2. Skade på løsøre, som ikke har indgået i kommunens forsikringsordning, og som der derfor ikke har været tegnet forsikring på

Transkript

1 NOTAT Redegørelse for kompromisser og ikke dækkede udgifter i forbindelse med skybruddet 2. juli august 2014 Sagsbehandler: JS Dok.nr.: 2012/ Juridisk Afdeling I forbindelse med bevilling af yderligere udgifter til udbedring af skader ved skybruddet 2. juli 2011 har Magistraten den 27. august 2012 anmodet forvaltningen om at redegøre for de indgåede kompromisser og udgifter, som forsikringsselskabet ikke mener er omfattet af forsikringen. Anmodningen udsprang af en oversigt i mødesagen, der angav forvaltningens forventninger til ikke-dækkede skader. Oversigten er følgende, idet tallene dog er opdateret i overensstemmelse med det endelige regnskab: 1. Skade på bygninger, hvor der ikke har været tegnet forsikring mod skade ved skybrud 2. Skade på løsøre, som ikke har indgået i kommunens forsikringsordning, og som der derfor ikke har været tegnet forsikring på 6,4 mio. kr. 2,8 mio. kr. 3. Skade på færdselsarealer, hvor forsikring generelt ikke tegnes 3,3 mio. kr. 4. Skadesudgifter, som er foranlediget af skybruddet, men som ikke er omfattet af forsikringsdækningen, selv om forsikring har været tegnet, herunder terræn- og kloakarbejder, der generelt ikke er omfattet af forsikringsdækningen udgifter til bl.a. affugtning, som ikke anerkendes som nødvendig af forsikringsselskaberne udgifter til fugtsikring af nye gulve i gymnastiksale og idrætshaller, hvor behovet for etablering ikke er anerkendt alene at udspringe af skybruddet øvrige bygnings- og løsøreudgifter, som ikke anerkendes dækket af forsikringsselskaberne 5,9 mio. kr. 5. Selvrisiko 1,1 mio. kr. I alt 19,5 mio. kr. Som det fremgår af selve sagen, udgør kommunens egenfinansiering af skaderne ved skybruddet 2. juli ,2 mio. kr. Når summen af de ikke-dækkede krav er større end dette tal, skyldes det, at forsikringsselskaberne afregner erstatning inkl. moms, og

2 at kommunen er berettiget til at beholde det fulde erstatningsbeløb, idet moms er endeligt afregnet i forbindelse med kommunens betaling af de oprindelige fakturaer. I konkrete tal er forholdet det, at forsikringsselskaberne (efter fradrag af selvrisiko) har anerkendt at dække udgifter på 26,5 mio. kr. ud af kommunens samlede udgifter på 46,0 mio. kr., begge beløb ekskl. moms. Da forsikringsselskaberne imidlertid har udbetalt erstatning af momsbelagte ydelser inkl. moms, har kommunen modtaget i alt 30,8 mio. kr. i erstatning. Det er således det dækkede momsbeløb på 4,3 mio. kr. (30,8 mio. kr mio. kr.), der udgør forskellen mellem kommunens egenfinansiering på 15,2 mio. kr. og summen af ikke-dækkede krav på 19,5 mio. kr. Herefter kan Juridisk Afdeling og Frederiksberg Ejendomme oplyse følgende til supplement af skemaet og til besvarelse af Magistratens anmodning: Som det fremgår af skemaet, skyldes størstedelen af de ikke-dækkede udgifter valg fra kommunens side i forhold til tegning af forsikring. Således skyldes udgifterne i 1., 2., 3. og 5. punkt til selvrisiko og ikke-forsikrede skader på bygninger, løsøre og færdselsarealer beslutninger i eller i henhold til dagældende forsikringsinstruks om selvforsikring, mens udgifterne til terræn- og kloakarbejder i 4. punkt er for så vidt udtryk for et undladt tilvalg af en ekstra dækning. Som bekendt har Magistraten efterfølgende godkendt ændringer af forsikringsinstruksen til ikrafttræden 1. januar 2012, hvilket betyder, at forsikring mod skader ved skybrud fremadrettet er tegnet på alle kommunale ejendomme og på alt kommunalt løsøre, på nær dog løsøre på rådhuset. Selvrisikoen er fastholdt, ligesom kommunen fortsat er selvforsikret for skade på færdselsarealer, samt for terræn- og kloakskader. Såfremt skybruddet først var sket efter ikrafttræden af den ændrede forsikringsinstruks, må det forventes, at størstedelen af udgifterne under punkt 1. og 2. der udgør i alt 9,2 mio. kr. ekskl. moms ville være blevet dækket. De konkrete bemærkninger til de øvrige udækkede udgifter er som følger: Affugtning Varighed Affugtningen af de vandskadede ejendomme har efter forsikringens opfattelse stået på for længe visse steder. Taksatorernes opfattelse er, at affugterne i forhold til skybruddet er virkningsløse efter en periode på højst tre måneder. Kommunens grundlag for nogle steder at have foretaget affugtning i længere tid skyldes, at der fortsat har været målt et forhøjet fugtniveau, hvilket imidlertid ifølge forsik- 2

3 ringen anses at skyldes opstigende grundfugt på grund af generelt våde omgivelser, og ikke fugt i ejendommen på grund af skybruddet. Enkelte steder kan affugtning endvidere være blevet fortsat for længe, da der trods en generelt ekstraordinær indsats ikke har været tilstrækkelige ressourcer i Frederiksberg Ejendomme til at holde de mange skadesteder under løbende opsyn. Pris Affugtere var i perioden umiddelbart efter skybruddet meget vanskelige at finde og priserne var på grund af den store efterspørgsel høje. Kommunen indgik en aftale med en leverandør, som kunne levere på det tidspunkt, hvor behovet og efterspørgslen var størst, og taksator har givet udtryk for, at priserne da var for høje. Kommunen og forsikringen har på den baggrund haft en forhandling omkring pris kontra periode, og udgangen blev, at forsikringen accepterede priserne for affugterne, men at kommunen omvendt ikke alle steder har fået dækning for den fulde periode, hvor affugtning har været foretaget. Yderligere har forsikringen accepteret at dække de fulde udgifter til strømforbrug, herunder for perioder, hvor lejen af affugterne ikke er blevet dækket. Fugtsikring af gymnastiksale Fem gymnastiksale blev skadet af skybruddet og stod til en 1:1 udskiftning. I forbindelse med disse arbejder blev det klart, at der på samtlige sale var et problem med høje fugtniveauer, selv efter intensiv affugtning. Dette, som skyldes opstigende grundfugt, gjorde, at gulventreprenøren ikke ville påtage sig at lægge gulvet med garanti/sædvanlig mangelshæftelse, da der var risiko for skader på strøopbygning mv. Kommunen gik derfor i dialog med Østergaard Bygge & Indeklimateknik og Teknologisk Institut for at finde en løsning. Løsningen blev for de fire af salenes vedkommende at påsmøre en membran, kaldet Zitano, til at hindre grundfugten i at stige op. I den femte gymnastiksal blev der lagt et lag støbeasfalt, da terrændækket var for porøst til påsmøring af membranen, en dyrere men nødvendig løsning. Forsikringen afviste at betale for disse løsninger, som blev anset som forbedringer, da der ikke forudgående var membran, støbeasfalt eller andet til at hindre opstigende grundfugt under gulvene. Efter dialog accepterede forsikringsselskabet at betale for udgifter svarende til en traditionel fugtspærre, PE folie, hvilket imidlertid alene udgør en beskeden del af de faktiske udgifter. 3

4 Juridisk Afdeling og Frederiksberg Ejendomme har uanset forsikringens opfattelse vurderet, at udgifterne til fugtsikring er omfattet af bevillingssagen til skybruddet, da udgifterne er foranlediget af skybruddet og efter omstændighederne har været nødvendige at afholde for at der igen kunne blive lagt gulve i gymnastiksalene. I modsætning til udgifter til forbedringer ved materialeudskiftninger og lignende hvor merudgiften er holdt ude af regnskabet for skybruddet har kommunen ikke her kunnet opretholde den hidtidige tilstand, uden at gå imod faglige anbefalinger og påtage sig en unødig og uacceptabel risiko. Øvrige ikke-dækkede bygnings- og løsøreudgifter Der har i mindre målestok været skader, som efter nærmere undersøgelse, har vist sig ikke at være dækningsberettigede. Et eksempel er Møstings Hus, hvor vandet fra skybruddet var trukket ind via en utæthed i taget. Dette opfylder ikke dækningsbetingelserne i forsikringsvilkårene, hvor skade skal være forårsaget af opstigende vand gennem kloak mv. eller ved vandindtrængning som følge af, at vandmængden ikke har kunne finde afløb. I forhold til løsøre har forsikringen generelt dækket de indmeldte tab for de afdelinger og institutioner, der var tilmeldt den interne forsikringsordning, idet alene visse mindre poster er blevet anset at falde uden for forsikringsdækningen. Der er her eksempelvis tale om udgifter til udskiftning af sand i sandkasser og udgifter til lokaleleje i forbindelse med, at skolernes gymnastiksale ikke har kunnet anvendes i udbedringsperioden. Afsluttende bemærkninger Det er Juridisk Afdeling og Frederiksberg Ejendommes overordnede opfattelse, at samarbejdet med forsikringsselskaberne har fungeret fint, selv om de har været hårde at forhandle med. Forvaltningen mener, at selskaberne generelt har udvist fleksibilitet i lyset af de mange sager, som skybruddet gav anledning til, samt tillid til og forståelse for kommunens opgaveløsning. Der er givet tilsagn om, at udgifter til styring af de ekstraordinært mange udbedringsprojekter dækkes med kr., og i realiteten er der dækket positive udgifter herudover. På visse punkter har selskaberne lempet på krav til kontrol og dokumentation, hvilket bl.a. har betydet et mere effektivt ressourceforbrug, og de har endvidere udvist en villighed til at acceptere udgifter, selv om en aftalt godkendelse undtagelsesvis er glemt indhentet på forhånd. I samme forbindelse bemærkes, at forvaltningen naturligt har samarbejdet åbent og loyalt med selskaberne. Afslutningsvis bemærkes, at på beboelsesejendommene har forsikringen accepteret at deltage i en udgift til fjernelse af beboeres løsøre fra kælderrum med henblik på rengøring og desinfektion af lokalerne. Selv om selskabet ikke anså det som en udgift, som var omfattet af ejendomsforsikringen, bidrog forsikringen med et beløb på kr. 4

5 ud fra samarbejdsrelationen med kommunen og betragtninger om, at det var i parternes fælles interesse, at rengøringen og desinfektionen blev gennemført. Jesper Strøh Juridisk konsulent 5