftende tider og smagsretninger. Den lader sig ikke udrydde. Den taler til menneskers 26 og er blevet brugt i alle musikalske stilarter til holdning anslået. hjerter med en gådefuld uomgængelighed, og den for- 27 Lasse Lunderskov har skrevet en smuk og velskabt melodi, som bruges til Hans Anker Jørgensens Når jeg er træt og trist og modet svigter (Lunderskov skrev den oprindelig til Kingos Nu rinder solen op af østerlide i 1975). Men som salmemelodi er den problematisk. Især fordi den ikke har nogen slutkadence, et typisk træk i denne musikalske genre. Den ender ikke i grundtonearten, og den har et opadgående kvartspring til sidst, der er som et spørgsmål, der aldrig får svar. Og så er det, man må spørge: Er det god tone teologisk set! i en salme at slutte med, at man melodisk og harmonisk svæver oppe i det uvisse og uforløste og kun får en sølle trøst i den ekstra, påklistrede takt, som det for en ordens skyld er overladt organisten at runde af med, men som forekommer musikalsk helt utroværdig? Smitter den musikalske utryghed ikke af på hele sangsituationen? Hvor er vi henne? Er vi i kirke? alle tider. Den har en energi og vitalitet indbygget i sig, som er af stor virkning. Med jazzen vandt den enormt terræn i løbet af det 20. århundrede for så efterhånden at synke ned til at blive et mekanisk virkemiddel i popmusikken. Man kan ikke nægte at mange nye salmemelodier er sprunget på den sidstnævnte vogn: Man anbringer en synkope i slutningen af hver verslinje, og så er det rytmisk musik! Men det bliver altså mere trivielt end rytmisk. I øvrigt kan selv de velanbragte synkoper være problematiske af den grund, jeg har været inde på ovenfor: De er svære at synge, når mange skal synge med ét næb. Resultatet bliver da også oftest, at man slet ikke synger synkoperet, men bare betoner helt traditionelt, eller noget midt imellem. Og så er der jo ingen problemer. Det er min overbevisning, at de rytmiske melodier har noget pågående og selvpromoverende i selve deres væsen, som ikke kan forenes med denne grundholdning. Men som fungerer udmærket i sammenhænge, hvor der netop kaldes på sådanne egenskaber. Den, der har ører... Jeg nævnede ovenfor begrebet trivialitet i forbindelse med visse rytmiske melodier. Det skal retfærdigvis siges, at det ikke kun kan være aktuelt i denne genre. Der har altid i vores salmebog været salmer, hvor forudsigelighed og klichéer også på det melodiske og harmoniske område erstattede den hjemlighed og dybe genkendelighed, som er et kriterium for den gode salmemelodi. Vi lever ikke i den fuldkomne verden, heller ikke på det område! Den banale tone har da heller ikke banket forgæves på kirkens dør i vores tid. Men det siger sig selv, at den kirkelige schlager, selv om den for mår at forløse alt, hvad der bor i dem uden skrømt og svig. Så når alt komme til alt, er der ikke andet at sige til slut end: Den, der har ører, skal høre! Eva Meile er foredragsholder, pianist og pastor emeritus

15 Folk sang saa smukt derinde Om forholdet mellem salmetekst og salmemelodi, et aspekt i samarbejdet omkring gudstjenesten Af Ole Brinth salmesang og H.C. Andersen: Det var et langt Stykke at gaa, før han kom til Aaen, og lille Claus var ikke så let at bære. Veien gik lige tæt forbi Kirken, Orgelet spillede, og Folk sang saa smukt derinde; saa satte store Claus sin Sæk med lille Claus tæt ved Kirkedøren, og tænkte, det kunde være ganske godt, at gaae ind og høre en Psalme først, før han gik videre: lille Claus kunde jo ikke slippe ud og alle Folk vare i kirken; saa gik han derind. kan lægges ind i det begreb, blandt andet det positive at store Claus under sig en pause for at gå i kirke? Her spiller mange faktorer ind. Blandt disse skal der her i særlig grad gøres overvejelser om to: salmevalg og melodivalg. Det gode salmevalg fulgt op af det gode melodivalg giver den bedste basis og mulighed for, at salmesangen lykkes, og at vi med store Claus og Andersen kan opleve, at [...] Folk sang saa smukt [...] Forbindelsen mellem dette citat og forholdet mellem Den gode fuldtonende salmesang er betinget af den salmetekst og melodi kan synes at være ganske luftig. oplevede sammenhæng og den mulighed for medleven Men der er grunde til at begynde med H.C. Andersen. og ægte delagtighed i salmesangen, som den velvalgte Især to grunde. gode tekst med den velvalgte gode melodi afstedkommer. Først det særlige udtryk, som vi møder her: [...]det Salmevalg og melodivalg er bærende for den gode kunde være ganske godt, at gaae ind og høre en Psalme salmesang. Dette, sammenholdt med de indbyrdes relationer, [...]. Udtrykket høre en salme bruges ikke tit. Måske der består mellem de to valg, gør at arbejdet kun her. Men det siger meget. Det siger, at en salme med salmevalg og melodivalg er et af de helt væsentlige nok er en tekst, men det er som sungen tekst, den sætter omdrejningspunkter for samarbejdet mellem præst præg. Ikke som indenad læst tekst. Salmen klinger. og organist om gudstjenesten Derfor kan den høres. Dernæst den vægt netop klangen tillægges. Det er Med udgangspunkt i salmevalg og melodivalg inden for sangen og klangen af sangen, der fanger store Claus rammerne af salmebog og koralbog skal der her gøres og giver næring til tanken om at gå ind i kirken: [...], betragtninger over disse valg og de vigtige sammenhænge, Orgelet spillede, og Folk sang saa smukt derinde[...]. der består dem imellem. Til en begyndelse med en konstatering af, at det gode salmevalg så at sige bærer Hvad er det, der befordrer den smukke sang forstået et salmesangens alibi med sig. Det gode salmevalg som den fuldtonende sang med alt det positive, der giver nemlig det af sig, at vi naturligvis må synge netop

16 Folk sang saa smukt derinde Folk sang saa smukt derinde disse salmer i dag, fordi salmeteksterne taler om netop det, dagen handler om. Det er med andre ord sådan, at der allerede med de velvalgte salmer er gjort anstalter, der gør os det hele nemt: Vi behøver ikke på nogen måde spørge os selv om, hvorvidt vi skal tage del i salmesangen eller ej. Salmesangen legitimerer og nødvendiggør sig selv ved de valg af salmetekster, der er foretaget. De vil synges. Det gode melodivalg understøtter dette. Vi må nødvendigvis synge med, fordi teksterne giver sig som det eneste rigtige i sammenhængen og melodierne understøtter. De gode melodier i god samklang med de gode melodiers gode tekster gør, at det hele som sagt allerede vil synges. Det er lagt i alle mennesker, at vi gerne vil noget 30 med musikken Musikken er for Luther den vigtigste medarbejder på mer melodierne. I denne sammenhæng er det værd at Jesum Christum vor Frelsermand. Som Paulus taler / Udtrykket vil synges kræver den uddybende og supple- det at forholde sig til evangeliet. Måske er det endda notere sig tankerækkefølgen hos Thomissøn: [...] Guds Corinth.1 rende bemærkning, at vi mennesker gerne vil musikken. Vi er fælles om at ville musikken. Egentlig ikke som viljeshandling, men som umiddelbart udtryk og dertil oftest et umiddelbart fælles udtryk. Musikken hører ganske enkelt til blandt de basale livsytringer. Hvor livet leves, klinger der musik. Det gælder her som alle mulige andre steder på kloden. Blandt indianere går det ord, at sange er tanker, der kommer ud med åndedrættet, når mennesket bevæges af stor kraft og ikke længere kan nøjes med at tale Indianere synger, og vi synger. Måske synger alle folkeslag. I hvert fald mener etnologer, der har studeret jordens folkeslag, at vide, at musik er en del af alle kulturer enten i form af sang eller dans. Sang og musik er således centralt placeret i enhver kultur, og vores sange og salmer er centralt placeret som en del af vores kultur. Ikke en overskydende eller en ligegyldig del, men en bærende del. Og som indianer-ordet siger, er det nok så ofte dér, hvor de store tanker og spørgsmål trænger sig på, at sangen tager over. Kirken står med den brug, der her gøres af musik, så at sige midt i verden og midt i livet, for her fægtes der med de store spørgsmål, og hvor de store spørgsmål, de store tanker, trænger sig på, der tager musikken over. Der hvor man ikke længere kan nøjes med at tale, som det hed i indianer-ordsproget. Luther er med Luther er på sin egen måde helt med på disse tanker. endnu mere radikalt hos Luther. Luther mener måske rent faktisk, at musikken fremstår som det første og det eneste mulige svar, der kan gives på evangeliets glæde. I fortalen til oversættelsen af Det nye Testamente siger Luther således: Evangelium er et græsk ord, der betyder et godt budskab, en god efterretning, gode nyheder, et godt råb, hvorom man synger, fortæller og er glad. For Luther at se er vi simpelthen forpligtet på at synge. Ordet evangelium forklarer han som benævnelse for ikke blot og bart et godt budskab, men et godt budskab, hvorom man synger, fortæller og er glad. Noterer man sig rækkefølgen, ja, så er sangen det første svar, evangeliet afføder, og først derefter kommer det talte, viderefortællende ord. Thomissøn er med Den i mange henseender beundringsværdige mand, Hans Thomissøn, der i 1569 udgav den første samlede danske salmebog, skriver om Guds ord og musikken i en af de smukkeste passager i dansk litteratur og salmehistorie: Guds Ord er i sig selv den allerlifligste musica / som giffuer trøst oc liff mit i dødsens nød / oc rettelige kand fryde hiertet: Men naar der kommer en sød og lifflige sang og melodie der til (som er ocksaa Guds synerlig gaffue) da faar denne Sang en ny kraft / oc gaar dybere ind i hiertet / saa at teksten / som er saa gaat som sangens Siel / rører hiertet meer oc glemmis icke lettelig. Ordet (med stort O) er i sig selv musik og dertil kom- Ord er i sig self den allerlifligste Musica [...]. Musikken er Guds Ord iboende og melodien træder til som forløsende og bærende. Omvendt kan Guds Ord ikke tænkes uden musica. De to er ikke bare forbundet, de er et hele. Tekst og melodi tænkes sammen hos Thomissøn. Det kan ikke udtrykkes stærkere, end han gør det med ordene om, at teksten gennem melodien får [...] en ny Kraft/ oc gaar dybere ind i hiertet[...]. Luther igen Luthers tanker om salmesangen kom tidligt til Danmark. Og det i fuldt flor: Det ses i Thomissøns fortale, og det ses af, at Luther selv kommer til orde i en fortale til Thomissøns salmebog. Her siger Luther: Gud haffuer jo gjort vort hierte / sind oc mod lystigt oc glad / ved sin elskelige Søn som hand gaff for oss til en Genløselse fra Synden / Døden og Dieffuelen. Derfor huem saadant tror / den kand icke andit end met lyst och glæde siunge oc tale her om / at andre det ocsaa høre og annamme kunde. Men den som icke vil siunge eller tale der om / det er it tegn til / at hand icke tror det. Derfor haauer ieg met nogle Andre dictet oc tilsammen set nogle Aandelige Viser / at dem som dette bedre giøre kunde / her met en begyndelse og Orsag giffues maatte: At det hellige Euangelium (som nu aff Guds Naade er igen opkommit) kunde end oc saaledis komme på Foden igen / brugis / fordis / fremmis oc bevaris. At vi oc kunde berømme oss / som Moses giør i sin Loffsang / Exod 15. At Christus er vort Loffsang: oc at wi ey skulle vide nogit andit at siunge eller tale om / end Her læser vi så at sige hele programmet for alt arbejde med at digte salmer og komponere salmemelodier. Dette arbejde må gøres, for at vi kan få det, vi skal synge. Og vi må synge, for [...] Gud haffuer jo gjort vort hierte / sind oc mod lystigt oc glad / ved sin elskelige Søn som hand gaff for oss til en Genløselse fra Synden / Døden og Dieffuelen[...]. Tilbage til vor tids salmevalg og melodivalg Efter Luthers mening er det sådan, at vi løbende skal beskæftige os med salmegenren og løbende afprøve og diskutere, så vi er medarbejdere på, at vi synger salmer til tiden. Salmer der går ind og klinger med og forløser tanke og sind hos os som syngende. Overvejelser om salmer til tiden kan føre ud over salmebogen, men kan med stort udbytte fastholdes som fokus i overve-

17 Folk sang saa smukt derinde Folk sang saa smukt derinde jelserne også inden for de rammer salmebog (og koralbog) sætter. Et salmevalg afstedkommer altid et melodivalg. I al sin enkelhed: til enhver salme, der vælges, skal der også vælges en melodi. Melodien skal bære salmen, så vi kan synge den, og så den syngende menighed kan sætte sig igennem i en sådan grad, at store Claus, der går forbi, hidkaldes af folk, der synger saa smukt derinde. Vælges der flere salmer, skal der til hver af disse vælges melodi. Det stiller grundlæggende yderligere krav. Thi hvor teksterne er valgt til at gå i spænd med og mod hinanden, er det af afgørende betydning at melodierne understøtter den tekstlige linje. Her har vi at gøre med aspekter, der ud fra erfaringer må siges ikke altid at Om at synge igen Tanker om sangens betydning og tanker om evangeliets gang ud i verden med og gennem musikken findes, som vi har set, i reformationstidens salmebogsforord. Lignende tanker genfindes i salmebogsforord og anden god litteratur fra reformationen og frem til i dag. Går vi helt op til vor egen tids teoretiske tanker om liturgi og klang, gudstjeneste og musik, møder vi hos Rainer Volp i Die Kunst, Gott zu feiern. Liturgik den klare formulering, at enhver gudstjeneste går i klang: Kein Gottesdienst lässt sich ohne Musik feiern: Alle bestimten Töne, ja schon der Ton des redens sind von musikalischer Qualität (Volp 1994 s.1032). [Ingen gudstjeneste lader sig fejre uden musik: Alle toner, ja selv tonefaldet i tale er af musikalsk kvalitet] Hjerneforskere kan beskrive, hvorledes dele af hjernen aktiveres af lyd og kan påvise at klanggenkendelse ligger godt og centralt placeret i den midterste del af hjernen. I en fortid, hvor overlevelse var baseret på sikre instinkter, har det at genkende sin moders stemme været blandt de medfødte evner, der kunne være udslagsgivende for, om man klarede sig i livets kamp eller gik under. Derfor den centrale placering og dermed godt beskyttede placering af det klanglige genkendelsescenter i hjernen. Moderne mennesker, der ikke længere på den måde er afhængige af at genkende klang for rent fysisk at klare sig og overleve i verden, er ligefuldt og stadig fælles om at have den klanglige genkendelsesevne som en højt prioriteret del af hjernen. Vi navigerer herudfra og sætter retning, modtager indtryk og danner mening på det bevidste og det ubevidste plan. 32 have passende bevågenhed. Det genkendte klinger umiddelbart rart eller umiddelbart F.eks. hos Grundtvig, der med stærkt billeddannende 33 mindre rart. Moders stemme, den elskedes fløj- ord i andet vers af Vor Herre! til dig må jeg ty breder den ten, børnenes lege-pludren giver gode og positive indtryk fra sig, mens fabriksfløjten kan minde om det sure slid, ligesom torden-rumlen kan skabe frygt og rædsel. Inden for finere nuancer skaber de enkelte stemmer og deres melodi mere eller mindre positive reaktioner hos os og afføder større eller mindre lyst til at nærme sig, høre mere, engagere sig osv. I dette spændingsfelt hvor klange skaber den ene, den anden eller den helt syvende reaktion foregår livet, og her lever kirken også sit liv. Kirken må her hele tiden og igen erindre sig, at gudstjenesten går i klang, uanset hvilken form vi giver den, og at klang kan skabe rum, der bygger op omkring Ordet og forkyndelsen og giver klangbund, men at klang også kan danne anti-rum, der ingen rammer giver og ikke sikrer nogen form for genklang eller resonans hverken fysisk eller mentalt hos den enkelte. Det syngende menneske det hele menneske Det syngende menneske er det hele menneske. Vi vil gerne i fællesskab synge alt det, vi kender. Og heldigvis synger vi stadig og kan gøre salmens ord til vore: Min sjæl, du har af alt på jord, i tanken og din tunges ord de allerbedste vinger, og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang så højt i sky det klinger. (DDS 10, v.2) Mennesket fik Guds ånde blæst i næseborene og gennem åndedraget sættes den ganske krop og det hele menneske i bevægelse med og ved lovsangen. I salmebogen finder vi udtryk for sangens væsen. tanke, at Gud tager bolig i vores lovsange, ud i fuldt flor: Du er i det hellige ord, du gav os i hjerter og munde, du blandt vore lovsange bor som røsten blandt fugle i lunde; så lidt som dit ord så lidt kan dit kor dit syngende folk gå til grunde (DDS 652, v. 3) Bor Gud i vore lovsange, er Guds bolig blandt mennesker afhængig af, at lovsangen klinger. Det understreger, at det er alvor det med at synge. Alle i kirken bærer derfor et stort ansvar for, at sangen klinger, og at vi derigennem fortsat er et syngende folk. Derigennem skabes en bolig for Gud.

18 Folk sang saa smukt derinde Folk sang saa smukt derinde 34 Benny Andersen siger noget på sin vis tilsvarende i en helt anden sammenhæng og på en helt anden måde, men med skarp kant: Fællessang er ikke nogen harmløs foreteelse. Det man hører, er man selv På P3 siger de Det man hører, er man selv. Det er meget sandt, og dertil sandt i mere omfattende betydning end det umiddelbart erfares, når radiospottet rammer os. Måske er det endda så omfattende, at vi i en eller anden forstand bliver, hvad vi hører. Vist er det i hvert fald, at vi ikke kan melde os ud af verdens klang. Vi kan lukke øjnene, men vi kan faktisk ikke lukke ørerne. Ikke helt i hvert fald. Vi er i lydenes vold, og vi er under massiv påvirkning af lyd. Tænk blot på muzakken, der omgiver os, når vi køber ind. Møder man i kirkedøren efter en gudstjeneste ordene Der var mange nye salmer i dag, vil det i langt de fleste tilfælde være udtryk for, at der har været mange nye melodier. Ikke nødvendigvis mange ny tekster. Har det omvendt været sådan, at man ved en gudstjeneste næsten udelukkende har sunget ukendte salmetekster, men på kendte melodier, opleves de ikke som nye. Musikken rammer os. Også ved gudstjenesten. Vi kan komme til at mangle en sætning eller to i en læsning, fordi tankerne gik en anden vej et kort øjeblik, vi kan synge henover det meste af et vers eller mere af en salme, og vi kan i et kortere eller længere forløb af prædikenen være ude på en helt privat tangent. Vi misser her dele af tekster og ord-formulerede meninger, men lyden, musikken og klangen, er vi hele tiden en del af. Der kan vi ikke pausere endsige melde os ud, og den meningsfylde, som musikken giver, får vi del i. Det at musikken altid rammer os giver en del af forklaringen, giver baggrund for den forståelsen af den vigtighed, det må tillægges, at den gode tekst kan opleves som boende i trange kår, hvis den synges på en melodi, der ikke spænder op til sin tekst. Et sådant forhold mellem tekst og melodi kan afstedkomme, at teksten rammer forbi ved at ramme forbi sit eget mål. Melodien har givet teksten afdrift. Omvendt kan den mindre prægnante og meningsbærende tekst have endog meget gode vilkår med en melodi, der spænder op til sin tekst med indlysende styrke og udtryksvilje, og giver teksten mere end den måske har at byde ind med. Når melodien kommer til, får teksten [...] en ny Kraft/ oc gaar dybere ind i hiertet [...], sagde Thomissøn. Tekster gives forskellige kår med forskellige melodier. Derfor må salmevalg altid gå hånd i hånd med et bevidst melodivalg. Det tredje kunstværk Det egentlige fundament for melodivalg ligger indlysende nok i en aldrig svigtende opmærksomhed på sammenhænge mellem tekst og melodi. En beskrivelse af dette forhold kan tage udgangspunkt i en term hentet fra musikhistoriens beskrivelse af den tyske lied i 1800-tallet. Man taler her om det tredje kunstværk. Det tredje kunstværk opstår som syntese mellem et første og et andet kunstværk, der ikke dermed gøres til intet eller går til grunde, men som forener sig til et tredje kunstværk. Det første kunstværk er teksten, vi kan som eksempel nævne Göethes Erlkönig, hvortil komponister former det andet kunstværk, i fortsættelse af eksemplet med Erlkönig er det Schuberts komposition og det tredje kunstværk, lieden, opstår. Det tredje kunstværk er betegnelsen for det nye og herefter sammenvoksede. De to vokser sammen i det tredje til en grad af uadskillighed, og det nærmer sig herefter det umulige at ville skildre og forstå det enes udtryk og væsentlighed på bekostning af det andet. Tekst og melodi et par eksempler Nogle gange er melodivalget overordentligt enkelt: Salmebogen anviser kun en melodi. Man kan her sige, at andre har valgt melodien. Hvor der er flere melodier, skal der imidlertid vælges. Valgene kan også her være enkle, fordi de er bundet af traditioner på stedet. Det er altid både vigtigt og relevant at tage hensyn til traditionen. Til brug for klargørende overvejelser vil vi imidlertid forestille os, at vi står frit og ubundet og kun skal vælge ud fra det, vi kan sige på basis af en melodianalyse. Ser vi på melodierne til Brorsons salme Her vil ties, her vil bies, skal der vælges mellem en af Berggreen og en af Laub. De er vidt forskellige. Forsøger vi en nøjere beskrivelse, ser vi et iøjnefaldende forhold: Berggreen benytter en anden gentagelsesteknik end Laub på de to korte melodilinjer: Berggreen: Her vil ties : a a a g her vil bies : b b b a altså: den samme melodiske vending sat en tone op i anden omgang. Laub: Her vil ties : gis gis e cis her vil bies : gis gis e cis altså den samme melodiske vending gentaget noderet. To forskellige måder, med to forskellige udtryk. Berggreen indlæser en stigning i intensiteten, mens Laub understreger en tanke om de to udsagns parallelitet. Analyserer man videre gennem den resterende del af verset ser man at den påpegede forskellighed så at sige konsolideres. Det næste skridt vil være at udtyde forskelligheden: Hvad sker der når vi synger salmen på den ene melodi hvad sker der når vi synger teksten på den anden melodi? Her og nu må vi indskrænke os til at sige: der sker noget forskelligt. Det er imidlertid i sig selv en ganske overordentlig vigtig konstatering. Grundtvigs salmetekst Hil dig frelser og forsoner, har to melodier, hvoraf den ene er af Laub og den anden af Hoffman. For så vidt angår de to første melodilinjer kan vi iagttage en lignende forskel som i tilfældet med Her vil ties, her vil bies: Hoffman: Hil dig frelser og forsoner : g d h a g fis fis e verden dig med torne kroner : a e c h a g g fis altså: den samme melodiske vending sat en tone op i anden omgang Laub: Hil dig frelser og forsoner : e e h h d h a h verden dig med torne kroner : e e h h d h a h altså den samme melodiske vending gentaget noderet. To forskellige måder med to forskellige udtryk. Det gentagne en tone højere hos Hoffman og det fastholdte noderette forhold mellem melodiline et og to hos Laub. 35

19 Folk sang saa smukt derinde Folk sang saa smukt derinde Søger man i sidste tilfælde en samlet beskrivelse af de to melodier, ser man hos Hoffman en gennemgående stigende linje hen mod sidste melodilinje. Både den melodiske retning, de anvendte gentagelsesmønstre og den samlede melodiske stigning understøtter dette. Laub fastholder en samlethed om teksten, der giver en roligere retning og en ganske rummelig vej gennem den samlede tekst. Teologisk konsekvens og lidt om makkerpar Der er i de nævnte eksempler tale om gode, fine og udtrykkende melodier. Spørgsmålet om hvorvidt man foretrækker den ene melodi frem for den anden rykker dermed over i en anden dimension. Det er ikke en diskussion om godt og dårligt i musikalsk forstand. Man må forholde sig til, hvilken melodi der giver det bedste rum for tek- 36 sten. Her begynder en diskussion, der næppe får ende der en række salmebogsforslag, der for de flestes vedkommende plads til også langfredag. 37 på denne side evigheden. Men vælges skal der, og valgt havde et klart defineret teologisk bagland. bliver der. Til yderligere belysning af sammenhængen mellem melodier og tekster, skal vi forsøgsvis læse salmebogen fra en anden vinkel. Vi skal se på de nyere salmedigtere og se på komponistnavnene, og vi skal vel at mærke begynde med komponisterne ud fra to spørgsmål: Hvem har digtet de tekster som Merete Wendler har sat melodier til? Svaret er enkelt: Hans Anker Jørgensen. Og: Hvem har digtet de tekster som Ole Schmidt har sat melodier til? Svaret er også her enkelt: Jørgen Gustava Brandt. Vi lægger mærke til, at tonesprog og digterisk ærinde har indbyrdes sammenhæng. Effekten er uafviselig: Menigheden synger Jørgen Gustava Brandt i ét melodisk sprog-univers og Hans Anker Jørgensen (oftest) i et andet. Hvad det betyder, er svært at sige, men at det betyder noget, er for mig at se hævet over diskussion. Teologi og musik Diskussionen pro et contra Laub-melodier og romantiske melodier til Grundtvig-tekster skal ikke opridses her, ligesom der her ikke skal lægges lod i vægtskålen for hverken Hans Anker Jørgensen eller Jørgen Gustava Brandts tekster med tilhørende melodier. Men der skal på baggrund af iagttagelserne opridses to streger til et billede af, hvordan de teologiske overtoner kommer i spil. Også for det daglige samarbejde om salmevalg og her i ganske særlig grad melodivalg. Første streg: Går vi til tiden før 1953-salmebogen, så kom Blandt disse tælles Dansk Salmebog. Forslag til en ny autoriseret Salmebog for Kongeriget Danmark. Samlet og redigeret af Det grundtvigske Salmebogsudvalg fra I forslaget finder man såvel Brorsons Her vil ties, her vil bies som Grundtvigs Hil dig Frelser og Forsoner og i begge tilfælde med angivelse af Laubs melodi. Vel at mærke ikke Laubs melodi som en valgmulighed blandt flere, som i Den Danske Salmebog i dag (og for øvrigt som i DDS 1953), men som eneste melodihenvisning. Der er her tale om et bevidst fravalg af Berggreens og Hoffmans melodier til de to salmer, og dermed et bevidst fravalg af de melodier, der efter al sandsynlighed var de mest kendte og mest forventede i samtiden. Valget synes klart at klinge sammen med det grundtvigske baglands ønsker og intentioner. Dette underbygges af den iagttagelse, at den grundtvigsk-tidehvervske del af danske kirkeliv i udtalt grad sluttede op om den laubske bevægelse i hvert fald fra stiftelsen af Samfundet Dansk Kirkesang og mange år fremefter. Som en anden streg til et rids af sammenhængen mellem teologi og salmemelodier, vil jeg bære et synspunkt videre fra en diskussion på et kursus på Teologisk Pædagogisk Center i sept med titlen Salmebogens komponister. Her faldt talen (også) på Hoffmans og Laubs melodier til Hil dig Frelser og forsoner og deres forskelligheder. Under diskussionen formuleredes det standpunkt, at Hoffmans melodi med sin stigende tendens mod sidste verselinie, og dermed i høj grad med udpegning af sidste linje i sidste vers: Sig, vi går til Paradis, i nogen grad kan siges, at lade teksten synge hen over i stedet for igennem langfredag. Dette i modsætning til Laubs melodi, der skaber et rum med Det skal så her være min påstand, at der består lignende teologiske overtoner i det forhold, der er berørt oven for, nemlig at tekster af Jørgen Gustava Brandt og Hans Anker Jørgensen i melodisk henseende befinder sig forskellige steder i det musikalske stil-univers. Vi har imidlertid endnu til gode at synge os endnu klogere på disse salmer og deres melodier. To gange Andersen Der er alt i alt god grund til atter og igen at erindre sig Benny Andersens tætte og præcise formulering: Fællessang er ikke nogen harmløs foreteelse. og så får H.C. Andersen i øvrigt det sidste ord: [ ] Lidt efter kom store Claus ud af Kirken, han tog sin Sæk igjen på Nakken, syntes rigtignok, at den var bleven saa let, for den gamle Kvægdriver var ikke mere end halv saa tung, som lille Claus! hvor han er blevet let at bære! ja det er nok fordi jeg har hørt en Psalme! [...] Ole Brinth er rektor for Sjællands Kirkemusikskole

20 Lyden af kirke Af Sven Erik Werner Musikkens skønhed strømmede ind i mit øre og med lang religionskrig ( ), som lagde store dele af den sandheden i mit hjerte skriver Sct. Augustin i sit Europa øde. De magtpolitiske og økonomiske interesser bag denne tragedie foreligger fuldt belyst i andre berømte erindringsværk Bekendelser. Som bekendt var Luther oprindeligt augustinermunk, og han følte sig på én gang forpligtet på og an- På kirkemusikkens mikroplan bevægede stil og sammenhænge og skal derfor ikke repeteres her. fægtet af ordensstifterens forskrifter også af hans syn praksis sig gradvis mod en harmonisering, et velkendt på musikken. Luther elskede musik og var personlig mønster inden for snart sagt alle områder af den europæiske kulturhistorie: en gruppe intellektuelle udrå- ven med Josquin des Prèz ( ), en af den katolske vokalpolyfonis betydeligste mestre. ber sig selv gerne under fanfarer til en ny tids avant- den romersk-katolske tradition, og hans enkle, men raffinerede udsættelser af de nye salmemelodier indbød fanfaren, og det var ingen overdrivelse. Med Claudio deklameret i en form for talesang. Nuove Musiche lød til flerstemmig udførelse, således at menigheden sang Monteverdi ( ) som frontfigur skabtes teaterforestillingen af storslået skønhed med de enklest tæn- melodien og koret de øvrige 3 stemmer. Herfra udvikledes en rig tradition for koralbearbejdelser, spændende kelige midler; udtryksfulde, tekstnære melodier i sangstemmerne, båret af få, stemningsbefordrende harmo- fra orgelværker til motetter, kantater og passioner. På den katolske front igangsattes en bevægelse i nier. Kortere sagt: operaen var kommet til verden, og modsat retning, fra det elitært ekskluderende til det folkeligt inkluderende. Tridentinerkoncilet ( ), herotoriteter. For Monteverdi skrev også medrivende kirke- dens voksende popularitet udfordrede de kirkelige austratisk berygtet som ophav til den militante modreformation, beskæftigede sig indgående med romerkirkens sende for dens indfødsret i kirken. Det tvang tidens musik i den nye stil, og han argumenterede overbevi- påtrængende imageproblemer, og i den diskurs spillede musikken en væsentlig rolle. Koncilet enedes om samme, i tænkeboksen. For Monteverdis kunstneriske smagsdommere, teologer og musikteoretikere, ofte de et kompromis, der har vist sig langtidsholdbart. På den og etiske autoritet lod sig ikke anfægte. ene side lykkedes det Giovanni Pierluigi da Palestrina Resultatet blev kort fortalt en kodificering af både ( ), den katolske kirkemusiks ubestridt største prima pratica, den klassiske, polyfone Palestrina-stil mester, at overbevise koncilet om, at just hans speciale, og seconda pratica, den nye, homofone Monteverdi- 38 Det var derfor smerteligt for Luther at skulle bryde garde og forkaster med alle til rådighed stående midler, den subtile, latinsprogede korpolyfoni, fortsat skulle stil. Denne skelnen blev efterhånden accepteret overalt 39 med den dominerende kirkemusikalske tradition, både herunder også talent, den foregående tidsalders bærende være kirkens officielle, universelle og normative tone- i Europa på tværs af landegrænser og kirkelige tilhørs- den enstemmige gregorianske sang og den højtudviklede idealer og udtryksformer. Efter kortere eller lænsprog. På den anden side åbnede koncilet mulighed for forhold. Monteverdi var således katolik og kapelmester flerstemmighed. Teologi og musik var komplementære gere tid indser de nu aldrende avantgardister, at ikke andre gudstjenesteformer på nationalsprogene, først og ved Markuskirken i Venedig, mens hans betydeligste størrelser. Men det var trods alt mere end tusind alle tidligere erfaringer var lige kassable, og så udvikles fremmest de såkaldte oratorier, der forenede tekstlæs- elev, Heinrich Schütz ( ) af samtiden blev fejgere år siden, Augustin havde formuleret sit syn på kirke, i al stilfærdighed en syntese af gammelt og nyt, mens ning og bøn med folkeligt inspirerede hymner. ret som den protestantiske kirkemusiks nestor. tro og klosterliv, og begreberne sandhed og skønhed en ny avantgarde går i stilling for at opponere mod I begge kirkelige miljøer grundlagdes således traditioner, Schütz forsøgte i sine sene værker at forene de to havde for længst mistet deres autoritative entydighed. netop denne syntese. hvis slidstyrke har manifesteret sig til denne stilarter, men den ultimative, svimlende syntese præste- I det lys måtte den romerske, dvs. latinsprogede kirkemusik Spiralen hæver sig over sin egen rundhed. Eller dag. Trods modstand, især fra Calvin og Zwingli, fik rede Joh. Seb. Bach ( ). Han blev dog allerede fremstå som den del af den katolske kirkes for- om man vil: Hegel længe før Hegel, der jo ikke opfandt musikken en fremtrædende plads i gudstjenesterne, og i sin levetid betragtet som konservativ, for ikke at sige mynderiske fremmedgørelsesapparat. formlen tese-antitese syntese, men opdagede den hermed bevaredes ikke alene en værdifuld kulturarv for reaktionær. En ny seconda pratice, den agile rokoko, Fra katolsk side blev det hævdet, at Luther med sin og gjorde den til en effektiv løftestang for sin historiefilosofibejdspladser eftertiden, men også mere prosaisk tusindvis af ar- satte sig igennem, indtil Mozart engang i 1780 erne til- reformerte gudstjenesteordning med dens enkle salmesang til kulturarvens røgt og pleje. fældigvis fik den da glemte Bachs Das wohltemperi- på modersmålet ikke alene solgte en del af moderkirkens Den slags doktriner er smukkest uden forstyrrende Reaktionen på disse begivenheder lod ikke vente erte Clavier i hænde. For den sangvinske Mozart blev sjæl men også af sin egen. En sandhed med detaljer. Men selv med det forbehold må det konstate- længe på sig. Allerede i slutningen af 1500-tallet opstod det en Damaskusrystelse, som fandt skelsættende ned- væsentlige modifikationer. res, at næppe havde den første reformations-tsumani en ny, selvfejrende og slagkraftig avantgarde, sponsoreret slag bl.a. i hans Requiem. Her forenes rokokoens sorg- Ganske vist gik det fra begyndelsen usædvanligt lagt sig, før den flerstemmige korsang vandt indpas i af Medici-hoffet i Firenze. Ambitionen var at genløse melodiøsitet med højbarokkens monumentale brutalt og blodigt til. Konfrontationen mellem den hvert fald i de større protestantiske kirker. Luthers muføde det klassiske græske drama, som de involverede strenghed. En milepæl der satte standarden for det 19. gamle og den nye kirke førte som bekendt til en 30 år sikalske rådgiver, Joh. Walther ( ), var skolet i digtere og musikere var overbeviste om havde været århundredes symfoniske kirkemusik.

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som PRÆDIKEN PÅSKEDAG 8.APRIL 2012 AASTRUP KL. 9 (DÅB) VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.118,19-29; 1.Pet. 1,3-9; Matth. 28,1-8 Salmer: 218,233,241,227,234 Kom, hjerte med hvad dødt du har, Hvad du med sorg

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af Elevhæfte I al sin glans Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse Kolofon Materialet er skrevet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent Svende Grøn t: 23432337

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

I al sin glans nu stråler solen. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859

I al sin glans nu stråler solen. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859 I al sin glans nu stråler solen Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859 I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nådestolen, nu kom vor pinseliljetid, nu har vi sommer skær og

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere