Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Lone Hindby

2 Faget Religion og filosofi er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet og omfatter viden og færdigheder inden for fagets 5 kategorier: Kristendomskundskab Inuitisk religion Andre religioner og livsanskuelser Filosofi og etik Æstetik Af læreplanens bemærkninger til formålet for undervisningen i faget fremgår det bl.a., at eleverne får videreudviklet færdigheder, herunder et sprog, så de magter at samtale om livets store spørgsmål, og i sammenlignende analyser identificeres ligheder og forskelle inden for de forskellige kulturer. Samtidig peges der i læreplanen på fagets muligheder som katalysator og for samarbejdsmuligheder med de øvrige fag, ligesom der gøres opmærksom på, at læringsmålene som helhed udtrykker et ønske om at give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen. Læringsmålene for ældstetrinnet bygger på, at eleverne på de tidligere trin i undervisningen har tilegnet sig en grundlæggende viden indenfor fagets fem kategorier, således at der på ældstetrinnet i højere grad kan lægges vægt på vurdering, sammenlignende analyser, overvejelser og argumentation for og imod synspunkter. Prøverne skal derfor tilrettelægges, så det bliver muligt at evaluere både elevernes viden og færdigheder indenfor faget. Færdigheder i religion og filosofi i folkeskolen er især koncentreret om, at eleven kan: vurdere anvende logiske og etiske argumenter for og imod et synspunkt gøre sig etiske overvejelser Da vurdering, argumentation og overvejelser er centrale for faget, må dette naturligvis også være omdrejningspunkt for undervisningen og dermed også afgørende elementer i vurderingen af elevernes præstationer både i den daglige undervisning og ved afgangsprøverne. Prøverne i religion og filosofi Der er to prøver i faget: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer 2 timer og består af to dele: en multiple choice-opgave med 20 faktaspørgsmål samt en friere skriftlig del, hvor eleverne med udgangspunkt i oplæg med tekst og billeder skal redegøre for og tage stilling til forskellige forhold indenfor et valgt emne. Ud fra fagets formål og læringsmål udarbejder opgavekommissionen for religion og filosofi et prøve sæt, hvor flere af fagets kategorier og en alsidig repræsentation af læringsmålene er indeholdt. Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 1

3 Multiple choice-delen af den skriftlige prøve, der evaluerer elevernes faktuelle viden, varer minutter, og karakteren for denne del tæller ¼ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Den friere del af prøven er et opgavesæt indeholdende 3 emner, hvoraf eleven skal vælge et. Til hvert emne er et oplæg med billeder og tekster med tilhørende spørgsmål. I denne del af prøven kan eleven få lejlighed til både at vise sin viden indenfor faget, men især sine færdigheder i at vurdere, overveje og argumentere. Denne del af prøven tæller ¾ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Eleverne vælger selv, om de vil anvende grønlandsk eller dansk til prøven, da oplæggene foreligger på begge sprog. Som hjælp for lærere og censorer ved vurdering af elevpræstationerne har opgavekommissionen udarbejdet en rettevejledning med henblik på at sikre en ensartet bedømmelse. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen, da det ikke som i sprogfagene er elevens skriftlige udtryksfærdigheder der skal bedømmes, ligesom der naturligvis ikke sker en vurdering af elevernes holdninger men af deres overvejelser og argumenter. Den mundtlige prøve udarbejdes af klassens lærer ud fra fagets formål og læringsmål samt den daglige undervisning og tekstopgivelser, der skal være alsidigt sammensatte og omfatte alle fagets kate gorier. De enkelte prøveoplæg kan være en tekst eller en genstand, musik, billede, videoklip eller lig nende med tilhørende tekst. Den mundtlige prøve består af en forberedelse og en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Nyt prøvefag Religion og filosofi var i prøveterminen 2008 for første gang udtrukket som et mundtligt prøvefag og på 15 skoler. I prøveterminen 2009 var religion og filosofi udtrukket som mundtligt prøvefag på 6 skoler, ligesom en enkelt elev selv havde ønsket at komme til mundtlig prøve i faget. I prøveterminen 2010 var faget ikke udtrukket som mundtligt prøvefag, men 5 elever havde selv valgt at komme til mundtlig prøve i faget. I prøveterminen 2011 var faget udtrukket som mundtligt prøvefag på 5 skoler, og 1 elev havde valgt at gå til prøve i faget. I prøveterminen 2012 var faget udtrukket som mundtligt prøvefag på 7 skoler, og yderligere 5 elever havde valgt at gå til prøve i faget. I prøveterminen 2010 var religion og filosofi for første gang udtrukket som skriftligt prøvefag og på 13 skoler. I prøveterminen 2011 var faget udtrukket som skriftligt prøvefag på 9 skoler, og i prøveterminen 2012 var faget udtrukket som skriftligt prøvefag på 14 skoler. Religion og filosofi må således stadig til dels betragtes som et nyt prøvefag, idet det for langt de fleste lærere vil være første gang, at de underviser elever, der skal til skriftlig prøve i faget, mens der efterhånden er gjort erfaringer med den mundtlige prøve i faget på skolerne. Erfaring omkring prøveafholdelse og prøvekrav ved den skriftlige prøve i faget er der i mindre grad opbygget erfaring med blandt lærere og elever. Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 2

4 Procent Årets prøver Årets skriftlige prøve blev afviklet på 14 skoler med i alt 342 elever. De udtrukne skoler var: Nanortallip Atuarfia Ukaliusaq Atuarfik Mathias Storch Tasersuup Atuarfia Atuarfik Kilaaseeraq Qeqertarsuup Atuarfia Atuarfik Tuuisaq Minngortuunnguup Atuarfia Kullorsuup Atuarfissua Arsuup Atuarfia Qinguata Atuarfia Ejnar Mikkelsensila Aluarpia Atuarfik Samuel Kleinschmidt Juunarsip Atuarfia Årets mundtlige prøve blev afviklet på 7 skoler med i alt 190 elever samt 5 elever, der havde valgt at gå til prøve i faget. De udtrukne skoler var: Nuusuup Atuarfia Nikolaj Rosingip Atuarfia Tasiilami Alivarpik Kangaamiut Atuarfia Edvard Krusep Atuarfia Nalunnguarfiup Atuarfia Avanersuup Atuarfia Den skriftlige prøve En del indberetninger fra de beskikkede censorer har været meget kortfattede, men det fremgår dog, at der er uenighed blandt de beskikkede censorer om prøvesættet som helhed, idet der både gives udtryk for, at opgavesættet har været ret let i forhold til fagets læringsmål, OK, godt og indeholdt (for) mange opgaver i forhold til den afsatte tid. Den fakta orienterede del multiple choice Samtlige beskikkede censorer finder, at den afsatte tid til spørgsmålene er passende, men ellers bedømmes spørgsmålssættet som værende både ret let, passende og lidt svært. En censor skriver, at spørgsmålene måske virker svære for eleverne grundet utilstrækkelig undervisning. Som tidligere år peger censorerne på områderne andre religioner og livsanskuelser og inuitisk religion som fagkategorier, der især volder problemer for eleverne, hvilket også fremgår af nedenstående graf, hvor de 20 spørgsmål er samlet i 3 hovedområder kristendom, andre religioner og filosofi. Heraf fremgår det, at den gennemsnitlige rigtighedsprocent for spørgsmål indenfor kristendomsområdet er 66, mens den for filosofi er 46 og for området andre religioner helt nede på 36. Multiple choice-spørgsmål, rigtige svar fordelt på hovedkategorier i procent Kristendom Andre religioner Filosofi Kilde: Forcensur 2012, Inerisaavik Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 3

5 Procent Det må siges at være bekymrende, at under en tredjedel af eleverne kender grundbegreberne tabu (som indgår i læringsmål på mellemtrinnet) og karma og ikke kan sammenkæde Jahve med Det gamle Testamente eller Mekka med islam. Inden for disse centrale spørgsmål svinger rigtighedsprocenten mellem 16 og 33. Censorerne finder i øvrigt, at eleverne har mange forkerte svar på basale spørgsmål. Ovenstående kunne tyde på, at undervisningen mange steder stadig bærer præg af hovedsagelig at være undervisning i bibelhistorie og kristendomskundskab og i mindre grad beskæftiger sig med andre religioner og livsanskuelser. Men også at der i undervisningen ikke er tilstrækkeligt fokus på at udvikle elevernes fagsprog og kendskab til og forståelse af centrale faglige begreber. Karakterfordelingen for denne del af prøvesættet fremgår af nedenstående tabel. Karakterfordeling af Multiple Choice-spørgsmål i procent GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 4 1 % 11 % B % C % 66 % D % E % 26 % Fx 25 7 % 7 % 0 Kilde:Forcensur2012,Inerisaavik F Fx E D C B A F 1 0 % I alt % 100 % I denne fakta orienterede del er karakteren C, som svarer til rigtige, langt den hyppigste karakter, og gennemsnitskarakteren er 4,9, hvilket svarer til lidt over D. Resultatet er således en smule bedre end i 2011, 11 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 66 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 26 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 7 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Den emneorienterede del De tre emner, som eleverne kunne vælge mellem, var: 1. Har du set lyset? 2. De efterladte 3. Et godt menneske? De fleste censorer finder, at årets emnesæt er godt med relevante temaer og emner, og at opgaverne er på et passende niveau med gode illustrationer. I modsætning til 2011, hvor flere censorer Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 4

6 Procent fandt tekstmængden i underkanten, er der i år flere censorer der peger på, at der måske har været (for) mange og lange tekster i forhold til den afsatte tid, idet flere elever ser ud til ikke at være blevet færdige. En sammenligning af årets emnesæt med tidligere års emnesæt viser dog, at tekstmængden er stort set den samme i perioden De 3 emner har været omtrent lige populære blandt drengene, mens over halvdelen af pigerne har valgt at skrive om emne 2 De efterladte. Dette kan nok tages som udtryk for, at ingen emner har ramt helt ved siden af, og at der har været noget af relevans for de fleste, og det er måske ikke overraskende, at pigerne i høj grad har valgt et emne, der handler om følelser. Emne 3 Et godt menneske? har især været populært blandt de dansksprogede besvarelser, men da de dansksprogede besvarelser stort set udelukkende er fra Nuuk by, kan det måske også ses som udtryk for, at emnet i særlig grad har tiltalt elever i hovedstaden. Det er glædeligt, at der i modsætning til tidligere år kun er 3 elever, der ikke har skrevet om et entydigt emne. Emnepopularitet 2012 i procent Emne 1 Emne 2 Emne 3 4. Ubestemt Kilde: data fra forcensur 2012, Inerisaavik Emnepopularitet fordelt på køn (antal) Emne 1 Emne 2 Emne 3 Ubestemt I alt Piger Drenge I alt Kilde: data fra forcensur 2012, Inerisaavik Emne 1: Har du set lyset? Censorerne finder, at oplægget er overskueligt og ikke for svært, men at der måske har været for meget tekst. Censorerne peger på, at det især har voldt eleverne problemer at sammenligne 2 tekster, ligesom det har voldt problemer at tolke en inuitisk myte, ligesom eleverne igen i år ser ud til at mangle forståelse af begrebet symbol, og hvad det vil sige at anvende noget symbolsk. Dette er meget bekymrende, idet arbejdet med symboler indgår i fagets læringsmål helt fra yngstetrinnet og direkte nævnes som læringsmål indenfor kategorierne kristendomskundskab, inuitisk religion samt andre religioner og livsanskuelser og indirekte i fagets øvrige kategorier, ligesom arbejdet med symbolske betydninger skal indgå i arbejdet med tekst- og billedanalyse i sprogfagene. Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 5

7 Besvarelser af emne 1 har givet forholdsvis flere karakterer A end besvarelser af de øvrige emner, men samtidig har 64 % af de elever, der har valgt dette emne fået karakteren E eller derunder, heraf 28 % karakteren Fx. Emne 2: De efterladte Censorerne finder, emnet er godt og vedkommende for eleverne, men påpeger elevernes manglende kendskab til andre religioners begravelsestraditioner. Dette kan undre, da kendskab til andre religioners ritualer er et læringsmål på ældstetrinnet, og da en meget benyttet bog til faget på mellemtrinnet Rejsens ende af Anita Ganeri netop omhandler dette og hyppigt optræder som tekstopgivelse til den mundtlige prøve i faget. Censorerne gør også opmærksom på, at mange elever ikke forstår begrebet traditioner, ligesom mange har haft svært ved at svare på de 2 spørgsmål, der indledes med Hvorfor tror du? altså spørgsmål, hvor eleverne skal give udtryk for egne overvejelser og refleksioner. Besvarelser af emne 2 har givet forholdsvis mange karakterer i området C til E, idet 79 % af eleverne har opnået karakterer i dette interval. Emne 3: Et godt menneske? Censorerne finder, at emnet er godt og relevant og giver mulighed for at udtrykke sig filosofisk. Censorerne skriver både at eleverne har haft svært ved mange spørgsmål, men at der også har været en del gode besvarelser, selvom de fleste har været noget overfladiske. Ligesom ved emne 2 har mange elever fået karakterer mellem C og E, nemlig 73 %, mens der ikke er ret mange besvarelser af emne 3, der har opnået karakteren A. Censorernes generelle betragtninger Det er et generelt træk i censorernes indberetninger, at for mange besvarelser er præget af manglende faglig viden, især om andre religioner og filosofi, manglende refleksion, overvejelser og evne til at gå i dybden. Nogle censorer spekulerer på, om eleverne har for lidt tid, om de måske læser alt igennem først i stedet for at skimme emnesættet før valg af emne, eller om det skyldes manglende interesse fra eleverne, eller at undervisningen ikke har levet op til læringsmålene for faget. En del censorer giver udtryk for, at der tilsyneladende er store mangler i undervisningen mange steder og gør opmærksom på, at elevernes udbytte af undervisningen har rod i undervisningen gennem hele skoleforløbet fra 1. klasse og opefter. En censor fortæller bl.a., at der er rettet opgaver fra en lærers klasser, hvor eleverne har kunnet besvare det meste af opgavesættet, og hvor der er givet en del topkarakterer. Samme censor har rettet en anden lærers klasser, hvor det var tydeligt, at undervisningen havde været mangelfuld og eleverne ligeglade, bl.a. var flere opgaver overtegnet med fuck og hagekors. Denne censor peger således på, at det er muligt at give en god undervisning i faget, så eleverne opnår gode resultater ved prøven i faget, men også på at der er en direkte sammenhæng mellem en klasses generelle præstationer og læreren. Blandt censorerne bliver der også peget på forhold, der ikke direkte har rod i undervisningen i faget, men som påvirker elevernes præstationer ved prøven. Ud over problemer for læsesvage lever peges der således på manglende brug af tekster og illustrationer til besvarelse af opgaverne og specifikt på problemer for eleverne med at sammenligne 2 tekster. Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 6

8 Procent I denne frie skriftlige del af prøven er gennemsnitskarakteren 3,6, hvilket svarer til mellem E og D. Karakteren E er langt den hyppigste karakter. Resultatet adskiller sig således ikke meget fra resultatet i % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 39 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 33 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 21 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. I denne del af prøven har eleverne således opnået langt dårligere resultater end i fakta-delen af prøven, hvilket må betegnes som utilfredsstillende. Resultaterne ses i nedenstående tabel. Karakterfordeling for den frie skriftlige del i procent GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper 20 A 6 2 % 7 % B 18 5 % C % 39 % D % 5 E % 33 % 0 F Fx E D C B A Fx % 21 % F 2 1 % I alt % 100 % Kilde: Forcensur 2012, Inerisaavik Karaktergivningen Ved den skriftlige prøve i faget gives en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering, hvor fakta delen tæller ¼ og emnedelen tæller ¾. Ved karaktergivningen lægges der især vægt på følgende kriterier: Eleven kan anvende religionsfaglig viden Eleven kan anvende faglige begreber og terminologi Eleven kan gøre brug af egen viden, erfaringer og holdning til stoffet Eleven kan argumentere og vise refleksion Eleven kan vurdere og anvende eventuelle kilder Karaktererne gives ud fra graden af opfyldelse af læringsmålene og efter GGS skalaen, hvor karakte ren C er defineret som god. Prøveresultater 2012 Ved årets skriftlige prøver blev der givet karakterer fra A til F med karaktererne D og E som de hyppigste. Gennemsnitskarakteren var 4,1 svarende til D og bedre end resultatet for Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 7

9 Procent Procent Karakterfordeling skriftlig prøve samlet karakter i procent F FX E D C B A GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 1 0 % 7 % B 24 7 % C % 53 % D % E % 28 % Fx % 12 % F 2 1 % I alt % 100 % Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik. NB: Det registrerede elevtal adskiller sig en smule fra elevantallet ved forcensuren 7 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 53 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 28 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 12 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Af ovenstående tabel over karakterfordelingen af de skriftlige prøver fremgår det, at 31,4 % af eleverne har fået karakteren C eller derover, og at 11,9 % af eleverne har fået karaktererne Fx eller F, som gives for henholdsvis den utilstrækkelige og den uacceptable præstation. Der er stor forskel mellem drenge og pigers resultater, idet 54 % af drengene får E eller derunder, mens det gælder for 32 % af pigerne, ligesom knap 40 % af pigerne får karakteren C eller derover, hvilket kun gælder for godt 17 % af drengene. En sammenligning af karakterer , viser at karaktererne fordeler sig nogenlunde ens i 2010 og 2012, mens resultaterne i 2011 lå på et væsentligt lavere niveau. Det er således ikke muligt at pege på en tendens i hverken negativ eller positiv retning. Karakterfordeling skriftlig prøve i procent F FX E D C B A Kilde: : Karakterdatabasen, Inerisaavik; 2010: forcensur 2010, Inerisaavik Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 8

10 Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve består af en forberedelse samt en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Til prøven trækker eleverne et af læreren udarbejdet prøveoplæg. Prøveoplæggene har udgangspunkt i den daglige undervisning og fagets læringsmål for ældstetrinnet og skal omfatte fagets 5 kategorier. Tekstopgivelser Før prøven sender skolen tekstopgivelser til Inerisaavik og censor. Tekstopgivelserne er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i den daglige undervisning og danner grundlag for udarbejdelse af prøveoplæg. Læreren skal sikre, at alle fagets kategorier og læringsmålene for ældstetrinnet er repræsenteret i tekstopgivelserne, som skal omfatte et alsidigt udvalg af tekster på normalsider. Her ud over kan tekstopgivelser omfatte andre udtryksformer, fx genstande, film, billeder, musik. Eleverne skal i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne. Der har i 2012 været en del lærere, som har udarbejdet gode og alsidige tekstopgivelser. Enkelte steder er ikke alle kategorier ligeligt dækket, og der opgives stadig en del internet-fakta sider, men overordnet er der kommet større variation i tekstudvalget. Således ses nu i modsætning til tidligere bl.a. skønlitterære tekster af fx H.C. Andersen og forskellige grønlandske sagn og myter samt salmer altså tekster der lægger op til diskussioner og fortolkninger indenfor fagets begrebsramme. Det er en glædelig udvikling, at der mange steder opgives film, og at der for ca. halvdelen af klasserne også er opgivet forskellige former for billeder og musik, herunder nyere populærmusik. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det måske føre til større interesse og engagement fra elevernes side og på sigt medvirke til, at eleverne kan hæve sig fra det beskrivende til det analyserende og refleksive niveau, som de bliver vurderet på til prøverne i faget. En del steder kniber det dog stadig med at fremsende tekstopgivelser i tide og overholde formalia omkring kategorier og sidetal. Prøveforløbet Under prøven fremlægger eleven ud fra et prøveoplæg sit forberedte stof, hvorefter prøven fortsætter som en dialog mellem elev og lærer og censor, idet læreren leder dialogen på elevens præmisser. Både gruppeprøver og individuelle prøver blev benyttet, og i omkring halvdelen af klasserne blev prøven afviklet som gruppeprøve. Af forskellige årsager blev der i 2012 kun gennemført mundtlig prøve med beskikket censor 2 steder. På baggrund af disse 2 censorers indtryk fra et enkelt sted og kortfattede indberetninger, kan der desværre ikke med rimelighed siges noget generelt om prøveoplæg og forløbet af den mundtlige prøve. Votering Efter fremlæggelsen voterer lærer og censor efter følgende kriterier: Eleven kan gøre rede for prøveoplægget Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 9

11 Eleven kan perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag Eleven kan anvende faglige begreber Eleven kan vurdere, analysere og anvende kilder Eleven kan fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet Prøveresultater Karakterfordeling mundtlig prøve 2012 i procent GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A % 24 % B % C % 44 % D % E % 21 % Fx % 11 % F 2 1 % I alt % 100 % Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Som det fremgår af ovenstående graf er den hyppigste karakter D, og knap 1/4 af eleverne opnår karaktererne A og B, mens knap 1/3 af eleverne opnår karakteren E og derunder, hvilket er noget bedre end ved den skriftlige prøve. Gennemsnitskarakteren blev 5,3 svarende til godt D, hvilket er lidt under niveauet for % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 44 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 21 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 11 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karaktererne dækker dog over meget store forskelle både mellem eleverne i en klasse og mellem skolerne. Således er der i de fleste klasser givet karakterer mellem A/B og Fx, mens der er en klasse, hvor over halvdelen af eleverne får karakterer mellem E og F. Det er desværre ikke muligt at sammenligne over flere år grundet ændret karakterskala fra 2010 og det forhold, at faget ikke var udtrukket som mundtligt prøvefag i Sammenligner man årets resultater med 2011, ser man at der i år både er færre elever, der får karaktererne A og B, og færre elever der får karaktererne F og Fx, mens der er blevet flere elever, der opnår resultater i midterområdet af karakterskalaen. Om dette er tilfældigt, eller om det er en tendens, er det dog svært at konkludere noget om ved en sammenligning over kun 2 år. Det kan muligvis også skyldes, at der ikke Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 10

12 har været beskikket censor ret mange steder, hvorfor lærere og censorer grundet usikkerhed, har vurderet mange præstationer indenfor det sikre midterområde af karakterskalaen. Karakterfordeling mundtlig prøve i procent Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Undervisningen Faget har traditionelt været et fortælle læse snakke fag, hvor det skriftlige har spillet en lille eller ingen rolle. Med indførelsen af en skriftlig prøve i faget er der blevet behov for også at arbejde med denne dimension i undervisningen. Dvs. at eleverne i den daglige undervisning skal gøres fortrolige med at uddrage oplysninger fra billeder og tekster og på baggrund heraf skriftligt formulere tanker, holdninger og argumenter. At formulere sig skriftligt kan samtidig være en støtte til at gøre sig egne tanker og holdninger klare og bevidste. Til dette formål kan mange former for tekster og billeder fra lærebøger, aviser mm. bruges, men også tidligere udsendte prøver i faget vil være egnede, idet eleverne her også stifter bekendtskab med formen og opbygningen af prøven. For at træne denne skriftlighed vil det være nærliggende at arbejde tværfagligt med modersmålsundervisningen, ligesom man med fordel kan have fokus på elevernes brug af portfolio og logbog, hvor eleverne også øves i at formulere deres tanker på skrift. En forudsætning for at beskæftige sig med denne skriftlige dimension af faget er imidlertid, at eleverne fra den daglige undervisning er fortrolige med ikke bare at gå ind i tekster og bruge billeder, men også selvfølgeligt reflekterer, forholder sig til, fremkommer med egne holdninger og er i stand til at argumentere sagligt samt ikke mindst er fortrolige med etiske diskussioner. Igen er det af stor vigtighed, at lærerne i faget samarbejder med klassens øvrige lærere både omkring færdigheder som analyse af tekst og billeder, refleksion og argumentation, men også omkring emner som fx mobning, jødeforfølgelser, menneskerettigheder for nu at nævne nogle få. Et sådant samarbejde på tværs af fagene vil ikke blot være til gavn for undervisningen i religion og filosofi, men faget vil også kunne bidrage til at give dybde til diskussioner af fx litteratur, historiske begivenheder og samfundsforhold. Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 11

13 Ligesom den etiske diskussion er et omdrejningspunkt for faget, er det også vigtigt at eleverne i den daglige undervisning er fortrolige med at sammenligne forskellige religioner, fx deres ritualer, tekster og traditioner, og se på forskelle og ligheder imellem dem samt på basis heraf drage nogle mere overordnede konklusioner. Dvs. eleverne skal kunne bruge faktuel viden om religioner og livsanskuelser som grundlag for forklaringer på forskellige forhold og holdninger, og dette er noget, der skal arbejdes løbende med i undervisningen. Undervisningen skal også fokusere på at udvikle elevernes fagsprog, så de er fortrolige med at anvende fagets terminologi. Herved undgås også, at eleverne misforstår spørgsmål og tekster, som det skete for mange af årets afgangselever, for hvem begreber som symbol og tabu tilsyneladende var ukendte. Udover disse religionsfaglige områder viser årets prøver helt tydeligt, at der er et behov for at lærerne på tværs af fagene arbejder sammen om at lære eleverne helt basale ting som at: Læse, forstå og følge en instruktion Forholde sig analytisk til tekster og illustrationer Udtrykke tanker og holdninger og begrunde disse Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler - Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. Ved de afsluttende prøver anvendes GGS-skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7-trinsskala. Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra i år og fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, Evalueringsrapport 2012 Religion og filosofi, side 12