AFSNIT 9. Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFSNIT 9. Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner"

Transkript

1 AFSNIT 9 Afsnit 9: Modulbeskrivelser og undervisningsplaner Studieordning aug BM1 AS Autogen-svejs BM1 DR Drejning BM1 FR Fræsning BM1 GS Grundlæg skruestiksarb BM1 LO lodning BM1 LS lysbuesvejs BM1 ML Materialelære BM1 MO Motormontage BM1 MS MAG-svejs BM1 SP skruestiks-pladearb BM1 TD tekn-dok BM1 TS TIG-svejs BM1 VT værkstedsteknik BM2 TA tekniske anlæg BM2 VSPR VS-projekt BM4-5 FY - fysisk grundlag BM4 EL BM4 EN Engelsk BM4 ME metodelære BM4 TM1- forbrændingsmotorer og systemer BM5-6 KD Stationære kedel og turbineanlæg BM5-6 MNG management BM5-7 AU Automation 2007 version BM5 EL BM5 HY hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter BM5 KE Proceskemi BM5 ST Materiale og styrkelære BM6 EL BM7-8 KØ køleteknik og køleteknologi BM7-8 EL3 Elektroteknik-projektering BM7 PU Pumper og kompressorer BM8 AM - arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse BM8 KL Klimateknik BM8 SF Skibsfremdrivning BM8 ST Skibsteknik BM8 SR - Søret og skibsadm BM8 SØSIK Søsikkerhed BM8 VGT 1 - Vagttjeneste i maskinen

2 BM8 VGT 2 - FULL-mission Simulatorkursus på Chalmers BM8 HS Hjælpe- og servicesystemer BM9 BCH PRO Bachelorprojekt - projektbeskrivelse BM9 BCH Bachelorprojekt UVPL betjening af redningsmidler UVPL SKIBSKOK UVPL ROC Undervisningsplan for Grundmodul for Skibsassistenter, Skoleskibet

3 Dokument version 1 STUDIEORDNING for Maskinmesteruddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse drift august 2007

4 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning Indholdsfortegnelse FORORD... 5 KAPITEL 1 (FORMÅL MV.) MARTEC s overordnede målsætninger Kvalitet Adgangskrav... 8 KAPITEL 2 UDDANNELSENS STRUKTUR, UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER MV Uddannelsesstruktur PBL som pædagogisk metode på maskinmesterstudiet Videns søgning Andre undervisningsmetoder Organisering i forbindelse med projektarbejder Vejlederfunktioner Kvalitetsudvikling Studietur Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver Bedømmelse (prøver og eksamen) Bedømmelsesplan Internationalisering med engelsk som arbejdssprog KAPITEL 3 VALGFAG OG SPECIALELINIER Formål Struktur Fællesfag: Projektstyrings- og projektledelsesværktøjer Fælles 2 fagpakken El- og automationslinien Energi og miljølinien Managementlinien Søfartslinien KAPITEL 4 EVALUERING OG ORGANISERING De studerendes evaluering af undervisningen: MARTEC s evaluering af forløbet Undervisernes organisering KAPITEL 5 MERIT...35

5 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning Forord MARTEC har udarbejdet denne studieordning for maskinmesteruddannelsen, i overensstemmelse med bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen af 22/12/2006. Studieordningen er udarbejdet af uddannelseschefen i samarbejde med lærerkollegiet. MARTEC ser Maskinmesteruddannelsen som et samlet uddannelsesforløb, hvor der hele tiden arbejdes på, at de studerende skal opleve studiet med teknisk- og teoretiske faglig progression fra start til slut. Uddannelsens indhold fokuserer iht. bekendtgørelsen for maskinmesteruddannelsen både på den håndværksmæssige og den teoretiske del af maskinmesterprofessionen. I indledningen af uddannelsen (BM1-BM3) arbejdes der med de opstillede håndværksmæssige mål, mens målene i den mere teoretisk faglige side af maskinmesterprofessionen placeres dels i basisdelen (BM4-BM6) og dels i den afsluttende del (BM7-BM9)af uddannelsen. Den studerende vil opleve visse forskelle i struktur og pædagogiske overvejelser, herunder metodik og didaktik afhængig af på hvilket niveau i uddannelsesforløbet den studerende befinder sig. MARTEC følger behovet for fornyelse af studieordningen. En revision af denne kan iværksættes af MARTEC i forbindelse med ændringer af love og/eller bekendtgørelser. Lærergruppens evaluering af afsluttede forløb kan også give forslag til ændringer. Studieordningen bliver revideret løbende min. 1 gang om året og godkendes af MARTEC s ledelse. Denne studieordning er gældende for studerende der påbegynder uddannelse til maskinmester med studiestart august 2005 eller senere og betegnes STUDIEORDNING FOR Maskinmesteruddannelse PBA, Version XX af YY. ZZ 200X Studieordningen, der angiver de nærmere regler for uddannelsen til maskinmester, er udfærdiget i henhold til følgende love, bekendtgørelser og SFS rundskrivelser. Lov om maritime uddannelser, Lov nr. 226, 22/ BEK. nr. 55, 18/ om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Bekendtgørelsen træder i kraft den ). BEK. nr. 770 af 5/ om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser Bekendtgørelse nr. 303 af 3. maj 2001 om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr (BEK nr. 100 af 31/01/2007) Søfartsstyrelsens gældende AU rundskrivelser med supplerende krav til kurser i brandbekæmpelse, betjening af redningsbåde mv. Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kurset Orienteringskursus i tankskibe version 1.0 af 4. juni 2002, tanker familiarization. Side 5 af 181

6 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning KAPITEL 1 (Formål mv.) I henhold til 1 i bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen af 22/12/2006 beskrives følgende formål med Maskinmesteruddannelsen på professionsbachelorniveau. Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer og herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Den studerende skal kvalificeres til at: 1) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund, 2) varetage det økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige ansvar og opgaver i forbindelse med tekniske anlæg og installationer, 3) kunne planlægge og være ansvarlig for arbejdsopgavers udførelse, 4) tilegne sig og vurdere ny viden inden for maskinmesterprofessionens arbejdsområder og 5) deltage i videre uddannelse. Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at: 1) erhverve autorisation som elinstallatør, jf. bekendtgørelse om godkendte prøver og praktikkrav for autorisation af elinstallatører, 2) erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr, 3) indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kw, jf. bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder, og 4) fungere som energikonsulent jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionens kapitel III/2, så der kan udstedes sønæringsbevis, når uddannelsen med maritime valgemner er gennemført, og betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til lov om skibes besætning er opfyldt. Disse formål tilgodeses på basis af praktisk og teoretisk uddannelse ved: gennem de anvendte undervisningsmetoder og -former at motivere den studerende for videregående uddannelse samt udvikle vedkommende til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring, gennem uddannelsens form og indhold målrettet at kvalificere den studerende som problemløser med fokus på informationssøgning og udvikling af vedkommendes samarbejdsog lederevner, at kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, Side 6 af 181

7 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning at udvikle den studerendes analytiske og refleksive færdigheder, herunder en evnen til at kombinere teori og metoder og at omsætte teori i praksis, gennem et praksisnært studium, at basere uddannelsen på praksisviden og forskningsviden der er frembragt gennem samarbejde med relevante virksomheder og forskningsmiljøer såvel nationalt som internationalt. 1.1 MARTEC s overordnede målsætninger Maskinmesteruddannelsen på MARTEC vil understrege maskinmesteruddannelsens særlige profil som den eneste danske polytekniske professionsbachelor uddannelse, der efter endt uddannelse giver maskinmesteren kompetencer til, evt. efter opfyldelse af krav til praktisk uddannelse, på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og under hensyn til miljø og økonomi, at varetage drift, driftsoptimering og vedligehold af el-, maskinteknik og automatisering i alle former for tekniske anlæg, proces anlæg og maskiner, samt varetage de ledelsesmæssige opgaver i denne forbindelse. Uddannelsens faglighed etableres på et solidt fundament af grundfag, bestående af matematik, fysik, kemi, maskin- og elteoretiske fag, ledelsesrelaterede fag og sprog. MARTEC vil i sit udbud af valgmoduler lægge særlig vægt på specialeretninger indenfor: Elektroteknik og Automation Energi og miljø Økonomi, sprog og ledelse MARTEC vil desuden udbyde valgmoduler for opnåelse af STCW kompetencer (sønæringsrettigheder). MARTEC vil udbyde valgfag som kan understøtte en studerendes ønske om en stærk profil indenfor et af ovenstående områder. I et vist omfang tilbydes de studerende mulighed for at sammenstykke valgfag med en kombineret profil. Specialeretningerne udbydes i BM7 og BM8. Det er MARTEC s målsætning, at de studerende i stedet for MARTEC s specialeretninger kan tilbydes ophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution, evt. kombineret med den efterfølgende afsluttende virksomhedspraktik (Professionspraktik). MARTEC har en klar pædagogisk profil og holdning til anvendelse af forskellige undervisningsformer, herunder projektorganiseret undervisning, casestudier mv. og MARTEC vil i sit valg af undervisningsformer understøtte udviklingen af den studerendes ledelses- og samarbejdsmæssige kompetencer, så maskinmesteren kan indgå på alle niveauer i projektgrupper såvel som projektleder som menigt medlem og være selvstændig problemløsende. Uddannelsen vil kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, herunder opbygning og brug af netværk. Studiets struktur vil tilgodese det overordnede formål om ledelses- og polytekniske kompetencer ved at tage særlig hensyn til tværfaglighed, helheds- og projektorientering. Maskinmesteruddannelsen skal kvalificere de studerende, så de kan deltage i særligt tilrettelagte videreuddannelses forløb på master eller kandidat niveau. MARTEC Side 7 af 181

8 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning samarbejder med Aalborg Universitet, om at tilrettelægge forløb, der sætter MARTEC maskinmesteren i stand til videreuddannelse til kandidatniveau på ca. 2 år. Dimittender, der har gennemført maskinmesteruddannelsen på MARTEC har ret til at anvende professionsbetegnelsen professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. 1.2 Kvalitet MARTEC arbejder ud fra et værdigrundlag, hvor kunden, herunder de studerende, er i centrum. Udmøntningen af værdigrundlaget sker på grundlag af de fire overordnede værdier for MARTEC: - forandringsvillighed engagement kundeorientering kompetence MARTEC er grundlæggende til for kundernes skyld og opfatter sig som et uddannelsescenter der arbejder såvel lokalt, regionalt og landsdækkende som internationalt. MARTEC producerer uddannelser af høj kvalitet på et lønsomt grundlag og i et attraktivt og udviklende skolemiljø hvor der tages individuelle hensyn til kunder herunder studerende, aftagere og ansatte. Studieordningen er skolens dokumentation for undervisningens kvalitet, for de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til de studerendes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer f.eks. studieråd. Der arbejdes løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen - gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v. På skoleplan danner tilfredshedsundersøgelser baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. 1.3 Adgangskrav For at blive optaget på maskinmesteruddannelsen skal man enten: Kategori A have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: - studentereksamen (stx) - hf (kursus) - htx - hhx eller Kategori B have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med: - matematik, Side 8 af 181 engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og

9 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning eller Kategori C Realkompetancevurdering - Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Uddannelsen er opdelt i emner og indeholder For kategori A - Obligatoriske emner svarende til 250 ECTS point og tilvalgsemner svarende til 20 ECTS point for studerende med gymnasial baggrund uden godkendt faglig uddannelse (4½ år) For kategori B og C - Som kategori A, dog afhængig af erhvervsuddannelse og/eller relevant erhvervserfaring, kan der gives merit i op til 90 ECTS-point. Uddannelsen kan derfor variere i længde fra 3 år til 4½ år. KAPITEL 2 Uddannelsens struktur, undervisnings- og arbejdsformer mv. Uddannelsen omfatter følgende hovedbestanddele: Værkstedskursus, praktik og grundfag, herunder bl.a. engelsk og metodelære Teknisk fagområde, herunder bl.a. termiske maskiner og anlæg, elektroteknik og procesanalyse og automation Ledelsesmæssigt fagområde, herunder bl.a. Management økonomi, ledelse og sikkerhed Valgfag/specialeretninger Afsluttende virksomhedspraktik (Professionspraktik) Bachelorprojekt Side 9 af 181

10 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 2.1 Uddannelsesstruktur Maskinmesteruddannelsen er som nævnt i forordet et sammenhængende uddannelsesforløb på i alt, afhængig af den studerendes uddannelsesmæssige og erhvervsfaglige baggrund, op til 9 semestre, men i praksis arbejdes der som vist i følgende skema med en opdeling i et indledende-, et basis- og et afsluttende uddannelsesforløb. Side 10 af 181

11 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 1. august 2005 SEMESTER OVERORDNET INDHOLD Ref. Modulbeskrivelse og vejledninger Indledning (BM1-BM3) BM1 BM2 Maskintekniske kurser (30 ECTS) Maskinteknisk projekt, herunder Tekniske Anlæg (15 ECTS) Indledende virksomhedspraktik (15 ECTS) (MOB_BM1_VT), (MOB_BM1_SP), (MOB_BM1_MO), (MOB_BM1_LS), (MOB_BM1_GS), (MOB_BM1_DR), (MOB_BM1_TD) (MOB_BM1_TS), (MOB_BM1_MS), (MOB_BM1_ML), (MOB_BM1_LO), (MOB_BM1_FR), (MOB_BM1_AS), (MOB_BM2_TA), (MOB_BM2_VSPR) Procedure samt sfsvejledning BM3 Indledende virksomhedspraktik (fortsat) (30 ECTS) Procedure samt sfsvejledning Basis (BM4-BM6) BM4 Grundfag (8 ECTS), herunder Engelsk(4), Metodelære(3) og 1. hjælp (1) Termiske maskiner og anlæg 1 TM1, herunder Forbrændingsmotorer m/ tilhørende systemer(7,5) og Fysisk grundlag (1,5 ECTS) P0-projekt (3 ECTS) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL1 (10 ECTS) (MOB_BM4_EN), (MOB_BM4_ME), (MOB_BM4_TM1), (MOB_BM4-5_FY), (MOB_BM4_EL1.1) Side 11 af 181

12 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 1. august 2005 BM5 Termiske maskiner og anlæg 2 TM2, herunder Hydraulik, Pneumatik(2,5), Styrkelære-Materialelære (2,5), Kedellære, Forbrændingsanlæg og Turbinelære (4,5), Proceskemi (2) og Fysisk grundlag (1,5) (I alt 13 ECTS) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL2, herunder roterende maskiner og fordelingsanlæg (3 ECTS) P1-projekt (4 ECTS) (MOB_BM5_HY), (MOB_BM5_ST), (MOB_BM5-6_KD), (MOB_BM4-5_FY), (MOB_BM5_KE) (MOB_BM5_EL2.1) BM6 Procesanalyse og automation PA (5 ECTS) Management MNG, herunder Økonomi, organisation og personaleledelse (5 ECTS) Termiske maskiner og anlæg 2, TM2 herunder kedellære, forbrændingsanlæg og turbinelære (5 ECTS) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL2, herunder elektronik, transformere og netsystemer (10 ECTS) Procesanalyse og automation PA (5 ECTS) (MOB_BM5-7_AU) (MOB_BM5-6_MNG) (MOB_BM5-6_KD) (MOB_BM6_EL2.2) (MOB_BM5-7_AU) Management MNG, herunder vedligehold, miljøteknik samt sikkerheds-, kvalitets-, miljø- og vedligeholdsledelse(7 ECTS) P2-projekt (3 ECTS) (MOB_BM5-6_MNG) Side 12 af 181

13 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester Studieordning 1. august 2005 Termiske maskiner og anlæg 3 TM3, herunder køleteknik, køleteknologi samt pumpe- og kompressorteknik (5 ECTS) (MOB_BM7-8_KØ), (MOB_BM7_PU) BM7 Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL3, herunder Elautorisation (10 ECTS) (MOB_BM7-8_EL3) Afslutning (BM7-BM9) BM8 Procesanalyse og automation PA (1 ECTS) Valgfag/Specialeretning (10 ECTS) Valgfag/Specialeretning (10 ECTS) Administrativ ledelse AL (5 ECTS) P3-projekt (4 ECTS) Specialeprojekt Termiske maskiner og anlæg 3 TM3, herunder køleteknik, køleteknologi samt klimateknik (5 ECTS) (MOB_BM5-7_AU) (MOB_BM7-8_KØ), (MOB_BM8_KL) Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr EL3, herunder Elautorisation (10 ECTS) (MOB_BM7-8_EL3) BM9 Afsluttende virksomhedspraktik (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Rammebeskrivelse for prof.praktik og bachelorprojekt ver 1a.doc Side 13 af 181

14 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Studieform BM1-BM3 Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet på den indledende del af uddannelsen på maskinteknisk afdeling og den daglige undervisning, er de vigtigste parametre i skolemiljøet. De studerende skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser og at hovedmålet er, at de gennem egne aktiviteter får en oplevelse af progression op gennem deres uddannelsesforløb. I tilknytning til og som en del af undervisningen arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: At forbedre de fysiske rammer At følge den enkelte studerendes sociale færden tæt, så den studerende får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret m.v. At arrangere, at de studerende kan komme til at møde studerende der er længere fremme i uddannelsesforløbet. Den studerende vil midtvejs i BM1, blive indkaldt til en samtale med lederen af maskinteknisk afdeling. Formålet med samtalen er at vejlede den studerende, således at dennes studiekompetencer forbedres. Undervisningen på MARTEC s maskintekniske afdeling, afvikles på en måde der helhedsorienteret omfatter både praktisk og teoretisk undervisning. Undervisningen er delvis projektorienteret således at erhvervede kvalifikationer kan integreres i projektet. Undervisningen giver den studerende indsigt i, og forståelse for sikkerheds- og miljømæssige problemstillinger i forbindelse med anvendelse af forskellige materialer. Undervisningen skal give den studerende forudsætninger for og forberede denne til de kommende semestre på maskinmesteruddannelsen, herunder også den efterfølgende virksomhedspraktikperiode, samt bidrage til den studerendes personlige udvikling. Lærerteamet, herunder lederen af maskinteknisk afdeling arbejder løbende med at gøre den studerende bevidst om hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og slutbedømmelsen. Det er en forudsætning for at den studerende kan udvikle sig, og en forudsætning for at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også lærerens og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder.

15 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning I alle fagdiscipliner foregår der en daglig løbende evaluering af den enkelte studerende, således at den studerende får løbende feedback fra læreren, både i forhold til faglige og til personlige kompetencer.

16 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning BM4-BM9 Studieaktiviteternes type, omfang og formål Undervisningen på den mere teoretiske del af maskinmesteruddannelsen er karakteriseret ved en studieform, der kombinerer traditionel klasseundervisning med problemorienteret projektarbejde, hvor problemløsningsprocessen støttes af kurser, litteraturstudier og forsøg/praksis. Som hovedregel omfatter studieformen 4 typer af studieaktiviteter: Projektenheder Studieenhedskurser Supplerende studieaktiviteter Valgfag/specialeretning. Projektenheder Hvert semester indeholder et problemorienteret projektarbejde (en projektenhed). Projektarbejderne på de enkelte semestre varierer i omfang. Til projektarbejdet er tilknyttet kurser (projektenhedskurser), hvis studiemæssige formål er at understøtte projektarbejdet og give projektarbejdet det nødvendige faglige niveau. Kurserne og kravene til projekterne er afpasset efter hinanden, så man får brug for en væsentlig del af kursusstoffet i gennemførelsen af projekterne. Formålet med projektenhedskurserne er, at understøtte projektarbejdet, og give projektarbejdet det nødvendige faglige niveau. I modsætning til studieenhedskurserne, sker der som hovedregel ikke nogen selvstændig evaluering af projektenhedskurserne. Projektenhedskurserne evalueres normalt i forbindelse med projekterne ved en form for eksamen. Projektenhederne skal sikre, at de studerende gennem eksemplarisk projektarbejde opnår dybde i forståelsen af udvalgte områder af fagligheden, herunder dens sammenhæng. Projektarbejdet skal desuden sikre, at de studerende opøver kompetence i at anvende denne faglige forståelse til problembearbejdning. Overordnede formål for projektenhederne er: At introducere de studerende til arbejdsmåder, med vægt på metoder, teorier og modeller At opøve de studerendes evne til systematisk at analysere og løse komplekse tekniske problemstillinger At opøve de studerendes evne til at planlægge og lede et problemorienteret projektarbejde At opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocessen og generalisere ud fra det eksemplariske i projektenheden At opøve de studerendes evne til at formidle projektarbejdets og læreprocessens resultater professionelt såvel skriftligt og grafisk som mundtligt. At opøve de studerendes evner til at forholde sig til nationale og internationale forskningsresultater

17 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning I løbet af maskinmesteruddannelsen på MARTEC vil der være 3-4 større problemorienterede tværfaglige projektarbejder afhængigt af specialeretning. Hertil kommer bachelorprojektet på BM9. På BM4 vil der desuden være et mindre projektarbejde P0-projektenheden, der skal ses som en introduktion til et teknologisk projektarbejde, hvis formål er at give de studerende viden om den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. P0 projektet efterfølges af P1 projektet, der evalueres i BM 5. Projektarbejdet inden for en faggruppe på et semester er knyttet til et fagligt tema. Statusseminar Studiestart P0 P1 Eksamen Gr.dannelse Eksamen Figur 2.1: Generel opbygning af BM4 og BM5 s studieforløb Den studerende vælger projekt ud fra et i forvejen udarbejdet projektkatalog. Gennem projektenheden har den studerende mulighed for at fordybe sig i et fagområde og dets sammenhæng med andre fagområder. Studieenhedskurser Studieenhedskurser er kurser, der uafhængigt af den enkelte projektenhed sigter mod at opfylde dele af studieenhedens mål. Overordnede formål for studieenhedskurserne er: At sikre at de studerende opnår et bredt kendskab til kerneområder inden for fag, som er centrale for maskinmesteruddannelsen. At sikre at de studerende opnår en dybere forståelse af grundprincipper inden for disse fag. Supplerende studieaktiviteter Supplerende studieaktiviteter er ikke-obligatoriske studieaktiviteter, som den enkelte studerende frit kan vælge, når disse udbydes. Kurserne har som hovedregel karakter af brush-up undervisning. Herigennem kan studerende hjælpes i fagområder (fx grundfag), de måtte have problemer med eller manglende kompetencer i. Der vil fra tid til anden blive tilbudt forskellige supplerende studieaktiviteter.

18 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Valgfag/specialelinier MARTEC s formål med udbuddet af valgfag er, at de skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse. MARTEC har i sit udbud af valgfag valgt at samle disse i forskellige linier - specialelinier. Disse specialelinier samler de udbudte valgfag indenfor nogle overordnede emner. Til hver specialelinie (med undtagelse af specialelinien (SØFART) knytter sig et tværfagligt projektarbejde, hvor de studerende kan fordybe sig i et eller flere interesseområder indenfor emnet. MARTEC udbyder desuden nogle fælles valgfagsemner, de studerende kan vælge uanset valget af specialeretning. Ugeskema/studiebelastning I de studerendes ugeskema er den mindste tidsmæssige enhed ét minimodul (1 mm), som svarer til en ¼ dag (dvs. ca. 1 time og 45 minutter). Ét ECTS svarer til 10 mm tilrettelagt undervisning, og ét semester omfatter 30 ECTS tilrettelagt undervisning. Med hensyn til de studerendes arbejdsindsats regnes der med, at der til 1 ECTS (17,5 timers skemalagt undervisning) er knyttet 10 timers selvstændigt studium, herunder eksamensforberedelse. Den samlede studieindsats pr. semester svarer således til ca. 825 timer. Eventuel deltagelse i supplerende studieaktiviteter vil kræve en studieindsats ud over de 825 timer. IKT Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres igennem uddannelsen, således at de studerende får mulighed for at bruge IKT som led i undervisningen og opnår forudsætninger for at opsøge relevant viden, herunder tage begrundet stilling til praksis på et vidensvurderet grundlag. De studerende skal kunne bestride informationssøgning via biblioteksdatabaser og internettet. 2.2 PBL som pædagogisk metode på maskinmesterstudiet En stor del af det samlede teoretiske studie på MARTEC s maskinmesteruddannelse foregår som PBL (Problem Baseret Læring) arbejder. Det betyder, at de studerende flere gange i løbet af studiet i samarbejde med andre studerende skal lave nogle tværfaglige problembaserede projektarbejder. Men der er også almindelig klasseundervisning, laboratoriearbejder, studieture osv. (se nedenfor). Studieformerne honorerer de krav, som det moderne erhvervsliv stiller til en medarbejder - at være kreativ, selvstændig, en god problemløser og samarbejdspartner. Baggrunden for indførelsen af PBL på MARTEC er ikke en ringe agtelse af de hidtil anvendte undervisningsmetoder, men kan ses som et opgør med at tro på, at læring er et resultat af lærerens aktivitet. I PBL antager vi, at det i stort omfang forholder sig lige omvendt læring er et resultat af de studerendes aktivitet. Når der startes på et PBL arbejde inddeles de studerende i grupper. Dette foregår som hovedregel ved, at studiekoordinatoren rent administrativt inddeler de studerende i grupper på 4-7 personer. Hvert PBL arbejde betyder nye projektgrupper.

19 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Det pædagogiske mål er, at undervisningen og arbejdsformerne skal have størst mulig relation til det virkelige liv som maskinmester. PBL anvendes som metode for at ruste de studerende til at løse de problemer de vil møde efter endt uddannelse - i arbejdet med maskinteknisk ledelse og drift. Læringen finder sted i grupper, hvor de studerende tager udgangspunkt i et problem fra den virkelige verden et arbejdsrelateret problem. Det er det arbejdsrelaterede problem, der danner udgangspunktet for læringssituationerne i PBL. Intentionen er, at det arbejdsrelaterede problem skal styre de studerendes tilegnelse af informationer og kundskaber og være bestemmende for udvikling af færdigheder og holdninger. Problemet skal samtidig være med til at sætte kundskaberne i sammenhæng. Med andre ord kan vi sige, at målet med problemløsningen er at: 1. bidrage til at de studerende tilegner sig erhvervsrelevante kundskaber og 2. bidrage til, at de studerende udvikler en erhvervsrelevant måde at arbejde på i første omgang ved at indøve givtige fremgangsmåder til at angribe og arbejde med problemer på. Dette skal bidrage til, at de studerende udvikler problemløsningsstrategier og - kompetencer. De studerende får indarbejdet nogle fremgangsmåder de kan anvende i deres karriere som maskinmestre. Det konkrete arbejdsrelaterede problem motiverer de studerende til at fordybe sig i de mange relaterede videns fag, der omgiver maskinmesterprofessionen. Det vil sige, at de maskintekniske fag, støttefag, teorier osv. bliver inddraget i problemløsningen, når de studerende har behov for det.

20 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning 2.3 Videns søgning Med PBL metoden lærer de studerende vigtige færdigheder. Både rent fagligt, men også i forhold til: 1. problemløsning 2. at vide hvilken viden man selv har 3. at opsøge nødvendig viden og forholde sig kritisk til den 4. at anvende den ny viden i samarbejde med andre Som færdig maskinmester viser erfaringen, at man ofte vil komme til at stå i en situation, hvor man har brug for at opsøge ny viden. Og på den måde ser vi en stor overførselsværdi fra studie til praksis, men det kræver, at man som menneske kan klare at befinde sig i et felt, hvor løsningen ikke altid ligger lige for. Og hvor man selv skal gøre en indsats for at vide mere. 2.4 Andre undervisningsmetoder Der vil som supplement til PBL-metoderne desuden blive anvendt følgende undervisningsmetoder: Klasseundervisning, defineres som holdundervisning med maksimal holdstørrelse på ca. 25 Forelæsninger, defineres som holdundervisning, hvor holdstørrelsen væsentlig overstiger 25 Værkstedsundervisning, defineres som undervisning under produktionslignende forhold, hvor der stilles særlige krav til lokaler og holdstørrelse Opgaveregning, undervisning hvor den studerende kan få individuel vejledning i løsning af standardopgaver Emneopgave, som er et sammenhængende undervisningsforløb hvor et mål eller delmål nås. Opgaven indgår ikke som bedømmelsesgrundlag. Laboratorieforsøg, undervisning stilles særlige krav til lokaler, apparater og udstyr og holdstørrelse Simulator, undervisning der foregår ved grafiske træningssimulatorer GTS, hvor der stilles særlige krav til udstyr og software. Computer based training, undervisning der stiller særlige krav til software Cases, undervisning hvor sædvanligvis grupper, behandler en konkret situation fra virkeligheden prøver at løse problemer og opstille begreber og principper. Projektarbejde, Vejledning af grupper og enkeltpersoner fx i bachelorprojektet Studieture (ekskursioner) med underviser/vejleder Praktik, undervisning der foregår i en praktikvirksomhed under arbejdslignende forhold. 2.5 Organisering i forbindelse med projektarbejder

21 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Der optages som hovedregel i alt op til 30 studerende pr. semester. Som studerende bliver man fra første dag tilknyttet et hold, som for de flestes vedkommende varer studiet ud. Undervisningen på BM1 dels som holdundervisning og dels som undervisning i mindre studiegrupper. På BM2 oprettes der i forbindelse med udarbejdelse af det maskintekniske projekt et antal projektgrupper á 3-5 studerende. Som det fremgår af modulbeskrivelsen for det maskintekniske projekt, skal der dels udarbejdes en projektrapport og dels et fysisk produkt. Af modulbeskrivelsen fremgår det, hvilke rammer der opstilles for vejledningen i forbindelse med projekt og produkt. De studerende på de teoretiske semestre (BM4-BM8) opdeles ifm. hver projektenhed i et antal projektgrupper med 3 til 5 studerende i hver. Lærerteamet for det enkelte semester, kan i hvert enkelt tilfælde ud fra praktiske eller pædagogiske hensyn beslutte at ændre på gruppestørrelsen. Proceduren for gruppedannelse er følgende: o Projektgrupperne sammensættes som hovedregel for alle semestre rent administrativt af lærerteamet. Disse grupper er gældende og kan ikke ændres for P0-projektet på BM4. Lærerteamets forslag til gruppesammensætning er tillige gældende for alle andre projekter, hvis ikke de studerende selv kan/vil danne grupper ud fra de udstukne kriterier fx mht. ovennævnte gruppestørrelser. o Gruppedannelsen foregår inden opstarten på projektet og indledes med en orientering om de fremsatte projektforslag og efterfølgende diskussion med vejlederne om forslagenes indhold. Derefter diskuteres, hvorledes både faglige og personlige aspekter kan spille ind på gruppedannelsen, hvorefter de studerende kan danne grupper på grundlag af fælles projektønsker og andre relevante faktorer. De studerendes gruppedannelse skal godkendes af vejlederteamet. Kan/vil de studerende ikke selv danne grupper arbejdes der i henhold til ovenstående efter lærerteamets gruppesammensætning. Ingen projektgruppe må påbegynde arbejdet før gruppedannelsen er tilendebragt og godkendt af vejlederteamet. I forbindelse med projektarbejdet kan lærerteamet/vejlederne vælge at arbejde med en opponentgruppeordning hvor hver projektgruppe fungerer som opponentgruppe for en anden projektgruppe. Formålet med opponentgruppeordningen er, at grupperne kan supplere og hjælpe hinanden med litteratursøgning, ekskursioner, gæsteforelæsninger o.l. Endvidere kan grupperne udveksle gode idéer og konstruktiv kritik i løbet af projektperioden. Lærerteamet og vejlederteamet fastsætter i fællesskab dato for aflevering af projektarbejdet og dato for eksamen. På afleveringsdatoen fordeler lærerteamet og vejlederteamet eksaminatoropgaverne mellem sig og meddeler grupperne hvem, der er eksaminator. Dvs. at det ikke automatisk er hovedvejlederen, der eksaminerer den projektgruppe denne har været procesvejleder for. For Bachelorprojektet på BM9 lægges der op til, at dette kan laves som et individuelt projekt eller et gruppeprojekt. I de tilfælde hvor den studerende vælger, at gennemføre projektarbejdet som en individuel aktivitet, tilknyttes den studerende en projektgruppe, hvor hensigten er, at gruppedeltagerne giver hinanden faglig sparring på projektrapporterne. Udgangspunktet for

22 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning projektarbejdet er som hovedregel en problemstilling den studerende har valgt i forbindelse med gennemførsel af dennes afsluttende praktikperiode. 2.6 Vejlederfunktioner Til hver projektgruppe er knyttet en hovedvejleder/procesvejleder. Semestrets øvrige undervisere fungerer under hensyntagen til behov og de til rådighed værende ressourcer som bivejledere/fagvejledere. I forbindelse med projektet på BM2, kan det besluttes at gribe vejledningen anderledes an, idet kravet om fremstillingen af et fysisk produkt i bestemte perioder stiller krav om åbning og tilsyn af MARTEC s maskintekniske afdeling. Når projektgrupperne er dannet og når grupperne har valgt projektemne, fordeler vejlederne vejledningsopgaverne/projektgrupperne mellem sig. På første vejledningsmøde aftales strukturen for vejledningen herunder bl.a. den fremtidige mødeaktivitet. Senest 2 dage før et vejledningsmøde afleverer projektgruppen dagsorden for mødet. Eks.: Status Særlige problemstillinger Næste møde Evt. Når projektgrupperne evt. i samarbejde med hovedvejlederen har lavet projektets problemformulering godkendes denne af lærerteamet og vejlederne i fællesskab. Hovedvejlederen har et overordnet ansvar for projektforløbet: struktur, metoder, analyser, problemstillinger o. lign.. Hovedvejlederen er sammen med bivejlederne med til at sikre, at den teknisk-naturvidenskabelige faglighed samt de relevante dele af den kontekstuelle faglighed opnås via projektarbejdet. Hovedvejlederen og bivejlederne medvirker til at sikre, at projektarbejdets formål, mål og faglighed opnås via projektarbejdet. 2.7 Kvalitetsudvikling Med henblik på en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af maskinmesteruddannelsen har MARTEC et kvalitetssystem. Formålet er bl.a.: at motivere og støtte underviserne til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen undervisning, hvad angår såvel indhold som undervisningsform at motivere og støtte de studerende til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen læreproces og egen studieindsats at motivere og støtte de studerende til selvstændigt at tage ansvar for egen læring og for opfyldelse af de øvrige opstillede mål for uddannelsen 2.8 Studietur MARTEC understøtter de studerendes bestræbelser på at arrangere en studietur af ca. én uges varighed med deltagelse af én underviser. Studieturen kan gennemføres i løbet af BM7. Tidspunktet planlægges i samarbejde med lærerteamet.

23 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning 2.9 Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver Formålet med laboratorieforsøg er bl.a. at opnå et vis praktisk element i den teoretiske uddannelse, samt være baggrund for introduktion til områder af det sikkerhedsmæssige regelgrundlag. Laboratoriearbejde skal desuden motivere og stimulere den studerendes lyst til at eksperimentere idet den studerende skal blive fortrolig med laboratoriearbejde, som redskab til at skabe ny viden. Laboratoriearbejdet skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt hvilket bl.a. betyder at de studerende som hovedregel forud for evt. eksperimenter skal lave en arbejdsbeskrivelse, der beskriver formålet med arbejdet samt en vurdering af evt. sikkerhedsmæssige problemer. Den studerende skal på hensigtsmæssig måde dokumentere, rapportere og vurdere øvelsens resultat. Der udføres obligatoriske laboratorieøvelser i følgende moduler. Termiske maskiner og anlæg Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr Procesanalyse og automation Omfanget af laboratorieaktiviteten er beskrevet i detaljer under hvert modul. Der vil i visse emner være krav om besvarelse af et antal skriftlige opgaver. Omfanget af skriftlige opgaver vil være beskrevet i modulbeskrivelserne under hvert emne Bedømmelse (prøver og eksamen) Bedømmelsesmetoderne for de enkelte moduler er valgt så det bedst muligt afspejler undervisningen og muliggør en bedømmelse af om og i hvilken grad de studerende opfylder modulets formål og de, i den aktuelle situation, relevante mål. Desuden bedømmes det i hvilken grad de studerende opfylder de overordnede formål og mål for uddannelsen i forhold til det niveau, der kan forventes på det aktuelle uddannelsestrin. Bedømmelserne er valgt indenfor de rammer, der er udstukket af Søfartsstyrelsen, hvor bedømmelse kan ske ved hjælp af: 1. eksamen og prøver, 2. løbende bedømmelse eller 3. kombinationer af nr. 1 og 2. På MARTEC sker bedømmelse: i henhold til 1. ved skriftlige prøver mundtlige prøver praktiske prøver projektmateriale med eller uden mundtligt forsvar. i henhold til 2. ved:

24 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning deltagelse i undervisning, kurser, øvelser og aflevering af opgaver mv. praktik Prøver kan foregå som interne og eksterne prøver Ved interne prøver kan bedømmelsen foretages af eksaminator alene eksaminator og en intern censor Ved eksterne prøver skal bedømmelsen foretages af eksaminator og en ekstern censor Hvor eksaminator normalt er den underviser, der har haft undervisningen på det pågældende hold og ekstern censor er en person der ikke er ansat ved institutionen og ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne i prøven. Alle studerende får en individuel bedømmelse. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået i henhold til Bekendtgørelse nr. 55 om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) af 18/01/2007 Karakterer efter 7-trins skalaen anvendes ved bachelorprojekt og normalt ved skriftlige og mundtlige prøver Bedømmelse bestået/ikke bestået anvendes fx hvor besvarelse af særlige sikkerhedsmæssige elementer tillægges så stor vægt at forkert besvarelse medfører bedømmelsen ikke bestået samt i forbindelse med godkendelse af praktik Modulerne skal bestås enkeltvis eller i kombination med andre moduler. Et modul er bestået hvis den studerende opnår bedømmelsen 2 eller bestået. Hvis modulet indgår i kombination med andre moduler er modulerne bestået hvis den studerende opnår et gennemsnit på 2 uden oprunding og bedømmelsen bestået. Moduler der er bestået kan ikke tages om. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i et modul 3 gange. Særlige forhold kan begrunde dispensation til et 4. og 5. forsøg Bedømmelsesplan Prøve betegnelse MODUL (MK)- Maskinteknisk kursus BM1 (Indledning) Prøve- /eksamensform Praktisk intern prøve/intern censor Kar./B-IB B-IB Bemærkning Stopprøve

25 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Prøve betegnelse Prøve betegnelse Prøve betegnel se BM2 (Indledning) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TA)- Tekniske anlæg (MP)- projekt Maskinteknisk Intern prøve /intern censur Mundtlig eksamen/ekstern censur BM3 (Indledning) Del Karakter Del Karakter Gn.snit min. 2 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (IVP)- Indledende virksomhedspraktik Godkendelse praktik BM4 (Basis) af B/IB Skal bestås inden fortsættelse på BM4 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM1-MO) - Forbrændingsmotorer og systemer Grundfag (GRF-EN) - Engelsk (GRF-ME) - Metodelære (GRF-1H) - Førstehjælp (EL1.1) - Elektroteknik Intern prøve/ intern censur Mdt. eksamen/ ekstern censur Intern prøve (P0- projekt) / intern censur Karakter Karakter B-IB Stopprøve Praktisk prøve B-IB (Udstedelse af Bevis) Intern prøve / intern censur Karakter Stopprøve Prøve betegnel se Termiske maskiner BM5 (Basis) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM2-HY) - Hydraulik og pneumatik (TM2-ST) - Materiale og Styrkelære Intern prøve / intern censur Intern prøve / intern censur Karakter Karakter Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden fortsættelse på BM7

26 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning (MNG-ØKO) - Management Økonomi P1-projekt Ekstern prøve / ekstern censur Mdt. projekteksamen / ekstern censur Karakter Karakter Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Prøve betegnelse Prøve betegnelse Prøve betegnelse BM6 (Basis) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM2-KE) - Kedel og turbinelære (EL2) - Elektroteknik (modul ) (MNG-LED) - Management Ledelse (PA) - Procesanalyse og Automation Skr. og mdt. eksamen / ekstern censur Skr. og mdt. eksamen / ekstern censur Mdt. projekteksamen / ekstern censur Intern prøve / intern censur BM7 (Afslutning) Karakter Karakter Karakter Karakter Begge eksaminer skal bestås med min. kar. 2. Hvis ikke tages begge eksaminer om. Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Begge eksaminer skal bestås med min. kar. 2. Hvis ikke tages begge eksaminer om. Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden fortsættelse på BM7 Skal bestås inden PA eksamen på BM7 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (VALG) - Fælles valgfag (PA) - Procesanalyse og Automation (TM3-PU) - Pumper og kompressorer Afhængig af valgfag Mdt. projekteksamen / ekstern censur Ekstern prøve / ekstern censur BM8 (Afslutning) B-IB Karakter Karakter Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Skal bestås inden fortsættelse på BM9 MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (TM3-KØL) - Eksamen / ekstern Karakter Skal bestås inden

27 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning Køleteknik og teknologi (TM3-KLI) - Klimateknik (EL3-AUT) - Elautorisation Valgfag/Specialeretning censur Autorisationsprøve og mdt. eksamen / ekstern censur Afhængig af valg. Se modulbeskrivelser Karakter fortsættelse på BM9 Begge eksaminer skal bestås med min. kar. 2. Hvis ikke tages begge eksaminer om. Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Skal bestås inden fortsættelse på BM9 Prøve betegnelse BM9 (Afslutning) MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning (PPR) - Afsluttende virksomhedspraktik (BCH-PRO) - Bachelorprojekt Godkendelse praktik af Mdt. projekteksamen / ekstern censur B/IB Karakter Skal bestås inden eksamination af Bachelorprojekt 2.10 Internationalisering med engelsk som arbejdssprog Målet med internationaliseringen på maskinmesterstudiet er at fremme kvaliteten af uddannelsen - både gennem udvikling af studiets faglige indhold og gennem opbygning af internationale dimensioner i uddannelsen at sikre de studerendes internationale kvalifikationer, sproglige færdigheder og kulturelle forståelse Konkret betyder det at skolen i løbet af uddannelsen er behjælpelig med at finde udenlandske institutioner og lave aftaler med disse vedr. samarbejdsprojekter samt merit. MARTEC har i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet omkring internationalisering, herunder bl.a. udveksling af studerende. er behjælpelig med at finde virksomheder i udlandet omkring afslutningsprojekt/valgfag/studie- og praktikophold arrangerer temadage med udenlandske gæstelærere foreslår sekundær litteratur til flere fag på engelsk

28 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning stiller krav om at dele af tværfaglige projekter skrives på engelsk tilbyder studerende valgfag indenfor kulturforståelse Praktik, kurser og bachelorprojekt kan efter studienævntets godkendelse gennemføres i udenlandske firmaer eller på maskinmesterrelevante udenlandske uddannelsesinstitutioner efter indgåede samarbejdsaftaler. Det er en forudsætning, at indholdet i de fag, den studerende læser under studieopholdet i udlandet, ikke allerede er bestået. Studerende, der læser fag i udlandet, evalueres på den pågældende udenlandske institution. Det er den studerendes ansvar at dokumentere, at den udenlandske studieaktivitet er bestået. Kapitel 3 Valgfag og specialelinier 3.1 Formål Helt overordnet ønsker MARTEC at udbyde valgfag, der supplerer den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, samt studiekompetencen i relation til videreuddannelse. MARTEC har i den forbindelse, dels internt og dels i samarbejde med erhvervet arbejdet på hvilket indhold der bør fokuseres på i disse valgfag. Målet har ved fastlæggelse af valgemner været under hensyntagen til ovenstående, at give de studerende nogle relevante valg, afhængig af interesseområde. Strukturen omkring valgfagene fortsættes med at give de studerende valget mellem 4 specialeretninger. Evalueringer og erhvervskontakter har medført, at vi har indlagt ét obligatorisk fag, som vil være fælles for alle valgfagsretninger. Det drejer sig om faget projektstyrings- og projektledelsesværktøjer. Dette fag anses for yderst relevant uafhængig af alle de øvrige valgfag, samt yderst relevant i forhold til de studerendes efterfølgende bachelorprojektperiode. En af specialeretningerne er udelukkende rettet mod søfartserhvervet, og valget af denne retning giver i kombination med den øvrige maskinmesteruddannelse mulighed for sønæringsrettigheder. De øvrige 3 retninger fokuserer på nogle andre kompetencer, hvor målet er, at give de studerende nogle kompetencer der forøger deres muligheder for at skabe sig en karriere i professionsområdet i øvrigt, se nedenstående beskrivelser. 3.2 Struktur Fag: Fælles 1 (afvikles i 4. sem.) Fælles 2 (afvikles i 5. sem.) Specialefag Projektandel afvikles i 5. sem. Specialer Automation B Energi og Miljø etning: A El og Projektstyringsog projektledelsesværktøjer 3 ECTS 6 ECTS 8 ECTS 9 ECTS 5 ECTS

29 Semester: BM MARTEC Dokument Maskinmester (november 2008) Studieordning C Management 9 ECTS 5 ECTS D Søfart 3 ECTS 17 ECTS 0 ECTS Alle specialeretninger udbydes én gang hvert semester og der oprettes som hovedregel hold når der er tilmeldt mindst 6 studerende til en specialeretning, men der kan være specielle krav til holdstørrelsen, hvilket vil fremgå af beskrivelsen af faget. Valget foretages i god tid inden udgangen af 4. semester. 3.3 Fællesfag: Projektstyrings- og projektledelsesværktøjer Formål Formålet er at give den studerende en grundlæggende viden der sætter ham i stand til kvalificeret at deltage i virksomhedens projektledelsesprocesser. Målbeskrivelse Målet er at den studerende: 1. kan beskrive, definere og analysere en projektopgave 2. kan forstå samarbejdsproblematikker ved projektarbejde såvel i projektgruppen som udadtil 3. skal have forståelse for projekters forløb i de forskellige faser 4. skal have forståelse for projektorganisationen, dens ansvarsprincipper og dens indbyrdes kommunikation 5. skal kunne planlægge og faseopdele projektet og analysere opmærksomhedspunkter 6. skal kunne tilrettelægge projektets ledelse og styring samt uddrage læring af projektforløbet 3.4 Fælles 2 fagpakken Der udbydes følgende 2 fag: 1) Produktionsoptimering og 2) Global kommunikation 1) Produktionsoptimering (3 ECTS-point), herunder fx o Lean Manufacturing o Produktionsteknikker o Produktionsoptimering Beskrivelse: Vestlig produktion er under voksende konkurrence fra primært lavtlønslande, hvilket betyder at der er et voldsomt fokus på produktivitet. Dette kursus har til formål at introducere forskellige

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

STUDIEORDNING for. Maskinmesteruddannelsen

STUDIEORDNING for. Maskinmesteruddannelsen STUDIEORDNING for uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse drift BTecMan & MarEng Version 1 (ny bekendtgørelse 22/12/2012) januar 2013 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

MULIGHEDERNES UDDANNELSE

MULIGHEDERNES UDDANNELSE MULIGHEDERNES UDDANNELSE Videncentret Gennem vores videncenter deltager vi i udviklingsprojekter sammen med både maritime og landbaserede virksomheder. Endvidere medvirker de studerendes praktik- og projektforløb

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering

Maskinmester uddannelsen. Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift Bachelor of technology management and marine engineering Vil du have... En bred teknisk uddannelse Høj faglighed og fællesskab Klassebaseret undervisning Afprøve teorier i praksis Jobmuligheder hele livet Lav ledighed og god løn...så læs videre Det betaler sig!

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Vejledning angående kontrakten

Vejledning angående kontrakten Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROJEKTLEDER ENERGIRÅDGIVER MILJØKONSULENT UDVIKLINGSINGENIØR DRIFTSLEDER VEDLIGEHOLDELSESCHEF MASKINCHEF SALGSINGENIØR MASKINMESTERUDDANNELSEN F R

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus

H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDDANNELSE UDFORDRINGER OPLEVELSER Skagen Skipperskole Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF-Søfart HF-Søfart er en treårig gymnasial uddannelse, hvor du veksler

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Guide til HA meritforløb

Guide til HA meritforløb HA-studiet Guide til HA meritforløb (Markedsføringsøkonomer) Gældende fra september 2014 Opdateret 1/7-2014 Meritaftale Ifølge meritaftalen med erhvervsakademierne har I som markedsføringsøkonomer mulighed

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere