Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter
|
|
- Lærke Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantekongres januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc vkp@life.ku.dk
2 Vinterkarse: ukrudt, afgrøde eller altenativ til pesticid? Vildtvoksende planteart fra kålfamilien Tæt beslægtet med raps, rucola, radiser og sennepsplanten Potentiel afgrøde lieplante Grøntsag Medicinplante Genetisk potentiale Resistens mod insekter Resistens mod sygdomme Agronomisk potentiale Fang-afgrøde for insekter Biologiske sprøjtemidler
3 Vinterkarse: Naturligt levested
4 Fordeling af vinterkarse i Danmark 50 km G-type P-type Blandet population
5 Vinterkarse som føde for insekter, der lever på kål-familien Renwick (2002) Entomol Exp Appl 104: FANG-AFGRØDE Shinoda et al (2002) Badenes-Pérez et al (2010) Vores forskningsgruppe Lille Kålsommerfugl Grønåret Kålsommerfugl Kålmøl Jordloppe VINTERKARSE Pieris rapae Pieris napi Plutella xylostella Phyllotreta nemorum B. vulgaris arcuata G B. vulgaris arcuata P
6 Hvidrust (Albugo candida) Vinterkarse, Jordlopper og Hvidrust P-type pubescent (behåret) modtagelig for jordlopper resistent mod hvidrust Vinterkarse (Barbarea vulgaris) G-type glabrous (glat) resistent mod jordlopper modtagelig for hvidrust Jordlopper (Phyllotreta nemorum)
7 Vinterkarse inficeret med hvidrust
8 Hvorfor angriber jordlopper ikke G-type vinterkarse? P-type pubescent (behåret) modtagelig for jordlopper G-type glabrous (glat) resistent mod jordlopper Vinterkarse (Barbarea vulgaris) Jordlopper (Phyllotreta nemorum) Vores mål var at finde:v 1. Hvilke kemiske forbindelser gør G-typen resistent 2. Gener for resistens
9 Interaktion mellem vinterkarse og jordlopper KRYDSNING af P og G og efterfølgende krydsning af afkommet med sig selv. BI-TEST GENMICS for at finde de gener, der står bag resistens og produktionen af saponinerne. modtagelig P behåret 1 x F 1 resistent G glat Analyse af jordlopper-larverresistens i hybriderne og forældrene. FÆNTYPE Resistens er ikke relateret til behåring. METABLMICS Analyse af sammenhængen mellem insekt-resistens og koncentration af tusinvis af kemiske forbindelser i hybriderne. Vi har sekventeret hele planternes genom og transkriptom (P og G). Ved hjælp af kortlægning har vi fundet de områder i arvemassen, hvor resistens-generne ligger. BIKEMI Funktionalitets-analyse af kandidat-gener. 160 F 2 Vi er endt op med 160 hybrider, som har arvet forskellige gener (egenskaber) fra forældrene. H H Saponiner er de bioaktive stoffer i G-typen, som giver resistens mod jordlopperne.
10 Saponiners egenskaber Komplekse strukturer Triterpenoid med vedhæftet sukkerkæde Mange forskellige kombinationsmuligheder P-type Saponiner er bioaktive G-typen: resistens mod jordlopperne og kålmøl P-typen: resistens mod hvidrust? G-type Findes i mange planter Lakrids, ginseng, havre, bælgplanter og vindruer hydrofil H Bruges i industri pskumningsmiddel og smags-modifikatorer Medicin: effekt på immunforsvar og kræft, vacciner H Giftige for jordlopper
11 Saponiner ødelægger membraner Dannelse af porer Dannelse af vesikler Ødelæggelse af domæner i membranen phospholipid sterol saponin saponin-sterol complex sphingolipid Augustin et al (2011)
12 Smager af kål Vinterkarse som fang-afgrøde for kålmøl Glucosinolater - karakteristisk skarp smag Specialiserede insekter tiltrækkes Glucosinolater på bladoverfladen Vinterkarse er mere tiltrækkende for kålmøl end kål Dead-end fang-afgrøde Visse saponiner dræber larver af kålmøl Larve-overlevelse indtil forpupningen 13% 0% 0% 0% de fleste 73% 3 Indhold af saponiner μmol/g tørstof 2 1 Hederagenin cellobioside leanolic acid cellobioside 0 B. rupicola B. verna B. vulgaris var. variegata B. vulgaris var. arcuata G-type B. vulgaris var. arcuata P-type B. napus N. officinale Modificeret fra: Badenes-Pérez et al (2011) Badenes-Pérez et al (2010) Vinterkarse Raps Brøndkarse
13 Vi ved: Gener fra vinterkarse kan give raps forsvar mod sygdom og insekter hvorfor vinterkarse har resistens mod jordlopper og kålmøl Vi undersøger: årsagerne til resistens mod hvidrust Vi vil: opnå indsigt i planters naturlige forsvarsmekanismer udvikle afgrøder med bedre resistens mod skadevoldere udvikle biologiske bekæmpelsesmidler
14 Samarbejdspartnere Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Søren Bak Jörg M. Augustin Pernille Ø. Erthmann Institut for Jordbrug og Økologi Sven Bode Andersen Thure P. Hauser Tamara van Mölken Christine Heimes Stina Christensen Lisa Munk Institut for Grundvidenskab og Miljø Carl Erik lsen Claus Ekstrøm Jens Kvist Nielsen Institut for Fødevarevidenskab Bekzod Khakimov
15
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereModstandsdygtige biotek-kartofler
Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i
Læs mereUdvikling af rapsfrø fri for glucosinolater
Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereKan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?
Transport Biology Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Michael Broberg Palmgren Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereNår maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011
Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Senneppens historie RUNKESENNEP Bornholmsk sennep INGREDIENSER: 3 spsk gul sennep 3 spsk
Læs mereNye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereKassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereMå i vin ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer der lever i vand.
Steward Aktivstof: Indoxacarb 30 % Pakningstørrelse: 250 g (250 g x 10 pakninger) Godkendelse: Godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, vin, agurk, courgetter, græskar, tomat, peberfrugt, chilli,
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs mereHvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og
Læs mereGulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk
Læs mereBioteknologisk Nonfood forskningsstrategi
Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereEffekter af planters indholdsstoffer i miljøet
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing (jessing@plen.ku.dk) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mereGiftfri-have.dk i din kommune - krudt i FruGrøn s have?
Giftfri-have.dk i din kommune - krudt i FruGrøn s have? Den 9. og 10 maj 2015 kl. 14 Arrangeret af DN, Sorø, SPIS SORØ vildt og lokalt og PØ Husholdningsøkonom og grøn idemager, Anne Grete Rasmussen, FruGrøn.dk
Læs mereGODKENDTE ORMEMIDLER
GODKENDTE ORMEMIDLER Der findes kun tre ormemiddelgrupper i Danmark 1 2 3 Benzimidazol (BZ) > Panacur, Valbazen Levamizol (LV) > Levaject Moxidectin (ML) > Cydectin, Ivomec, Noromectin Hvis der opstår
Læs mereIntelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereAfsluttende rapport. Økologisk kåldyrkning strategi til bekæmpelse af sommerfuglelarver
Afsluttende rapport Økologisk kåldyrkning strategi til bekæmpelse af sommerfuglelarver Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å01-01019 Projektperioden:
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereSænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis
Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereØkologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer
Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel
Læs mereNye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014
Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014 Finn Holmgaard Jensen Norddeutsche Pflanzenzucht (NPZ) (Elke Diederichsen, FUB & Martin Frauen,NPZ) Kålbrok i europæisk rapsdyrkning
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereMarkør-assisteret indkrydsning af brokresistens
Markør-assisteret indkrydsning af brokresistens 2015-2020 Delrapport 2016 Projektansvarlig: Jens Kr. Ege Olsen, jko@lkfvandel.dk, Landbrugets Kartoffelfond Deltager: Kåre Lehmann Nielsen, kln@bio.aau.dk,
Læs mereMiljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema
Læs mereOm IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen
Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/
Læs mereHvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02
Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereAT 2017 Menneskets forhold til naturen Postdoc, ph.d. Rime Bahij El-Houri
AT 2017 Menneskets forhold til naturen Postdoc, ph.d. Rime Bahij El-Houri Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet rbeh@kbm.sdu.dk 1 Institut for Kemi-, Bio-
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereOpdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger
Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg Tekniske Skole Htx Biologi B - valgfag
Læs mereSPIS SORØ vildt og lokalt
SPIS SORØ vildt og lokalt LFS konferencen Fødevarernes Karneval Onsdag den 18.12.2013, Ankerhus, Sorø Ved Idemager og Husholdningsøkonom Anne Grete Rasmussen, FruGrøn fra Sorø Disposition FruGrøn s sundhedsbegreb
Læs mereBioaktive naturstoffer
Plantekongres 2009 Herning Kongrescenter Januar 24, 2009 Bioaktive naturstoffer Birger Lindberg Møller Plantebiokemisk Laboratorium Institut for Plantebiologi og Bioteknologi VKR Forskningscentret Pro-Active
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs merePlanter som basis for farver i fødevareproduktion
Planter som basis for farver i fødevareproduktion Søren K. Rasmussen Sektion for Plante- og Jordvidenskab Molekylær Planteforædling 54 Naturlige farver fra planter i fødevarer Plantekongres 2016, Herning,
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereMikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.
Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.
Læs mereMiljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler
Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereHvordan kan vi mindske brugen af pesticider?
Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-
Læs mereTarmflora det nye sort
Tarmflora det nye sort Dennis S. Nielsen dn@food.ku.dk Dias 1 Vores mavetarmsystem Ind (mad bl.a.) Det er 1.000.000.000.000 mikroorganismer pr. gram fæces!! Dias 2 Ud (fæces) Min mavefornemmelse siger
Læs mereBilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,
Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til
Læs mereEffektivitetsvurderinger Produkttyper 18 og 19
Skadedyrlaboratoriet, Inst. for Plantebeskyttelse og Skadedyr er Produkttyper 18 og 19 Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Technical Notes for Guidance Kapitel 6: Resistens Vurdering af resistens type,
Læs mereGMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til
GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2000 2000-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.
Læs mereCYTHRIN 500. Sundhedsskadelig. Miljøfarlig Netto indhold: 1 liter CA /13
CYTHRIN 500 Insektmiddel: Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i hvede, rug, triticale, byg, havre, majs, raps, rybs, sennep, ærter, kartofler, bederoer, hovedsalat, persille, dild, broccoli, blomkål,
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2018 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Dennis Walther
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 13.5.2015 B8-0456/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0117/2015 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om Xylella-nødsituationen
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereKakerlakker og resistens
Kakerlakker og resistens Karl-Martin Vagn Jensen Forskningsleder Skadedyrlaboratoriet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Århus Universitet Jean-Baptiste de Lamarck (1744-1829) Påstande tilskrevet
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereDe fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:
Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret
Læs merePlant-endophyte interactions: potentials and challenges
Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereCisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Læs mere