Er en gave et arveforskud? 2. Lovkrav om digitale årsrapporter (XBRL) 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er en gave et arveforskud? 2. Lovkrav om digitale årsrapporter (XBRL) 2"

Transkript

1 Medarbejderes brug af medier på internettet såsom Facebook, Linkedin og lignende giver både medarbejdere og arbejdsgivere nye udfordringer i forhold til håndtering af kommunikation viser nyere afgørelse fra Retten i Horsens. 4 Mange regnskabsbrugere har svært ved at forstå revisors erklæring. Er en gave et arveforskud? 2 Lovkrav om digitale årsrapporter (XBRL) 2 Medarbejdere skal være påpasselige med deres omtale af arbejdsgivere også i forbindelse med brug af medier på internettet 3 Revisors erklæringer om regnskaber revision, review og assistance med opstilling 4 Erfaringer med rekonstruktion 5 Arbejdsgiverbestemt ferieafholdelse og overførsel af ferie 6 Ændring af medarbejderes ansættelsesvilkår 7 Vi noterer at... 8 Tornegade 4, 1. sal 3700 Rønne Tlf Fax

2 2 Er en gave et arveforskud? Af Birte Rasmussen, advokat, HjulmandKaptain Begreberne arveforskud og gaver bruges ofte i flæng. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, om en gave ydes som et arveforskud eller som en gave. Et arveforskud defineres som en økonomisk ydelse, der overføres fra arveladeren til arvingen, og hvor værdien af ydelsen senere skal fradrages i arvingens arv. En gave er en vederlagsfri formueoverførsel, som formindsker giverens formue og forøger modtagerens formue, og som ikke senere fragår i arvingens arv efter giver. Den væsentligste forskel er derfor, at et arveforskud skal accepteres af modtageren som en økonomisk ydelse, der senere skal fradrages i den arv, som man måtte modtage fra arveladeren. Arveladeren skal senest ved arveforskuddets overdragelse til arvingen tilkendegive, at der er tale om et arveforskud. Hvis der er tvivl om, der er tale om en gave eller et arveforskud, så er det de øvrige arvinger, der ved arveladerens død skal bevise, at den pågældende ydelse, som arvingen tidligere har modtaget, var et arveforskud, som skal medregnes ved fordelingen af arven efter arveladeren. Har en arvelader på et tidspunkt ydet en arving et arveforskud på eksempelvis kr ,00 og efterlader arveladeren sig ved sin død en formue på kr ,00, så udgør boet ved skiftet den samlede værdi af hhv. arveforskuddet på kr ,00 og formuen ved dødsfaldet på kr ,00 svarende til kr. 1 mio. Er der to arvinger efter den afdøde, så skal de efter arveloven arve hver halvdelen eller hver kr ,00. Den arving, som allerede har modtaget kr ,00 i arveforskud får fratrukket værdien deraf ved udbetalingen af sin arv og får derfor sin arveandel kr ,00 minus arveforskuddet på kr ,00 svarende til kr ,00. Den anden arving får sin fulde arv udbetalt, svarende til kr ,00. Hvis en arving har modtaget et større arveforskud, end det arvingen ender med at skulle arve, skal arvingen dog ikke betale noget tilbage. Hvis arveladeren i sin tid gav arvingen kr ,00 som en gave og ikke som et arveforskud, så vil arven i ovennævnte eksempel til hver af arvingerne være halvdelen af kr ,00 svarende til kr ,00 til hver. I den situation fratrækkes det tidligere modtagne beløb kr ,00 derfor ikke i den pågældende arvings arv. Gaver kan gives på et hvilket som helst tidspunkt, og der er ingen formkrav, der skal være opfyldt. For så vidt angår både arveforskud og gaver, kan arvelader/gavegiver bestemme, at arveforskuddet/gaven skal være særeje. Hvis et arveforskud eller en gave skal udgøre særeje, skal der gives besked derom til modtageren senest ved arveforskuddets/gavens overdragelse til denne. Et arveforskud behandles afgiftsmæssigt som en gave. Det betyder derfor, at børn, stedbørn eller en samlever betaler 15 % i gaveafgift af såvel et arveforskud som af en gave af den del, som overstiger et bundfradrag på kr ,00 (2011). Hvis arveforskuddet eller gaven er ydet til en forældre eller til en bedsteforældre, betaler de 36,25 % af den del af beløbet, der overstiger kr ,00 (2011). Alle andre betaler indkomstskat af et arveforskud eller en gave. Det gælder bl.a. søskende. Det er derfor ikke ligegyldigt, om man overfører en økonomisk værdi, som en gave eller et arveforskud. Det er vigtigt, at man får taget stilling til, om den værdi, man overfører, skal påvirke arvedelingen på et senere tidspunkt. Hvis det er tilfældet, så skal det fremgå præcist af aftalen om overførslen af værdien. Hvis ikke det er tilfældet, så er der tale om en gave. Lovkrav om digitale årsrapporter (XBRL) Af Lars Dyrner, konsulent, Dyrner Consulting Folketinget vedtog sidste år en ændring til årsregnskabsloven, som medfører, at alle selskaber skal udarbejde og indsende deres officielle årsrapport digitalt i det særlige XBRL-format. Årsrapporten der fremlægges på generalforsamlingen skal fortsat være papirbaseret. Det er ledelsens ansvar at få udarbejdet en digital version af årsrapporten. Den digitale årsrapport skal ikke revideres. Formålet med digitale årsrapporter er at gøre dem mere transparente og lettere tilgængelige for især professionelle regnskabsbrugere, herunder at eliminere genindtastning af årsrapporter til analysebrug. Ikrafttræden Lovkravet om digitale årsrapporter implementeres i løbet af 2012 og Selskaber, som aflægger årsrapport efter årsregnskabslovens simplere regler for regnskabsklasse B, og som har et regn- skabsår, der slutter 31. januar 2012, bliver de første som skal indberette årsrapporten digitalt. Selskaber med mere komplekse årsrapporter har længere frist til digitaliseringen end selskaber med simple årsrapporter. For regnskabsklasse C bliver den digitale årsrapport først obligatorisk for regnskabsår, der afsluttes 31. juli 2012 eller senere. For regnskabsklasse D, herunder IFRSregnskaber, er det regnskabsår der afsluttes 31. august 2013 og senere. Der er overgangsregler, som tillader mindre detaljerede digitale årsrapporter i starten digitale årsrapporter i løbet af 2012 Halvdelen af de ca selskaber, som aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, har et regnskabsår, der ikke slutter 31. december. Disse selskaber skal som de første indsende en digital årsrapport, dvs. for regnskabsåret 2011/2012. B-selskaber med kalenderårsregnskab kan vente til årsrapporten. Koncernmoder, og datterselskaber kan have forskellige frister Et moderselskab, der har regnskabsafslutning 30. juni 2012, og som aflægger koncernregnskab, følger regnskabsklasse C. Der kræves først en digital årsrapport for regnskabsåret, der afsluttes i juni Vær opmærksom på, at for datterselskaberne gælder kravet fra 2012-årsrapporterne. Indsendelse af digital årsrapport Selskaber, der ikke selv kan producere den digitale årsrapport, kan vælge at bruge Styrelsens online indtastningsløsning Regnskab Basis. Den må dog kun anvendes for regnskabsklasse B. Selskaber, der selv producerer den digitale årsrapport, eller får deres revisor til det, skal indsende den til Erhvervsstyrelsen via Virk.dk sammen med en pdf-version af den godkendte papir-årsrapport. Modtageløsningerne på virk.dk er åbnet.

3 3 Medarbejdere skal være påpasselige med deres omtale af arbejdsgivere også i forbindelse med brug af medier på internettet. Af Anders Birch Poulsen, advokat, partner Ret & Råd, Køge Medarbejderes brug af medier på internettet såsom Facebook, Linkedin og lignende giver både medarbejdere og arbejdsgivere nye udfordringer i forhold til håndtering af kommunikation viser nyere afgørelse fra Retten i Horsens. Den pågældende sag omhandlede en medarbejder, der blev opsagt af arbejdsgiveren og efterfølgende havde kritiseret ledelsen samt opsigelsen overfor virksomhedens kunder på netværket Linkedin. Kritikken blev arbejdsgiveren for meget, hvorfor denne valgte at bortvise medarbejderen, hvorefter medarbejderen anlagde sag med krav om erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden. Loyalitet også når man er opsagt Selvom man som medarbejder bliver opsagt, har man en grundlæggende pligt til at opføre sig loyalt over for sin arbejdsgiver, hvilket indebærer, at man som medarbejder blandt andet skal omtale sin arbejdsgiver på loyal vis. Retspraksis på området viser, at der er flere sager end tidligere på området, hvilket illustrerer, at medarbejdernes og ledelsens brug af især sociale men også professionelle medier på internettet giver mange udfordringer i forhold til kommunikation og grænser for ytringsfrihed. I sagerne kan man se, at det typisk er både medarbejdere og arbejdsgiver, der har svært ved at vurdere, hvornår kommunikation på internettet måtte være af privat eller mere officiel karakter i forhold til omtale af både medarbejdere og arbejdsgiver. været afgørende for sagen, at medarbejderen på sin Linkedin-profil har fremstået som en repræsentant for virksomheden og derfor skal udvise opførsel og adfærd i overensstemmelse hermed og i særdeleshed, når der kommunikeres med virksomhedens kunder. Sagens resultat I forhold til sagens resultat er det derfor ikke overraskende, at arbejdsgiverens bortvisning af medarbejderen var berettiget, idet medarbejderen i den konkrete sag har udvist grov illoyalitet over for arbejdsgiveren. Herudover bemærkes, at det ikke er i strid med hverken persondataloven eller straffeloven, når arbejdsgivere kontrollerer medarbejderens arbejdsmail, såfremt arbejdsgiveren har grund til at tro, at den pågældendes korrespondance ikke er af privat karakter. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen ved anvendelse af mail sørger for at skrive privat i emnefeltet, når kommunikationen på mail er af privat karakter. I forhold til sprogbruget og kommunikation i øvrigt ved brug af sociale medier på nettet dokumenterer sagen ligeledes, at det er vigtigt for medarbejderen at være særdeles påpasselig, herunder særligt at forholde sig til, hvem der er modtageren af de oplysninger, som lægges ud på mediet, og evt. risikoen for at sådanne oplysninger kan ende et sted, som i sidste ende kan skade den interne relation mellem arbejdsgiver og medarbejder. I det tilfælde, at arbejdsgiveren har en egentlig it- og internetpolitik, bør medarbejderen altid have læst denne, så medarbejderen kan tage sine forholdsregler, når der kommunikeres på medier via internettet. Hvem er målgruppen, og hvem repræsenterer man I forbindelse med vurderingen af, om kommunikationen er af privat eller mere offentlig karakter, har det stor betydning, hvem der er målgruppen for kommunikationen. I den konkrete sag var der tale om, at medarbejderen via Linkedin havde brokket sig over opsigelsen til virksomhedens kunder, hvilket i den henseende ikke kunne betragtes som privat kommunikation. Af betydning for sagens resultat var også, at medarbejderen ved en fejl ikke havde fået ændret kontaktadressen på sin Linkedin-profil, som derfor automatisk videresendte beskeder til medarbejderes arbejdsmail, som efterfølgende blev læst af arbejdsgiveren. Det har således sandsynligvis

4 4 Revisors erklæringer om regnskaber revision, review og assistance med opstilling Af Lars Kiertzner, lektor statsautoriseret revisor, CBS Baggrunden for at bringe denne artikel er at mange regnskabsbrugere har svært ved at forstå revisors erklæring. Det skyldes dels, at der er tale om standardiserede erklæringer i et ikke særligt tilgængeligt sprog og dels, at mange regnskabslæsere ikke umiddelbart kender til forskellen mellem begreberne revision, review (gennemgang) og regnskabsmæssig assistance. I 2003 blev de to tidligere revisorlove samlet i én. I den forbindelse indførtes begrebet godkendt revisor som fælles betegnelse for statsautoriserede og registrerede revisorer. En godkendt revisors værktøjskasse indeholder tre forskellige erklæringstyper om regnskaber. Revisions- og reviewerklæringer afgives, når revisor undersøger og konkluderer om regnskaber. Assistanceerklæringer afgives derimod, når revisor opstiller regnskaber ud fra bogføringen uden at undersøge og konkludere om det til grund liggende materiale. Revisionserklæringer er ofte krævet i lovgivningen og er den mest regulerede erklæringsform her og i standarder om revisors arbejde. Det velkendte eksempel er årsregnskabslovens krav om revision af regnskaber for selskabstyper med begrænset hæftelse, hvor mindre selskaber dog kan fravælge revisionen. 1 For at kunne afgive en revisionserklæring skal revisor have høj grad af sikkerhed om, hvorvidt regnskabet er retvisende. Dette kræver detaljerede og dybtgående undersøgelser. Efter en indledning og en henvisning til ledelsens ansvar for regnskabet redegør erklæringen for revisors ansvar og den udførte revision. I langt de fleste tilfælde fører dette videre til nedenstående konklusion, hvor revisor bekræfter, at regnskabet er retvisende: Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 20XX samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 20XX i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det kan dog forekomme, at revisor ikke er enig med ledelsen om forhold i regnskabet eller er ude af stand til at overbevise sig om, at forhold i regnskabet er retvisende. I så fald kan det komme på tale, at revisor skal modificere konklusionen med en passende begrundelse herfor. Ved uenighed om væsentlige forhold om eksempelvis omfanget af hensættelser til tab på debitorer eller nedskrivninger af varebeholdninger for ukurans beskriver revisor konsekvenserne af uenigheden som sit grundlag for en konklusion med forbehold. Denne udtrykker, at regnskabet er retvisende, bortset fra effekten af den beskrevne uenighed. I mere ekstreme tilfælde kan uenigheden være stærk og gennemgribende. I så fald beskriver revisor uenigheden som sit grundlag for en såkaldt afkræftende konklusion, der udtrykker, at regnskabet efter revisors vurdering ikke er retvisende. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis revisor ikke er enig med ledelsen i, at et regnskab aflægges under forudsætning om fortsat drift. Hvis revisor ikke er tilstrækkeligt overbevist om væsentlige forhold, beskrives dette som grundlag for en konklusion med forbehold, der udtrykker, at regnskabet er retvisende, bortset fra den mulige effekt på det område, der ikke kunne revideres. Dette kan være tilfældet, hvis revisor vælges efter statusdagen og derfor ikke har kontrolleret virksomhedens lageroptælling. I mere ekstreme tilfælde kan de mulige effekter af, at revisor ikke er tiltrækkeligt overbevist, være gennemgribende, hvilket beskrives som grundlag for manglende konklusion. Dette kunne eksempelvis tænkes, hvis bogholderiet i en københavnsk virksomhed blev ødelagt i vandmasserne 2. juli I visse situationer skal revisor anføre supplerende oplysninger efter konklusionen. Kravene herom er selvstændige og uden sammenhæng med, om konklusionen er modificeret eller ej. Revisor kan uden at modificere konklusionen fremhæve væsentlige regnskabsmæssige forhold i supplerende oplysninger om regnskabet (eksempelvis en pegepind, der fremhæver regnskabets beskrivelse af væsentlig usikkerhed om fortsat drift), anføre særlige revisionsmæssige forhold i supplerende oplysninger om revisionen og endelig anføre supplerende oplysninger om andre forhold. Den tredje kategori af supplerende oplysninger følger af et særligt dansk lovkrav om, at revisor skal fortælle om opdagede forhold under revisionen, der giver begrundet formodning om ledelsesansvar eller manglende overholdelse af bogføringsloven. I praksis ses der især oplysninger om ulovlige aktionærlån og om overskridelse af indberetningsfrister for skatte- og momsangivelser. Reviewerklæringer er næsten aldrig krævede i lovgivningen. På trods heraf er de meget udbredte i praksis ved konkrete aftaler herom mellem revisorer og enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, foreninger og mindre selskaber, der har fravalgt revisionen efter bestemmelserne i årsregnskabsloven. Den centrale forskel i forhold til revision er, at et review ikke er så omfattende og dybt. Det giver derfor kun begrænset sikkerhed om, hvorvidt regnskabet er retvisende. Af den årsag formidles konklusionen i den negative form vist nedenfor: Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens

5 5 Erfaringer med rekonstruktion Af Henry Heiberg, statsautoriseret revisor aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 20XX samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 20XX i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Beskrivelserne om modificerede konklusioner og supplerende oplysninger ovenfor gælder med en enkelt undtagelse også ved review. Undtagelsen er, at der ikke skal gives supplerende oplysninger ved begrundet formodning om ledelsesansvar eller manglende overholdelse af bogføringsloven. Assistanceerklæringer er modsat revisions- og reviewerklæringer ikke om undersøgelser, der giver sikkerhed, men derimod om regnskabsassistance. Der er derfor ingen konklusion i en assistanceerklæring, jf. nedenfor: Baseret på oplysninger fra ledelsen har vi i overensstemmelse med den internationale standard om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning opstillet balancen pr. 31. december 20XX for ABC og resultatopgørelsen og pengestrømsopgørelsen for året afsluttet på denne dato. Ledelsen har ansvaret for regnskabet. Vi har ikke revideret eller udført review af regnskabet og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed derom. Spidsformuleret kan det siges, at en assistanceerklæring er efter GIGO princippet: Gold in = gold out, men også garbage in = garbage out. Dette er dog overdrevet, i den forstand at revisor selvfølgelig ikke kan medvirke til at udarbejde et regnskab, der oplagt er garbage. Bliver revisor opmærksom på kritisable forhold, skal der gøres opmærksom herpå. Hvis ledelsen fastholder ikke at ville rette ind, er revisors reaktion imidlertid at afstå fra opgaven og ikke som i revision og review at kritisere regnskabet. Note 1 Fravalgsmuligheden er givet for selskaber, der ikke overstiger to af tre grænser 4 mio. kr. for balancesummen, 8 mio. kr. for nettoomsætningen og 12 ansatte. Fra 1. april 2011 indførtes nye regler om rekonstruktion. I artiklen opsummeres de første erfaringer med hensyn til reglernes anvendelse og enkelte fælder, man som praktiker skal være opmærksom på. Reglernes anvendelse Siden reglerne om rekonstruktion blev indført, er der i skrivende stund igangsat 179 rekonstruktioner i danske skifteretter. Erfaringsgrundlaget med hensyn til udfaldet af rekonstruktionerne er endnu beskedent, men de første erfaringer tyder ikke helt overraskende på, at der i højere grad foreslås tvangsakkord end virksomhedsoverdragelse. Samtidig er det foreløbig relativt få sager, der er mundet ud i konkurs uden rekonstruktion af hverken virksomhed eller skyldner. Nyskabelsen med kreditorbegærede rekonstruktioner har været anvendt i flere tilfælde, vistnok som oftest med skyldnerens tiltrædelse. Kreditors begæring kan være drevet af ønsket om at sikre omstødelse af en allerede foretaget disposition eller om at forhindre skyldnerens potentielt forrykkende eller forringende dispositioner. Her er der anledning til at pege på en ny og særlig risiko. Der er ingen tvivl om, at fristdagen i disse situationer er dagen for indgivelse af kreditors begæring. Fristdagen vender imidlertid kun bagud i relation til omstødelse. Rekonstruktionsbegæringen skal forkyndes for skyldneren, inden en rekonstruktør formelt bliver udpeget. Derved opstår et problem for den, der giver kredit i det tidsrum, hvor en rekonstruktør af gode grunde endnu ikke er udpeget. Den herved opståede gæld er kun akkordkreditor i en efterfølgende rekonstruktion eller konkurs. Aktørerne (herunder selvfølgelig retterne) må derfor bestræbe sig på at afkorte dette tidsrum til et absolut minimum. Hvor skyldneren er en fysisk person Der er god grund til i særlig grad at overveje rekonstruktion med henblik på gældsfrigørelse, når et økonomisk sammenbrud rammer en skyldner, der er en fysisk person. Rekonstruktion vil ofte indebære muligheder for gældsfrigørelse, der er væsentligt smidigere end på den ene side konkurs efterfulgt af en gældssaneringsproces og på den anden side en udenretlig ordning, der ofte indebærer, at skyldneren kun frigøres i forhold til de finansielle kreditorer. Ved rekonstruktion af fysiske personer er der fortsat den ulempe (set fra skyldnerens synsvinkel), at udskudte skatter kun i særlige tilfælde kan udløses og akkorderes i en tvangsakkord. I de fleste tilfælde vil den fysiske person stå tilbage i akkorderet stand, men med det offentlige som enekreditor, idet skat i forbindelse med realisationer ofte først udløses, efter akkordforslaget er fremsat, hvorved det ikke kan omfattes af akkorden. I forbindelse med lovforslaget om rekonstruktion blev det overvejet at foreslå en ordning, hvor indkomståret kunne brydes i forbindelse med tvangsakkord med henblik på at åbne mulighed for akkordering af skat af realisationsavancer, men forslaget blev afvist af Skatteministeriet. Andre forhold Modtagelsen af de nye regler har været forbundet med den traditionelle danske forbeholdenhed over for ændring af det bestående. Mange har imidlertid allerede indset, at der er en række operationelle fordele forbundet med rekonstruktion. Det forhold, at en hovedkreditor selvfølgelig forudsat rekonstruktørs og tillidsmands erklæringer kan gennemtvinge en ordning i forhold til andre kendte og ukendte kreditorer giver indlysende muligheder, der var helt ukendte før. De nye regler er med urette kritiseret for at være omstændelige og omkostningskrævende. Det er kompleksiteten af sagerne og ikke systemet, der udløser omkostninger. Der er således allerede set eksempler på, at hele akkordprocessen er kogt ned til 4 uger, således at vedtagelse af plan og forslag sker på to møder i umiddelbar forlængelse af hinanden. Renter Når man kigger på de nye regler, skal man ikke glemme de regler, der ikke er lavet om. Et eksempel herpå er renter af akkordkrav. Renter af akkordkrav efter rekonstruktionens påbegyndelse bortfalder i tvangsakkord. I konkurs er de kun efterstillede. Dette indebærer, at en ren moratorieakkord med fuld dækning kun skal forrentes, hvis forrentning er et led i akkordforslaget. Afslutning 179 rekonstruktioner i løbet af de første 9 måneder er et højt tal, når henses til, at aktørerne skal vænne sig til reglerne. I takt med, at det går op for virksomheder og kreditorer, hvilke fordele rekonstruktion frembyder i forhold til konkurs eller udenretlige ordninger, må det antages, at brugen bliver endnu større. Desværre ser det også fortsat ud til, at det generelle økonomiske klima peger i samme retning.

6 6 Arbejdsgiverbestemt ferieafholdelse og overførsel af ferie Af Helene Amsinck, advokat og Mikkel Haahr Thomsen, advokatfuldmægtig, Kromann Reumert Ikke sjældent er arbejdsgivere i tvivl om, hvilke regler der gælder, når spørgsmål om medarbejderes ferie bliver bragt på banen. Særligt vedrører spørgsmålene, hvorvidt arbejdsgiveren og/eller medarbejderen har retten til at bestemme tidspunktet for feriens afholdelse, og om medarbejderen kan få overført ferie fra ét ferieår til et andet. Feriens afholdelse aftalt eller pålagt Ved ferieafholdelse sondres der mellem hovedferie og restferie. Hovedferien udgøres af 15 feriedage eller tre uger, der som udgangspunkt skal afholdes samlet i ferieperioden fra den 1. maj til den 30. september. Restferien er den ferie, der ikke er hovedferie, og som kan placeres samlet eller delt når som helst i ferieåret, dvs. fra 1. maj til 30. april. Ferielovens udgangspunkt er, at tidspunktet for afholdelse af ferie fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt efterkomme medarbejderens ønsker, men kan afvise disse begrundet i hensyntagen til virksomhedens drift. Kan enighed om feriens afholdelse ikke opnås, fastlægger arbejdsgiveren i sidste ende ensidigt tidspunktet for afholdelsen af ferien. Når arbejdsgiveren ensidigt fastlægger ferieafholdelsen, skal hovedferie varsles med tre måneders varsel og restferie med én måneds varsel, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor medarbejderen ansættes, efter at arbejdsgiveren har varslet afholdelse af ferie i forbindelse med ferielukning. Her må arbejdsgiveren blot varsle ferien hurtigst muligt. De nævnte varsler kan fraviges ved aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Når ferie er aftalt eller varslet, kan den kun udskydes, hvis væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. I praksis skal der ganske meget til, for at arbejdsgiveren kan udskyde ferie. Når ferien først er påbegyndt, kan arbejdsgiveren ikke afbryde den. afskåret af en kollektiv overenskomst, der gælder for ansættelsesforholdet. Overførsel af den 5. ferieuge er et alternativ til udbetaling af ferien. Det er ikke muligt både at få udbetalt en uges ferie og få overført en uges ferie. Er ansættelsesforholdet ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, som begrænser muligheden for, hvor meget overført ferie der kan akkumuleres, er det en god idé, at arbejdsgiveren forholder sig hertil, når der indgås en aftale om overførsel af ferie. Herved undgås, at medarbejderen kan akkumulere ferie i et for arbejdsgiveren uhensigtsmæssigt omfang. En aftale om overførsel af den 5. ferieuge kan indgås frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Herved opstår en potentiel risiko for, at arbejdsgiveren afviser overførsel af ferien på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke længere kan afholde den. I et sådant tilfælde kan medarbejderen kræve udbetaling af den 5. ferieuge. Når overførsel af ferie aftales, skal arbejdsgiveren meddele FerieKonto eller den, der administrerer feriekortordningen, at ferien er overført. Derved undgås, at FerieKonto/ feriekortadministratoren anser feriegodtgørelsen for uhævet. En sådan meddelelse er naturligvis ikke relevant, hvis den overførte ferie er optjent hos arbejdsgiveren selv, og arbejdsgiveren anvender feriekortordningen. Ved medarbejderens fratræden bortfalder retten til at afholde mere end 25 dages eller 5 ugers ferie, og medarbejderen skal i stedet have udbetalt feriegodtgørelse for den herudover overførte ferie. Overførsel af ferie fra ét ferieår til et andet Der kan efter visse betingelser overføres ferie ud over fire uger fra ét ferieår til et andet. Muligheden for overførsel af den 5. ferieuge foreligger, når arbejdsgiveren og medarbejderen har indgået en aftale herom, medmindre denne mulighed er

7 7 Ændring af medarbejderes ansættelsesvilkår Af Helene Amsinck, advokat og Mikkel Haahr Thomsen, advokatfuldmægtig, Kromann Reumert I løbet af en ansættelse sker der næsten altid større eller mindre ændringer af de ansættelsesvilkår, som blev aftalt ved ansættelsens begyndelse. Kravene til at foretage ændringer i en medarbejders ansættelsesvilkår er forskellige, alt efter ændringernes væsentlighed. Alt efter hvor væsentlig en ændring, der ønskes foretaget, kan ændringen foretages uden varsel, med et rimeligt varsel (kortere end opsigelsesvarslet) eller med arbejdsgiverens opsigelsesvarsel over for medarbejderen. Hvornår er en ændring væsentlig? For at vurdere en ændrings væsentlighed er det nødvendigt at fastlægge vilkårene for stillingen og derefter sammenholde ændringen hermed. Vurderingen tager udgangspunkt i medarbejderens ansættelseskontrakt og forudsætningerne ved ansættelsen i øvrigt. Er accept af ændringen medtaget som et vilkår i medarbejderens ansættelseskontrakt, vil medarbejderen almindeligvis være forpligtet til at acceptere gennemførelsen af ændringen, så den kan foretages uden varsel. Det afgørende er imidlertid, om medarbejderen har kunnet forvente, at ændringen ikke ville blive gennemført. Mindre væsentlige og uvæsentlige ændringer Uvæsentlige ændringer kan gennemføres ensidigt af arbejdsgiveren uden afgivelse af et varsel, da de falder under arbejdsgiverens ledelsesret. Det kan f.eks. være indførelse af en it-politik. Andre ændringer, som ikke er væsentlige, kan gennemføres med afgivelse af et rimeligt varsel. Det er vanskeligt med sikkerhed at sige, hvilke ændringer der ikke er uvæsentlige, men heller ikke er væsentlige, og dermed kan gennemføres med et rimeligt varsel. Der må altid foretages en konkret vurdering. Et eksempel, hvor et rimeligt varsel kan være tilstrækkeligt, vil være ved en ændring af arbejdsstedet i forbindelse med virksomhedens flytning, hvor den længere afstand til arbejdspladsen ligger inden for, hvad medarbejderen må tåle. Ændringer, som er af helt midlertidig karakter, vil ofte skulle tåles af medarbejderen og kan foretages uden varsel. Det gælder også, hvis der er tale om væsentlige ændringer. Midlertidige ændringer kan f.eks. være nødvendige i forbindelse med sygdom hos kollegaer, brand på virksomheden eller andre ekstraordinære omstændigheder. En medarbejder i en opsagt stilling må acceptere lidt flere ændringer end en medarbejder i en uopsagt stilling, men det betyder ikke, at arbejdsgiveren frit kan ændre. Bliver ændringerne for vidtgående, risikerer arbejdsgiveren at misligholde ansættelsesforholdet. Væsentlige ændringer Er den ønskede ændring af mere vedvarende karakter, bør arbejdsgiveren nøje overveje, om ændringen er væsentlig. Gennemtvinger arbejdsgiveren en væsentlig ændring uden medarbejderens accept og uden at give et lovligt varsel, misligholder arbejdsgiveren ansættelsesforholdet. En ændring af ansættelsesforholdet er væsentlig, hvis ændringen rækker ud over, hvad medarbejderen skal tåle, eller hvis medarbejderens stilling efter ændringen har skiftet karakter i en sådan grad, at der reelt er tale om en anden stilling. Eksempelvis vil vilkårsændringer være væsentlige, hvis de påvirker medarbejderens samlede honorering negativt eller forlænger den aftalte arbejdstid. Væsentlige ændringer skal varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Det skyldes, at ændringen anses for reelt at være en opsigelse af det gældende ansættelsesforhold med tilbud om et nyt på ændrede vilkår. Varslingen skal indeholde en præcis beskrivelse af de nye vilkår og angive, hvornår disse træder i kraft. Samtidig bør det fremgå, at medarbejderen kan betragte sig som opsagt ved varslets udløb, hvis ændringen ikke accepteres. Videre bør der i varslingen angives en frist, inden for hvilken medarbejderen skal oplyse, om ændringen accepteres. Endelig bør arbejdsgiveren ved medarbejderens kvittering sikre sig bevis for, at varslingen er afgivet. Imidlertid er det muligt at aftale selv væsentlige ændringer med medarbejderen uden at afgive et varsel. Det er helt centralt, at medarbejderen indgår aftalen frivilligt og forstår indholdet af ændringerne. Ansættelsesbevisloven Efter implementeringen af vilkårsændringer i ansættelsesforholdet skal arbejdsgiveren bekræfte disse skriftligt over for medarbejderen hurtigst muligt og senest en måned efter, at ændringerne er trådt i kraft. Hertil gælder dog den undtagelse, at ændringer ikke skal meddeles skriftligt, hvis disse følger af ændringer i love, administrative bestemmelser, kollektive overenskomster mv. Den skriftlige bekræftelse skal ikke nødvendigvis gives som et nyt ansættelsesbevis, men kan gives som et tillæg til det eksisterende ansættelsesbevis eller i en anden skriftlig form, herunder som brev eller . Det er en god idé at anføre, at brevet eller en skal betragtes som et tillæg til ansættelsesbeviset.

8 8 Vi noterer at... Af Erik Høegh, tax partner Forskudsregistrering 2012 Så er forskudsregistreringen for indkomståret 2012 kommet til den enkelte borgers kendskab via internettet eller ved fremsendelse af papirmeddelelse. For langt de fleste er forskudsregistreringen sket som en automatisk fremskrivning af indkomstoplysninger fra 2010 og For langt de fleste indkomster er der sket en regulering på 4,5 %, hvis registreringen sker på grundlag af 2010-oplysninger og 3,0 %, hvis registreringen sker på grundlag af 2011-indkomster. For overførselsindkomster er reguleringen tilsvarende henholdsvis 4,9 % og 2,9 %, dog er der ikke sket regulering af ATP. Der er ikke foretaget regulering af renteindtægter, renteudgifter og fradrag. Ændringer af de dannede oplysninger kan ske ved indberetning via SKAT s internetside Tastselv eller ved indsendelse af forskudsskema. Det må anbefales, at den enkelte borger kontrollerer sin forskudsregistrering, således at restskatter undgås. Specielt bør opmærksomheden henledes på faldende renteudgifter på realkreditforeningernes flexlån samt de nye regler for ratepension, hvor indbetaling maksimalt må udgøre kr ,-. Selvangivelse 2011 Den udvidede selvangivelse skal anvendes for personer, der driver selvstændig virksomhed, og som ikke er omfattet af digital pligt ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne har udlejningsejendom har forskudt regnskabsår er kunstner og er omfattet af indkomstudligningsordningen. Selvstændige erhvervsdrivende skal nu selvangive digitalt, hvis virksomheden er registreret for moms eller lønsum. Selvangivelsen skal tastes i Tastselv på skat.dk. Hvis Tastselv anvendes, skal der ikke indsendes en papirselvangivelse, og årsopgørelsen kan i de fleste tilfælde udskrives med det samme. Sendes årsopgørelsen med posten, kan den skattepligtige først forvente at modtage årsopgørelsen efter 1. september Sammen med selvangivelsen udsender SKAT et servicebrev, der viser de oplysninger, som SKAT kender. Disse oplysninger kan bruges til udfyldelse af selvangivelsen. Senest den 2. juli 2012 skal selvangivelsen med regnskabsoplysninger være tastet via Tastselv eller modtaget i et skattecenter eller hos den kommunale borgerbetjening. Værdi af fri telefon Med virkning fra 1. januar genindføres beskatningen af fri telefon med udgangspunkt i de regler, der var gældende fra 1. januar 2010, hvor multimediebeskatningen blev indført. Fri telefon beskattes herefter med kr. årligt pr. person, dog nedsat med 25 % til kr. for ægtefæller, hvor begge har fri telefon, under forudsætning af at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst kr. Der er ikke mulighed for at fratrække egne udgifter til telefon i den skattepligtige indkomst. Ovennævnte satser er også gældende for selvstændige næringsdrivende. Betal restskat i god tid og spar penge Hvis restskatten betales efter 1. januar 2012 og senest den 1. juli 2012, skal der betales en dagtil-dag rente på 3,4 % p.a. fra 1. januar og frem til den dag, der betales. Hvis restskatten ikke betales senest 1. juli 2012, opkræver SKAT restskatten med et procenttillæg på 5,4 % p.a. Rentesatser for selskabsskat SKAT har offentliggjort rentesatserne vedrørende acontoskat, restskat og overskydende skat for selskaber med virkning for indkomståret Satserne er følgende godtgørelsesprocenten for overskydende skat udgør 0,8 % p.a. restskattetillæg udgør 4,3 % p.a. Procenttillægget ved frivillig indbetaling af acontoskat udgør 0,2 % p.a. Dato Diskontoen Nationalbankens udlånsrente Fra 16. januar ,75 % 3,00 % Fra 6. marts ,00 % 2,25 % Fra 3. april ,75 % 2,00 % Fra 11. maj ,40 % 1,65 % Fra 8. juni ,20 % 1,55 % Fra 14. august ,10 % 1,45 % Fra 28. august ,00 % 1,35 % Fra 25. september ,00 % 1,25 % Fra 8. januar ,00 % 1,15 % Fra 15. januar ,75 % 1,05 % Fra 8. april ,00 % 1,30 % Fra 8. juli ,25 % 1,55 % Fra 3. november ,00 % 1,20 % Fra 9. december ,75 % 0,70 % Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Statsautoriseret revisor Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Torben Madsen Statsautoriseret revisor Jørn Munch Statsautoriseret revisor Svend Therchilsen Redaktører, Karnov Group Denmark A/S Majbritt Cordt og Birgitte Strange Design/Sats: Karnov Group Denmark A/S Tryk: Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 7. februar 2012

Er en gave et arveforskud? 2. Lovkrav om digitale årsrapporter (XBRL) 2

Er en gave et arveforskud? 2. Lovkrav om digitale årsrapporter (XBRL) 2 1-2012 3 Medarbejderes brug af medier på internettet såsom Facebook, Linkedin og lignende giver både medarbejdere og arbejdsgivere nye udfordringer i forhold til håndtering af kommunikation viser nyere

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie Cirkulære: Cirkulære nr. 005 Udgivet første gang 04-02-2003 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Bilag A og B Indsættes: I Servicemappen under pkt. 8.2 Indhold

Læs mere

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx. Den 13. februar 2014 blev i Sag nr. 94/2012 SKAT mod 1. Statsautoriseret revisor A. 2. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende K e n d e l s e Ved skrivelse af 19. november 2012 har

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

Ansættelseskontrakter

Ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakter Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 2. januar 2014 af Byrial Bjørst Forfatter: Sofie Plesner Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor A.

KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor A. Den 19. december 2008 blev der i sag nr. 3/2007 SKAT [skattecenter] mod registreret revisor A. afsagt sålydende KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed BEK nr 837 af 14/08/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2012-0032241 Senere ændringer

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge)

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge) Dansk Arbejdsgiverforening 1 Vester Voldgade 113 1790 København V Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 12 29 76 Kontortid 8.30-16.30 E-mail: da@da.dk

Læs mere

Dette nyhedsbrev har til formål at give et overblik over de af ændringerne, der kan få særlig praktisk betydning for mange ansættelsesforhold.

Dette nyhedsbrev har til formål at give et overblik over de af ændringerne, der kan få særlig praktisk betydning for mange ansættelsesforhold. 12. maj 2011 Nyhedsbrev Arbejds- og Ansættelsesret Ændringer af ferielovens regler om lønmodtagerens retsstilling ved fritstilling i opsigelsesperioden og om forældelse af feriepengekrav Folketinget har

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april. Ferieloven Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår. Et ferieår løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis ret til betalt ferie. Det skal

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D

V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D 14. marts 2013 V A L G F R I R E V I S I O N S S T A N D A R D Folketinget vedtog den 6. december 2012 en ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. Ændringen betyder, at virksomheder i regnskabsklasse

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Side 1 af 6 Indsendelse af regnskabsoplysninger Sprog Dansk Dato for 08 aug 2011 10:25 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? I denne vejledning kan du hente hjælp til at udfylde rubrikkerne

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

FERIEREGULATIV AF 22. JANUAR 2002 MED SENERE ÆNDRINGER. Indgået mellem

FERIEREGULATIV AF 22. JANUAR 2002 MED SENERE ÆNDRINGER. Indgået mellem FERIEREGULATIV AF 22. JANUAR 2002 MED SENERE ÆNDRINGER 2010 2012 Indgået mellem og 3F 2010 2012 Ferieregulativ af 22. januar 2002 - med senere ændringer mellem og 3F nr. 794662 Idet bekendtgørelse af lov

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013 D ApS mod registreret revisor A og B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved brev af 27. februar 2013

Læs mere

Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer

Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer Ansættelseskontrakt for funktionærer er udarbejdet med henblik på opfyldelse af betingelserne i Lov om arbejdsgiverens pligt

Læs mere

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer

Læs mere

Vejledning om FerieKonto

Vejledning om FerieKonto Vejledning om FerieKonto I bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 er der fastsat nærmere regler om FerieKonto. I denne vejledning er nogle af bekendtgørelsens regler uddybet med nærmere retningslinjer.

Læs mere

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013 A ApS og B mod registreret revisor K afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 3. december 2013 har A ApS (CVR. XX XX XX XX) og B (CVR.nr. XX XX

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Implementering af samtidighedsferie på KU Efter ønske fra blandt andre KU blev der ved den seneste ændring af ferieloven indført mulighed for, at

Læs mere

Klestrup III ApS. Årsrapport for Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev. CVR-nr

Klestrup III ApS. Årsrapport for Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev. CVR-nr Klestrup III ApS Herlev Ringvej 2C, 2730 Herlev CVR-nr. 25 72 51 23 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 24. marts 2015 Som dirigent:... Randi Bach Poulsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber vedr. 1. halvår 2013

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber vedr. 1. halvår 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 91 Offentligt ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. december 2013 Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber vedr.

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

A/S Revisionsprotokollat til årsrapport for 2013

A/S Revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 Ejendomsinvesteringsselskabet Karlstad Bymidte A/S Revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Stormgade 50, Postboks

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet. Den 4. december 2014 blev der i sag nr. 32/2014 SKAT mod Registreret revisor Johnny Per Karleby afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber.

beslutning: Klagen drejer sig om for sent indsendelse af selvangivelse for 3 anpartsselskaber. Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 129/2013 A og B på vegne af selskaberne C ApS, D ApS og E ApS mod registreret revisor F afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 6. november 2013 har A og B

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB 1. januar 2010-31. december 2010 (1. regnskabsår) Godkendt på den ordinære generalforsamling

Læs mere

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? - 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Den 10. maj 2010 blev i sag nr. 61/2009 Skat mod registreret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Erhvervs-

Læs mere

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Den 18. november 2013 blev i sag nr. 18/2013 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret

Læs mere

DANSKE BYGGEØKONOMER ÅRSREGNSKAB 1/7 2014 30/6 2015 29. REGNSKABSÅR

DANSKE BYGGEØKONOMER ÅRSREGNSKAB 1/7 2014 30/6 2015 29. REGNSKABSÅR Tlf: 39 15 52 00 koebenhavn@bdo.dk www.bdo.dk BDO Havneholmen 29 DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 DANSKE BYGGEØKONOMER ÅRSREGNSKAB 1/7 2014 30/6 2015 29. REGNSKABSÅR CVR-NR. 16 14 77 37 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende strukturreform

Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende strukturreform KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune H:S Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) FHS 17. december 2004 Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger

Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger 3. september 2009 /jcn Sag 2009-20.142 Årsregnskabsloven og andelsboligforeninger Beskrivelse af den generelle problemstilling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget spørgsmål vedrørende andelsboligforeningers

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad. Taastrup den 2. maj 2014 Cirkulære nr. 1/2014 4. Forsikring Mekanisk svigt. 6. Uddannelse Lovpligtig lærlingeforsikring. 6. Uddannelse Korttidsaftaler. 6. Uddannelse Elever lønrefusion og befordringstilskud.

Læs mere

Aftale om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelse m.v. Virksomhedsomdannelsesaftalen 1

Aftale om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelse m.v. Virksomhedsomdannelsesaftalen 1 Aftale af 1. december 2011 Aftale om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelse m.v. Virksomhedsomdannelsesaftalen 1 Anvendelsesområde 1.1. For selskaber, der har tilsluttet sig denne aftale, finder

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Brørup Revisionskontor

Brørup Revisionskontor Brørup Revisionskontor Registreret revisionsanpartsselskab BRYGGERSTRÆDE 20 6650 BRØRUP TLF. 75 38 16 77 FAX 75 38 38 40 revision@br-rev.dk CVR 13 26 09 82 BEPLANTNINGSSELSKABET STAUSHEDE AKTIESELSKAB

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Ansøgning om uhævede feriepenge

Ansøgning om uhævede feriepenge Ansøgning om uhævede feriepenge (optjent i 2002 for ferieåret 2003/2004) FE1 at læse vejledningen på side 3-5, før du udfylder blanketten. 1. Personoplysninger Navn CPR nr. E-mail Post nr. Land 2. Oplysninger

Læs mere

Vejledning til standardkontrakten "Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer"

Vejledning til standardkontrakten Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer Vejledning til standardkontrakten "Samarbejdsaftale mellem ejerydernummerindehaver og klinikejer" Punkt 1 Aftalens formål Formålet med aftalen er at fastlægge parternes indbyrdes forhold i forbindelse

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere