Aalborg Stiftsbog 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Stiftsbog 2004"

Transkript

1 Aalborg Stiftsbog 2004

2 Aalborg Stiftsbog

3 2

4 Aalborg Stiftsbog 2004 Udgivet af Aalborg Stifts Landemode 3

5 Aalborg Stiftsbog årgang Udgivet af Aalborg Stifts Landemode Redaktionsudvalg: Biskop Søren Lodberg Hvas. Domprovst Arne Mumgaard Provst Johan Thastum Redigeret af: Provst Lars-Erich Stephansen Grafisk tilrettelæggelse og tegninger: Henrik Bygholm Teknisk produktion: Vestergaards Bogtrykkeri, Hjørring Miljøcertifikat ISO ISSN Ved henvendelse til redaktionen vil alle copyright-spørgsmål blive behandlet efter gældende regler. Omslag: Forside: Budolfi kirke set fra vest Aalborg Historiske Museum. Bagside: Rasmus Henrik Kruse: Gammeltorv i Aalborg med Budolfi kirke Det kongelige Bibliotek. 4

6 Indhold Forord Hvor går folkekirken hen? Af biskop Søren Lodberg Hvas »Thi holder vi for livet fest«af biskop emer. Henrik Christiansen Sankt Thøger og Vestervig Af lektor emer. Tore Nyberg Under globale omstændigheder om arbejdet i udvalget for Unge og Kirke i Aalborg Stift Af efterskolelærer Birgitte Refshauge Kjær Grib muligheden! om et forsøg med alternativ konfirmandundervisning Af sognepræst Finn Carpentier Pedersen Frihed og glæde i Kristus! landemodeprædiken Af provst Ole Skovgaard Sørensen Nyt fra Stiftsudvalgene Af Aalborg Stifts kalender Glimt fra 450 års jubilæum Ordinationer og nyansættelser i Aalborg Stift Nyansættelser i Aalborg Stift Udnævnelse af nye provster i Aalborg Stift Vikariater i Aalborg Stift Præster, der har fået embede i andet stift 2003/ Præster, der har fået bevilget afsked Døde Meddelelser fra stiftet Statistiske oplysninger vedrørende ind- og udmeldelse af folkekirken i

7 Statistiske oplysninger om dåb og navngivning i Aalborg Stifts Landemodeakt Regnskab for Aalborg Stiftsfond for året 2003/ Ansatte ved Aalborg Stiftsøvrighed og Aalborg bispeembede Adresser og oversigter vedrørende Aalborg Stift Kort over Aalborg Stifts provstier Aalborg Stifts Udvalg for det mellemkirkelige arbejde Stiftsmiddeludvalg Øster Hornum kirke.

8 Forord Det er ikke som i gamle dage. Det har det aldrig været. Tider og skikke forandrer sig uafladeligt, og kirken forandrer sig i takt hermed og forsøger selv at påvirke og forandre. Sådan er det også i Aalborg Stift. 450-årsjubilæet for bispesædets flytning fra Børglum til Aalborg, har givet anledning både til tilbageblik og til fremblik. Således afspejler årets stiftsbog et stift, der forholder sig såvel til historie og tradition som til de udfordringer, enhver tid stiller. Biskop Søren Lodberg Hvas spørger indledningsvis: hvor går folkekirken hen? Med vanlig energi og fortrøstning tager han fat på de spørgsmål, som brænder på: folkekirkens organisation og struktur, forholdet mellem stat og kirke, kirkens rummelighed som hele tiden udfordres af forskelle i syn på Bibelen som historisk skrift. Biskop emer. Henrik Christiansen skriver veloplagt ud fra Budolfi Kirkes historie om sammenhængen mellem kirkerum og liturgi. Vel fortæller gudstjenestens historie om forandring, men også at urkirkens bekendelse af og til den treenige Gud fastholdes, så det bedste fra den kristne menigheds tradition bæres med ind i nutiden. Lektor emer. Tore Nyberg skildrer Sankt Thøger, som aldrig officielt blev helgenkåret; men det skulle thyboere og vendelboer heldigvis nok selv bestemme. Med en kirke viet til Sankt Thøger i såvel Vestervig som Vrensted og nogle til Sankt Budolf er der gode vidnesbyrd om stærk angelsaksisk påvirkning af den kristne kirke i landets nordligste stift. De øvrige artikler vidner om nutidens udfordringer til kirken. Efterskolelærer Birgitte Kjær med forsøget på at møde tidens rastløse unge og give tro og religiøsitet udtryk i freestyle-gudstjenester. Sognepræst Finn Carpentier Pedersen greb sammen med nabopræster den bitre nedlæggelse af en skole og forvandlede det til en positiv mulighed for ny inspiration i konfirmandundervisningen. Endelig er udvalgsrapporterne og stiftskalenderen stadige vidnesbyrd om, at der er mennesker spredt i alle sogne over det udstrakte stift, som brænder, stærkt synligt eller mere i det stille, for kirken og det evangelium, som den er sat for at forkynde. Redaktøren 7

9 8

10 Hvor går folkekirken hen? Af biskop Søren Lodberg Hvas Tale ved kirkefesten i Vestervig den 19. september 2004 Vi fejrer i år 450-året for overflytningen af Stiftets bispesæde fra Børglum Kloster i Vendsyssel til Aalborg by. Det er naturligt, at vi begynder med kirkefesten i Vestervig i dag søndag den 19. september. Men vort stift er ældre. Det blev oprettet i året 1060, hvor kongen Svend Estridssøn inddelte Jylland i fire bispedømmer: Ribe, Viborg, Århus og Vendelbo Stift. Vendelbo Stift omfattede fra første begyndelse hele landsdelen fra vest til øst nord for Limfjorden samt øen Mors. Overleveringen vil vide, at det første bispesæde blev placeret i Vestervig, men det er de lærde uenige om. Derimod kan vi med sikkerhed vide, at Vestervig i middelalderen var et kirkeligt kraftcenter, som vi netop har oplevet det gennem sognepræst Jørgen Kjærgaards livfulde fortælling om kristendommens komme til Thy. På fredag den 24. september fortsætter festen med landemodegudstjeneste i den monumentale Børglum Klosterkirke. Herigennem markerer vi den historiske sammenhæng med de århundreder, der gik forud for overflytningen. Med reformationen i 1536 blev den danske kirke endegyldigt skilt fra den romersk-katolske kirke. Adskillelsen var en voldsom begivenhed, og de verbale udfald fra begge sider var grove, selv for nutidsører. Der skete et brud, men alligevel kan der tales om en levende sammenhæng: Vi har dåben til fælles, vi har de tre oldkirkelige trosbekendelser til fælles, vi er fælles om gudstjenesten og evangeliets forkyndelse fra apostlenes dage til denne dag. Der er således både brud og sammenhæng. Jeg vil godt stilfærdigt sige, at jeg trods afgørende forskelle i evangelieforståelse og kirkesyn føler mig mere i samklang med den katolske kirke end f.eks. med Baptistsamfundet og Pinsekirken. Nørre Uttrup kirke. Foto: Henrik Bygholm. 9

