NY ÅRSREGNSKABS- LOV 22. MAJ 2001

Transkript

1 NY ÅRSREGNSKABS- LOV 22. MAJ 2001

2 Forord Folketinget vedtog den 22. maj 2001 en ny årsregnskabslov med ikrafttræden den 1. januar Den nye årsregnskabslov skal ses på baggrund af den udvikling, der har været inden for regnskabsvæsen - både herhjemme og internationalt. Det har over årene vist sig vanskeligt at fortsætte med at tilpasse den eksisterende årsregnskabslov fra 1981 til brugernes behov. Formålet med den nye lov er at modernisere årsregnskabslovgivningen, således at danske virksomheder kan aflægge årsregnskaber m.v. i en kvalitet og efter samme standarder som udenlandske virksomheder. Den nye lov har et bredere sigte end den hidtidige lov. Erhvervsdrivende virksomheder skal fremover udarbejde en såkaldt årsrapport. Denne omfatter årsregnskab, ledelsesberetning og -påtegning samt eventuelle supplerende beretninger. Lovens sigte er, at der i årsrapporten i højere grad skal vises virksomhedens reelle værdier, fremfor at der alene tages udgangspunkt i historiske kostpriser. I denne publikation redegør vi nærmere for de praktiske konsekvenser, som den nye årsregnskabslov indebærer for virksomhederne. Redegørelsen omfatter de væsentligste ændringer, men kan ikke være fuldt dækkende. De er naturligvis velkommen til at kontakte os for drøftelse af konkrete problemstillinger. August 2001

3 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Motiver for ny lov...5 Væsentlige ændringer...5 Byggeklodsmodel af 3 størrelsesgrænser...6 Ikke omfattet af loven...6 Årsrapporten...7 Indhold af en årsrapport...7 Regnskabsstandarder der er bindende...7 Ikrafttræden...7 Grundlæggende principper - og nye begreber...9 Det retvisende billede er generalklausulen og omfatter hele årsrapporten...9 Regnskabsbrugerne...9 Indregning og måling...9 Definition af et aktiv...9 Definition af en forpligtelse...9 Definition af en hensat forpligtelse...9 Værdibaserede regnskaber...9 Dagsværdi...10 Praksisændringer...10 Tilpasning af sammenligningstal...10 Supplerende beretninger...10 Klasse A...11 Virksomheder i klasse A...11 Ikke krav om indsendelse af årsrapport...11 Indregning og måling...11 Revision...11 Enkeltmandsvirksomheder...12 Hævninger og indskud...12 Klasse B...13 Mange nye krav til virksomhederne...13 Ledelsesberetningen...13 Immaterielle anlægsaktiver...13 Genindvindingsværdi...13 Opskrivning...13 Finansielle aktiver...13 Investeringsselskaber...14 Leasingaktiver...14 Igangværende arbejder...14 Finansielle forpligtelser...14 Udskudt skat...14 Resultatdisponering...14 Ledelsesaflønning...15 Nærtstående parter...15 Egenkapitalopgørelse...15 Klasse C...16 Krav om øgede informationer...16 Ledelsesberetningen...16 Supplerende beretninger...16 Dattervirksomheder m.v Udviklingsprojekter...17 IPO...17 Ansvarlig lånekapital...17 Tilbagetrædelseserklæring...17 Revisionshonorar...17 Pengestrømsopgørelse...17 Klasse D...18 Yderligere krav er beskedne...18 EU s regnskabsstrategi...18 Revision...18 Særligt om statslige aktieselskaber...18 Særligt om koncerner og omstrukturering...19 Krav om koncernregnskab...19 Undtagelse fra krav om koncernregnskab...19 Fritagelse for dattervirksomheder...19 Regnskabsklasse for moderselskab...19 Virksomhedsovertagelse...19 Overtagelsesmetoden...19 Afskrivning af goodwill...19 Afskrivning af badwill...19 Sammenlægningsmetoden...20 Erhvervsdrivende fonde...20 Fusion og spaltning...20 Underskrift og indsendelse...21 Fælles regler...21 Ledelsespåtegning...21 Ansvarlig ledelse...21 Indsendes uden ugrundet ophold...21 Indsendelsesfrist...21 Eksempler Investeringsejendomme...22 Finansiel leasing...23 Gæld til amortiseret kostpris...24 Nærtstående parter...25 Egenkapital og udbytte...25 Nye krav til ledelsesberetningen...27 Hoved- og nøgletal...28 Koncerngoodwill...30 Indledning Motiver for ny lov Den nye årsregnskabslov indeholder en række nye elementer: Tilpasning til international regnskabsudvikling, der giver internationalt orienterede virksomheder bedre muligheder for at sammenligne eget regnskab - og blive sammenlignet - med andre Værdibaserede opgørelser af aktiver og forpligtelser, der bedre afspejler de reelle værdier i virksomhederne Øgede informationer om forhold af betydning for den eksisterende og fremtidige indtjening Forenklet opbygning af loven. Væsentlige ændringer De væsentligste ændringer for virksomhederne bliver: Goodwill, udviklingsomkostninger og andre immaterielle anlægsaktiver skal indregnes som aktiver og afskrives over den forventede brugstid, der maksimalt må være 20 år Investeringsaktiviteter og visse finansielle aktiver skal indregnes til dagsværdi Leasingaktiver skal indregnes i balancen og afskrives over forventet brugstid Indirekte produktionsomkostninger skal for større virksomheder indregnes i varelagre Gæld skal ikke optages til nominel værdi, men til provenuet ved overtagelse af gælden og herefter enten til dagsværdi eller til såkaldt amortiseret kostpris Udskudt skat skal indregnes, eventuelt til nutidsværdi Øgede krav til ledelsesberetning og anden information. 4 5

