DANSK BIOTEK. læs inde i bladet MAGASINET FOR DANSK BIOTEK. Mediepartner: LEDER Små biotek virksomheder har fået en ny rolle

Transkript

1 DANSK BIOTEK Nr. 1 april årgang ISSN Nr MAGASINET FOR DANSK BIOTEK 40 års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S Mediepartner: læs inde i bladet LEDER Små biotek virksomheder har fået en ny rolle AF Formand for DANSK BIOTEK, SØREN CARLSEN Novo Seeds skaber virksomheder af Managing Investment Director Søren Møller og Investment Director Stephan Christgau Dansk Biotek fremover af Director Henrik Ernø Fusion Af Advokat Karin Absalonsen

2 Bruker Optics Infrared Protein Analysis made easy! Protein concentration determination Structural changes in proteins Protein stability Secondary structure Temperature ramps Investigation of water soluble and membrane proteins Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker s dedicated CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy. Bruker Optics Scandinavia AB Vallgatan 5 SE SOLNA Tel: optics@bruker.se Contact us for more details: think forward FT-IR

3 Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Fagredaktør: Randi Krogsgaard INDHOLD 1/12 Fagredaktion: Søren Carlsen Novo A/S (formand) Søren Møller Novozymes A/S Martin Bonde EpiTherapeutics ApS Peter Wulff Sentinext Therapeutics Peter Norkild Randi Krogsgaard Alejandra Mørk, Klifo Lars Christian Hansen, Novozymes Europa Salg: John Vabø Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf Fax ISNN Nr Abonnement: 4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,- Bestilling på abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint A/S Små biotek virksomheder har fået en ny rolle AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds, SØREN CARLSEn 4 Kom med til årsmødet 2012 AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard 6 En ændret erhvervs politik vil stimulere innovation AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard 8 Novo Seeds skaber virksomheder gennem investering i stærk videnskab i Skandinavien af Managing Investment Director Søren Møller og Investment Director Stephan Christgau, Novo SeedS 10 Dansk Biotek fremover af Director, Danske Bank Corporate Finance Henrik Ernø 14 En venturekapitalists fortælling om jagten på millionerne Af cand. polit John vabø 17 Fusion Af Advokat Karin Absalonsen, Nyborg & Rørdam AdvokatfirmA 19 Status for enheds patent domstolen og EU-patentet af Edward Farrington, European Patent Attorney, PhD., Inspicos A/S og Ulla Klinge, European Patent Attorney, Inspicos A/S 22 Skræddersyet medicin Af Adm. direktør, Partner, European Patent & Trademark Attorney, Læge Susanne Høiberg 25 GMO Fødevarer fremstillet af GMO og fødevarer fremstillet ved hjælp af GMO Af Direktør Kirsten Birkegaard Stær, Birkegaard ConsuLT 28 Fødselshjælper for bioteknologisk innovation Af Læge PhD Journalist Charlotte Strøm 30 The Brain Prize 33 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. januar juni 2010 Dansk stålproducent tilfører merværdi til mellemøstlig insulinfabrik 36 Kem-En-Tec A/S vokser 38 Dansk biotek 1 3

4 LEDER af SØREN CARLSEN AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds, SØREN CARLSEN Små biotekvirksomheder har fået en ny rolle I år har DANSK BIOTEK eksisteret i 25 år. Og selv om der i de 25 år er sket en fantastisk udvikling inden for den danske biotekindustri, arbejder DANSK BIOTEK stadig, som i starten, for at optimere biotekindustriens rammebetingelser. Fokus for 25 år siden var at sikre sig indflydelse på de love og regler, som bioteknologien medførte. Vores primære fokus i dag er at sikre finansiering og likviditet i biotekbranchen. Et forhold, som ikke er nemt at forbedre væsentligt så længe politikerne ikke helt forstår, hvor stor betydning bioteknologisk forskning og bioteknologiske iværksættervirksomheder har for Danmark. Dette er senest eksemplificeret ved at politikerne vil halvere tilskuddet til innovationsmiljøerne samtidig med at de vil skabe arbejdspladser i Danmark logik for burhøns! Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi er rigtig gode til biotek i Danmark. Og det allervigtigste lige nu, er at vi skal sikre, at vi fortsat er på det høje niveau, som vi har nået gennem mange års ihærdig indsats på området. Danmark er et af de stærkeste lande i Europa inden for biotek, hvilket vores stigende lægemiddeleksport meget overbevisende reflekterer. Og vi er førende i verden inden for tekniske biotek-produkter, fra især bl.a. Novozymes, Danisco/Dupont og Chr. Hansen. Hvis vi fokuserer på de medicinske og farmaceutiske produkter, der kommer fra danske biotek- og farmavirksomheder, så udgør eksporten heraf 10 procent af den danske eksport. Dermed det stærkeste eksporterhverv i Danmark. Alene i 2011 var der en vækst på 15 procent. Danmark er samtidig nr. 3 i Europa med hensyn til antal projekter i de kliniske udviklingsfaser Disse gode tal til trods halter Danmark bagud hvad angår forretningsudvikling og international eksponering til investorer og partnere. Vi har ikke som i USA og Storbritannien haft en stærk underskov af biotekvirksomheder i mere end 20 år. Vi mangler derfor erfarne entreprenører, som har startet flere virksomheder. Men også her er der sket en udvikling i forhold til for 10 år siden. Vi er netop nu godt i gang med at opbygge et netværk af sådanne erfarne folk. Der er en generel positiv trend i branchen internationalt, som er meget vigtig. De små virksomheder i biotek har fået en ny rolle. De leverer innovation til de store virksomheder. Mere end 50 procent af alle nye produkter, som store farmavirksomheder bringer på markedet, kommer fra de små biotekvirksomheder, som har de originale ideer og sætter forskning igang. De etablerede farmavirksomheder tilfører den store, nødvendige kapital til projekterne, når de er i den sene kliniske fase. Det er en glædelig udvikling, der harmonerer fint med Danmarks styrkeposition. DANSK BIOTEK har i år været på banen i et kvart århundrede og der er stadig brug for vores indsats. Vi arbejder fortsat ihærdigt for at sikre den nødvendige udvikling og for at undgå, at bioteknologisk innovation i Danmark ender med at stagnere som vi har set det ske i Sverige, hvor de store farmaceutiske virksomheder har afviklet næsten al deres aktivitet i landet. Vi opfordrer regeringen til aktivt og synligt at demonstrere sit fokus på at understøtte vækst inden for videnskabelig innovation, jobskabelse og investering i vores fremtid. Og vi ser frem til at møde den nødvendige forståelse hos regeringen for, hvad der er bedst for det danske samfund på lang sigt.

5 Keep your pharmaceuticals protected Entrust your next consignment with World Courier Whether it s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent. VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25 C and +25 C. Copenhagen ops@worldcourier.dk Copenhagen Helsinki Oslo Stockholm

6 Nyt fra DANSK BIOTEK Kom med til årsmødet 2012 AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard DANSK BIOTEK har netop opgjort statistikken for 2011, og det ser ud til at den nedadgående kurve er stoppet, når det gælder nye virksomheder. Vi fik lige så mange nye virksomheder, som vi så virksomheder lukke sidste år. Næste år håber vi, at kurven over nye virksomheder bevæger sig opad igen. Det er også glædeligt, at der stadig kommer flere medlemmer til, men vi vil gerne have endnu flere danske biotekvirksomheder som medlemmer! Vi har i den senere tid oplevet en stor interesse for medlemsmøderne, som blandt andet giver gode muligheder for at holde netværket i live. Det sidste medlemsmøde i januar havde finansiering på programmet, og det er et emne, som er uhyre vigtigt især for de små nye virksomheder. Et af de nye initiativer vi har taget på dette område, er publikationen af en finansieringsguide, som ligger på lige til at downloade. Guiden, der er udarbejdet i samarbejde med Copenhagen Capacity, giver et bud på finansierings muligheder og kan forhåbentlig hjælpe virksomhederne et stykke på vej i søgningen efter kapital. Det næste møde er vores årsmøde, hvor vi håber at se mange deltagere. Vi skal nemlig fejre vores 25 års jubilæum! Det er en væsentlig begivenhed, ikke mindst fordi vi kan se tilbage på 25 spændende år, hvor der er sket meget på biotekområdet, men også fordi vi med en stadigt stigende medlemsskare har en øget bevågenhed og styrke, når vi arbejder for vores fælles sag. Det kan vi mærke i det daglige arbejde i forhold til den politiske dagsorden. Så selv om den indimellem virker svært at få politikerne i tale, så er der ingen tvivl om, at DANSK BIOTEK er synlig og bliver hørt langt hen ad vejen. Program og tilmeldingsblanket ligger på hjemmesiden. Vel mødt d. 8. maj. Nye medlemmer Accura Advokataktieselskab Tuborg Boulevard 1 DK-2900 Hellerup Kontakt: Jeppe Brinck-Jensen (Advokat) Web: Acesion Pharma Acesion Pharma Ole Maaløes Vej 3 DK-2200 København N Kontakt: Ulrik S. Sørensen (CEO) Web: Cardoz AB Ole Maaløesvej 3 DK-2200 København N Kontakt: Christian Meyer (Chief Medical Officer) Web: Danmarks Tekniske Universitet, Afdelingen for Erhverv og Myndigheder Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101A DK-2800 Kgs. Lyngby Kontakt: Søren M. Hansen (Specialkonsulent) Web:

7

8 En ændret erhvervs politik vil stimulere innovation AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Mere end 80 deltagere lyttede, stillede spørgsmål og debatterede, da Biopeople i december 2011 indledte debatten om fremtidig innovation. To veloplagte indlægsholdere Bjarke Møller, chefredaktør Mandag Morgen og forfatter Tor Nørretranders, gav hver deres bud på, hvad der skal til, for at Danmark også i fremtiden kan bryste sig af at være en nation, der er kendetegnet ved innovation. Og den løsning, de skitserede, er, at vi frem for at være dirigeret af en klassisk industripolitik, med staten som brobygger skal udvikle innovative løsninger til udfordrende problemstillinger og herefter sikre udbredelse af disse løsninger på de internationale markeder. Udfordringsdrevet innovation Under overskriften Danmarks nye videnøkonomi var Bjarke Møllers budskab klart: Danmark står på en brændende platform og risikerer at blive overhalet inden om. Hvis vi skal være i front, skal vi sikre, at innovationsfødekæden fungerer ordentligt. Det kan vi gøre ved at ændre måden at drive innovation på. Den aktuelle klassiske industripolitik virker begrænsende, for når staten spiller en dirigerende rolle, og man beslutter på regeringsplan, hvad forskningsbevillingerne skal gå til, så begrænser man forskningen til kun at foregå inden for på forhånd definerede områder, som fx satsningen på elbiler og vindkraft. Vi skal tænke dynamisk, samarbejde nationalt og globalt i klynger af videninstitutioner og strategiske partnerskaber, på den måde bliver vi innovative, sagde Bjarke Møller. To gode eksempler på udfordringsdreven innovation er udviklingen af internettet og den sundhedsteknologiske udvikling i forhold til det øgede antal ældre i samfundet. Den velfærdsdrevne fornyelse Skal det egentlig hedde innovation? indledte Tor Nørretranders og delagtiggjorde tilhørerne i sine associationer vedrørende innovation endnu en version eller en ny version det giver ikke association om reel fornyelse. Til illustration af, hvad der virkelig må betragtes som nyt, og hvad fornyelse udspringer af, blev salen taget med på en udviklingsrejse, der startede, da Tycho Brahe så en ny stjerne i En så epokegørende opdagelse, at han fik royale midler til videre forskning. Udviklingen

9 i de næste 100 år kan ledes tilbage som en ubrudt årsagskæde fra opdagelsen af den nye stjerne, sagde Nørretranders og nævnte tyngdeloven, længdegraden, lysets hastighed frem til kloakering af og forbedret folkesundhed i København. Han gav et andet slående eksempel på, hvordan alt nyt ofte opstår på overraskende måder og i bund og grund som følge af menneskets krav om et bedre liv. Nobelprismodtager August Krogh og hans hustru Marie, der var læge og selv havde diabetes, besøgte forskere i Canada, og hjemtog produktion af insulin til Danmark i Dermed skabte de basis for Danmarks førende position inden for produktion af insulin og enzymer. Danskerne har stadig denne drivkraft. Vi sætter barren højt for at forbedre vores livsvilkår. Gør man sig umage, er modig, dristig og generøs over for menneskeheden, så skaber man fornyelse. Og vi har pt. en excellent mulighed for at skabe velfærd nationalt ved at møde udfordringer og skabe fornyelse på området for biosundhed, herefter kan erhvervslivet professionalisere og globalisere, sagde Nørretranders. Om Biopeople Biopeople er Danmarks Innovationsnetværk for Biosundhed og et af Uddannelsesministeriets innovationsnetværk. Biopeople iden tificerer udækkede behov inden for virksomheders adgang til viden og teknologier og faciliterer samarbejder og innovation ved at planlægge og udføre aktiviteter og projekter på tværs af offentlige og private skel og på tværs af fagdiscipliner. Bio people styrker globaliserin gen gennem deltagelse i internationale projekter og samarbejde med udenlandske partnere og identificerer sammen med partnere og medlemmer danske styrkeområder, som har potentiale til at danne grundlag for nationale, strategiske satsninger og tiltrække EU-midler eller andre programmidler. The Life Science navigators in sunny and stormy weather We are ready to navigate unchartered territory together with some 20 new por9olio companies. Are you one of them? Dansk biotek 1 9

10 Novo Seeds skaber virksomheder gennem investering i stærk videnskab i Skandinavien af Managing Investment Director Søren Møller og Investment Director Stephan Christgau, Novo Seeds I Danmark bedriver vi forskning af høj international kvalitet, hvilket bl.a. kan ses i det store antal videnskabelige artikler der publiceres i forhold til vores indbyggertal. Lægemiddeludvikling står også stærkt her i landet, hvor vi ligger på en 3. plads i Europa målt i forhold til hvor mange nye lægemiddelkandidater, der er under udvikling. Der er således gode forudsætninger til stede for at etablere nye biotekselskaber i Danmark, idet kompetente iværksættere, dygtige forskere på universiteter og i etablerede biotekselskaber og en lang række serviceorganisationer findes inden for et relativt begrænset geografisk område. I 2011 blev der i Danmark imidlertid kun skabt 6 nye biotekselskaber, hvilket er under det halve af hvad der blev skabt i årene omkring årtusindskiftet. Den gode forskning og kompetencerne er til stede, men en af hovedårsagerne er mangel på risikovillig kapital. Det er endvidere en global trend, at venture investeringer i større og større omfang går til mere modne biotek selskaber. Den finansielle krise, der har præget hele verden de sidste år, har kun gjort dette problem endnu større. Således er kravene for hvad et nyt projekt skal præstere for at kunne gøre sig håb om at tiltrække sig investeringer øget betydeligt over de seneste år. Derfor er det svært for forskere og andre med nye ideer til fremtidens biotek projekter at få dem finansieret. Det er også ofte en stor udfordring at skaffe den nødvendige hjælp og vejledning til kommercialisering. Imidlertid er det essentielt at der stadig er fokus på de tidlige projekter, og en levedygtig biotek branche kræver at der er en vedvarende underskov af nye biotek selskaber. Novo Seeds fokuserer netop på at facilitere etableringen af helt nye og tidlige biotekselskaber baseret på god videnskab, entreprenører og en stærkt kombination af kompetencer. I 2011 oprettede Novo Seeds 4 af de 6 nye biotek selskaber som blev startet i Danmark. Unik kombination af forskningsbevillinger og investeringer Novo Seeds har en sjælden mulighed for at facilitere kommercialisering af lovende videnskabelige opdagelser gennem bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og gennem investeringer på kommercielle vilkår på vegne af Novo A/S. Når en forsker eller entreprenør kommer til Novo Seeds med en god, men tidlig ide, vil Novo Nordisk Fonden som hovedregel tildele en forskningsbevilling til modning og afprøvning af ideens kommercielle potentiale. I de tidlige overvejelser om kommercialisering handler det om at afprøve om ideen holder. Det kan kræve yderligere laboratorieforsøg, men en vigtig del er ligeledes at afdække ideens kommercielle potentiale ved f.eks. at undersøge patenterings- og markedsmulighederne. I Novo Nordisk Fondens nye udvalg for exploratory pre-seed grants kan forskere fra nordiske universiteter, hospitaler eller andre vidensinstitutioner søge om midler til at teste en helt tidlig ide der gives ligeledes støtte til afklare markeds og patenteringsmulighederne. Novo Seeds deltager i udvalget for exploratory pre-seed grants og giver bevillingsmodtageren mulighed for at få sparring omkring kommercielle aspekter for projektet.

11 Figur 1: Strukturen af Novo Gruppen. Novo Seeds administrerer et pre-seed bevillingsprogram på vegne af Novo Nordisk Fonden og the seed investeringsprogram på vegne af Novo A/S. Viser projektet sig lovende ud fra de kommercielle og videnskabelige resultater opnået i exploratory pre-seed projektet kan Novo Seeds på vegne af Novo Nordisk Fonden tildele en pre-seed bevilling (figur 1). Pre-seed programmet er ret unikt i og med at der her ikke bare gives finansiel støtte uden nogen form for modydelse, men også tilbydes intensiv rådgivning og støtte til udformning af en forretningsplan for projektet. Novo Seeds trækker her på egne erfaringer, men har også adgang til et netværk bestående af partnere i Novo Ventures og Novo Growth Equity samt deres portefølje selskaber, som kan hjælpe forskeren til at komme videre. Således trækkes internationale kompetencer og erfaring indenfor kommercialisering af biotek projekter ind i helt tidlige projekter. Dette er med til at sikre at projektet kommer bedst muligt fra start og får det største chancer for at lykkes. Målet med en pre-seed bevilling er, at projektet kan udvikle sig til en business case, hvor produktet, markedet, patenterne, risiko og udviklingsplanen er velbeskrevet og teamet til at drive virksomheden er på plads. Der er klart at mere modne projekter ikke nødvendigvis skal pre-seed processen igennem. Det er vigtigt at understrege, at begge pre-seed grant programmer er donationer fra Novo Nordisk Fonden. Novo Seeds tilbyder sin hjælp til kommercialisering, men modtageren står helt frit mht. om man vil benytte sig af dette tilbud. Det står dem også frit for at gå videre med en investering fra Seeds. forskningsbevillinger fra Novo Nordisk Fonden Exploratory pre-seed bevilling Afdækning af kommercielt potentiale af original forskning Original forskning på internationale niveau Ansøgers akademiske kvalifikationer Projektet evalueres af dedikeret NNF udvalg Bevilling op til 0,5 MDKK Faste ansøgningsfrister Pre-seed bevilling Kommercielt potentiale demonstreret Original forskning rettet mod et relevant klinisk behov Ansøgningsteam har akademiske og kommercielle kompetencer Projekt evaluering af Novo Seeds Bevilling op til 2.0 MDKK Fleksibel ansøgningsfrist (hele året) Dansk biotek 1 11

12 Novo Seeds investeringsfokus I Novo Seeds fokuserer vi på den innovative forskning og den gode business case. Vi ser over 150 ideer fra hele Skandinavien om året og investerer i 4 til 5 projekter, så udvælgelsesprocessen er meget kompetitiv. Siden etableringen i september 2007 og indtil nu har Novo Seeds hovedsageligt fokuseret investeringerne på udvikling af nye lægemidler, men vi har besluttet at medicinsk udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi også ligger inden for vores interesseområder. Det har vi gjort fordi vi i Skandinavien har en stærk forskningstradition og industrielle kompetencer inden for området og så fordi vi mener at det kan blive god investering. Når et projekt skal evalueres, kigger vi efter om der er et klart behov for produktet, vi vurderer konkurrence situationen og udfordrer udviklingsplanen. Det er endvidere vigtigt at projektet hviler på en stærk og solid videnskabelig baggrund, og at patent situationen for produktet eller teknologien giver grundlag for en stærk beskyttelse. For at et nyt biotek selskab skal lykkes er det vigtigste at teamet som skal drive projektet har den rette iværksætterånd, energi og har de rette kompetencer. Man skal virkelig brænde for sin ide og have viljen til at bruge alle de kræfter og den tid der skal til. Det betyder at man skal være iværksætter, der inspirereres og motivereres af at arbejde med at kommercialisere sin ide. Man skal også være beredt på at søge råd og vejledning hos andre, der kan komme med nyttigt input og viden der er nødvendig for at få et projekt succesfuldt sat i gang. Frem for alt skal man have en robust natur for at kunne modstå de problemer og udfordringer der uvægerligt vil opstå undervejs. Oftest vil selskabet blive startet i en virtuel model hvor ganske få medarbejdere med netop de rigtige kompetencer trækker på serviceorganisationer eller akademiske samarbejder i hele verden for at frembringe de helt kritiske beviser for at forretningsplanen holder vand. Dette øger chancen for succes fordi man kan trække på spidskompetencer globalt (f.eks. en specialiseret dyremodel) samtidig med at pengeforbruget begrænses. Også her spiller Novo Seeds store netværk ofte en aktiv rolle. Modellen virker og de første selskaber tiltrækker finansiering fra stærke internationale investorer. Denne tilgang har resulteret i en række stærke nystartede biotek selskaber etableret i Skandinavien. Novo Seeds har ofte ageret som lead investor og har kunnet tiltrække internationale investorer til selv helt nystartede selskaber. Et par gode eksempler er EpiTherapeutics (2008) som har både Astellas (US/JP) og Merck Serono Ventures (CH/DE) som international strategiske investorer og Galecto Biotech (2011) hvor Novo Seeds igen sammen med Merck Serono Ventures stod bag seed investeringen. En række selskaber har været gennem hele modningsprocessen hos Novo Seeds et god eksempel er Orphazyme. Orphazyme udvikler behandling til en række meget sjældne sygdomme, hvoraf nogle er yderst alvorlige, kendt som Lysosomal Storage Diseases (LSDs). Disse sjældne sygdomme er desværre særdeles ødelæggende, idet personer, der rammes, dør i en tidlig alder ofte inden de fylder 2 år. Virksomheden er baseret på Professor Marja Jäättela og Thomas Kirkegaard Jensen s enestående opdagelser som viste at heat-shock proteiner kan påvirke patologien af celler i mennesker som lider af LSD. Dette arbejde ledte i 2010 til en nature publikation, og næsten samtidig modtog Orphazyme et pre-seed grant fra Novo Nordisk Fonden. Pre-seed bevillingen leverede finansiering til at starte virksomheden, sikre patent rettighederne og planlægge de første dyreforsøg. Da der var behov for at accelerere selskabets udvikling ledte Novo Seeds en seed investeringsrunde som tillod opstart af in vivo test i dyremodeller. Senere i 2010 deltog Sunstone Capital som investor, og efter yderligere positive resultater rejste Orphazyme i 2011 en 14 mio EUR serie A investering med deltagelse af Novo Ventures, Aescap Venture og Sunstone. Orphazyme er således det første selskab som har været gennem hele udviklingsprocessen hos Novo Seeds: pre-seed grant, seed investering og international serie A. Novo Seeds har selvfølgelig ikke æren for dette alene, men historien viser hvordan stor en videnskabelig opdagelse i hænderne på et godt hold af entreprenører i samspil med stærke investorer kan skabe nye biotek selskaber der på lang sigt kan blive til stor gavn for patienterne men også det danske samfund.

13 T I E R INSPIRATION COMMITMENT S IMPLICITY FaenoDesign.dk For femte år i træk har det ansete britiske tidsskrift Managing Intellectual Property placeret Inspicos i Tier 1, det vil sige blandt Danmarks absolut mest anbefalelsesværdige patentrådgiver firmaer. Inspicos beskæftiger i dag 30 medarbejdere i København og Aarhus og rådgiver en række af landets førende teknologivirksomheder i patentsager. Inspicos A/S København og Aarhus T

14 Dansk Biotek fremover af Director, Danske Bank Corporate Finance Henrik Ernø Status, der er i dag en moden biotek industri for første gang nogensinde I 2000 havde de børsnoterede nordisk biotek selskaber en samlet værdi på ca. 10 milliarder kroner. De selskaber, der havde de længst fremskredne produkter, havde produkter i fase II klinisk udvikling. Alt i alt drejede det sig om ni produkter. In 2005 var der 16 lægemidler under udvikling i fase II og III og den samlede børsværdi for selskaber var ca 13.5 milliarder kroner. I dag har de noterede nordiske biotek selskaber 30 lægemidler i fase II, III eller under godkendelse. Børsværdien af disse selskaber udgør nu over 32 milliarder danske kroner. Vigtigst er dog at der i dag er selskaber som Zealand Pharma og Algeta, der indenfor det næste år med stor sandsynlighed vil få blockbuster-produkter på markedet i partnerskab med store pharma selskaber. Dermed har vi for første gang en fuld buket af biotech selskaber fra helt tidlige selskaber til selskaber, der er profitable og i gang med at udvikle sig til egentlige pharmaceutiske virksomheder. Set med de briller kan vi konkludere at vi i dag står med en moden biotech industri i Norden, hvilket vi på ingen måde havde i år Det er ikke noget ringe udgangspunkt for den fremtidige udvikling for biotek i Danmark og det øvrige Norden For biotek selskaber i de tidligere faser af udviklingen, både noterede og unoterede, og for start up selskaber er situation imidlertid ikke uden udfordringer som det hedder på nydansk. Hovedproblemet er er at for kapitalintensive industrier som biotek er det væsentligste problem kapitalomkostninger det vil konkret sige cost of equity. Som følge udviklingen på kapital markederne de sidste år post Lehman er cost of equity steget betragteligt, hvilket blandt andet kan ses at Price/Earnings multiplen for profitable biotekselskaber er faldet med mere end 25% på 5 år på trods at indtjeningen i perioden er svagt stigende. Det medfører så også at afkastet for venture investorerne har været lagt mindre end investorernes målsætning. Danske biotek må forøge afkastet Som en industri, der er kapitalintensiv, konkurrerer biotek med andre investeringsmuligheder. Derfor må biotekselskaberne i Norden forøge afkastet for kunne tiltrække kapital. Det første element heri er exit strategien, hvor der er to muligheder børsnotering og salg. Sammenligner man de to muligheder er der to afgørende forskelle: 1. Ved et salg får investorerne deres afkast med det samme, mens en børsnotering først giver investorerne penge tilbage over en længere årrække 2. Det er kun muligt for et fåtal af virksomhederne at børsnoteres og kun de mest modne og store selskaber. Set ud fra en vurdering af afkast- muligheden er et virksomhedsalg som hovedregel en bedre vej til et attraktivt afkast på investorernes investering. Derfor må biotek industrien indstille sin forretningsmodel således at exit strategien sigter på salg af virksomheden. Sammenligner man biotek industrien i Norden og Europa er det slående at er der relativ lille M&A aktivitet i Norden. Således var målt over de sidste seks år 11 handler per år i gennemsnit, mens det sammenlignelige tal for Vest-europa uden for Norden var 73. Udover en ændret exit model er det også afgørende at forøge afkastet på den investerede kapital. Hvis man skal

15 gøre dette er den nøgterne konstatering at exitværdien ikke bestemmes af selskabet, men af M&A markedet og prissætningen i markedet. Derimod er der en række muligheder for bevidst at sigte på et optimeret afkast: 1. Kortere tid til exit. Det vil sige, forsøge at forkorte udviklingstiden for produkterne samt forøge sandsynligheden for markedsgodkendelse. Dette gør specielt orphan drug indikationer og andre specialist områder interessante for biotek investorer 2. Nedsætte kapitalbehovet. Det vil sige at kun at bruge penge på investeringer i funktioner der har direkte værdiskabelse i forholdet, der skaber værdien ved exit. Hvis strategien er at udvikle et lægemiddel til behandling af niche områder i cancer, giver det ikke nogen mening at opbygge en stor discovery funktion. Dels koster det penge og dels vil køberen sjældent se det som andet end en ikke essentielt funktion forbundet med nedlukningsomkostninger! 3. Med-financiering via eksterne kilder som EU s rammeprogram, offentligforskningsbevillinger, fonde med fokus på enkelt sygdomme og lignede. Såfremt man kan bruge disse fundingmuligheder forøges afkastet alt andet lige, da aktiekapitalen i selskabet ikke forøges. Fremtiden for dansk biotek Selvom biotek i Danmark på grund af det aktuelle finansielle klima og at man på nogen områder kunne ønske sig bedre rammevilkår, herunder skat, er grundlaget for en biotek industri i Danmark til stede: Stadigt et behov for ny forberede lægemidler og sygdomme, der i dag ikke kan behandles tilfredsstillende Pharma selskaberne er stadigt mere afhængige af nye lægemidler udviklet af andre selskaber. Pharma industrien står et betragteligt fald i indtjening på grund af patent udløb. Voksende markeder på grund af stadigt flere ældre Voksende markeder udenfor de Vestlige lande- om få år vil der være flere diabetikere i Kina end i USA Det vil dog være afgørende at biotek industrien selv formår at genere et attraktivt afkast på investeringerne det er der ingen der gør for os. Vi kender branchen - og alle faldgruberne ACCURA er et af Danmarks førende advokatfirmaer inden for life science, pharma og bioteknologi. Vores advokater færdes hjemmevant hos både multinationale koncerner og opstarts- og enkeltmandsvirksomheder, og vi har et stort kendskab til branchen, udfordringerne, faldgruberne og ikke mindst mulighederne. Udover at levere nogle af markedets bedste juridiske løsninger, har vi altid en kommerciel tilgang til vores rådgivning. Derfor er vores fokus på jeres forretning og ikke kun på de juridiske udfordringer. Kontakt advokat Jeppe Brinck-Jensen på eller jbj@accura.dk, eller læs mere om os på Dansk biotek 1 15

16 Generalforsamling DANSK BIOTEK d. 8. maj og fremmer herefter årsmøde forståelsen 2012 for fremtidens teknologi 25 DANSK år BIOTEK med er en brancheorganisation bioteknologi for danske i Danmark biotekvirksomheder. DANSK Kerneområdet BIOTEK er afholder bioteknologi generalforsamling anvendt inden tirsdag for lægemiddeludvikling d. 8. maj kl og og inviterer industriel herefter bioteknologi. til Årsmøde 2012 samme dag kl hos Novo Nordisk, Novo Alle, 2880 Bagsværd. DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at Blandt øge kendskabet talerne på årsmødet i offentligheden er Uddannelsesminister til moderne bioteknologi Morten Østergaard, Mads Øvlisen tidligere Koncerndirektør præge den politiske i Novo dagsorden Nordisk samt vedrørende cand.scient. anvendelse i idrætsfysiologi af bioteknologi og coach Eskild Ebbesen. og bedre rammebetingelserne Efter skabe mødet bedste byder muligheder DANSK BIOTEK i Danmark og Novo for medlemmernes Nordisk på en forfriskning. forsknings og Tilmelding udviklingsaktiviteter til DANSK BIOTEK samt produktion på office@danskbiotek.dk eller via dette link fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt senest den 1. maj Gebyr For yderligere for deltagelse oplysninger, 500 kr. se Deltagelse er gratis for medlemmer af DANSK BIOTEK. Ved udeblivelse uden afbud faktureres et gebyr på 500 kr. For DANSK yderligere BIOTEKoplysninger, se Copenhagen Bio Science Park Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N Dansk office@danskbiotek.dk Biotek Copenhagen Bio Science Park, Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N Tlf: office@danskbiotek.dk, Tlf

17 En venturekapitalists fortælling om jagten på millionerne Mængden af venturekapital i Europa er styrtdykket de seneste par år, og i 2011 nåede markedet et historisk bundniveau. Midt i den dybeste krise nogensinde for det europæiske venturekapitalmarked er det lykkedes Sunstone Life Science Ventures at rejse 660 mio. kr. i en ny fond, som skal investere i lovende selskaber inden for biotek, medicinsk udstyr og diagnostik. Sunstone forventer, at fonden i løbet af 2012 når op på 750 mio. kr. Vi har spurgt Peter Benson, Managing Partner i Sunstone Life Science Ventures, hvad Sunstone går efter, når millionerne skal investeres, og hvilke udfordringer selskabet selv har mødt under fundraisingen til den nye fond. Udholdenhed er nøglen til succes Det har altid været en del af eksistensbetingelserne i venturekapitalbranchen, at fondsmidler kun kommer få til gode. Tal fra Dow Jones VentureSource viser, at antallet af aktive Life Science venturefonde dvs. fonde, som har midler til at foretage nyinvesteringer er faldet med ca. 40 procent fra 2010 til At det er lykkedes Sunstone at slippe igennem nåleøjet og rejse kapital til en ny fond kan ifølge Peter Benson forklares således: Vi har præsenteret en markeds- og fremtidsorienteret strategi og har i et barsk marked også formået at udvikle porteføljen i en positiv retning. Investorerne i den nye fond tæller flere af de eksisterende investorer som fx Vækstfonden og Industriens Pension. Blandt de nye investorer finder man Dansk Vækstkapital og European Investment Fund. I forhold til sidste gang, Sunstone var i fundraising (2007), er der i dag en større forståelse blandt investorerne af, at ting tager tid i biotekbranchen. Efter godt 10 års investeringer er den nordiske biotekbranche ved at have nået en kritisk masse. Der er skabt gode resultater, og investorerne er opmærksomme på, at det er de kommende 10 år, hvor de har mulighed for at kapitalisere på den opbygning, som har fundet sted, siger Peter Benson. Mange af Sunstones tidligere medinvestorer på såvel nordisk som europæisk plan har opgivet at rejse nye Life Science-fonde. Ifølge Peter Benson er udholdenhed en afgørende faktor for succes: At være i fundraising kan bedst sammenlignes med en lang tur i ørkenen der er mange fata morgana, men også enkelte oaser udholdenhed er afgørende. Ny venturekapitalmodel under opsejling En af de største udfordringer, Sunstone har mødt i fundraising-processen, er en generel skepsis over for, om Life Science-fonde kan nå at returnere et konkurrencedygtigt afkast til investorerne inden for en fonds typiske 10-årige levetid. I Sunstone er der en klar plan for, hvordan man vil nå at returnere afkastet til investorerne: Kun ved hjælp af fokusering, enighed imellem selskabet og dets parter samt effektive kapital- og organisationsstrukturer kan vi nå i mål til tiden, siger Peter Benson. Herudover vil Sunstone undgå at investere i minipharmaselskaber og i stedet fokusere på mindre projektorienterede selskaber, hvor en del af kompetencerne hentes udefra gennem fx bestyrelsesmedlemmer eller eksterne rådgivere. Peter Benson forudser, at venturekapitalmodellen, som vi kender den i dag, kommer til at gennemgå en markant forandring inden for de næste 10 år: I fremtiden vil vi opleve, at sekventiel Af cand. polit John Vabø Dansk biotek 1 17

18 Peter Benson, Managing Partner Sunstone Life Science Ventures udvikling bliver erstattet af parallelle processer, hvor vi som finansielle risikotagere, strategiske sparringpartnere og netværksudviklere kan udgøre en vigtig del af forbindelseszonen mellem iværksættere og industrien. Investeringsfokus for den nye fond Sunstone Life Science Ventures har indtil i dag investeret i 31 virksomheder gennem sine tre eksisterende fonde. Sunstone vil med den nye fond fortsat fokusere på de tidlige såkaldte earlystage -investeringer rettet mod iværksættere inden for biotek, medicinsk udstyr og diagnostik. Inden for biotek er fokus udelukkende på selskaber inden for lægemiddeludvikling. For at tiltrække kapital skal biotekselskaberne kunne påvise, at de tilgodeser et udækket medicinsk behov. Herudover er det især selskaber, som adresserer nicheindikationer og udvikler lægemidler med såkaldt orphan-drug -status, som er i fokus. Rent geografisk er Danmark og de øvrige skandinaviske lande hovedfokus for fonden. Mindst halvdelen af fondens midler vil blive investeret i Norden, mens den resterende del primært vil blive investeret i selskaber i Tyskland og Schweiz. Lancering af Early Engagment Program Som noget nyt vil Sunstone afsætte 5 % af fondens midler til at validere projekter/investeringer, som endnu ikke er helt klar til større ventureinvesteringer. Igennem årene har vi været nødsaget til at sige nej til unikke projekter med et enormt potentiale, fordi de dermed forbundne udviklingsrisici har været for høje. Med lanceringen af vores Early Engagement Program kan vi for et relativt beskedent beløb på maksimum 3,75 mio. kr. evaluere risk-return -forholdet for at kunne afgøre, om selskabet kvalificerer sig til en Serie A-finansieringsrunde, udtaler Peter Benson. Sunstone forventer at foretage maksimum 10 investeringer igennem det nye Early Engagement Program -initiativ. Det skal Life Scienceselskaber kunne levere Sunstone modtager i gennemsnit 300 henvendelser hvert år fra potentielle investeringsemner. De selskaber, som vil kunne tiltrække kapital fra den nye fond, er især dem, som kan opfylde investeringskriterierne til højre i nedenstående boks. Peter Benson nævner afsluttende, at det mest afgørende for, om Sunstone vælger at investere eller ej, er, at der findes købere i industrien procent af alle exits vil bestå af salg til industrien. Som venturefond er det afgørende at forstå de vilkår, som de potentielle købere opererer under, og vælge de investeringer, der i fremtiden enten kommer at udgøre et strategisk komplement eller en trussel. Kun disse udgør attraktive opkøbskandidater. Karakteristika, som skal være opfyldt: Stærk ledelse eller vilje til udvidelse/ udskiftning i ledelsen Store profitable markedsområder eller veldefinerede nicheområder Skalérbar forretning med global appel Stærk IP/teknologiske fordele/adgang til forskning i verdensklasse Differentierende karakteristika: Produkt, der udgør en trussel eller er et strategisk match til store industrispillere Produkt, der opfylder et stort udækket behov med mulighed for attraktiv prissætning Game changers, der opfylder fremtidens, ikke nutidens, behov Innovativ forretningsmodel

19 Fusion Af Advokat Karin Absalonsen, Nyborg & Rørdam Advokatfirma en alternativ vækst- og udviklingsmulighed Indledning Trods de seneste politiske initiativer til at forbedre situationen for biotekindustrien er rammebetingelserne i Danmark i relation til finansiering og likviditet stadig ikke optimale. Fusion kan derfor være et velegnet middel til at styrke væksten, herunder med fokus på den internationale udvikling. Fusion af to eller flere virksomheder kan således både nationalt og internationalt være et middel til at opnå i. synergieffekter, ii. diversifikation (aktivitets- og risikospredning til nye områder), iii. ekspansion ved tilkøb/overtagelse af nye forretningsområder, iv. styrkelse af markedspositionen. Fusionsmetoder De grundlæggende vækst- og fusionsmetoder er enten vertikal overtagelse, hvor der overtages en virksomhed på et andet niveau i produktionskæden eller horisontal overtagelse, hvor virksomhederne har samme produkt og/eller samme markedsniveau (som f.eks. indiske Ecron Acunovas nylige overtagelse af danske acronordic). Fusion kan enten gennemføres ved opløsning af et selskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet selskab mod vederlag til det ophørende selskabs kapitalejere (uegentlig fusion), eller ved at to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab (egentlig fusion). Der skelnes desuden mellem lodret fusion, hvor moder- og datterselskab fusioneres, og vandret fusion, hvor f.eks. søsterselskaber fusioneres. Ved fusion tilfalder vederlaget det ophørende selskabs kapitalejere, som jo afleverer et helt selskab til det fortsættende selskab. Vederlaget kan bestå af kapitalandele i det fortsættende selskab (ved kapitalforhøjelse eller ovedragelse af egne kapitalandele), men kan også være kontanter, andre værdier eller en kombination af alle typer af de nævnte vederlag. Princippet om universalsuccession Ved fusion af selskaber sker der universalsuccession, hvorved alle rettigheder og pligter overgår fra det/de indskydende til det/de modtagende selskab(er). Princippet om universalsuccession er et karakteristisk og meget vigtigt træk ved fusion. Det samme gør sig ikke gældende ved virksomhedsoverdragelse (undtagen i relation til medarbejderne). Universalsuccessionen indebærer, at den kreditor, som før havde penge til gode hos det ophørende selskab, nu må rette kravet mod det fortsættende. Kreditors krav forfalder ikke som følge af fusionen, med mindre der foreligger en såkaldt change of control klausul, jf. nedenfor. Kravet overføres tværtimod til det fortsættende selskab i den stand og på de betingelser, som er gældende på fusionstidspunktet, og der sker således en form for lovbunden debitorskifte. Universalsuccession gælder også rettighederne. Det fortsættende selskab bliver således gennem fusionen ejer af alle det ophørende selskabs formuegoder, immaterielle rettigheder, fast ejendom og andre driftsaktiver mv. Dette indebærer blandt andet, at der kan ske direkte tinglysning af fast ejendom og omregistrering af IPR-aktiver mv samt overdragelse af det ophørende selskabs navn(e). Det kan dog være aftalt, at fusion er en forfaldsgrund eller kræver samtykke fra medkontrahenten. Sådanne vilkår er typisk indsat i låneaftaler og andre typer af aftaler med udenlandske partnere. I givet fald kan medkontrahenten opsige Dansk biotek 1 19

20 eller kræve en genforhandling af aftalens vilkår. Praktisk gennemførelse af fusion En fusion kan gennemføres selskabsretligt, regnskabsretligt og skatteretligt med tilbagevirkende kraft til seneste regnskabsaflæggelse (typisk vælges 1. januar). I praksis kræver gennemførelse af en fusion, at der udarbejdes en række selskabsretlige dokumenter, herunder fusionsplan, fusionsredegørelser, mellembalance samt vurderingsmandsudtalelser og kreditorerklæring. En række af disse dokumenter kan dog i enighed fravælges af kapitalejerne. Der gælder dog forskellige regler for aktie- og anpartsselskaber i så henseende, jf. tabel 1 nedenfor. De centrale ledelsesorganer (bestyrelse eller direktion) i de deltagende selskaber skal først oprette og underskrive en fælles fusionsplan. Fusionsplanen skal blandt andet indeholde oplysning om størrelsen af vederlaget, der skal være sagligt og rimeligt. Hvis vederlaget består i kapitalandele skal der fastsættes et ombytningsforhold mellem kapitalandelene i det ophørende og det fortsættende selskab. Fusionsplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvor fusionen regnskabsmæssigt får virkning. Herefter opretter de enkelte selskaber i fusionen fusionsredegørelser, der specielt skal indeholde oplysning om fastsættelse af vederlaget for kapitalandelene og eventuelle særlige vanskeligheder, der har været forbundet med fastsættelsen af vederlaget. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, som skal sikre, at beslutningen om fusion træffes på et tilstrækkeligt oplyst og ajourført grundlag. Mellembalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og den må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revionspligt. I hvert af de selskaber, der deltager i fusionen, udarbejder en uvildig, sagkyndig vurderingsmand (typisk selskabets revisor) en skriftlig udtalelse om fusionen, herunder om vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet. Vederlagsudtalelsen skal være en erklæring med høj grad af sikkerhed, og udtalelsen kan derfor ikke begrænse sig til en erklæring om, at revisor ikke har fundet noget, der taler imod eller afkræfter, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet. Vurderingsmanden afgiver endvidere en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikret efter fusionen (kreditorerklæring). Da fusion er præget af princippet om universal succession og dermed tvunget debitorskifte for kreditorerne, indebærer en negativ kreditorerklæring (eller hvis kreditorerklæringen fravælges, jf. tabel 1), at kreditorerne kan anmelde deres krav, og for uforfaldne krav kan der forlanges sikkerhedsstillelse. I fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan alle dokumenterne fravælges, hvilket giver en meget stor fleksibilitet. I stedet for fusionsplanen skal der dog angives visse oplysninger i forbindelse med fusionen. Hvis der foreligger en positiv kreditorerklæring hvoraf det fremgår, at kreditorerne i hvert af de enkelte anpartsselskaber er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan en fusion besluttes og registreres samme dag, idet anpartshaverne i givet fald i enighed kan beslutte at fravige 4-ugers fristen, jf. nedenfor. Beslutning om GENNEMførelse af fusion Beslutningen om at gennemføre en fusion må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort fusionsplanen og kreditorerklæringen. (Dette gælder dog ikke fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, hvor fusionen kan besluttes samme dag, hvis fusionsplanen er fravalgt og der foreligger en positiv kreditor erklæring, jf. ovenfor). Formålet med 4-ugers reglen er, at kapitalejerne skal have god tid til at vurdere og beregne fusionens følger, tage stilling til fusionsvederlagets rimelighed mv. Hvis et ophørende selskab har afsluttet et regnskabsår, skal generalforsamlingens godkendelse af årsrapporten for denne regnskabsperiode senest ske samtidig med beslutningen om fusionens gennemførelse. Som hovedregel træffes beslutningen om fusion i et ophørende selskab af generalforsamlingen. Dette gælder dog ikke et moderselskab, der opsluger sit 100% ejede datterselskab. I et selskab under likvidation kan fusion kun besluttes, hvis udlodningen til kapitalejerne ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Beslutningen om fusion i det fortsættende selskab træffes som hovedregel af det centrale ledelsesorgan, med mindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer (f.eks. hvis der skal gennemføres en kapitalforhøjelse i forbindelse med fusionen, eller der opstår et nyt selskab som følge af fusio- Tabel 1 mulighed for fravalg af fusionsdokumenter Dokument Aktieselskab Anpartsselskab Fusionsplan Skal udarbejdes I fusion, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan fusionsplanen i enighed fravælges af anpartshaverne Fusionsredegørelse Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Mellembalance Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Vurderingsmandsudtalelser Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kreditorerklæring Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne

21 nen), eller kapitalejere, som ejer 5 % af selskabskapitalen stiller krav om, at beslutningen skal træffes af generalforsamlingen. Hvis det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutningen, kræves dobbelt 2/3 flertal. Fusionens retsvirkninger Fusion anses for gennemført og det/de ophørende selskab(e)r anses for opløst, og deres rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det/de fortsættende selskab(er), når i. fusionen er besluttet i alle selskaber, der deltager i fusionen, ii. anmeldte kreditorkrav er anmeldt, og iii. eventuelle krav fra kapitalejere om godtgørelse er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. En fusion indebærer qua princippet om universalsuccession en beskyttelse af lønmodtagerne i samme omfang som ved virksomhedsoverdragelse, idet deres rettigheder og pligter overtages af det fortsættende selskab. En bestående ordning med selskabs- eller koncernrepræsentation hos det ophørende selskab overføres ikke til det fortsættende selskab, hvis egen ordning fortsætter uændret. Skat Skattelovgivningens udgangspunkt er, at fusion betragtes som en opløsning af det ophørende/indskydende selskab, med deraf følgende beskatning af selskabet for så vidt angår avancer, genvundne afskrivninger mv. og beskatning af det ophørende selskabs kapitalejere efter aktieavancebeskatningsloven. Fusionsskatteloven giver imidlertid mulighed for at undgå sådan beskatning og gennemføre en skattefri fusion, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Grænseoverskridende fusion Efter 10. selskabsdirektiv har kapitalselskaber i EU/EØS, som kan fusioneres efter national ret, mulighed for at fusionere med tilsvarende selskaber i andre EU/EØS lande. Danske aktie- og anpartsselskaber kan derfor fusioneres på tværs af landegrænser efter særlige regler i selskabsloven. Dansk biotek 1 21

22 Status for enhedspatent domstolen og EU-patentet Edward Farrington European Patent Attorney, PhD. Inspicos A/S Ulla Klinge European Patent Attorney Inspicos A/S Den europæiske patentkonvention (EPK) er et fælles system for indlevering, nyheds- og patenterbarhedsundersøgelse samt udstedelse af patenter i 38 europæiske lande. Systemet giver også mulighed for central behandling af indsigelser og en appelproces til juridisk behandling. Efter udstedelse af et europæisk patent valideres patentet i de ønskede lande, sædvanligvis ved at indlevere oversættelser og betale trykningsgebyrer. Derefter overtager den nationale lovgivning i de kontraherende stater, og krænkelse og gyldighed af patentet afgøres af de relevante domstole i hvert enkelt land. Det medfører ikke kun, at omkostningerne ved at håndhæve et europæisk land er høje (eftersom en patenthaver typisk skal sagsøge potentielle krænkere og forsvare sit patent i mange lande samtidig), men det betyder også, at forskellige nationale domstole kan træffe forskellige afgørelser vedrørende den samme sag, f.eks. på grund af lokale forskelle i fortolkning af patentkrav og lokal praksis i øvrigt. Den europæiske patentkonvention har vist sig at være en stor succes med over europæiske patentansøgninger indleveret i Så længe national lovgivning og de nationale domstole i de kontraherende stater til EPK anvendes til håndhævelse af europæiske patenter, vil EPK imidlertid aldrig kunne tilbyde det fulde billede. For at få et fuldt integreret system ville det være nødvendigt med yderligere to brikker i puslespillet. For det første ville det kræve et europæisk patent, som blev administreret centralt, og som var gyldigt i en række lande samtidig. Ved at fjerne kravet om at validere EP-patentet håbede man, at omkostningerne ville blive reduceret. Målet var at indføre EU-lovgivning, som betød, at et EP-patent havde samme virkning inden for hele EU, hvilket også ville forbedre harmoniseringen af det indre marked i EU. For det andet var der behov for en enhedspatentdomstol, som ville have enekompetence i relation til gyldighed og krænkelse af europæiske patenter. Dette ville fjerne meget af den usikkerhed, som skyldes, at forskellige nationale domstole træffer forskellige afgørelser vedrørende det samme patent. Den første traktat, som havde til hensigt at tilvejebringe et enheds-eupatent, var Fællesskabspatentkonventionen (FPK). FPK blev introduceret i 1970erne og 1980erne, men fik aldrig den nødvendige opbakning og blev aldrig implementeret. Den største barriere så ud til at være sprogspørgsmålet, idet lande såsom Spanien og Italien var bekymrede for, at engelsk, fransk eller tysk (sprogene ved den europæiske patentmyndighed) ville dominere et eventuelt EU-patent. I de sene 1990ere og tidlige 2000ere udviklede Europaparlamentet IPR-håndhævelsesdirektivet (2004/48/EC), som skulle have været implementeret i april Selvom direktiv 2004/48/EC ikke direkte vedrører EU-patentet, tilstræber direktivet at harmonisere de midler og de strafforanstaltninger, som er tilgængelige til håndhævelse af immaterialret. Efter mange forsinkelser blev direktivet implementeret 1. april Samtidig blev der introduceret EUforordninger for at give beskyttelse af varemærker og plantesorter i hele EU. Eftersom EU-forordninger ikke kræver ratifikation af EU-medlemsstaterne, var det lettere at gennemføre denne lovgivning. Efterfølgende blev der gjort forny-