Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
|
|
- Amanda Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. august 2006 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2006 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen i lighed med i 2003, 2004 og 2005 foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af indvandreres og efterkommere af indvandres beskæftigelsesfrekvens. Gruppen af indvandrere og efterkommere er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 30, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der over den femårige periode er mere end 40, som har fuldført deres uddannelse. Endelig har administrationen udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede for årene Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med indvandrebaggrund for årene , samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede for årene
2 Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere erhvervsuddannede er generelt velbeskæftigede. De erhvervsuddannede, som har afsluttet deres uddannelse senest, dvs. i 2004, har en beskæftigelsesfrekvens lidt højere end de senest uddannede i sidste års opdatering. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede i 2003 og 2004 ligger på et lidt lavere niveau end perioden før Mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste beskæftigelsesfrekvens. De restlæreudannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende for erhvervsuddannede kvinder. Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39- årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Foruden de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens er beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor der modtages visse overførselsindkomster. Arbejdsløshedsdagpengefrekvensen er højest for de nyuddannede, og lavest for de erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet længst. Der er stort set ingen forskel i syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens blandt erhvervsuddannede fra de fem år ( ). Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at jo flere år på arbejdsmarkedet, desto højere beskæftigelsesgrad. Dette understøtter tidligere fremsatte hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning desto længere tid der er gået, fra uddannelsen er afsluttet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Skolepraktikuddannede har desuden lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har, uanset uddannelsesregi en lavere 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 2
3 beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede danskere. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede. Bemærk, at frekvensen ikke er sammenlignelig med de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det skyldes, at datagrundlaget i de to beregninger er forskelligt. Videreuddannelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede er højst for de under 30-årige. Der er ikke indikationer på, at der er en sammenhæng mellem videreuddannelsesfrekvensen og køn. Erhvervsuddannedes beskæftigelse AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene , , og Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2006 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 2000 fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2004 indgår ét års mulige indbetalinger Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelses til og 2005 Beskæftigelsesfrekvens 0,8 0,6 0,4 0, Uddannet i år Til og med 2003 Til og med 2004 Til og med 2005 Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP
4 Figuren viser, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede uddannet i årene 2000 er højere i alle perioderne end beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede uddannet i årene 2001, 2002, 2003 og Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Kilde AER og ATP Beskæftigelsesfrekvens 0,80 0,77 0,78 0,80 Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 30 år, når uddannelsen afsluttes. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede er faldende i årene , det afspejler formentlig, at beskæftigelsesfrekvensen 2 for de årige har været faldende i samme perioden. I årene stiger beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER og ATP 2006 Under Over år år år Køn/Alder 25 år 39 år Kvinder 0,77 0,74 0,73 0,77 0,77 Mænd 0,83 0,82 0,83 0,85 0,87 Total 0,81 0,78 0,78 0,81 0,82 Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. En tendens som også har været gældende i de tidligere opgørelser. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for, omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med visse overførselsindkomster, er det muligt at opgøre udstrækningen af de perioder, hvor de erhvervsuddannede modtager syge- eller barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. 2 Kilde: Danmarks Statistik 3 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 4
5 Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Kilde AER og ATP 2006 Frekvens / År Beskæftigelsesfrekvens 0,82 0,80 0,79 0,79 0,80 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,07 0,08 0,10 0,10 0,10 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 Tabellen viser, at de erhvervsuddannede, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsesfrekvensen var svagt falden for de erhvervsuddannede uddannet i årene 2001, 2002 og 2003, men for de erhvervsuddannede fra 2004 stiger beskæftigelsesfrekvensen lidt. De øvrige frekvenser viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. De fire frekvenser er ikke udtømmende. Perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, indgår ikke. Der er ingen betydelig forskel i syge/barselsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvenserne blandt de erhvervsuddannede uddannet i de fem år. Derimod ses, at de erhvervsuddannede fra 2000, som har været på arbejdsmarkedet i fem år, har en arbejdsløshedsdagpengefrekvens på 0,07 mens den tilsvarende frekvens for de nyuddannede fra 2004 er 0,10. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregiet. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens, mens voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Restlæreuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede. 5
6 Beskæftigelsesfrekvens for erhversuddannede fordelt på uddannelsesregi og år Beskæftigelsesfrekvens 1 0,8 0,6 0,4 0, Uddannet i år Ordinært uddannede Restlæreruddannede Skolepraktikuddannede Voksenelevuddannede Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og år. Kilde: AER og ATP Blandt skolepraktikuddannede stiger beskæftigelsesfrekvensen desto flere år de har været på arbejdsmarkedet. Især fra fjerde til femte år efter endt uddannelse sker en betydelig stigning. Blandt ordinært uddannede, restlæreruddannede og voksenelevuddannede er der mindre udsving i beskæftigelsesfrekvensen over tid. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er 0,52 mod en beskæftigelsesfrekvensen for de ordinært uddannede det første år efter endt uddannelse er 0,82. I årene efter stiger de skolepraktikuddannedes beskæftigelse til et niveau, der må formodes at være i omegnen af beskæftigelsesfrekvensen blandt ordinært uddannede. Figuren viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede fra 2000 og 2001 er i omegnen af 0,6. Det skal imidlertid erindres, at beskæftigelsesfrekvensen beregnes for perioden fra året efter endt uddannelse til og med Det betyder, at disse grupper af skolepraktikelever, som havde en beskæftigelsesfrekvens på omkring 0,4 det første år efter endt uddannelse, har haft en beskæftigelsesgrad over 0,6 i årene efter for at kunne opnå en samlet beskæftigelsesfrekvens på 0,6. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen det første år efter endt uddannelse kendes for skolepraktikuddannede fra 2001 og frem. For disse grupper af skolepraktikuddannede var beskæftigelsesfrekvensen det første år efter endt uddannelse mellem 0,48 og 0,52. Beskæftigelsesfrekvensen er i årene 2001 og 2002 uændret 0,48, men i 2003 falder den til 0,41, hvorefter den stiger i 2004 og I 2005 er den 0,52. 6
7 Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Kilde AER og ATP Beskæftigelsesfrekvens 0,48 0,48 0,41 0,48 0,52 Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. Især umiddelbart efter endt uddannelse er beskæftigelsesmulighederne for skolepraktikuddannede tilsyneladende mindre gode. Beskæftigelsesfrekvensen for skolepraktikuddannede forbedres betydeligt, desto længere tid der er gået efter afslutning af uddannelsen. Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med 2005 Beskæftigelsesfrekvens 1 0,8 0,6 0,4 0, Uddannet i år Til og med 2003 Til og med 2004 Til og med 2005 Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Kilde: AER og ATP Figuren viser, at beskæftigelsesmuligheder for de skolepraktikuddannede i året efter endt uddannelses har vist en stigning for de skolepraktikuddannede uddannet i årene 2002 til Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at skolepraktikuddannede har en høj arbejdsløshedsdagpengefrekvens i forhold til de ordinært uddannede. 7
8 Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene Kilde AER og ATP 2006 Frekvens / År Beskæftigelsesfrekvens 0,64 0,58 0,54 0,55 0,52 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,07 0,08 0,08 0,07 0,07 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,25 0,27 0,31 0,32 0,37 Kontanthjælpsfrekvens 0,03 0,03 0,02 0,02 0,02 Skolepraktikuddannede har lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. For nyuddannede skolepraktikuddannede er beskæftigelsesfrekvensen højere end dagpengefrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen er stigende, desto flere år der er gået siden uddannelsens afslutning, og dermed ses en faldende arbejdsløshedsdagpengefrekvens. Beskæftigelse for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end den samlede gruppe af erhvervsuddannede uanset uddannelsesregi. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og etnisk baggrund 1 Skolepraktikuddannede Beskæftigelsesfrekvens 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Ordinærtuddannede Restlæreuddannede Erhvervsuddannede Erhvervsuddannede med indvandrebaggrund Regi Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og etnisk baggrund. Kilde: AER og ATP 2006, Danmarks Statistik For erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekvensen højere end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund. 8
9 Tabel 6: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER, ATP og Danmarks Statistik 2006 Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinder 0,66 0,66 0,67 0,71 0,70 0,62 Mænd 0,73 0,77 0,75 0,77 0,73 0,71 Total 0,70 0,72 0,71 0,74 0,71 0,67 Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er det de årige og årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens det for de erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund er de årige og årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Videreuddannelsesfrekvens Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Ordinært uddannede Restlæreudd annede Regi Skolepraktik uddannede Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi. Kilde: AER og ATP 2006, Danmarks Statistik Restlæreuddannede har den laveste videreuddannelsesfrekvens på 0,04, de ordinært uddannede har en videreuddannelsesfrekvens på 0,05 mens Skolepraktikuddannede har den højeste videreuddannelsesfrekvens på 0,06. 4 Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens. 9
10 Køn/alder under 25 år år år år over 39 år Total Kvinder 0,07 0,04 0,02 0,02 0,02 0,05 Mænd 0,06 0,05 0,03 0,02 0,02 0,05 Total 0,06 0,04 0,02 0,02 0,02 0,05 Tabel 7: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Kilde AER, ATP og Danmarks Statistik 2006 Videreuddannelsesfrekvensen for de under 25-årige er 0,06 og for de årige er videreuddannelsesfrekvensen 0,04. Videreuddannelsesfrekvensen for de to aldersgrupper er højere end for de øvrige aldersgrupper, som har en videreuddannelsesfrekvens mellem 0,02. Der er således en indikator på, at jo yngre den erhvervsuddannede er når uddannelsen afsluttes, jo større er sandsynligheden for, at den erhvervsuddannede tager en videreuddannelse. Der synes ikke, at være nogen sammenhæng mellem køn og videreuddannelsesfrekvensen. Idet videreuddannelsesfrekvensen for de under 25-årige kvinder er videreuddannelsesfrekvensen 0,07 mod 0,06 for mænd i samme aldersgruppe. For de årige kvinder er uddannelsesfrekvensen 0,04 mens de årige mænd har en uddannelsesfrekvens på 0,05. Videreuddannelsesfrekvensen er ens for de over 35-åriger. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag. Keld Nicolaisen 10
11 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlaget og anvendte definitioner er i store træk som i analysen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse offentliggjort i rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, marts Se denne rapports afsnit om datagrundlag mv. for supplerende oplysninger. Rapporten findes på AER s hjemmeside Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2000 til 2004, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne eller Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s lønmodtagerregister. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj Oplysninger om etnisk baggrund og videreuddannelse er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo juli Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer ikke som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bi- 11
12 drag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 4: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2006 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler der var gældende indtil 1/7-03 arbejdsgiveren a-kassen Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med Således indgår fem års mulige ATPindbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2000, og ét års mulige ATPindbetalinger for erhvervsuddannede fra 2004 (2005). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. 12
13 For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 30, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 40, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrebaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab der er udslagsgivende for, om vedkommende kan betegnes som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, til- 13
14 hører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde. Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år, desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2001, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2003, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. 14
15 Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,73 0,72 0,74 0,77 0,79 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,93 0,95 0,97 0,90 0,95 Glarmesteruddannelsen 0,85 0,79 0,86 0,80 0,84 Maskinsnedkeruddannelsen 0,87 0,84 0,82 0,90 0,88 Mureruddannelsen 0,78 0,75 0,75 0,79 0,83 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,77 0,74 0,75 0,72 0,70 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,85 0,82 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,76 0,77 0,78 0,81 VVS-uddannelsen 0,83 0,81 0,82 0,84 0,81 struktør og brolæggeruddannelsen 0,81 0,81 0,86 0,84 0,89 Total 0,79 0,77 0,78 0,80 0,82 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,80 0,74 0,75 0,75 0,72 Håndværk og teknik Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,76 0,80 0,76 0,79 0,77 Detailslagteruddannelsen 0,83 0,84 0,82 0,85 0,82 Dyrepasseruddannelsen 0,73 0,75 0,68 0,66 0,63 Gastronomuddannelsen 0,73 0,73 0,75 0,73 0,76 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,80 0,80 0,78 0,72 0,80 Køkkenassistentuddannelsen 0,72 0,73 0,72 0,71 0,72 Landbrugsuddannelsen 0,81 0,76 0,72 0,76 0,79 Mejeristuddannelsen 0,92 0,88 0,80 0,83 0,86 Planteskolegartner 0,74 0,71 0,68 0,67 Receptionistuddannelsen 0,82 0,81 0,81 0,81 0,77 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Tarmrenseruddannelsen 0,69 0,68 0,65 0,61 0,57 Tjeneruddannelsen 0,76 0,73 0,74 0,76 0,75 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,77 0,79 0,82 0,79 0,89 Væksthusgartneruddannelsen 0,82 0,69 0,76 0,78 0,67 Total 0,77 0,75 0,75 0,75 0,75 Beslagsmedeuddannelsen 15
16 Mekanik, transport og logistik Merkantil Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,85 0,78 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,84 0,82 0,81 0,81 0,80 Maritime håndværksfag, udd. til 0,68 0,75 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,94 0,88 0,88 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,83 0,79 0,63 Skibsmontøruddannelsen 0,77 Smedeuddannelsen 0,83 0,83 0,82 0,82 0,84 Værktøjsmageruddannelsen 0,80 0,83 0,78 0,85 0,87 køleteknikeruddannelsen 0,94 Ædelsmedeuddannelsen Total 0,83 0,82 0,80 0,81 0,81 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,87 0,86 0,84 0,85 0,86 Chaufføruddannelsen 0,94 0,95 0,96 0,97 0,95 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,83 0,77 0,75 0,81 0,80 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,91 0,89 0,91 0,88 0,84 Flymekanikeruddannelsen 0,91 0,91 0,80 0,95 Karrosserismedeuddannelsen 0,84 0,80 0,82 0,85 0,80 Lagerudd. 0,91 0,87 0,86 0,88 0,88 Lastvogns-, mm.-uddannelsen 0,95 0,93 0,93 0,95 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,91 Redderuddannelsen 0,97 1,00 1,02 1,00 1,01 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,84 0,82 0,86 0,87 0,89 Total 0,89 0,88 0,87 0,89 0,89 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,80 0,80 0,80 0,80 0,80 Engroshandelsuddannelsen 0,87 0,86 0,87 0,84 0,83 Finansuddannelsen 0,92 0,92 0,93 0,94 0,96 Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse 0,81 0,80 0,78 0,87 0,82 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,83 0,81 0,79 0,79 0,79 Total 0,83 0,81 0,81 0,81 0,81 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,54 0,50 0,50 0,48 0,49 Frisøruddannelsen 0,67 0,64 0,70 0,71 0,76 16
17 Teknologi og kommunikation Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen 0,63 Laboratorietandtekniker 0,70 0,70 0,62 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,82 0,89 0,84 0,84 0,93 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,88 0,85 0,87 0,91 0,95 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,71 0,71 0,70 0,71 0,67 Urmageruddannelsen Total 0,71 0,72 0,72 0,71 0,73 Automatik- og procesuddannelsen 0,84 0,83 0,81 0,85 0,85 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,84 0,79 0,72 0,71 0,68 Digital mediauddannelse 0,60 0,74 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,84 0,81 0,80 0,82 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,79 0,80 0,73 0,73 0,76 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,69 0,67 0,68 0,77 Fotografuddannelsen 0,65 0,38 0,53 0,59 0,55 Grafisk trykkeruddannelsen 0,86 0,85 0,86 0,88 0,83 Industrioperatøruddannelsen 0,94 0,93 0,97 0,92 0,93 Mediegrafikeruddannelsen 0,82 0,81 0,79 0,74 0,69 Procesoperatøruddannelsen 0,96 0,88 0,95 0,86 0,90 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,70 0,71 0,66 0,63 0,63 Total 0,84 0,81 0,78 0,76 0,76 17
18 Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,71 0,69 0,72 0,71 0,75 Fra jord til bord Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Merkantil Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,86 Snedkeruddannelsen 0,76 Træfagenes byggeuddannelse 0,73 0,76 0,75 0,76 0,81 VVS-uddannelsen Total 0,72 0,75 0,73 0,74 0,79 Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,70 0,67 0,76 0,71 0,72 Køkkenassistentuddannelsen 0,63 0,71 0,72 0,65 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,69 0,69 0,73 0,69 0,70 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Smedeuddannelsen 0,84 0,80 Total 0,84 0,81 0,70 0,82 0,80 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,78 0,81 0,78 0,79 0,83 Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. 0,87 0,79 0,84 0,77 0,76 Lastvogns-, mm.-uddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Vognmaleruddannelsen Total 0,81 0,81 0,79 0,78 0,80 Detailhandelsuddannelsen med specialer Engroshandelsuddannelsen Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel 0,69 0,68 0,73 0,66 Kontoruddannelse m/specialer 0,75 0,73 0,69 0,69 0,68 18
19 Service Teknologi og kommunikation Total 0,73 0,72 0,69 0,70 0,68 Beklædningshåndværkeruddannelsen Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,69 0,55 0,61 0,56 0,52 Urmageruddannelsen Total 0,70 0,63 0,64 0,62 0,58 Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,78 0,73 0,76 0,75 Elektrikeruddannelsen 0,82 0,85 0,66 0,78 0,80 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen 0,77 0,75 0,68 0,79 0,73 Mediegrafikeruddannelsen 0,76 0,71 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,63 0,67 0,61 0,54 0,72 Total 0,77 0,76 0,70 0,75 0,75 19
20 Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,58 0,52 Træfagenes byggeuddannelse 0,67 0,67 0,62 0,69 0,64 VVS-uddannelsen Total 0,68 0,66 0,60 0,65 0,63 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Merkantil Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,60 Køkkenassistentuddannelsen 0,64 0,60 0,59 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,65 0,61 0,61 0,58 0,46 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total Auto- og autoelektrouddannelsen 0,75 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvogns-, mm.-uddannelsen Total 0,55 0,55 0,58 0,74 Detailhandelsuddannelsen med specialer Engroshandelsuddannelsen Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse 0,58 20
21 Kontoruddannelse m/specialer 0,64 0,59 0,51 0,49 0,40 Total 0,63 0,58 0,50 0,50 0,40 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,53 0,47 0,46 0,44 0,46 Teknologi og kommunikation Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,56 0,47 0,49 0,45 0,46 Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektrikeruddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen 0,65 0,68 0,66 0,57 0,61 0,58 Mediegrafikeruddannelsen 0,53 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,57 0,52 0,52 0,55 Total 0,68 0,63 0,55 0,57 0,56 21
22 Bilag 3a: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrunds beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen Fra jord til bord Håndværk og teknik Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,75 Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,74 VVS-uddannelsen struktør og brolæggeruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureas Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,68 0,72 0,68 0,68 0,75 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,81 0,71 0,82 Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Planteskolegartner Receptionistuddannelsen Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Tarmrenseruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,8 0,73 0,78 0,84 0,76 Maritime håndværksfag, udd. til 22
23 Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,83 0,8 0,76 Værktøjsmageruddannelsen køleteknikeruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen 0,68 0,73 0,7 0,72 0,74 Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvogns-, mm.-uddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Redderuddannelsen Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen Detailhandelsuddannelsen med specialer Engroshandelsuddannelsen Finansuddannelsen Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel 0,67 0,7 0,74 0,67 0,62 Kontoruddannelse m/specialer 0,76 0,67 0,69 0,65 0,63 Beklædningshåndværkeruddannelsen Frisøruddannelsen 0,62 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker)uddannelsen Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,68 0,58 0,6 0,63 0,48 23
24 Teknologi og kommunikation Urmageruddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,69 0,62 0,54 Digital mediauddannelse Elektrikeruddannelsen 0,8 0,84 0,71 0,82 0,9 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen 0,74 Teknisk designeruddannelsen 0,61 0,59 0,47 0,61 24
25 Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,02 0,03 0,01 0,01 Bilag 4a: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,05 0,05 0,18 0,06 Glarmesteruddannelsen 0,05 0,03 0,01 0,01 Maskinsnedkeruddannelsen 0,04 0,06 0,03 0,02 Mureruddannelsen 0,03 0,04 0,04 0,02 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,08 0,07 0,04 0,02 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,05 0,04 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,07 0,07 0,06 0,04 VVS-uddannelsen 0,06 0,04 0,03 0,03 struktør og brolæggeruddannelsen 0,03 0,02 0,03 0,09 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,02 0,03 0,02 0,08 Bager, konditor og chokoladeog konfektureas 0,06 0,07 0,03 0,04 Detailslagteruddannelsen 0,04 0,03 0,02 0,02 Dyrepasseruddannelsen 0,08 0,07 0,08 0,03 Gastronomuddannelsen 0,04 0,04 0,05 0,03 Industrislagteruddannelsen 0,04 0,02 0,03 0,01 Køkkenassistentuddannelsen 0,05 0,03 0,02 0,02 Landbrugsuddannelsen 0,08 0,07 0,04 0,02 Mejeristuddannelsen 0,07 0,06 0,08 0,06 Planteskolegartner 0,04 0,1 0,07 0,08 Receptionistuddannelsen 0,06 0,06 0,03 0,09 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Tarmrenseruddannelsen 0,12 0,12 0,11 0,09 Tjeneruddannelsen 0,06 0,06 0,08 0,05 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,04 0,09 0,01 0 Væksthusgartneruddannelsen 0,07 0,06 0,04 0,05 Håndværk og tek- Beslagsmedeuddannelsen 25
26 nik Mekanik, transport og logistik Merkantil Service Finmekanikeruddannelsen 0,01 0,04 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,07 0,07 0,06 0,04 Maritime håndværksfag, udd. til 0,01 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,02 0,06 0,06 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,01 0,04 0,19 Skibsmontøruddannelsen 0,12 0,06 0,05 Smedeuddannelsen 0,05 0,03 0,04 0,02 Værktøjsmageruddannelsen 0,11 0,08 0,09 0,02 køleteknikeruddannelsen 0,02 Ædelsmedeuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen 0,04 0,03 0,04 0,02 Chaufføruddannelsen 0,03 0,05 0,02 0,01 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,03 0,03 0,04 0,01 0,04 0,06 0,03 0,02 Flymekanikeruddannelsen 0,02 0,03 0,08 Karrosserismedeuddannelsen 0,02 0,05 0,03 0 Lagerudd. 0,04 0,08 0,03 0,02 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,03 0,02 0,02 0,01 Redderuddannelsen 0,15 0,15 0,01 0,15 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0 0,01 0,01 0 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,07 0,06 0,05 0,03 Engroshandelsuddannelsen 0,06 0,05 0,04 0,03 Finansuddannelsen 0,06 0,06 0,05 0,03 Generel Kontoruddannelse 0,03 0,02 0,04 0,02 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,07 0,06 0,06 0,04 Generel Detailhandelsuddannelse Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,08 0,13 0,13 0,09 Frisøruddannelsen 0,05 0,05 0,01 0,01 Hospitalsteknisk assistentud- 26
27 Teknologi og kommunikation dannelse Kosmetikeruddannelsen Laboratorietandtekniker 0,11 0,16 Optometrist (optiker)uddannelsen Ortopædistuddannelsen 0,01 0,03 0 0,02 Serviceassistentuddannelsen 0,03 0,01 0,02 0,05 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,1 0,08 0,12 0,04 Urmageruddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,11 0,11 0,09 0,05 0,04 0,07 0,06 0,04 Digital mediauddannelse 0,05 0,05 Elektrikeruddannelsen 0,1 0,09 0,08 0,07 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Film- og tvproduktionsuddannelsen 0,11 0,09 0,1 0,08 0 0,04 0,02 Fotografuddannelsen 0,08 0,01 0,02 0,03 Grafisk trykkeruddannelsen 0,03 0,04 0,04 0,01 Industrioperatøruddannelsen 0,02 0,03 0,02 0,02 Mediegrafikeruddannelsen 0,04 0,04 0,05 0,03 Procesoperatøruddannelsen 0,01 0,07 0,01 0,01 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,14 0,1 0,11 0,08 27
Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
22. september 2005 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
25. januar 2005 Ref. nr.: AER-50-01-80 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
14. september 2007 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AERs rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
19. september 2008 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
26. august 2009 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev
Læs mereMinisteriet foreslår, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens. Erhvervsrettede Uddannelser, REU, om en udtalelse herom.
Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens
16. august 2010 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev
Læs mereTil Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens
Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Sammendrag
31. august 2011 Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2011 Sammendrag Tidligere års opgørelser af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens har
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013
17. september 2013 Ref. nr.: AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens.
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015
Til AUB s bestyrelse 8. september 2015 Ref. Nr. AUB Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012
14. august 2012 Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012 I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb
27. august 2009 Ref.nr.: AER-0001-06-07 507 Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb 2000 2008 I 2004 fremlagde AER en rapport vedrørende frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb baseret på AER
Læs mere6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede
Dato Ref.nr. 6. november 2002 AER-50-01-80 Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereErhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014
Til AUB s forretningsudvalg 22. september 2014 Ref. Nr. AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK nr 1503 af 13/12/2018 Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/16441 Senere ændringer til
Læs mereReform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav
Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav Dansk Matematik Engelsk Fysik Naturfag Teknologi Informationsteknologi Psykologi Biologi Afsætning Erhvervsøkonomi Design Kemi Samfundsfag Fremmedsprog Organisation
Læs mereBeskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne
Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser beskæftigelsesfrekvensen for skolens erhvervsuddannelser i perioden 2012 til og med 2014. Beskæftigelses-, dagpenge-,
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK nr 1290 af 05/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.31S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms
Læs mereTil skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg
Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms
Læs mereS 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler
S 2466 - Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2006 Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesftale, og andelen der søger praktikplads, inden for hver enkelt
Læs mereStatus over den nye erhvervsuddannelse for voksne
Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 2 EV A Status på aktiviteten til og med første halvår af 2016 A N NELSE FO Status over den nye erhvervsuddannelse
Læs mereHerkomst. Igangværende uddannelsesaftaler
Uddannelsesudvalget UDU alm del - Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesaftale, og andelen der søger Herkomst Igangværende uddannelsesaftaler
Læs mereReform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav
Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav 8 Vognmaleruddannelsen ertifikater 7 Personvognsmekanikeruddannelsen Idræt inansiering 6 Lastvognsmekanikeruddannelsen Organisation remmedsprog 5 Karrosseriuddannelsen
Læs mereUdkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Udkast af august 2015 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.) I bekendtgørelse nr. 1010 af 22.
Læs mereSommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016
GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har i august 2016 indhentet optagetal hos samtlige medlemsskoler. På baggrund af indberetningerne
Læs mereAnvendelse af trindeling i praktikaftaler juli 2008 til januar 2009
Anvendelse af deling i praktik juli 2008 til januar 2009 Af Thomas Quaade Resumé: 6 % af uddannelses på erhvervsuddannelsesområdet indgået i perioden juli 2008 til januar 2009 var på første af delte uddannelser,
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mereFebruar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen
GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne
Læs merePraktikpladsområdet Årsstatistik
Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring, september 2017 Indhold Forord... 4 1 Resumé af udvalgte resultater...
Læs mereDE MERKANTILE ELEVER 2013
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs merePraktikpladsbalancen i Brønderslev Kommune
Brønderslev Praktikpladsbalancen i Brønderslev Kommune For elever tilknyttet EUC Nord Igangværende aftaler Igangværende aftaler Antal SKP elever Antal SKP elever bosat i Brønderslev Kommune............
Læs mereBilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport
Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet
Læs mereMercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017
Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 1 20 Mercantec Stadig for få, der vil være faglærte efter reform Andel elever,
Læs mereGF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen
GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen 1 I september 2015 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optagelsestallene på GF1, GF2, euv og eux blandt alle medlemsskoler.
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:
erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6
Læs mereKrav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE
UDD_TXT NIVEAU BETEGNELSE GÆRDE Anlægsgartner F Matematik gennemført Anlægsgartner F Naturfag Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen F Matematik Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør-
Læs merePraktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg
23. oktober 2015 ARTIKEL Af Malene Dissing Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg På nogle erhvervsuddannelser har alle elever en praktikplads, mens hver anden elev ikke har en praktikplads
Læs mereBeskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne
Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Rapporten viser beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser
Læs mereUDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs mereÅrsstatistik UNI C, Statistik & Analyse
Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for IT og Læring, oktober 2016 Indhold Forord... 5
Læs merePraktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads
Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereProduktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:
Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland
Læs mereOVERGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET PÅ VVS-ENERGIUDDANNELSEN
OVERGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET PÅ VVS-ENERGIUDDANNELSEN For at blive optaget på hovedforløbet på vvs-energiuddannelsen skal du først have bestået: GRUNDFORLØBSPRØVEN MATEMATIK E ARBEJDSMILJØ VED SVEJSNING
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereIværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser
ANALYSE Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser Der er væsentlige forskelle på, hvor mange der bliver iværksættere, på tværs af forskellige ungdomsuddannelsesvalg. Det er langt
Læs mereÅrsstatistik for praktikpladsområdet 2011
Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereFremskrivning af behov for faglærte. Thomas Klintefelt
Fremskrivning af behov for faglærte Thomas Klintefelt DI s fremskrivning af faglærte Udbud Beskæftigelse (efterspørgsel) Mangel 2 12 Hovedområder og 64 grupper af faglærte i fremskrivningen H3010 Omsorg,
Læs mereFrafald, grundforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017
Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på grundforløb 1 og 2 i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs.
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2018
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereSkattenedslag til 64 årige i arbejde
Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereTil skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750
Læs mereÅrsstatistik UNI C, Statistik & Analyse
Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik Forfatter: CDA Styrelsen for IT og Læring, maj 2016 Indhold Forord... 5 1 Resumé af udvalgte resultater...
Læs mereBeskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Læs mereFrafald, hovedforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017
Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på hovedforløb i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs. Frafald,
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mereTilskud til voksenlærling
Cykel- og motorcykelmekaniker-uddannelsen Cykelmekaniker 30.06.2009 Motorcykelmekaniker 30.06.2009 Cykelmontør 30.06.2009 Knallertmekaniker 30.06.2009 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker
Læs mereBilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud
Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud I dette dokument kigges der nærmere på den stedlige placering af det nuværende EUD-udbud. Uddannelsesinstitutionerne på erhvervsuddannelsesområdet kan
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereUnge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger
Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Torsdag d. 24. september 2009 UU-Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mere22. maj 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet
22. maj 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse 1. Baggrund metode 3 2. Praktikpladspotentialet opdelt
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereDan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010
Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget
Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2016
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse
Læs mereZBC EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S
ZBC EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S OVERORDNEDE RESULTATER Svarprocent: 7 (2155 besvarelser ud af 3025 mulige) Trivselsindeks: 76 [LG - 76] Højeste indeks: VELBEFINDENDE
Læs mereUdviklingsredegørelser for 2017
Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen
Læs mereFrederiksberg Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereVirksomheds- trivselsundersøgelse
Virksomheds- trivselsundersøgelse EUC Syd 2014 Indhold Rapportens opbygning... 2 EUC Syd samlet vurdering... 3 Bil, fly og andre transportmidler... 4 Personvognsmekanikeruddannelsen... 4 Transport og logistik...
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.
Læs mereNotat. Kodenotat: Implementering af gymasiereformen i uddannelsesmodellen. Version: 1
Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: 1 Kodenotat: Implementering af gymasiereformen i uddannelsesmodellen Lars Andersen, DPT Notatet beskriver, hvorledes gymnasiereformen implementeres i uddannelsesmodellen,
Læs mereErhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1.
Erhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2016 Senest revideret 17. december 2015 Uddannelse Specialer
Læs mereSvar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mere