11 Fra 1536 til 1554 var bispesædet henlagt først til Nykøbing Mors, derefter til Thisted og Hjørring. Ved kongebrev af 29. september 1554 fik bispesædet sin nuværende placering i Aalborg, den skønne by, som den vestlige del af Stiftet er forbundet med gennem Limfjordens blå humør og friske blæst, såvel i bogstavelig som i billedlig forstand, håber jeg. Det fejrer vi med festgudstjeneste i Budolfi Kirke, nu Aalborg Domkirke, søndag den 26. september. Alle er naturligvis velkomne, og vi venter mange. Kirkeminister Tove Fergo, ministeriets ledende embedsmænd, repræsentanter for det officielle Aalborg, præster, provster og bisper og menighedens fulde kor alle vil vi forenes i gudstjenestens fest og fryd og tak. Onsdag den 29. september på 450-års dagen slutter vi med en stort anlagt koncert i Domkirken bl. a. under medvirken af kirkens organist, Erling A. Thomsen, hvis navn har en herlig klang her i Thy og nu i Aalborg. Ikke mere fest og hvad så? Nu kan vi ikke holde til mere fest! Man kan så spørge, hvad det alt sammen skal til for? For det første er det altid godt at holde fest. Min gamle far lærte mig, at man skal benytte enhver anledning. I festen oplever vi glæden og taknemmeligheden over alt det, der fylder os i hverdagene, ja, fylder dagene med mening. Jeg synes, vi i Folkekirken har umådelig meget at glædes over, takke for og arbejde for. Dernæst er en jubilæumsfest en naturlig anledning til at se fremad og spørge: Hvor er vi på vej hen? Det kan ikke skjules, at det med jævne mellemrum stormer omkring folkekirken, og undertiden slår blæsten ind gennem ruderne. Kan stormene slå kirkeskibet ud af kurs? For ikke at tale om, at skibet kan gå ned? På mit kontor har jeg et maleri af Kaj. K. Nørkjær: Kirken i storm. Det er et markant billede. Kirkeskibet løftes som af en vældig bølge, som I har set det, når redningsskibet VESTKYSTEN går ind gennem Thyborøn Kanal en stormvejrsdag i november. Jeg husker, at jeg stod sammen med kunstneren og betragtede billedet. Der var tavshed. Indtil Kaj Nørkjær sagde, ligesom frem for sig selv: Den går ikke ned.- Denne fortrøstning henter vi i den fortættede billedfortælling om Jesus, der stiller stormen på søen. (Markus 4,35-41). Hvorfor er I bange? Hvorfor er I bekymrede? Der er hverken kræfter eller inspiration i angst og bekymring. De tærer kun. Modet henter I i troen, siger Jesus. 10

12 Aktuelle problemstillinger Der er diskussion om Folkekirkens organisation og struktur. Sådanne spørgsmål er blevet grundigt drøftet i årene , hvor vi arbejdede med forholdet mellem struktur og liv i undersøgelsen af kirkegang og sogneliv i Aalborg Stift. Der blev sat en proces i gang, som jeg håber vil føre til et stadigt tættere samarbejde mellem sogne og menighedsråd i det enkelte provsti og mellem provstiets præster. Forrige tiders sogneisolation og stivhed må brydes og opblødes, så vi i langt højere grad ser os selv som delagtige i et større fællesskab i provsti og stift, samtidig med at vi holder fast i den nære tilknytning til sognets kirke og præst. Det udelukker ikke, at vi må indstille os på, at sognegrænser kan krydses, både af præster og af menigheder. Der er altid en kirke i nærheden, hvor der er gudstjeneste, hvis der nu ikke er gudstjeneste i kirken derhjemme. (I sidste week-end havde vi besøg af et ægtepar fra Virginia i USA. De tilhører den græsk-ortodokse kirke. Vi skulle naturligvis i kirke, og vi oplevede en skøn gudstjeneste i Budolfi Kirke. Selv om de ikke forstod et ord, forstod de alligevel det hele, og de var dybt grebne. De er i kirke hver søndag. Hvis ikke, ville det svare til, at de ikke fik noget at spise hele ugen igennem. De har mellem halvanden til to timers kørsel til og fra deres kirke.) Det er måske en utidig bemærkning i et land, hvor kirkerne ligger så tæt, at enten må danskerne være overordentlig kirkelige eller ukristeligt dovne, som Bjørnstjerne Bjørson bemærkede, da han engang var på Mors. Kort sagt: Der er ingen gode undskyldninger for ikke at deltage i gudstjenesten, hvis man gerne vil! Med overhængende fare for at trætte mine tilhørere vil jeg sige, hvad jeg ikke bliver træt af at sige: Gudstjenesten er kirkens hjerteslag. Og hjerteslaget er som bekendt betingelsen for at være i live. Men det er helt sikkert, at hvis der skulle afholdes en olympiade i kirkegang, så skal danskerne til at træne rigtig meget, først for overhovedet at komme med i opløbet, dernæst endnu mere for at vinde bronze, for slet ikke at tale om guldet. Men alligevel er det ikke spor uoverkommeligt: Som guld er den årle morgenstund, når dagen opstår af døde Sådan opleves søndag morgen på vej til kirke. Den velsignede dag. 11

13 Forholdet mellem stat og kirke Forholdet mellem stat og kirke hører til blandt de heftigt diskuterede emner. I Grundlovens 4 er det fastsat, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Det er en god bestemmelse, som vi ikke skal give slip på. Det er godt for staten, det er godt for folket og for kirken, at der er denne gensidighed. For der er netop ikke tale om, at kirken er en ren statsinstituation. Kirken er et evangelisk-luthersk trossamfund, bundet til bibel og bekendelse. Det er som sådan kirken støttes af staten. Det betyder, at der er en følsom balance mellem stat og kirke, som skal respekteres af begge parter. Det er denne balance, som kommer til udtryk i talen om kirkens ydre og kirkens indre forhold. Kirkens ydre forhold er kirkens rammeordninger, som de fastsættes gennem lovgivning i Folketinget. De indre anliggender er alle spørgsmål, som vedrører kirkens forkyndelse og liturgi, liv og lære. Det ydre og det indre kan naturligvis ikke gå hver sine veje, men er henvist til at virke og udfolde sig i et ligeværdigt og frugtbart samspil mellem politikere og kirkefolk. Dette ligeværdige samspil har det knebet med gennem de senere år, hvor en statslig centralisering i kirkeministeriet, eller rettere i kirkeministerens egenrådige magtvælde. Et enkelt eksempel: Da den nuværende minister tiltrådte, var en af hendes første udmeldinger, at hun ikke fandt, at der var brug for en ny salmebog. Og der stod vi så efter års arbejde i et ministerielt nedsat udvalg med et færdigt forslag, som ligeså vel kunne være endt i papirmøllen. Det skete ikke, men det kunne være gået så galt. Nu er salmebogen taget i brug og til hjerte i næsten alle landets sogne. Det er sådanne omstændigheder, der bevirker, at der i det kirkelige landskab rejser sig stærkere og stærkere røster, som kræver et medspil og en større indflydelse fra kirkeligt hold i fælles kirkelige anliggender. Derfor melder forslagene sig om oprettelse af et kirkeligt landsråd og om kompetente stiftsråd. Der melder sig tillige et naturligt krav om, at forvaltningen af kirkens økonomiske midler i Fællesfonden sker gennem en kirkeligt valgt bestyrelse. Men forslagene modtages ikke med klapsalver i Frederiksholms Kanal. Det er nødvendigt at fortsætte med at presse på. En dag bryder de skrøbelige forsvarsværker sammen. I Grundlovens 66 den såkaldte løfteparagraf hedder det, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Denne bestemmelse er hid- 12

14 Oliemaleri af Kaj K. Nørkjær:»Kirken i storm«. Foto: Clausen Foto. til blevet forstået på den måde, at folkekirkens forfatning blev ordnet ved love, alt efter som der var behov herfor. En egentlig forfatning for folkekirkens styrelse og organisation er aldrig blevet udarbejdet. Først og fremmest fordi der i Danmark har været en nærmest patologisk frygt for det spøgelse, der går under navnet en synode, som ville tiltage sig mandat til at tale på hele folkekirkens vegne. I et folk, der i den grad frygter centralisme og regimente, er det naturligvis en virksom trussel. Denne affektholdning er ved at forsvinde. Det skyldes, at vi har fået en uigennemskuelig centralisme og en kaotisk uklarhed i kompetenceforholdene i kirken, fordi tidligere tiders sikre og opmærksomme sans for den følsomme balance mellem stat og kirke er afløst af en hyperaktiv og uforudsigelig foretagsomhed hos ministeren, som kan sætte alle beslutningsorganer i folkekirken skakmat. Som eksempler kan nævnes den uvarslede inddragelse af præsternes mulighed for at få studieorlov og det unødvendige ansættelsesstop for præster. Derfor glæder jeg mig over, at der fra politisk hold rej- 13

15 ses forslag om, at der nu skal ske en virkeliggørelse af Grundlovens 66, således at Folkekirken virkelig får sin egen forfatning, som fastsætter styrelses-og kompetenceforholdene og modvirker vilkårlighedens tyranni. Dette vil ikke indebære et brud mellem stat og kirke, men det vil betyde en større kirkelig selvstændighed i kirkens forhold til staten. Det er der behov for, hvis folkekirken skal bestå. Skal en sådan omfattende ny kirkelovgivning gennemføres, kræver det et grundigt forarbejde under nutidens vilkår. Så jeg gentager det forslag, jeg fremsatte ved det store stiftsmenighedsrådsmøde i maj 2000: Der er et påtrængende behov for, at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, som kan analysere forholdet mellem stat og kirke og fremsætte mulige forslag til en kirkeforfatning. Det ske snart! Struktur og indhold Struktur og organisation er vigtige forhold men det vigtigste er det liv og indhold for hvis skyld, de er til. Men der er en vekselvirkning mellem struktur og indhold, idet dårlige rammer kan hæmme livet, og gode ordninger kan fremme livet. Jeg peger gerne igen på gudstjenestens livgivende og glædesskabende betydning for kirkens liv og vækst. Fra gudstjenesten udgår der også inspiration til at tage nye og vigtige udfordringer op, som nutiden møder kirken med. Jeg vil nævne et par eksempler: Tidligere tiders enhedskultur, folkeligt og kirkeligt, hvor tilhørsforholdet til Folkekirken var en selvfølgelighed, og alle samfundets institutioner var præget af en kristen grundholdning, er fortid, og den kan hverken hentes eller drømmes tilbage. Det var f.eks. en selvfølge, at der blev sunget morgensang og bedt Fadervor ved hver dags begyndelse i skolen. Fremmede religioner var noget, man kun hørte om gennem missionærers beretninger fra det fjerne Afrika, Indien eller Kina. Det var spændende, men ligeså uvirkeligt som det var langt væk. Hvad det jo heldigvis også var. Sådan er det ikke mere. Samfundet præges i højere og højere grad af mange forskellige religiøse holdninger og livstydninger. Det største trossamfund uden for Folkekirken er ikke længere de katolikker, men vel ca muslimer. Men vi er først lige begyndt at opdage det og besinde os herpå. Det betyder, at Folke- Nørholm kirke. Foto: Henrik Bygholm. 14

16 15

17 kirken i nutidens samfund ikke kan nøjes med at være en statisk kirke, som slår sig til ro i sin egen indadvendte selvfølgelighed eller slider sig op i interne teologiske slagsmål, som set i et større perspektiv er golde. Jeg tænker ikke blot på den ulyksalige grosbøllsag. Den handler ikke først og fremmest om en enkelt præsts mere eller mindre interessante synspunkter. Sagen er kommet til at handle om, hvad troen på Gud egentlig betyder, om den betyder noget, eller troen blot er vores egne fantasier. Her står der virkelig noget på spil. Det gør der derimod ikke i samme grad i de tilbagevendende spændinger mellem en grundtvigsk inspireret folkekirkelighed og den såkaldte teologiske højrefløj, som betegner sig som bibel- og bekendelsestro, underforstået i modsætning til andre kredse i kirken? Det drejer sig f.eks. om synet på kvindelige præster, om vielse af fraskilte og nu sidst igen om synet på registrerede parforhold og en gudstjenestelig velsignelse af mennesker, som lever i et sådant forhold. Jeg skal ikke her gå nærmere ind på disse spørgsmål, men sammenfattende sige, at alle uenighederne grunder i forskellige bibelsyn. Forskellen imellem et bogstavtro bibelsyn og et historisk bibelsyn. Det er mig magtpåliggende at sige, at jeg ikke på nogen måde vil nægte højrefløjen hjemstedsret i folkekirken aldeles på linje med alle andre, som glæder sig over at høre hjemme i vor fælles kirke. Men jeg har gjort op med og vil vedblivende gøre op med den utålsomhed, som præger højrefløjen. Denne utålsomhed bevirker, at præster, der ikke deler deres synspunkter, ofte frakendes såvel bibel- som bekendelsestroskab. Folkekirken er et stort hus ligesom faderhuset med de mange boliger, hvor mange familier skal kunne leve sammen i fællesskab. Det kræver, at ingen gør sine egne formulerede urokkelige synspunkter og meninger om de så er frembåret med nok så mange skriftord til absolut norm for alle andres livsførelse og tro. Bogstaven slår ihjel. Hvor Herrens Ånd råder, er der frihed. Fællesskab og frihed betinger gensidigt hinanden. Hvis denne gensidighed fornægtes, er Folkekirken på vej mod sin undergang. Derefter kan der så opstå nye store og små kirkeskibe, som kan sejle hver sin egen sø. Det ønsker jeg ikke skal ske. 16

