Lovbekendtgørelse nr. 23 Konkurrencelov(*)

Transkript

1 Lovbekendtgørelse nr. 23 Konkurrencelov(*) Kap. 1. Lovens formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål(1) at fremme en effektiv(2) samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom(3) konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere. 2. Loven omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed(4) samt støtte ved hjælp af offentlige midler til erhvervsvirksomhed.(5) Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 og 3 gælder ikke, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering.(6) En konkurrencebegrænsning, som er fastsat(7) af en kommunalbestyrelse, er kun en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, når konkurrencebegrænsningen er nødvendig(8) for, at kommunalbestyrelsen kan opfylde de opgaver, den er pålagt(9) i henhold til lovgivning. Stk. 3. Beslutninger truffet af bestyrelsen i et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, sidestilles med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen, jf. stk 2.(10) Stk. 4. Afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2, træffes af den minister, under hvis ressortområde den pågældende regulering henhører.(11) Anmoder Konkurrencerådet vedkommende minister om at afgøre, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af stk. 2, skal ministeren træffe afgørelse senest fire uger fra modtagelsen af rådets anmodning. Konkurrencerådet kan forlænge fristen.(12) Stk. 5. Hvis Konkurrencerådet finder, at en offentlig regulering(13) eller en støtteordning kan have skadelige virkninger for konkurrencen eller i øvrigt kan hindre en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse, kan rådet til vedkommende minister samt økonomi- og erhvervsministeren afgive en begrundet udtalelse, som påpeger mulige skadelige virkninger for konkurrencen, samt fremkomme med forslag til fremme af konkurrencen på området. Vedkommende minister skal efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren(14) svare(15) på Konkurrencerådets udtalelse senest fire måneder fra modtagelsen af rådets udtalelse. Konkurrencerådet kan forlænge fristen. 3. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold.(16) Konkurrencerådet kan dog til brug for sit arbejde kræve oplysninger af organisationer og virksomheder om løn- og arbejdsforhold. 4. (Ophævet).(17) 5. Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis inden for samme virksomhed(18) eller koncern. Stk. 2. (19) Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om, hvad der forstås ved aftaler mv. inden for samme virksomhed eller koncern. 5a. (20) Afgrænsningen af det relevante marked efter denne lov(21) sker på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution(22) og den potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges,(23) når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked er blevet dokumenteret(24) og denne stilling giver anledning til tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt. Stk. 2. Konkurrencerådet kan inddrage ekstern sagkundskab til brug for vurderingen efter stk. 1. Kap. 2. Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler 6. (25) Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler,(26) der direkte eller indirekte har til formål eller til følge(27) at begrænse konkurrencen.(28) Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f eks(29) bestå i 1) at fastsætte købs- eller salgspriser(30) eller andre forretningsbetingelser,(31) 2) at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer,(32) 3) at opdele markeder eller forsyningskilder,(33) 4) at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,(34) 5) at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand,(35) 6) at to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture, eller(36) 7) at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser.(37) Stk. 3. Stk. 1 gælder også for vedtagelser(38) inden for en sammenslutning af virksomheder(39) og samordnet praksis(40) mellem virksomheder. Stk. 4. (41) Med henblik på at bringe overtrædelser af stk. 1 til ophør kan Konkurrencerådet udstede påbud, jf. 16. For at imødekomme de betænkeligheder, som Konkurrencerådet har i relation til stk. 1, kan rådet endvidere gøre tilsagn, som virksomheden har afgivet, bindende, jf. 16 a, stk. 1. Stk. 5. Aftaler og vedtagelser, som er forbudt efter stk. 1-3, er ugyldige,(42) medmindre de er undtaget efter 7, er fritaget efter 8 eller 10 eller er omfattet af en erklæring efter 9.(43) 7. Forbuddet i 6, stk. 1, gælder ikke(44) for aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, såfremt de deltagende virksomheder har 1) en samlet årlig omsætning(45) på under 1 mia kr. og en samlet markedsandel(46) for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 pct.,(47) jf. dog stk. 2-4, eller 2) en samlet årlig omsætning(45) på under 150 mio kr., jf. dog stk Stk. 2. Undtagelserne i stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor(48) virksomheder eller en sammenslutning af virksomheder aftaler, samordner eller vedtager 1) priser, avancer m.v. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser,(49) 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) forudgående regulering af bud, fastsættelse af betingelser for åbning af bud, udskydelse af bud, forudgående anmeldelse af bud eller anden form for samarbejde inden tilbudsgivningen.(50) Stk. 3. (51) Forbuddet i 6, stk. 1, gælder uanset stk. 1 for en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, hvis denne aftale mv. sammen med lignende aftaler(52) mv. begrænser konkurrencen. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om beregning af omsætningen efter stk. 1, herunder regler om, at de nævnte omsætningsgrænser skal beregnes på grundlag af andre værdier for finansielle virksomheder.(53) Stk. 5. Undtagelsen i stk. 1 gælder, selv om virksomhederne overskrider de nævnte grænser i to på hinanden følgende år. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler herom, herunder regler om mindre overskridelser af de nævnte grænser.(54) 8. (55) Forbuddet i 6, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis mellem virksomheder(56) 1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling,(57) 2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved,(58) 3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål,(59) og 4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.(60) Stk. 2. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse(61) fritage(62) en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis mellem virksomheder fra forbuddet i 6, stk. 1, hvis rådet skønner, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Anmeldelse af den pågældende aftale m.v. med anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indgives til Konkurrencestyrelsen. Rådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer, og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en anmeldelse.(63) Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 skal angive, for hvilket tidsrum fritagelsen gælder.(64) Fritagelsen kan meddeles på vilkår.(65) Stk. 4. Efter anmeldelse kan Konkurrencerådet forlænge en fritagelse, såfremt rådet skønner, at betingelserne i stk. 1 fortsat er til stede. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.(66) Stk. 5. Konkurrencerådet kan undlade at behandle en anmeldelse efter stk. 2 eller stk. 4, hvis aftalen m.v. mærkbart kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.(67) Stk. 6. Konkurrencerådet kan ændre eller tilbagekalde en afgørelse efter stk. 2 eller stk. 4, hvis 1) de faktiske forhold har ændret sig på et for afgørelsen væsentligt punkt,(68) 2) deltagerne i aftalen m.v. ikke overholder stillede vilkår(69) eller 3) afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger fra deltagerne(70) i aftalen m.v. 9. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fra en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder erklære, at en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, falder ind under forbuddet i 6, stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af 6, stk. 4.(71) Rådet fastsætter nærmere regler om anmeldelse, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer, og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en anmeldelse.(72) Stk. 2. Konkurrencerådet kan undlade at behandle en anmeldelse efter stk. 1, hvis en aftale m.v. mærkbart kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.(73) 10. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet regler om fritagelse fra forbuddet i 6, stk. 1, for grupper af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som opfylder betingelserne i 8, stk. 1.(74) Stk. 2. Når aftaler, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis, som er omfattet af en gruppefritagelse udstedt i medfør af stk. 1, i et konkret tilfælde har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i 8, stk. 1, kan Konkurrencerådet inddrage gruppefritagelsen for de virksomheder m.v., som er involveret i aftalen m.v.(75) Kap. 2 a. Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser(76) 10 a. Konkurrencerådet kan påbyde en dominerende virksomhed at indsende sine generelle samhandelsbetingelser til Konkurrencestyrelsen,(77) når 1) der foreligger en ikke ubegrundet klage fra en konkurrent,(78) 2) der foreligger særlige markedsforhold(79) og 3) der på grund af disse forhold er et særligt behov for, at Konkurrencestyrelsen får en større indsigt i, hvorledes den dominerende virksomhed fastsætter sine priser, rabatter m.v.(80) Påbuddet kan alene angå samhandelsbetingelserne for de markeder, som klagen angår.(81) Stk. 2. Påbud efter stk. 1 gælder i 2 år fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er endelig.(82) Stk. 3. Ved»samhandelsbetingelser«forstås det til enhver tid gældende grundlag, hvorefter en virksomhed generelt fastsætter sine priser, rabatter, markedsføringstilskud og gratisydelser samt vilkårene for, at virksomheden vil kunne yde disse økonomiske fordele over for sine handelspartnere.(83) Stk. 4. Virksomheder, der har indsendt samhandelsbetingelser efter stk. 1, kan anmode Konkurrencerådet om at få disse vurderet. Konkurrencerådet træffer afgørelse inden for 6 måneder. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor Konkurrencestyrelsen har modtaget de oplysninger fra virksomheden, der er nødvendige for at vurdere samhandelsbetingelserne. Har Konkurrencerådet ikke truffet afgørelse inden for denne frist, betragtes samhandelsbetingelserne som godkendt.(84) Stk. 5. Konkurrencerådet kan undlade at træffe afgørelse, hvis afgørelsen kan have betydning for, om en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, og samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union mærkbart kan påvirkes heraf.(85) Stk. 6. Såfremt samhandelsbetingelserne er i strid med 11, stk. 1, eller administreres i strid med 11, stk. 1, kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at en eller flere af bestemmelserne i samhandelsbetingelserne skal ophæves eller ændres. Såfremt samhandelsbetingelserne er udformet på en sådan måde, at Konkurrencerådet ikke har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at kunne vurdere, om samhandelsbetingelserne er i strid med 11, stk. 1, kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at en eller flere af bestemmelserne skal præciseres.(86) Stk. 7. Anvender en dominerende virksomhed, der har fået et påbud efter stk. 1, over for handelspartnere på det danske marked priser, rabatter, økonomiske fordele eller øvrige vilkår, som i ikke ubetydelig grad afviger fra eller ikke fremgår af de samhandelsbetingelser, der er indsendt til Konkurrencestyrelsen, kan dette tillægges betydning i forhold til den almindelige bevisførelse i en sag efter 11.(87) Stk. 8. Bestemmelsen i stk. 7 finder tillige anvendelse, hvis en dominerende virksomhed handler i strid med et påbud efter stk. 6. Dette gælder dog ikke, hvis en klage over påbuddet er tillagt opsættende virkning, jf. 19, stk. 4. Kap. 3. Misbrug af dominerende stilling 11. Det er forbudt for en eller flere virksomheder(88) mv. at misbruge(89) en dominerende stilling.(90) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Stk. 2. Konkurrencerådet skal efter forespørgsel erklære, hvorvidt en eller flere virksomheder indtager en dominerende stilling,(91) jf. dog stk. 7. Meddeler Konkurrencerådet, at en virksomhed ikke indtager en dominerende stilling, er meddelelsen bindende, indtil Konkurrencerådet tilbagekalder den.(92) Stk. 3. Misbrug efter stk. 1 kan f eks(93) foreligge ved 1) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser,(94) 2) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne,(95) 3) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen,(96) eller 4) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.(97) Stk. 4. (98) Med henblik på at bringe overtrædelser af stk. 1 til ophør kan Konkurrencerådet udstede påbud,(99) jf. 16. For at imødekomme de betænkeligheder, som Konkurrencerådet har i relation til stk. 1, kan rådet endvidere gøre tilsagn, som virksomheden har afgivet, bindende, jf. 16 a, stk. 1. Stk. 5. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fra en eller flere virksomheder erklære, at en given adfærd ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, er omfattet af stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk. 4.(100) Stk. 6. Konkurrencerådet kan fastsætte nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til brug for en afgørelse efter stk. 2 eller 5, herunder om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en forespørgsel eller anmeldelse. Stk. 7. (101) Konkurrencerådet kan undlade at træffe afgørelse efter stk. 2 eller stk. 5, hvis afgørelsen kan have betydning for, om en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, og samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union mærkbart kan påvirkes heraf. Kap. 3 a. Konkurrenceforvridende støtte(102) 11 a. Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for(103) bestemte former for erhvervsvirksomhed,(104) skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten 1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen(105) og 2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.(106) Stk. 3. Afgørelse af, om ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende minister, henholdsvis af den pågældende kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning.(107) Afgørelse af, hvorvidt en ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, skal træffes senest fire uger fra modtagelsen af rådets anmodning. Konkurrencerådet kan forlænge fristen.(108) Stk. 4. Påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte kan rettes til private erhvervsvirksomheder, selvejende institutioner samt helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabsform. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte også kan rettes til nærmere bestemte helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabslignende form.(109) Stk. 5. Konkurrencerådets beføjelser efter stk. 1 til at påbyde offentlig støtte tilbagebetalt forældes 5 år efter, at støtten er udbetalt.(110) Konkurrencerådet fastsætter renter i forbindelse med påbud om tilbagebetaling efter stk. 1 af ulovlig støtte. Forrentning skal ske med den i henhold til EU's statsstøtteregler til enhver tid fastsatte rentesats, der anvendes ved tilbagebetaling af statsstøtte. Konkurrencerådet kan fastsætte, at renter tilskrives med renters rente fra den dato, hvor den ulovlige støtte første gang blev stillet til rådighed for modtageren, og indtil datoen for tilbagebetalingen af støtten. Renter, der er påløbet i det foregående år, tilskrives renter hvert efterfølgende år.(111) Stk. 6. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse(112) erklære, at offentlig støtte efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk. 1.(113) Rådet kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, herunder om brug af særlige anmeldelsesskemaer. Stk. 7. Konkurrencerådet kan undlade at behandle en sag efter stk. 1-6, hvis den pågældende støtteordning kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.(114) Stk. 8. Påbud om, at støtte skal bringes til ophør, jf. stk. 1, kan udstedes, uanset hvornår beslutningen om at yde den pågældende støtte er truffet. Stk. 9. Støtte, som i medfør af stk. 1 er påbudt tilbagebetalt, skal indbetales til statskassen. 11 b. (115) Konkurrencerådet kan undersøge, hvorvidt en offentlig myndighed tilbyder private leverandører(116) af ydelser omfattet af frit valg en afregningspris,(117) der er fastsat i overensstemmelse med regler fastsat i anden lovgivning om frit valg, jf. stk. 5.(118) Stk. 2. Hvis den i stk. 1 nævnte afregningspris er lavere eller skønnes lavere end den pris, som den offentlige myndighed skulle have anvendt efter de pågældende regler for frit valg,(119) kan Konkurrencerådet udstede påbud til den offentlige myndighed om, at den offentlige myndighed skal 1) ophøre med at beregne og fastsætte afregningspriser, der er i strid med reglerne for frit valg, 2) anvende bestemte beregningsgrundlag, beregningsmetoder eller afregningspriser over for private leverandører af ydelser omfattet af frit valg og 3) efterbetale et beløb til private leverandører af ydelser omfattet af frit valg, der svarer til forskellen mellem den afregningspris, som myndigheden har anvendt, og den afregningspris, som myndigheden burde have anvendt, jf. nr. 1.(120) Stk. 3. Medmindre andet fremgår af reglerne for den pågældende frit valg-ordning, kan påbud om efterbetaling ikke angå betalinger, som ligger mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrencestyrelsen påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.(121) Stk. 4. Konkurrencerådet kan undlade at behandle en sag efter stk. 1-3, hvis den pågældende ordning kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union. Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler om, hvilke ordninger om frit valg der er omfattet af Konkurrencerådets kompetence.(122) 11c. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af Kommissionens direktiv om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.(123) Kap. 4. Fusionskontrol(124) 12. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fusioner, hvor(125) 1) de deltagende virksomheder(126) tilsammen har en samlet årlig omsætning(127) i Danmark på mindst 900 mio. kr. og mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 100 mio. kr. eller Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 2) mindst én af de deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia kr. og mindst én af de øvrige deltagende virksomheder har en samlet årlig omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia kr. Stk. 2. (128) Opstår en fusion gennem erhvervelse af dele af en eller flere virksomheder, tages der ved beregningen af omsætningen i stk. 1 for sælgerens eller sælgernes vedkommende kun hensyn til den del af omsætningen, der vedrører de overtagne aktiver. Stk. 3. Dog betragtes to eller flere erhvervelser som omhandlet i stk. 2, der finder sted inden for to år mellem samme personer eller virksomheder, som en enkelt fusion, der finder sted på tidspunktet for den seneste transaktion.(129) Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om beregningen af omsætningen efter stk. 1, herunder regler om, at for finansielle virksomheder skal de nævnte omsætningsgrænser beregnes på grundlag af andre værdier.(130) Stk. 5. Selv om de deltagende virksomheders samlede omsætning er mindre end de beløbsgrænser, der er nævnt i stk. 1, finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på en fusion, som Europa-Kommissionen efter fusionskontrolforordningen henviser til behandling i Danmark.(131) 12 a. Ved en fusion forstås i denne lov,(132) 1) når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder(133) sammensmeltes til én virksomhed, eller 2) (134) når en eller flere personer,(135) som allerede kontrollerer mindst én virksomhed eller en eller flere virksomheder(136) ved opkøb af andele eller aktiver gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol(137) over det hele eller dele af en eller flere andre virksomheder. Stk. 2. (138) Oprettelse af et joint venture, som på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner, udgør en fusion efter stk. 1, nr. 2.(139) Stk. 3. (140) Efter denne lov opnås kontrol(141) over en virksomhed gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller tilsammen giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift. Stk. 4. Der foreligger ikke en fusion i henhold til stk. 1, 1) når kreditinstitutter, andre finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber, hvis sædvanlige virksomhed indbefatter transaktioner og handel med værdipapirer for egen eller fremmed regning, midlertidigt er i besiddelse af andele, som de har erhvervet i en virksomhed med henblik på videresalg, for så vidt de ikke udøver den til disse andele knyttede stemmeret med henblik på at fastlægge virksomhedens konkurrencemæssige adfærd eller alene udøver denne stemmeret med det formål at forberede hel eller delvis afhændelse af denne virksomhed eller af dens aktiver eller afhændelse af disse andele og afhændelsen sker senest et år efter erhvervelsen,(142) 2) når kontrollen erhverves af en person, der efter lovgivningen om konkurs mv. kan råde over virksomheden,(143) eller 3) når de i stk. 1, nr. 2, nævnte transaktioner gennemføres af holdingselskaber som defineret i årsregnskabsdirektivet,(144) dog med den begrænsning, at de stemmerettigheder, der er knyttet til de andele, de er i besiddelse af, navnlig i forbindelse med udnævnelse af medlemmer af ledelsesorganerne og tilsynsorganerne i de virksomheder, hvor de har andele, kun benyttes til at bevare den fulde værdi af disse investeringer og ikke til direkte eller indirekte at bestemme den konkurrencemæssige adfærd i disse virksomheder. Stk. 5. Konkurrencerådet kan efter anmodning forlænge fristen i stk. 4, nr. 1, hvis kreditinstituttet, den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet godtgør, at der ikke har været rimelig mulighed for at foretage afhændelsen inden for den fastsatte frist. 12 b. (145) En fusion, der er omfattet af denne lov, skal anmeldes(146) til Konkurrencestyrelsen, efter at en fusionsaftale er indgået,(147) et overtagelsestilbud offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet, og før den gennemføres. Stk. 2. (148) Konkurrencestyrelsen kan(149) offentliggøre, at der er anmeldt en fusion.(150) Offentliggørelsen omfatter navnene på deltagerne i fusionen, fusionens art og de berørte økonomiske sektorer.(151) Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter at have indhentet udtalelse fra Konkurrencerådet nærmere regler om anmeldelse af fusioner, herunder regler om brug af særlige anmeldelsesskemaer, og om indsendelse af en ikkefortrolig udgave af en fusionsanmeldelse.(152) 12 c. Konkurrencerådet træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion kan godkendes eller forbydes, jf. dog stk. 7.(153) Stk. 2. (154) En fusion, der ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal godkendes. En fusion, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal forbydes. Stk. 3. I det omfang, hvor oprettelsen af et joint venture, som udgør en fusion efter 12 a, stk. 2, tillige har til formål eller til følge at samordne fortsat uafhængige virksomheders konkurrenceadfærd, vurderes denne samordning(155) efter kriterierne i 6, stk. 1, og 8, stk. 1, eller EUFtraktatens artikel 101, stk. 1 og 3,(156) for at fastslå, om transaktionen kan godkendes. Stk. 4. Ved vurderingen efter stk. 3 tager Konkurrencerådet navnlig hensyn til, 1) om der samtidig findes to eller flere stiftende virksomheder, som på markant vis gør sig gældende på samme marked som det pågældende joint venture(157) eller på et marked i et tidligere eller efterfølgende led i forhold til dette marked eller på et beslægtet marked,(158) som er nært forbundet med dette marked,(159) og 2) om de deltagende virksomheder i kraft af deres samordning, der direkte skyldes oprettelsen af det pågældende joint venture, har mulighed for at hindre konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser. Stk. 5. En fusion, der er omfattet af denne lov, må ikke gennemføres, hverken før den er blevet anmeldt, eller før Konkurrencerådet har godkendt den i henhold til stk. 1. Dette er ikke til hinder for gennemførelsen af et offentligt overtagelsestilbud eller en serie transaktioner i værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en børs, hvorved der fra forskellige sælgere erhverves kontrol, jf. 12 a, når fusionen omgående anmeldes til Konkurrencestyrelsen og erhververen ikke udøver de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende værdipapirer eller kun gør det for at bevare den fulde værdi af sin investering og efter dispensation fra Konkurrencerådet, jf. stk. 6.(160) Stk. 6. (161) Konkurrencerådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 5 og kan i den forbindelse knytte vilkår eller udstede påbud med henblik på at sikre en effektiv konkurrence. Stk. 7. Konkurrencestyrelsen kan uanset stk. 1 efter en forenklet sagsbehandling(162) godkende en fusion, hvis styrelsen finder, at fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser fra styrelsens side. 12 d. (163) Senest 25 hverdage(164) efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse træffes beslutning om, hvorvidt fusionen kan godkendes, herunder om fusionen kan godkendes efter en forenklet sagsbehandling. Inden for samme frist kan der træffes beslutning om en særskilt undersøgelse af fusionen. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Stk. 2. Indledes en særskilt undersøgelse af en fusion, jf. stk. 1, 2. pkt., træffes beslutning om godkendelse af eller forbud mod fusionen senest 90 hverdage efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.(165) Stk. 3. Fristen i stk. 2 forlænges med op til 20 hverdage, hvis en eller flere af de deltagende virksomheder foreslår nye eller reviderede tilsagn. Fristen forlænges kun, hvis der på tidspunktet for afgivelsen af tilsagnene er mindre end 20 hverdage tilbage til, at der efter stk. 2 skulle være truffet en afgørelse, og således, at der er samlet 20 hverdage til vurderingen af fusionen i lyset af de nye eller reviderede tilsagn. Stk. 4. Fristen i stk. 2 kan tillige forlænges efter beslutning fra Konkurrencerådet, forudsat at den eller de virksomheder, der har foretaget anmeldelsen, anmoder herom eller samtykker heri. En forlængelse kan ikke overstige 20 hverdage. Stk. 5. Er der ikke truffet afgørelse inden for de frister, der følger af stk. 1-4, betragtes dette som en afgørelse om godkendelse af fusionen, jf. dog stk. 6.(166) Stk. 6. Klager en deltagende virksomhed til Konkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen i en fusionssag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse efter 12 c, stk. 1 eller 3, afbrydes fristerne i stk. 1-4, indtil ankenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. 12 e. (167) Konkurrencerådet kan til godkendelsen af en fusion, jf. 12 c, stk. 2, knytte vilkår eller udstede påbud, herunder for at sikre, at de deltagende virksomheder opfylder de tilsagn, de har givet over for Konkurrencerådet for at fjerne de skadelige virkninger af fusionen.(168) Stk. 2. Vilkår eller påbud kan bl.a. bestå i,(169) at de deltagende virksomheder skal 1) afhænde en virksomhed, dele af en virksomhed,(170) aktiver eller andre ejerinteresser,(171) 2) indrømme tredjepartsadgang(172) eller 3) foretage andre foranstaltninger, som kan fremme en effektiv konkurrence.(173) Stk. 3. Efter godkendelsen af en fusion kan Konkurrencerådet udstede påbud, der er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af de tilsagn, som de deltagende virksomheder har afgivet over for rådet, jf. stk. 1.(174) 12 f. (175) Konkurrencerådet kan tilbagekalde en godkendelse af en fusion, 1) når Konkurrencerådets afgørelse i væsentligt omfang bygger på urigtige eller vildledende oplysninger,(176) som kan tilskrives en eller flere af de deltagende virksomheder, eller 2) hvis de deltagende virksomheder undlader at efterkomme vilkår eller påbud, jf. 12 e, stk. 1.(177) Stk. 2. (178) Bliver Konkurrencerådet bekendt med, at en deltagende virksomhed som led i behandlingen af en fusion, der er anmeldt forenklet, har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, kan rådet tilbagekalde en godkendelse efter 12 c, stk. 7, og kræve, at de deltagende virksomheder inden 2 uger indgiver en almindelig anmeldelse, jf. dog stk. 3.(179) Konkurrencerådets undersøgelse af fusionen sker efter fristerne i 12 d.(180) Stk. 3. Der skal dog ikke indgives en almindelig anmeldelse, hvis de deltagende virksomheder på tidspunktet for Konkurrencerådets tilbagekaldelse af godkendelsen ikke har taget initiativ til at gennemføre fusionen,(181) eller hvis de deltagende virksomheder har taget initiativ til at gennemføre fusionen, men de inden 2 uger meddeler Konkurrencerådet, at fusionen ikke vil blive gennemført. 12 g. (182) Konkurrencerådet kan ved beslutning om at forbyde en fusion efter 12 c, stk. 1, som allerede er gennemført, udstede påbud om en deling af de overtagne eller fusionerede virksomheder eller aktiver eller ophør af den fælles kontrol eller enhver anden forholdsregel, som vil kunne genoprette en effektiv konkurrence.(183) Kap. 5. Offentlighed 13. (184) Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager og undersøgelser(185) efter denne lov bortset fra sager om fastsættelse af bestemmelser efter 5, stk. 2, 7, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt., 8, stk. 2, 3. pkt., 9, stk. 1, 2. pkt., 10, stk. 1, 11, stk. 6, 11 a, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., 11 c,(186) 12, stk. 4, 12 b, stk. 3, 14, stk. 3, 18, stk. 8, 2. pkt., 18 a, stk. 3, og 21, stk. 3. Dog finder 4, stk. 2,(187) og 6(188) i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter denne lov. 1. og 2. pkt. gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter denne lov er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.(189) Stk. 2. Konkurrencestyrelsen offentliggør:(190) 1) Pågældende myndigheds afgørelse efter 2, stk. 4, 1. pkt., og 11 a, stk. 3, 1. pkt., samt Konkurrencerådets begrundede udtalelse og ressortministerens svar efter 2, stk. 5.(191) 2) Konkurrencerådets afgørelser truffet i medfør af loven. 3) Konkurrencestyrelsens afgørelser truffet på Konkurrencerådets vegne eller et resumé heraf, medmindre afgørelsen hverken skønnes at have betydning for forståelsen af konkurrenceloven eller at være af interesse for offentligheden i øvrigt. 4) Domme, bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor der med henvisning til 23 idømmes eller vedtages en bøde.(192) 5) Konkurrenceankenævnets kendelser. 6) Domme i retssager, hvor Konkurrencestyrelsen, Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet er part. 7) Domme, som styrelsen i medfør af 20, stk. 4, har fået kopi af, eller som styrelsen har rekvireret fra domstolene, og som vedrører anvendelsen af denne lov eller EUF-traktatens artikel 101 og 102.(193) Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tillige offentliggøre redegørelser samt oplysninger om Konkurrencerådets og styrelsens virksomhed på konkurrenceområdet. Stk. 4. Ved offentliggørelse efter stk. 2 og 3 kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår.(194) Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres. Stk. 5. Den, som skal afgive oplysninger til Konkurrencerådet, kan over for rådets formand begære, at oplysninger, som i medfør af stk. 4 ikke må udleveres eller gøres offentligt tilgængelige, heller ikke må afgives over for rådets medlemmer. Formanden afgør endeligt, i hvilket omfang og i hvilken form oplysningerne bør afgives. Kap. 6. Konkurrencemyndigheden. Organisation og beføjelser(195) 14. (196) Konkurrencerådet påser overholdelsen af denne lov og de forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog 2, stk. 4, 1. pkt., og 11 a, stk. 3, 1. pkt.(197) Dette gælder dog ikke for regler udstedt i medfør af 11 c.(198) Konkurrencerådet kan behandle en sag af egen drift, efter anmeldelse, på grundlag af en klage eller som følge af en henvisning fra Europa-Kommissionen(199) eller fra andre konkurrencemyndigheder(200) i Den Europæiske Union. Konkurrencerådet afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge(201) eller træffe afgørelse i en sag, herunder om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles. Ligeledes kan Konkurrencerådet beslutte at undlade at behandle en sag, hvor virksomheder tidligere har afgivet tilsagn efter 16 a, stk. 1. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 Stk. 2. Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet i sager efter denne lov og varetager på rådets vegne den daglige administration af loven.(202) Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter Konkurrencerådets forretningsorden(203) og de nærmere regler for rådets og Konkurrencestyrelsens virksomhed på konkurrenceområdet,(204) herunder regler om afskedigelse af rådsmedlemmer eller disses suppleanter efter indstilling fra Konkurrencerådets formand før en periodes ophør.(205) 15. (206) Konkurrencerådet består af en formand og 17 medlemmer. Formanden og medlemmerne udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til offentlig og privat erhvervsvirksomhed, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og otte af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. Et af disse medlemmer skal have særlig indsigt i statslig erhvervsvirksomhed. Efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse udnævnes syv medlemmer efter indstilling fra erhvervsorganisationer, et medlem efter indstilling fra forbrugerorganisationer og et medlem med særlig indsigt i offentlig erhvervsvirksomhed efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). Rådets medlemmer udnævnes på baggrund af deres personlige og faglige kvalifikationer, og de skal fungere uafhængigt i deres virke. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger faste stedfortrædere for Konkurrencerådets medlemmer. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indstilling og udnævnelse af Konkurrencerådets medlemmer og om indstilling og udpegning af faste stedfortrædere for disse.(207) 15 a. (208) Retten til partsaktindsigt(209) efter forvaltningsloven omfatter kun den del af korrespondancen og udvekslingen af dokumenter mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder(210) eller mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder indbyrdes, som indeholder oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.(211) Stk. 2. I sager, hvor der udstedes påbud, eller hvor tilsagn gøres bindende, udsender Konkurrencerådet en meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse. Fristen for parternes afgivelse af udtalelse til en meddelelse om betænkeligheder er 2 uger. Udstedes der påbud efter 6, stk. 4, 10 a, stk. 1 og 6, 11, stk. 4, 11 a, stk. 1, eller 11 b, stk. 2, er fristen for parternes afgivelse af udtalelse til en klagepunktsmeddelelse 6 uger. I de i 3. pkt. nævnte sager, hvor der skal foretages yderligere partshøring efter forvaltningsloven, er fristen for afgivelse af udtalelse 3 uger, medmindre sagen allerede har været forelagt for Konkurrencerådet pkt. gælder ikke i sager, hvor der træffes afgørelse efter denne lovs kapitel b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. 15 c. Konkurrencerådet kan sagsbehandle og træffe afgørelser på engelsk, hvis adressaterne for afgørelsen ønsker det og hensynet til sagens parter ikke på afgørende måde taler imod at anvende engelsk. Har Konkurrencerådet truffet afgørelse på engelsk, skal der foreligge et dansk resumé heraf.(212) 15 d. (213) Konkurrencestyrelsen kan foretage undersøgelser af en bestemt erhvervssektor eller af bestemte typer aftaler i forskellige sektorer (sektorundersøgelse) for at få indblik i konkurrenceforholdene i den eller de pågældende sektorer. Stk. 2. Bestemmelserne i 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse på Konkurrencestyrelsens undersøgelser efter stk. 1. Stk. 3. Konkurrencestyrelsen kan med de begrænsninger, der følger af 13, stk. 4, offentliggøre resultaterne af en undersøgelse efter stk e. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen, og hvortil der er behov for tredjemands bemærkninger. 13, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved offentliggørelsen. 16. De påbud, som Konkurrencerådet kan udstede efter 6, stk. 4, 1. pkt., eller 11, stk. 4, 1. pkt., eller med henvisning til EUF-traktatens artikel 101 eller 102, jf. 24, stk. 1, med henblik på at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger til ophør, kan(214) bl.a. omfatte: 1) Hel eller delvis ophævelse af aftaler, vedtagelser, forretningsbetingelser mv.(215) 2) At angivne priser eller avancer ikke må overskrides, eller at der ved beregningen af priser eller avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.(216) 3) Pligt for en eller flere af de pågældende virksomheder til at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed. 4) At give adgang til en infrastrukturfacilitet, der er nødvendig for at kunne udbyde en vare eller tjenesteydelse.(217) Stk. 2. Konkurrencerådet kan udstede påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af de påbud, som rådet har udstedt efter stk a. (218) Tilsagn, der afgives af virksomheder, og som imødekommer de betænkeligheder, som Konkurrencerådet har i relation til 6, stk. 1, 11, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102, jf. 24, stk. 1, kan af rådet gøres bindende for virksomhederne.(219) Et tilsagn kan være tidsbegrænset. Stk. 2. Efter at tilsagn er gjort bindende, jf. stk. 1, kan Konkurrencerådet udstede påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af de afgivne tilsagn.(220) Stk. 3. Konkurrencerådet kan tilbagekalde en afgørelse efter stk. 1, hvis(221) 1) de faktiske forhold har ændret sig på et for afgørelsen væsentligt punkt, 2) deltagerne i aftalen m.v. handler i strid med afgivne tilsagn eller 3) afgørelsen er truffet på grundlag af urigtige eller vildledende oplysninger fra deltagerne i aftalen m.v. 17. Konkurrencerådet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.(222) Stk. 2. (223) Med henblik på anvendelsen af EUF-traktatens artikel 101 og 102 eller EØS-aftalens artikel 53 eller 54 kan de i stk. 1 nævnte oplysninger ligeledes kræves til brug for Konkurrencestyrelsens bistand til Europa-Kommissionen og andre konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union eller i EØS-området. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 18. (224) Konkurrencestyrelsen kan til brug for Konkurrencerådets virksomhed foretage kontrolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler(225) og transportmidler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium.(226) I forbindelse med en kontrolundersøgelse kan Konkurrencestyrelsen forlange mundtlige forklaringer(227) og forlange, at personer, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer, tasker og lign., med henblik på, at Konkurrencestyrelsen kan gøre sig bekendt med og eventuelt tage kopi af dette.(228) Stk. 2. Hvor en virksomheds eller sammenslutnings oplysninger opbevares hos eller behandles af en ekstern databehandler, kan Konkurrencestyrelsen få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1. Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for Konkurrencestyrelsen at få adgang til de pågældende oplysninger direkte fra den virksomhed eller sammenslutning, som er genstand for kontrolundersøgelsen.(229) Stk. 3. Konkurrencestyrelsens kontrolundersøgelser kan kun finde sted efter indhentet retskendelse og mod behørig legitimation.(230) Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgå kopien. De indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller en af denne udpeget repræsentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning, og at styrelsen gennemgår det indsamlede materiale. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at give en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af de indsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De indsamlede data skal slettes, hvis styrelsen vurderer, at materialet ikke indeholder beviser for en overtrædelse af konkurrencereglerne. Beslutter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gå videre med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort. Stk. 5. Hvis virksomhedens eller sammenslutningens forhold gør, at det ikke er muligt for Konkurrencestyrelsen samme dag, som kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 1, 2 og 4, kan styrelsen forsegle de relevante forretningslokaler og oplysninger i op til tre hverdage herefter.(231) Stk. 6. Under samme betingelser som i stk. 5 kan Konkurrencestyrelsen medtage de oplysninger eller det medium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik på kopiering.(232) Det materiale, som Konkurrencestyrelsen har taget med, skal sammen med et sæt kopier af de oplysninger, som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbageleveres til virksomheden eller sammenslutningen senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen. Stk. 7. Fristerne i stk. 4, 5 og 6 kan i særlige tilfælde forlænges. Stk. 8. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1, 2 og 4-6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Stk. 9. Konkurrencestyrelsen kan foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til Europa-Kommissionen og andre konkurrencemyndigheder i Den Europæiske Union i forbindelse med disse myndigheders anvendelse af EUF-traktatens artikel 101 og 102.(233) Reglerne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse. 18 a. (234) Konkurrencestyrelsen kan til andre landes konkurrencemyndigheder under forbehold om gensidighed videregive oplysninger, som er omfattet af Konkurrencestyrelsens tavshedspligt,(235) og som er nødvendige for at fremme håndhævelsen af disse landes konkurrencelovgivning,(236) herunder med henblik på at opfylde Danmarks bilaterale eller multilaterale forpligtelser.(237) Stk. 2. Ved videregivelse af oplysninger til myndigheder i medfør af stk. 1 skal Konkurrencestyrelsen betinge videregivelsen af, at oplysningerne 1) er undergivet en tilsvarende tavshedspligt hos modtageren, 2) udelukkende anvendes til det formål, som er fastsat i en gældende bilateral eller multilateral aftale, såfremt udvekslingen finder sted i medfør heraf, og 3) kun kan videregives med udtrykkeligt samtykke fra Konkurrencestyrelsen og kun til det formål, som samtykket omfatter. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Konkurrencestyrelsens videregivelse til udenlandske myndigheder af oplysninger, der er omfattet af Konkurrencestyrelsens tavshedspligt. 18 b. I tilfælde, hvor en aftale eller adfærd efter en foreløbig vurdering skønnes at være en overtrædelse af 6, stk. 1, 11, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, og hvor der skønnes at være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigt indgreb, kan Konkurrencerådet udstede påbud, jf. 16, der tager sigte på at bringe de skadelige virkninger af aftalen eller adfærden til ophør. Stk. 2. Senest 10 hverdage efter at Konkurrencerådet har udstedt et påbud efter stk. 1, skal rådet indbringe afgørelsen for Konkurrenceankenævnet med henblik på stadfæstelse af påbuddet, jf. dog stk. 3. Finder indbringelse ikke sted inden fristen, bortfalder afgørelsen. Stk. 3. Et påbud efter stk. 1 gælder fra Konkurrenceankenævnets stadfæstelse, og indtil Konkurrencerådet har truffet afgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af loven, eller Konkurrencerådet har gjort de af virksomhederne afgivne tilsagn bindende, jf. 16 a, stk. 1. Giver en part inden udløbet af fristen i stk. 2 afkald på, at Konkurrencerådets afgørelse skal indbringes for Konkurrenceankenævnet, gælder påbuddet, fra rådet har modtaget partens afkald. Kap. 7. Anke 19. Afgørelser truffet efter 2, stk. 1, 3, 1. pkt., 5, stk. 1, 6, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., 7, stk. 1-3, 8, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 6, 9, stk. 1, 1. pkt., 10, stk. 2, 10 a, stk. 1 og 6, 11, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt., 11 b, stk. 2, 12 a, stk. 5, 12 b, stk. 1, 12 c, stk. 1-3, 6 og 7, 12 d, stk. 5, 12 e, stk. 1 og 3, 12 f, 12 g, 13, stk. 4, 16, 16 a, stk. 2 og 3, og 24, stk. 2, jf. stk. 1, kan påklages til Konkurrenceankenævnet.(238) Stk. 2. Klage efter stk. 1 kan indgives af: 1) Den, afgørelsen retter sig til. 2) Den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.(239) Dette gælder dog ikke Konkurrencerådets afgørelser truffet efter 12 a, stk. 5, 12 b, stk. 1, 12 c, stk. 1-3, 6 og 7, 12 d, stk. 5, 12 e, stk. 1 og 3, 12 f, 12 g og 16 a, stk. 2 og 3.(240) Stk. 3. Beslutninger efter 14, stk. 1, kan ikke påklages til Konkurrenceankenævnet. Stk. 4. Klage over afgørelser truffet efter 13, stk. 4, har opsættende virkning. Klage over andre afgørelser kan af Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning. Stk. 5. Konkurrenceankenævnet kan sagsbehandle og træffe afgørelse på engelsk, hvis adressaterne for afgørelsen ønsker det og hensynet til sagens parter ikke på afgørende måde taler imod at anvende engelsk. Har Konkurrenceankenævnet truffet afgørelse på engelsk, skal der foreligge et dansk resumé heraf. Har Konkurrencerådet, jf. 15 c, behandlet en sag på engelsk eller truffet afgørelse på engelsk, lægges disse dokumenter til grund for ankenævnets behandling af den pågældende Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 sag, uanset om ankenævnets sagsbehandling og afgørelse foretages eller træffes på engelsk. Stk. 6. Konkurrenceankenævnet kan behandle afgørelser, som Konkurrencerådet træffer i medfør af 18 b, stk Konkurrencerådets afgørelser(241) efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenævnet og kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Stk. 2. Klage til Konkurrenceankenævnet kan indgives senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Når særlige grunde taler derfor, kan ankenævnet se bort fra overskridelsen af klagefristen. Stk. 3. Konkurrenceankenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.(242) Finder indbringelse ikke sted inden for fristen, er ankenævnets afgørelse endelig.(243) Stk. 4. (244) Udskrift af domme, som en domstol afsiger vedrørende anvendelsen af denne lov eller af EUF-traktatens artikel 101 og 102, sendes ved rettens foranstaltning, i straffesager dog ved anklagemyndighedens foranstaltning, til Konkurrencestyrelsen, der underretter Europa-Kommissionen om de domme, der vedrører EUF-traktatens artikel 101 og Konkurrenceankenævnet består af en formand, der skal være højesteretsdommer, og fire andre medlemmer, hvoraf to medlemmer skal have juridisk sagkundskab og to medlemmer skal have økonomisk sagkundskab.(245) Formanden kan i tilfælde af forfald bemyndige et af medlemmerne med juridisk sagkundskab til at træde i sit sted.(246) Stk. 2. Formanden og medlemmerne udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. De skal være uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervet ophører med udgangen af den måned, hvori vedkommende fylder 70 år. Formanden eller et medlem kan dog færdigbehandle sager, der ved ophøret af den pågældendes hverv er under behandling i ankenævnet. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets virksomhed, herunder regler om betaling for indbringelse af afgørelser for ankenævnet.(247) Kap. 8. Bestemmelser om straf og straflempelse 22. (248) Økonomi- og erhvervsministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at 1) give de oplysninger, som Konkurrencerådet eller Konkurrencestyrelsen kan kræve efter denne lov, 2) efterkomme et vilkår eller et påbud meddelt efter denne lov eller 3) efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende, jf. 16 a, stk (249) Medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 3 eller efter anden lovgivning, straffes med bøde(250) den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) overtræder 6, stk. 1, 2) undlader at efterkomme et vilkår meddelt i henhold til 8, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., 3) undlader at efterkomme et påbud efter 10 a, stk. 1 eller 6, 4) overtræder 11, stk. 1,(251) 5) undlader at efterkomme et påbud efter 11 a, stk. 1, eller 11 b, stk. 2, 6) undlader at anmelde en fusion i henhold til 12 b, stk. 1, eller undlader at indlevere en almindelig anmeldelse inden udløbet af den frist, der er nævnt i 12 f, stk. 2,(252) 7) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i henhold til 12 c, stk. 2, overtræder forbuddet mod gennemførelse af en fusion inden godkendelse heraf i henhold til 12 c, stk. 5, 1. pkt., undlader at efterkomme et vilkår eller påbud efter 12 c, stk. 6, eller 12 e, stk. 1 eller 3, eller undlader at efterkomme et påbud meddelt i henhold til 12 g, 8) undlader at efterkomme et påbud efter 6, stk. 4, 1. pkt., eller 11, stk. 4, 1. pkt., jf. 16,(253) 9) undlader at efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende efter 16 a, stk. 1, 10) undlader at efterkomme et påbud efter 16 a, stk. 2, 11) undlader at efterkomme krav efter 17, 12) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrencestyrelsen, Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den sag eller sektorundersøgelse, jf. 15 d, hvortil oplysningerne indhentes, 13) undlader at efterkomme et påbud efter 18 b, stk. 1, eller 14) overtræder EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, jf. 24, stk. 1. Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse fra det tidspunkt, hvor en aftale m.v. er anmeldt til Konkurrencerådet efter 8, stk. 2 eller stk. 4, og indtil rådet har meddelt sin afgørelse efter 8, stk. 2, stk. 4 eller stk. 5. Stk. 3. Straffen for den, der i strid med 6, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, jf. 24, stk. 1, indgår en kartelaftale, jf. 2. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. Ved kartelaftale efter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om 1) priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) koordinering af bud. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 5. Ved udmåling af bøder efter denne lov skal der tages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Ved udmåling af bøder i forhold til juridiske personer skal der desuden tages hensyn til den juridiske persons omsætning. Stk. 6. Forældelsesfristen for bødestraf er 5 år. 23 a. (254) Den, der handler i strid med 6 eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at indgå en kartelaftale,(255) opnår efter ansøgning tiltalefrafald for den bøde eller fængselsstraf, vedkommende ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet, hvis ansøgeren som den første henvender sig til myndighederne(256) og fremlægger oplysninger om et kartel, som myndighederne ikke var i besiddelse af på ansøgningstidspunktet, og som, 1) inden myndighederne har foretaget en kontrolundersøgelse eller ransagning vedrørende det pågældende forhold, giver myndighederne konkret anledning til at iværksætte en kontrolundersøgelse eller en ransagning eller indgive politianmeldelse vedrørende det pågældende forhold(257) eller, 2) efter at myndighederne har foretaget en kontrolundersøgelse eller ransagning vedrørende det pågældende forhold, sætter myndighederne i stand til at konstatere en overtrædelse i form af et kartel.(258) Stk. 2. Tiltalefrafald kan kun opnås, såfremt ansøgeren(259) 1) samarbejder med myndighederne under hele behandlingen af sagen,(260) 2) senest ved indgivelse af ansøgningen bringer sin deltagelse i kartellet til ophør(261) og 3) ikke har tvunget andre til at deltage i kartellet.(262) Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8

9 Stk. 3. Opfylder en ansøgning om tiltalefrafald ikke de i stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, nævnte betingelser, betragtes ansøgningen som en ansøgning om strafnedsættelse, jf. stk. 4. Stk. 4. Den, der handler i strid med 6 eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at indgå en kartelaftale, opnår nedsættelse af den bøde, vedkommende ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet, hvis ansøgeren 1) fremlægger oplysninger vedrørende kartellet, som repræsenterer en betydelig merværdi(263) i forhold til de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af, og 2) opfylder de i stk. 2 angivne betingelser. Stk. 5. Strafnedsættelsen for den første ansøger, der opfylder betingelserne i stk. 4, udgør 50 pct. af den bøde, vedkommende ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet. For den anden ansøger, der opfylder betingelserne i stk. 4, udgør strafnedsættelsen 30 pct. For efterfølgende ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 4, udgør strafnedsættelsen op til 20 pct.(264) Stk. 6. Ansøgninger om tiltalefrafald eller strafnedsættelse indgives til Konkurrencestyrelsen. I sager, hvor personer eller virksomheder er sigtede, eller hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har indledt en strafferetlig efterforskning af en formodet overtrædelse i form af et kartel, kan ansøgning om straflempelse tillige indgives til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Stk. 7. En ansøgning efter stk. 6 behandles efter følgende procedure: 1) Den myndighed, der modtager ansøgningen, jf. stk. 6, kvitterer for modtagelsen heraf.(265) 2) Den kompetente myndighed, jf. stk. 8, afgiver et foreløbigt tilsagn, der indeholder oplysninger om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 eller stk. 4 er opfyldt, og om, hvorvidt der på dette tidspunkt er grundlag for at meddele afslag på ansøgningen, fordi betingelserne i stk. 2 ikke skønnes at være opfyldt.(266) 3) Når sagens oplysning og vurdering er endeligt gennemført, meddeler den kompetente myndighed, jf. stk. 9, om ansøgeren opfylder betingelserne i stk. 2, og meddeler i bekræftende fald tiltalefrafald eller strafnedsættelse i overensstemmelse med det foreløbige tilsagn, som ansøgeren har fået efter nr. 2.(267) Stk. 8. Et foreløbigt tilsagn afgives af den myndighed, som har modtaget ansøgningen i overensstemmelse med stk. 6. Forinden myndigheden afgiver et foreløbigt tilsagn efter stk. 7, nr. 2, skal tilsagnet være drøftet mellem Konkurrencestyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Et foreløbigt tilsagn om tiltalefrafald kan kun gives, hvis myndighederne er enige herom. Stk. 9. Meddelelse om tiltalefrafald efter stk. 7, nr. 3, afgives af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet efter høring af Konkurrencestyrelsen. Meddelelse om strafnedsættelse efter stk. 7, nr. 3, afgives af den myndighed, der i den konkrete sag udsteder et administrativt bødeforelæg eller indbringer sagen for domstolene. Forinden en meddelelse om strafnedsættelse kan gives, skal den anden myndighed høres. Stk. 10. Forskellige virksomheder kan ikke indgive fælles ansøgning om straflempelse, medmindre ansøgerne er koncernforbundne og ansøgningen særskilt angiver, hvilke selskaber ansøgningen skal omfatte.(268) Stk. 11. En ansøgning fra en virksomhed eller en sammenslutning omfatter automatisk nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere eller andre ansatte, forudsat at personerne individuelt opfylder betingelserne i stk. 2.(269) Når sagens oplysning og vurdering er endeligt gennemført, meddeler den kompetente myndighed, jf. stk. 9, om personerne opfylder betingelserne i stk. 2, og meddeler i bekræftende fald tiltalefrafald eller strafnedsættelse i overensstemmelse med det foreløbige tilsagn, som virksomheden eller sammenslutningen har fået efter stk. 7, nr b. (270) Konkurrencestyrelsen kan efter samtykke fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet(271) i sager om overtrædelse af denne lov, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Kap. 9. EU-konkurrencereglerne 24. (272) Sager efter EUF-traktatens artikel 101 og 102, herunder sager, hvor der sker parallel anvendelse af denne lovs 6 og 11, kan behandles af de nationale konkurrencemyndigheder, når sagen har tilknytning til Danmark. Tilknytning til Danmark foreligger, når aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning, samordnet praksis mellem virksomheder eller en virksomheds adfærd har skadelige virkninger på konkurrencen på det danske marked, eller når en virksomhed, der er beliggende i Danmark, er involveret i en aftale m.v., der har skadelige virkninger på konkurrencen inden for Den Europæiske Union. Stk. 2. Bestemmelserne i denne lovs kapitel 5-8 finder i øvrigt anvendelse på udøvelse af Konkurrencerådets kompetence, jf. stk. 1, i det omfang forordninger og direktiver udstedt i medfør af EUF-traktatens artikel 103 ikke er til hinder herfor. Stk. 3. Den bistand, som ydes Europa-Kommissionen og andre medlemsstater i henhold til forordninger og direktiver udstedt i medfør af traktatens artikel 103, ydes af Konkurrencestyrelsen. Kap. 9 a. Civilretlig forældelse 25. En fordringshavers krav på erstatning som følge af en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller EUF-traktatens artikel 101 og 102 forældes efter reglerne i forældelsesloven.(273) Stk. 2. forældelseslovens 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på fordringer som omhandlet i stk. 1, hvis fordringshaver har indgivet klage til Konkurrencerådet i en sag om overtrædelse af bestemmelser som anført i stk. 1 og klagen indgår i rådets behandling af sagen.(274) Stk. 3. Indbringes sagen for Konkurrenceankenævnet, finder forældelseslovens 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse på fordringer som omhandlet i stk. 1, hvis fordringshaver(275) 1) har indbragt sagen for Konkurrenceankenævnet eller 2) er indtrådt som biintervenient i ankesagen.(276) Kap. 9 b. Gruppesøgsmål 26. (277) Dersom flere personer har erstatningskrav som følge af overtrædelser af denne lov eller EUF-traktatens artikel 101 og 102, kan Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål herom, jf. retsplejelovens kapitel 23 a. Kap. 10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv. 27. Loven træder i kraft den 1. januar Dog træder bestemmelserne i 14, stk. 3,(278) og 15 i kraft den 1. juli Stk. 2. Ved lovens ikrafttrædelse ophæves konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, samt lov om kontrol med overholdelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om monopoler og konkurrencebegrænsninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 449 af 10. juni En godkendelse, som er meddelt efter konkur- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 9

10 rencelovens 14, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 10. marts 1993, bevarer sin gyldighed, indtil Konkurrencerådet måtte træffe afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen, jf. dog stk. 6. Afgørelsen træffes efter de hidtil gældende regler. Stk (Udeladt). Stk. 5. (Udeladt). Stk. 6. Uanset stk. 2, 2. og 3. pkt., finder lovens kapitel 2 anvendelse på aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder samt vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder om faste videresalgspriser for detailsalget af bøger.(279) 28. (Udeladt). 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.(280) L indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 1. oktober 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Konkurrencelovens 27, stk. 2 og 6, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs 1, nr. 24 og 25, træder i kraft den 1. januar Stk. 3. Konkurrencerådets bestemmelse om betaling af renters rente efter konkurrencelovens 11 a, stk. 5, som ændret ved denne lovs 1, nr. 2, kan alene træffes for støtte, der er stillet til rådighed for en modtager efter lovens ikrafttræden. Stk. 4. Fusioner, der er anmeldt før den 1. oktober 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 10

11 Ad lbkg 2013 nr. 23: (*) Administreres af: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hovedloven: L : FT : 4917, 7850, 8290; A 3641; B 1145, 1450 (lovforslag 172). Loven har den overordnede målsætning, at loven i videst mulig omfang skal sikre en fri og effektiv konkurrence. Dette indebærer, at loven er udformet således, at den i videst mulig omfang rammer de konkurrencebegrænsninger, der hæmmer konkurrencen og effektiviteten på markedet. Loven søger både at fremme konkurrencen mellem de virksomheder, der allerede er på markedet, og at sikre konkurrencen ved fri adgang til markedet for nye virksomheder. Hensigten med loven er endvidere at skabe optimale muligheder for et godt samspil mellem de danske og de EU-retlige konkurrenceregler samt at sikre, at de konkurrenceretlige vilkår her i landet ikke adskiller sig markant fra det, der gælder efter EU-reglerne. Dette indebærer samtidig, at virksomhedernes handlemåde kun skal tilpasses ét regelsæt. Loven indebærer, at der indføres et one-stop-shop princip, det vil sige et princip om, at konkurrencegrænsende aftaler mv. som udgangspunkt enten skal behandles efter EU-konkurrencereglerne eller efter de nationale konkurrenceregler. Dette er en lovfæstelse af praksis efter den indtil gældende konkurrencelov. Det væsentligste middel til opnåelse af lovens overordnede formål er indførelse af et forbudsprincip. Samtidig har det været en intention, at loven, under hensyntagen til den danske erhvervsstruktur, i størst muligt omfang tilpasses EU-reglerne. Med loven afskaffes kontrolprincippet. Forbudsprincippet har fundet udtryk i lovens to centrale bestemmelser: forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler mv. og forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. Ændringslove: L : FT : 6576, 8388, 8775; A 6799; B 1283 (lovforslag 242). Loven er omtalt af Kristian Simonsen og Michael Chr. Olsen i Adv , af Kirsten Levinsen i JUR og af Caroline Heide-Jørgensen i U 2000 B 490. Med loven indførtes fusionskontrol, der skabtes hjemmel for konkurrencemyndighedernes direkte anvendelse af EF-traktatens art. 81, stk. 1, og 82, førstegangs misbrug af dominerende stilling blev strafsanktioneret, og loven udvidedes til også at omfatte konkurrenceforvridende støtte. Der fastsattes endvidere retningslinjer for myndighedernes markedsafgrænsning, og anvendelse af lovens bagatelgrænser for konkurrencebegrænsende aftaler ændredes. Loven ændrede 2, 7, 11, 13, 14, 16, 18, 19, 22 og 23, og indsatte 5 a, kap. 3 a ( 11 a), kap. 4 ( g), 15 a, 18 a og 23 a. L : FT (2. samling): 4841, 6658; A 4436 (lovforslag 171). Loven er omtalt af Christian Bergqvist og Christina Wagner i JUR Loven tilsigtede at forbedre Konkurrencerådets mulighed for at udtale sig om offentlige konkurrencebegrænsninger. Endvidere forhøjedes bøderne for overtrædelse af loven, og der gennemførtes tekniske ændringer i reglerne om kontrolundersøgelser. Reglerne for joint ventures, lokale prisaftaler samt offentliggørelse af afgørelser blev præciseret, og der skabtes hjemmel for, at kommunikation til og fra Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen og Konkurrenceankenævnet kan ske elektronisk. Ved loven blev 2, 6, 7, 11 a, 13, 14, 18 og 23 ændret. 15 b blev indsat. Loven trådte i kraft L : FT : 6641, 9197, 9814; A 5625; B 1234 (lovforslag 188). Ved loven ændredes 11 a, stk. 3, som konsekvens af den samtidigt gennemførte ændring af lov om kommunernes styrelse. Loven trådte i kraft L : FT (1. samling): 847, 2820, 3101; A 1622 (lovforslag 63). Med ændringerne tilstræbtes det navnlig at styrke samspillet mellem de regler, der regulerer Kommissionens og Konkurrencerådets behandling af konkurrencesager. De nye EU-procedureregler for anvendelsen af art. 81 og 82, som var baggrunden for lovændringen, er gennemgået af Hans Høj og Niels Kjærsgaard i JUR Ved loven ændredes 1, 6, 9, 10, 11, 12, 12b, 12 c, 12e, 13, 14, 15 a, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23 og 23 a. Kap. 2 a ( 10 a), 15 c og 16 a indsattes. 4 og blev ophævet. Ikrafttræden: L : FT (2. samling): 1844, 3495, 3633; A 6681; B 639, 769 (lovforslag 149). Loven var en konsekvens af kommunalreformen og gennemførte sammen med L og L konsekvensændringer om inddrivelse af visse fordringer mv. Ved loven ændredes 22 med ikrafttræden L : FT : 835, 2245, 2612; A 1547; B 260 (lovforslag 46). Ved loven ændredes 15 som konsekvens af kommunalreformen. Ikrafttræden L : FT : 4864, 7151, 7863; A 5649; B 1019, 1703 (lovforslag 166). Ved loven, der gennemførte ændringer som følge af den samtidigt vedtagne forældelseslov, indsattes kapitel 9 a om civilretlig forældelse ( 25). Ikrafttræden L : FT : 4430, 6568, 6723; A 4960; B 837 (lovforslag 152). Ved loven indførtes et egentligt straflempelsesprogram i konkurrenceloven, hvorefter det er muligt for en person eller en virksomhed at opnå tiltalefrafald eller strafnedsættelse mod til gengæld at medvirke til opklaringen af et kartel. Endvidere styrkedes Konkurrencestyrelsens håndhævelsesbeføjelser, herunder således at styrelsen i visse tilfælde kan udstede administrative bødeforlæg, og styrelsens medarbejdere kan i kraft af en ændring af rpl af Rigsadvokaten beskikkes til at udføre tiltale for byretterne i visse straffesager om overtrædelse af konkurrenceloven. Ved loven ændredes 11 a, 13, 15, 16, 16 a, 18, 19, 22 og b, 23 a, 23 b og 24 indsattes. Ikrafttræden L : FT (2. samling): (Lovforslag 99). Ved loven indsattes 11 c med henblik på gennemførelse af Kdir 2006/111 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (Transparensdirektivet). Endvidere blev 14 ændret. Ikrafttræden: L : FT : (lovforslag 21) ophævede 22, stk. 2 og 3, som en konsekvens af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ikrafttræden L : FT (lovforslag 109). Ved loven gennemføres bl.a. ændringer af fusionskontrollen. Denne del af loven (nedsættelse af tærskelværdier for fusionskontrol, sagsbehandlingsregler herfor, ændrede tidsfrister mv.) er baseret på»rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne«(december 2008). Loven indeholder også en ophævelse af bagatelreglerne for markeds- og kundedelingsaftaler og aftaler om begrænsning af produktion og salg, så der gælder et entydigt forbud mod indgåelse af sådanne aftaler, og der indføres udtrykkelig hjemmel for sektorundersøgelser af konkurrenceforholdene. Ved loven fastsættes endvidere regler om forrentning af tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, og hjemmel til at udpege Forbrugerombudsmanden som grupperepræsentant i gruppesøgsmål, der vedrører erstatning for overtrædelse af konkurrenceloven. Endelig foretages en ændring af en overgangsordning, således at frie bogpriser indføres fra Ved loven ændres 7, 11 a, 12, 12 c, 12 d, 12 f, 13, 16, 16 a, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 23 a, 24, 25 og d og kapitel 9 b ( 26) indsattes. Ikrafttræden ; dog for så vidt angår ændringerne af 27, stk. 2 og 6. L : FT (lovforslag 16) L : FT (lovforslag 41) Anvendte forkortelser: KAN (Konkurrenceankenævnet), KR (Konkurrencerådet) og KS (Konkurrencestyrelsen), der fra september 2010 ændrede navn til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - KFST. KAN's kendelser, KR's og KS' afgørelser er offentliggjort på Administrative forskrifter: Bkg om aftaler inden for samme virksomhed eller koncern. Bkg om tilbagebetaling af støtte. Bkg om regler for anmeldelse af aftaler mv. til Konkurrencestyrelsen. Bkg om anmeldelse af offentlig støtte. Bkg om Konkurrenceankenævnet. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 11

12 Bkg om Konkurrencestyrelsens virksomhed i henhold til konkurrenceloven. Bkg om forretningsorden for Konkurrencerådet. Bkg om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem offentlige myndigheder. Bkg om beregning af omsætning i konkurrenceloven. Bkg om anmeldelse af fusioner. Litteratur: Kirsten Levinsen m.fl.: Konkurrenceloven med kommentarer (3. udg., 2009). Caroline Heide-Jørgensen: Konkurrenceretten i EU (3. udg., 2009). Caroline Heide-Jørgensen: Lærebog i Konkurrence- og Markedsføringsret (1. udg., 2008). Bent Iversen m.fl.: Regulering af konkurrence i EU (2. udg., 2008). Palle Bo Madsen: Markedsret Del 1, Konkurrencebegrænsningsret (5. udg., 2006). (1) Forbrugerhensyn indgår på samme måde som hensynet til erhvervsfriheden som et af de væsentlige hensyn i den overordnede målsætning om at fremme en samfundsmæssig ressourceanvendelse, selv om forbrugerhensyn først ved L blev en del af lovteksten. Midlet til en effektiv ressourceanvendelse er virksom konkurrence, som anses som det mest effektive middel til at sikre det udbud af varer og tjenesteydelser, som bedst afspejler forbrugernes præferencer, både med hensyn til kvalitet og pris. (2) Effektivitetsbegrebet indebærer dels, at varer og tjenesteydelser produceres og distribueres til de lavest mulige omkostninger dels, at udbudet af varer og tjenesteydelser sker i en mængde og sammensætning, der afspejler brugernes og forbrugernes præferencer. Det samfundsøkonomiske effektivitetsbegreb har to dimensioner: statisk og dynamisk effektivitet eller effektivitet på kort sigt og på længere sigt. Ved statisk effektivitet forstås, at samfundets ressourcer er optimalt udnyttet på et givet tidspunkt eller inden for en kortere tidsperiode. Ved dynamisk effektivitet sigtes der især til erhvervslivets omstillingsevne, således at der udvikles ændringer eller innovationer i form af nye produktionsprocesser, produkter eller ydelser. (3) Begrebet virksom konkurrence sigter til både strukturelle og adfærdsmæssige forhold. De strukturelle forhold, som skal karakterisere et marked med virksom konkurrence, er bl.a., at antallet af aktører på markedet er tilstrækkeligt stort under hensyntagen til stordriftsfordele, og at adgangen til markedet ikke er begrænset. På den adfærdsmæssige side ligger bl.a. en forudsætning om uafhængige beslutninger taget af virksomheder, som er aktive på markedet. KAN fandt i kendelse (Søllerød Kommune), at en kommunes vilkår i en lejekontrakt om, at lejer ikke måtte servere alkohol fra en lejet cafe, ikke havde betydning for en virksom konkurrence på det relevante marked. (4) Begrebet»erhvervsvirksomhed«skal forstås bredt, således at enhver økonomisk aktivitet, der foregår i et marked for varer og tjenester, er omfattet af loven. Det kræves ikke, at der opnås en økonomisk gevinst. Således kan et»non-profit«foretagende også være omfattet af begrebet erhvervsvirksomhed. KS' afgørelse (Samarbejdsaftale mellem Ældre Sagen og F.A. Thiele A/S). Ældre Sagen anset for erhvervsvirksomhed, selvom foreningens medlemmer var private forbrugere. Valget af selskabsform (aktieselskab, andelsforening, brancheforening, selvejende institution mv.) er ikke afgørende. I overensstemmelse med hidtidig praksis er begrebet erhvervsvirksomhed defineret bredt for at modsvare en dynamisk erhvervsudvikling. Begrebet erhvervsvirksomhed dækker både offentlig og privat erhvervsvirksomhed. Ved offentlig erhvervsvirksomhed forstås erhvervsvirksomhed, der udøves af stats- eller kommunalforvaltningen, og som består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser mv., som har betydning for konkurrencen. Det betyder, at hvis offentlige erhvervsvirksomheder udbyder eller efterspørger varer og ydelser på et marked, er denne erhvervsvirksomhed omfattet af loven, se KR's afgørelse (Klage over Nordvestsjællands Renovationsselskab A/S - Novoren), hvor virksomhedens modtagelse og videresalg af genanvendeligt jern og metal blev anset for erhvervsvirksomhed - modsat registreringer af og indberetninger om virksomheder. Loven omfatter således også de tilfælde, hvor offentlige erhvervsvirksomheder optræder som købere og derigennem påvirker eller kan påvirke konkurrencen. (5) Andet led indsat ved L , jf. kap 3 A. (6) Ved»offentlig regulering«forstås bl.a. lovgivning, bekendtgørelser, generelle budgetregler, aktstykker og beslutninger inden for grænserne af kommunalfuldmagten. Begrebet omfatter også ratificerede konventioner og EU-forordninger. Der stilles ikke særlige indholdsmæssige krav til reguleringens ordlyd, men det er myndigheden - og ikke virksomheden selv - der skal udmønte hensigten bag lovgivningen. Virksomhederne kan derfor ikke påberåbe sig en bemyndigelsesbestemmelse som grundlag for en konkurrencebegrænsning. Det er således en forudsætning, at hjemmelen til at gennemføre en offentlig regulering er udnyttet. Michael Steinicke drøfter i U 2002 B reglerne om kommunernes adfærd over for og i markedet. Ulla Neergaard drøfter i U 2003 B på baggrund af CIF-dommen fra EF-Domstolen (sag C-198/01) nationale konkurrencemyndigheders fremtidige håndtering af konkurrencebegrænsende offentlig regulering. KR's afgørelse (Forbrugerkontakts klage over Post Danmarks priser): Post Danmarks prissætning for magasinpostydelser ikke anset for hjemlet ved lov, og prissætningen skulle derfor ske i overensstemmelse med konkurrenceloven. (7) Ved at anvende formuleringen»fastsat«er det præciseret, at for at en konkurrencebegrænsning kan være en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, skal konkurrencebegrænsningens konkrete indhold fremgå direkte af kommunalbestyrelsens beslutning. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en konkurrencebegrænsning f.eks. følger af en mere generel beslutning truffet af en kommunalbestyrelse. (8) Dette indebærer, at kommunen skal vælge den mindst konkurrenceforvridende løsning ved udførelsen af en given erhvervsvirksomhed, hvor lovgivningen åbner mulighed for, at virksomheden kan udføres på flere forskellige måder. Hvorvidt en konkurrencebegrænsning er»nødvendig«, afhænger af de hensyn eller mål, der ligger bagved den pågældende lovgivning. (9) At kommunalbestyrelsen skal være»pålagt«en opgave indebærer, at det skal følge af lovgivningen, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for eller skal varetage en bestemt opgave. (10) Begrundelsen for at sidestille beslutninger truffet af bestyrelsen i kommunale fællesskaber med beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen er, at kommunale fællesskaber er karakteriseret ved, at der sker en kompetenceoverførsel fra de deltagende kommuner til fællesskabet. (11) Ændret ved L , hvorefter kompetencen er henlagt til vedkommende minister (tidligere blev afgørelsen truffet af den myndighed, der havde fastsat konkurrencebegrænsningen). Se om delegation på Miljøministeriets område bkg Når Konkurrencerådet retter henvendelse til en minister, skal det påpeges, hvori konkurrencebegrænsningen anses at bestå. Ligeledes skal Konkurrencerådet anføre lovgrundlaget for vurderingen af, om konkurrencebegrænsningen kan anses for en direkte eller nødvendig følge. Konkurrencerådet bør også i henvendelsen til ressortministeren anføre eventuelle andre og mindre konkurrencebegrænsende måder, hvorpå erhvervsvirksomheden kunne have været udført, således at ministerens vurdering kan foretages under hensyn til proportionalitetsprincippet. Hvis ministerens vurdering af f.eks. en kommunal konkurrencebegrænsende beslutning er, at den ikke er en direkte eller nødvendig følge af en offentlig regulering, har Konkurrencerådet kompetence til at vurdere, om der er handlet i strid med konkurrenceloven. Hvis ministeren beslutter, at begrænsningen er en nødvendig følge, kan Konkurrencerådet afgive en begrundet udtalelse, jf. stk. 5. (12) 2. og 3. pkt. er indsat ved L En forlængelse af fristen kan f.eks. være nødvendig, hvis der er behov for (parts-)høring, eller spørgsmålet skal forelægges et kollegialt organ. (13) Der kan således afgives udtalelse om enhver offentlig regulering, uanset dennes formål der kan have en afsmittende virkning på konkurrenceforholdene, og uanset, om den er fastsat ved lov eller blot udspringer af en kommunal beslutning. (14) Forhandlingen skal sikre, at konkurrencehensyn og bredere erhvervspolitiske hensyn inddrages i vurderingen af en offentlig regulering eller støtteordning, der kan have skadelige virkninger for konkurrencen eller som i øvrigt kan hindre en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse. (15) Svaret kan spænde fra et løfte om lovinitiativ over varsling af udredningsarbejde med henblik på nærmere undersøgelse til afvisning med henvisning til, at der al- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 12

13 lerede i forbindelse med reguleringens vedtagelse er foretaget en afvejning af konkurrencehensynet over for andre hensyn. (16) Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overensstemmelse med hidtidig praksis. Undtagelsen omfatter herefter kun forhold, der vedrører egentlige lønog arbejdsforhold, og alene forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager i denne forbindelse. Dette gælder, uanset om forholdene er indeholdt i kollektive overenskomster. Ruth Nielsen behandler i U 2001 B forholdet mellem kollektive overenskomster og konkurrenceretten. Den seneste EU-retlige praksis gennemgås. Det konkluderes, at kollektive overenskomster må være undtaget efter 3 i samme omfang, som de er undtaget fra art. 81 TEF. KR's afgørelse (Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforenings vedtægter): Foreningens eneret til forhandling af aftaler med Fødevarestyrelsen om dyrlægernes honorarer for udførelse af kødkontrol vedrørte løn- og arbejdsforhold. (17) Ved L (18) Bestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse med den til enhver tid gældende EU-konkurrenceretlige vurdering af konkurrencebegrænsende aftaler mv. inden for samme virksomhed eller koncern. (19) Med bkg , 1, er konkurrencebegrænsende aftaler mv. inden for samme virksomhed eller koncern afgrænset til at omfatte 1) vertikale koncernaftaler forudsat, at dattervirksomhederne ikke har nogen reel selvstændighed ved fastlæggelsen af deres adfærd på markedet; 2) horisontale koncernaftaler; 3) interne aftaler i andelsvirksomheder, såfremt de er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende drift af andelsvirksomheden og opretholde en kontraheringsstyrke.»vertikale koncernaftaler«vil sige aftaler mv., som er indgået mellem virksomheder, der har den i aktieselskabslovens 2 angivne forbindelse. Med»reel selvstændighed«skal forstås, at dattervirksomhederne ikke er underlagt modervirksomhedens instruktionsbeføjelse (jf. 3 i bkg ). KAN's kendelse (Wewers Belægningssten A/S og A/S Ikast Betonvarefabrik): Ikke vertikalt koncernforhold, da IBF ikke kunne udøve en bestemmende indflydelse over joint venturet WB.»Horisontale koncernaftaler«omfatter aftaler mv., som er indgået mellem to eller flere virksomheder, der ved skriftlig aftale eller i medfør af virksomhedernes vedtægtsbestemmelser stiller sig under en fælles ledelse eller er underlagt en bestemmende indflydelse fra denne, under forudsætning af, at 1) den fælles ledelse koordinerer de deltagende virksomheders optræden på markedet, 2) de deltagende virksomheder blivende er underordnet den fælles ledelse, og 3) der foreligger en ordning for fordeling af forretningsmæssige risici og økonomiske resultater (jf. 4 i bkg ). Med»andelsvirksomheder«skal forstås enheder, der har det i lov om erhvervsdrivende virksomheders 4 angivne formål.»interne aftaler«vil sige aftaler mv., som er indgået mellem andelsvirksomheden som sådan og dens medlemmer eller aftaler mellem medlemmerne indbyrdes, f.eks. om medlemmernes indbyrdes hæftelse, stemmegivning og repræsentation i andelsvirksomheden, og som ikke har mærkbare virkninger for andre end medlemmerne og andelsvirksomheden. Med»tilfredsstillende drift af andelsvirksomheden«skal forstås en normal udnyttelse af virksomhedens kapacitet.»opretholde en kontraheringspligt«omfatter en pligt for medlemmerne til at lade deres interesser som aftagere eller leverandører varetage gennem andelsvirksomheden inden for en afgrænset tidsperiode, der maksimalt kan udgøre 2 år. Hvis en andelsvirksomhed har en dominerende stilling, skal tidsperioden være væsentligt kortere (jf. 5 i bkg ). (20) Indsat ved L (21) Det relevante marked består af et produktmarked og et geografisk marked, der begge afgrænses ved undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitutionen. Ved det relevante produktmarked forstås markedet for de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne betragter som substituerbare på grund af produkternes eller tjenesteydelsernes egenskaber, pris eller anvendelsesformål. Ved det relevante geografiske marked forstås det område, hvor den involverede virksomhed afsætter eller efterspørger produkter eller tjenesteydelser, som har tilstrækkeligt ensartede konkurrencevilkår, og som kan skelnes fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene dér er meget anderledes. (22) Substitutionsmulighederne skal således undersøges ved enhver markedsafgrænsning. Ved undersøgelse af efterspørgselssubstitution identificeres de produkter, som forbrugerne betragter som substituerbare med den involverede virksomheds produkter. Et produkt betragtes som substituerende, når det er sandsynligt, at forbrugerne vil vælge produktet, hvis der indtræder en lille, varig prisstigning på de produkter, som den involverede virksomhed sælger. Ved udbudssubstitution undersøges, om andre leverandører som reaktion på små, varige ændringer i de relative priser på den involverede virksomheds produkter på kort sigt kan omstille produktionen til de relevante produkter og markedsføre dem uden betydelige ekstraomkostninger eller risici. (23) Dvs. en undersøgelse af, om der er virksomheder, som ikke aktuelt er til stede på markedet, men som på mellemlang sigt kunne tænkes at etablere sig hér. Ved undersøgelsen vurderes de potentielle konkurrenters hypotetiske markedsandele - og begrebet adskiller sig således fra udbudssubstitution gennem en»mellemlang«tidshorisont i forhold til udbudssubstitutionens korte. (24) Dvs. når markedsafgrænsningen er foretaget under inddragelse af substitutionsmuligheder og evt. andre relevante kriterier. (25) Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mv., der svarer til EUF-traktatens art. 101, stk. 1, bortset fra, at der ikke opstilles noget krav om påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionens og Domstolens praksis efter art. 101, stk. 1, er vejledende for fortolkningen i det omfang, det faktiske grundlag vurderet efter danske markedsforhold må antages at være det samme. (26) Der stilles ikke krav om, at en aftale skal være juridisk bindende. F.eks. kan en såkaldt»gentleman agreement«være omfattet af aftalebegrebet, ligesom der heller ikke stilles krav om, at aftalen skal være skriftlig. Aftalebegrebet omfatter såvel horisontale (aftaler indgået mellem virksomheder på samme produktionseller omsætningstrin f.eks. mellem to producenter) som vertikale aftaler (aftaler indgået mellem virksomheder på forskellige trin i produktions- eller omsætningskæden f.eks. mellem en producent og en distributør). Begrebet skal i overensstemmelse med fællesskabsdomstolenes fortolkning af art. 101, stk. 1, fortolkes bredt. Benedikte Havskov Hansen og Christopher Kjølby Jensen gennemgår i U 2007 B udviklingen i EU-praksis af det konkurrenceretlige aftalebegreb. Det er uden betydning, hvilken betegnelse aftalen har, og hvorledes den er udformet. Eksempelvis er standardsalgsbetingelser, der indgår i de almindelige forretningsforhold mellem en leverandør og dennes kunder, efter omstændighederne omfattet. Et vilkår, der indgår i teksten på en faktura, kan anses for en aftale ved kundens stiltiende accept heraf, f.eks. ved at kunden i praksis følger de nævnte vilkår, eller ved kundens afgivelse uden indsigelser af nye ordrer på samme vilkår som hidtil. Hvis der allerede foreligger en aftale, må også ensidige handlinger med henblik på at sikre aftalens gennemførelse anses for en del af den samlede aftale. KR's afgørelse (OK/DK's pristilkendegivelser): En leverandørs umiddelbart ensidige tilkendegivelser anset for en aftale, da de enten kunne betragtes som en del af og videreførelse af den samlede forhandleraftale eller var blevet accepteret - direkte eller stiltiende - af forhandlerne. Omvendt er rent ensidige handlinger fra en virksomheds side, som ikke på nogen måde kan siges at være udslag af en aftale eller accepteret (udtrykkeligt eller stiltiende), og som heller ikke senere ændrer karakter til at blive en del af en aftale, ikke omfattet af aftalebegrebet. Efter omstændighederne kan sådanne rent ensidige handlinger være omfattet af kapitel 3 om misbrug af dominerende stilling. (27) Udtrykket»til formål eller til følge«indebærer, at der er tale om alternative kriterier. Forbuddet rammer således både aftaler mv., der tilsigter begrænsninger, selv om de ikke får denne virkning, og aftaler mv., der har sådanne virkninger, uanset intentionerne. Aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen, er f.eks. de, der er angivet i 7, stk. 2, nr. 1-4.»Til følge«kræver, at konkurrencen påvirkes i negativ retning som følge af aftalen, dvs. aftalens virkninger på det relevante marked skal sandsynliggøres, dvs. om aftalen kan forventes at få en negativ virkning for priser, produktion, innovation, variation i udbud eller produktkvalitet. Det indebærer en analyse af aftalens anvendelsesområde, den økonomiske og retlige sammenhæng, som de pågældende virksomheder indgår i, de produkter eller tjenesteydelser, som aftalen vedrører, samt undersøgelse af, hvorledes det pågældende marked er opbygget og reelt fungerer, jf. Rettens dom Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 13

14 i de forenede sager T-374/94 m.fl., European Night Services, samt KR's afgørelse (Ophør af R98's koncession). KR's afgørelse (Lokale pengeinstitutter): En vedtægtsbestemmelse om eksklusion af medlemmer, der udviste»manglende kollegial adfærd«, samt brancheforenings udmeldinger til medlemmerne havde til formål og til følge at begrænse konkurrencen mærkbart. KAN's kendelse (Viasat Broadcasting UK Ltd): Krav i en tv-kanalleverandørs leveringsbetingelser om placering af kanalerne TV3 og TV3+ i en såkaldt mellempakke havde til formål og til følge at begrænse konkurrencen. (28) Enhver form for konkurrencebegrænsning rammes af forbuddet. Bestemmelsen omfatter både hindring, begrænsning og fordrejning af konkurrencen. KAN har udviklet en praksis, hvorefter det er et krav, at en aftale har en mærkbar indvirkning på konkurrencen, se KAN's kendelse (Aalborg Stiftstidende). Dette krav om kvalitativ mærkbarhed indebærer efter praksis en sondring mellem aftaler (horisontale og vertikale), der har til formål at begrænse konkurrencen, hhv. aftaler (horisontale og vertikale), der har til følge at begrænse konkurrencen, se Kommenteret konkurrencelov s. 294 ff. I KAN's kendelse (De Samvirkende Købmænd) havde en 10 års eneret hverken til formål eller til følge mærkbart at begrænse konkurrencen. 7, stk. 1, og Kmed 2001 om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning af konkurrencen (bagatelaftaler) (EFT 2001 C 368/13), indeholder tærskler for, hvornår en aftale mv. ikke opfylder et krav om kvantitativ mærkbarhed. For agentaftaler efter EU-praksis er der udviklet en særlig praksis, hvorefter visse agentaftaler ikke anses for omfattet af art. 101, stk. 1. Christian Nielsen og Camilla Jain Holtse gennemgår i U 2007 B den seneste EU-praksis om den konkurrenceretlige regulering af agentaftaler. Se nu pkt. 12 ff. i Kmed 2010 om vertikale begrænsninger (EUT 2010 C 130/1). Underleveranceaftaler kan under visse betingelser ligeledes falde uden for forbuddet i art. 101, stk. 1, jf. pkt. 22 i Kmed 2010 om retningslinjer for vertikale begrænsninger. (29) Der er ikke tale om en udtømmende opregning. (30) Det typiske anvendelsesområde er prisaftaler mellem indbyrdes konkurrerende virksomheder. Prisaftalerne kan f.eks. vedrøre fælles fastsættelse af ens salgspriser, ens købspriser, målpriser, fælles prisforhøjelser, herunder med hvilken procentsats og tidspunkt for forhøjelsen og fælles fastsættelse af bindende videresalgspriser, hhv. af»vejledende«videresalgspriser, der reelt er bindende. Omfatter også såkaldte karteller, der er et andet ord for aftaler eller samordnet praksis mellem konkurrenter om at begrænse den indbyrdes konkurrence om priser mv. Prissamarbejder af vejledende karakter, herunder bl.a. horisontale vejledende priser, der udsendes af brancheorganisationer, er også omfattet af forbuddet. Se KS's afgørelse (Dansk Tandlægeforenings offentliggørelse på foreningens hjemmeside af honorartabeller over priser for tandprotetisk arbejde, som ikke hørte under sygesikringsområdet). Forbuddet omfatter også vertikale aftaler mv. mellem f.eks. en producent og en forhandler om fastsættelse af priser mv. ved videresalg i efterfølgende omsætningsled. Se KAN's kendelse (DVS Entertainment) om»vejledende«videresalgspriser for udlejning af videofilm, idet en forhandler dog kunne ekskluderes, hvis den vejledende pris ikke blev overholdt. (31) Under udtrykket»andre forretningsbetingelser«falder bl.a. fælles konkurrencebegrænsende afsætningsvilkår, vilkår for betaling, garantier, fælles rabatter mv. (32) Omfatter bl.a. aftaler mellem konkurrenter om at begrænse produktionen, herunder tildeling af kvoter for, hvad den enkelte må producere, idet sådanne aftaler har til formål at opretholde et højt prisniveau gennem en begrænsning af udbudet af et produkt. Se EU-Domstolens dom i sag C-209/07 (Beef Industry Development) om aftaler om begrænsning af en strukturel overkapacitet, der havde til formål at begrænse konkurrencen. Specialiseringsaftaler, der kan betragtes som en særlig form for aftaler om produktionsbegrænsninger, kan være omfattet af gruppefritagelsen for specialiseringsaftaler, se noten til 10. Kollektive boykot-foranstaltninger mod en enkelt virksomhed er forbudt. Konkurrenceklausuler i forbindelse med virksomhedsoverdragelse er tillige omfattet, hvis de går ud over, hvad der efter Kommissionens og fællesskabsdomstolens praksis kan anses for nødvendigt såvel i tids- og produktmæssig som i geografisk henseende, se Kmed 2005 om begrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af fusioner (EUT 2005 C 56/24). Se dog KAN's kendelse (Københavns Havn), hvor en konkurrenceklausul, der indskrænkede køberens rådighed over et enkelt aktiv (en containerkran), ikke udgjorde en konkurrencebegrænsning, da køberens adgang til markedet ikke var begrænset. Efter Kmed 2005 om begrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af fusioner, skal en kundeklausul, der forbyder hvervning af kunder, behandles på samme måde som konkurrenceklausuler. I U V blev en kundeklausul i en underleveranceaftale ikke anset for omfattet af forbuddet i 6, da klausulen ikke havde haft en konkurrencebegrænsende betydning for andre parter på markedet. (33) Omfatter bl.a. markedsdelingsaftaler mellem konkurrenter, f.eks. gennem opdeling efter geografiske områder, kvoter eller kundekategorier. Endvidere er markedsdelingsaftaler mellem producenter og distributører, om f.eks. geografisk afgrænsede salgsområder, opdeling af kundekredse mv., forbudt. (34) Bestemmelsen forbyder aftaler om diskrimination, der kan bestå i at behandle ens situationer forskelligt eller at behandle forskellige situationer ens, uden at der foreligger en objektiv begrundelse for denne forskelsbehandling. Se U S og U S, der begge fastslog, at leverandørerne af hårde hvidevarer efter en samordnet praksis alene havde opkrævet et omkostningstillæg af kunder, der ikke deltog i et kædesamarbejde. Det var ikke godtgjort, at tillægget afspejlede leverandørernes omkostninger. En enkelt virksomheds ensidige adfærd, som medfører diskrimination, er som udgangspunkt ikke omfattet af 6, stk. 2, nr. 4, da de generelle betingelser i 6, stk. 1, skal være opfyldt. En sådan adfærd kan dog efter omstændighederne være omfattet af forbuddet i 11, stk. 1, hvis virksomheden har en dominerende stilling. (35) Det typiske anvendelsesområde vil være tilfælde, hvor sælgeren lader indgåelsen af en købsaftale være afhængig af, at køberen forpligter sig til også at aftage andre produkter end dem, som køberen umiddelbart har behov for. Se også pkt. 214 ff. i Kmed 2010 om retningslinjer for vertikale begrænsninger (EUT 2010 C 130/1). (36) Tilføjet ved L Hermed fastslås, at en aftale om etableringen af et ikke-selvstændigt fungerende joint venture, der blot er at betragte som et hjælpeorgan for de stiftende virksomheder, skal vurderes efter 6, stk. 1, med mulighed for fritagelse efter 8, stk. 1. Det afgørende er, om der gennem en aftale om oprettelse af et joint venture sker en samordning af de deltagende virksomheders konkurrencemæssige adfærd. Oprettelsen af et joint venture kan i sig selv have en sådan samordning til formål f.eks. hvis de stiftende virksomheder er aktuelle eller blot potentielle konkurrenter, og det pågældende joint venture overtager en enkelt af de stiftende virksomheders funktioner i forhold til produktion eller salg. EU-retlig praksis - særligt Kmed 2010 om retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler (EUT 2011 C 11/1) - er vejledende for, om en aftale om oprettelsen af et ikke-selvstændigt fungerende joint venture skal anses for at have en samordning af de deltagende virksomheders konkurrencemæssige adfærd til formål eller følge. Etableres et selvstændigt fungerende joint venture, som ikke opfylder omsætningstærsklerne i 12, stk. 1, er selve aftalen om at oprette joint venturet ikke omfattet af reglerne om fusionskontrol og er heller ikke omfattet af forbuddet i 6, stk. 1. Skulle aftalen indeholde samordningsaspekter, dvs. den samordning af de stiftende virksomheders konkurrenceadfærd, der følger af aftalen om at oprette det selvstændigt fungerende joint venture, skal den imidlertid også vurderes efter 6, stk. 1, med mulighed for fritagelse efter 8, stk. 1. Hvis Konkurrencerådet når frem til, at der ikke kan gives en fritagelse efter 8, stk. 1, til en aftale om enten oprettelsen af et ikke-selvstændigt fungerende joint venture eller til konkurrencebegrænsninger, som følger af oprettelsen af et selvstændigt fungerende joint venture, kan Konkurrencerådet udstede påbud om at bringe overtrædelserne til ophør, jf. 6, stk. 4, og 16, stk. 1. (37) Nr. 7 er indsat ved L Tilskyndelser - såvel gentagne som enkeltstående - fra en leverandørs side med det formål at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige de vejledende salgspriser, uanset om tilskyndelsen sker i form Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 14

15 af belønning af de forhandlere, der overholder priserne, eller sanktioner i form af f.eks. leveringsstandsning eller trusler om sanktioner over for dem, der ikke følger priserne, er forbudt. Bestemmelsen har herudover til formål at sikre, at det almindelige udgangspunkt er, at en virksomhed er ansvarlig for dens ansattes handlinger og kan gøres strafferetligt ansvarlig for foranstaltninger iværksat af dens ansatte, herunder fremsættelse af trusler eller advarsler over for forhandlerne, også selvom foranstaltningerne er sket uden ledelsens viden og derfor ikke er godkendt af ledelsen. (38) Omfatter navnlig vedtagelser truffet inden for en sammenslutning af virksomheder ved dens kompetente organer. Begrebet»vedtagelse«kan omfatte vedtægter, beslutninger og henstillinger. Det er ikke noget krav, at vedtagelsen er juridisk bindende for medlemmerne. Som eksempel på vedtagelser kan nævnes brancheforeningers vedtagelser, hvad enten de er bindende eller vejledende for medlemmerne. Se hertil KAN's kendelse (Foreningen af Grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner) og KAN's kendelse (Dansk Transport og Logistik). (39) Begrebet»sammenslutning af virksomheder«omfatter brancheforeninger af enhver slags og enhver anden form for organiseret samarbejde. (40)»Samordnet praksis«er en form for koordinering mellem virksomheder som uden at være udmøntet i en egentlig aftale bevidst erstatter konkurrencerisikoen med et praktisk samarbejde. Det forudsætter for det første, at der har været en eller anden form for kontakt mellem virksomhederne - det være sig korrespondance, telefonsamtaler, møder og udveksling af oplysninger. For det andet skal der være tale om en»viljesmæssig tilpasning«eller samordning. Se hertil U S og Domstolens dom i sag C-8/08 (T-Mobile Netherlands), hvorefter ét enkelt møde var tilstrækkeligt til, at der forelå samordnet praksis. Virksomheder, der forholder sig ensartet på markedet (parallel adfærd) - uden at der er tale om nogen form for viljemæssig tilpasning - rammes ikke af forbuddet. Den praktiske betydning af, at samordnet praksis er omfattet af forbuddet, er navnlig af bevismæssig art, idet man herved kan ramme en adfærd, hvis eksistens ikke kan bevises med forekomsten af en egentlig aftale. (41) Affattet ved L Konkurrencerådet har hjemmel til på eget initiativ, efter klage eller som følge af henvisning af en sag fra Kommissionen at udstede et påbud. Om påbuddets indhold se 16. I påbuddet ligger dels, at der foreligger en konkurrencebegrænsning i strid med stk. 1, dels at konkurrencebegrænsningen skal bringes til ophør. Ophør af en ulovlig adfærd er ikke i sig selv til hinder for udstedelse af et påbud, jf. KAN's kendelse (International Transport Danmark). Herudover kan der blive tale om strafferetlig forfølgning for den begåede lovovertrædelse efter 23, stk. 1, nr. 1. En sag kan dog også if. 2. pkt. afsluttes med en fremadrettet afgørelse ved, at Konkurrencerådet kan gøre virksomhedernes tilsagn bindende, jf. 16 a, stk. 1. (42) Det er kun de bestemmelser i en aftale mv., der er konkurrencebegrænsende, som bliver ugyldige. Se hertil U H. Hele aftalen bliver således kun ugyldig, hvis de konkurrencebegrænsende bestemmelser ikke kan udskilles fra aftalens øvrige bestemmelser. Virkningen af ugyldigheden skal i øvrigt fastlægges efter dansk rets almindelige regler. Hertil kommer, at en eventuel skadelidt kan have krav på erstatning. Ugyldigheden indtræder såvel mellem parterne som i forhold til tredjemand. (43) Ugyldighed indtræder heller ikke for aftaler mv., der opfylder betingelserne i EUF-traktatens art. 101, stk. 3, eller i en EU-gruppefritagelse. (44) Såfremt en virksomhed er i tvivl om, hvorvidt en aftale mv. overhovedet er omfattet af forbuddet i 6, kan den anmode Konkurrencestyrelsen om en erklæring efter 9. (45) Med den samlede omsætning skal if. 1 i bkg om beregning af omsætning i konkurrenceloven forstås nettoomsætningen i sidste regnskabsår i forbindelse med den ordinære drift for enhver af de virksomheder, som deltager i den pågældende aftale. Omsætningen opgøres med fradrag af merværdiafgift og andre afgifter eller skatter, der er direkte forbundet med salget. Omsætningen for en deltagende virksomhed omfatter foruden omsætningen i virksomheden selv også omsætningen i tilknyttede virksomheder, hvorved bl.a. forstås koncernomsætning, idet omsætningen mellem de deltagende virksomheder dog ikke skal medregnes, jf. 2-3 i bkg I de tilfælde, hvor en virksomhed har indgået en række lignende aftaler med andre virksomheder på det relevante marked - eks eneforhandlingsaftaler - medregnes disse virksomheders omsætning i den samlede omsætning, jf. 5 i bkg For brancheforeninger og andre sammenslutninger beregnes omsætningen som den samlede omsætning for foreningens medlemmer med tillæg af foreningens egen omsætning, hvori dog ikke indgår omsætningen mellem foreningens medlemmer eller omsætningen mellem foreningen og dens medlemmer, jf. 6 i bkg (46) For at en virksomhed kan beregne, om betingelsen med hensyn til markedsandel er opfyldt, er det nødvendigt at afgrænse det relevante marked, dvs. det marked, som i det konkrete tilfælde berøres af en given aftale mv. Dette sker gennem en afgrænsning af produktmarkedet og det geografiske marked. Se 5 a med noter. (47) Opfyldelse af begge kriterier er nødvendig for, at en virksomhed mv. er undtaget fra forbuddet i 6, stk. 1. (48) Ændret ved L Bagatelgrænserne i 7, stk. 1, nr. 1-2, gælder ikke for disse aftaler, dvs. der gælder et ubetinget forbud mod aftaler af denne art. (49) Affattet ved L Før denne ændring omfattede undtagelsen i nr. 1 fra bagatelgrænsen i 7, stk. 1, kun bindende videresalgspriser i efterfølgende omsætningsled. Med den ændrede formulering sidestilles horisontale og vertikale prisaftaler i overensstemmelse med den nyere konkurrenceretlige udvikling, jf. bl.a. Kommissionens bagatelmeddelelse (EFT 2001 C 368/13). Bagatelreglerne i stk. 1 vil fortsat omfatte aftaler indgået mellem mindre virksomheder om fælles markedsføring, fælles distribution og andre lignende aftaler, forudsat at aftalerne ikke indeholder koordinering af prisforhold. (50) Hermed undtages tilbudskarteller fra bagatelgrænsen. Det kan være aftaler mellem konkurrenter om f.eks. at udveksle oplysninger med betydning for konkurrencen forud for licitationer, at samordne bud, herunder fastsætte priserne i buddene, eller efter tur at fordele, hvilken virksomhed der skal have den endelige ordre. (51) Indsat ved L (52) Bestemmelsen indebærer, at hvis der sker en begrænsning af konkurrencen som følge af den samlede virkning af lignende aftaler, kan den enkelte ikke nyde godt af bagatelgrænserne i 7, stk. 1, når denne aftale netop bidrager til konkurrencebegrænsningen. Der skal ikke med»lignende aftaler«forstås fuldstændigt identiske aftaler. Det er tilstrækkeligt, at der kan påvises et net af aftaler med en sammenlignelig konkurrencebegrænsende virkning, se hertil KR's afgørelse (Konkurrencebegrænsninger i kørelærerbranchen). (53) For så vidt angår finansielle virksomheder kan der ikke på samme måde som for andre virksomheder beregnes en omsætning ved f.eks. at opgøre salget af ydelser i et år. Dette skyldes bl.a., at de finansielle ydelser typisk er udstrakt over tiden og i betydeligt omfang afregnes ved løbende betalinger i form af renter, forsikringspræmier, løbende gebyrer mv. If. 7 i bkg om beregning af omsætning i konkurrenceloven, skal der for forsikringsselskaber i stedet for omsætning anvendes værdien af de tegnede bruttopræmier, som omfatter samtlige modtagne eller fremtidige beløb i henhold til forsikringsaftaler, der er tegnet af disse selskaber eller for deres regning, herunder udgående genforsikringspræmier, efter fradrag af skatter eller skattelignende afgifter, der opkræves på grundlag af præmiebeløbet eller forsikringssummen. For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder, se 8 i bkg For staten, en kommune eller en amtskommune anvendes i stedet for omsætning de samlede bruttoudgifter til drift og anlæg, som det fremgår af»driftsposter«i artsoversigten i statens regnskab, henholdsvis hovedarterne 1-2 og 4 i den kommunale kontoplan, jf. 9, i bkg (54) If. 12, stk. 1, i bkg gælder undtagelsen i lovens 7, stk. 1, selv om virksomhederne overskrider de nævnte omsætnings- og markedsandelsgrænser med højest en tiendedel i to på hinanden følgende regnskabsår. Dette gælder if. 12, stk. 2, dog ikke, såfremt overskridelsen af grænserne er resultatet af en fusion, jf. lovens 12 a, stk. 1. (55) Ændret ved L Efter art. 1, stk. 2, i Rfo 1/2003 (EFT 2003 L 1/1) er en konkurrencebegrænsende aftale, som omfattes af forbuddet i art. 81, stk. 1, (nu EUF-traktatens art. 101, stk. 1) og som opfylder betingelserne i art. 81, stk. 3, (art. 101, stk. 3) tilladt, uden at det er nødvendigt at træffe nogen forudgående beslutning herom. Med virkning fra blev den tidligere mulighed for Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 15

16 efter anmeldelse at opnå en individuel fritagelse fra forbuddet i art. 81, stk. 1, afskaffet. Virksomhederne skal selv vurdere, om en aftale indeholder elementer, som er konkurrencebegrænsende efter art. 101, stk. 1, og i givet fald, om aftalen opfylder betingelserne i art. 101, stk. 3, for at kunne undtages fra forbuddet. Under indtryk heraf blev den tidligere obligatoriske anmeldelse som forudsætning for fritagelse efter 6, stk. 1, gjort fakultativ. Virksomhederne kan vælge ikke at anmelde en aftale med henblik på i givet fald at opnå en fritagelse. Anfægtes aftalen, kan virksomhederne gøre gældende - over for konkurrencemyndighederne og domstolene - at undtagelsen i 8, stk. 1, finder anvendelse. (56) Bevisbyrden for, at en aftale i medfør af 8, stk. 1, kan undtages forbuddet i 6, stk., 1, påhviler den virksomhed, som påberåber sig undtagelsen. De fire betingelser i 8, stk. 1, er kumulative, hvilket indebærer, at en aftale ikke kan undtages, hvis blot én af betingelserne ikke er opfyldt. (57) If. pkt i Kmed 2004 om retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3, (EUT 2004 C 101/97) skal en virksomhed kunne dokumentere: 1) effektivitetsgevinsternes art; 2) forbindelsen mellem aftalen og effektivitetsgevinsterne; 3) størrelsen af effektivitetsgevinsterne og 4) hvornår effektivitetsgevinsterne opnås. Der skal være tale om objektive fordele. (58) Forbrugerbegrebet skal forstås bredt. Der tænkes ikke alene på den endelige forbruger, men tillige på mellemled i distributionen (brugere). Lovens forbrugerbegreb går derfor ud over forbrugerbegrebet i forbrugerlovgivningen. Når loven ikke anvender et andet begreb, skyldes det sammenhængen med EUF-traktatens art. 101, stk. 3, der i den danske oversættelse bruger begrebet»forbrugerne«. Fordele for forbrugerne kan følge af omkostningsreduktioner, forbedring af distributionen, miljømæssige forbedringer eller et højere serviceniveau. Også et højere kvalitetsniveau kan give fordele for forbrugerne, i hvert fald hvis det kan opnås med uændret eller endog faldende prisniveau. Det forhold, at en forbrugerne skal sikres en»rimelig«andel, indebærer, at forbrugerne ikke skal have andel i alle de effektivitetsgevinster, der måtte være ved en konkurrencebegrænsende aftale. Hvis en aftale imidlertid fører til højere priser, skal forbrugerne have fuld kompensation herfor, hvilket kan ske i form af bedre kvalitet eller andre fordele, såsom forbedret miljø i vid forstand, se hertil pkt i Kmed 2004 om retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 (nu art. 101, stk. 3). (59) Det afgørende er en objektiv vurdering af, om aftaledeltagerne kunne nå de samme effektivitetsgevinster ved hjælp af mindre indgribende foranstaltninger, dvs. uden den konkurrencebegrænsende aftale, hhv. uden de enkelte konkurrencebegrænsninger. Der skal med andre ord foreligge proportionalitet mellem mål og midler. Ved vurderingen heraf skal der tages hensyn til de markedsvilkår og de økonomiske forhold, som aftaledeltagerne stod over for, da aftalen blev indgået. Kun hvis aftaledeltagerne ikke er i stand til at dokumentere, hvorfor tilsyneladende realistiske og mindre konkurrencebegrænsende alternativer ville være betydeligt mindre effektive til at opnå effektivitetsgevinsterne, er der grundlag for en konstatering af, at den konkurrencebegrænsende aftale er unødvendig, se hertil pkt i Kmed 2004 om retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 (nu art. 101, stk. 3). (60) Betingelsen indebærer, at der skal opretholdes et konkurrenceminimum, dvs. aftaledeltagerne skal være udsat for et konkurrencepres. Ved vurderingen af, om aftalen mv. kan eliminere konkurrencen, skal der både tages hensyn til hvor meget konkurrence, der vil være tilbage mellem aftaleparterne, og til muligheden for konkurrence fra andre virksomheder på markedet. Hvis en aftale mv. vil føre til, at konkurrencen mellem aftaleparterne i det væsentlige ophæves, kan den kun betragtes som undtaget, hvis der fra andre virksomheder på markedet kan forventes et væsentligt konkurrencetryk. Jo større en del af markedet en konkurrencebegrænsende aftale mv. dækker, jo vanskeligere vil det være for aftaleparterne at opfylde dette kriterium, og dermed kriterierne for en undtagelse fra forbuddet i 6, stk. 1. Se hertil pkt. 105 ff. i Kmed 2004 om retningslinjer for anvendelsen af traktatens art. 81, stk. 3 (nu art. 101, stk. 3). (61) Da det ikke længere er muligt på grundlag af en anmeldelse at opnå en fritagelse fra forbuddet i art. 101, stk. 1, (jf. den indledende note til 8) kan Konkurrencerådet kun på grundlag af en anmeldelse fritage en aftale fra forbuddet i 6, stk. 1, jf. også 8, stk. 5. Konkurrencerådet kan endvidere ikke fritage en aftale fra forbuddet i 11, stk. 1, eller EUF-traktatens art (62) Anmeldelsen medfører, at det anmeldte forhold fra anmeldelsestidspunktet ikke er strafbart. Hvis Konkurrencerådet imidlertid finder, at der ikke kan ske fritagelse, genindtræder strafbarheden, jf. 23, stk. 2. (63) Se bkg og det tilhørende skema K1 samt vejledning hertil. (64) Den periode, en fritagelse gives for, afhænger bl.a. af, hvor sikker analysen af de forhold, der betinger fritagelsen, er - herunder navnlig med hensyn til den fremtidige udvikling. Jo mindre sikkerhed, des kortere periode. (65) Konkurrencerådet, men ikke en domstol, kan knytte vilkår til en fritagelse. Motiverne angiver, at der som hovedregel vil blive meddelt vilkår til en fritagelse - i hvert fald i form af en indberetningspligt. Hidtidig praksis fra Konkurrencerådet viser dog, at det har været forholdsvis sjældent, at rådet har knyttet vilkår til en fritagelse. I stedet har Konkurrencerådet valgt at give en fritagelse for en kortere periode. (66) En fritagelse kan forlænges indtil flere gange, se hertil KR's afgørelse (Taksatorringens vedtægter), hvor en af foreningens vedtægter, der indebar fælles taksering og indkøb af autoreparationsydelser, blev forlænget for tredje gang. Hvis virksomheden vurderer, at betingelserne i stk. 1, fortsat er opfyldt, kan den undlade at søge forlængelse. Dette er en følge af, at anmeldelsespligten er fakultativ, jf. den indledende note til 8. Henvisningen til stk. 3 indebærer, at en afgørelse om forlængelse af en fritagelse skal angive, for hvilket tidsrum fritagelsen gælder. Konkurrencerådet kan endvidere knytte vilkår til den forlængede fritagelse samt ændre vilkårene for den forlængede fritagelse, såfremt der er behov herfor. (67) Indsat ved L I udtrykket»undlade«ligger reelt, at Konkurrencerådet kan afvise at behandle en anmeldelse, hvis aftalen mærkbart kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Hidtidig praksis viser dog, at Konkurrencerådet i stedet vælger at tage sagen op af egen drift. Ved»handel«forstås enhver form for grænseoverskridende økonomisk virksomhed, dvs. alle strømme af varer og tjenester mellem medlemsstaterne såvel som andre former for økonomisk aktivitet såsom etablering. Kravet om, at denne handel skal finde sted»mellem medlemsstater«, betyder, at der skal foreligge en påvirkning af strømmen af varer, tjenester eller andre økonomiske aktiviteter mellem mindst to medlemsstater. Kriteriet er uafhængigt af, hvordan det relevante geografiske marked afgrænses. Selv om det relevante geografiske marked afgrænses til kun at vedrøre én enkelt medlemsstats område, vil aftalen kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater. Vurderingen af handelspåvirkningen foretages ud fra objektive faktorer. Der behøver således ikke at foreligge en subjektiv hensigt fra de involverede virksomheders side. Der er heller ikke et krav om, at en aftale rent faktisk vil påvirke eller har påvirket samhandelen mellem medlemsstaterne. Det er tilstrækkeligt, at aftalen kan have en sådan virkning. Ved vurderingen heraf indgår flere faktorer såsom aftalens art, de produkter eller tjenesteydelser, som aftalen omfatter, samt de deltagende virksomheders position på markedet. I udtrykket»handelsstrømmene mellem medlemslandene«ligger ikke et krav om, at handelen begrænses eller mindskes. Afgørende er, at handelen mellem medlemsstater må antages at udvikle sig anderledes med aftalen, end den sandsynligvis ville have gjort uden. Den påvirkning, som aftalen skal have på handelsstrømmene, skal være»direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel«. Samhandelspåvirkningen skal efter EU-praksis være»mærkbar«, jf. den af Kommissionen opstillede formodningsregel (de minimis-regel) i pkt. 52 i Kmed om begrebet påvirkning af handelen i traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2004 C 101/81). (68) Denne betingelse vedrører forhold, som ikke kunne forudses, og som parterne ikke nødvendigvis har haft indflydelse på. I væsentlighedsbetingelsen ligger, at mindre ændringer i de faktiske forhold ikke kan begrunde en tilbagekaldelse af en fritagelse, specielt ikke hvis denne er givet for en kortere periode. Hvis fritagelsen er givet for en længere årrække, og ændringer i markedsforholdene medfører, at fritagelsen nu vil skade konkurrencen alvorligt, kan en tilbagekaldelse dog være nødvendig. Mindre ændringer i de faktiske forhold kan dog begrunde en ændring af betingelserne for fritagelsen, men Konkurrencerådet forudsættes at administrere denne mulighed med tilbageholdenhed. Hvis det findes nødvendigt med en tilbagekaldelse på grund af ændringer i de faktiske forhold, indrømmes der aftaleparterne mv. en vis frist til at få ændret deres aftaler mv., således at de ikke rammes af forbuddet i 6. KR fandt Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 16

17 i afgørelse (Dansk Reklame Film), at der er tale om en udtømmende opregning i bestemmelsen af de forhold, der kan begrunde en ændring eller tilbagekaldelse. (69) Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler om proportionalitet, at mindre overtrædelser af meddelte vilkår ikke medfører, at fritagelsen kan tilbagekaldes. (70) Hvis der er tale om urigtige oplysninger, som Konkurrencerådet af egen drift har indhentet fra andre end parterne eller disses repræsentanter, kan afgørelsen ikke tilbagekaldes efter nr. 3, men efter nr. 1. (71) Finder Konkurrencerådet, at der ikke kan udstedes en erklæring efter 9, er dette ensbetydende med, at den pågældende aftale mv. er omfattet af forbuddet i 6. Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at betingelserne efter 8, stk. 1, er opfyldt, kan der pålægges bøder, ligesom aftalen mv. er ugyldig. En erklæring binder Konkurrencerådet - dog ikke i det omfang, hvor rådets grundlag for afgørelsen ændrer sig, eller der gør sig forhold gældende, som rådet ikke havde kendskab til, da erklæringen blev udstedt. Hvis en virksomhed anmelder en aftale mv. med henblik på kun at opnå en erklæring efter 9, kan Konkurrencerådet ikke af sig selv undersøge, om betingelserne for en fritagelse efter 8 er til stede. En erklæring fra rådet efter 9 medfører, at der ikke kan pålægges bøder efter 23, stk. 1, nr. 1, hvis Konkurrencerådet senere måtte nå frem til en anden vurdering. Det skyldes, at kravet om en forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse ikke vil være opfyldt. (72) Se bkg med tilhørende skema K1. (73) Indsat ved L Se 8, stk. 5, med note. (74) Bkg om gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler. Bkg om gruppefritagelse for visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler. Bkg om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen. Bkg om gruppefritagelse for visse kategorier af aftaler mv. på forsikringsområdet. Bkg om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis. Bkg , som ændret ved bkg , om gruppefritagelse for kategorier af teknologioverførselsaftaler. (75) Indsat ved L Efter art. 29, stk. 2, i Rfo 1/2003 har konkurrencemyndigheden i en medlemsstat kompetence til at inddrage en gruppefritagelse for medlemsstatens område eller en del heraf, hvis en aftale mv. i et konkret tilfælde har virkninger, som er uforenelige med art. 81, stk. 3, (nu art. 101, stk. 3) og der er tale om et område, der»frembyder alle et særskilt geografisk markeds karakteristika.«i dette sidste ligger, at det relevante geografiske marked kan afgrænses til kun at udgøre Danmark eller en del heraf. Med henblik på at undgå, at ministeren skal træffe afgørelse i enkeltsager er Konkurrencerådet tillagt en selvstændig kompetence til i konkrete tilfælde at inddrage en gruppefritagelse. En afgørelse truffet af Konkurrencerådet om at inddrage en gruppefritagelse vil kunne indbringes for Konkurrenceankenævnet, jf. 19, stk. 1. (76) Indsat ved L Der er ikke hermed indført nye vurderingskriterier for en dominerende virksomheds ydelse af priser, rabatter, markedsføringstilskud og øvrige økonomiske fordele. Gældende EU-praksis for, hvad der materielt udgør et misbrug af dominerende stilling, finder derfor anvendelse. (77) Såfremt virksomheden ikke allerede har udarbejdet sådanne generelle samarbejdsbetingelser, vil virksomheden være nødsaget til at udarbejde disse for at kunne efterleve Konkurrencerådets påbud. Et påbud kan gives som led i konkurrencemyndighedernes almindelige tilsynsog kontrolfunktion. Et påbud kan ikke udstedes, såfremt Konkurrencerådet - når klagen modtages - får en konkret begrundet mistanke om, at den dominerende virksomhed har overtrådt konkurrencelovens strafbelagte bestemmelser, jf. praksis efter art. 6, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om forbud mod selvinkriminering samt 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. (78) Klagen skal være udtryk for, at konkurrenten oplever betydelige vanskeligheder ved at agere på det pågældende marked, og at dette ifølge konkurrenten er en konsekvens af den dominerende virksomheds prispolitik, brug af markedsføringstilskud eller andre former for diskretionære fordele til handelspartnere, hvilket efter konkurrentens opfattelse har karakter af ekskluderende misbrugsadfærd. Klagen fra konkurrenten kan også vedrøre problemer med at få adgang til markedet som følge af den dominerende virksomheds position og faktiske ageren. Konkurrencerådet kan bl.a. ud fra ressourcemæssige betragtninger afvise klagen i medfør af 14, stk. 1. (79) Der skal være tale om, at konkurrenterne til den dominerende virksomhed i såvel kapitalstyrke som i markedsposition - nationalt som internationalt - er den dominerende virksomhed underlegen. I vurderingen af, om der foreligger særlige markedsforhold, indgår, om der er tale om en markedsstruktur, hvor den effektive konkurrence er begrænset, om der findes en eller flere aktuelle eller potentielle konkurrenter, som i kapitalstyrke og markedsposition har vanskeligt ved at få eller opretholde fodfæste på det pågældende marked, om der er tale om et marked, hvor Konkurrencestyrelsens tidligere undersøgelser har indikeret, at konkurrencen ikke fungerer optimalt, og om det kan sandsynliggøres, at disse forhold kan skyldes den dominerende virksomheds position og faktiske ageren på markedet. (80) Nr. 3 skaber ikke en generel forpligtelse for dominerende virksomheder til at indsende deres samhandelsbetingelser til Konkurrencestyrelsen. Der er tale om en påbudsmulighed, der anvendes i særlige tilfælde, hvor pris- og rabatstrukturen er uigennemsigtig, f.eks. hvor en dominerende virksomhed yder rabatter, markedsføringstilskud mv. til handelspartnere, der driver et større antal forretninger, eller aftager et større sortiment af forskellige varenumre. Der foreligger ikke et særligt behov i tilfælde, hvor en ensidig adfærd fra den dominerende virksomheds side undersøges, f.eks. leveringsnægtelse eller generelle prisjusteringer, og hvor dokumentation kan fremskaffes, uden at der foreligger problemer i forhold til gensidige interesser fra de involverede virksomheder i relation til hemmeligholdelse. (81) Et påbud omfatter en dominerende virksomheds samhandelsbetingelser for handelspartnere på det danske marked. Der kan ikke kræves udarbejdelse og indsendelse af de samhandelsbetingelser, der gælder for den dominerende virksomheds udenlandske handelspartnere. (82) Et påbud kan påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. 19. Er et påbud påklaget til Konkurrenceankenævnet, løber fristen først fra tidspunktet, hvor ankenævnets afgørelse foreligger. (83) Dvs. de betingelser, der har økonomisk betydning for samhandelsforholdet mellem den dominerende virksomhed og dens handelspartnere. Samhandelsbetingelserne omfatter også økonomiske fordele og ydelser, uanset hvordan de betegnes, som har samme virkning som rabatter, markedsføringstilskud og gratisydelser. Udlån af genstande eller materiel til brug for salget af den dominerende virksomheds varer samt finansielle lån eller garantier på fordelagtige vilkår er også omfattet af stk. 2. Konkrete samhandelsaftaler med handelspartnere er ikke omfattet, men Konkurrencestyrelsen har mulighed for at indhente sådanne i forbindelse med en undersøgelse, jf. 17. (84) Såfremt Konkurrencerådet finder, at betingelserne eller administrationen heraf er i strid med 11, stk. 1, kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at virksomheden skal ændre eller ophæve en eller flere af bestemmelserne i samhandelsbetingelserne, jf. stk. 6. Konkurrencerådet kan erklære, at samhandelsbetingelserne ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, er omfattet af 11, stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud. Tidsfristen gælder ikke for samhandelsbetingelser, som har en mærkbar påvirkning af samhandelen, jf. stk. 5. (85) Efter art. 1, stk. 3, i Rfo 1/2003 er et misbrug af en dominerende stilling, jf. traktatens art. 82 (nu art. 102), forbudt, uden at det er nødvendigt at træffe nogen forudgående beslutning herom. Rfo 1/2003 indeholder ikke en til stk. 4 svarende mulighed for, at en dominerende virksomhed kan få en erklæring om, hvorvidt virksomhedens samhandelsbetingelser udgør et misbrug af en dominerende stilling. Konkurrencerådet har pligt til at behandle en anmodning, hvis virksomhedens position eller adfærd ikke har samhandelspåvirkning. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 17

18 (86) Vurderingen efter stk. 6 foretages i overensstemmelse med praksis efter 11 og EU-praksis for anvendelsen af art Påbud om, at en eller flere af bestemmelserne i samhandelsbetingelserne skal præciseres, kan udstedes f.eks. hvis vilkårene for, at den dominerende virksomhed vil yde gratisydelser, ikke i samhandelsbetingelserne er angivet i et sådant omfang, at Konkurrencerådet kan foretage en vurdering af, om der er risiko for konkurrenceskadelig loyalitetsbinding eller risiko for diskrimination mellem handelspartnere. (87) Med»priser, rabatter, økonomiske fordele eller øvrige vilkår«præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse, såfremt den dominerende virksomhed anvender enhver form for fordel eller vilkår i sit økonomiske mellemværende med en handelspartner, der ikke fremgår af, eller som afviger fra de samhandelsbetingelser, som er indsendt. Det gælder uanset, hvorledes sådanne økonomiske ydelser er betegnet i f.eks. en forhandleraftale, og uanset hvilket omfang de har. (88) Se 2, stk. 1, med note ad»erhvervsvirksomhed«. Bestemmelsen er inspireret af forbuddet i art. 102, og Kommissionens og fællesskabsdomstolenes praksis er vejledende for fortolkningen af 11. Forbuddet omfatter såvel tilfælde, hvor én enkelt virksomhed misbruger en dominerende stilling, som tilfælde, hvor to eller flere virksomheder, som er juridisk uafhængige af hinanden, misbruger en kollektivt dominerende stilling. Det er misbruget af en dominerende stilling, der er forbudt - ikke selve besiddelsen eller erhvervelsen af en dominerende stilling. Forbuddet er rettet mod den ensidige adfærd, som kan gennemtrumfes netop på grund af virksomhedens markedsposition. Bestemmelsen anvendes også i tilfælde, hvor en offentlig virksomhed misbruger sin markedsdominans, selv om den dominerende stilling f.eks. skyldes en lovbestemt eneret. (89) Eksempler på misbrugsbegrebet er opregnet i stk. 3. (90) Stk. 1 er affattet ved L , men svarer til den tidl. affattelse, der dog krævede, at den dominerende stilling skulle foreligge på det danske marked eller en del deraf. Forbuddet kan nu bringes til anvendelse over for virksomheder, der er dominerende på et marked, der er større end det danske. Efter EU-praksis foreligger der en dominerende stilling, når en virksomhed indtager en økonomisk magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan anlægge en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter, kunder og i sidste instans forbrugerne. Denne mulighed for at udvise uafhængig adfærd blev fremhævet i KAN's kendelse , der dog ikke fandt, at Scandlines havde en dominerende stilling på det marked, som KR havde afgrænset som det relevante. Efter Kommissionens og fællesskabsdomstolenes praksis er virksomhedens markedsandel et vigtigt kriterium for vurderingen af, om der foreligger dominerende stilling. Se også 5 a med noter. I de tilfælde, hvor markedsandelen ikke i sig selv er tilstrækkelig til at statuere dominerende stilling, må der inddrages supplerende kriterier. Der kan navnlig lægges vægt på den aktuelle og potentielle konkurrence på markedet, samt strukturelle og adfærdsmæssige forhold på det relevante marked. En markedsandel på 25 pct. og derunder er formentlig ikke tilstrækkelig til at statuere dominerende stilling. Med en så begrænset markedsandel er en virksomhed sjældent i stand til at hindre den effektive konkurrence. Markedsandele på mellem 25 og 40 pct. er heller ikke i sig selv tilstrækkelige til at statuere dominans på det relevante marked. En dominerende stilling må derfor bekræftes ved supplerende kriterier. Ved en markedsandel på over 40 pct. er der en formodning for, at virksomheden indtager en dominerende stilling på markedet. Dette gælder under alle omstændigheder i de tilfælde, hvor denne markedsandel er fastholdt over en længere periode. En markedsandel på 50 pct. eller derover kan i sig selv udgøre beviset for, at der foreligger dominerende stilling. En dominerende stilling forudsætter, at indflydelsen har været opretholdt og kan opretholdes over en vis periode. En midlertidig markedsandel af betydelig størrelse er derfor ikke i sig selv nok til at statuere dominerende stilling. Mikkel Vittrup drøfter i U 2003 B begrebet kollektiv dominans i relation til henholdsvis misbrug af dominerende stilling og fusionskontrol. (91) Indsat ved L mhp. at give en virksomhed mulighed for at forudsige, om den har en dominerende stilling. For at kunne vurdere, om der er tale om dominerende stilling, er det nødvendigt at afgrænse det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked, se 5 a med noter. (92) Så længe afgørelsen ikke er tilbagekaldt, kan virksomheden ikke straffes for overtrædelse af stk. 1. Dog kan virksomheden - uagtet en afgørelse om, at den ikke indtager en dominerende stilling - sammen med andre virksomheder besidde kollektiv markedsdominans. Konkurrencerådet kan anmodes om at træffe særskilt afgørelse herom. (93) Opregningen er ikke udtømmende. (94) Udgangspunktet ved vurderingen er de priser, der ville kunne dannes på et marked med virksom konkurrence. Bestemmelsen indebærer, at enkeltvarekalkulationsprincippet fortsat er udgangspunktet. Dette betyder, at der foretages en analyse af omkostningsstrukturen med henblik på beregning af de omkostninger, som medgår til at fremstille det enkelte produkt. Producerer virksomheden flere ydelser eller produkter, skal beregningen foretages for hver enkelt af disse produkter. Enkeltvarekalkulationsprincippet kan fraviges, hvor vægtige hensyn, herunder til forsknings- og udviklingsintensive produktionsmåder, taler derfor. Ved vurderingen af, om urimelige købs- eller salgspriser foreligger, skal det afgøres, om prisen eller avancen klart overstiger, hvad der såvel med hensyn til størrelse som varighed kunne opnås på et marked med virksom konkurrence. Den nærmere fastlæggelse af prisen eller avancen må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville være i et konkurrencepræget marked, se hertil KAN's kendelse (DONG ENERGY A/S). Ved vurderingen af, hvad der er en rimelig indtjening, tages der udgangspunkt i markedsforholdene. Hvis en virksomhed under fri prisdannelse og konkurrence kan opretholde et given prisniveau, kan prisen ikke være urimelig. En dominerende virksomhed kan misbruge sin markedsdominans, hvis den benytter urimeligt lave salgspriser (predatory pricing -»dræbende priskrig«) i en længere periode med henblik på at fortrænge svagere stillede konkurrenter, der ikke i længere tid er i stand til at holde lige så lave priser. Forudsætningen for, at der kan være tale om urimeligt lave priser, er, at den lave pris ikke skyldes en stordriftsbetinget effektivitet, men alene er betinget af større kapitalstyrke. Dette er nemlig indikationen for, at virksomheden har til hensigt at forhøje priserne, så snart konkurrenten er fortrængt fra markedet. Af KR's afgørelser , MetroXpress Danmark A/S, hhv , A/S Em. Z. Svitzers priser, fremgår, at en dominerende virksomhed kan opkræve lavere priser i tilfælde, hvor en konkurrent sætter sine priser under den dominerende virksomheds gennemsnitlige variable omkostninger, når den dominerende virksomheds prisnedsættelser udelukkende sker for at møde konkurrencen og for at bevare faste kunder, og når en sådan prisfastsættelse sker som et svar på en konkurrents gentagne prisnedsættelser. Torkil Høg drøfter i U 2003 B Konkurrencerådets praksis vedrørende dræbende priskonkurrence. Se også Sven Westh og Bente Skovgaard Kristensen, der i U 2003 B gennemgår Konkurrencerådets praksis vedrørende konkurrencebegrænsende priskrig (predatory pricing). Misbrug kan bestå i, at en dominerende virksomhed anvender selektivt lave priser, dvs. lavere priser over for nogle af sine kunder i forhold til virksomhedens øvrige kunder og på en sådan måde, at denne prisadfærd er egnet til at eksludere den dominerende virksomheds konkurrenter fra markedet, se hertil KAN's kendelse (Post Danmark A/S). En virksomhed kan også misbruge sin dominerende virksomhed gennem et vertikalt prispres (»margin squeeze«), når virksomheden sælger varer på et forudgående (»up-stream«) marked og samtidig er integreret på et efterfølgende (»downstream«) marked i konkurrence med de virksomheder, som er dens kunder på det forudgående marked, se hertil EU-Domstolens dom i sag C-28/08 P (Deutsche Telekom). Misbrug kan også bestå i påtvingelse af urimelige forretningsbetingelser, se hertil f.eks. KR's afgørelse (Kriterier for optagelse i Rørforeningens vvsnummersystem). (95) Bestemmelsen omfatter f.eks. leveringsnægtelse, dvs. tilfælde, hvor en virksomhed vægrer sig ved at levere f.eks. til en aftager, der ikke opfylder visse af den Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 18

19 dominerende virksomheds fastsatte krav. Der kan også være tale om nægtelse af at levere reservedele til et allerede leveret produkt. Udgangspunktet ved leveringsnægtelser er, at leverandøren har ret til selv at bestemme, hvem han ønsker at handle med. Bestemmelsen skal administreres i overensstemmelse med EUpraksis vedrørende leveringsnægtelser, se hertil Rettens dom i sag T-201/04 (Microsoft) og pkt. 81 i Kmed 2009 om vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af EF-traktatens art. 82 på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd (EUT 2009 C 45/7). (96) Bestemmelsen omfatter f.eks. misbrug, der består i, at en virksomhed tilbyder visse af sine aftagere rabatter eller bonus, som ikke ydes til andre aftagere, der under samme omstændigheder får leveret samme mængder. Som hovedregel anses de omkostningsbegrundede rabat- og bonusformer, (det vil sige prisnedslag, der er begrundet i omkostningsbesparelser) ikke at medføre skadelige virkninger på priserne eller konkurrencen, mens rabatter, der er begrundet i afsætningsmæssige hensyn, derimod kan påvirke konkurrencen mellem virksomhederne og dermed adgangen til markedet på en måde, der skader effektiviteten og strukturtilpasningen. Dette kan f.eks. være tilfældet med såkaldte loyalitetsrabatter, som en dominerende virksomhed yder på betingelse af, at køberen foretager alle eller betydelige dele af sine indkøb fra den dominerende virksomhed, se hertil KAN's kendelse (Post Danmark A/S) om en»superdominerende«virksomheds rabatsystem, der havde loyalitetsvirkning og kundebindingseffekt i strid med 11 og art Det er den dominerende virksomhed, som har bevisbyrden for, at et rabatsystem er omkostningsbegrundet, se U H. Katja Høegh drøfter i U 2002 B hvor snævre grænser, der gælder for større virksomheders og dominerende virksomheders rabat- og bonussystemer. Martin Andreas Gravengaard drøfter i U 2006 B om»meeting competition defence-princippet«kan udgøre et forsvar for prisdiskriminering og predatory pricing, se hertil KR's afgørelse (Post Danmarks individuelle og generelle rabatter for magasinpost). Niels Kjærsgaard drøfter i U 2010 B 31 om dominerende virksomheder lovligt kan prisdiskriminere ved udbud eller i udbudslignende situationer. Grith Skovgaard drøfter i U 2010 B 168 ligeledes, om en udbudskontekst kan være en objektiv begrundelse for prisdiskrimination. (97) Omfatter f.eks.»tying«, hvor en virksomhed, der besidder en stærk stilling på markedet for et produkt, gør brug af sin magt til at pålægge aftagerne af dette produkt løbende at aftage andre produkter, der befinder sig på et konkurrenceudsat marked, se KR's afgørelse (Unimerco) om en virksomheds ydelse af gratis service af befæstelsesværktøjer (sømpistoler, dykkerpistoler og klammepistoler) på betingelse af, at kunden alene benyttede originale fasteners (søm, dykker og klammer). (98) Affattet ved L (99) I påbuddet ligger dels, at der foreligger en konkurrencebegrænsning i strid med 11, stk. 1, dels at denne skal bringes til ophør. Et påbud om ophør kan udstedes, så snart Konkurrencerådet konstaterer, at forbuddet i stk. 1 er overtrådt. Et påbud om, at en forbudt adfærd skal bringes til ophør, skal som udgangspunkt overholdes fra datoen, hvor påbuddet meddeles. I ganske særlige tilfælde kan Konkurrencerådet dog indsætte en frist. Indholdet af et påbud kan være, at virksomheden skal ændre sine forretningsbetingelser, at virksomheden skal levere til en bestemt virksomhed på nærmere fastsatte vilkår eller lignende, se nærmere herom i 16. Et vilkår skal være proportionalt med konkurrencebegrænsningens karakter. Overtrædelse af påbud udstedt i henhold til 11, stk. 4, eller vilkår i disse er sanktioneret med bødestraf efter 23. (100) Se noterne til 9. Hvad der dér er anført om virkningerne af en ikke-indgrebserklæring i relation til 6, stk. 1, gælder tilsvarende for en ikke-indgrebserklæring i relation til 11, stk. 1. En dominerende virksomhed har en særlig forpligtelse til ikke ved sin adfærd at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence, og en virksomhed kan if. motiverne ikke påberåbe sig, at en handling blot er udtryk for almindelig handelssædvane. (101) Indsat ved L Det er herved fundet hensigtsmæssigt at give Konkurrencerådet mulighed for - på baggrund af en foreløbig gennemgang af oplysninger modtaget fra anmelderen eller eventuelt af oplysninger indhentet fra tredjemand - at undlade at behandle en forespørgsel efter 11, stk. 2, eller en anmeldelse efter 11, stk. 5, hvis virksomhedens position eller adfærd indebærer, at der kan foreligge en mærkbar påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Konkurrencerådet har pligt til at behandle en anmeldelse, hvis virksomhedens position eller adfærd ikke har samhandelspåvirkning. Se noterne til 8, stk. 5, - hvad der, dér er anført om samhandelspåvirkning i relation til en aftale, gælder tilsvarende for en virksomheds adfærd. (102) Kapitlet, der blev indsat ved L , bygger på en rapport afgivet november 1999 fra Det tværministerielle Udvalg om forbud mod konkurrencebegrænsende erhvervsstøtte. Pernille Wegener Jessen drøfter i U 2010 B 159 forholdet mellem 11 a og EUF-traktatens art (103) Støtten skal udgøre en økonomisk eller finansiel fordel for modtageren, som denne ikke ville have opnået under normale markedsvilkår. Konkurrencerådet skal ved vurderingen heraf anvende det markedsøkonomiske investorprincip, som også anvendes ved administrationen af reglerne om statsstøtte i EUF-traktaten. Rådet skal således undersøge, om den offentlige myndighed, der yder støtten, har handlet ud fra samme økonomiske parametre, som en privat investor ville gøre, når der indskydes kapital, ydes lån mv. til en anden virksomhed. Undersøgelsen af, om støtten»er til fordel for«en virksomhed er ofte sammenfaldende med vurderingen af, om støtten er konkurrenceforvridende. (104) Støtten skal således være selektiv. (105) Begrebet»konkurrenceforvridende støtte«er inspireret af EF-traktatens art. 87 (nu EUF-traktatens art. 107), hvorefter en af betingelserne for, at der foreligger ulovlig statsstøtte er, at støtten»fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene«. Det er således tilstrækkeligt, at en konkurrenceforvridning truer pga. statsstøtten. For konkurrenceforvridende støtte, se KAN's kendelse (Morsø Kommune). Se i modsat retning KR's afgørelse (Salg af Østre Havn). Som udgangspunkt vil statsstøtte imidlertid ikke blive betragtet som konkurrenceforvridende, hvis den gives efter et udbud på gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende vilkår. (106) Forbuddet viger således for anden offentlig regulering, hvorved der i overensstemmelse med 2, stk. 2, forstås love, bekendtgørelser, aktstykker, generelle budgetregler samt reglerne om kommunernes ulovbestemte opgaver (kommunalfuldmagten). Endvidere vil forpligtelser if. ratificerede konventioner og EF-forordninger falde ind under begrebet. Støtte iht. offentlig regulering, der er omfattet af EUF-traktatens art. 107, stk. 1, er ikke lovlig, medmindre anmeldelsespligten efter den umiddelbart anvendelige art. 108, stk. 3, er opfyldt. (107) Hvis der i forbindelse med denne vurdering opstår tvivl om, hvorvidt støtten er omfattet af EUF-traktatens art. 107, stk. 1, og i så fald om anmeldelsespligten iht. art. 108, stk. 3, er tilsidesat, forudsættes det, at spørgsmålene afklares i samråd med Konkurrencestyrelsen. Den endelig afgørelse henhører dog under Kommissionen. (108) 2. og 3. pkt. er indsat ved L (109) Som f.eks. Post Danmark, TV2 og Danmarks Radio. Der kan ikke udstedes tilbagebetalingspåbud til offentlige myndigheder, der udøver erhvervsaktivitet, som ikke er organisatorisk udskilt fra myndigheden, idet tilbagebetaling i så fald ville udløse en tilsvarende udgiftsbevilling. Se bkg om tilbagebetaling af støtte, der er ydet til nærmere bestemte offentligt ejede virksomheder. (110) Hvis støtten udbetales i rater, regnes forældelsesfristen fra den enkelte rates udbetaling. Forældelsesfristen suspenderes, når Konkurrencerådet på eget initiativ eller på baggrund af en klage indleder en sag og frem til rådets afgørelse. Fristen suspenderes ikke ved indgivelse af anmeldelse efter stk. 6. (111) pkt. er indsat ved L Ændringen bringer forrentningsbestemmelsen i overensstemmelse med de regler, der gælder for tilsvarende sager, der behandles af Kommissionen. Det indebærer, at der også kan pålægges betaling af renters rente ved krav om tilbagebetaling af ulovligt modtaget støtte. (112) Anmeldelsen kan ikke erstatte en anmeldelse efter EUF-traktatens art. 108, stk. 3. Om anmeldelse efter 11 a, stk. 6, se bkg og det tilhørende skema K3 med vejledning. (113) Erklæringen binder ikke Konkurrencerådet, hvis grundlaget for afgørelsen ændrer sig, eller der gør sig forhold gældende, som Konkurrencerådet ikke havde kendskab til, da det traf afgørelsen. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 19

20 (114) Indsat ved L med henblik på at klargøre, at Konkurrencerådet er kompetent til at behandle visse sager om overtrædelse af 11 a om statsstøtte, uanset om der kan være samhandelspåvirkning. En tidligere motivudtalelse kunne efterlade tvivl herom. Stykket indeholder samtidig hjemmel for Konkurrencerådet til at undlade at behandle en støtteordning, der kan påvirke samhandelen. Denne hjemmel er særlig relevant, hvis sagen allerede er behandlet af Kommissionen under anvendelse af EUF-traktatens art , eller hvis Kommissionen under Konkurrencestyrelsens eller Konkurrencerådets sagsbehandling meddeler, at man vil rejse en sag om den pågældende støtte. Adgangen til at undlade at behandle en sag er ligeledes relevant, hvis der sker anmeldelse af en støtteordning efter 11 a, stk. 6. Da Kommissionen har enekompetence til at godkende statsstøtte, der har samhandelspåvirkning, vil Konkurrencerådet ikke afgive en ikke-indgrebserklæring efter 11 a, stk. 6, hvis en støtteordning skønnes at have samhandelspåvirkning. (115) Indsat ved L med henblik på at supplere 11 a i forbindelse med fritvalgsordninger, hvor indgrebsbeføjelserne efter denne bestemmelse ikke er velegnede. Har en offentlig myndighed ikke dokumenteret og beregnet afregningspriserne i overensstemmelse med reglerne for den pågældende fritvalgsordning, har Konkurrencerådet efter konkurrencelovens 17 og 18 vanskeligt ved at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag og dermed træffe afgørelse. Bestemmelsen giver Konkurrencerådet mulighed for at træffe afgørelse på baggrund af et skøn, hvis den offentlige myndighed ikke inden for en rimelig tidsfrist kan dokumentere sit beregningsgrundlag, beregningsmetoder og/eller afregningspriser i overensstemmelse med reglerne om frit valg eller i øvrigt ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for sin prisfastsættelse. Endvidere tillægges Konkurrencerådet kompetence til at påbyde en offentlig myndighed, hvilke beregningsgrundlag, beregningsmetoder eller afregningspriser der skal anvendes, hvis den offentlige myndighed har eller skønnes at have beregnet og fastsat afregningsprisen for lavt efter de pågældende regler om frit valg. Endelig får Konkurrencerådet kompetence til at påbyde den offentlige myndighed at efterbetale et beløb til private leverandører i tilfælde, hvor det viser sig, at myndigheden har anvendt en for lav afregningspris. Det er ikke hensigten, at Konkurrencerådet skal udøve en egentlig priskontrol på områder med frit valg. (116) Private leverandører er både private virksomheder, selvejende institutioner, helt eller delvist offentligt ejede selskaber og andre offentlige leverandører, som ikke hører under den pågældende offentlige myndighed, som foretager fastsættelsen af afregningsprisen. (117)»Afregningspris«dækker over den offentlige myndigheds beregnede pris til leverandører. Det gælder, selv om denne pris i de enkelte fritvalgsordninger kan være benævnt anderledes f.eks.»priskrav«eller»driftstilskud«. (118) Reglerne for frit valg indebærer ofte, at afregningen skal fastsættes til de omkostninger, som den offentlige myndighed har ved selv at stille den pågældende ydelse til rådighed for borgerne. Når Konkurrencerådet træffer afgørelse efter 11 b, skal rådet benytte eventuelle særregler, der måtte gælde på et givent fritvalgsområde, herunder de regler og principper, som følger af vejledninger udstedt til brug for den pågældende fritvalgsordning. Bestemmelsen finder anvendelse, når en offentlig myndighed skal beregne og fastsætte en afregningspris til private leverandører, som svarer til den offentlige myndigheds egne omkostninger ved at levere ydelsen. Dette gælder, uanset om afregningsprisen er fastsat på grundlag af den offentlige myndigheds egne beregninger eller på grundlag af et bud fra den del af forvaltningen, der leverer den pågældende ydelse. Bestemmelsen finder også anvendelse, når afregningsprisen blot udgør en andel af den offentlige myndigheds egne omkostninger, og leverandøren eventuelt herudover kan kræve en egenbetaling fra borgerne. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, når konkurrencen udelukkende udspiller sig mellem to offentlige leverandører. I sådanne situationer vil der ikke foreligge en konkurrenceforvridning mellem en offentlig og privat leverandør. Bestemmelsen omfatter kun de situationer, hvor det er den ansvarlige offentlige myndighed, som egenhændigt fastsætter afregningsprisen, men ikke tilfælde, hvor afregningsprisen fastsættes individuelt efter forhandling mellem parterne, eller hvis den offentlige myndighed fastsætter afregningsprisen via et udbud, hvor de enkelte tilbudsgivere afregnes på baggrund af deres eget bud. Opstår der hos den offentlige leverandør et underskud som følge af, at afregningsprisen ikke dækker den offentlige leverandørs faktiske omkostninger, kan der foreligge en konkurrenceforvridende støtte omfattet af konkurrencelovens 11 a, hvis den offentlige myndighed giver en efterbevilling til dækning heraf. (119) Ved vurderingen af, om afregningsprisen er fastsat korrekt, kan Konkurrencerådet undersøge, om den offentlige myndighed har foretaget efterbevillinger eller lignende til dækning af et underskud, som måtte være opstået som følge af, at den fastsatte afregningspris ikke dækker den offentlige leverandørs faktiske omkostninger. Hvis en offentlig myndighed ikke efter anmodning kan dokumentere beregningsgrundlag, beregningsmetoder og afregningspriser i overensstemmelse med reglerne for frit valg, eller en offentlig myndighed i øvrigt ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for sin prisfastsættelse, kan Konkurrencerådet udstede de nævnte påbud, hvis det skønnes, at afregningsprisen er lavere end den pris, som den offentlige myndighed skulle have anvendt efter de pågældende regler for frit valg. Bestemmelsen kan anvendes i de situationer, hvor en offentlig myndighed afgiver ufyldestgørende oplysninger - eller slet ikke afgiver nogen oplysninger. Ved vurderingen af om andre offentlige myndigheders beregninger og fastsættelse af afregningspriser er relevante for skønnet, kan der f.eks. lægges vægt på, om de demografiske og organisatoriske forhold er sammenlignelige. 15 a foreskriver, at der skal foretages en særlig partshøring, forinden Konkurrencerådet træffer afgørelse. Hvis den offentlige myndighed ikke er enig i Konkurrencerådets skøn, giver partshøringen myndigheden endnu en mulighed for at fremlægge dokumentation for, hvordan myndighedens afregningspriser er beregnet. Hvis den myndighed, der er adressat for et påbud efter stk. 2, efterfølgende tilvejebringer nye og fyldestgørende oplysninger, kan Konkurrencerådet med virkning for fremtiden ændre eller ophæve en afgørelse, der er truffet ud fra en skønsmæssig vurdering. (120) Påbuddet om efterbetaling kan dække alle leverandører, som har modtaget en for lav afregningspris. Det vil sige både private, selvejende institutioner, helt eller delvist offentligt ejede selskaber og andre offentlige leverandører, som ikke måtte høre under den pågældende offentlige myndighed. Påbud efter nr. 3 kan udstedes samtidig med påbud efter nr Efterbetalingen udgør det antal timer eller beregningsenheder, som en leverandør har leveret, ganget med differencen mellem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af Konkurrencerådets påbud efter nr Et påbud efter nr. 3 kan udstedes, uanset om der er en tilsvarende hjemmel til efterbetaling i anden lovgivning. i det omfang Konkurrencerådet har fået tillagt kompetence, jf. stk. 5, til at vurdere prisfastsættelsen i den konkrete fritvalgsordning. (121) Undersøgelsen er påbegyndt, når Konkurrencestyrelsen har rettet henvendelse til den offentlige myndighed og meddelt, at der indledes en undersøgelse af myndighedens fastsættelse af afregningspriser mv. (122) Bestemmelsen indebærer, at der på områder med fritvalgsordninger er en delt kompetence. Ressortministeriet regulerer prisfastsættelsen og fastsætter de konkrete regler for fritvalgsordningens udformning. Konkurrencerådet vil, enten i medfør af lovgivningen eller efter forhandling med vedkommende minister, være kompetent til at vurdere eventuelle klager angående prisfastsættelsen mv. Konkurrencerådets kompetence til at gribe ind i medfør af 11 b kan også følge direkte af fremtidige regler om frit valg. Det er hensigten, at Konkurrencerådet ved lovens ikrafttræden skal være kompetent til at anvende sine beføjelser efter 11 b i forhold til fritvalgsordningen på daginstitutionsområdet, jf. lov om social service, kapitel 7, og fritvalgsordningen om personlig og praktisk hjemmehjælp, jf. samme lovs kapitel 16. Sidstnævnte område er omfattet af bkg om Konkurrencerådets beføjelser efter konkurrencelovens 11 b i forhold til fritvalgsordninger efter anden lovgivning. (123) Indsat ved L med henblik på gennemførelse af transparensdirektivet (Kdir 2006/111). Direktivet bestemmer, at enhver offentlig eller privat virksomhed, som en medlemsstat indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder efter EUFtraktatens art. 106, stk. 1, eller som har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse efter traktatens art. 106, stk. 2, og modtager kompensation for offentlig tjeneste i en eller anden form i tilknytning til sådanne tjenesteydelser, og som udøver andre aktiviteter sideløbende hermed, skal føre særskilte regnskaber. Dette gælder uanset om kompensationen indebærer statsstøtte eller ej. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 20