4 Byggeklodsmodel Ønskerne om øgede krav til information fra større virksomheder og samtidig forenkling for de mange og små virksomheder er i loven tilgodeset ved at lave forskellige Ud over de grundlæggende krav til regnskabsaflæggelsen behøver regnskabsaflæggere for virksomheder i klasse A således alene at læse detailbestemmelserne i regnskabsbestemmelser for virk- somhederne afhængig af deres størrelse. 2 af 3 størrelsesgrænser En virksomhed flytter til en højere regnskabsklasse, Loven er inddelt efter en byggeklodsmodel, hvor virksomhederne placeres i regnskabsklasser som vist i figuren nedenfor. hvis den 2 år i træk oversti- ger 2 af de 3 anførte størrelsesgrænser. Virksomhederne vil således blive mødt med yderligere regnskabskrav i takt med, Byggeklodsmodellen betyder, at virksomheder at de vokser. som minimum skal overholde reg- lerne i den klasse, de tilhører, samt reglerne i de underliggende regnskabsklasser. Ikke omfattet af loven Loven omfatter ikke alle virksomheder, idet det er fundet hensigtsmæssigt at Det skal i årsrapporten fremgå af afsnittet om anvendt regnskabspraksis, hvilken regnskabsklasse en virksomhed er omfattet af. opretholde særlige regler for regnskabsaflæggelse for finansielle virksomheder som banker og forsikringsselskaber m.v. Børsnoterede og statslige D Alle uanset størrelse aktieselskaber Balancesum >20 mio. DKK Mellemstore og C Nettoomsætning >40 mio. DKK store selskaber Antal ansatte >50 Balancesum 0-20 mio. DKK B Nettoomsætning Små selskaber mio. DKK Antal ansatte 0-50 Endvidere er visse statslige og kommunale virksomheder undtaget. Årsrapporten Den nye lov har et bredere sigte end den hidtidige lov. Årsrapporten omfatter årsregnskab, ledelsesberetning og påtegning samt eventuelle supplerende beretninger. Indhold af en årsrapport Kravene til indhold af en årsrapport er ikke ens for alle regnskabsklasser, som det fremgår af nedenstående figur. Regnskabsstandarder Den nye årsregnskabslov er en rammelov, og alle forhold er derfor ikke detailreguleret. Der vil blive udstedt regnskabsstandarder, der skal udfylde lovens rammer. Regnskabsstandarderne offentliggøres af et standardudstedende råd, der skal nedsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen....der er bindende Regnskabsstandarderne er bindende. Standarderne skal angive, hvilken gruppe af virksomheder der skal følge standarderne. Klasse A Klasse B Det kan således forventes, at standarderne vil indeholde forskellige krav til virksomheder i regnskabsklasse B og C. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har udarbejdet en række regnskabsvejledninger, der hidtil kun har været bindende for børsnoterede selskaber. Det forventes, at det standardudstedende råd vil gøre de eksisterende regnskabsvejledninger til regnskabsstandarder i en overgangsperiode. Ikrafttræden Loven træder i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder den eller senere. Virksomheder med kalenderårsregnskaber skal således aflægge deres første årsrapport efter den nye lov for regnskabsåret Med vedtagelse af loven får virksomheder adgang til under visse forudsætninger at anvende den nye lovs bestemmelser for regnskabsår, der begynder før Klasse C + D Personlige virksomheder m.v. 1) A Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis - Ledelsesberetning Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Revisionspåtegning Ledelsesberetning Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Revisionspåtegning Grundlæggende principper Resultatopgørelse Balance - Resultatopgørelse Balance - Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter og kapitalopgørelse Noter og kapitalopgørelse Noter og kapitalopgørelse 1) Afgrænsningen er nærmere gennemgået i afsnittet om klasse A-virksomheder. Evt. supplerende beretninger Evt. supplerende beretninger Evt. supplerende beretninger 6 7

5 Grundlæggende principper og nye begreber Det retvisende billede Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, svarende til virksomhedens soliditet, likviditet og indtjening....er generalklausulen Det retvisende billede er årsregnskabslovens generalklausul. Det betyder, at der skal ske fravigelse af årsregnskabslovens bestemmelser, hvis der hermed opnås et bedre retvisende billede. Årsrapporten skal i givet fald indeholde omtale af, at der er sket fravigelse fra lovens bestemmelser, ligesom den beløbsmæssige effekt skal oplyses....og omfatter hele årsrapporten Kravet om det retvisende billede er i forhold til den eksisterende årsregnskabslov nu udvidet til at omfatte hele årsrapporten, dvs. også ledelsesberetning og eventuelle frivillige, supplerende beretninger. Regnskabsbrugerne Loven definerer regnskabsbrugerne meget bredt til bl.a. at være nuværende eller fremtidige aktionærer, ansatte, kunder, kreditorer og offentlige myndigheder. Årsrapporten skal udarbejdes med relevant og pålidelig information, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger, der kan vedrøre: Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer Ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer Fordeling af virksomhedens ressourcer. Indregning og måling Med ikrafttræden af loven vil der ske en række ændringer om indregning og måling, dvs. om optagelse af aktiver og forpligtelser i balancen og værdiansættelsen heraf. De nye begreber suppleres af definitioner af f.eks. aktiver og passiver. Definition af et aktiv Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige, økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Definition af en forpligtelse En forpligtelse, tidligere benævnt gæld, skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige, økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Definition af en hensat forpligtelse Forpligtelser, der vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår, men er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser (tidligere benævnt hensættelser). Værdibaserede regnskaber Årsrapporterne skal i højere grad afspejle de reelle værdier i virksomhederne. Aktiver og forpligtelser skal ideelt set afspejle værdierne i handel og vandel, således at egenkapitalen giver et bedre udtryk for værdien af virksomheden. 8 9

6 Den nye lov kræver f.eks., at en række finansielle aktiver og forpligtelser i større række poster. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er bemyndiget til at fastsætte yderligere over- Klasse A Ikke krav om indsendelse af årsrapport virksomheder skal måles til dagsværdier. gangsbestemmelser. Der er ikke krav om, at virksomheder i klasse A udarbejder og indsender deres Dagsværdi Der er endvidere undtagelsesbestemmel- årsrapport efter reglerne i den nye års- Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse er værdien mellem to uafhængige parter. ser for tilpasning af sammenligningstal, når en virksomhed flytter en regnskabs- A regnskabslov. klasse op til klasse B eller C, og dermed Virksomheder, der frivilligt vælger at Det vil naturligvis være vanskeligt at opgøre dagsværdien pålideligt af alle de undergives mere detaljerede krav til regnskabsaflæggelsen. Grundlæggende principper aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, relevante poster, og derfor fastsætter loven skal dog følge lovens grundlæggende for- en rækkefølge for opgørelse af dagsværdi: Der er ingen lempelse af krav om tilpas- Virksomheder i klasse A udsætninger for regnskabsaflæggelse Salgsværdi på velfungerende marked, f.eks. fondsbørsen Rimeligt pålidelig, tilnærmet salgsværdi Kostpris ning af sammenligningstal for virksomheder, der omfattes af klasse D. Supplerende beretninger Information om en virksomhed af betyd- Virksomheder i klasse A består af personligt drevne virksomheder samt meget små virksomheder drevet i foreninger og andelsselskaber med begrænset ansvar. samt de detaljerede regler i regnskabsklasse A. Indregning og måling Der er ikke specifikke krav til indregning Nettorealisationspris. ning for regnskabsbrugere behøver ikke De personligt drevne virksomheder er: og måling af aktiver og forpligtelser. Der er Praksisændringer De ændrede krav til indregning og måling af aktiver og forpligtelser medfører, at der skal ske ændring af regnskabspraksis på en række områder. Ændringerne skal omtales i årsrapporten med angivelse af beløbseffekt på resultat, balance og egenkapital i året for ændringen. Tilpasning af sammenligningstal Praksisændringer skal som hovedregel også indarbejdes i sammenligningstallene, hvilket kan stille meget store krav til registreringssystemerne i virksomhederne. alene være økonomisk information. Den nye årsregnskabslov giver adgang til at afslutte en årsrapport med supplerende beretninger i form af: Videnregnskaber Miljøregnskaber Sociale regnskaber Etiske regnskaber og lignende. Kravene til at lade de supplerende beretninger indgå i årsrapporten er, at de skal give et retvisende billede, og at de skal opfylde de generelle kvalitetskrav og grundlæggende forudsætninger som fastsat i loven. Enkeltmandsvirksomheder Interessentskaber og kommanditselskaber, hvor en eller flere ansvarlige deltagere (interessenter eller komplementarer) er personer. Virksomheder med begrænset ansvar er virksomheder omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder og består af: Virksomheder og foreninger med begrænset ansvar Andelsselskaber med begrænset ansvar hvis de ikke overskrider 2 af følgende størrelser i 2 regnskabsår i træk: alene et overordnet krav om, at indregning og måling i resultatopgørelse og balance sker systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Man bør som regnskabsaflægger for virksomheder i klasse A være bevidst om, at almindeligt anerkendte retningslinier vil flytte sig over tid, og at de detaljerede krav i de højere regnskabsklasser vil blive anset som god skik i løbet af en kortere årrække. Revision For virksomheder i klasse A er der ikke krav om revision eller gennemgang af års- Loven giver dog mulighed for at undlade tilpasning af sammenligningstallene i perioder, der ligger før det regnskabsår, hvor virksomheden første gang omfattes af loven. De supplerende beretninger er et meget spændende område, der endnu kun er i sin spæde udvikling. Der er derfor ikke fastsat detaljerede krav til indholdet af de supplerende beretninger. Der er foreløbig Balancesum på 4 mio. DKK Nettoomsætning på 10 mio. DKK Gennemsnitligt antal ansatte på 10. rapporten af en revisor. Hvis en revisor har revideret eller foretaget gennemgang af årsrapporten, er det dog et krav, at erklæring herom indgår i den offentliggjorte årsrapport. Det vil også være tilladt at bruge ind- heller ikke krav om revision heraf, som det gangsværdier fra tidligere aflagte årsregn- er tilfældet for resten af årsrapporten for skaber i overgangsåret og fremover for en klasse B, C og D

7 Enkeltmandsvirksomheder Der har traditionelt været særligt fokus på private aktiver og forpligtelser for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, da der over for tredjemand ikke er forskel i hæftelse med aktiver i virksomheden eller privat. Det er et krav i den eksisterende lovgivning om bogføring, at der sammen med årsregnskab for virksomheden aflægges regnskab for øvrige aktiver og forpligtelser tilhørende indehaveren, eller at disse optages i et særligt tillæg. I den nye årsregnskabslov skal det alene oplyses: Om der i virksomheden er undladt indregning af aktiver og forpligtelser tilhørende indehaveren i øvrigt Om der i virksomheden er undladt indregning eller oplysning om eventualforpligtelser og pantsætninger, der ikke vedrører virksomheden Hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og en eventuel ægtefælles indbyrdes formueforhold. Hævninger og indskud Der er i loven et særligt fokus på hævninger og indskud i virksomheder i klasse A, da der typisk ikke findes selskabsretlige eller andre regler herfor. Det skal f.eks. oplyses, hvor meget der er hævet i virksomheden, og om hævningen er foretaget kontant eller på anden måde. Klasse B B A Grundlæggende principper Mange nye krav til virksomhederne Virksomheder i klasse B påvirkes i et vist omfang af ændringerne i de grundlæggende forudsætninger for regnskabsaflæggelse, ligesom der er en række detaljerede krav til enkeltposter i den nye årsregnskabslov. De væsentligste ændringer i kravene til regnskabsaflæggelse for virksomheder i klasse B er gennemgået herunder. Ledelsesberetningen Ledelsen skal i årsrapporten udarbejde en beretning med oplysning/beskrivelse af: Virksomhedens hovedaktiviteter Eventuel usikkerhed med indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb Usædvanlige forhold, der kan have påvirkning på indregning eller måling, så vidt muligt med beløb Udvikling i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold Betydningsfulde hændelser indtruffet efter balancedagen. Immaterielle anlægsaktiver Erhvervede immaterielle anlægsaktiver (herunder goodwill) skal indregnes som aktiv. Herudover har virksomhederne adgang til at indregne udviklingsprojekter og visse internt oparbejdede immaterielle rettigheder som aktiv. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over den forventede brugstid, dog maksimalt over 20 år. Genindvindingsværdi Materielle og immaterielle anlægsaktiver skal nedskrives til en genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end bogført værdi. Genindvindingsværdien defineres i loven som højeste værdi af: Kapitalværdien, dvs. værdi internt i virksomheden i form af nutidsværdien af fremtidige ind- og udbetalinger ved fortsat anvendelse af aktivet Salgsværdien, dvs. værdien eksternt ved salg til tredjemand. Hvor den internt opgjorte nytteværdi er større end eller lig bogført værdi, behøver virksomheden således ikke indhente oplysninger til opgørelse af salgsværdien. Opskrivning Der kan opskrives på materielle anlægsaktiver, men ikke på immaterielle anlægsaktiver. I tilfælde af realisering af det opskrevne aktiv må opskrivningen ikke indregnes i resultatopgørelsen, idet avance/tab måles i forhold til bogført værdi. Opskrivningen overføres i stedet til de frie reserver under egenkapitalen. Finansielle aktiver Finansielle anlægs- og omsætningsaktiver skal som hovedregel indregnes i balancen til dagsværdi. Værdiregulering af disse aktiver skal indregnes i resultatopgørelsen

8 Investeringsselskaber Virksomheder med hovedaktivitet inden for investeringsaktiver skal indregne og måle disse aktiver og dermed forbundne forpligtelser til dagsværdi. Opregulering og nedskrivning indregnes i resultatopgørelsen. Et beløb svarende til opreguleringer skal føres på en særlig Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver under egenkapitalen. Den løbende værdiregulering betyder, at der ikke skal foretages løbende afskrivninger på disse aktiver. Et eksempel på et investeringsaktiv er en såkaldt investeringsejendom, der ikke er anskaffet for at indgå i en virksomhed til brug for f.eks. administration eller produktion. Investeringen er alene foretaget for at opnå et afkast i form af et løbende resultat af udlejning og en avance ved salg af ejendommen. Se eksempel side 22. Leasingaktiver Den nye lov kræver regnskabsaflæggelse efter indhold og ikke formalia af aftaler. Det betyder, at aktiver i de såkaldte finansielle leasingaftaler skal indregnes i balancen til dagsværdien ved indgåelse af leasingaftalen. Den indregnede værdi afskrives over den forventede brugstid. På side 23 er vist et eksempel på opgørelse af en finansiel leasingkontrakt. Har en virksomhed indgået leasingkontrakter, skal oplysning om forpligtelserne angives, medmindre de er indregnet i balancen. Igangværende arbejder Kravet om regnskabsaflæggelse efter indhold og ikke formalia medfører også, at igangværende arbejder for fremmed reg- ning skal indregnes til salgsværdien efter produktionsmetoden. Regnskabsposten skal fremover placeres som tilgodehavende i stedet for varelager. Finansielle forpligtelser Finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning, eller er afledte finansielle instrumenter, skal indregnes til dagsværdi. Værdiregulering af disse finansielle forpligtelser skal indregnes i resultatopgørelsen. Øvrige finansielle forpligtelser skal løbende indregnes til den såkaldte amortiserede kostpris. Den amortiserede kostpris er på side 24 belyst med et eksempel. Udskudt skat Der skal ske fuld hensættelse af udskudt skat i balancen. Skatteaktiver skal indregnes fuldt ud, når betingelserne herfor er opfyldt. Et skatteaktiv er en negativ udskudt skat eller skatteværdien af et fremførselsberettiget underskud. Udskudt skat kan som andre hensatte forpligtelser måles til dagsværdi. Udskudt skat kan således opgøres til en tilbagediskonteret værdi. Resultatdisponering Den af ledelsen foreslåede resultatdisponering skal vises i tilknytning til resultatopgørelsen. Virksomhederne kan vise årets resultatdisponering under egenkapitalen under Overført overskud eller underskud, idet ledelsens forslag til udbytte dog kan indregnes som en gældsforpligtelse. Ledelsesaflønning Der skal i noter gives oplysning om de såkaldte incitamentsprogrammer med særlig aflønning i form af f.eks. warrants og options for ledelsen. Nærtstående parter Der skal i noter gives oplysninger om de nærtstående parter, der har bestemmende indflydelse på virksomheden. Virksomheden skal herudover beskrive transaktioner, den har foretaget med en bredere kreds af personer og virksomheder, der direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på driftsmæssig eller finansiel ledelse. Se eksempel side 25. Egenkapitalopgørelse Der skal fremover laves en egenkapitalopgørelse, hvor der for hver post i egenkapitalen skal oplyses: Størrelsen primo regnskabsåret Tilgang i løbet af regnskabsåret Afgang i løbet af regnskabsåret Størrelsen ultimo regnskabsåret. Indholdet af bevægelserne skal fremgå af benævnelsen eller af noterne. Der er på side 25 og 26 vist et eksempel på en komprimeret egenkapitalopgørelse, hvor årets totale indkomst er vist

9 Klasse C Betydningsfulde hændelser indtruffet efter balancedagen indregnes i Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode. Et moderselskab kan undlade at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er C B A Grundlæggende principper Krav om øgede informationer Virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen Væsentlige videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for fremtidig indtjening. Se eksempel side 27 Særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici Virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå. Se eksempel side 27 Udviklingsprojekter Udviklingsprojekter skal indregnes som aktiver, hvis de kan opgøres pålideligt. Der er tale om projekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille eller benytte i produktionen. IPO Indirekte produktionsomkostninger (IPO) skal indregnes i værdien af egne fremstillede materielle anlægsaktiver og varebeholdninger. indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen. Virksomhederne i klasse C skal overholde reglerne for regnskabsaflæggelse for virksomheder i klasse B, og herudover er der supplerende krav. De supplerende krav i klasse C regulerer naturligvis den regnskabsmæssige Forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden Opfølgning på tidligere udmeldte forventninger og begrundede afvigelser i resultatet i forhold hertil 5 års hoved- og nøgletal. Se eksempel side Ansvarlig lånekapital Ansvarlig lånekapital i virksomheden kan ikke indregnes i egenkapitalen, men skal indregnes som en forpligtelse. Der skal oplyses detaljeret i noterne om den ansvarlige kapital. behandling af visse poster, men omfatter primært krav om øgede informationer til at supplere de regnskabsmæssige opgørelser. Dette fremgår f.eks. af kravene til ledelsesberetningen, der er oplistet herunder. Supplerende beretninger Der er som nævnt intet krav om, at virksomheder skal udarbejde supplerende beretninger til årsrapporten. En pålidelig beskrivelse af forhold omkring væsentlige Tilbagetrædelseserklæring Når en kreditor står tilbage for andre kreditorer, skal beløb, tidspunkt for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen oplyses. Ledelsesberetningen Ledelsen skal i årsrapporten udarbejde en beretning med oplysning/beskrivelse af: Virksomhedens hovedaktiviteter Eventuel usikkerhed med indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb Usædvanlige forhold, der kan have påvirkning på indregning eller måling, så vidt muligt med beløb Udvikling i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold videnressourcer, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø i ledelsesberetningen kan dog nødvendiggøre hel eller delvis udarbejdelse af f.eks. videnregnskaber og miljøregnskaber. Dattervirksomheder m.v. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal i moderselskabet indregnes til indre værdi. Regulering af indre værdi indregnes i resultatopgørelsen, og et beløb svarende til regnskabsårets nettoopskrivning skal Revisionshonorar De store virksomheder i klasse C skal i noter oplyse om det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Pengestrømsopgørelse Der skal udarbejdes en pengestrømsopgørelse med opdeling af periodens pengestrømme på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne

10 Klasse D D C B Revision Kravet om 2 revisorer i børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber ophæves med virkning for regnskabsår, der senest påbegyndes Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med kalenderårsregnskab kan således med virkning for regnskabsåret 2005 vælge, om årsrapporten skal revideres af en eller flere revisorer. Særligt om koncerner og omstrukturering Krav om koncernregnskab Koncernregnskab aflægges for en koncerns virksomheder, som udgjorde de én økonomisk enhed. Koncernregnskab kræves efter den nye lov kun udarbejdet, hvis koncernen omfattes af regnskabsklasse C eller D. Virksomhedsovertagelse Erhvervelse af dattervirksomheder kan behandles efter enten overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden. Overtagelsesmetoden Overtagelsesmetoden er den eneste tilladte metode i den eksisterende årsregnskabslov. Metoden anvendes, hvor der ved en overtagelse eller sammenlægning af virksomheder kan identificeres en overta- A Grundlæggende principper Særligt om statslige aktieselskaber Den nye årsregnskabslov viderefører kravet om, at statslige aktieselskaber skal aflægge halvårsregnskaber. Undtagelse fra krav om koncernregnskab Koncernregnskab kræves ikke udarbejdet, hvis koncernen tilhører regnskabsklasse A eller B i byggeklodsmodellen. gende og en overtaget virksomhed. Ved anvendelse af overtagelsesmetoden foretages der ingen ændring af regnskabsposter i den overtagende virksomhed, mens der i den overtagne virksomhed sker fordeling af mer- og mindreværdier på Yderligere krav er beskedne Virksomhederne i klasse D skal følge reglerne for regnskabsaflæggelse for virksomheder i klasse B og C. De yderligere krav til børsnoterede og statslige aktieselskaber er beskedne. EU s regnskabsstrategi EU-kommissionen har udarbejdet forslag til en regnskabsstrategi. Det foreslås heri, at børsnoterede virksomheder i EU senest med virkning fra 2005 skal aflægge koncernregnskab efter reglerne i de internatio- Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som statslige aktieselskaber er undergivet med henblik på at sikre ligestilling med børsnoterede virksomheder. Der er indsat undtagelsesbestemmelser, hvor moderselskaber indgår i en større koncern, der udarbejder revideret koncernregnskab efter regler i: Lovgivning i en stat, der er medlem af EU eller EØS De internationale regnskabsstandarder (IAS er) US-GAAP Anden lovgivning, der anses for ligeværdig med de ovenfor anførte. aktiver og forpligtelser i forhold til købesummen, mens en eventuel resterende værdi anses som goodwill eller badwill. Overtagelsesmetoden anvendes efter den nye årsregnskabslov som udgangspunkt ved virksomhedsovertagelser. Se eksempel side 30. Afskrivning af goodwill Goodwill skal ved afskrivninger fordeles over den forventede brugstid, dog maksimalt over 20 år. nale regnskabsstandarder (IAS erne). Den nye årsregnskabslov er udformet, så den reducerer antallet af konflikter med Fritagelse for dattervirksomhed Dattervirksomheder uden aktivitet kan under visse forudsætninger helt undlade at Adgangen til at straksafskrive koncerngoodwill over egenkapitalen i den eksisterende årsregnskabslov er ophævet i den nye lov. IAS erne, idet EU-direktiver naturligvis skal overholdes. IAS erne indeholder dog krav om væsentlig mere information, end den nye årsregnskabslov fordrer. Den nye årsregnskabslov kan derfor ses som en overgangsordning for børsnoterede virksomheder, der fra 2005 kan forven- udarbejde årsrapport. Regnskabsklasse for moderselskab Et moderselskab skal ved aflæggelse af regnskab følge reglerne i den regnskabsklasse, som koncernen tilhører, dvs. i praksis klasse C eller D. Afskrivning af badwill Badwill (eller negativ goodwill) skal indregnes som en forpligtelse i balancen. Beløbet skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med realisering af de omstruktureringer eller andet, der ligger til grund for forskelsbeløbet, dog maksimalt over 20 år. te at skulle følge IAS erne

11 Sammenlægningsmetoden Sammenlægningsmetoden anvendes ved fusion mellem to ligeværdige parter, dvs. der er ikke tale om, at en virksomhed overtager en anden. Metoden kan også anvendes uden for de rene fusionstilfælde, hvor en virksomhed overtager en anden virksomhed af samme størrelse. Ved sammenlægningsmetoden foretages der ingen ændring af regnskabsposter i de fusionerende virksomheders aktiver og forpligtelser, og der beregnes ingen goodwill eller badwill. En eventuel forskelsværdi korrigeres under egenkapitalen i reserver hertil. Sammenlægningsmetoden kan efter lovforslaget vælges ved koncerninterne virksomhedsovertagelser og under visse forudsætninger ved andre virksomhedsovertagelser, hvor de to fusionerende virksomheder har samme dagsværdi. Erhvervsdrivende fonde Erhvervsdrivende fonde skal som hovedregel ikke aflægge koncernregnskab, hvis fonden udøver sine erhvervsaktiviteter gennem en enkelt dattervirksomhed. Underskrift og indsendelse Fælles regler Reglerne for underskrift af årsrapport og tidsfrist for indsendelse er fælles for regnskabsklasserne B, C og D. Virksomheder i klasse A kan vælge at indsende deres årsrapport, og vil dermed også være omfattet af nedenstående regler. Ledelsespåtegning Den ansvarlige ledelse skal ved underskrivelse af årsrapporten afgive en såkaldt ledelsespåtegning, der kan formuleres således: Hermed aflægges selskabets årsrapport for 20xx. Årsrapporten er efter vor opfattelse aflagt i overensstemmelse med kravene i regnskabslovgivningen og regnskabsstandarderne og giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Indsendes uden ugrundet ophold Årsrapporten skal indsendes til Erhvervsog Selskabsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelse, hvilket for et aktieselskab vil ske på en generalforsamling. Indsendelsesfrist Årsrapporten skal indsendes, så den modtages i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskabers årsrapport skal være modtaget i styrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Indsendelsesfristen bliver hermed samlet reduceret med 1 måned i forhold til de eksisterende regler. Fusion og spaltning Regnskabsaflæggelse i form af åbningsbalancer m.v. i tilfælde af fusion og spaltning flyttes fra selskabslovene til den nye årsregnskabslov. Reglerne beskrevet ovenfor for koncerner finder med de fornødne tilpasninger også anvendelse på fusion og spaltning. Årsrapporten med tilhørende forslag til overskuddets anvendelse indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Overholdelse af eventuelle bestemmelser i vedtægter eller anden aftale skal i givet fald også bekræftes i erklæringen. Ansvarlig ledelse Ledelsen i et aktieselskab vil være direktion og bestyrelse, mens der i en enkeltmandsvirksomhed eller i et interessentskab vil være tale om ejer/interessenter

12 Investeringsejendomme Investeringsejendomme og dermed forbundne forpligtelser skal indregnes til dagsværdi i virksomheder, hvis hovedaktivitet er investeringsaktivitet. Dagsværdien kan være svær at finde for regnskabsaflægger, og det vil ofte være nødvendigt at foretage en beregning af værdien af investeringsaktiver med udgangspunkt i en relevant værdiansættelsesmodel. Beløb i t.dkk En anerkendt værdiansættelsesmodel for investeringsejendomme tager udgangspunkt i den såkaldte nettoleje, der ved diskontering med en investors markedsrente på den pågældende aktivtype giver en værdi af ejendommen set som en investering. Dette kan belyses med følgende eksempel: Normalbudget Finansiel leasing Finansiel leasing sidestilles med lånefinansieret anskaffelse af aktivet, dog med den formelle juridiske forskel, at ejendomsretten til aktivet forbliver hos leasinggiver. Et finansielt leaset aktiv skal indregnes i leasingtagers årsregnskab efter de almindelige bestemmelser, dvs. som et anlægsaktiv. Virksomheden kender typisk kostprisen på aktivet ved indgåelse af en finansiel leasingaftale. Alternativt kan kostprisen opgøres som nutidsværdien af det samlede beløb, der i henhold til leasingaftalen skal betales for leasing af aktivet. I nedenstående eksempel kendes kostprisen ikke, men beregnes til DKK ved hjælp af: Årlig ydelse DKK Løbetid af kontrakt 3 år Kalkulationsrente 10% Virksomheden kan overtage udstyret efter udløb af kontrakt for DKK 0. Aktivet er et driftsmiddel, der efter virksomhedens regnskabspraksis afskrives over 6 år med en scrapværdi på DKK 0. Afviklingen af kostprisen kan vises således: Lejeindtægt 770 Ejendomsskatter og forsikring -160 Vedligeholdelse -100 Administration -10 Nettoleje (= resultat før renter og afskrivninger) 500 Forudsat nettoafkast 7% 8% 9% Værdi til afkast Deposita Beregnet værdi Bogført Årets Årets Bogført værdi afskriv- op- eller ned- værdi Beløb i DKK primo ning skrivning ultimo År År År År År År Den tilhørende betalingsforpligtelse skal indregnes som gældsforpligtelse, i eksemplet: Beløb i DKK Primo Rente Ydelse Ultimo Værdien afhænger betydeligt af valg af diskonteringsfaktor, og der bør derfor laves følsomhedsanalyser som vist i eksemplet, og disse kan ofte hensigtsmæssigt gengives i ledelsesberetningen i årsrapporten. Det kan overvejes at inddrage en særlig sagkyndig til at vurdere værdiansættelsen af aktiverne. År År År Resultateffekten før skat ved aktivering af den finansielle leasingaftale er i 6 år en årlig omkostning på DKK (svarende til virksomhedens forbrug af aktivet) med tillæg af renten, der i år 1 udgør DKK Resultateffekten af at undlade aktivering af leasingaftalen (=operationel leasing) er i 3 år en omkostning på DKK , svarende til leasingydelsen

13 Gæld til amortiseret kostpris Nærtstående parter Indregning af gæld til amortiseret kostpris kan belyses med følgende eksempel: Beløb i DKK Hovedstol Afregningskurs 93, Omkostninger Kurstab (til amortisering) Løbetid i år 5 Pålydende rente 8,00% Ydelse (beregnet) Intern rente (beregnet) 11,03% Afviklingen af den amortiserede kostpris baserer sig på: Første indregning af gælden er lig provenuet ved lånehjemtagelsen Finansieringsomkostningerne ved lånet beregnes som en konstant, intern rente Amortiseringen af kurstabet tillægges bogført værdi af gælden som en kursregulering, således at forskellen mellem anskaffelsesværdien (her kurs 92,50) og parikurs systematisk formindskes over lånets løbetid. Afvikling, nominel værdi Afvikling, amortiseret kostpris Primo Finansie- Amorti- Kontant År Primo Rente Afdrag ringsomk. sering afdrag I alt Amortiseringsplanen bør laves ved hjemtagelse af lånet. En lineær fordeling af kurstabet kan alternativt overvejes på mindre væsentlige poster. Ved en lineær fordeling vil kurstabet hvert år i eksemplet udgøre 1.500, således at finansieringsomkostningen i år 5 bliver ( ) / ( ) = 15,5%. Den væsentlige del af oplysningerne om nærtstående parter vil fremgå af noterne, der kan udformes således: Nærtstående parter Virksomheden har i regnskabsåret gennemført følgende transaktioner med nærtstående parter, der enten har eller er underlagt direkte eller indirekte bestemmende eller betydelig indflydelse på driftsmæssig eller finansiel ledelse: Beløb i t.dkk 20x2 20x1 Væsentlige transaktioner i regnskabsåret med nærtstående parter: Indtægter m.v.: Royalty af licensrettigheder 3 2 Omkostninger m.v.: Andel af køb af råvarer og hjælpematerialer 20% 15% Leje af lokaler 5 7 Materielle anlægsaktiver: Køb af ejendom Størrelsen på balancedagen af ikke afregnede transaktioner: Kortfristet gæld: Gæld til A/S Handel Leverandører af varer og tjenesteydelser, gæld til associerede virksomheder Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på virksomheden omfatter: Virksomhedens direktion og bestyrelse Majoritetsaktionær Andersen, Næringsvej x, Handelsby (ejer 83% af virksomhedens aktier). Egenkapital og udbytte Komprimeret egenkapitalopgørelse I nedenstående eksempel er vist en mindre opstilling af egenkapitalopgørelsen, der både kan anvendes som en note eller som en særskilt opstilling: 20x2 20x1 t.dkk t.dkk Årets resultat Opskrivninger Beløbsmæssig effekt af ændring i anvendt regnskabspraksis Årets totalindkomst Indbetalt kapitalforhøjelse Udloddet udbytte Årets egenkapitalbevægelse Egenkapital primo Egenkapital ultimo Opstillingen viser ikke bevægelserne på hver af egenkapitalens poster, og disse må derfor vises særskilt som noter til egenkapitalen

14 Egenkapital og udbytte Nye krav til ledelsesberetningen Fuldstændig egenkapitalopgørelse Opgørelse af totalindkomsten kan indarbejdes i en oversigt, der også viser bevægelserne på hver enkelt post under egenkapitalen, som her vist i et eksempel: Reserve for dags- Reserve værdi på Reserve Virk- Overkurs for investe- for egne somheds- ved opskriv- rings- kapital- Overført Beløb i DKK kapital emission ninger aktiver andele resultat I alt Årets resultat Beløbsmæssig effekt af ændring i anvendt regnskabspraksis Opskrivninger i årets løb Opregulering af investeringsaktiver Årets totalindkomst Tilkøb af egne aktier, anskaffelsessum Kapitalforhøjelse Udloddet udbytte Årets egenkapitalbevægelser Saldo pr xx Saldo pr xx Kravene til ledelsesberetningen er blevet meget mere detaljerede, og der er i regnskabsklasse C nu decideret krav om afsnit om videnressourcer og eksternt miljø; to områder, hvor der også sker en betydelig udvikling i form af selvstændige regnskaber eller supplerende beretninger i lovens terminologi. Oplysningerne vil for mange virksomheder vurderes som følsomme og interne. Det kan dog være hensigtsmæssigt at lave en relativt grundig omtale af virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø, hvor investorer og samarbejdspartnere m.fl. har kendskab til virksomhedens påvirkning af det omliggende miljø. Afsnittene kan disponeres således: Videnressourcer Beskrivelse af virksomhedens videnressourcer i det omfang, ledelsen betragter disse som afgørende for den fremtidige indtjening Relevant omtale af medarbejderforhold/-ressourcer Resume af eventuelt separat udarbejdet videnregnskab. Eksternt miljø Omtale af virksomhedens grad af påvirkning af det omgivende miljø (vand, luft, jord, flora eller fauna), specielt hvor der er tale om tung miljøpåvirkning Bekræfte overholdelse af nuværende lovgivning og status på at imødekomme kommende retningslinier for miljøpåvirkning Målsætning og politikker for forebyggelse af forurening m.v. Resume af eventuelt separat udarbejdet miljøregnskab Eksempler på konkrete foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader på det eksterne miljø Oplysning om miljøomkostninger indregnet i resultatopgørelse eller balance samt bøder for manglende overholdelse af miljøbestemmelser og erstatning til tredjemand

15 Hoved- og nøgletal NØGLETAL Virksomheder i klasse C skal anføre nogle fastlagte hovedtal samt de nøgletal, virksomheden finder nødvendige. Dette kunne med et eksempel gøres således: HOVEDTAL Rentabilitet Egenkapitalens forrentning 26,1% 20,5% 34,3% 6,3% 34,5% Afkastningsgrad 15,9% 4,1% 6,7% 6,8% 10,6% Overskudsgrad 8,2% 2,3% 4,2% 4,3% 6,6% Aktivernes omsætningshastighed 1,9 1,8 1,6 1,6 1,6 Beløb i t.dkk Resultat Nettoomsætning Resultat af primær drift Resultat af finansielle poster Resultat af ekstraordinære poster Årets resultat Soliditet Soliditetsgrad 36,2% 28,8% 30,0% 28,8% 31,9% Øvrige Antal medarbejdere Balance Samlede aktiver Investeringer i materielle anlægsaktiver Egenkapital Hoved- og nøgletal for er tilpasset den anvendte regnskabspraksis i Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens anbefalinger: Ordinært resultat efter skat x 100 Egenkapitalens forrentning Gennemsnitlig egenkapital Pengestrømsopgørelse Afkastningsgrad Resultat før finansielle poster x 100 Samlede aktiver Drift Investeringer Finansiering Likviditetsvirkning Overskudsgrad Aktivernes omsætningshastighed Resultat før finansielle poster x 100 Nettoomsætning Nettoomsætning Samlede aktiver Soliditetsgrad Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver 28 29

16 Koncerngoodwill Koncerngoodwill fremkommer ved den såkaldte overtagelsesmetode. Aktiver og forpligtelser indregnes og måles på erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været indregnet i den overtagne virksomheds balance. Forventede omkostninger til omstrukturering i den overtagne virksomhed indregnes som hensatte forpligtelser. Overtagelsesmetoden kan med et eksempel belyses således: Ifølge Omvur- Dags- Beløb i t.dkk regnskab deringer værdier Aktiver Forpligtelser Ikke-indregnede aktiver (patentrettigheder) Hensættelse til omstrukturering Nettoaktiver ved koncernetablering Beløb i t.dkk Eks. 1 Eks. 2 Købesum for overtagen virksomhed Nettoaktiver ved koncernetablering Forskelsbeløb Det positive forskelsbeløb i eksempel 1 indregnes som goodwill og afskrives over den forventede brugstid, dog maksimalt 20 år. Det negative forskelsbeløb i eksempel 2 indregnes som badwill i balancen og nedbringes over resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år. Goodwill ved fusion og spaltning er ikke behandlet her

17 Forenkling fryder Hjørring Læsøvej 5 A 9800 Hjørring Tlf Frederikshavn Suensonsvej Frederikshavn Tlf Dronninglund Slotsgade Dronninglund Tlf Aalborg Voergaardvej Aalborg SV Tlf Hadsund Ringvejen 2 A 9560 Hadsund Tlf Haderslev Gåskærgade Haderslev Tlf Næstved Handelsskolevej Næstved Tlf Farsø Frederik IX s Plads Farsø Tlf Viborg Gl. Skivevej Viborg Tlf København Vester Søgade København V Tlf Hobro Smedevej 1 B 9500 Hobro Tlf Århus Guldsmedgade Århus C Tlf Haslev Bregentvedvej Haslev Tlf Mortensen & Beierholm er medlem af International en verdensomspændende organisation af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere