Den nordiske Industri- og Kunstudstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nordiske Industri- og Kunstudstilling"

Transkript

1 paa Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn Særlig Kunstkatalog. Udgivet ved Komiteens Foranstaltning. Kjøbenliavn. Trykt hos C. Ferslew «fe C o

2 KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTHEK,

3 Indhold. Danmark. Side. Indledning 3 Malerier i Olie eller Vandfarve og maleriske Tegninger 24 Billedhuggerkunst 49 Bygningskunst og Dekoration 52 Kobberstik og Lithografier 55 Sverige. Indledning 59 Malerier i Olie eller Vandfarve og maleriske Tegninger 70 Billedhuggerkunst 79 Kobberstik og Baderinger 80 Norge. Indledning 85 Malerier i Olie eller Vandfarve 94 Billedhuggerkunst 98 Tilføjelser og Rettelser 99

4 Alfabetisk Register. (De indklamrede Sidetal henvise til Indledningerne; de øvrige Tal angive de udstillede Arbejders Numre.) Hs. Maj. Kong Carl XV Aagaard, C. F Abildgaard, N. A. [S. 11,15-16] Ahlborn(f. Lundgren), Lea Als, Peder [S. 15]. 1. Anckarkrona, H 656. Anderson, Gustaf.. [S. 66] Andersson, Nils Arbo. P. N Arsenius, Johan Side 100. Askevold, Andr. M Baade, Knud Bache, Otto Bagge, M. Th 839. Ballin,,T Balsgaard, C 175. Barlag, Philip 840. Bendz, Vilhelm [S. 21] Bentzen, E. H Berg, Albert Berg, H. F 841. Berger, J. C... [S. 68] Bergh, Edv Bergslien, Knud L. [S.89] a. Billing, L. Th 667. Binck, Jakob 164. Side 99. Bindesbøll, M. G. [S. 8] Bissen, Herm. V. [S ], Bissen, Vilh 455. Blache, Chr 176. Bloch, Carl... [S. 23] Blommér, N. J Blunck, Ditlev C. [S. 21] Boklund, Johan C. [S. 68] Brandelius, Gustaf Broch, Johan. [S. 90] a. Buntzen, Heinr Bærentzen & Co., Em f. Bøe, Frantz Bøgh, Carl 195. Boijesson, Agnes Cainradt, J. L [S. 21]. 37. Cappelen, Herm. August [S. 90], 802 b-3. Carstens, Asmus Jakob [S. 18]. 24. Christensen (f. Tscherning), Antonore Christensen, Christen [S. 15] Christensen, Godfred a. Clemens, Joh. Fr. [S. 17]. 586 d-g. Collett, Frdr 855. la Cour, J Dahl, Carl N. M. F 128 Dahl, Joh. Chr. [S. 21, 85] d, Dahl, Olaf 856. Dahlerup, V... [S. 10] Dajon, Nikolaj... [S. 11] Dalgas, Carlo E Dietrichson (f. Bonnevie), Mathilde a. Dirckinck-Holmfeld, Helmuth 206. Disen, Andr. E 857. Dorph, A 207. d'unker, se under U.

5 Eckardt, C "208. Eckersberg. C. V. [S. 20], Side 99. Eckersberg, Joh. Fr. [S. 89] Eddelien, M. Heinr. E. [S. 21]. 90. Eilersen, Rasm Ekenæs, Jahn 858. Ericsson, J. E Eskilsson, Peter Evens, Side 99. Exner, J Fabritius de Tengnagel, F. M. E. 61. Fagerlin, Ferd. J Fahlcrantz, C. J. [S. 65] Fearnley, Thomas [S. 87] Fischer, H 223 a. Side 99. Fjeldskov, V 522. Fladager, Ole H... [S. 91] Fogelberg, Bengt E. [S. 65] b. Forssell, C. D... [S. 66] Fortling, Eduard Freund, Herm. E. [S. 13] Freund, G. Chr a. Frich, Joakim C. G. [S.87], Friedlænder, J 126. Friis, F. F 513. Frisch, John D 156. Fristrup, N Fritz, A 226. Fritzsch, Ditlev.. [S. 19] Frelich, Lorens Gebauer, C. D. [S. 19], Gertner, J. Vilh Side 99. Gillberg, J. A [S. 66] Glosimodt, Olaf Side 100. Gnudtzmann, J. E 526. Gude, Hans F. [S. 89], Gurlitt, Louis 243. Gerbitz, Johan [S. 86] Gothe, E. G.. [S. 65], a. Haas, Georg 586 c. Hahn. F..1. S Hammer, H. J Hammer, William von Hanno, A. F. W Hansen, Carl F. S Hansen, Chr. Fr. [S. 6] s> X ZD Hansen, Const. [S. 22,23] Side 99. Hansen, H. C Hansen, Heinr. [S. 23] Hansen, N. C 265. Harsdorff, C. F... [S. 4-6], 507. Hartmann, Carl 461b. Hasselriis, Louis Side 99. Hellesen, A 528. Helsted, Axel 265 a. Herholdt, J. D. [S. 9], Hermelin, Olof 688. Hertzberg, A. G Side 100. Hetsch, G. F.... [S. 7] Hetsch, Chr Side 100. Hilker, G. C... [S. 22] Hoffmann, Johannes 465. Holbech, Fr a. Holbech, N. P Holm, Chr Holm, H. J Holm, Per Dan Holmlund, Josefina Hockert, J. F... [S. 68] Isaachsen, Olaf Jacobsen, Carl 925. Jacobsen, David 127. Jensen, C. A [S. 21] Jensen, J. L [S. 21] Jepsen, M Jerichau, J. A. [S. 15] Side 99. Jerichau (f. Baumann), Elisabeth , Jerichau, Harald , Jernberg, August ,

6 Juel, Jens [S. 16]. 5-18, a. Side 99. Juuel, A. T 121. Jørgensen, E 275 a. Biallenberg, Anders 698. Kittendorff, J. A 602. Kjeldrnp, A. E Kjellberg, J. Frith Kjellerup, T 155. Kiærskou, F. C Kiorboe, C. F... [S. 67] Klein, V Knudsen, L. H Kondrup, Cath., Frøken., Kornbeck, P 279. Koskull, A. G Kraft, Fr 161. Krafft (d. Y.), Pehr [S. 64], 627. Kratzenstein-Stub, C. G. [S. 19] Kiichler, Albert [S. 22] Købke, Christen S. [S. 21] a. Kølle, C. A Side 99. Ita Cour, se under C. Larsen, Emanuel Larsen, Ferd Larsson, Marcus Lehmann, Eduard , Side99. Lerche, Vine. St Libert, G. Emil Lindegren, Amalia Lindholm, L. A Lorck, Carl J Lorentzen, C. A.... [S. 19], 23. Losting, J. L Lund, Anker 292. Lund, F. C Lund, J. L [S. 19] Lundbye, J. Ths. [S. 22], Lunde, A. C Lundgren (d. Æ.), Ludvig P Lundgren (d. Y.), Pehr H Lundgren, Egron Lytzen, N. A 298. Løffler, J. B 562. Lonnroth, Fredric 715. Løvmand, Christine 299, itlackeprang, A 300. Madsen, A. P Malmstrom, J. Aug van Mander d. Y., Karl 165. Side 99. Marstrand, V.N. [S.22,23] Melbye, Anton Melbye, Vilhelm Meyer, Ernst.. [S. 22] a. Milide, Helena 720. Molin, J. P a. Monies, D Mordt, Gustav Ad. [S. 90] Munthe, Ludvig 884. Muller, Adam.. [S. 22] Muller, Morten. [S. 89], Møller, J. P.... [S. 21], Møller, Nils B Momer, Hjalmar C. G. [S. 67] JYebelong, J. H Nebelong, N. S 516. Nielsen, Cl. Amaldus Nielsen, Chr. V Nielsen, Johan 901. Niss, Thorvald 334 a. Nordenberg, Bengt 721. Nordgren, Axel 722. Normann, A 902. Olrik, H , 476. Ottesen, O. D Palm, G. W Paulsen. Erik... [S. 17] Pedersen, T. Vilhelm 147. Perseus, Edv 727. Peters, C [S. 15] Petersen, Magnus

7 Petersen, Ove 523. Petersen, Soren H 586 h. Petersen, Y 345 a. Petzholdt, Fr [S. 22] Plagemann, C. G 634. Plum, A von Post, Christine Side 100. Preisler, J. M 586 a. Preisler, J. G 586 b. Printz, C. A [S. 90] Prior, L Side 100. Qvarnstrom, C. G. [S. 68], d. Kaab, C. A 635. Raadsig, P Side 99. Rademacher, N. G 356. Rasmussen, A Ribbing, Sophie A 731. Richardt, Ferd 357. Roed (d. Æ.), J... [S. 23) Roed (d. Y.), Holger Rohde, Fr von Rosen, Georges , Rosenstand, Yilh Side 99. Ruben, Ludvig Rudbeck, Alex Rummelhof, Chr 905. Rump, Gotfred Runeberg, Walter Rydberg, Gust. Fr Rørbye, Martinus C. V. [S. 21] Saabye, Aug Side 100. Salmson, Hugo Saloman, Geskel Side 100. Sandberg, J. G. fs. 05]. 63G-37. Schanche, Herman G 907. Schive, J 908. Schiøtt, August Schleisner, C. A Scholander, Fr. W. [S. 68] b. Side 100. Schovelin, Axel Side 99. Schoyen, Carl 909. Siegumfeldt, H Simonsen, N Simonsen, Simon Simonsen, Søren Sinding, Otto Skari, Edv. O. R 912. Skovgaard, P. C Smith, Frithjof Smith, L. A Sonne, Eduard Sonne, Jørgen... [S. 9.] Sparrgren, Lor.... [S. 66] Stein, Th Stilling, H. C... [S. 9] Storch, F. L Side 99. Stramboe, Fr Side 10U. Stub, Kratzenstein-, se under K. Stack, J. M 639. Sodermark (d. Æ.), Olof J. [S. 67] a. Sodermark (d. Y.), J. Per Side 100. Sødring, Fr 122, 124. Sørensen, C. Frederik Sørensen, Th [S. 10] Tegner, I. W 612. Thielemann, Th Side 100. Thomsen, August Thomsen, Carl 418. Thomsen, Emma 419. Tliorin, C. F 517. Thorvaldsen, Bertel [S ] Thurmann, P. C 914. Thylstrup, O Side 100. Thorning, F 125. Thørrestrup, J. Chr.... i Tidemand, Adolf [S. 88]. 859, Trolle, Harald.. 424,

8 Uldall, Fr 585. d'unker, Carl H. L 643. Ussing, Stephan P. H 452. Vermehren, F b. Vigedal, A. G 921. Virgin, A. J. G 755. Vogelsang, C. R Side 99. Vogt (fedt Herbst), Adelgunde a. 'll'ahlberg, Alfred Wahlbom, J. W. Carl [S. 67] , 793. Wahlqvist, Ehmfried Wallander, Jos. Wilh Wallgren, Otto H Way, Johan [S. 66] Wegener, Th 432. Side 99. Weidenhaupt, Andr. [S. 11] Wennerberg, B 766 a-b. Wergeland, O. A 920. Westin, Fredrik... [S. 64] Wickenberg, Pehr G. [S. 67] Winge, M. E 767. Winge (f. Tengelin), Hanna M Wittusen, Laura, Frøken. 432 a. Wiirtzen, Carl 432 b. fcillen, V Olsted, P 433. Elever fra det danske Kunstakademis Forberedelsesklasse til Arkitekturskolen Rasmussen, P. Herm., Malerikonservator

9 DANMARK.

10

11 Historisk Indledning til Betragtningen af den danske Kunst. Opgaven for denne Indledning til den danske Kunstafdelings Katalog er, i saa stor Korthed som muligt, at give en Udsigt over den ældre danske Kunst, forsaavidt som man kan lære den at kjende gjennem Kunstværker, som ere offenlig tilgængelige i Kjobenhavn. Imidlertid ville vi med Udtrykket»ældre danske Kunst«ikke betegne noget meget Gammelt. Kjøbenhavn er i sin nuværende Skikkelse en temmelig ny By; vi finde blandt dens Bygninger saagodtsom ingen Rester fra den katholske Middelalder. Men vi medtage heller ikke her den ældre Gruppe af kjøbenhavnske Monumenter, som endnu smykke Byen og give flere af dens Partier et ejendommeligt og tiltalende Præg, nemlig Bygningerne fra Kristian den Fjerdes Tid (Nikolajtaarn, Rosenborg, Huset Gammel-Amagertorv Nr. 6, Børsen, Holmens og Trinitatis Kirker o. s. v.). Vel kunne vi med Rette rose os af disse Bygninger; men den Periode i dansk Kunst, som de betegne, er bestemt sondret fra den nyere Tid ved et langt Tidsrum, i hvilket baade Bygningskunsten og alle andre Kunster bleve ganske beherskede ved en Indflydelse fra Udlandet, som ikke medførte noget synderlig Godt eller Glædeligt, og som kom til at staa i et falsk og ufrugtbart Forhold til Nationens egen Smag og Traditioner. En mere selvstændig dansk Kunst, der kan betragtes som Forskolen og Indledningen til den, der udøves i vor Tid, begyndte ferst i de senere Aartier af det forrige Aarhundrede. Kunstakademiet var blevet udvidet og grundlagt paany af Frederik den Femte (1754). Det var indvandrede Franskmænd, navnlig Billedhuggeren Saly og Arkitekten N. H. Jardin, som i Begyndelsen gave Tonen an ved Akademiet. Disse to talentfulde Kunstnere bragte naturligvis deres Samtids Stil, som den havde udviklet sig i Frankrig, med sig til Danmark. Saly modellerede Frederik den Femtes statelige og elegant udforte Rytterstatue paa Amalienborg Plads (opstillet 1768), et Værk, der vel vidner om, at det er udgaaet fra Rokokostilens Tidsalder, men som dog ved sin noblere og moderatere Holdning

12 4 Daamark. peger hen imod en nyere Tid i Kunsten. I Jardins Værker, navnlig i Begyndelsen til den kolossale Friederichs-Kirke den saakaldte Marmorkirke ( ) føles et endnu mere afgjort Brud med Rokokostilen i Arkitekturen. Man sammenligne Stilen i denne Bygning med dem, som vare dens nærmeste Forgængere i den kjøbenhavnske Bygningskunst, navnlig Palæerne paa Amalienborg Plads ( ), og man kan ikke undgaa at mærke et stort Fremskridt i Henseende til Adel og Simpelhed i Formen. Dog er Jardins Stil ingenlunde ganske renset for Elementer af Rokokostilen. Paa samme Tid repræsenteredes ogsaa Malerkunsten i Kjøbenhavn og ved Akademiet mest af indvandrede Fremmede, navnlig Svenskerne Pilo og Mandelberg; dog havde Danmark tidlig frembragt en virkelig fremragende Portrætmaler, Vigilius Erichsen ( ), som kort efter Midten af Aarhundredet høstede Berømmelse ved Hoffet i St. Petersborg. Det var forst med det andet Slægtled af Akademiets Kunstnere (danske Mænd, som vare udviklede i Fremmedes Skole), at Kunsten begyndte at føle sig hjemme blandt de Danske selv; og fra nu af uafbrudt indtil vore Dage udviklede den sig gjennem Rækker af Lærere og Elever, som tilhørte Nationen selv; dog naturligvis saaledes, at Indflydelsen fra det øvrige Europa stadig er bleven følt og undertiden har havt den afgjørende Betydning netop paa de mest fremtrædende Vendepunkter. Vi give et Omrids af denne Udvikling, idet vi først betragte Bygningskunsten, dernæst Billedhuggerkunsten og Malerkunsten. Arkitekturen beherskedes ved Aarhundredets Slutning næsten udelukkende af en enkelt Mands Virksomhed som Kunstner og Lærer. Denne Mand var Caspar Frederik Harsdorff ( ). I sin Ungdom havde han været Elev af Jardin; senere havde han i Udlandet især i Paris og Rom lært med mere Bestemthed og Klarhed at gaa videre ad den Vej, som allerede Jardin havde betraadt, og at se med mere uhildet Blik paa de antike Forbilleder. Antiken var dengang i Kunsten, og allermest i Bygningskunsten, Tidsalderens store Løsen; den skulde helbrede Tiden for Rokokostilens frivole Pyntelyst og kokette Væsen; af den skulde man lære Simpelhed og Storhed i Formen, Maadehold i Dekorationen, et enkelt, betydeligt og alvorligt Præg for Bygningens Helhed. Efter at være hjemvendt til Fødelandet, blev Harsdorff snart Professor ved Kunstakademiet og i Aaret 1770, under den Struenseeske Regering, udnævnt til Hof-Bygmester, hvilket dengang havde saare Meget at sige. Værker af første Rang i Henseende til Betydning og Omfang kom han imidlertid ikke til at udføre; og en stor Del af hans Virksomhed, som gik ud paa Dekorationsarbejder til offenlige Festligheder, fyrstelige Personers Indtog o. desl., der i sin Tid have havt en ikke ringe Betydning, er om end ikke sporløst

13 Historisk Indledning. 5 tabt for Efterverdenen. Hans første betydelige arkitektoniske Projekt, som Den, der besøger Kjøbenhavn, let vil kunne stifte Bekjendtskab med, er Gravkapellet ved Roskilde Domkirke for Kristian den Sjette og Frederik den Femte. Dets Ydre har her ingen Betydning; Harsdorff har ikke vovet at stille sin antike Stil op i en paafaldende Modsætning til den gamle Domkirkes; i det Indre derimod, som Blikket ikke omfatter paa samme Tid som Kirkens egen Arkitektur, har han ved ædle og med genial Originalitet benyttede antike Former forstaaet at skabe et ualmindeligt Indtryk af fornem Værdighed, Stilhed og Ro. Imidlertid er Bygningen forst fuldført længe efter hans Død og, navnlig i Henseende til Farven, ikke fuldkommen i Overensstemmelse med hans egen Plan. I Kjøbenhavn staar den smukke lille»herkules-loge«i Rosenborg Have (ca. 1773) og det allerforreste Parti af den nu til Nedrivning bestemte kgl. Theaterbygning paa Kongens Nytorv (1774) som hans Værk. Ogsaa den smukke Gaard paa Kongens Nytorv, i Flugt med Charlottenborg, ved Begyndelsen af Tordenskjoldsgade, er bygget af Harsdorff (1778) som et Slags Sidestykke til Theatrets Fa9ade; nu er den allerede noget forandret. Men i Løbet af de følgende Aar havde Harsdorff gjort sig stadig mere grundig bekjendt med de Opmaalinger og Afbildninger af Bygningsværkerne fra den græske Kunsts ypperste Tid, især i Athen, som skyldtes engelske Arkitekters Virksomhed. Europa havde indtil efter Midten af det forrige Aarhundrede endnu Intet kjendt til disse Værker, i hvilke den antike Stil viser sig med en langt større Originalitet, med en langt finere og ædlere Skjønhedssands i Gjennemførelsen af det Hele og det Enkelte, end i de romerske Værker, som indtil da bleve betragtede som Bygningskunstens Højskole. Det var endnu kun saare Faa, som ret forstode [de græske Værkers overlegne Skjønhed, og endnu Færre, som turde vove at indføre de ny opdagede Former i Stedet for dem, som havde Tidens Hævd; og saagodtsom Ingen formaaede at anvende disse Former paa en Maade, som kunde svare til den moderne Bygningskunsts Fordringer. Skjøndt han allerede var en fuldt udviklet Kunstner, og skjøndt det aldrig faldt i hans Lod at kjende den græske Bygningskunst gjennem Skuet af Originalværkerne, kastede Harsdorff sig dog med en ægte Kunstnerbegejstring over Studiet af den græske Arkitektur og blev en af de allerførste Bygmestere i Europa, som anvendte den paany. Man maa herved naturligvis ikke glemme, at hans Kjendskab til den umulig kunde være fuldstændigt,, og at han navnlig ingen Forestilling kunde have om den Maade, hvorpaa Grækerne anvendte Farven i deres Bygningskunst. Da Kristiansborg Slot 1794 var afbrændt og Kongefamilien blev nødsaget til at søge Husly paa Amalienborg Palæer, byggede Harsdorff den skjønne Forbindelse mellem de to sydligste Palæer (»Kolonnaden«), i hvilken han anvendte den ioniske Søjle

14 c Danmark arkitektur renere og skjønnere, end maaske nogen tidligere moderne Arkitekt; og dette lille Værk staar derfor baade i historisk og i kunstnerisk Henseende som et af de vigtigste i Kjøbenhavn. Men en endnu rigere Virksomhed for Harsdorff medførtes af den store Ildebrand, som 1795 edelagde saa meget af Kjøbenhavn. Hovedstadens Bigmænd gjorde gjerne hos Danmarks første Arkitekt Bestillinger paa nye og anselige Privatbygninger. I Løbet af de faa Aar, som hengik inden hans Død, projekterede og udførte han tre betydelige Privatgaarde, der alle vidne om hans store Talent, hans rene Sands for de arkitektoniske Former og hans udviklede Blik for Beliggenhedens Fordringer, nemlig:»pesschier's Gaard«, der nu ejes af Industriforeningen (Holmens-Kanal Nr. 12), hvilken dog i en langt senere Tid er forhejet med en Etage,»Løveapotheket«, paa Hjørnet af Amagertorv og Hyskenstræde, og»erichsens Gaard«(nu ejet af Hof-Stolemager Hansen), for Enden af Kongens Nytorv, i hvilken han atter anvendte sin kjære ioniske Søjle paa en saadan Maade, at denne Gaard næsten i arkitektonisk Værdighed faar Præget af mere end en Privatbygning. Men de af Harsdorff benyttede Former og den Opfattelse af Bygningskunsten, som var ejendommelig for ham, havde saaledes meddelt sig til hans Skole og til hele den kjøbenhavnske Smag i Bygningskunsten, at saagodtsom hele den Del af Kjøbenhavn, som blev opført efter Branden 1795, kom til at bære et Præg, der vidner stærkt om hans Indflydelse. Som Exempler herpaa kunne nævnes mange anselige Gaarde paa Strøget mellem Holmens-Kanal og Amagertorv, Vimmelskaftet, Gammeltorv o. s. v., der alle gjøre Indtryk af en vis borgerlig fornem Værdighed, som er udtalt med antikiserende Former, og som staar i en skarp Modsætning til de ældre Gaarde i Kjøbenhavn, der ere udførte efter den tidligere store Ildebrand 1728 Forøvrigt eller længere udgik henne der fra i det hans 18de Skole Aarhundrede. ingen Mand, som paa nogen Maade i Begavelse kunde maale sig med Mesteren selv. Hans Elev Meyn havde (1786) bygget»det kirurgiske Akademi«i Bredgade, en Bygning, som ikke godt kan taale Sammenligning med Harsdorffs egne. Imidlertid forelaa der efter de store Hdebrande (foruden de tidligere nævnte ogsaa Kjøbenhavns Bombardement 1807) en Mængde Opgaver for Bygningskunsten af den allerbetydeligste Natur: Kongeborgens, Metropolitankirkens (Frue Kirkes), Eaad- og Domhusets Gjenopførelse o. s. v. Den Mand, hvem disse store Arbejder bleve overdragne, var Christian Frederik Hansen ( ), som havde studeret under Harsdorff og for en stor Del traadte i hans Fodspor og benyttede hans Former, men som ingenlunde var trængt ind i den antike Stil med en saa sympathetisk Følelse eller en saa udviklet Skjønhedssands, som han. F«d Bedømmelsen af Hansens Bygninger maa man imidlertid ikke

15 Historisk Indledning. 7 glemme, at der var foreskrevet ham meget vanskelige Vilkaar: han skulde for en stor Del bygge over Ruiner, som forefandtes, og den Velstand, som i det foregaaende Aarhundredes Slutning fandtes baade hos det Offenlige og hos Private, var nu afløst af Armod. I de to første Aartier af Aarhundredet rejste det kolossale Kristiansborg sig atter; den ældre Bygning fra Kristian den Sjettes Tid havde været gjennemført i en flot og overlæsset Rokokostil; den nye blev roligere, moderatere og simplere i sit Præg, men tillige fattigere, tommere og niere nøgtern; og en Sammenligning mellem denne Bygnings og de Harsdorffskes Enkeltheder kan den vanskelig taale. I Kompositionen af den tilhørende Slotskirkes Indre optog Bygmesteren for en Del Harsdorffs Ide til Kapellet i Roskilde. Ved Bombardementet 1807 var Frue Kirke afbrændt og gjenopførtes af Hansen ; her kom Bygmesteren i det ydre Portal ind paa den græske doriske Stil, medens hans Former øllers for det meste vare hentede fra den romerske Arkitektur. Det er Thorvaldsens Værker, som give Kirken dens vigtigste Interesse for Besøgeren; Bygmesterens eget Arbejde, som i en senere Tid er hævet ved en moderat og smagfuld Anvendelse af Farve, kan ikke længe fængsle Beskuerens Blik. Raad- og Domhuset paa Nytorv, i Forbindelse med de nærliggende Fængselsbygninger, er Hansens tidligste større Værk ( ); den plastiske Dekoration, hvortil Bygningen er anlagt, og hvortil den hejlig trænger, for ikke at gjare et tomt og kjedeligt Indtryk, venter endnu paa sin Udførelse. Blandt Hansens andre Bygninger kan mærkes Metropolitanskolen (1816), lige overfor Frue Kirke.' Saaledes faldt desværre den Virksomhed i den kjøbenhavnske Bygningskunst, som mest trængte til gunstige Vilkaar og til en genial Arkitekt, paa et uheldigt Tidspunkt i Byens Historie. Hansens Elev P. Malling ( ) opførte Kjøbenhavns Universitet, som var afbrændt under Bombardementet. (Desuden Sorø Akademis Bygninger, 1822.) Her er endnu en antikiserende Stil bibeholdt ifølge den traditionelle Retning: dog ere Antikens Former her anvendte med en større Frihed, saa at man vel føler Begyndelsen til en ny Bevægelse i Bygningskunsten. Wurttembergeren Gustav Friedrich Hetsch ( ), uddannet i Paris hos Percier og senere i Rom og en varm Tilhænger af Schinkels Retning i Tydskland, nedsatte sig i Danmark og fik en betydelig Indflydelse, mest som Lærer for yngre Arkitekter og ved sin overordenlig energiske og ivrige Virksomhed for Haandværkernes Uddannelse; som udøvende Arkitekt har han havt mindre Betydning for Kjøbenhavns Bygningskunst (det katholske Kapel i Bredgade Nr. 48 [1842], Anlæget af Buegangene og Pavillonerne ved Toldboden, Synagogen i Krystalgade [1833] og den mosaiske Skole i Skindergade).

16 8 Danmark. Som det allerede vil mærkes af Hetsch's arkitektoniske Virksomhed, var den antike Stils Eneherredømme ophørt længere Tid fer Midten af dette Aarhundrede; i Europa havde allerede Studiet af Middelalderens Arkitektur i længere Tid næsten indtaget en større Plads end Studiet af Antiken. De danske Arkitekter, som paa hin Tid rejste i Europa, kom derfor i Berøring med en større Mangfoldighed af Gjenstande for Studiet; den romanske, den gothiske Stil og Eenaissancen bleve studerede, og efterhaanden blev den antike Stils Benyttelse kun indskrænket til visse Opgaver, som egnede sig for den. Imidlertid var Forstaaelsen af den antike Stil selv ogsaa rykket betydeligt fremad ved det stærke Liv ikke alene i. Kunsten, men ogsaa i Videnskaben, som betegnede Begyndelsen af dette Aarhundrede. En højst ejendommelig Opgave, for hvilken der ikke fandtes noget umiddelbart Forbillede i Verdens øvrige Kunst, blev stillet den danske Arkitektur i Aarene efter Det var et Museum for Thorvaldsens Værker. Her var den antike Stil selvskreven som den der svarede til Mesterens plastiske Stil og til det hele Indtryk af sydlandsk Liv, som knyttede sig til hans Kunst. Denne Opgave overdroges til Mikael Gottlieb Bindesboll ( ), som opførte den nuværende Bygning ved Kristiansborg Slot. Pladsen for Bygningen var given af Regeringen, men kunde ikke være heldig for Foretagendet, da Virkningen af Museet nødvendigvis maatte trykkes ved Nærheden af de kolossale Slotsbygninger, og da Museets Bygmester ved den Stil, som han vilde have frem, let maatte komme i Strid med Slottets Stil. Bindesboll søgte paa ingen Maade at undgaa denne Strid: naar Museet skulde hævde sin Plads under saa store Omgivelser, har han snarere maattet søge en Forskjellighed i Stilen. Han har overhovedet paa ingen Maade frygtet for at varetage sin ganske nye Opgaves Interesser ved at løse den paa en Maade, som var ganske ny i den kjøbenhavnske Bygningskunst, selv om han derved udsatte sig for, at hans Værk i længere Tid ikke skulde blive forstaaet af det kjøbenhavnske Publikum. I Bygningens Stil har han ikke bundet sig til noget bestemt antikt Forbillede; han har vist sig som en Kunstner, der paa sine Rejser var bleven dybt fortrolig med hele den antike Kunsts rige Skatkammer; og i alle Enkelthedernes Linier og Former viser han et finere, et mere udviklet Kjendskab til Antikens kunstneriske Væsen, end nogen tidligere dansk Arkitekt, endogsaa Harsdorff, har lagt for Dagen. Hvad der navnlig under et nordisk Klima og blandt de senere nordiske Traditioner maatte virke som noget ganske Fremmed og derfor for Mange frastødende, var den Rigdom af Farver, hvormed han har smykket sin Bygning, ogsaa dens Yderside; Intet viser klarere, at han med fuld Bevidsthed har villet fremkalde et Indtryk af sydlandsk Kunst midt i en nordisk By. hvis Publikum har hævnet sig paa ham. \

17 Historisk Indledning. 9 ved længe at bilde sig selv og Andre ind, at hans Bygning var i»ægyptisk«stil. Thorvaldsens Museum, som fremfor nogen anden af vore Bygninger er udfort efter rent kunstneriske Hensyn, og som i sin Tid har udviklet en betydelig Virksomhed i de Arkitekturen tjenende Kunster navnlig i Dekorationsmaleriet, maa først og fremmest betragtes som et Mausoleum, en Gravbygning. Det er denne Ide, som er gjennemfort i Bygningens Arkitektur og Dekoration, det er den, som giver Samlingen og Anordningen af Mesterens Værker en betydningsfuldere Indvielse, end et almindeligt Kunstmuseum har. Det er Aanden og Stemningen i Sydlandets antike Gravbygninger, som, langt fra at minde om Dodens Kulde, hellere smykke sig med Livets glade Farver, uden derved at forstyrre det afsluttede og rolige Præg, der passer for et Monument, det er den, Bindesboll har gjengivet i denne mærkelige Bygning. Desværre har Farven paa Museets Ydre lidt en Del af det umilde Klima, og Malerierne, der strække sig som en Frise under Vinduesrækken (udførte efter Kartoner af J. Sonne), ere allerede meget ødelagte. Det er hyppig blevet overseet, at disse Malerier, som slutte sig saa nøje til en Bygnings Dekoration, selvfølgelig ikke have kunnet eller skullet udføres med Fordring paa illusorisk at gjengive Naturens egne Virkninger, men at man har villet oplive den arkitektoniske Flade ved Billeder i faa og rolige Farver, uden at forstyrre eller gjennembryde Fladens arkitektoniske Betydning. Heldigvis har den skjønne Dekoration af det Indre for det meste holdt sig langt bedre. Museet er uden Sammenligning Bindesbølls betydeligste Værk. Foruden dette kan her kun nævnes Landbohøjskolen ved Biilowsvejen (som udførtes efter hans Projekt og indviedes De senere 1858); Bygninger hvad han af større ellers har Betydning bygget, i findes Kjøbenhavn i Provindserne. ere opførte af nulevende eller nylig afdøde Arkitekter og skulle her kun kortelig anføres, for at den fremmede Beseger kan danne sig en Forestilling om den seneste Udvikling af Arkitekturen i Danmark. I 1846 opførtes Kasino (Amaliegade Nr. 10) af H. C. Stilling, som restaurerede Børsen og opførte den store Børssal, samt byggede Kjøbenhavns Sygehjem. F. Meldahl har i bygget Blindeinstitutet (paa Citadelsvejen), Idiotanstalten (i Rahbeks Allee) og 1865 Navigationsskolen i Havnegade Nr. 23; fra 1860 har han ledet Gjenopførelsen af Frederiksborg Slot. Chr. Hansen har bygget det astronomiske Observatorium (paa Bastionen ved Rosenborg), Kommune- Hospitalet (paa Oster-Farimagsvej), Universitetets zoologiske Museum (i Krystalgade). J. D. Herholdt: Universitets-Bibliotheket (i Fiolstræde), 1863 Studenterforeningen (ved Holmens-Kanal), 1864 Kjøbenhavns Banegaard, Nationalbanken; og blandt private Bygninger: Huset Grøns Forretnings

18 10 Danmark. lokale (ved Holmens-Kanal, ved Siden af Studenterforeningen). V. Dahlerup byggede 1869 den ydre Toldbodbygning og Th. Sørensen (f 1867) St. Johannes Kirke (paa Nørrebro), o. s. v. For den Billedhuggerkunst, som øvedes af danske Kunstnere henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, var, ligesom for Bygningskunsten, Antiken den højeste Lov og Rettesnor. Den arbejdede sig stadig mere fremad imod dette Maal. Denne Retning repræsenteredes i Aarhundredets sidste Del navnlig af Johannes Wiedewelt ( ), som i Udlandet havde lært den berømte tydske Kunstforsker Winckelmann personlig at kjende og var bleven stærkt paavirket af ham. I Sammenligning med Saly's Stil viser Wiedewclt's virkelig ogsaa et betydeligt Fremskridt i Henseende til Forstaaelse af Antiken og i nobel og alvorlig plastisk Holdning; hvormed det dog ingenlunde skal være sagt, at Saly fulgte sin Retning med mindre personlig Begavelse, end Wiedewelt fulgte sin. Wiedewelts vigtigste Arbejder i Kjøbenhavn og dets Omegn ere: de større plastiske Dekorationer med Danmarks og Norges Figurer i Fredensborg Slotshave, paa Plænen ved Slottet; fremdeles: Kristian den Sjettes Marmorsarkofag i det af Harsdorff byggede Kapel ved Roskilde Domkirke, og sammesteds hans Hovedværk: det store Gravmæle over Frederik den Femte med de sorgende Figurer af Danmark og Norge (Dronning Louises Marmorsarkofag er udført af C. F. Stanley, f 1813); endvidere: Statuen af»troskab" paa Frihedsstøtten paa Vesterbro. Enkelte Arbejder af Wiedewelt ville ogsaa findes paa vore Kirkegaarde, som i det Hele taget fortjene Opmærksomhed hos den, som nøjere vil forfolge Smagens Udvikling fra Slutningen af forrige Aarhundrede. Ved Siden af denne fornemmere, antikiserende Retning i Billedhuggerkunsten mangler det heller ikke ganske i denne Tid, med dens nationale og patriotiske Iver, paa Forsøg i en mere naturalistisk national Kunst; men denne Bestræbelse repræsenteres rigtignok paa en saa uheldig Maade, at den ganske mangler kunstnerisk Betydning, ved de 55 Figurer af norske Bønder i Nationaldragter, som den indkaldte Tydsker J. G. Grund udførte ( ) til»normandsdalen«i Fredensborg Have. De større monumentale Arbejder af national Betydning havde hidtil knyttet sig til Kongehuset, enten som Gravmæler eller Æresminder over fyrstelige Personer, eller som Udtryk for Fyrstehusets Anerkjendelse af den danske og norske Nationalitets Existens; først i Aarhundredets sidste Tiaar rejste sig et virkeligt betydeligt Nationalmonument, som skulde hædre en Begivenhed af folkelig Betydning, og til hvilket Omkostningerne tilvejebragtes ved almindelig Subskription; det var Mindesmærket for Stavnsbaandets Løsning, den saakaldte»frihedsstøtte«paa Vesterbro. Indbydelsen til Subskriptionen er udstedt den 23de April 1791,

19 Historisk Indledning. 11 og Monumentet var færdigt i Efteraaret 1797; Udkastet til Monumentets Helhed skyldes Maleren N. A. Abildgaard. Af de fire Statuer paa Hjernerne er»troskab«, kjendelig ved Hunden som Attribut, som sagt, udfort af Wiedewelt;»Tapperheden«, med Spyd i en Fane, og»fædrelands-kjærligheden«, med Borgerkrone, af Nikolaj Dajon;»Jorddyrknings-Flid«, med Plov og Overflødighedshorn, af Andreas Weidenhaupt; Eelieferne paa Fodstykket indeholde allegoriske Betegnelser for Frigivelse og Retfærdighed. Det mest Nationale ved dette Monument er de efter Tidens Smag smukke danske Indskrifter af Thomas Thaarup; i kunstnerisk Henseende taler Monumentet med sine mange lærde Allegorier og sit hele antike Tilsnit mere Latin end Dansk, i hvert Fald et Sprog, som vistnok har været uforstaaligt for den Stand, hvem det Hele nærmest vedkom. Forøvrigt maa man anerkende en ganske nobel Plastik baade i»tapperhedens«og»troskabens«figurer; i den sidste ogsaa en varmere og kraftigere Folelse, uagtet dens noget tvungne Stilling og den usande Anordning af Klædebonnet; og i Relieferne, som ere udferte efter Udkast af Abildgaard, finder man en mærkelig udviklet Reliefstil, som allerede har mange af de Fortjenester, man ellers plejer at betragte som indførte i den nyere Kunst af Thorvaldsen. Fra Akademiet i Kjøbenhavn udgik mod Slutningen af Aarhundredet den eneste danske Kunstner, som har erhvervet sig en sand Verdensberømthed, og har grebet mægtig ind i hele den europæiske Kunsts ^Udvikling: Bertel Thorvaldsen ( ). Det vilde selvfelgelig blive for vidtløftigt her at udtale sig efter Fortjeneste om hans Kunstnervirksomhed, og det er overflødigt at henvise til hans Museum; vi berøre ham kun som Led i den danske Kunsts Udvikling, uagtet denne Synsmaade kun omfatter en mindre Del af hans Betydning. Den Mand ved Kunstakademiet, hvem Thorvaldsen skyldte mest som Lærer og Vejleder, var ikke nogen Billedhugger det var Maleren Abildgaard; og hans Ungdomsværker fra Kjøbenhavn (se Kjælderen i Museet og enkelte Arbejder paa Charlottenborg: hans Medalje-Reliefer af Heliodor (1791) og navnlig det skjønne Relief af»peter og Johannes, som helbrede den Lamme«(1793), eller Reliefet af Priamos og Achilles sammesteds) vise endog hist og her Indflydelse af Abildgaards individuelle Særheder kom han til Rom, hvor han saa Antiken Ansigt til Ansigt,»hvor Sneen smeltede fra hans øjne«, og hvor han desuden lærte en ældre Kunstner at kjende: den fortræffelige sydslesvigske Maler A. J. Carstens, som vistnok mere end nogen anden Kunstner førte ham ind paa den Retning, som han senere fulgte. Fra 1803 af brød han sig i Rom sin glimrende Bane. Det var den Tid, da man i hans Hjem, kæmpende imod ugunstige Vilkaar, arbejdede paa at gjenoprette Skaden fra de store Ildebrande.

20 12 Danmark. Hans første betydeligere Arbejder for Danmark vare: Udkastet til det store Gavl-Relief paa Kristiansborg Slot (senere udført af Borup) og de fire Medaljoner paa den samme Facade ( ): i Gavl-Reliefet gav han ved de store Figurer af Jupiter, Minerva og Nemesis, Jorden og Oceanet, et Udtryk for Kongemagt og Kongevisdom; i de skjønne Medaljon-Reliefer fremstillede han Herkules og Hebe som Styrkens Symbol, Minerva og Prometheus som Visdommens, Nemesis og Jupiter som Magtens, Hygiea og Æskulap som Sundhedens. De store Bronce-Statuer i Nicherne forneden ere støbte efter hans Dod af Dahlhoff; kun til den ene (Herkules) har han selv 1843 udført Modellen, til de øvrige tre (Minerva, Nemesis og Æskulap) kun Skizzerne. Til Kristiansborg Slot udførte han ogsaa en Gjentagelse af sin berømte Frise af Alexander-Toget. Under hans Besøg i Danmark fattedes Planen til den storartede Række af Grupper, Reliefer og Statuer til Smykke for den gjenopbyggede Frue Kirke et enestaaende Foretagende i den moderne Plastik. Disse Arbejder, med Johannes- Gruppen som Indledning og den imponerende Kristus - Statue som Afslutning, danne de betydeligste Bidrag til den danske Monumentalplastik, som han eller nogen anden Kunstner har præsteret; de bleve for det meste udførte i Rom vendte han atter hjem til sit Fædreland og tilbragte det meste af sin Alderdom der. Fra denne Tid hidrøre enkelte Reliefer, som fandt en monumental Anvendelse i Danmark, deriblandt:»kristus velsigner Børnene«(1840, til Frederik den Sjettes Asyl i Reverensgade) og Statuen af Kristian den Fjerde (1840), som, støbt i Bronce, nu er opstillet ved Rosenborg Slot; egenlig var den bestemt til Kongens Gravkapel ved Roskilde Domkirke, derfor staar den med Hatten i Haanden. Omendskjøndt Thorvaldsens Kunstnerliv kun for en ringe Del tilhører hans Fædreland, og omendskjøndt han udførte den største Del af sine Værker for andre Nationer, har han dog en stor og ejendommelig Betydning ogsaa for den videre Udvikling af den danske Kunst og Smag. Hans store Berømmelse og den Glands, den kastede tilbage over Fædrelandet, bidrog mere end noget Andet til at give Kunsten en sikret Stilling i Hjemmet. Hvor meget han end som Kunstner har lært af Antiken og af Sydens Liv, saa fornægter den nordiske Natur sig dog paa intet Punkt i hans Værker; man kjender ham altid let fra Franskmænd, Italienere eller Tydskere selv hvor de behandle de samme Opgaver som han ved det Rolige, lidet Anspændte og aldrig Overspændte i hans Væsen, ved den fuldkomne, uskyldig-kunstneriske Naivetet, som i hans Kunst er forenet med den dybe og sindrige Tanke. Derfor har ogsaa den danske Nation tilegnet sig hans Kunst i et Omfang, som neppe noget andet Folk; hans Museum er som en Højskole for Kunsten, og hans Ideer og Billeder ere, gjennem Industri af enhver

21 Historisk Indledning. 13 Art, gaaede over i det daglige Lir; ja Guldgruben benyttes undertiden maaske endogsaa med en vis Letsindighed. Thorvaldsens Stil blev, som det næsten fulgte af sig selv, Grundlaget for de yngre danske Billedhuggeres. Blandt disse maa først nævnes Herman Ernst Freund ( ), en dyb og alvorlig Kunstnernatur, hvis Produktivitet som Billedhugger desværre ikke kom til at svare ganske til hans Begavelse. Han levede længere Tid i Rom som Thorvaldsens fortroligste Elev og Medarbejder, og han tilegnede sig ved Studiet af Antiken i alle Arter af dens Frembringelser en Stil, som i plastisk Strenghed endnu gaar videre end Thorvaldsens, og tillige en varm og udholdende Interesse for kunstnerisk at bearbejde alle det daglige Livs Omgivelser, Redskaber, Mobler o. s. v., og saaledes at sætte Kunsten i det nærmeste Forhold til det virkelige Liv en Bestræbelse, hvori Thorvaldsen ikke selv havde deltaget, men som fik en stor Betydning for Dekorationens og Kunst-Haandværkets Udvikling i Hjemmet. Af offenlig tilgængelige Arbejder af Freund i Kjøbenhavn kan, foruden enkelte Grav-Reliefer paa Kirkegaardene, nævnes: Broncefiguren af»drengen med Svanen«, som danner Springvandet i Rosenborg Have; en Marmorstatue (en Hyrdinde med et Lam) i Prindsens Palæ, paa Trappegangen ved Indgangen til Kobberstiksamlingen, Bygmesteren C. F. Hansens Marmorbuste i Kunstakademiets Forsamlingssal, Mindesmærkerne over Biskop Fred. Munter og Theologen Jens Moller i Frue Kirkes Sidegang; Evangelisten Lukas' Statue i Slotskirken; men navnlig dog den store Frise af Ragnaroks-Mythen (i et af Kristiansborg Slots Værelser), der for det meste er gjennemført af Bissen efter Kunstnerens Skizze ( ). I dette Værk, som hører til de første betydeligere Fremstillinger af nordisk Mythologi, røber Studiet af den græske Kunst sig vel ikke alene i Stilen, men ogsaa paa mange Punkter i Opfattelsen af Karaktererne; og fra den nordiske Mythologis Standpunkt vil Frisen vistnok kunne gjøres til Gjenstand for mange, kritiske Indvendinger; men ingen Beskuer, som gaar ind paa Betragtningen af den, vil lades uberørt af den mægtige Originalitet i Fantasi og Følelse, En som anden aander af Thorvaldsens ud af det hele Medarbejdere, Værk. Herman Vilhelm Bissen ( ), har i sit lange Liv udøvet en langt rigere Virksomhed som frembringende Kunstner. I sine yngre Aar modellerede han i Rom for Thorvaldsen Statuen af Gutenberg til Mainz (i Museets Forhal); efter sin Hjemkomst til Fædrelandet modellerede han den 130 Fod lange Frise til Riddersalen paa Kristiansborg Slot,»Ceres' og Bacch'us' Tog igjennem Verden for at udbrede Kulturen«. Efter at dette Værk var færdigt (1840), modtog han Bestilling paa atten Statuer af Heltinder af den græske og den nordiske Mythologi og danske Dronninger til Dronningens-Trappe

22 14 Danmark. paa Kristiansborg Slot. Denne Statue-Række, som kun er udført i Gibs og for en stor Del noget flygtigt modelleret, er dog i sin Helhed et meget betydningsfuldt Værk og indeholder mange dybt og interessant grebne Motiver modellerede han de to Statuer i overnaturlig Størrelse af Apollo og Minerva til Universitetets Forhal, som senere ere udførte i Marmor. Foruden at han ledede Udførelsen af de fire Thorvaldsenske Figurer i Nischerne paa Kristiansborg, udførte han Viktoria paa den fir-spændte Vogn over Museets Hovedindgang; til den eue af Hestene benyttedes dog en Model af Thorvaldsen selv. Medens Bissen i disse Arbejder sluttede sig nærmest til Thorvaldsens Retning omendskjont allerede de nordiske Heltinder paa Kristiansborg Slots Trappe ligge udenfor det Omraade, som Thorvaldsen havde behersket, begyndte der med Aaret 1848 en ny, selvstændigere og betydningsfuldere Periode for den allerede 50-aarige Kunstner, idet han blev stærkt sysselsat med de betydelige Nationalmonumenter, som den nye Friheds- og Kampperiode i Danmark fremkaldte. Nogle af disse Opgaver, som nærmest angik Kampen for Sendeijylland, berørte Bissens personlige Følelse meget stærkt, eftersom han selv var en fodt Slesviger og en meget varm dansk Patriot; det første af disse Monumenter var»landsoldaten«, Sejrsmindet over Slaget ved Fredericia, i hvilket han strax indførte det moderne Kostume i al dets ligefremme Simpelhed i vor Billedhuggerkunst. Andre monumentale Opgaver gave ham Lejlighed til at vise sin Styrke i Portrætet et Kunstfag, som egnede sig fortrinligt for Bissens skarpe og indtrængende Blik for det Personlige og Individuelle. Hans monumentale Arbejder i Kjøbenhavn og dets Nærhed ere følgende: Statuerne af Oelilenschlager (paa St. Annaplads), af Frederik den Sjette (i Frederiksberg Have) og af Grev A. W. Moltke (i Bregentved Park), Portrætbusterne af General Rye (paa Garnisons Kirkegaard), af Præsidenten i den grundlovgivende Rigsforsamling Botanikeren J. F. Schouw, og af Komponisten C. E. F. Weyse (begge imellem Frue Kirke og Universitetet), samt Relief-Monumentet over den udmærkede Dyrmaler J. T. Lundbye (i Garnisons Kirkes Mur)«Men foruden disse Monumenter ville endnu flere i en nærmere Fremtid blive opstillede paa offenlige Pladser i Kjøbenhavn, nemlig: den store Rytterstatue af Frederik den Syvende (foran Kristiansborg) og Statuer af Tordenskjold og Tyge Brahe. I sine senere Aar dannede Bissen sig ogsaa for en stor Del af egen Drift et helt Galleri af Portrætbuster af Mænd, med hvis offenlige Virksomhed han følte særlig Sympathi. Fra hans senere Periode hidrører ogsaa den kraftige Broncefigur af Moses (udenfor Frue Kirkes Hovedindgang. Under sin Syslen med de mange Monumenter og fædrelandske Opgaver tabte han dog ikke Kjærligheden

23 Historisk Indledning:. 15 til Antiken og Sydens skjenne Liv, men har derfra ogsaa i sine senere Aar hentet Emner til flere Værker. Af nulevende eller nylig afdode Billedhuggeres Værker vil man ellers ikke finde mange paa offenlige Pladser eller offenlige Bygninger i Kjøbenhavn. Af J. A. Jerichau findes Marmorgruppen af Herkules og Hebe (ved Opgangen til Dronningens Trappe paa Kristiansborg), et Marmorrelief er udstillet paa Trappegangen paa Prinsens Palæ, et Broncerelief, til Minde om Maleren Eckersberg, er indsat i Garnisons Kirkes Mur, ved Siden af Bissens Relief over Lundbye; i Frue Kirkes Sidegang findes et Reliefmonument over Biskop J. P. Mynster; foran Kirkens Alter et Broneekrucifix, og ved Siden af dens Hovedindgang den store Broncestatue af David (som Sidestykke til Bissens Moses). Kunstneren har et større Monument over H. C. ørsted under Arbejde. C. Peters har modelleret Frisen i Landbohøjskolens Forhal, Broncekandelabrene ved Koret i Frue Kirke, og de to Zinkstatuer af Neptun og Merkur (ved Indgangen fra Toldboden til Grønningen). Paa Charlottenborg (Porten og Trappegangen) vil findes nogle Medaljereliefer af danske Kunstnere, deriblandt af Freund og Bissen og af den udmærkede Medaljør C. Christensen (f 1845), som har udført den prægtige store Medalje i Anledning af Thorvaldsens Værkers Ankomst til Kjøbenhavn (se Medaljesamlingen i Thorvaldsens Museum). Angaaende Malerkunsten fra sidste Halvdel af forrige Aarhundrede og indtil vore Dage, maa der først og fremmest i Almindelighed henvises til den danske Afdeling af Malerisamlingen paa Kristiansborg, som uden Spørgsmaal danner det bedste Grundlag for Kjendskabet til den. Af andre for Almenheden tilgængelige Malerisamlinger kan henvises til Kunstakademiets, som navnlig ejer en stor Samling af Portræter af afdøde danske Kunstnere, og til Galleriet i Thorvaldsens Museum, der paa en interessant Maade viser den danske Malerkunst, navnlig fra Thorvaldsens senere Levetid, i Forhold til den samtidige europæiske. Ogsaa den Moltkeske Malerisamling indeholder enkelte danske Billeder; mindre Betydning har den talrige Samling af Malerier paa Kronborg Slot. Den tidligste danske Maler, som var uddannet ved Akademiet i Kjøbenhavn, var Portrætmaleren Peder Als ( ), en alvorlig, men ikke særdeles begavet Kunstner, som i Rom havde sluttet sig nøje til den navnkundige Tydsker Rafael Mengs. Men en lignende Plads i Malerkunsten, som HarsdorfFs i Arkitekturen og Wiedewelt's i Billedhuggerkunsten, indtog dog først Nikolaj Abraham Abildgaard ( ). Han var uddannet ved Akademiet i Kjøbenhavn under Mandelberg, og Akademiet ejer endnu et Par Medaljearbejder fra hans Ungdomstid; det var dog først hans Op

24 16 Danmark. hold i Italien, som gav hans Kunst dens ejendommelige Præg. Hans tidligste og betydeligste Billede i Malerisamlingen paa Kristiansborg: Filoktet (malet i Rom 1777), var det første Arbejde af ham, som gjorde en større Opsigt i Hjemmet. Han hører til de Malere i Europa, der ligesom Rafael Mengs søgte gjennem et alvorligt og flittigt Studium af hele den klassiske Kunst baade den antike og den moderne, selv at vinde en klassisk Stil, i hvilken de tidligere Kunstperioders og Mestcres ypperste Fortrin skulde optages; det virkelige Liv havde han ikke synderlig Blik for og har aabenbart ikke betragtet det som en værdig Gjenstand for Kunstnerens Studium. Forøvrigt indtog Abildgaard en fremragende Stilling iblandt disse Kunstnere i Europa og nød i sin Levetid megen Anseelse i Udlandet. Han var en fra Naturens Haand rigt begavet Mand, et dygtigt og skarpsindigt Hoved, som med Lethed tilegnede sig en betydelig Kundskabsmængde; desuden begavet med en ualmindelig Sands for Form og Farve og udrustet med en sjelden teknisk Virtuositet. Han bevæger sig helst i symbolske og allegoriske Forestillinger eller i Emner hentede fra den antike Mythologi og Historie; og da han desuden tog disse Emner mere fra den lærde Side og ikke ret forstod at gjøre dem tilgængelige for Beskueren ved en fortrolig Naivetet i Fremstillingsmaaden, saa ligger hans Kunst i det Hele taget vor Tid fjern. Abildgaards Hovedværker ere nu gaaede tilgrunde; de bestode i en Række af Malerier i det gamle Kristiansborgs Riddersal, i hvilke han havde givet Fremstillinger af interessante Begivenheder fra Danmarks Histories mærkeligste Epoker, navnlig fra de oldenborgske og de ældste kristelige Kongers Regering. Dog vare disse Billeder ikke ganske Historiemalerier i Ordets nyere Betydning: allehaande allegoriske og symbolske Figurer vare blandede mellem de historiske, og Rækken endte med Frederik den Femtes Apotheose, i hvilken denne Konge var fremstillet som»den hyperboræiske Apollo>. I en anden af Kristiansborgs Sale og paa andre Palæer fandtes allegoriske Dørstykker og lignende Dekorationer af Abildgaard (se Skizzerne i Malerisamlingen paa Kristiansborg Nr ). Ligesom Abildgaards kraftige og myndige Karakter overhovedet skaffede ham Indflydelse ved Kunstakademiet og i alle Danmarks Kunstforhold, saaledes horte han ogsaa til de Mænd, som med størst almindelig Dannelse grebe ind i Kunstens Udvikling under alle dens Former. Vi have allerede nævnt ham som Den, hvem Udkastet til Frihedsstøtten skyldes; man tilskriver ham desuden enkelte arkitektoniske Arbejder, og han virkede for sin Tid paa en energisk og frugtbar Maade for Kunst-IJaandværkets og Dekorationens Udvikling. Uden at eje Abildgaards universelle Begavelse eller Indflydelse, indtog dog den jævnaldrende Jens Juel ( ) en neppe mindre betydelig Stilling i den danske Malerkunst ved Slutningen

25 Historisk Indledning. 17 af forrige Aarhundrede. Juel skylder sit Navn til sine talrige Portræter, som blandt hans Samtidige vare overordenlig yndede og efterspurgte, og som endnu den Dag idag have bevaret noget af deres Popularitet. Juel var i Særdeleshed udviklet ved Paavirkning af det franske Portrætmaleri; Tidsalderens nrbane Tone i Selskabslivet udtaler sig paa en vindende Maade i hans venlige og godmodige Portræter. Man vil i Malerisamlingen paa Kristiansborg, i Kunstakademiets Portrætsamling og paa den nærværende Udstilling kunne følge ham som Portrætmaler og se, at hans tidligere Arbejder (f. Ex. Hjelmstjernes og Clemens' Portræter paa Kristiansborg eller Bonnet's paa Kunstakademiet) i Henseende til Varme i Farven og Alvor i Opfattelsen i det Hele bære Prisen for de senere Portræter, der hidrore fra en Tid, da Juel maaske blev mere efterspurgt som Portrætmaler, end det kunde være gavnligt for ham som Kunstner. Imidlertid hidrore fra hans senere Tid flere fortrinlige Arbejder, f. Ex. det mesterlige lille Portrætbillede af ham selv og hans Hustru paa Kristiansborg. Juel deler med den begavede Erik Paulsen ( ) Æren af at have begyndt det egenlig danske Landskabsmaleri (se Juels stemningsfulde Landskab af et optrækkende Uvejr over en Bondegaard ved Ordrup; Malerisamlingen paa Kristiansborg Nr. 601). Paulsen, som var en begavet Kolorist, hørte til de alsidigere Kunstnere; han malede mythologiske Dekorationer, smaa Genrebilleder, Landskaber og Portræter, og fik en vis Betydning ved sin Behandling af Emner af den nordiske Historie (enkelte Ting af ham paa Kunstakademiet og paa Kronborg). Til denne Række af Kunstnere kunne, foruden Miniaturmaleren Cornelius Højer (+ 1804), henregnes en af de danske Kunstnere, som have vundet størst europæisk Navnkundighed, nemlig Kobberstikkeren Johan Frdr. Clemens ( ), som vi nævne her, fordi den danske Kobberstikkerkunst ellers ikke opfordrer til en særlig Omtale; han var Elev af den indvandrede Tydsker Johan Martin Preisler, men uddannede sig dog mest paa egen Haand; senere fuldendte han sin Uddannelse i Paris under Wille. Hans Arbejder, som maa søges paa Kobberstiksamlingen, vidne om hans store Dygtighed som Tegner og udmærke sig ved en mesterlig, paa engang virkningsfuld, sund og ædruelig Teknik. Hans fleste Arbejder ere udførte efter danske Kunstneres Malerier og Tegninger; de Illustrationer, som han paa denne Maade har udsendt i Verden til danske Digteres Værker: til»peder Paars«efter Wiedewelts Tegninger,»Niels Klim«efter Abildgaards og Juels Udkast, og til Værker af Ewald, have faaet Betydning ved at indføre den danske Literaturs Forestillinger i den danske Kunst, og ved paa engang at vække Interesse for begge hos et større Publikum. Iblandt disse danske Kunstnere bevægede sig i en Aarrække ( ) en ung Mand, som skulde faa en afgjørende Indflydelse 2

Thorvaldsens Museum 100 Aar

Thorvaldsens Museum 100 Aar Thorvaldsens Museum 100 Aar Den 18. September 1848 aabnedes Thorvaldsens Museum for Publikum. Det skete i største Beskedenhed. Man lukkede Døren op og satte Aabningstiden i Avisen. Det var alt. Øjeblikket

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

KUNSTAUKTION TIRSDAG DEN 25. JANUAR 1910

KUNSTAUKTION TIRSDAG DEN 25. JANUAR 1910 KUNSTAUKTION TIRSDAG DEN 25. JANUAR 1910 Prof. Jul. Paulsen. Joh. Rohde. Wilhelm Rosenstand. Prof. Karl Thomsen. Prof. Chr. Zacho. Niels Holsøe. Carl Jensen. P. Mønsted. Prof. Karl Block. La Cour. Prof.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Kunstakademiets Bibliotek

Kunstakademiets Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek 300000199102 FORTEGNELSE OVER EN SAMLING MALERIER OG STUDIER FORHEN TILHØRENDE DR. ALFRED BRAMSEN UDSTILLEDE H OS V. WINKEL & MAGNUSSEN HØJBROPLADS 7, 2. SAL I JANUAR 1904 KØBENHAVN

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

EN SAMLING MALERIER KATALOG EINAR JACOBSENS KUNSTHANDEL ODENSE EFTERSYN: ONSDAG 1 0-4 TORSDAG FO RM.10-12 PAA INDUSTRIPALÆET OVER IALT 147 STK.

EN SAMLING MALERIER KATALOG EINAR JACOBSENS KUNSTHANDEL ODENSE EFTERSYN: ONSDAG 1 0-4 TORSDAG FO RM.10-12 PAA INDUSTRIPALÆET OVER IALT 147 STK. KATALOG OVER EN SAMLING MALERIER IALT 147 STK. FRA EINAR JACOBSENS KUNSTHANDEL ODENSE SOM BORTSÆLGES VED AUKTION PAA INDUSTRIPALÆET TORSDAG DEN 13. MARTS 1919 KL. l*/a EFTERSYN: ONSDAG 1 0-4 TORSDAG FO

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

THORVALDSENS FØRSTE ROMERTID

THORVALDSENS FØRSTE ROMERTID Cardelli. Trippel. i. Busch. THORVALDSENS FØRSTE ROMERTID F ra Thorvaldsens første fire Aar i Rom kendes foruden nogle Kopier efter Antiken kun en lille Gruppe i Gips. Naar man husker paa Thorvaldsens

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

KATALOG. Maleriauktionen Tirsdag d. 8. Marts 1910 Form. Kl. 111/a.

KATALOG. Maleriauktionen Tirsdag d. 8. Marts 1910 Form. Kl. 111/a. KATALOG Maleriauktionen Tirsdag d. 8. Marts 1910 Form. Kl. 111/a. H}l± AKTIESELSKABET SAGFØRERNES AUKTIONER Farvergade 6 Telefon 7352 KATA LOG til Auktionen lirsdag d. 8. Marts 1910 Form. Kl. l l ll

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KATALOG OVER MALERISAMLINGEN DER BORTSÆLGES VED AUKTION OVENLYSSALEN, BREDGADE 34 MANDAG DEN 1. DECEMBER KL. 12

KATALOG OVER MALERISAMLINGEN DER BORTSÆLGES VED AUKTION OVENLYSSALEN, BREDGADE 34 MANDAG DEN 1. DECEMBER KL. 12 KATALOG OVER MALERISAMLINGEN DER BORTSÆLGES VED AUKTION I OVENLYSSALEN, BREDGADE 34 MANDAG DEN 1. DECEMBER KL. 12 MALERIAUKTION I OVENLYSSALEN, BREDGADE 34 MANDAG DEN 1. DECEMBER 1919 KL. 12 BORTSÆLGES

Læs mere

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J.F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK J.F.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

KONTORCHEF E. FABERS DØDSBO? MALERISAMLING

KONTORCHEF E. FABERS DØDSBO? MALERISAMLING AUKTION OVER KONTORCHEF E. FABERS DØDSBO? MALERISAMLING ONSDAG DEN 12. DECEMBER 1917 KL. 12% i OVENLYSSALEN, BREDGADE 3+ 30. A. DORPH:»Stænget ude. E F T E R S YN : Søndag d. g., M andag d. 10. og Tirsdag

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Billedmateriale Det nære og det fjerne. Martinus Rørbye under nordlige og sydlige himmelstrøg DANSK 7. 9. klasse

Billedmateriale Det nære og det fjerne. Martinus Rørbye under nordlige og sydlige himmelstrøg DANSK 7. 9. klasse Billedmateriale Det nære og det fjerne. Martinus Rørbye under nordlige og sydlige himmelstrøg DANSK 7. 9. klasse 1 Hansen, Constantin - Maleren Martinus Rørbye. Studie til Et selskab af danske kunstnere

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

THORVALDSEN OG MARMORET

THORVALDSEN OG MARMORET THORVALDSEN OG MARMORET Der er skrevet og skrives stadig meget om Thorvaldsen. Han er ubetinget den danske Kunstner, der afføder mest Litteratur. Medens de fleste andre maa kaldes begunstigede, om der

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,

Læs mere

H. C. JENSEN, Auktionsholder.

H. C. JENSEN, Auktionsholder. Konditioner. i. Alt sælges under Forbehold af nærmere Approbation i den Stand, hvori det ved Hammerslaget er og forefindes, samt uden Ansvar for Undertegnede i nogen Retning og henligger samme for Køberens

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 1 Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 Lars Ellgaard Sunday, August 18th, 2013 Sognerådsformænd 1/1-1901 31/12-1903 Pedersen, Lauritz Christian SR s Større del Gårdejer 1/1-1904 31/3-1909

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

DENNE Bog skal ikke være en Biografi Dalsgaards

DENNE Bog skal ikke være en Biografi Dalsgaards DENNE Bog skal ikke være en Biografi Dalsgaards Liv tilhorer jo endnu ikke Historien men et foreløbig orienterende Blik udover hans Livs Arbejde og en Tak til den gamle Mester. Lidt lavt til Loftet, lidt

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Fortegnelse over Malerier

Fortegnelse over Malerier m Fortegnelse over Malerier af Figurmaler VENZEL TORNØE og andre Kunstnere. Malerierne bortsælges ved Auktion, som afholdes paa Perm anent Kunstudstilling Mandagen den 15. Okt. Kl. 11 præcis. KONDITIONER.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Maleri - Auktionen. Katalog. paa Hotel Langeland" i Rudkøbing. Mandag den 3 Maj 1915 Kl. 2. \

Maleri - Auktionen. Katalog. paa Hotel Langeland i Rudkøbing. Mandag den 3 Maj 1915 Kl. 2. \ Katalog over Maleri - Auktionen paa Hotel Langeland" i Rudkøbing Mandag den 3 Maj 1915 Kl. 2. \ Malerierne er udstillede paa Auktionsstedet Søndag den 2. Maj fra Kl. 10-6, _ 3-13 * f 14. Carl Olsen: Sejlere

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Fredag den 5. Marts 1920 Kl. 1 Eftrm,

Fredag den 5. Marts 1920 Kl. 1 Eftrm, Falkenbergs Auktioner Fredag den 5. Marts 1920 Kl. 1 Eftrm, bliver ved Auktion, der afholdes (61. Jitmgeoej 27 & 29 (D et n y T h e a te r) bortsolgt en Samling EFTERSYN: Onsdag den 3. Marts Kl. 10 5.

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende

FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende DANSKE BOGRYGGE HOVEDFORMER I DE SIDSTE HUNDREDE AAR Af ANKER KYSTER FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende Materiale, i ypperlige Gengivelser og Beskrivelser, navnlig

Læs mere

tfortcpeffe en Samling Kunstsager, de hertil flygtede Slesvigere. K U N S T A K A D IVf i E T S BIBL/OTHEK, som sælges

tfortcpeffe en Samling Kunstsager, de hertil flygtede Slesvigere. K U N S T A K A D IVf i E T S BIBL/OTHEK, som sælges Z 'i l f tfortcpeffe over en Samling Kunstsager, som sælges Tirsdagen den 21de Mai i Studenterforeningens Lorale, til Fordeel for de hertil flygtede Slesvigere. K U N S T A K A D IVf i E T S BIBL/OTHEK,

Læs mere

Thorvaldsen, Hansen og de tolv apostle

Thorvaldsen, Hansen og de tolv apostle Anne Lise Thygesen Thorvaldsen, Hansen og de tolv apostle Det gode skibe»therese«, der i 1827 var sejlet fra Danmark som»presentskib«til Tunis, vendte i foraaret 1828 hjem med en kostbar last: Thorvaldsens

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE

MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE UDVALGT OG INDLEDET AF HAKON STANGERUP TEGNINGER AF EBBE SADOLIN JESPERSEN OG PIOS FORLAG KØBENHAVN MCMXLII INDHOLD INDLEDNING V KAI HOFFMANN Ensom Aften (»Liljer i Mørket«.

Læs mere

Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand"

Carl Bloch udstilling på BYU: The Master's Hand Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand" Oprettet: 4. januar 2011 Carl Bloch "Mesterens hånd" kunstudstilling åbner på Brigham Young University, Museum of Art Af Marianne Holman Udgivet: onsdag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

RUDOLPH TEGNER SKULPTURER MALERIER TEGNINGER 204. I DEN FRIE UDSTILLINGS BYGNING AABEN FRA FREDAG D. 19. SEPTEMBER TIL SØNDAG D. 12. OKTOBER KL.

RUDOLPH TEGNER SKULPTURER MALERIER TEGNINGER 204. I DEN FRIE UDSTILLINGS BYGNING AABEN FRA FREDAG D. 19. SEPTEMBER TIL SØNDAG D. 12. OKTOBER KL. 204. RUDOLPH TEGNER SKULPTURER MALERIER TEGNINGER I DEN FRIE UDSTILLINGS BYGNING 1919 AABEN FRA FREDAG D. 19. SEPTEMBER TIL SØNDAG D. 12. OKTOBER KL. 9 6.: - v "I r ; RUDOLPH TEGNER SKULPTURER M A L E

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere