EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD"

Transkript

1 EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD Anvisninger til at øge beskæftigelseseffekten af løntilskudsjob ARBEJDSMARKEDSRÅDET Frederiksborg Amt

2

3 EFFEKTIV VISITERING TIL AKTIVERING MED LØNTILSKUD Anvisninger til at øge beskæftigelseseffekten af løntilskudsjob

4 INDLEDNING Denne pjece indeholder en række konklusioner og anbefalinger til, hvordan aktivering med løntilskud kan benyttes mest optimalt i forhold til at bringe ledige i beskæftigelse. Effektiv visitering er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats og er gennemført i et samarbejde mellem AF Frederiksborg Amt og Teknologisk Institut, Arbejdsliv. Formålet med Effektiv visitering er at skabe et bedre grundlag for at øge effekten af aktivering med løntilskud. Kun forhold, der er medvirkende til at øge eller reducere indsatsens resultater, har været genstand for projektets analyser. Denne pjece er produceret med henblik på at skabe inspiration til at håndtere løntilskudsordningen mere målrettet og effektivt. Undersøgelsens resultater sigter derfor mod at kunne anvendes i en vejledningssituation. Det er dog vigtigt at bemærke, at der til enhver tid skal tages afsæt i den enkelte lediges muligheder og vilkår, når aktivering med løntilskud skal aftales. Som grundlag for pjecens anbefalinger ligger et stort analysearbejde, der rummer et omfattende datagrundlag, som er indhentet ved kvalitative såvel som kvantitative metoder. Analyserne har til hensigt bredt at favne de parter, der indgår i et aktiveringsforløb med løntilskud. Således rummer undersøgelsen informationer om håndteringen af aktivering med løntilskud i forhold til ledige, virksomheder og arbejdsmarkedets aktører. Som grundlag for at vurdere effekter af aktivering med løntilskud, indgår oplysninger om mere end forløb. Private såvel som offentlige, arbejdsmarkedspolitiske aktører fra alle egne af landet har været interviewet om håndteringen af aktivering med løntilskud, ligesom både virksomheder og ledige har bidraget til undersøgelsen. I baggrundsrapporterne er det muligt at få yderligere oplysninger om datagrundlaget. Det er også i disse rapporter, at der findes mere detaljerede udredninger af analysernes konklusioner. Rapporterne kan bestilles ved at kontakte Teknologisk Institut, Arbejsliv. Se kontaktoplysninger på side 23. EFFEKTMÅL Undersøgelsens resultater baserer sig på forskellige effektmodeller. I denne formidlingspjece fremlægges alle resultater som udslusningseffekt målt 26 uger efter afsluttet aktivering. I den kvantitative baggrundsrapport er der en nærmere beskrivelse af modellernes fortrin og ulemper, samt en uddybning af resultaterne. Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene tager afsæt i aktivering med løntilskud og ikke sammenligner med andre redskaber. Ligeledes forholder undersøgelsen sig ikke til de gældende rammebetingelser for hvornår en aktivering må finde sted. Endelig skal det bemærkes, at forhold som motivation, engagement, personlige karakteristika mv., der kan influere på effekten af aktivering med løntilskud, ikke eksplicit indgår i undersøgelsen. 4

5 HVOR OPNÅS DE BEDSTE OG DÅRLIGSTE EFFEKTER? Effekten af aktivering med løntilskud afhænger af en række forskellige forhold. Blandt andet vil institutionen eller virksomheden, som aktiveringen foregår i, være en vigtig faktor for udfaldet. Også den pågældende jobfunktion, der skal udfyldes, kan have betydning for resultatet af aktiveringen. I det følgende afsnit beskrives indenfor hvilke brancher, sektorer og jobfunktioner de bedste resultater ved aktivering med løntilskud opnås. Privat løntilskud giver de bedste resultater Lidt over 30 procent af de personer, der har været aktiveret i et løntilskudsjob, opnår at komme i ordinær beskæftigelse efter forløbets ophør. Effekten er dog stærkt afhængig af, om løntilskudsjobbet er etableret i en privat eller offentlig virksomhed. Hvis sidstnævnte er tilfældet, profiterer kun godt 24 procent af forløbet, mens næsten dobbelt så mange kommer i beskæftigelse efter et privat løntilskudsjob. Effekten af aktivering med løntilskud i den offentlige sektor varierer Generelt er effekten af aktivering med løntilskud i den offentlige sektor forholdsvist lav sammenlignet med den private sektor. Forudsætningerne for gennemførelse af aktivering i henholdsvis den private og den offentlig sektor er forskellige, hvilket i et vist omfang kan være en medforklarende faktor i forhold til de effekter, der opnås af aktivering med løntilskud inden for de to sektorer. Ses der alene på den offentlige sektor er der dog også her inden for enkelte områder, hvor der er variationer til den positive side. Dette gør sig blandt andet gældende i sundhedssektoren eller offentlig administration, der opnår de højeste effekter indenfor den offentlige sektor. Beskæftigelseseffekt fordelt på sektorer 5, 13 og 26 uger efter afsluttet forløb Procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udslusningseffekt efter 5 uger efter 13 uger efter 26 uger Offentlig Privat Kilde: DREAM, 2005 Teknologisk Instituts beregninger Note: Offentligt løntilskud vedrører brancherne: Offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsenet, sociale institutioner og foreninger, kultur og renovation. De gennemsnitlige laveste effekter af aktivering med løntilskud er målt i forbindelse med aktivering med løntilskud i kommunernes sociale institutioner (21 procent) og i undervisningssektoren (18 procent). En lidt bedre effekt i offentligt regi kan opnås, når løntilskudsjobbet etableres i sundhedssektoren (33 procent) eller offentlig administration (38 procent). Dette forudsætter dog, at I alt 5

6 løntilskudsjobbene er etableret som amtslige eller statslige løntilskudsjob. Set i forhold til den beskæftigelsesmæssige effekt af aktivering med løntilskud inden for den offentlige sektor, er det således ikke uden betydning inden for hvilke områder aktiveringen gennemføres. 5 brancher giver gennemgående gode effekter De bedste effekter af aktivering med løntilskud opnås i private erhverv, der gennemsnitligt bidrager med en udslusningseffekt på mere end 50 procent. Der er forskel på, hvilke brancher, der giver de højeste beskæft igelseseffekter, afhængigt af hvilke regioner, der er tale om. Enkelte brancher bidrager dog positivt til statistikken uanset det geografiske udgangspunkt. Disse brancher er: Engroshandel Transport Jern- og metalindustrien Forretningsservice Autohandel. Detailhandel Primærerhvervene Foreninger og kultur Hotel og restauration. Det er således ikke uden betydning inden for hvilken branche aktivering med løntilskud etableres. De 30 mest effektfulde fagbetegnelser Effekten af aktivering med løntilskud knytter sig ikke alene til, hvilken branche jobbet etableres i, men i stor udstrækning også til den jobfunktion, der skal udfyldes. Det kan derfor anbefales at fokusere på hvilke jobfunktioner, der afstedkommer hvilke effekter i forbindelse med visitationen og rådgivningen af den ledige. På baggrund af mere end registreringer af løntilskudsjob og fagbetegnelser er det muligt at give en anvisning på hvilke job, der virker og hvilke, der ikke virker. Registreringen er opgjort regionalt såvel som nationalt. På næste side ses listen over de 30 mest effektfulde jobfunktioner i forhold til at bringe ledige i beskæft igelse i forlængelse af aktivering med løntilskud. I den modsatte ende af effektskalaen findes ligeledes brancher, der på tværs af regionsgrænser præsterer undergennemsnitlige beskæftigelseseffekter. Disse er: 6

7 30 fagbetegnelser med høj beskæftigelseseffekt Fagbetegnelse Beskæftigelseseffekt Slagteriarbejder 80% Glasfiberarbejder 78% Buschauffør 77% Pladesmed 75% Postarbejder 75% Telefonsælger 74% Salgschef 73% Systemudvikler 72% Indkøber 72% Programmør 70% Indkøbsassistent 70% CNC-operatør 70% Ejendomsmæglerassistent 69% Bager 69% Webprogrammør 68% Maskinsnedker 68% Maskiningeniør 68% Maskintekniker 67% Svejser 67% Maskinoperatør 67% Entreprenørmaskinfører 67% Ejendomsmægler 67% Klargører 66% Kursussekretær 65% Logistikmedarbejder 65% Taxichauffør 64% Ingeniør 63% Bogbinderiassistent 63% Marketingskonsulent 63% Kemiingeniør 63% Kilde: DREAM, 2005 Teknologisk Instituts beregninger 70 procent af de ledige visiteres til det ufaglærte område - men det er de faglærte jobfunktioner, der virker Knapt 70 procent af de personer, der bliver aktiveret i et løntilskudsjob i dag, bliver visiteret til jobfunktioner, der ikke kræver erhvervsfaglig uddannelse. Det betyder, at langt den overvejende indsats omkring jobskabelse med løntilskud som løftestang er målrettet det ufaglærte område. En meget stor andel af de ledige bliver desuden aktiveret i jobfunktioner, der har en beskeden beskæftigelseseffekt. Det drejer sig om 60 procent af de ledige, der aktiveres med løntilskud i jobfunktioner, der har en beskæftigelseseffekt, der ligger under 30 procent. Der er altså en stor udfordring i at flytte fokus fra de jobfunktioner, der bidrager til lav beskæftigelseseffekt, og målrette indsatsen mod de jobfunktioner, der er medvirkende til at bringe flere i beskæftigelse. Af de 30 bedst placerede fagbetegnelser i opgørelsen over mest beskæftigelseseffektive jobfunktioner er der imidlertid blot 11 jobfunktioner, der ikke kræver en særlig, forudgående uddannelse. Ledige med kort eller ingen uddannelse kan således være hæmmede af ikke at have de faglige kvalifikationer, der efterspørges for at varetage en del af de mest beskæftigelsesfremmende jobfunktioner. Analysen viser dog, at der også for gruppen af 7

8 ufaglærte vil kunne skabes en højere beskæftigelseseffekt, hvis der er større fokus på de jobfunktioner, der udløser de bedste effekter. En målrettet visitering kan øge effekten med 4-5 gange Hvis visiteringen til aktivering med løntilskud sker med større fokus på hvilke jobfunktioner, der medvirker til at skabe beskæftigelse, vil de ledige, der hidtil har været visiteret til de mindst jobskabende funktioner, teoretisk set kunne øge deres mulighed for beskæftigelse med 4-5 gange. Blandt de jobfunktioner, der har en lav beskæftigelseseffekt, er der især tale om job, der stiller få krav til kvalifikationer og uddannelsesniveau. Personer, der er i målgruppe for at blive visiteret til disse job-typer, vil ligeledes have et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Det betyder på den ene side, at gruppen vil have vanskeligt ved at profitere af jobfunktioner, der eksempelvis forudsætter et faglært niveau og som statistisk set medfører de højeste beskæftigelseseffekter. På den anden side er de ikke låst af deres kvalifikationer. De vil kunne indgå i mange typer job, der kan kategoriseres under betegnelsen ufaglært arbejde. I denne kategori er der en lang række jobfunktioner, der kan varetages af gruppen og som giver bedre beskæftigelseseffekter end de funktioner, gruppen overvejende visiteres til. Som eksempel kan nævnes: En person, der er aktiveret i et løntilskudsjob som beskæftigelsesmedhjælper, vil mere end fordoble sine muligheder for efterfølgende at komme i ordinært arbejde, hvis vedkommende i stedet blev aktiveret med løntilskud som kustode eller cafémedarbejder. Han vil 3-doble sine muligheder for at profitere af forløbet ved at vælge byggearbejde eller pizzabageri, og 4-5-doble effekten ved at vælge fabriksarbejde eller et lagerjob. Eksemplet viser, at det kan betale sig at visitere målrettet. Visiteringen må dog altid tage afsæt i den lediges muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet. Beskæftigelseseffekten set i forhold til forskellige fagbetegnelser Fagbetegnelser Buschauffør Taxichauffør Lagerekspedient telefonsælger Plastindustriarbejder Pizzabager Byggearbejder Fabriksarbejder Hjemmehjælper Socialarbejder Cafémedarbejder Servicemedarbejder Beskæftigelsesmedhjælper Museumsmedhjælper Arkivmedhjælper Kustode Kilde: DREAM, 2005 Teknologisk Instituts beregninger Beskæftig elseseffekt < 16 procent Beskæftig elseseffekt < 30 procent Beskæftig elseseffekt < 45 procent Beskæftig elseseffekt < 80 procent 8

9 HVEM OPNÅR DE BEDSTE OG DÅRLIGSTE EFFEKTER? Jobfunktionen og branchen, som aktiveringen med løntilskud er etableret i, er ikke eneste faktor, der har betydning for udfaldet af et forløb. Den personlige faktor har ligeledes en betydning. Undersøgelsen viser således, at effekten af aktiveringen med løntilskud varierer i forhold til køn, alder og etnicitet. I følgende afsnit beskrives disse forhold. Den gennemsnitlige udslusningseffekt fordelt på køn og antal uger efter endt løntilskudsforløb 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: DREAM, 2005 Teknologisk Instituts beregninger Kvinder Mænd I alt 5 uger 13 uger 26 uger Kvinder er til finanserne og mænd til industrien Undersøgelsen viser, at mænd og kvinder opnår forskellig effekt af aktivering med løntilskud. Når kvinder aktiveres i et løntilskudsjob, vil den gennemsnitlige udslusningseffekt være godt 30 procent. For mænds vedkommende er resultatet 37 procent. Succesraten afhænger dog ikke alene af køn, men også af inden for hvilke brancher løntilskudsjobbet etableres eller hvilken alder og etnisk baggrund den enkelte har. Hvad angår brancher, har mænd særligt stor succes med aktivering med løntilskud inden for Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, der gennemsnitligt giver udslusningseffekter på hele 70 procent. Også kvinderne i denne branche har en høj gennemsnitlig udslusningseffekt - nemlig på 57 procent. Den højeste udslusningseffekt for kvindernes vedkommende ses inden for branchen Finansiering og forsikring, hvor knapt 70 procent efterfølgende kommer i beskæftigelse. Udslusningseffekten i de 5 mest beskæftigelseseffektive brancher for kvinder og mænd Top 5 for kvinder Top 5 for mænd 1 Finansiering og forsikring (68 %) Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (70 %) 2 Energi- og vandforsyning (67 %) Sten-, ler- og glasindustri (68 %) 3 Kemisk og plastindustri (60 %) Transport (68 %) 4 Jern- og metalindustri (60 %) Jern- og metalindustri (59 %) 5 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (58 %) Engroshandel undt. handel med biler (57 %) Kilde: DREAM og Amanda, 2005 Teknologisk Institut beregninger Alderen spiller ind Både mænd og kvinder har størst gavn af aktivering med løntilskud, når den finder sted inden 9

10 vedkommende når midten af trediverne. Løntilskudsjobbet er mest virkningsfuldt for personer inden for intervallet år. Herefter falder effekten stødt og ender med at være 40 procent mindre virkningsfuld, når de aktiverede er mere end 54 år. Aktivering med løntilskud i kommunalt regi er for personer, der nærmer sig de 60 år op mod 70 procent mindre virkningsfuld, sammenlignet med gruppen af yngre personer under 30 år. Offentligt løntilskud er mindre effektivt for gruppen af ældre på arbejdsmarkedet Alderen alene giver ikke hele forklaringen. En del af forklaringen kan også ligge i kombinationen af løntilskudstype (offentlig eller privat) og en sen indsats, som en medvirkende årsag til, at effekten er lille. Kun 16 procent af målgruppen over 54 år profiterer af et løntilskudsforløb. Anderledes effektfuldt er det for personer, der befinder sig i aldersgruppen år; i gennemsnit opnår mere end 40 procent beskæftigelse efter forløbet, også når offentligt løntilskudsjob indregnes. Hvis offentligt løntilskudsjob ikke medregnes, er effekten over 60 procent. Det, der for alvor minimerer effekten af løntilskudsjobbet for gruppen over 54 år, er det faktum, at mere end 80 procent bliver visiteret til løntilskudsjob i en offentlig institution. Kombinationen af en høj alder og aktivering med løntilskud i offentlige institutioner er med andre ord ikke hensigtsmæssig, hvis aktiveringen alene har til mål at bringe den ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Langt færre, godt 55 procent, af de yngre årgange bliver visiteret til offentlige løntilskudsjob. Beskæftigelseseffekten for denne gruppe er derfor også betydeligt højere. Hertil kommer, at markant flere ældre bliver visiteret til et løntilskudsjob meget senere i deres ledig- Andelen af løntilskudsjob fordelt på type og alder 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af offentlige løntilskud Under 25 år år år år Over 54 år Kilde: DREAM, 2005 Teknologisk Instituts beregninger Andel af private løntilskud 10

11 hedsforløb end de yngre årgange. Privat løntilskud er virkningsfuldt for både yngre og ældre Aktivering med løntilskud i private virksomheder er virkningsfuldt for ældre såvel som yngre personer. Alderen spiller dog ind i et vist omfang. Undersøgelsen har vist, at der sker en gradvis reduktion i effekten i forhold til aktivering med løntilskud i private virksomheder. De bedste resultater opnås for de yngre personer under 34 år (60-62 procent), mens mænd, der er tæt på pensionsalderen, opnår effekter omkring 47 procent. Kvinder i samme aldersgruppe har mindre effekt af aktiveringen i private virksomheder og opnår kun beskæftigelse i lidt over en 1/3 af tilfældene. Trods det gradvise fald i effekten er privat løntilskud fortsat det mest effektive beskæftigelsesfremmende redskab for gruppen af ældre borgere i arbejdsstyrken. Sen brug af løntilskudsjob til gruppen af ældre er medvirkende til at forringe effekten De beskedne udslusningseffekter, der opnås blandt gruppen af ældre generelt, har en sammenhæng med den forudgående ledighedsanciennitet. Der er en sammenhæng mellem aktiveringstidspunktet og den opnåede udslusningseffekt. Yngre personer bliver ofte aktiveret med løntilskud tidligere i ledighedsforløbet end ældre. Den senere aktivering af ældre personer kan bevirke, at deres chancer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet forringes på grund af den sene indsats. Hurtig aktivering giver de bedste resultater Der viser sig en klar, overordnet sammenhæng mellem den periode-længde en person har været ledig før et løntilskudsjob, og den efterfølgende effekt af jobbet. Jo kortere tid en person har været Beskæftigelseseffekten målt 26 uger efter afsluttet løntilskudsjob i forhold til ledighedsanciennitet Beskæftigelseseffekt Effekten af løntilskud i forhold til forudgående ledighed 0-½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år Ledighedsanciennitet Kilde: DREAM, 2005 Teknologisk Instituts beregninger 11

12 ledig, jo større gennemsnitlig udslusningseffekt har et løntilskudsjob. 54 procent af de personer, der havde været ledige under ½ år før aktivering med løntilskud, var 26 uger efter endt løntilskudsjob i beskæftigelse. Af de personer, der havde en forudgående ledighedsperiode på 3-4 år, var kun 22 procent kommet i beskæftigelse 26 uger efter endt løntilskudsjob. Sammenfattende omkring aktivering med løntilskud i forhold til gruppen af ældre anbefales det, at: 1) aktivere tidligt og 2) anvende aktivering med løntilskud i private virksomheder. Herved kan der opnås markante forbedringer i effekterne. Det kan betale sig at bruge privat løntilskud i forhold til etniske minoriteter Løntilskudsredskabet har vist sin styrke ved at være det redskab, der er bedst egnet til at bringe ledige, der står uden for arbejdsmarkedet, i job. Det gør derfor redskabet særligt relevant for de grupper i befolkningen, der traditionelt har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Blandt disse grupper hører blandt andet personer med anden etnisk oprindelse. Undersøgelsen viser, at aktivering med løntilskud virker næsten lige så godt over for personer med etnisk oprindelse fra både mere og mindre udviklede lande, som over for personer med etnisk dansk oprindelse. I visse tilfælde er udkommet af et aktiveringsforløb med personer fra mindre udviklede lande endog mere givtigt end for personer med etnisk dansk oprindelse. Udslusningseffekt 26 uger efter endt løntilskudsjob - fordelt på oprindelsesland og løntilskudstype % Amtsligt løntilskud Danskere Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Kommunalt løntilskud Kilde: DREAM, 2005 Teknologisk Instituts beregninger Privat løntilskud S.e. løntilskud Stat løntilskud Note: Betegnelsen Mere udviklede lande omfatter: USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand, alle europæiske lande (pånær Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien). Mindre udviklede lande omfatter alle andre lande. Løntilskudsjob virker uafhængigt af oprindelsesland 33 procent af personerne med dansk oprindelse kommer i beskæftigelse efter endt løntilskudsforløb. Personer fra mere udviklede lande opnår en gennemsnitlig udslusningseffekt på 33 procent, og personer fra mindre udviklede lande 32 procent. I alt 12

13 Budskabet af undersøgelsens resultater er entydigt, at løntilskudsjob fungerer stort set lige så effektivt for gruppen af personer med en anden etnisk oprindelse, som for personer med dansk oprindelse. Det kan derfor anbefales at anvende værktøjet målrettet i forhold til at få disse grupper ind på arbejdsmarkedet. Færre kvinder med anden etnisk oprindelse aktiveres med løntilskud Kvinder fra mindre udviklede lande bliver i mindre omfang end mændene visiteret til løntilskudsjob og er underrepræsenterede i forhold til aktivering med løntilskud i private virksomheder. Ud fra et effektmæssigt synspunkt er der umiddelbart en god grund til at gøre en særlig indsats for at øge andelen af kvinder fra mindre udviklede lande i aktivering med løntilskud i private virksomheder. Dette skyldes, at også denne gruppe, ligesom alle andre, har større nytte af aktivering med løntilskud i private virksomheder sammenlignet med aktivering med løntilskud i offentlige virksomheder. Effektive brancher for personer fra mindre udviklede lande Personer med etnisk oprindelse fra et mindre udviklet land har succes af løntilskud i flere af de samme brancher, som etniske danskere har. Der er dog enkelte brancher, hvor udslusningseffekterne skiller sig særligt positivt ud. Disse er blandt andet: Træ-, papir- og grafisk industri (64 %) Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (59 %) Transport (57 %) Jern- og metalindustri (56 %). Løntilskudsjob resulterer sjældent i uddannelse Aktivering med løntilskud benyttes i vid udstrækning til at give en ledig indsigt i en ny branche eller et nyt jobområde. Aktiviteten resulterer dog kun sjældent i, at den ledige efterfølgende vælger at dygtiggøre sig inden for området via en SU-godkendt uddannelse. Blot 2 procent af de personer, der har været i et løntilskudsjob, vælger efterfølgende at fortsætte i en SU-godkendt uddannelse. Løntilskudsordningen vil derfor kun have en begrænset virkning i forhold til at bringe den ledige videre til en ordinær uddannelse med SU som forsørgelsesgrundlag. Det kan ikke i denne undersøgelse vurderes i hvilket omfang den ledige efter endt aktivering med løntilskud gennemfører en kortere uddannelse i f.eks. AMU-regi eller et voksenlærlingeforløb. 13

14 MATCHNINGSMETODER DER KAN FREMME EFFEKTEN AF LØNTILSKUD Undersøgelsens resultater er baserede på såvel kvantitative som kvalitative metoder. (Resultaterne fra den kvantitative del af undersøgelsen er gengivet i det foregående). I den kvalitative analyse er der set nærmere på den rolle, som AF udfylder i forhold til at etablere og skabe effekt af aktivering med løntilskud (også benævnt løntilskudsjob). Analysen er blandt andet baseret på interview med AF-medarbejdere og surveyundersøgelse blandt borgere, der har været aktiveret med løntilskud samt interview med virksomheder. I forhold til brugen af tidlig aktivering med privat løntilskud indebærer lovgivningen, at ledige borgere i første ledighedsperiode ud fra en individuel vurdering skal være i risiko for langtidsledighed, for at være berettigede til et privat løntilskudsjob. Alle ledige borgere i første ledighedsperiode er derfor ikke målgruppe for brugen af redskabet og kan derfor ikke tilbydes eller benytte sig af muligheden for aktivering med løntilskud. I forhold til målgruppen for redskabet peger analysen dog på, at der er mulighed for at styrke etablering og brug af aktivering med løntilskud. Brug informationsmøder mere målrettet I en del regioner orienterer AF den ledige borger om redskabet (aktivering med løntilskud) ved et fælles informationsmøde. Den information, der gives på informationsmøderne, har typisk en generel karakter; eksempelvis informeres der om regler og formalier mv. i forhold til aktivering med løntilskud. Samtidig medvirker AF i den første ledighedsperiode kun i beskedent omfang til at matche ledige med virksomheder, hvor der er åbne aktiveringsmuligheder med løntilskud. Det er i væsentligt omfang overladt til den enkelte ledige selv at finde aktiveringsmuligheder med løntilskud. Set i den sammenhæng kan en generel information om redskabet på informationsmøder imidlertid føre til, at det kun er nogle ledige, der reelt får gavn af informationen - typisk ressourcestærke ledige - og dermed kun en del af de ledige, der kan bruge informationen målrettet i deres søgning efter løntilskudsjob (aktiveringsmuligheder med løntilskud). Eksempelvis vil ledige borgere med en god fornemmelse for udviklingen på arbejdsmarkedet (herunder viden om hvor der er jobåbninger, hvilke krav der stilles osv.) i mindre grad have brug for mere målrettede oplysninger - de vil selv kunne finde og etablere løntilskudsjob, mens borgere, der ikke har så tæt en kontakt og føling med arbejdsmarkedet, i højere grad kan have vanskeligere ved at 14

15 bruge de generelle oplysninger til målrettet søgning efter løntilskudsjob. En generel information om redskabet på informationsmøder kan på den led føre til, at det kun er nogle ledige, der reelt får gavn af informationen - og dermed kun en del af de ledige, der kan bruge informationen i deres søgning efter aktiveringsmuligheder med løntilskud. Den praksis, der udfoldes, kan altså føre til, at der - trods intentionen om det modsatte - sker en selektion i forhold til hvem redskabet faktisk anvendes af. For at fremme brugen af redskabet anbefales det: At informationsmøderne bruges mere målrettet og aktivt til at klæde deltagerne på til en mere fokuseret søgning efter muligheder for aktivering med løntilskud, eksempelvis ved at give information om, inden for hvilke job- og brancheområder redskabet giver effekt, hvem der kan drage fordel af redskabet, hvor der er jobåbninger (med løntilskud) - og dermed hvor det kunne være relevant at rette søgeadfærden hen. At overveje, om målgruppen for informationsmøderne i højere grad skal differentieres, så der tages højde for, at behovene for målrettet information kan være forskellige. Især i forhold til mindre ressourcestærke ledige eller ledige med risiko for langtidsledighed anbefales det, at der ydes en mere differentieret indsats, der tager højde for, at de kan have behov for en anden form for hjælp og vejledning for at blive klædt på til aktivt at bruge redskabet. At gøre de lediges interesse for aktivering med løntilskud synlig for virksomheder såvel som formidlere, der vil finde egnede kandidater til et løntilskudsjob. Fælles for den praksis, der udfoldes, er dernæst, at job med løntilskud i private virksomheder overvejende besættes ved en aktiv indsats fra den lediges side. Den ledige borger opfordres til selv at være opsøgende over for virksomheder for at etablere et job med løntilskud. Den ledige borger skal således i større eller mindre grad selv udvise initiativ for at benytte muligheden for job med løntilskud - især i den første del af ledighedsperioden og i forhold til løntilskudsjob i private virksomheder. 15

16 I forhold til selv at være virksomhedsopsøgende er det imidlertid spørgsmålet, om borgeren klædes tilstrækkeligt på til dette; dvs. om orientering om regler mv. på et informationsmøde, samt mulighed for at kunne tilbyde et løntilskud ved ansættelse er tilstrækkeligt til at opnå den fulde effekt af redskabet. Dette er især en problematik, der kan rejses i forhold til mindre ressourcestærke ledige, som netop er en central målgruppe for brugen af redskabet. Det kan derfor diskuteres, om den nuværende praksis fører til, at det primært er ressourcestærke ledige, der profiterer af redskabet - ledige, der måske selv alternativt ville have mulighed for at finde ordinært arbejde. For at fremme brugen og effekten af aktivering med løntilskud anbefales det: At AF yder en særlig indsats målrettet mindre ressourcestærke ledige, så den klæden på, der tilbydes, ikke overvejende består af information om regler mv. for brugen af redskabet og muligheden for at sælge sig selv med et løntilskud - men i højere grad består af mere målrettet vejleding i forhold til den enkeltes behov og situation. Indsatsen kunne også bestå i mere anvendelses- og praksisorienterede jobsøgningskurser mv. Det anbefales dernæst, at AFs indsats i højere grad målrettes og anvendes over for de grupper af ledige borgere, der kan have vanskeligere ved selv at finde og etablere et job med løntilskud - at AF i højere grad understøtter denne proces. Brug private løntilskudsjob til risikogrupper AF medvirker i større omfang til at etablere løntilskudsjob i offentlige end i private virksomheder. Men der er størst effekt ved private løntilskudsjob. Muligheden for offentligt løntilskudsjob benyttes dernæst ofte af AF langt henne i ledighedsforløbet. Men effekten af redskabet er størst for den gruppe af ledige, der har en kortere ledighedsperiode bag sig. For at fremme brugen af redskabet anbefales det: At AF gør en mere aktiv indsats for at bringe redskabet i spil på et tidligt tidspunkt målrettet de ledige, der kan være i risiko for at ende i langtidsledighed - en indsats, der kunne være særligt rettet mod etablering af løntilskudspladser i private virksomheder. 16

17 At AF i højere grad arbejder for at anvende offentlige løntilskudsjob mere aktivt som springbræt til ordinær beskæftigelse - enten i samme virksomhed eller anden virksomhed. Eksempelvis har enkelte regioner gode erfaringer med at opfordre til, at de offentlige arbejdspladser bruger deres netværk til at fremme efterfølgende ordinær beskæftigelse for personer, der har været i aktivering med løntilskud. At benytte andre metoder, såsom omvendt formidling i forhold til grupper af ledige, der kan være i risiko for at blive langtidsledige - ledige som ellers ofte ville have vanskeligt ved selv at finde beskæftigelse, og hvor tilbud om en offentlig løntilskudsplads kunne være den mere traditionelle løsning. Omvendt formidling betyder, at der tages udgangspunkt i den ledige, når der skal findes en løntilskudsplads i virksomheder, og ikke omvendt. 17

18 SERVICE OVER FOR VIRKSOMHEDER Mere systematisk og målrettet virksomhedsindsats Erfaringerne fra mere målrettede kampagner til virksomheder vedrørende muligheden for aktivering med løntilskud tyder på, at AFs virksomhedsopsøgende indsats kunne styrkes eller målrettes i højere grad end det er sket tidligere. Kampagnerne førte blandt andet til, at der blev oprettet flere løntilskudsjob. For at fremme etablering af aktivering med løntilskud, kan det anbefales: At der arbejdes mere systematisk med den virksomhedsopsøgende indsats, eksempelvis ved at der målrettet sættes fokus på et bestemt segment af virksomheder eller målgrupper i den virksomhedsopsøgende indsats. En sådan mere systematisk indsats kan med fordel rettes efter, hvor redskabet giver effekt. At benytte nogle af metoderne fra kampagner i den mere almindelige praksis - eksempelvis at benytte phonervirksomheder til at etablere aftaler med virksomheder. AF har fokus på kvalifikationer, virksomhederne på kemi Set i relation til den virksomhedsopsøgende indsats er det ikke alene centralt, at virksomheder har viden om løntilskudsordninger. Det er også af betydning, hvordan AF som organisation responderer i de tilfælde, hvor virksomheder er interesserede i at oprette løntilskudsjob. Her spiller den interne videndeling hos AF en rolle. Videndeling internt mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent er ofte begrænset og er baseret på elektroniske redskaber - men det er ikke alt, der formidles elektronisk. Det bevirker, at den viden, som virksomhedskonsulenterne indhenter ved besøg på virksomheder, ikke bringes i spil og udnyttes fuldt ud af øvrige AF-medarbejdere. Den begrænsede videndeling fører til, at øvrige AF-medarbejdere ved udsøgningen af relevante personer til løntilskudsjob (aktivering med løntilskud) overvejende baserer deres søgen på kvalifikationsoplysninger om den ledige - og ikke på matchning i forhold til andre aspekter, der kan have betydning for om vedkommende ville passe ind på den enkelte virksomhed. Dette kan give dårligere match - og som følge heraf mindre effekt af aktivering med løntilskud. Især når der tages højde for, at virksomheder ofte i hø- 18

19 jere grad vægter bløde /sociale kompetencer, der kan have betydning for, hvordan den ledige passer ind og samspiller med virksomhedens øvrige ansatte - frem for kvalifikationer alene. I mange tilfælde afhænger et succesfuldt aktiveringsforløb blandt andet af, at den ledige har en personlighed, der går i spænd med virksomhedens øvrige ansatte og virksomhedskulturen i øvrigt. For at fremme etablering af løntilskudsjob, kan det anbefales: At der anvendes eller udvikles metoder, der kan styrke den videndeling, der finder sted regionalt mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent, så oplysninger om henholdsvis virksomhed og ledig udnyttes i højere grad. Det kunne eksempelvis opnås gennem en anden form for organisering eller ved brug af andre former for dialogfora (interne møder, virtuelle videndelingsfora mv.) eller dialogredskaber. Eksempelvis kunne der anvendes profilskemaer, der tilsigter en mere fyldestgørende beskrivelse af virksomheder. Skemaet kan eventuelt udfyldes i samarbejde mellem virksomhedskonsulent og virksomhed. Skemaet kan blandt andet indeholde oplysninger om og en forholden sig til normer og arbejdsværdier i virksomhederne, samt hvad der forventes af den ledige, og hvad virksomheden til gengæld vil bidrage med. Skemaet kan således også anvendes som et afklarende værktøj inden en aktivering bliver aftalt. At der benyttes eller udvikles matchningsmetoder, der tager højde for, at der er forskellige rationaler i spil hos henholdsvis AF og virksomhed. Det kunne eksempelvis være matchningsredskaber, der i højere grad tager højde for mere bløde kompetencer hos den ledige (f.eks. elektroniske systemer, hvor der arbejdes med personlighedsprofiler). At virksomhedskonsulenten, der opdyrker løntilskudsjobbet, har et kendskab til de kandidater, der matches med virksomheden, beror på mere end oplysninger fra et CV. Med andre ord er det vigtigt, at formidleren (AF) kender kunden såvel som varen - løntilskudsjobbet såvel som den ledige borger. Styrkelse af CV-bank og brug af Jobnet AF-medarbejdere peger på, at brugen af CV-bank og Jobnet og den begrænsede interne videndeling kan føre til, at det kan tage lang tid for AF at besætte et ledigt løntilskudsjob. Det er f.eks. ikke muligt 19

20 at udsøge ledige fra CV-banken på baggrund af deres ledighedslængde (hvilket i mange AF-regioner er grundlaget for at tilkende løntil-skud). AF-medarbejderens holdning til aktivering med løntilskud kan også have betydning for, hvor lang tid der går, før ledige løntilskudsjob besættes. Den lange ventetid kan føre til, at løntilskudsjobbet ikke realiseres. Det kan også påvirke praksis blandt virksomhedskonsulenter, der bliver mindre udfarende, hvis de ved, at de ikke kan levere varen til virksomhederne. Disse aspekter får betydning for, hvor mange aktiveringsmuligheder (med løntilskud), der opsøges og etableres. For at løntilskudsjob kan få en effekt, skal de i første omgang oprettes og etableres. Det er derfor vigtigt, at de barrierer, der måtte være herfor, elimineres eller mindskes. Der kan dernæst være usikkerhed om, hvorvidt opslag om løntilskudsjob på Jobnet opdateres i takt med, at de besættes. Det kan betyde, at hverken AF eller andre aktører har det fulde overblik over, hvilke og hvor mange løntilskudspladser, der er til rådighed. Dette kan også have betydning for, hvor aktiv en indsats, der ydes for at besætte aktiveringsmuligheder med løntilskud. For at fremme brugen af aktivering med løntilskud kan det anbefales: At der arbejdes med procedurer, der sikrer systematik omkring opdatering af oplysninger i Jobnet. For at fremme aktivering med løntilskud anbefales det: At der sættes fokus på at nedbringe de barrierer, der er for at gennemføre en styrket, intern videndeling mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulenter, herunder blandt andet at de elektroniske søge- og hjælperedskaber, som CV-bank og Jobnet, indeholder relevante oplysninger. 20

21 OPFØLGNING OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Såvel forventningsafstemning som opfølgning kan medvirke til at forebygge ophør af forløb og til at sikre overgang til ordinær beskæftigelse, så flere opnår en positiv effekt af at benytte aktivering med løntilskud. Især i forhold til ledige med risiko for langtidsledighed kan en aktiv opfølgning anbefales. Forebyggende forventningsafklaring AF medvirker kun i meget begrænset omfang til at sikre, at ledig og virksomhed får afstemt, hvad formålet er med forløbet med løntilskud - og hvad henholdsvis virksomhed og den ledige skal have ud af forløbet. Selv om aktivering med løntilskud ofte har det overordnede formål at fremme ordinær beskæftigelse i forlængelse af tilskudsperioden, kan andre formål også være væsentlige for den lediges udbytte af forløbet. Forløbet kan eksempelvis også sigte mod opøvelse af bestemte kompetencer og færdigheder mv. Det er vigtigt, at disse formål italesættes og afstemmes mellem ledig og virksomhed, så forløbet tilrettelægges efter det. I værste fald kan den manglende forventningsafstemning mellem parterne bevirke, at forløbet på virksomheden ikke styrker den aktiveredes beskæftigelsespotentiale eller at forløbet må ophøre, fordi forventningerne fra en af parterne ikke indfries (eksempelvis kan det mindske motivationen, hvis der ikke er fastlagt et formål for aktiveringsforløbet på virksomheden). For at sikre, at forløbet gennemføres og får et indhold, der medvirker til at styrke den aktiveredes beskæftigelsespotentiale, kan det anbefales: At AF i højere grad medvirker til at sikre forventningsafstemning mellem ledig og virksomhed. Opfølgning som forebyggende indsats Flertallet af AF-regionerne fortæller, at de formelt følger op hver 3. måned i perioden med løntilskud. Men det er sjældent, at opfølgning bruges som et aktivt redskab til at forebygge, at forløb ophører eller til at sikre, at den aktiveredes beskæftigelsespotentiale styrkes gennem forløbet. Når den ledige er startet i et forløb på en virksomhed, er AFs praksis ofte præget af, at intet nyt er godt nyt ; AF gør ikke noget særligt for at sikre sig, at forløbet udvikler sig hensigtsmæssigt, og reagerer først, hvis de får en henvendelse fra virksomhed eller ledig om problemer. Problemet ved denne praksis kan være, at AF først hører om problemer i et forløb, når det er for sent 21

22 - dvs. på et tidspunkt, hvor det kan være vanskeligt at gøre noget aktivt for at hindre, at forløbet afbrydes. For at fremme effekten af løntilskudsjob, kan det derfor anbefales: At AF mere aktivt tidligt i forløbet bruger opfølgning som et redskab til at forebygge afbrydelse af forløb og/eller til at sikre, at den aktiveredes beskæftigelsespotentiale styrkes gennem forløbet. Det ville give AF mulighed for at rette op på forløb, der er kørt skævt - eller tilvejebringe aktiviteter, der kan sikre og understøtte den lediges kandidatur til en ordinær ansættelse efter løntilskudsperioden. Opfølgning og dialog kan fremme effekt AF-medarbejdere oplever, at nogle virksomhedsledere (eller ledende medarbejdere) kan have svært ved at tage den direkte snak med den aktiverede, hvis der opstår problemer eller udvikles irritationsmomenter - og at de kan have nemmere ved at fortælle det til AF-medarbejderen. Dette forhold gælder også for de aktiverede i forhold til arbejdsgiveren. Det kan dreje sig om, at arbejdsgiveren måske synes, at den aktiverede ikke bestiller nok, eller på den rigtige måde - og kan være i tvivl om, hvordan dette kommunikeres til den ak- tiverede på en hensigtsmæssig måde. Virksomheden kan i sådan og lignende situationer have brug for hjælp til den svære samtale med den ledige. Denne problematik nævnes ofte i forhold til ledige borgere, der kan have svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet og som derfor kan være i risiko for at blive langtidsledig. At virksomheder kan have brug for vejledning og hjælp til samtalen med den ledige borger, kan hænge sammen med, at der hos nogle virksomheder kan være begrænset erfaring med personaleledelse. For at sikre, at mindre problemer ikke udvikler sig og fører til ophør af forløb, eller til at forløbet ikke efterfølgende fører til ordinær beskæftigelse, kan det anbefales: At AF bistår med råd og vejledning over for virksomheder. Det kan i det perspektiv anbefales, at AF medvirker til at gøre virksomhederne mere selvhjulpne og bedre i stand til selv at tackle problemer ved at yde bistand i forhold til personaleledelse, dialog, samarbejde og konflikthåndtering; det vil sige, at AF i højere grad ruster virksomheder til at tage hånd om et aktiveringsforløb med løntilskud. 22

23 Aktiv overgang til en fast ansættelse Opfølgning bruges derimod hyppigere i forbindelse med afslutning af forløb med løntilskud. I nogle regioner sigter opfølgningen her mod at fremme en efterfølgende ordinær beskæftigelse. I andre regioner har den afsluttende opfølgning derimod alene til formål at fremme salg af andre AF-ydelser til virksomheden - opfølgningen er ikke rettet mod at sikre ordinær beskæftigelse for den borger, der har været i løntilskud, og bruges ikke som en metode til at fastholde den ledige i beskæftigelse i virksomheden. For at fremme, at løntilskudsjob fører til ordinær beskæftigelse, kan det anbefales: At AF aktivt bruger opfølgning som et middel til at sikre overgang til ordinær beskæftigelse. Opfordre ledige til aktiv jobsøgning i løntilskudsperioden Undersøgelsen viser desuden, at aktivering med løntilskud fører til, at nogle løntilskudsansatte i mindre omfang aktivt søger ordinær beskæftigelse i tilskudsperioden. Heraf vil nogle givetvist have fået lovning på efterfølgende ordinær beskæftigelse. Men i de tilfælde, hvor det ikke er situationen, bør der gøres en mere aktiv indsats. For at fremme, at aktivering med løntilskud fører til ordinær beskæftigelse, kan det anbefales at: At AF i sin opfølgning i højere grad vægter dette aspekt og opfordrer løntilskudsansatte til at være aktivt jobsøgende, eksempelvis ved at indkalde til møder med sigte på aktiv jobsøgning. At en del af aktiveringen desuden kan være, at den ledige skal følge et særligt tilrettelagt jobsøgningsforløb parallelt med aktiveringen med løntilskud. MERE VIDEN Rapporterne er udarbejdet af Teknologisk Institut, Arbejdsliv, der i mere end 25 år har beskæftiget sig med analyser, forskning og kompetenceudvikling på det arbejdsmarkedspolitiske område. Ønsker du at vide mere om undersøgelsens resultater eller at rekvirere rapporterne er du velkommen til at kontakte: Kim Sørensen Tlf. nr.: Lene Wendelboe Johannsen Tlf. nr.:

24

Praksis blandt formidlingsaktører

Praksis blandt formidlingsaktører Praksis blandt formidlingsaktører AFs rolle i forbindelse med etablering af aktivering med løntilskud Kvalitativ baggrundsrapport Juli 2006 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630

Læs mere

Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår?

Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår? Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår? - Kvantitativ baggrundsrapport Juli 2006 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologiskdk

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud

Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af mulig fortrængning af ordinært ansatte ved brug af aktivering med løntilskud Rapport December 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Undersøgelse af mulig fortrængning af

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer November 14 ser- Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer Virksomhedsundersøgelse 14 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere