Handlevejledning ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge. (fysiske, psykiske, seksuelle overgreb)

Transkript

1 Handlevejledning ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge (fysiske, psykiske, seksuelle overgreb) 1

2 FORORD... 3 OMSORGSSVIGTGRUPPEN... 4 KONTAKT... 4 DEFINITION AF BEKYMRING, MISTANKE OG KONKRET VIDEN... 5 ANSATTES OPGAVER OG ANSVAR VED OVERGREB MOD BØRN OG UNGE... 6 Ved bekymring... 6 Ved mistanke... 7 Ved konkret viden... 8 LEDERENS OPGAVER OG ANSVAR VED OVERGREB MOD BØRN OG UNGE... 9 SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOR LEDER I FORHOLD TIL HVEM BEKYMRING, MISTANKE ELLER VIDEN RETTER SIG MOD Mod en eller begge forældre eller en anden i husstanden Mod et andet barn i skolen/institutionen/klubben Mod en anden person, som ikke er forælder, eller som ikke har tilknytning til institutionen Mod en ansat i institutionen, eller en ansat i den kommunale forvaltning, fx familieplejer Tjekliste for ansat Tjekliste for leder af institutionen Tjekliste for overordnet leder i Børne- og Undervisningsområdet Bekymringen eller mistanken er åbenlyst uberettiget Mistanken kan ikke med sikkerhed afvises eller der er tale om konkret viden HANDLEVEJLEDNING FOR SUNDHEDSPLEJERSKER, PPR-PERSONALE M.FL., NÅR DE FÅR BEKYMRING, MISTANKE ELLER VIDEN OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE...15 Ved bekymring Ved mistanke Ved konkret viden HANDLEVEJLEDNING FOR SAGSBEHANDLERE I FAMILIEAFDELINGEN Tjekliste for sagsbehandler i Modtagelsen: Tjekliste for sagsbehandler i aktive sager FAMILIEAFDELINGENS TILBUD OM STØTTE OG BEHANDLING

3 Forord Det er altid vigtigt at være opmærksom på børns og unges trivsel og udvikling. Herunder at være opmærksom på, om børn og unge kan være udsat for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Alle ansatte i Børne- og undervisningsområdet skal reagere og handle relevant, når de får bekymring, mistanke eller konkret viden om overgreb mod et barn eller en ung, således at barnet/den unge og familien får relevant støtte og behandling. Det er Familieafdelingen, der er den centrale og handlende myndighed i sager vedrørende fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. For at varetage denne funktion bedst muligt er der i Hjørring kommune etableret en Omsorgssvigtsgruppe med tværfaglig repræsentation, som kan yde konsultativt støtte til planlægning af indsatsen. Omsorgssvigtsgruppen har forfattet denne handlevejledning, som vi håber, bliver et godt værktøj for os alle. Handlevejledningen vil løbende blive tilrettet i forhold til lovgivning og praksis. Til dette modtager vi gerne kommentarer. Med venlig hilsen Hjørring kommunes omsorgssvigtsgruppe Redigeret januar

4 Omsorgssvigtgruppen Omsorgssvigtsgruppen er en tværfaglig gruppe med personale fra Børne- og undervisningsområdet. Gruppen repræsenterer børnesagkyndig viden ud fra et socialfagligt, psykologisk og sundhedsfagligt aspekt. Gruppen kan konsultere Børnehus Nord og politiets sagkyndige vedrørende politifaglige spørgsmål, ligesom gruppen i særlige tilfælde kan inddrage jurist i Børne- og undervisningsområdet. Gruppens medlemmer er: Kirsten Märcher, socialrådgiver og faglig teamleder Trine Larsen teamleder Anika Krag-Nielsen, sundhedsplejerske Ilonka Ramakers, psykolog, Børnefamiliecenter Kløvergården Gruppens opgave er at støtte samarbejdspartnere og sagsbehandlerne i Familieafdelingen i at vurdere, hvordan der skal handles, når man som proffesionel bliver bekendt med, at der er bekymring, mistanke eller viden om fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Det er Familieafdelingen, der er myndighedsudøver. Gruppen mødes en gang om måneden. Til drøftelse af nye enkeltsager inviteres sagsbehandler og andre involverede til vurdering af problematik og handling. Desuden følges der op på tidligere sager. Ved akutte enkeltsager mødes gruppen, eller dele af gruppen ad hoc, så der kan handles hurtigt. Ofte vil akutte sager dog føre til kontakt til Børnehus Nord, der så vejleder vedrørende indsats. Børnehus Nord Ankestyrelsen, udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte Familieafdelingen for at få råd og vejledning om, hvordan du skal handle. Hvis du er i tvivl, er det bedre at søge råd og vejledning end ikke at gøre noget. I kontortid kontaktes Modtagelsen, Familieafdelingen tlf Modtagelsen vil inddrage relevante medarbejdere i Familieafdelingen. Ved akutte forhold udenfor kontortid kontaktes politiet, tlf eller 114, der efterfølgende vil tage kontakt til socialvagten. 4

5 Definition af bekymring, mistanke og konkret viden Det er vigtigt, at du skelner mellem disse forhold, da det har betydning for, hvordan du skal handle, om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden Bekymring En bekymring er en fornemmelse af, at barnets adfærd er udtryk for problemer for barnet eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. "Den professionelle tvivl" - (Mulige tegn og reaktioner på omsorgssvigt findes som kapitel 4) Bekymringsbarometer, Januscentret Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring, og mistanken kan formuleres på baggrund af en faglig observation over tid af barnets adfærd og trivsel. barnets egne direkte eller indirekte udsagn om hændelser, der har fundet sted. viden, man har erhvervet sig på anden vis. Konkret viden Konkret viden handler om, at et konkret barn har været udsat for en konkret handling - et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb - begået af en eller flere personer. Den konkrete viden kan komme af direkte udsagn fra barnet eller fra vidner, eller tilståelse fra den, der har begået overgrebet. Definitionerne er ifølge SISO (Videnscenteret for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn)

6 Ansattes opgaver og ansvar ved overgreb mod børn og unge Ved bekymring Når man som ansat har bekymring for om et barn er udsat for overgreb, er det vigtigt, at man ikke negligerer denne bekymring. Bekymringen skal tages alvorligt og af eller bekræftes via yderligere faglig observation/drøftelse. Tjekliste for ansat: Drøft dine faglige observationer med dine nærmeste kollegaer og leder. Tag evt. sagen op anonymt i det tværfaglige distriktsteam i skolecentret. Dagplejere kan drøfte bekymring med dagplejepædagogen Plejefamilier kan drøfte bekymring med familieplejekonsulenten. Tværfagligt samarbejdsmøde i skolecentret Kapitel 4 i "Den professionelle tvivl" - Mulige tegn og reaktioner på omsorgssvigt Noter dine observationer i en logbog, beskriv fortløbende de hændelser, der giver anledning til din bekymring, angiv tidspunkt for hændelserne, beskriv din/institutionens indsats i forhold til hændelserne samt reaktion på indsatsen. Hold fokus på barnet. Drøft evt. dine observationer med forældrene, UNDTAGEN hvis bekymringen går på, om forældrene eller en anden i husstanden begår overgreb mod barnet. Analyser på din nye viden. Det er vigtigt, at du er åben overfor, at situationen kan fortolkes på flere måder. Giver analysen dig stadig grund til bekymring - men ikke mistanke - så iværksæt yderligere observation på barnet, sæt tidsfrist (bør højst være 3 måneder) på observationen, fortsæt med at føre logbog. Saml op på dine nye observationer, drøft med nærmeste kollegaer og leder samt andre faggrupper/tværfagligt team. I henhold til Serviceloven 49 a er det muligt at drøfte forholdene for et konkret barn uden forældrenes samtykke, hvis samtykke ikke er muligt, eller hvis bekymringen omhandler, at forældrene eller en anden i husstanden begår overgreb mod barnet. Serviceloven 49a Dialog om tidlig indsats Konklusion om, hvilke tiltag, der skal gøres som følge af dine observationer. Er der nu mistanke om overgreb se handlevejledning om mistanke 6

7 Ved mistanke Mistanke om at et barn eller ung er udsat for overgreb kan være med baggrund i observation af barnet over tid (bør højst være 3 mdr.), se tjekliste ved bekymring direkte eller indirekte udsagn fra barnet om hændelser, der har fundet sted observation af fysiske tegn på barnet Tjekliste for ansat Vær åben, imødekommende og lyttende overfor barnets udsagn og vis, at du kan tåle at høre det, som barnet fortæller. Stil gerne spørgsmål til barnets fortælling; men vær opmærksom på, at du ikke skal afhøre og undlad ledende spørgsmål. Såfremt din mistanke retter sig mod en af forældrene eller en anden i husstanden, må du IKKE drøfte det med forældrene. Vær opmærksom på, at dette også gælder, når der er tale om skilsmissefamilier: Sagen drøftes heller ikke med den forælder, som ikke bor i hustanden, hvor der er mistanke om, at der er begået overgreb. Det er Familieafdelingen, der tager stilling til, hvordan forældrene inddrages eventuelt i samråd med politiet. Ved fysiske tegn på barnet skal du straks kontakte din leder, så I sammen kan kontakte en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, så I kan aftale, hvordan de fysiske tegn undersøges nærmere. Ved mistanke med baggrund i observation over tid eller udsagn fra barnet skal du videregive din mistanke til din leder, så I sammen kan foretage underretning til Familieafdelingen. Underretningen sendes altid til Modtagelsen og evt. CC til sagsbehandler, hvis der i forvejen er samarbejde med sagsbehandler det Familieafdelingen. Det er vigtigt at beskrive, hvad mistanken er begrundet i og skelne mellem mistanke og konkret viden. Gengiv gerne direkte udsagn fra barn eller andre. Undlad at tolke og vurdere. Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Hent evt. rådgivning i Familieafdelingen, se under punktet kontakt". Du har et personligt ansvar for at følge op på, at der i de sager, hvor det er påkrævet, foretages en underretning til relevante myndighedspersoner i Familieafdelingen. Dvs. at såfremt ledelsen ikke underretter, har du selv pligt til det. Hent rådgivning i Familieafdelingen, se under punktet kontakt". Underretningspligt 153 Underretningsskema Det er muligt at mødes med kommunens omsorgssvigtsgruppe og her få råd om, hvordan institutionen kan/skal handle. Se under punktet omsorgssvigtsgruppen Mødet kan holdes uden samtykke fra forældremyndigheden i henhold til persondataloven persondataloven 8 7

8 Ved konkret viden Konkret viden om at et barn eller ung har været udsat for overgreb kan komme af direkte udsagn fra barnet eller fra vidner, eller tilståelse fra den, der har begået overgrebet. Ved konkret viden er det vigtigt, at der handles med det samme, så Familieafdelingen kan yde relevant hjælp til barn og familie. Måske skal barnet undersøges af læge, måske skal politiet afhøre barnet eller andre personer. Derfor skal du som ansat straks involvere din leder, så I kan underrette Familieafdelingen, der tager beslutning om, hvad der skal ske. Tjekliste for ansat Vær åben, imødekommende og lyttende overfor barnets eller andres udsagn og vis, at du kan tåle at høre det, som de fortæller. Stil gerne spørgsmål til barnets fortælling: men vær opmærksom på, at du ikke skal afhøre og undlad ledende spørgsmål. Skriv både dine spørgsmål og barnets svar ned. Såfremt din viden drejer sig om, at en af forældrene eller en anden i husstanden har begået overgreb, må du IKKE drøfte sagen med forældrene. Vær opmærksom på, at dette også gælder, når der er tale om skilsmissefamilier: Sagen drøftes heller ikke med den forælder, som ikke bor i hustanden, hvor der er mistanke om, at der er begået overgreb. Det er Familieafdelingen, der tager stilling til, hvordan forældrene inddrages eventuelt i samråd med politiet og Børnehus Nord. Videregiv viden til din leder så I sammen kan underrette Modtagelsen i Familieafdelingen. Såfremt der, vedrørende barnet, er et samarbejde med sagsbehandler i Børne- Familieafdelingen underrettes denne. Underret først mundtlig, derefter udarbejder I den skriftlige underretning. Hvis nærmeste leder ikke er til stede, kontaktes en anden leder på arbejdspladsen eller i organisationen, så der kan handles straks. Det er vigtigt at beskrive, hvad I ved, hvor I har jeres viden fra. Gengiv gerne direkte udsagn fra barn eller andre. Undlad at tolke og vurdere. Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang vedrørende barnet. Ved ny konkret viden skal der altid underrettes. Hent rådgivning i Familieafdelingen, se under punktet "kontakt. Du har et personligt ansvar for at følge op på, at der i de sager hvor det er påkrævet, foretages en underretning til relevante myndighedspersoner i Familieafdelingen. Dvs. at såfremt ledelsen ikke underretter, har du selv pligt til det. Hent rådgivning i Familieafdelingen, se under punktet "kontakt. I vil måske blive indkaldt til møde med omsorgssvigtsgruppen for at uddybe jeres viden og for at aftale, hvordan I efterfølgende skal handle. I henhold til persondataloven kan mødet holdes uden samtykke fra forældremyndigheden. Link til persondataloven 8 8

9 Lederens opgaver og ansvar ved overgreb mod børn og unge Ansatte der har bekymring, mistanke eller konkret viden om, at der sker fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb mod et barn, skal orientere lederen. Dagplejere kontakter dagplejepædagogen, som orienterer lederen for dagplejen. Familieplejere kontakter familieplejekonsulenten, der kontakter barnets sagsbehandler. Lederen har ansvaret for handling og underretning ved mistanke eller viden om fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb mod børn. Dette ansvar gælder uanset, hvor hændelsen er sket, og hvem der har begået overgrebet. Lederen har ansvaret for, at det kun er de relevante personer, der inddrages i forløbet, således at tavshedspligten overholdes. Tjekliste for leder Gennemgå viden sammen med den ansatte: hvad, hvor, hvornår er observeret, hvem er involveret. Vurder tyngden af den viden, du får. Vurder om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden, jf. definitionerne. Vurder hvem der er involveret i det formodede overgreb, da det vil være forskelligt hvilke handlinger, du efterfølgende skal iværksætte. Se særlige opmærksomhedspunkter i forhold til, hvem mistanken eller viden retter sig imod. Bekymring har du mulighed for at drøfte med konsulenter og/eller i tværfagligt team. Det er også muligt, at mødes med kommunens omsorgssvigtsgruppe og her få råd om, hvordan institutionen kan/skal handle. I henhold til Serviceloven 49 a er det muligt at drøfte forholdene for et konkret barn uden forældrenes samtykke, hvis samtykke ikke er muligt, eller hvis bekymringen omhandler, at forældrene eller en anden i husstanden begår overgreb mod barnet. Serviceloven 49a Dialog om tidlig indsats Tværfagligt samarbejdsmøde i skolecentret Hjørring kommunes omsorgssvigtsgruppe Vurder håndtering af sagen internt, fx. Hvem skal informeres. Du kan eventuelt rådføre dig med overordnet leder. Vurder hvornår du skal underrette Familieafdelingen. Vær opmærksom på, at du har pligt til at underrette, når du har grund til at antage, at et barn eller ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Ved aktuel konkret viden skal du altid underrette straks, så barnet kan sikres mod nye overgreb. Se punktet kontakt. Underretningspligt 153 Underretningsskema 9

10 Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang vedrørende barnet. Ved ny konkret viden skal der altid underrettes. Hent rådgivning i Familieafdelingen, se under punktet kontakt. Tavshedspligt Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt. Særlige opmærksomhedspunkter for leder i forhold til hvem bekymring, mistanke eller viden retter sig mod Ud over ovenstående tjekliste for leder skal du også vurdere dine handlinger i forhold til, om din bekymring, mistanke eller viden retter sig mod: en eller begge forældre eller en anden i husstanden. et andet barn/ung i skolen/institutionen/klubben. en anden person, som ikke har tilknytning til institutionen. en ansat i institutionen, eller en ansat i den kommunale forvaltning, fx familieplejer. Se nedenfor, hvad du skal være opmærksom på. Hvis det er en ansat i institutionen eller i den kommunale forvaltning, se det særlige afsnit om dette. Mod en eller begge forældre eller en anden i husstanden Husk at du i dette tilfælde IKKE må orientere forældrene om, at du underretter Familieafdelingen. Vær opmærksom på, at dette også gælder, når der er tale om skilsmissefamilier: Sagen drøftes heller ikke med den forælder, som ikke bor i hustanden, hvor der er mistanke om, at der er begået overgreb. Det er Familieafdelingen (eventuelt i samråd med politiet), der tager stilling til, hvordan forældrene inddrages. Mod et andet barn i skolen/institutionen/klubben Pædagogisk indsats ift. de involverede børn. Du kan søge råd hos institutionens konsulent, f.eks. PPR-psykolog. Samtale med børn og deres forældre, både dem, der har været udsat for overgreb, og dem, der har udøvet overgreb. Skriftlig underretning til Familieafdelingen, så der sikres hjælp til de involverede børn og forældre. Forældrene orienteres om, at de vil blive kontaktet af Familieafdelingen med henblik på, hvilken støtte de og deres børn har brug for. Information til forældrene vedr. deres mulighed for anmeldelse til politiet, hvis krænkeren er over den kriminelle lavalder (15 år). Hvilket kan være skriftligt, telefonisk eller ved fremmøde på politistationen. 10

11 Mod en anden person, som ikke er forælder, eller som ikke har tilknytning til institutionen Skriftlig underretning til Familieafdelingen Orientering af forældre. Forældrene bør senest samtidig med Familieafdelingen modtage en kopi af underretningen. Forældrene orienteres om, at de vil blive kontaktet af Familieafdelingen med henblik på, hvilken støtte de og barnet har brug for. Information til forældre vedr. deres mulighed for anmeldelse til politiet. Hvilket kan være skriftligt, telefonisk eller ved fremmøde på politistationen. Mod en ansat i institutionen, eller en ansat i den kommunale forvaltning, fx familieplejer. Det berører os alle dybt, når børn og unge er udsat for overgreb, og det er vigtigt, at vi støtter barn og familie på en hensigtsmæssig måde og handler i forhold til lovgivningen. Hvis det er en ansat, der påfører barnet overgreb, bliver vi berørte og involveret på flere måder, og det kan være vanskeligt at overskue, hvordan man støtter både barn, familie og kollega. Denne situation vil også involvere flere afdelinger og ledere i den kommunale forvaltning. Familieafdelingen skal som ved andre overgrebssituationer sørge for, at barnet og familien får den nødvendige støtte; men andre afdelinger skal sørge for indsats og støtte i forhold til den ansatte og institutionen, - og det er vigtigt at koordinere den samlede indsats. Link til organisationsdiagram for Børne- og Undervisningsforvaltningen Tjekliste for ansat Har du bekymring om eller mistanke om, at en kollega begår overgreb mod et eller flere børn, så fortæl til din leder, hvilke observationer, du bygger din bekymring eller mistanke på. Det er derefter lederens opgave at forholde sig til, hvordan der skal handles med baggrund i din bekymring eller mistanke. Har du bekymring eller mistanke om, at din leder begår overgreb mod et eller flere børn, så må du kontakte den overordnede leder i institutionen/organisationen. Hvis forældre kommer til dig med deres bekymring eller mistanke om, at en kollega/leder begår overgreb mod et eller flere børn, skal du rådgive forældrene om at kontakte din leder/ overordnet leder evt. hjælpe forældrene hermed - så lederen kan arrangere et møde med forældrene om deres bekymring eller mistanke. Har du en konkret viden om en konkret hændelse, hvor en kollega/leder begår overgreb mod et eller flere børn, skal du STRAKS kontakte din leder/overordnet leder om dette, så I sammen kan underrette Familieafdelingen og få aftalt, hvordan den videre handling skal være. 11

12 Du har et personligt ansvar for at følge op på, at der i de sager hvor det er påkrævet, foretages en underretning til relevante myndighedspersoner i Familieafdelingen. Dvs. at såfremt ledelsen ikke underretter, har du selv pligt til det. Hent rådgivning i Familieafdelingen, se under punktet kontakt" Underretningspligt 153 Underretningsskema Tjekliste for leder af institutionen Gennemgå den viden, som ansat eller forældre fortæller dig om: hvad, hvor, hvornår er det observeret, hvem er involveret. Skriv det ned. Aftal hvornår de pågældende får en tilbagemelding om, hvordan du har handlet på det foreliggende. Opfølgning kan evt. ske sammen med din overordnede leder. Vurder om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden, jf. definitioner. Bekymring skal du som leder også tage alvorligt, da det kan være første skridt til at den ansatte eller forældre tør formulere en mistanke mod en kollega/ansat. Er der tale om bekymring eller mistanke har du tid til at aftale med din overordnede leder, hvordan der skal handles på dette. Handlemuligheder kan drøftes i kommunens omsorgssvigtsgruppe. Er der tale om konkret viden om en konkret hændelse, skal du STRAKS kontakte en af teamlederne: Kirsten Märcher eller Trine Larsen. Det er Familieafdelingen, der i samråd med politiet træffer beslutninger vedrørende barnet: skal barnet undersøges af læge? afhøring hos politiet? hvordan støttes barn og familie? Ved konkret viden skal du også STRAKS kontakte din overordnede leder, så I kan træffe beslutninger om, hvordan der skal handles i forhold til den ansatte, som I mener, har begået overgreb. Jeres handling afstemmes med politiets handling, da det kan være vigtigt i forhold til afhøring af pågældende. Sammen med din overordnede leder besluttes, hvem, der skal orienteres i personalegruppen, forældregruppen, bestyrelsen. Det vil være afhængigt af, om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden. Skriv notat/referat fra alt det, du foretager dig. Evt. kontakt fra presse/medier skal du henvise til din overordnede leder med mindre andet er aftalt. 12

13 Tjekliste for overordnet leder i Børne- og Undervisningsområdet Vurder om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden, jf. definitioner. Vurderingen er med baggrund i oplysninger om hvad, hvor, hvornår er hændelser observeret, og hvem har været involveret i hændelserne. Vurder om: bekymringen eller mistanken er åbenlyst uberettiget mistanken ikke med sikkerhed kan afvises det er en konkret viden om overgreb Det vil være muligt at drøfte sagen på møde i kommunens omsorgssvigtsgruppe. Bekymringen eller mistanken er åbenlyst uberettiget Vurderes det, at der er tale om en uberettiget bekymring eller mistanke, kan det alligevel være nødvendigt med opfølgning i forhold til personale, forældre, bestyrelse. Skriv notat/ referat om dine handlinger, vurderinger og beslutninger. Orienter forældrene om, at de altid har mulighed for at anmelde til politiet, hvis de ikke er enige i vurderingen. Møde med den tidligere mistænkte og institutionens leder, hvor det udtrykkeligt bekræftes, at vedkommende ikke mere er under mistanke, og at sagen er afsluttet. Måske skal der indsendes en arbejdsskadesanmeldelse for den ansatte, der har været mistænkt. Sørg for, at der etableres et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og forældrene med henblik på fremtidigt samarbejde. Mistanken kan ikke med sikkerhed afvises eller der er tale om konkret viden Vurderes det, at mistanken ikke med sikkerhed kan afvises eller der er tale om en konkret viden så skal der ske: underretning til Modtagelsen i Familieafdelingen samt en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, for at sikre støtte til barn og familie. anmeldelse til politiet, herunder aftale om, hvornår ledelsen kan orientere den medarbejder, der er under mistanke. såfremt det er forældre, der rejser mistanken eller anfører konkret viden om overgreb, så skal forældrene orienteres om, at de kan anmelde det til politiet. Koordinering af handling mellem politi, Familieafdelingen og institutionen. koordineringen vil oftest blive indledt ved møde i kommunens omsorgssvigtsgruppe, efterfølgende vil koordineringen foregå i Børnehus Nord, hvor politiet også deltager. Her aftales de følgende handlinger, og hvem der skal samarbejde og koordinere det, der videre skal ske. 13

14 Kontakt til personalekontoret for at aftale støtte til den medarbejder, der er under mistanke. vedkommende skal fritages fra sit arbejde (husk, at nøgle skal afleveres) vedkommende skal anbefales kontakt til sin faglige organisation vedkommende skal anbefales samtaler hos psykolog det bør sikres, at vedkommende ikke er alene, men kan få støtte af familie eller andre. Der skal tages stilling til: samtale med de involverede børns forældre information af få eller alle ansatte orientering af skole- / institutionsbestyrelsens formand afholdelse af forældremøde Orientering til øverste ledelse Orientering til udvalgsformand Kontakt til pressen. Det aftales med øverste leder og udvalgsformand, hvem der varetager dette. 14

15 Handlevejledning for sundhedsplejersker, PPR-personale m.fl., når de får bekymring, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge. Ved bekymring Når du er konsulent for institution/skole Del dine bekymringer med barnets primærpersoner i institution/skole. Sammen kan I drøfte bekymringen med lederen af institution/skole, så I kan aftale, hvordan bekymringen følges op se tjekliste for ansatte Tag evt. sagen op anonymt i det tværfaglige distrikts team i skolecentret. Når du udfører faglig opgave i institution/skole Inden for rammerne af din opgave observerer du barnet yderligere med henblik på at af eller bekræfte din bekymring. Du kan evt. drøfte sagen anonymt i det tværfaglige distrikts team. Du kan også aftale med en af teamlederne Kirsten Märcher eller Trine Larsen, at du kan mødes med omsorgssvigtsgruppen og her få vejledning vedrørende, hvordan der kan handles på din bekymring. Når du er i barnets hjem Afhængig af, hvad der er anledning til din bekymring, så kan du observere yderligere ved efterfølgende besøg. Hvis det er fysiske tegn på barnet, der gør dig bekymret kan du anmode forældrene om, at barnet undersøges af læge. Kapitel 4 i "Den professionelle tvivl" - Mulige tegn og reaktioner på omsorgssvigt Tværfagligt samarbejdsmøde i skolecentret Hjørring Kommunes omsorgssvigtsgruppe Vejledning om forebyggende kommunale sundhedsydelser til børn og unge 15

16 Ved mistanke Vær åben, imødekommende og lyttende overfor barnets udsagn og vis, at du kan tåle at høre det, som barnet fortæller. Stil gerne spørgsmål til barnets fortælling; men vær opmærksom på, at du ikke skal afhøre og undlad ledende spørgsmål. Hvis det er fysiske tegn på barnet, der giver dig mistanke om overgreb, skal barnet undersøges af læge. Kontakt en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, for rådgivning om dette. Det er muligt at mødes med kommunens omsorgssvigtsgruppe og her få råd om, hvordan du kan/skal handle. Kommunens omsorgssvigtsgruppe Såfremt din mistanke retter sig mod en af forældrene eller en anden i husstanden, må du IKKE drøfte det med forældrene. Vær opmærksom på, at dette også gælder, når der er tale om skilsmissefamilier: Sagen drøftes heller ikke med den forælder, som ikke bor i hustanden, hvor der er mistanke om, at der er begået overgreb. Det er Familieafdelingen (eventuelt i samråd med politiet), der tager stilling til, hvordan forældrene inddrages. Retter din mistanke sig mod, at andre har begået overgreb mod barnet kan du snakke med forældrene om din mistanke, og om at du underretter Familieafdelingen. Du skal underrette til Modtagelsen i Familieafdelingen om din mistanke. Underretningen kan i første omgang være mundtlig og derefter skriftlig. Det er vigtigt at beskrive, hvad mistanken er begrundet i og skelne mellem mistanke og konkret viden. Gengiv gerne direkte udsagn fra barn eller andre. Undlad at tolke og vurdere Underretningspligt 153 Underretningsskema Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Hent rådgivning i Familieafdelingen, se punktet kontakt. Ved konkret viden Vær åben, imødekommende og lyttende overfor barnets eller andres udsagn og vis, at du kan tåle at høre det, som de fortæller. Stil gerne spørgsmål til barnets fortælling; men vær opmærksom på, at du ikke skal afhøre og undlad ledende spørgsmål. Såfremt din konkrete viden retter sig mod en af forældrene eller en anden i husstanden, må du IKKE drøfte det med forældrene. Vær opmærksom på, at dette også gælder, når der er tale om skilsmissefamilier: Sagen drøftes heller ikke med den forælder, som ikke bor i hustanden, hvor der er mistanke om, at der er begået overgreb. Det er Familieafdelingen (eventuelt i samråd med politiet), der tager stilling til, hvordan forældrene inddrages. Ved konkret viden er det vigtigt, at der handles med det samme, så Familieafdelingen kan yde relevant hjælp til barn og familie. Måske skal barnet undersøges af læge, måske skal politiet afhøre barnet eller andre. Det er Familieafdelingen, der i samråd med politiet, tager stilling til dette. Underret først mundtligt til Familieafdelingen, Modtagelsen, se punktet kontakt. 16

17 Derefter underrettes skriftligt. Det er vigtigt at beskrive, hvad du ved, hvor du har din viden fra. Gengiv gerne direkte udsagn fra barn eller andre. Undlad at tolke og vurdere. Kapitel 4 i "Den professionelle tvivl" - Mulige tegn og reaktioner på omsorgssvigt Underretningspligt 153 Underretningsskema Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring et barn. Ved ny konkret viden skal der altid underrettes. Hent rådgivning i Familieafdelingen, se under punktet kontakt. Handlevejledning for sagsbehandlere i Familieafdelingen Modtagelsen, Distrikts teams og Handicapteam Familieafdelingen er den centrale og handlende myndighed i sager vedrørende fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb mod børn og unge. Der skal altid reageres hurtigt evt. akut, når Familieafdelingen modtager underretning om overgreb eller mistanke om overgreb mod børn og unge, afhængig af underretningens karakter. Der skal altid tages kontakt til en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, som vurderer behovet for at indkalde omsorgssvigtsgruppen. Såfremt underretningen vedrører mistanke om eller konkret viden om, at det er forældre eller andre personer i husstanden. der har begået overgreb mod et barn eller ung, er det vigtigt at huske at FORÆLDRENE IKKE MÅ ORIENTERES om underretningen inden, der sammen med Omsorgssvigtgruppen er lavet plan herfor. Vær opmærksom på, at dette også gælder, når der er tale om skilsmissefamilier: Sagen drøftes heller ikke med den forælder, som ikke bor i hustanden, hvor der er mistanke om, at der er begået overgreb. Sagsbehandlerne i Familieafdelingen kan også blive kontaktet af samarbejdspartnere, som ønsker rådgivning om, hvordan de skal forholde sig til bekymring, mistanke eller konkret viden om overgreb. Det er her vigtigt at få afklaret, om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden, jf. definitioner, side 3. Derefter kan der rådgives i henhold til handlevejledningens afsnit for ansatte og ledere. Ved sagsbehandling vedrørende fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb er det vigtigt for sagsbehandler at holde for øje, at opgaven ikke er at opklare en eventuel forbrydelse eller placere skyld; men alene at vurdere behovet for bistand til barnet og familien. Herunder at sikre barnet mod yderligere overgreb. Nedenfor er der beskrevet vejledning til dine handlinger som sagsbehandler i Modtagelsen Handicapteam Distrikts teams 17

18 Tjekliste for sagsbehandler i Modtagelsen: Henvendelse fra borger Ved mundtlig henvendelse orienteres om, at henvendelsen behandles som en underretning, og at det vedkommende fortæller noteres ned og danner grundlag for kommunens handlinger som følge af underretningen. Borgeren vejledes om, at vedkommende selv kan fremsende en skriftlig underretning. Såfremt borgeren ønsker at være anonym vejledes om muligheden for dette. Indholdet af underretningen vurderes: er der tale om bekymring, mistanke eller konkret viden, jf. definitioner. Når en borgers underretning defineres som en bekymring, skal det efterfølgende vurderes, om borgerens henvendelse giver anledning til undersøgelse af barnets forhold. Det er muligt at få hjælp til denne vurdering ved en drøftelse i omsorgssvigtsgruppen. Defineres borgerens underretning som en mistanke om overgreb, aftaler sagsbehandler i Modtagelsen så hurtigt som muligt med en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, hvornår der kan holdes møde i omsorgssvigtsgruppen og her aftales plan for sagsbehandling. Den akutte sagsbehandling vedrørende overgreb varetages af bagvagten i de enkelte teams. Vedrører borgerens underretning konkret viden om overgreb, tages der straks kontakt til en teamlederne: Kirsten Märcher eller Trine Larsen. De vurderer, om der skal handles straks, eller om plan for handling kan afvente møde i omsorgssvigtsgruppen. De indkalder til mødet og vurderer hvem, der skal deltage. Den akutte sagsbehandling vedrørende overgreb varetages af bagvagten kommunens omsorgssvigtsgruppe. Kapitel 4 i "Den professionelle tvivl" - Mulige tegn og reaktioner på omsorgssvigt Henvendelse fra ansatte i kommunen Sammen med den ansatte afklares, om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden, jf. definitioner. Er der tale om bekymring vejledes den ansatte til at følge handlevejledningen side 6. Ved bekymring skal den ansatte ikke sende underretning; men vejledes om at kunne drøfte sagen på skolecenter møde enten anonymt eller i henhold til: Serviceloven 49a Det vil også være muligt at aftale med en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, at bekymringen kan drøftes på møde i omsorgssvigtsgruppen. 18

19 Er der tale om mistanke vejledes jf. handlevejledningen side 7. Den ansatte vejledes om at indsende skriftlig underretning. Sagsbehandler i Modtagelsen aftaler så hurtigt som muligt med en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, hvornår der kan holdes møde i omsorgssvigtsgruppen Er der tale om konkret viden, bliver henvendelsen til Modtagelsen betragtet som en underretning. Den ansatte vejledes jf. handlevejledningen side 8. Den ansatte vejledes om at indsende skriftlig underretning. Sagsbehandler i Modtagelsen tager straks kontakt til en af teamlederne Kirsten Märcher eller Trine Larsen. De vurderer, om der skal handles akut, eller om plan for handling kan afvente møde i omsorgssvigtsgruppen. De indkalder til mødet og vurderer, hvem der skal deltage. Tværfagligt samarbejdsmøde i skolecentret Hjørring Kommunes omsorgssvigtsgruppe Tjekliste for sagsbehandler i aktive sager. Henvendelse fra samarbejdspartner i en aktiv sag Sammen med den samarbejdspartner, som henvender sig til dig, afklares, om der er tale om bekymring, mistanke eller konkret viden, jf. definitioner side 3. Hvis der er tale om bekymring eller mistanke, aftaler du hurtigst muligt med en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, hvornår der kan holdes møde i omsorgssvigtsgruppen. Sammen med Kirsten/Trine vurderer du, hvem der skal deltage i mødet. Hvis der er tale om konkret viden kontakter du straks Kirsten/Trine personligt (ikke mail) i deres fravær en af de andre Teamledere. Sammen med Kirsten/Inger vurderer du, om der skal handles akut, eller om plan for handling kan afvente møde i omsorgssvigtsgruppen. Sammen med Kirsten/Trine vurderer du, hvem der skal deltage i mødet. Kapitel 4 i "Den professionelle tvivl" - Mulige tegn og reaktioner på omsorgssvigt Hjørring Kommunes omsorgssvigtsgruppe Sagsbehandling, når der er tale om: 1. Bekymring. 2. Mistanke 3. Konkret viden Ad 1. Bekymring om fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. 19

20 En henvendelse om bekymring for, at et barn er udsat for overgreb kan føre til en mere generel bekymring for barnets trivsel og forhold, således, at Modtagelsen vurderer, at der skal iværksættes en 50-undersøgelse. I aktive sager kan en henvendelse om bekymring for overgreb føre til, at handleplanen skal revideres. Ad 2. Mistanke om fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb Når underretningen beror på en mistanke, vil der hurtigst muligt blive indkaldt til møde i omsorgssvigtgruppen, hvor mistankens grundlag vil blive drøftet og det vurderes om der skal ske henvendelse til familien, beskyttelse af barnet, politianmeldelse, henvendelse til Børnehus Nord eller andet. Det vurderes, om der skal indhentes yderligere oplysninger til at belyse sagen. Ved mistanke er det vigtigt at få samlet oplysninger så bredt som muligt fra så mange som muligt. Der kan i denne fase blive tale om at undersøge, f.eks. ved at holde tværfagligt møde, uden at forældrene underrettes. Dette kan føles ude af takt med den holdning, vi ellers har til samarbejde med et barns forældre, men man må her gøre sig klart, at hensynet til barnet går forud for hensynet til forældrene Dette er præciseret i Serviceloven 49 a, hvor der gives hjemmel til at udveksle personoplysninger med henblik på en tværfaglig, tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge. På dette tidspunkt, hvor en mistanke skal af- eller bekræftes, skal man være opmærksom på, at der kan være tale om et strafbart forhold, hvorfor man kan anvende værdispringsreglen, Hvor man i henhold til persondataloven kan videregive oplysninger uden forældrenes samtykke på tværs af forvaltningerne, når det er begrundet i beskyttelse af barnet. Der laves en overordnet plan for den enkelte fagpersons arbejde og rolle samt aftaler om fremtidig mødeform og hyppighed. Bliver mistanken afkræftet behandles sagen som almindelig underretning, dvs. inddragelse af forældrene/barnet og efterfølgende vurdering i forhold til evt. 50-undersøgelse. Bliver mistanken fastholdt, men oplysningerne ikke kan danne baggrund for en samtale med familien om seksuelt misbrug, skal man have en samtale med familien om bekymring for barnets udvikling begrundet i f.eks. barnets symptomer. Sagen omdefineres derved til en sag vedrørende barnets udvikling og trivsel. Dette skal danne baggrund for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger i familien og behandlingstilbud. Familien orienteres om, at forvaltningen vil undersøge barnets og familiens situation nærmere, dvs. sagen skal nærmere undersøges. Bliver mistanken bekræftet og bliver til erkendt misbrug henvises der vedr. videre forløb til nedenstående om konkret viden. Ad 3. Konkret viden om fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Når mundtlig eller skriftlig underretning handler om konkret viden om, at et barn udsættes for overgreb, så inddrages en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, straks. Der skal sammen med Teamledere og/eller omsorgssvigtgruppen, laves plan for det videre akutte forløb, samme dag som underretningen modtages. Det skal sammen med politiet, vurderes om barnet skal undersøges på retsmedicinsk afdeling. Ved viden om, at et barn har været udsat for seksuelt overgreb eller vold, skal barnet ved tegn på fysisk overlast straks vurderes af læge. Lægen skal anmodes om en skriftlig redegørelse for objektive tegn på mishandling/overgreb. Der skal på baggrund af den lægelige undersøgelse umiddelbart tages stilling til, om barnet skal bringes i sikkerhed, evt. ved indlæggelse. 20

21 Hvis forældrene modsætter sig en lægelig undersøgelse kan denne gennemføres iht. servicelovens 63 og 75. Der tages her kontakt til en af teamlederne, Kirsten Märcher eller Trine Larsen, vedr. evt. anvendelse af tvangsbestemmelserne. Der afholdes møde i omsorgssvigtsgruppen med henblik på inddragelse af Børnehus Nord, koordinering af krisehjælp/ behandlingsindsats i forhold til hele familien. Der lægges en plan for, hvordan barnet beskyttes mod yderligere overgreb. Der skal som udgangspunkt ske anmeldelse til politiet - dette sker altid i samråd/samarbejde med ledelsen. Kopi af anmeldelsen fremsendes via mail til teamlederne Kirsten Märcher eller Trine Larsen. Skema til anmeldelse findes på Y-drev. Der indledes desuden samarbejde med Børnehus Nord, dels ved telefonisk henvendelse og dels ved udfyldelse opstartsskema. Link til anmeldelse til politiet Link til opstartsskema Børnehus Nord Det kan være af stor betydning for politiets efterforskning, at den mistænkte gerningsmand ikke på forhånd er orienteret om anmeldelsen, især hvis han har mulighed for at påvirke barnet inden en eventuel afhøring. Dette kan fx være tilfældet, hvis han er i nær familie med barnet. Socialrådgiver underretter de relevante samarbejdspartnere, fx læger og psykologer om, at der er sket politianmeldelse, og at sagen herefter er undergivet offentlighedslovens regler om undtagelse fra den generelle aktindsigt, således at disse samarbejdspartnere ikke i god tro udleverer akter. Ved behandling af disse sager er det vigtigt, at sagsbehandlerne holder for øje, at opgaven ikke er at opklare en forbrydelse eller placere skyld og ansvar, men alene at vurdere behovet for bistand til barnet og/eller forældrene. Familieafdelingens tilbud om støtte og behandling Når et barn eller ung under 18 år har været udsat for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb har både barn og familie brug for støtte og/eller behandling. Familieafdelingens muligheder er i henhold til Servicelovens 52. Behandling til barnet eller den unge vil oftest være Familiehuset Kløvergården, som er et ambulant tilbud. Her kan barnet/den unge få samtaleforløb med psykolog eller terapeut. Forældrene involveres i forløbet til støtte for barnet/den unge. Særlige tilbud i Børnefamiliecentret er: Terapi for børn, der har været udsat for overgreb. Dette kan iværksættes efter henvisning fra sagsbehandler i Familieafdelingen. Individuel tilrettelagt tilbud til børn, unge eller deres forældre efter henvisning fra sagsbehandler i Familieafdelingen 21

22 Link til Modtagelsen Forældrene rådgives om, at de hos egen læge kan få henvisning til psykolog i henhold til bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte grupper. Det vil sige, at der er en egen betaling pr. samtale. Bekendtgørelsen om psykologsamtaler Udgangspunktet vil altid være at støtte og behandle familien som en helhed med fokus på, hvad barnet har brug for. Der støttes op om, at barnet er i eget hjem, så vidt det tjener barnets bedste, og er foreneligt med barnets trivsel og udvikling. For at beskytte barnet mod yderligere overgreb kan det dog være nødvendigt at finde anbringelse uden for hjemmet enten med forældrenes/den unges samtykke eller med tvangsbeslutning. 22