18 Nutidens vilkår Som et trossamfund under nutidens vilkår må folkekirken være en udadrettet, åben og dynamisk kirke, som sætter alle kræfter ind på at komme i dialog med det omgivende samfund. Det gælder i forhold til de fremmede iblandt os. Det gælder i forhold til den tørst og længsel, der er blandt mennesker efter livsopfyldelse, mening, lys, håb og glæde over tilværelsen: De dybeste lag i mit hjerte er længsel, umådelig stor. Jeg rækker mod vigende himle og følger umulige spor. Et sted må det findes, det lærred, som spænder sit billede op, et sted må dét være i verden, som fylder mit sind og min krop. DDS 28,1. En anden af tidens store udfordringer er formidlingen af kristendom til børn og unge. Der er sket meget på dette felt gennem de senere år, men det er en udvikling, vi skal arbejde på at fremme, sådan at vi kan genvinde det traditionstab, som mange unge og voksne har lidt. Ikke mindst ungdomsgenerationen bør være vores dårlige, men igangsættende samvittighed. Det kirkelige ungdomsarbejde med henblik på årgangen årige er set i den store sammenhæng så godt som ikke eksisterende. Det er nødvendigt, at der her tilføres kirken langt større resourcer, især i bysogne, så der skabes væresteder og sunde miljøer, hvor unge kan mødes og inspireres til engagement i kirke- og samfundsliv. Det er også min opfattelse, at en udadrettet kirke kan medvirke til at skabe opmærksomhed om sociale og menneskelige brist i vort samfund og skabe stærkere fællesskabsfølelse og ansvarlighed i et samfund, som i højere og højere grad er blevet et hver-for-sig-samfund. Det gælder i forhold til flygtninge og indvandrere og i forhold til svage grupper i samfundet. Kirken skal være samfundets dårlige samvittighed, hvis de svage ikke får den omsorg og hjælp, de har brug for. Det er kirkens diakonale ansvar, der her melder sig. Der er tre hovedfelter i kirkens liv: Det er forkyndelse, det er undervisning, det er medmenneskelig omsorg. Når vi er opmærksomme herpå er vi på ret vej. Spørger vi igen: 17

19 Hvor er Folkekirken på vej hen? Så vil jeg svare, at kirken skal være på vej sammen med mennesker og ud til mennesker med evangeliets frisættende magt. Vi har gennem evangeliets dyrebare skat fået så uendeligt meget givet: En uudtømmelig rigdom af skønhed, kærlighed, fred og glæde, håb og trøst, handlekraft og livsmod. Denne evangeliets velsignelse kan ikke frygtsomt omklamres. Den kan kun taknemmeligt modtages, gavmildt deles og uddeles. I den forstand passer det godt nok, hvad vi synger: Ånden er bedre end kød og blod, Herren er liflig og ejegod, kristne har kronede dage! DDS 403,4 Niels Helledie:»Ecce Homo«. Del af kristusfigur i Nykøbing Mors kirke. Foto: Henrik Bygholm. 18

20 »Thi holder vi for livet fest«af biskop emer. Henrik Christiansen Ved kongebrev af Mikkelsdag 1554 bestemte Christian III efter indstilling fra biskoppen over Vendelbo Stift, Laurits Riber, at stiftet, som formentlig fra omkring 1150 havde haft bispesæde i Børglum, nu tillige skulle omfatte Aalborg, der hidtil havde hørt til Viborg Stift, og at bispesædet skulle overflyttes til Aalborg. Hermed blev Aalborg stiftsby, og Budolfi sognekirke blev domkirke. I Norden og Tyskland kaldes almindeligvis hovedkirken i den by, hvor biskoppen bor, domkirke. Dom- er afledet af det latinske domus episcopi, der betyder biskoppens hus. I domkirken bliver stiftets nye præster præsteviet, og her samles stiftets provster til det årlige landemode. Budolfi kirkes historie rækker så langt tilbage i Danmarks historie, at den er næsten jævngammel med Jellingestenen (omkring 980). Det opdagede man ved domkirkens store udvidelse i 1940erne. Under den nuværende kirkes gulv fandt man spor af en lille trækirke, som omkring 1000 var blevet bygget på det højeste sted på den handelsplads, der var opstået formentlig allerede i sen vikingetid. I 1000-tallet fik den navnet Aalborg byen ved vandrenderne, som det vistnok betyder. Både strategisk og handelsmæssigt havde byen en gunstig beliggenhed. Her er Limfjorden smallest, og nord-sydgående og vestøstgående handelsveje mødes både til lands og til vands. Forbindelsen vestpå var i de tider livlig. Vikinger og købmænd sejlede ad Limfjorden, som i den periode var åben mod vest, krydsede Vesterhavet, hjembragte varer og nyheder og undertiden også angelsaksiske munke. Fra Øst-England kom munkene til Limfjordens kyster og bragte budskabet om Hvide Krist, som de nordiske folk tidligt kaldte Jesus, som de opfattede som en stærk høvding. Ved Evangeliets forkyndelse og ved Dåben grundlagde munkene kristne menigheder langs Limfjorden, og der blev bygget nye Gudshuse. To af dem, i Tømmerby i Hanherred og i Aalborg, blev opkaldt 19

21 efter Benediktiner-abbeden Bothulf (på latin: Budolfus), som havde virket for at bringe Evangeliet til andre folk. Ifølge Angelsakser- Krøniken skal han i Lincolnshire i 654 have grundlagt et kloster, som blev udgangspunkt for byen Boston (Bothulfs By). Hans martyrdød omkring 680 blev senere fejret på Bothulfs dag 17. juni. I England var over 70 kirker opkaldt efter ham, og alene i Danmark (i dets daværende omfang) fik - foruden Tømmerby og Budolfi i Aalborg - yderligere mindst 6 kirker navn efter ham: Viborg, Tirstrup (kendes dog først i 1600-tallet), Roskilde, Bodilsker på Bornholm, Lund og Luntertun i Skåne. Munkene prædikede Kristus, den opstandne og sejrende Konge, og opfordrede folket til at give sig i tjeneste hos Livsfyrsten. I de nye Guds-huse indbød de til Dåben og til at prise kæmpen allerbedst, som har den stærke bundet (D.S. 220,5). For de nordiske folk var budskabet om den Stærke, der har sejret over mørkets og dødens magt, det bærende i Evangeliet. Grundtvig, der var en af de betydeligste kendere af den angelsaksiske digtning, betragtede denne som den ældste salmedigtning på nordisk tungemål og oversatte adskillige deraf. Den Danske Salmebog 2002 rummer Grundtvigs oversættelse af en salme til Påske-aften. Den er fra Bothulfs tid, for den er digtet før 680 af den angelsaksiske skjald Kædmon: I kvæld blev der banket på Helvedes port (D.S. nr. 213). Thi er det på jord nu en salighedssag: Guds Søn haver Helvede gæstet! - for ved Nedfarten til Helvede har Kristus sejret over Djævelens magt og vristet mennesket ud af fortabelsen. Munkenes færd over Vesterhavet bragte dette Påskebudskab til folket langs Limfjordens kyster, og Evangeliet og Dåben kaldte mennesker til Kristus-tro og skabte menigheder. Siden har den kristne menighed i og omkring Budolfi kirke i 1000 år tilbedt Den Opstandne Herre Kristus og modtaget hans gaver og er gået ud fra gudstjenesten i kirken med Evangeliets lys for at tjene menneskeliv og kulturliv i hverdagen. I løbet af 1100-tallet rejstes over trækirken en romansk kvaderstenskirke, der efter en brand - formentlig midt i 1200-tallet - udbyggedes til den anden romanske granitkirke. Denne blev i tallet nedrevet og erstattet af en betydelig større, gotisk teglstenskirke, der efterhånden blev udvidet med tårn, hvælvinger og sideskibe. Ved bispesædets overflytning fra Børglum til Aalborg i 1554 kunne den derfor naturligt tjene som stiftets domkirke. I 1600-tallet blomstrede byen op til at blive en af Danmarks største byer, og 20

22 Tømmerby kirke. Foto: Henrik Bygholm. det velhavende borgerskab tog Budolfi kirke til hjerte og forsynede den med et fornemt inventar til Guds desto større ære og til kirkens prydelse - kan hænde nu og da også med ønsket om, at den ædle givers navn ikke ganske skulle gå i glemmebogen! Til Budolfi kirkes inventar fra 16- og 1700-tallet hører også pulpiturerne i nordre sideskib. Vi vil standse ved døren, der fører op til det pulpitur, som var indrettet for Kirkeinspektionen (dvs. de myndighedspersoner, som havde ansvaret for kirkebygningen). På denne dør, som den tjenestegørende præst passerer på vej til prædikestolen, er i 1690 malet ordene fra Salmernes Bog 27,4: Een Ting beder jeg aff Herren, det hafde jeg gierne, at jeg maatte blifve i Herrens Huus all min Liffs Tid, at skue den skiønne Herrens Gudstieneste oc at besøge hans Leir. 21

23 En dansk oversættelse af Luthers tyske bibel er anvendt, og man har måske læst teksten i den danske Luther-bibel fra 1585, som ejes af Aalborg Stiftsbibliotek, der har til huse i Aalborg Bispegård. I den nuværende danske oversættelse fra 1992 hedder det: Kun ét ønsker jeg af Herren, kun det længes jeg efter: at bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel. Salmen taler om, at Herrens herlighed (på hebraisk: kabod) åbenbarer sig og er nærværende og virksom som nåde og kraft i helligdommen. Luther har oversat kabod med de skønne Herrens gudstjenester og bruger her flertalsformen: gudstjenester som en understregning af Herrens stadige komme som mit lys og min frelse, som værn for mit liv (Sl 27,1), når gudstjenesten fejres. Inskriptionen på pulpiturdøren tolker glæden over gudstjenesten, taknemmeligheden over den lykke, at vi hver søndag frit kan samles om døbefont og nadverbord og holde for livet fest (D.S. nr. 220,5), og prædikenen om den korsfæstede og opstandne Herre og Frelser, bønnen og bekendelsen til Den Treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd lyder, hvor hjertet sig fryder, når hallen genlyder af tak for Guds Søn (D.S. nr. 324,5). I den oversættelse af Salme 27,4, som Grundtvig havde for sig, da han skrev sin salme til præstevielse: I dag på apostolisk vis (D.S. nr. 486), er det hebraiske ord kabod oversat med dejlighed. Derfor hedder det i salmens sidste vers: 22 Og når i alt de findes tro, lad i dit hus dem altid bo, gå ind og ud med lys og fred og frydes ved dets dejlighed. Denne ordinationssalme minder den kristne menighed om, at vi har vor baggrund og fortsatte inspiration i Herrens skønne gudstjenester og i husets dejlighed, og at vi henter oplysning og oplivelse til det liv, vi skal leve i hverdagen i kald og stand - fra besøget i Herrens Leir. Det er altså velbegrundet, at Aalborg Stift anvender en gengivelse af disse ord om gudstjenestens herlighed og dejlighed på omslaget om det præsteløfte, som enhver præst aflægger ved ordinationen. Vender vi nu blikket mod Budolfi kirkes alter og prædikestol, som blev skænket til domkirken - alteret i 1689 og prædikestolen i

24 Under Budolfi kirke findes rester af tidligere kirker. 1) Trækirken, formentlig fra 1000-tallet. 2) Den romanske stenkirke, formentlig fra tallet (nr. står flere steder). 3) Et muligt sakristi til den romanske kirke. 4) Den romanske kirkes oprindelige, vestlige afslutning. 5) En senere tilføjet vestapsis til den romanske kirke. 6) En endnu senere vestlig afslutning af den romanske kirke (senere end 5). 7) Den gotiske teglstenskirke fra omkring Kilde: Aalborg Historiske Museum, Jan Slot-Carlsen møder der os en usædvanlig stærk fremhævelse af Påskens frelses-handlinger, der gør det klart, at Påsken er kristenlivets baggrund, og at den er centrum i hver søndags gudstjeneste. Altertavlen samler sig om de tre dage (triduum, dvs. fra Skærtorsdag aften til Påskedagsaften). Tavlens fodstykke skildrer indstiftelsen af Den Nye Pagts påskemåltid og indvielsen af Den Nye Pagts påskeoffer og minder således menigheden om, at vi forkynder Herrens død til liv for verden, så ofte som vi fejrer Herrens Nadver (1 Kor 11,26). Tavlens midterfelt afbilder Kristus på korset. Nord for (til venstre for) billedet står Den Gamle Pagts første profet, Moses, der på Gud Herrens befaling indstiftede Den Gamle Pagts påskeoffer og påskemåltid (2 Mos 12). I altertavlens søndre (højre) side peger Den Gamle Pagts sidste profet, Johannes Døber, på Den Korsfæstede som Den Nye Pagts påskeoffer, og siger: Se, dér er Guds Lam, som bærer verdens synder (Joh 1,29). Over Langfredags 23

25 korsoffer skildres Jesu gravlæggelse med Påskelørdags smerte, og derover frembryder - som den gyldne sol - Påskemorgens lys i billedet af Den Opstandne Herre med sejrsfanen. Han velsigner sit folk og kalder det til at følge ham og bekende hans navn for al verden. Påskens store begivenheder er omkranset af de fire evangelister, som alle forkynder, at Påsken er Evangeliet i evangelierne, og at håbet har sin høje fest i påske-morgenrøde (D.S. nr. 384, 5). Prædikestolens billedskærerarbejde samler sig om skildringen af Langfredags og Påskedags begivenheder. Over prædikestolens lydhimmel troner Den Opstandne og Himmelfarne. Med sejrsfanen i hånden søndertræder Kristus døden og djævelen, der er symboliseret ved henholdsvis en benrad med le og en drage: Kristus har ved sin død og opstandelse overvundet Guds og menneskers fjender. Fra prædikestolen udråbes således både i den aktuelle prædiken og ved udsmykningen, at Kristi opstandelse er sejren over dødsmagterne. Det er det Evangelium, som den kristne menighed til alle tider lever i. 24 Thi holder vi for Livet fest, som død har overvundet, og priser kæmpen allerbedst, som har den stærke bundet; han sidder nu på ærens stol og er for os den gyldne sol, døds-natten hun er forgangen. Halleluja! (D.S. nr. 220,5) Denne salme om Kristi livtag med døden og djævelen er oprindeligt forfattet af Wipo af Burgund, der skrev både tekst og melodi. Salmen er en af middelalderens mest elskede. Det er en såkaldt sekvens, dvs. et følgedigt, der er beregnet til at blive sunget efter det Halleluja, der følger efter epistelen. Denne påskesekvens: Victimae pascali laudes (på dansk: Lov og tak for Påskens offer ) er gengivet i D.S. nr. 219, hvor den er sammenført med en anden af middelalderens højtskattede påskesange: Krist stod op af døde. Wipo døde 1048, så salmen er jævngammel med Budolfi og er antagelig blevet sunget her allerede fra omkring Luther satte denne salme højt og gengav den (1524) i et kraftfuldt tysk: Christ lag ynn todes banden fur unser sund gegeben. Oversat til dansk (1528) hedder den: I dødens bånd vor Frelser lå. Den findes allerede i den første

26 Domprovst Arne Mumgaard foran Budolfi kirkes alter. Foto: Niels Clemmensen. officielle danske salmebog: Den Danske Psalmebog ( Hans Thomissøns salmebog ) 1569 og i Niels Jespersens Graduale 1573, (et graduale rummer melodierne til gudstjenestelige led). Her findes også den latinske påskesekvens med tekst og toner. Den danske tekst findes i Kingos Salmebog og i Kingos Graduale, begge fra 1699 og frem til Pontoppidans salmebog (1740). Med oplysningstidens salmebøger (efter 1740) forsvandt imidlertid både I dødens bånd og Krist stod op af døde fra de officielle salmebøger og dermed fra den danske gudstjeneste. At de på ny fik plads i den danske gudstjeneste, skyldes i første række Grundtvigs genopdagelse af den oldkirkelige, middelalderlige og reformatoriske forståelse af Evangeliet og af den salmetone, der udsprang deraf. De findes igen i Psalmebog for Kirke- og Huusandagt ( Roskilde Konvents Salmebog ) 1855 og i alle de følgende autoriserede salmebøger. I Grundtvigs gendigtning (1837) af denne Luther-salme, som han kaldte Luthers Paaske-Sang, kunne den danske menighed på ny lovsynge Kristi sejr 25

27 over dødsmagterne og bekende sig til Påskeevangeliet som den kristne menigheds livsgrundlag og den kristne gudstjenestes og lovsangs hjerteslag. Milepæle i gudstjenestens historie I de 450 år, der er gået siden 1554, da Budolfi kirke blev ophøjet til domkirke, er der to begivenheder, som har været bærende og fornyende elementer i den gudstjenestelige tradition, der udviklede sig efter reformationen i 1536, og som har bidraget væsentligt til den danske evangelisk-lutherske kirkes liturgiske særpræg. Den første begivenhed indtraf i årene omkring For i det år, hvori domkirkens nye alter blev indviet, 1689, kunne man lægge to nye gudstjenestebøger på alteret: Kirkeritualet af 1685 og Den Forordnede Alter-Bog af 1688, som fik følgeskab af den nye Forordnede Salmebog (Kingos Salmebog) og Kingos Graduale, begge Disse værker udgør tilsammen den ordning af den evangelisk-lutherske gudstjeneste i Danmarks kirker, som i næsten 200 år har været bindende for præster og menigheder, indtil Gudstjenesteordning af 1992 blev autoriseret. Den anden begivenhed, som på afgørende vis har formet den danske gudstjeneste frem til nutiden, sker omtrent midtvejs mellem 1690 og I 1825 offentliggjorde Grundtvig et lille hæfte på 47 sider: Kirkens Genmæle. Det er et opgør med oplysningstidens rationalistiske teologi og gudstjenestepraksis, som havde udviklet sig i de foregående ca. 50 år, hvor man havde solgt ud af det bibelske og evangelisk-lutherske arvegods. Det lille hæfte skabte epoke i dansk kirkeliv, fordi det er bestemt af den opdagelse, som Grundtvig selv senere erindrede som den mageløse: at trosliv og menighedsliv ikke er afhængig af skiftende tiders teologiske opfattelser af de bibelske skrifter. Menighedens liv hviler ikke på bogstaver og dogmatiske formuleringer, men på Herrens ord til os i Dåbsbekendelsen (Forsagelsen og Troen), Fadervor, Herrens Indstiftelsesord og Fredlysningen ved Dåb og Nadver. Grundtvig havde opdaget, at disse ord, som han hørte som Herrens egne ord, gennem alle tider har lydt og virket i den kristne menighed, der er samlet om Den Opstandne Herres ord og handlinger i gudstjenesten. Den kristne menighed, der er samlet til gudstjenestens fællesskab om døbefont og nadverbord, har gennem alle kirkens århundreder båret og formidlet urkirkens bekendelse til Den Treenige Gud. Denne gen-opdagelse af menighedens væsen som bekendende 26

28 og gudstjenestefejrende fællesskab bidrog afgørende til det opvæld i kirkens liv, som den kirkelige og sakramentale vækkelse udgjorde. Hertil medvirkede i første række det enorme væld af salmer, som Grundtvig gennem en lang årrække skabte på baggrund af sin mageløse opdagelse. Hans Sangværk til Den Danske Kirke (fra 1837) er det fornemste monument over denne kæmpe-gerning til gudstjenestens og kristenlivets fornyelse. Sangværket er præget af det, man har kaldt Grundtvigs græske vækkelse. På Det Kongelige Bibliotek havde han i 1832 fundet det græske Leiturgikon, dvs. Den Ortodokse Kirkes ordning for søndagsgudstjenesten. Derved var han kommet til klarhed over, at søndagsgudstjenesten i sit egentlige væsen er en fejring af Påsken, fordi Kristi opstandelse Påskemorgen er forudsætningen for den kristne gudstjeneste. Markant har han udtrykt denne opdagelse i salmen: Søndag morgen fra de døde Jesus sejerrig opstod! Hver en søndags morgenrøde bringer nu for døden bod, kalder underfuldt tilbage alle Herrens levedage. (D.S. nr. 406,1) Sådanne begivenheder er årsag til, at gudstjenesten i Budolfi kirke i kraft af domkirkens udsmykning og frem for alt derved, at den gudstjeneste, der fejres her hver søndag og højtidsdag, er båret af trofasthed imod den klassiske gudstjeneste i dens evangelisk-lutherske udformning. Den danske gudstjenestes historie er også årsagen til, at vi i Danmarks andre sognekirker og domkirker møder en gudstjenesteform, der har sine rødder i oldkirke, middelalder og reformation, og som i salmesang og kirkemusik i lyset fra dåb og nadver og de bibelske læsninger bærer det bedste fra den kristne menigheds lange levnedsløb ind i nutiden som inspiration til det kristne menneskeliv. De liturgiske reformer og fornyelser er blandt de væsentligste årsager til, at hovedgudstjenesten (højmessen) i Den Danske Folkekirke i sit væsen og grundstruktur er en fortsættelse af middelalderens gudstjeneste, sådan som den på apostelkirkens og oldkirkens grund blev genrejst omkring år 1000, og som den - renset for de misbrug, der havde sneget sig ind i slutningen af middelalderen 27

29 gendannedes ved Martin Luthers liturgiske reform i 1520erne, så at den - ikke mindst i kraft af Luthers egen salmedigtning - blev hele menighedens fælles handling, og det er, hvad. ordet liturgi betyder. Gennem 450 år fra 1554 har en rig salmedigtning inspireret til gudstjenestelig fornyelse: Hans Christensen Sthen i 1500-tallet, Thomas Kingo i 1600-tallet, H.A. Brorson i 1700-tallet, N.F.S. Grundtvig i 1800-tallet - for nu blot at nævne de ypperste I Den Danske Salmebog af 2002 klinger deres stemmer sammen med en række salmedigtere fra 1900-tallet. Fordi dansk salmedigtning har været og er gennemsyret af troskab imod den kristne menigheds bekendelse lige fra apostlenes dage, og fordi og så længe denne digtning bliver brugt, læst og sunget i den danske menighed, er den danske lutherske gudstjeneste i enestående grad en salmemesse. Salmesangen fylder både i rummet og i sindet - og bærer og formidler bøn og bekendelse og lovsang og frem for alt Evangeliets glædes-budskab i samklang med gudstjenestens øvrige led. Gør dette til min ihukommelse! Med gudstjenestereformen af 1992 og Den Danske Salmebog 2002, der begge hurtigt er blevet taget til hjerte af snart sagt alle menighederne i Aalborg stift, befinder Den Danske Folkekirke sig centralt i den kristne kirkes gudstjenesteliv i troskab mod apostlenes anvisninger og eksempel. Apostlenes anvisninger møder os i rigt mål i Det Nye Testamente og i den tidlige efterapostolske kirke, som er den første og mest ægte formidler af traditionen fra den første kristne Påskedag. Det går som en rød tråd gennem Det Nye Testamente, at de kristne samledes til gudstjeneste på Herrens Dag, den første dag i ugen, søndagen, Skabelsens og Opstandelsens Dag (Matt 28,1; Mark 16,2.9; Luk 24,1; Joh 20,1.26; ApG 20,7; 1 Kor 16,2; Åb 1,10) for at synge salmer til Kristus som til en gud og indtage et uskyldigt måltid, som statholderen i Lilleasien, Plinius d. Yngre, indberetter til Kejser Trajan o Omtrent samtidig skriver biskop Ignatios af Antiokia i sit brev til menigheden i Efesos: Sørg for, at I så ofte som muligt mødes for at fejre Herrens Nadver og ofre Ham lovsange. For når I ofte mødes på det samme sted, overvindes Satans magt, og hans onde indflydelse neutraliseres af jeres enstemmige Trosbekendelse. Herrens Fred i gudstjenesten er en kostelig ting. Den gør ende på enhver krig, der påføres os af overjordiske eller jordiske fjender. 28

30 Titelblad Luthers bibel fra Foto: Jan Slot-Carlsen. Menigheden, det nye Guds-folk, samles for at ihukomme Kristi liv og gerninger, hans lidelse og død og opstandelse. Ihukommelse er ensbetydende med at høre og bevare fortællingen om Jesu liv, så at den bliver nærværende og virkende nutid. Ihukommelsen når sit højdepunkt i den genfremstilling af Kristi gerning, hans offer-død og opstandelse, som er nadverfejringens centrum. De tre første evangelieskrifter (Matt 26,26-29; Mark 14,22-25 Luk 22,19-20) og 29

31 Paulus (1 Kor 11,23-25) gengiver som den ældste liturgiske tradition Jesu egen anvisning fra Skærtorsdag aften. Luk 22,19 hedder det: Han tog et brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig (eller til min ihukommelse, jf. Højmesseordningen, pkt. 17). Til dette føjer Paulus: For hver gang, I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer (1 Kor 11,26). På tilsvarende måde vidner alle evangelierne, Paulus breve og Apostlenes Gerninger om, at begivenhederne fra Skærtorsdag til ottende dagen, (dvs. 1. søndag efter Påske) fra første øjeblik i menighedens historie står i centrum af den ugentlige gudstjenestefejring på Herrens Dag som nøglen til forståelsen af Jesu liv og betydningen af hans gerning. I selve fortællingen om Jesus, i prædikenen, der forkynder hans død og opstandelse til liv for verden, og frem for alt i nadverhandlingens gen-fremstilling af Kristi påskeoffer re-præsenteres Den Opstandne. Kristus er præsent i gudstjenesten. Den Opstandne er samtidig med menigheden, som det er udtrykt i Nadverbønnen i Gudstjenesteordningen af 1992: du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom (Højmesseordningen, pkt. 15) eller sagt med Grundtvigs yndlingsudtryk: Kristus er lyslevende til stede i sin menighed med sine frelsende og genoprettende handlinger - ganske som i sit jordelivs dage. Ihukommelse er altså aktualisering og genfremstilling, gen-oplevelse af Herrens frelses-handlinger. Det, som er sket én gang for alle for alle mennesker sker nu i gudstjenesten for og med os til vor frelse. Denne formidling er Helligåndens gerning igennem de bibelske læsninger, prædikenen, dåben og nadveren. Jesus siger selv om Helligåndens gerning: Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer (Joh 16,14). Nytestamentligt lærde har dokumenteret, at ordet ihukommelse i oldkirken bruges ensbetydende med gudstjenestefejring, tilbedelse af Kristus som Guds Søn og Frelser og om påmindelse til at blive i og leve ud af dåbspagten. Ihukommelsen drejer sig altså ikke alene om nadveren Skærtorsdag og Kristi død Langfredag, men om hele Kristi gerning. Hele gudstjenesten er én sammenhængende ihukommelse af Kristi gerning, så at menigheden bevares og udvikles i Kristus-troen og kriste-ligheden. Derfor er gudstjenesten også sendelse. Kristus sender sit folk til tjeneste for verden: Gå ud og gør 30 Budolfi kirke midt i Aalborg. Foto: Jan Slot-Carlsen.

32 31

33 folkene til mine disciple ved dåb og prædiken, helbred de syge, og bekæmp det onde under Håbets fortegn (Matt 28,19-20; Mark 16,17-18; Luk 10,19). I salmen Øjne, I var lykkelige (D.S. nr.164) har Grundtvig pointeret, at det ikke kun var de øjne, som for 2000 år siden så og oplevede Jesu nærvær, men det er også vore øjne, som er lykkelige, fordi vi nu i gudstjenesten ser Gud Søn på jord og oplever Ham lyslevende iblandt os: 32 Han, som liv og lyd uddeler med sin Ånd og med sit Ord, Han, som alt det brudte heler i sit bad og ved sit bord, Jesus Kristus, med vor glæde er lyslevende til stede. Øjne, I er lykkelige, I, som ser Guds Søn på jord! Øren, I blev hovedrige, da I hørte Livets Ord. Hjerte, da du ordet tro de, Livets Træ randt op af rode! I kraft af Grundtvigs salmer bærer Den Danske Folkekirkes gudstjeneste og salmebog i enestående grad vidnesbyrd om det syn på gudstjenesten, som møder os i den nytestamentlige og oldkirkelige tradition: at gudstjenesten er genoplevelsen af udfrielsen af tyranniet under magterne og sendelsen til tjeneste for livet, som vi fejrer hver Herrens Dag. Som en stadig gentagen Påskedag er søndagens gudstjeneste nyskabelse, rekreation, restituering af hele vor tilværelse til et jævnt og muntert, virksomt liv på jord - med øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvågent for alt stort og skønt herneden, men med de dybe længsler velbekendt, kun fyldestgjort af glans fra evigheden (Grundtvig: Aabent Brev til mine Børn, 1839, Højskolesangbogen, 17.udg., nr. 463). I den oprindelige form af salmen om disciplenes Emmaus-vandring og deres møde med Den Opstandne, som Grundtvig skrev i 1837, (den senere form findes nu i D.S. nr. 243: Luk øjne op, al kristenhed ), har han udtrykt dette syn, når han med de næsten trodsige udråb i salmens sidste 4 vers udfordrer sin samtids menighed og vor:

34 Luk Øren op, al Christenhed, Og tro dog Guddoms-Manden, Naar over os, han lyser Fred, Han er for os opstanden! Er Aand og Liv ei meer hans Ord! Blev ei vor Sorg til Glæde! Fornemmes ei ved Herrens Bord, At han er selv tilstæde! Er i vort Hjerte og vor Mund Ei Troens Ord det søde, Som i en Paaske-Morgenstund, Opstaaet fra de Døde! Er ei udbrudt en Paaskesang Fra Hjerterne, som brændte, Da hemmeligt hos os i Vang Vorherre Lyset tændte! Og skal den sang ei fare frem Paa Vinger i det Dunkle, Til Øiet i Jerusalem Skal see ham selv og funkle! Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke Den forståelse af gudstjenesten, som vi har mødt i de 450 år, der her er set tilbage på, præger Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke Med udgangspunkt i betænkningerne om de kirkelige og biskoppelige handlinger og især i Forslag til Alterbog (1985), som var fremsat af liturgikommissionen (nedsat 1971), udformede biskopperne i årene fem liturgiske bøger: Alterbog, Ritualbog, Tillæg til Alterbogen, Musiktillæg I og II. Disse bøger rummer ordningerne for gudstjenester og kirkelige og biskoppelige handlinger i Den Danske Folkekirke. De er bindende for præsternes tjeneste og for menighedsrådenes afgørelser om liturgiske spørgsmål. Denne liturgiske reform er båret af trofasthed over for den nytestamentlige og oldkirkelige tradition, parret med lydhørhed over for slægternes bøn og sang gennem menighedens lange liv, når de samledes i sognekirken på Herrens dag året rundt fra Advent til Advent. 33

35 Den autoriserede gudstjenesteordning, som findes i Alterbogen, bevarer den klassiske lutherske gudstjeneste og inddrager værdifulde liturgiske led fra hele kirkens liv. Det sker i smidige former, idet menighed og præst lokalt kan anvende Alterbogens alternativer og variationer på en sådan måde, at hovedgudstjenesten (højmessen) trods mindre forskelle fra sted til sted altid kan genkendes som Den Danske Folkekirkes gudstjeneste. Derfor kan Folkekirkens gudstjeneste også af mennesker fra andre himmelstrøg og kirker opleves som en klassisk evangelisk-luthersk højmesse. I Tillæg til Alterbogen er anført forslag til andre gudstjenesteformer som for eksempel børnegudstjeneste og musikgudstjenester. Ligesom den enkelte gudstjeneste er en ihukommelse af Herrens store gerninger, er kirkeåret en stadig fortsat og omfattende ihukommelse af Herrens fødsel, liv, død og opstandelse og af Helligåndens gerning i menighedens liv. Alle sider af evangeliet bliver belyst, og kirkeåret munder på kirkeårets sidste søndage ud i forventningen om Herrens genkomst til al tings fornyelse. Reformen af 1992 har fremhævet kirkeåret som en genoplevelse af hele frelseshistorien. Det sker ved indførelsen af de gammeltestamentlige læsninger og først og fremmest ved at bevare den oldkirkelige række af gudstjenestelige læsninger, som gennem 1500 år er videreført i den samling, som vi kalder Første Tekstrække. Denne samling af bibelske læsninger er formentlig bygget op efter dåbsundervisningens mønster i oldkirken og er derfor et af de fornemste vidnesbyrd om urkirkens og oldkirkens opfattelse af Evangeliet, af sakramenterne og af gudstjenesten som en genoplevelse af Herrens gerninger. I Danmark har Første Tekstrække tillige inspireret til et stort antal af Salmebogens salmer og ved udformningen af bønner (kollekter) til kirkeårets søn- og helligdage. Disse grundtræk i folkekirkens liturgi genfindes i Den Danske Salmebog Den har - ofte i en form, der bedre svarer til den originale - bevaret de bedste elementer fra hele kristenhedens salmeskat. Den giver tillige menigheden mulighed for at synge på vor tids tone i kraft af de mange nye salmer med deres nye melodier. Den Danske Salmebog har tillige en enestående fælleskirkelig vidde, takket være ikke mindst Grundtvigs gendigtninger af oldkirkelige og middelalderlige salmer, også under inspiration fra tidlig angelsaksisk-nordisk kristen digtning. Den økumeniske vidde skyldes også, at salmerne er menighedssang og ikke privat religiøs lyrik. De er praktisk talt alle bestemt af det, der sker, når menighe- 34

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber INTRODUKTION Her følger liturgien som Keld Dahlmann har bearbejdet efter forlæg fra Ole Andersen. Til måltidet skal bruges rødvin,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække Salmer DDS 84: Gør døren høj, gør porten vid DDS 85: Op, Zion, at

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22 3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22 Herre, Jesus Kristus fyld min tid med glæde, når sorgen truer. Fyld min tid med håb, når tvivlen truer. Fyld min tid med kærlighed nu og i evighed

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn)

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere