Beliggenhed og afgrænsning Stenvad hede- og moselandskab ligger på Norddjursland som et bælte mellem Hevring Ådal i vest og Veggerslev Ådal i øst.

Transkript

1 Karakterområde 13 Stenvad hede- og moselandskab Moseområderne på Norddjursland leverer stadig spagnum til landets rhododendronbede, men tidligere, især under de to verdenskrige, var det tørveproduktionen, der var i centrum. Tørvens historie fortælles på Mosebrugsmuseet i Stenvad. Beliggenhed og afgrænsning Stenvad hede- og moselandskab ligger på Norddjursland som et bælte mellem Hevring Ådal i vest og Veggerslev Ådal i øst. Mod vest afgrænses området af Hevring Ådal landbrugslandskab, mod nord af Fjellerup kystlandskab, Mejlgård herregårdslandskab, Bønnerup Strand kystlandskab og Emmedsbo skovlandskab, mod øst af Veggerslev Ådal landbrugslandskab og mod syd af Ørum landbrugslandskab, Ramten hede- og moselandskab og Løvenholmskovene. Landskabskarakteren Det kuperede og urolige landskab med mange moseområder, småskove og beskedne husmandsbrug er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i det 20. århundrede.

2 Karakterområde 13 Stenvad hede- og moselandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Hemmed vandmølle 2. Det udparcellerede landskab Tustrup ejerlav som sådan Husmandskolonien på Stenvad Hede To husmandskolonier i Stenvad Kær Højskov Huse Svapkær Huse 3. Skov Dopperne (Tustrup) Lang række af (navnløse) småskove bl.a. nord for Fjellerup Mark, nord for Stenvad og omkring Glesborg. 4. Købstad 5. Landsby Glesborg Tustrup Stenvad (stationsby) Hytten Tranehuse (stationsby) Hedegaard Hemmed 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding Fuglsø Mose (tørvemose) Horsmose (tørvemose) Lunden grusgrav Laen grusgrav 9. Industrielt anlæg 10.Rekreativt anlæg 11.Energianlæg 12. Infrastruktur Gjerrildbanen Naturgrundlaget Område 22 Løvenholm morænelandskab Område 26 Fjellerup kystlandskab Område 27 Overskov dødislandskab

3 Område 28 Hemmed Kær Område 29 Hemmed randmoræne Område 30 Hemmed vandløbsdal Område 31 Emmelev dødislandskab Område 36 Glesborg morænelandskab Område 42 Ørum vandløbsdal Landskabsdannelsen (geomorfologi) Løvenholm morænelandskab er yngre moræneaflejringer. Karakteristisk for området er mosedragene i Fuglsø Mose og Horsmose. Moserne ligger alle på hovedvandskellet. Fjellerup kystlandskab berøres kun perifert. Overskov dødislandskab udgør et karakteristisk dødislandskab præget af småbakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. Hemmed Kær har i stenalderen været havområde, hvad det lavtliggende og helt flade landskab da også tydeligt viser. Som følge af den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden sidste istid (Weichelistiden), er området med tiden blevet til kær og mose og senere græsningsland og dyrket jord. Hemmed randmoræne består af yngre moræneaflejringer. Den dominerende randmoræne, der strækker sig fra området syd for Bønnerup Strand til Treådalen, med et nord-sydligt forløb, er dannet i forbindelse med nordøstisens afsmeltning under sidste istid. Hemmed vandløbsdal består af yngre moræneaflejringer. Skrænten, som udgør den sydlige del af området er gennemskåret af korte men tætliggende dale dannet i tiden efter sidste istid af afstrømmende overfladevand. Emmelev dødislandskab er et karakteristisk dødislandsklab præget af småbakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. Glesborg morænelandskab er formet under sidste istid. Mod øst stiger terrænet fra kote 7,5 langs Veggerslev Ådal til omkring kote 47,5 omkring Sostrup Hede. Ørum vandløbsdal er en skarpt skåret og markant erosionsdal. Terrænet Terrænet på Løvenholm morænelandskab er et fladt til bølgende landskab med områder med dødisrelief både omkring Stenvad Hede og er generelt præget af mange små og større moseområder med ferskvandstørv. Fjellerup kystlandskab er fladt i de marine forlandsområder. Terrænet i Overskov dødislandskab er småbakket med tendens til bølget med et kuperet og småbakket landskab i kote med bakker på m. Terrænet i Hemmed Kær er helt fladt og ligger omkring kote 2,5 5. I Hemmed randmoræne er terrænet meget kuperet med stejle skråninger og østvestgående vandløbsdale. I Hemmed vandløbsdal er terrænet meget kuperet med stejle skråninger og mange korte vandløbsdale. Emmelev dødislandskab er småbakket og uroligt mens Glesborg morænelandskab er som jævnt stigende/faldende. Endelig er Ørum vandløbsdal relativt fladt i Laen Kær mens selve ådalen har stejle sider. Vandløb og søer Der er en del vandløb i Løvenholm morænelandskab og i den østlige del har de fleste forbindelse til Hevring Å. Fjellerup kystlandskab har flere mindre vandløb, hvoraf det største, Sortå, har sit udspring i Nederskov. Overskov dødislandskab har ingen nævneværdige vandløb men gennemskæres af det centrale øst-vestgående vandskel. Treå i Hemmed Kær har sit udløb i havet umiddelbart vest for Bønnerup Strand og løber gennem området fra Tustrup i syd til havet i nord. Treå opsamler vand fra de mange og tætliggende afvandingsgrøfter der danner et karakteristisk sildebensmønster i Hemmed Kær. Hovedvandskellet fra vest mod øst går gennem Glesborg morænelandskab. Der er ingen større vandløb i dette område. I Ørum vandløbsdal er Ørum Å områdets helt dominerende vandløb. Åen afvander blandt andet Laen Kær. Sydvest for Sletten løber Skiffard Bæk til Ørum Å.

4 Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Området er på hele strækningen meget præget af de mange småskove, fortrinsvis nåleplantager, som i stor udstrækning er kommet til i efterkrigstiden i takt med at dyrkningen af de marginale landbrugsjorder er blevet for urentabel. Området har mange ofte tæt- og parallelliggende en-rækkede levende hegn, der er plantet som læhegn og som deler de dyrkede områder op i mange mindre kvadrater. Især nord og nordvest for Rimsø er tjørnehegn udbredte. Dyrkningsform Området er først for alvor opdyrket i tiden efter udskiftningen og ofte af husmænd og små gårdejere, som har fået mulighed for at etablere sig på de ofte magre jorder. Landbruget er gennemgående ekstensivt og hestehold er populært på de små tidligere landsbrugsejendomme. Bebyggelsesstruktur Området er mange steder tyndt befolket og tyndt bebygget, hvilket naturligvis skyldes de udbyttemæssigt ringe jorder i området. Der er ingen herregårde og kun en enkelt bevaret vandmølle i den østligste ende. Hemmed vandmølle, som der her er tale om, ligger ved Treå, og er et middelalderligt møllested. Den ene af tidligere to mølledamme er bevaret. Vejforløbet igennem møllegården går over to stenkistebroer. Selve møllegården består af fire bindingsværkslænger fra 1800-tallets første halvdel. Hemmed vandmølle. Området rummer flere husmandskolonier. Husmandskolonien Stenvad Hede er også i dag præget af små og forskellige parceller i modsætning til senere tiders meget

5 ensartede udstykninger. Husmandsbebyggelsen i Tranehuse et resultat af en folkeforflytning i forbindelse med nedlæggelsen af landsbyen Skærbæk, hvis 10 gårde i 1711 blev lagt under Mejlgård, medens beboerne blev anbragt i hussamlingerne Tranehuse og Tvedhuse. Historien bag husmandsbebyggelsen Højskov Huse kendes ikke, men stedet kan være et resultat af udskiftningen, da bebyggelsen ligger yderligt i ejerlavet på dårlig jord. Det samme gælder for naboområdet Svapkær Huse. Glesborg er området største landsby. På det minorerede sognekort fra 1836 fremstår Glesborg som en beskeden landsby domineret af gårde. Kirken ligger i den sydøstlige ende af landsbyen. I midten af 1800-tallet kom der skole. Ved århundredets slutning kom lægebolig og kro til foruden andelsmejeriet Nyhåb. Landsbyen fik også fået en markedsplads, hvor der var marked i april og september. I begyndelsen af 1900-tallet kom der brugsforening og købmandshandel til og et cementstøberi. Markedsaktiviteterne blev udvidet så der også afholdtes markeder (med heste og kreaturer) i februar og juli. I efterkrigstiden er Glesborg vokset betragteligt i kraft af dens status som centerby med flere servicefunktioner som alderdomshjem og politistation. Landsbyen Tustrup i karakterområdets modsatte ende ligger umiddelbart vest for Hevring Ås udspring. Den har været og er fremdeles domineret af gårdene. Ejerlavet har bevaret en mindre del af ejerlavsdiget og nogle udskiftningsdiger omkring Tustrup by, men til gengæld er landskabet præget af mange ældre levende hegn. Velbevaret udskiftningsmønster og ikke mindst velbevaret landsbystruktur. Landsbyen Hemmed er en kirkelandsby med en oprindelig senromansk landsbykirke der ligger lidt øst for selve landsbyen. I midten af 1800-tallet har landsbyen haft skole. Hemmed oplevede en beskeden vækst i begyndelsen af 1900-tallet, da Gjerrildbanen bliver lagt umiddelbart syd om landsbyen. Stationen og enkelte huse langs banen kom til i I 1911 fik landsbyen brugsforening. Der har ikke været nogen nævneværdig vækst i byen i det 20. århundrede.

6 Landsbyen Hemmed. Landsbyen Hedegård og bebyggelsen Hytten er mindre landsbyer. Hedegård er i dag delt over af Nordkystvejen. Stenvad, der kun delvist ligger i området, er en udpræget stationsby. Byen er interessant ved at være en af de byer på Norddjursland, der i den grad skylder banen (Gjerrildbanen) sin udvikling og eksistens. På de lave målebordsblade revideret omkring 1900 ser man en beskeden vækst i bebyggelsen omkring Stenvad Bygade. Reelt har der dog været tale om en ganske stor vækst i årene omkring 1900 og frem til Anden Verdenskrig samt i noget mindre grad i tiden efter krigen. Landsbyen Tranehuse er ligeledes en omend mindre stationsby. den oprindelige og ældste del af Tranehuse et resultat af en folkeflytning i forbindelse med nedlæggelsen af landsbyen Skærbæk, hvis 10 gde 1711 blev lagt under Mejlgård, medens beboerne blev anbragt i hussamlingerne Tranehuse og Tvedhuse. Denne ældste og oprindelige del af Tranehuse ligger stadig for sig selv (i forhold til stationsbebyggelsen) som 3-4 gårde ved en stikvej mellem Skipperhovedsvej og Tranehusevej. Den øvrige og nyere del af Tranehuse er opstået som stationsbybebyggelse i forbindelse med etableringen af Gjerrildbanen. Den gamle stationsbygning er bevaret og husene langs Gl. Stationsvej opført har et markant stationsbypræg både i arkitektur og placering langs banen. Fuglsø Mose er et fungerende graveområde for Pindstrup Mosebrug. Tørveproduktionen startede i 1907 med etableringen af A/S Fuglsø Mose og der har været industriel udnyttelse af tørven her på stedet gennem det meste af det 20. århundrede. For at kunne transportere tørven frem til tørvefabrikken i Stenvad anlagde man en smalsporet bane (knap 50 cm bred) fra mosen til Stenvad. En del af banestrækningen indgår i formidlingen af mosens- og tørveproduktionens historie på Mosebrugscentret, der er indrettet i den tidligere tørvefabrik i Stenvad. På kanten af Fuglsø Mose ved Kvasbrovej findes fire små bygninger opført til mosens sæsonarbejder engang i løbet af i mellemkrigstiden. De små boliger, som der var tale om, hed Negerhytterne og findes stadig, nu som ferieboliger. Foruden tørv er der også og bliver der også gravet grus m.v. blandt andet i det store graveområde Laen grusgrav. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer De to store råstofgraveområder for henholdsvis spagnum/tørv og grus udgør kulturhistoriske helheder. Især området mellem Stenvad og Fuglsø Mose er interessant i den forbindelse. Tørvens historie formidles på Mosebrugsmuseet i Stenvad. De to små stationsbyer Stenvad og Hemmed rummer begge fine spor af jernbanens historie samtidig med at de begge er et resultat af banens anlæggelse gennem området i det første årti af det 20. århundrede. Tekniske anlæg Ingen nævneværdige tekniske anlæg. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold De mange småskove, den spredte bebyggelse samt mose og kærområderne udgør særlig karaktergivende landskabselementer. Oplevelsesrige delområder og delelementer

7 De to små stationsbyer Stenvad og Hemmed udgør oplevelsesrige delelementer. Gjerrildbanens historie er i øvrigt et godt stykke af vejen formidlet i kraft af at baneforløber er blevet åbnet som en offentlig cykel, (ride-) og vandresti. Gjerrildbanestien løber på lange strækninger gennem smukke og fredfyldte skovområder. Stien formidler Gjerrildbanens historie gennem skiltning og infotavler. Påvirkning fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer Ingen (nævneværdig) påvirkning fra tekniske anlæg m.v.