KAPITEL 5 KARAKTERISTIK AF DEN TRYKTE ÅRSRAPPORT... 39

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 5 KARAKTERISTIK AF DEN TRYKTE ÅRSRAPPORT... 39"

Transkript

1 KAPITEL 1 ANSLAG... 5 INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 7 LÆSEVEJLEDNING OG STRUKTUR... 7 KAPITEL 2 METODE OG STRUKTUR VALG AF CASE VALG AF VIRKSOMHEDSTYPE OG EMPIRISK GRUNDLAG GENSTANDSFELT OG UNDERSØGELSESTYPE UNDERSØGELSESDESIGN OG METODEOVERVEJELSER KAPITEL 3 DET SENMODERNE SAMFUND INTRO ADSKILLELSEN AF TID OG RUM UDLEJRING REFLEKSIVITET TILLID OG REFLEKSIVITET I DET SENMODERNE SAMFUND To typer relationer Adgangsportenes betydning for opretholdelse af tillid Overgang den omvendte Panoptikon KAPITEL 4 DET NYE VIRKSOMHEDSRATIONALE INTRO SAMMENSMELTNINGEN AF DET POLITISKE OG ØKONOMISKE RATIONALE CORPORATE OG FINANSIEL BRANDING Fra produkt branding til corporate branding Aktien bliver et brand CHG EN VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION Historien kort fortalt CHG og nye invadører Rivalisering mellem allerede eksisterende konkurrenter Substituerbare produkter Leverandørers og kunders forhandlingsmagt OPSAMLING KAPITEL 5 KARAKTERISTIK AF DEN TRYKTE ÅRSRAPPORT INTRO METODE JURIDISKE KRAV Årsregnskabet og Årsregnskabsloven Fondsbørsens Oplysningsregler Indholdselementer i årsrapporten Ledelsesberetningen Ledelses og revisionspåtegning

2 FEM UDVALGTE ÅRSRAPPORTER EN KARAKTERISTIK Indholdsfortegnelse og indledning Ledelsesberetning, hoved og nøgletal samt årsregnskabet Øvrige elementer Sproglig karakteristik GRAFISK FREMSTILLING Omslag og farvevalg Opsætning Kvalitet og indbinding OPSAMLING KAPITEL 6 TEKSTANALYSE PENTAGRAMMET MØDER HEKSAGONET TEORETISK UDGANGSPUNKT OG UDVIKLING AF METODE PENTAGRAMMET Afsender Modtager Sagforhold Tegnsystem Kanal HEKSAGONET Tilgængelighed Struktur Personalisering Sproglig stil og tone Det grafisk æstetiske udtryk Identitet og integration VORES AFSÆT OVERGANG TIL ANALYSE ) ANALYSE: AFSENDER OG PERSONALISERING Identiteter i teksten REFLEKSION OVER TROVÆRDIGHED KONTRA TILLID SPROGHANDLINGER Assertiver OPSAMLING ) ANALYSE: MODTAGER Genre Adressat OPSAMLING CHG S IMAGE OPSAMLING ) ANALYSE: DET GRAFISK ÆSTETISKE UDTRYK Billedets forhold til virkeligheden Afkodningen af billeder Samspil mellem billede og tekst Længde og frekvens for billedbevægelser OPSAMLING ) ANALYSE: TEGNSYSTEM OG FREMSTILLING OPSAMLING

3 5) ANALYSE: KANAL Receptionssituationen OPSAMLING TILGÆNGELIGHED OG STRUKTUR KAPITEL 7 RECEPTIONSANALYSE METODE Fokusgruppe versus enkeltinterview Valg af respondenter Det halvstrukturerede interview Interviewguide Opbygning Rollefordeling under interviewene Kategorisering og meningskondensering MODTAGER FAKTORER I INVESTERINGSSITUATIONEN Tillid til afkastet Tillid til ledelsen CENTRALE INDHOLDSELEMENTER I ÅRSRAPPORTER Indledning det korte resumé Ledelsesberetning og nøgletal Noter ANVENDELSE AF ÅRSRAPPORTER TIDSASPEKTET Tidsindikator VIDEOENS BETYDNING FOR INVESTERINGSLYSTEN AFSENDER TILLID OG TROVÆRDIGHED DEFINITIONER DIREKTØRENS OG LEDELSENS BETYDNING Farer ved at lægge ansigt til OPFATTELSE AF ERIK SØRENSEN Troværdighed og tillid i videosekvensen SPROG, ACCENT OG FEJL ISCENESÆTTELSE DET GRAFISK ÆSTETISKE UDTRYK TEMPO KOMBINATION AF MEDIEFORMER BILLEDANVENDELSE Stillbilleder CHG og verden KANAL OG BRUGERVENLIGHED GENEREL NAVIGATION AUTOMATISK AFSPILNING SAMSPILLET MELLEM VIDEO OG TEKST PRÆSENTATION AF VIDEOSEKVENS VIDEOSEKVENSENS RELATION TIL TEKSTEN INTERNETTETS ANVENDELSE TIL FINANSIEL KOMMUNIKATION Struktur og forståelse

4 Personalisering Forholdet mellem den trykte og den elektroniske årsrapport Segmentering Glæden ved at modtage post versus praktisk adgang DANSK VERSUS ENGELSK KAPITEL 8 KONKLUSION Anvendelse og indholdselementer Tillid Sproglige fejl Valg af formidlingssprog Tempo Kombination af medieformer Tidsaspektet og følelsen af samhørighed Konkrete udfordringer KAPITEL 9 PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Artikler Pjecer og andet materiale Hjemmesider Primære Årsrapporter Øvrige årsrapporter Dette speciale er et integreret speciale mellem fagene virksomhedsstudier og dansk. Men det er også integreret i den forstand, at vi både i de forskellige arbejdsfaser og i forfatningen af de enkelte afsnit, har samarbejdet tæt. Af formelle årsager anfører vi imidlertid nedenfor, hvem der er hovedansvarlig for hvilke dele. Anne Marie Kahr: Kapitel 4, kapitel 6: Analysedel 2, analysedel 4, kapitel 7: s Victoria Klougart: Kapitel 3, kapitel 6: Analysedel 1, analysedel 3, analysedel 5, kapitel 7: s samt Fælles: Kapitel 1, kapitel 2, kapitel 5, kapitel 6: s , kapitel 7: metode, kapitel 8 og kapitel 9. 4

5 Kapitel 1 - Anslag PR studiet beskæftiger sig med virksomheders, organisationers og institutioners relationer til offentligheden og er et tværfagligt studium. Det er samfundsvidenskabeligt i studiet af virksomheders aktiviteter i samfundet, men humanistisk i arbejdet med de kommunikative aktiviteter i og omkring virksomhederne 1. I dette spændingsfelt tager specialet afsæt. Indledning Årsrapporten er en væsentlig brandkanal, da det er den kanal, hvori virksomheden formelt er forpligtet til at lægge kortene mere eller mindre åbent på bordet og uformelt har mulighed for at beskrive alle de forhold, den finder er værdifulde at vide for interessenterne. Desværre er de fleste virksomheder for fokuseret på at opfylde de regnskabsmæssige retningslinier og for lidt fokuseret på at anvende årsrapporten som en brandkanal (Sandstrøm 2003:117). Årsrapporten som medie er inde i en rivende udvikling. I dag er det snarere reglen end undtagelsen, at børsnoterede selskaber offentliggør årsregnskabet på Internettet (Holm 2000:19), og desuden er der kommet enormt fokus på såkaldt alternative regnskabsformer som fx viden, stakeholder, grønne og etiske regnskaber. Således er både årsrapportens distributionsform, udtryk og indhold inde i en gennemgribende forandringsproces i disse år. Når nye medieformer opstår eller de eksisterende reformeres, som det er tilfældet med årsrapporten, får det konsekvenser for de muligheder, PR praktikere har for at udføre deres arbejde. Vi læner os op ad The Institute of Public Relations, når vi definerer PR som: The planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and its publics (Theaker 2001:4). PR anskues altså her som en bevidst, planlagt og fortløbende proces med det formål at skabe og vedligeholde gode relationer mellem virksomheden og dens relevante offentligheder. Disse er ikke kun forbrugerne, men alle relevante interessenter såsom medarbejdere, leverandører, interesseorganisationer og myndigheder, hvorfor PR funktionen ikke blot er en salgs funktion. Da PR omhandler relationsskabelse og vedligeholdelse, er kommunikationen selvsagt afgørende. Derfor interesserer vi os som kommende PRudøvere for de kanaler, der eksisterer til at udføre denne kommunikation mellem virksomhed og omverden. 1 set d

6 De børsnoterede virksomheder har de skrappeste krav til rapportering. Derfor er det traditionelt også dem, der gør mest ud af årsrapporten. Både institutionelle investorer og mindre aktionærer er interesseret i, hvordan virksomheden klarer sig. Men det er andre interessenter også: Partnere, kunder, myndigheder, eksisterende og potentielle medarbejdere. Nogle af de større danske virksomheder har fået øjnene op for fordelene i at anvende Internetmediet til finansiel kommunikation; via Internettet er det muligt at kommunikere differentieret og præcist til en række målgrupper med vidt forskellige behov og ønsker (Rikhardsson 2002:40). Herudover kan virksomhederne spare forsendelsesomkostningerne af de ofte tunge trykte rapporter og har desuden mulighed for meget hurtig distribution på tværs af landegrænserne. Imidlertid var status medio 2005, hvor vi begyndte arbejdet, at selv de største danske virksomheder kun i ringe omfang udnyttede de muligheder, Internettet åbner for med fx anvendelse af lyd, grafik og billeder. Oftest blev en pdf version af årsrapporten blot gjort tilgængelig via hjemmesiden uden hensyntagen til de ekstra muligheder, Internettet rummer. Det er denne pointe Sandstrøm refererer til som et uudnyttet potentiale i at anvende årsrapporten som en brandkanal. Ifølge Hedlin kan man tale om tre generationer af hjemmesider. De første blev designet i kølvandet på Internettets boom i starten af 1990 erne. Disse var eksperimenterende og udforskende i deres udformning og blev ofte sat i verden, fordi andre virksomheder havde lignende tiltag. Det gjaldt simpelthen om bare at være til stede på Internettet: This first generation of websites contained, for the most part, general company information of little interest for investors. They were usually concieved with a vague idea about what they were communicating to whom and for what purpose and those who had a communication strategy were, with few exceptions, focused on consumer rather than investor (Hedlin 1999:373). Anden generation af hjemmesider var/er mere udbyggede og segmenterede i form og indhold, og de forskellige modtageres informationsbehov imødekommes i langt højere grad. Dermed er disse hjemmesider langt mere egnede til formidling af specifik information som fx den finansielle. I dag står vi på tærsklen til den tredje generation af hjemmesider, der til fulde udnytter Internettets unikke muligheder fx anvendelse af lyd, grafik, video og animation i relation til den specifikke kommunikation. De fleste virksomheder har bevæget sig fra første til anden generation af arbejdet med hjemmesider. Det interessante er, at det stadig er relativt få virksomheder, der har bevæget sig til den tredje (Hedlin 1999:374). Det er vores overbevisning, at den elektroniske årsrapport befinder sig på et afgørende stadie i disse år. Vores hypotese er, at fænomenet enten vil slå solid rod, vinde stadig større udbredelse og resultere i en række kreative og interessante rapporteringer de kommende år eller simpelthen vise sig at have været en 6

7 døgnflue, der led pdf døden ved blot at blive anvendt som en tro kopi af den trykte formidlet via Internettet. Med dette speciale ser vi en mulighed for at undersøge potentialet i den elektroniske årsrapport, og dermed samtidig få klarlagt, hvilke begrænsninger dette medie har som PR værktøj. 2. Vores resultater vil formodentlig ikke alene have relevans for PR praktikere så som ansatte i IR afdelinger og kommunikationsenheder, men i høj grad også for de webbureauer, der arbejder med den konkrete formidling og grafiske fremstilling af elektroniske årsrapporter. Specialet bygger på Christian Hansen Gruppens (herefter CHG) elektroniske årsrapport 03/04, og vi vil i metodekapitlet redegøre for dette valg. Problemformulering Vi ønsker at analysere og vurdere potentialet i den elektroniske årsrapport som værktøj til udførelse af PR. Dette vil vi gøre gennem besvarelse af følgende tre arbejdsspørgsmål: 1) Vi ønsker at fortage en karakteristik af den trykte årsrapport som medie med fokus på de juridiske krav samt indholdselementer, opbygning og grafisk fremstilling anno 03/04. Formålet hermed er at opnå forståelse for fænomenet og blive i stand til at identificere forskellene mellem dette og det elektroniske format samt placere det elektroniske format i medielandskabet. 2) Herefter vil vi foretage en tekstanalyse af CHG s elektroniske årsrapport for samme periode. Vi ønsker herved at indkredse de sproglige, grafisk æstetiske og formidlingstekniske karakteristika, der i særlig grad er med til at definere denne kommunikationsform. 3) Med udgangspunkt i CHG s elektroniske årsrapport 03/04 ønsker vi gennem en receptionsanalyse blandt udvalgte målgrupper for denne at undersøge potentialet i mediet. Læsevejledning og struktur I teksten refererer vi løbende til anvendt litteratur i parentes med forfatternavn efterfulgt af udgivelsesår og sidetal, fx (Kahr 2006:27) og til interviewtransskriptioner med bilagsnummer efterfulgt af linienummer, fx (bi.4:235). Fodnoterne anvender vi til uddybende forklaringer. 2Et potentiale er: En mulighed eller evne for videre udvikling eller udfoldelse som endnu ikke er kommet til udtryk (Politikens Nudansk Ordbog, 18. udgave) 7

8 Specialet består af 9 kapitler, som vi her kort vil gennemgå: Kapitel 2 indeholder en redegørelse for vores overordnede metode. I kapitel 3 inddrager vi Anthony Giddens teorier til beskrivelse af det senmoderne samfund. Særligt redegør vi for de ekspertsystemer, der ifølge Giddens, er centrale for opretholdelsen af tillid i de senmoderne samfund, da vi finder disse særligt relevante i relation til vores problemfelt og case. Kapitel 4 indeholder en historisk gennemgang af de ændrede krav til virksomhederne og deres måde at kommunikere på. Vi placerer specialet i dets samtid ved at beskrive kravene til virksomheders legitimitet og handlerum anno Gennem anvendelse af Michael E. Porters Five Forces model foretager vi herefter en mindre analyse af CHG for dels at præsentere virksomheden og dels at kortlægge de kommunikative udfordringer denne stod over for i årene 03/04. Dette er relevant, da årsrapporten er en af de kommunikationskanaler, hvorigennem virksomheden har mulighed for at nå sine interessenter. I kapitel 5 foretager vi en analyse på baggrund af et udvalg af trykte årsrapporter for danske klasse D virksomheder. Formålet hermed er at kortlægge mediespecifikke karakteristika for den elektroniske årsrapport sammenlignet med indholdselementer, opbygning og layout i de samtidige trykte årsrapporter. Foruden en generel indføring i genren årsrapporter opnår vi viden om, hvor der særligt er forskelle på de to formater og gør os dermed i stand til bedre at placere, analysere og vurdere mediet. I kapitel 6 vil vi med den opnåede viden i bagagen foretage en tekstanalyse af årsrapporten. Til at foretage denne analyse henter vi metodisk inspiration i Ole Togebys spørgehorisont, som denne fremlægges i PRAXT. Dette kobler vi med Lars Sandstrøms teori til analyse af webkommunikation. Vi redegør for kombinationen af netop disse to teorier samt for operationaliseringen af teorien til en relevant metodisk tilgang til at foretage en tekstanalyse af netop CHG s årsrapport. Gennem tekstanalysen ønsker vi at belyse hvilke sproglige og kommunikative elementer, der er med til at definere og sætte rammerne for fænomenet. Gennem iagttagelse og analyse af udvalgte sproglige, grafisk æstetiske og formidlingstekniske karakteristika indkredser vi de elementer, der tydeligst adskiller den elektroniske årsrapport fra den trykte. Med udgangspunkt i denne analyse er det vores antagelse, at vi kan udarbejde den bedst mulige og mest dækkende interviewguide og dermed i sidste ende opnå relevant og fyldestgørende empiri, som er forudsætningen for at kunne besvare vores problemformulering. I kapitel 7 vil arbejdet stå sin prøve. Her fremlægger vi indledningsvis metodiske overvejelser i forhold til receptionsanalysen. Vi præsenterer og analyserer dernæst den indsamlede empiri i lyset af de foregående kapitler. På denne baggrund vil vi i kapitel 8 og kapitel 9 fremlægge konklusionen samt reflektere over den indsamlede viden i lyset af den anvendte metode. 8

9 Inden specialet læses, vil vi opfordre til at se CHG s årsrapport 03/04, som er tilgængelig ved afspilning af vedlagte CD (bilag 1). Især videosekvensen, som er tilgængelig under Christian Hansen Group/Keynote/High bandwith, er relevant, da denne danner udgangspunkt for vores analyse. 9

10 Kapitel 2 - Metode og struktur I dette kapitel vil vi indledningsvis redegøre for vores motivation og valg af case. Vi vil dernæst beskrive vores metode overordnet og præsentere en model, der skitserer denne. Endelig reflekterer vi over vores undersøgelsesdesign, da vi anvender metoder fra to traditionelt forskellige forskningstraditioner. Vi redegør for vores sammenkobling af de to og begrunder denne. Valg af case En metode er en fremgangsmåde, et middel til at løse problemer og erhverve ny viden (Aubert i Furseth & Everett 1999:150). Sociologen Vilhelm Auberts definition er bred, men indkapsler metodens vigtigste opgaver. I denne sammenhæng er især spørgsmålet om, på hvilken måde adgang til ny viden om et givent emne opnås relevant. Vores metodiske tilgang til indsamling af viden er omdrejningspunktet i de følgende afsnit. Vi har valgt at tage udgangspunkt i CHG s elektroniske årsrapport fra regnskabsåret 03/04. Da vi første gang stødte på denne, blev vi begge forundrede og opslugte af, hvad der for os fremstod som en radikal modernisering af genren årsrapporter. Vi følte os draget af fænomenet og fik lyst til at undersøge det nærmere. Da vi efterfølgende fandt ud af, at netop denne årsrapport året forinden havde vundet prisen Global Ranking for den bedste interaktive årsrapport i Europa, var vi altså ikke ene om fascinationen. Vores fascination hang overordnet sammen med de mediespecifikke muligheder, Internettet åbner for. Samspillet mellem lyd, billeder, tekst, tal, film og grafik åbnede et for os ukendt univers inden for finansiel kommunikation. På baggrund af en samtale med det webbureau, der havde stået for udarbejdelsen 3, blev vi klogere på fænomenet og fik lyst til at vide mere. Sebastian Jespersen fra webbureauet forklarede, at de fra et kommunikationsmæssigt synspunkt så en række fordele i formatet. Men han var samtidig forundret over, hvor få kunder, der faktisk benyttede muligheden for at lave en elektronisk version af deres årsrapport. Kombinationen af vores umiddelbare fascination af formatet og webbureauets forundring over, at det ikke anno efteråret 2005 var et mere udbredt fænomen i Danmark, pirrede vores nysgerrighed og blev kimen til vores problemformulering. 3 Webbureauet VerticPortals har til huse på Holmen i København og har lavet både drejebogen og stået for implementering og redigering af årsrapporten. 10

11 Valg af virksomhedstype og empirisk grundlag Klasse D virksomheder omfatter de store børsnoterede virksomheder (se s. 41), og derfor er to af deres naturlige og vigtige interessentgrupper nuværende og potentielle aktionærer. Disse grupper har stor interesse i netop årsrapporten, da denne beskriver virksomhedens finansielle og markedsmæssige status og derved indikerer mulighederne for aktiestigning/fald i fremtiden. Klasse D virksomheder har, modsat fx enkeltmandsvirksomheder, således stort fokus på vigtigheden af at pleje og kommunikere til aktionærer og investorer, og det gøres blandt andet gennem IR relateret kommunikation som årsrapporten. Herudover opererer klasse D virksomheder med relativt store budgetter, og derfor afsættes der flere penge til udvikling, trykning og distribution af årsrapporter hos denne virksomhedsgruppe, der ofte opererer i flere lande. Man må formode, at disse virksomheder derfor også er positivt indstillede over for at bruge penge på en online version af årsrapporten, som kan distribueres elektronisk og dermed resultere i både tids og pengebesparelse i forhold til den trykte version. Endelig har de store børsnoterede virksomheder interesse i at vise overskud og initiativ, og at de er med på den teknologiske bølge blandt andet via deres hjemmeside. I en svensk undersøgelse fra 1998 af 60 børsnoterede virksomheder, understreges det, at de virksomheder, hvis aktier handles oftest, er mest avancerede i anvendelsen af Internettet som værktøj til at kommunikere finansiel og anden investorrelateret kommunikation. Internettet anvendes i højere udstrækning, og desuden er anvendelsen mere sofistikeret, da flere medieformer bringes i spil (Hedlin 1999:376). I relation til vores problemformulering og med forklaringsgrundlag i det ovenstående tager vi i specialet således udgangspunkt i klasse D virksomheder. Som det også kort er nævnt i det ovenstående vandt CHG s elektroniske årsrapport en international pris foran næsten 500 deltagere fra hele Europa. De vurderede parametre i konkurrencen var følgende: 1) Indholdet: Skulle være både bredt (hvor langt tilbage går data?) og dybt (hvor megen ny finansiel og corporate information er tilgængelig?). 2) Teknologi og databearbejdning: Løsningen skulle bruge teknologi og multimedia til grænsen for, hvad der var teknisk muligt (lyd, video og andet) set i forhold til formålet. 3) Interaktivitet: Hjemmesider er et kommunikationsværktøj og ikke blot en informationskilde. Derfor skulle løsningen rumme mulighed for interaktivitet så som mailservice, mulighed for at rekvirere information og give virksomheder feedback, FAQ m.v. 4) Design: En godt designet IR hjemmeside forbinder grafik, tekst og finansiel data med lyd og video til en sammenhængende historie. Resultatet skulle være en side, der var nem at navigere i og æstetisk tilfredsstillende at arbejde med. IR informationen skulle være synlig og let at finde og tilgå fra virksomhedens hjemmeside. 11

12 5) Tidsaspektet: Information på Internettet er langt hurtigere end både post og fax og er tilmed billigere. Derfor bør den finansielle information være stadigt opdateret. 4 Med udgangspunkt i præmieringen kunne vi således konstatere, at netop denne specifikke årsrapport havde nogle kvaliteter og derfor kunne fungere som et rimeligt udgangspunkt for belysning af potentialet (se problemformulering) i denne type kommunikation. Da den gør brug af en række forskellige henvendelsesformer, mener vi at kunne afdække en lang række af de muligheder, der findes i mediet. Imidlertid kunne en mangelfuld og problematisk årsrapport også have bidraget med relevant viden til belysning af potentialet, ligesom vi heller kan ikke udelukke, at inddragelse af flere forskellige elektroniske årsrapporter ville bidrage med andre og flere perspektiver. Selvom den valgte rapport formodes at have mange styrker, forventer vi også, grundet medieformens korte levetid, at finde svagheder. Genstandsfelt og undersøgelsestype Problemformuleringen har givet anledning til at strukturere specialets analyse i tre dele; en karakteristik af årsrapporten som trykt fænomen, en tekstanalyse af CHG s elektroniske årsrapport og endelig receptionsanalysen (se omslag på specialet). De tre dele fungerer interdependent, da de bygger videre på hinanden. Der er altså tale om metodetriangulering i specialet, hvor forskellige metoder vil bidrage til vores samlede undersøgelse af den elektroniske årsrapport. De metodespecifikke valg og fravalg behandles i dybden undervejs i specialet. Desuden findes i bilag 22 en kommenteret litteraturliste, hvor vi beskriver vores fremgangsmåde og anvendelse af teori i specialets enkelte kapitler. Da der er stor forskel på det materiale og de metoder, vi anvender til at belyse problemformuleringens tre undersøgelsesstadier kapitel 5, 6 og 7 vil vi uddybe dette. Til beskrivelse af disse stadier anvender vi professor i sociologi Heine Andersens gennemgang af undersøgelsestyper. Han skelner overordnet mellem tre typer, som vi finder relevante til karakteristik af vores metode; den beskrivende, den forklarende og den kritisk diagnosticerende undersøgelse (Andersen 1994:36). Sigtet i dette speciale er at analysere og vurdere potentialet i elektroniske årsrapporter (se kapitel 1), og vores overordnede metode er derfor kritisk diagnosticerende. Men for at nå til dette stadie anvender vi både beskrivende og forklarende undersøgelser. I figuren beskrives undersøgelsestypernes karakteristika samt vores anvendelse heraf: 4 Frit oversat fra IR Global Rankings hjemmeside: ir.com/mzsites/irgr/conteudo_en.asp?idioma=1&tipo=365&submenu=3&img=350 set d For den fulde beskrivelse på engelsk se bilag 2. 12

13 Type Karakteristika Vores anvendelse Kritisk diagnosticerende Beskrivende Beskrivende + Forklarende unders. Forklarende Denne undersøgelsestype bygger på en umiddelbar erkendelse af, at der er noget galt. Gennem forskningsprocesser forsøger man at finde de latente (dvs. ikke umiddelbart observerbare) årsagssammenhænge. Man altså at afdække, hvad årsagerne er, samt mulighederne for at forbedre og ændre forholdene. Metoden er kritisk, både i forhold til den anvendte teori og metode og i forhold til selve genstanden, der undersøges (Andersen, 1994: 39f.). Beskriver et givent fænomen mht. dets udbredelse, omfang og kontekst. Man søger her svar på spørgsmål af typen: Hvor mange? Hvor? Hvor ofte? Under hvilke omstændigheder? m.v. Denne indgår ofte i en eller anden form i de fleste undersøgelser, hvor formålet er at indkredse aspekter, som evt. senere kan belyses mere præcist gennem inddragelse af andre metoder (Andersen 1994:36f.). (se ovenfor) + Denne undersøgelsestype går et skridt videre og spørger: Hvorfor? Der vil ofte indgå elementer af beskrivelse, men sigtet er bredere, da der samtidig inddrages teorier til at forklare de beskrevne fænomener ud fra. Her er det vigtigt at forholde sig kritisk til den valgte teori, da man (ubevidst) risikerer at forsøge at tilpasse sine data til teorien snarere end omvendt. Kan være en fordel at sammenligne teorier og tage stilling til, hvilken der er mest hensigtsmæssig. Teorien er et redskab, der bruges til at forklare de beskrevne data ud fra (Andersen 1994:37). (se ovenfor) Da vores problemformulering lægger op til en analyse og vurdering af potentialet i mediet elektroniske årsrapporter fordrer vores overordnede metode en både kritisk og diagnosticerende tilgang. I kapitel 4 beskriver vi det nye virksomhedsrationale, og præsenterer vores case på baggrund af en mindre strategianalyse. Formålet er at fremlægge de strategiske og kommunikative udfordringer CHG stod overfor i 03/04. I kapitel 5 foretager vi en beskrivende undersøgelse af, hvordan trykte årsrapporter er opbygget, hvilke indholdselementer de består af samt, hvad der karakteriserer dem grafisk/æstetisk. Denne del giver et afsæt til og en forståelsesramme for fænomenet. Denne denoterende første analysedel har til formål at gøre det lettere for os at se forskellene på den trykte og den elektroniske årsrapport. I tekstanalysen, kapitel 6, anvender vi udvalgte tekst og medieanalytiske værktøjer, som vi sammensætter på en måde, som vi argumenterer for er særligt relevant til belysning og beskrivelse af vores problemfelt. Vi fremanalyserer og reflekterer over de særlige mediemæssige og sproglige karakteristika, der kendetegner den elektroniske årsrapport. Disse tjener efterfølgende som et analytisk og praktisk udgangspunkt for vores udarbejdelse af en relevant interviewguide til brug i receptionsanalysen I receptionsanalysen, kapitel 7, tager vi afsæt i den indsamlede viden og bringer denne i spil, når vi gennem kvalitative interview søger indblik i udvalgte målgruppers oplevelse af fænomenet elektroniske årsrapporter. Herigennem ønsker vi at nå til kernen af, hvilke muligheder og begrænsninger denne medieform rummer. Herefter kan vores problemformulering besvares. 13

14 Undersøgelsesdesign og metodeovervejelser To af de store kapitler i specialet er kapitel 6 og 7, nemlig henholdsvis vores tekst og receptionsanalyse. Disse to analyser bidrager på hver deres måde til besvarelse af problemformuleringen. Da de to metoder, vi benytter i disse kapitler, traditionelt er temmelig forskellige i deres grundsyn på forholdet mellem tekst og modtager, vil vi redegøre for, hvordan vi forholder os hertil. Inden for det tekstanalytiske felt ses teksten som udgangspunkt som en objektiv meningssammenhæng, eller formuleret knap så firkantet af en række oplagte læsninger. Teksten bærer en række ontologiske træk, som tekstanalytikeren ved hjælp af forskellige værktøjer kan kortlægge og analysere. Tekstanalytikeren fremstiller ( )tekstens i sig selv hvilende objektive mening uafhængigt af egne forudsætninger (Mikkelsen 1994:19). Analytikerens forudsætninger for at foretage analysen er de analysemodeller, der er udledt af en eller flere tekstteorier, og som er anerkendt inden for den humanistiske fortolkningsopfattelse. Hvor teksten således inden for tekstanalysetraditionen består af analyserbare meningssammenhænge, peger den empiriske receptionsanalyse derimod på, at én og samme tekst kan afstedkomme en lang række forskellige receptioner. Det grundlæggende er her, at tekstens mening ikke i sig selv kan fremanalyseres, men først opstår i samspillet med sin modtager. Teksten er åben, og det er modtagers forudsætninger, kompetencer samt kulturelle og individuelle præferencer, der giver teksten mening. Selvom tekstens elementer og informationer kan stritte i forskellige retninger, vil modtager forsøge at tilpasse så mange af disse som muligt til en meningsgivende sammenhæng. Dette princip kaldes inden for receptionsforskningen for kohærensprincippet (Mikkelsen 1994:20). Med teoretikere som Wolfgang Iser, Normert Groeben, men også Umberto Eco og Stanley Fish blev den empiriske receptionsforskning debatteret og udviklet i 1970 erne og 1980 erne. Sideløbende med disse teoretikere, der primært fokuserede på litterære tekster, blev receptionsforskningen udviklet omkring audiovisuelle tekster med bidrag fra den psykoanalytisk orienterede Gunther Salje, den kognitivt orienterede filmteoretiker David Bordwell og filmteoretikeren Christian Metz. De empiriske receptionsforskere 5 når i sidste ende til at: Én og samme foreliggende tekst muliggør divergerende (men samtidigt gyldige) receptioner (Mikkelsen 1994:16). Det er modtagerens oplevelse, der er det centrale. 5 Receptionsanalysen kan groft opdeles i to traditioner, nemlig den teoretiske og empiriske receptionsforskning. Den teoretiske undersøger hvilke tekstlige træk, der muliggør forskellige receptioner af samme tekst. Den empiriske undersøger gennem forskellige metoder, modtagernes faktiske reception af de foreliggende tekster (Højbjerg 1994:20). 14

15 Denne erklæring mener vi for så vidt er rigtig. Teksten er en åben størrelse, og en stor del af meningsdannelsen vil afhænge af modtagers forudsætninger, kompetencer og viden om emnet. Men samtidig er receptionen efter vores mening, hvordan man end vender og drejer det, stadig en læsning af noget. Dette noget mener vi er relevant at studere og analysere gennem udvalgte analyseværktøjer i dette speciale. I kapitel 6 udvikler og redegør vi for den tekstanalytiske metode, vi vil anvende. Dernæst vil vi foretage en receptionsanalyse, hvor vi vil søge indblik i målgruppernes meningsdannelse og anvendelse af den elektroniske årsrapport. Vores viden fra tekstanalysen vil udkrystallisere sig i en interviewguide, hvor de iagttagede tekstlige karakteristika bliver transformeret til forskningsspørgsmål. Vi er interesserede i at opnå indsigt i respondenternes læsning og forståelse af teksten og læner os her op ad den empiriske receptionsforsknings metoder. Viser de fra tekstanalysen fremanalyserede karakteristika imidlertid ikke at spille nogen rolle for modtagerne, er vi interesserede heri og vil derfor være lydhøre over for deres alternative læsninger. 15

16 Kapitel 3 Det senmoderne samfund Intro Dette kapitel har til formål at præsentere de præmisser, der ligger til grund for forståelsen af det senmoderne samfund, som det kommer til udtryk i den engelske sociolog Anthony Giddens (herefter refereret til som Giddens) teorier. Han introducerer en række begreber som værende grundlæggende for forståelsen af det senmoderne samfund, som vi mener er relevante for at placere mediet elektroniske årsrapporter i en kontekst og kunne analysere dette. Især begrebet tillid spiller en rolle, når man har med penge at gøre, som det er tilfældet i dette speciale. Det der kendetegner det moderne samfund til forskel fra det præmoderne, er dels de moderne institutioner: nationalstaten, det moderne politiske system, den højmekaniserede og højteknologiske virksomhedsproduktion, lønarbejdet, kommodificeringen og ikke mindst urbaniseringen (Kaspersen 2001:121). Et andet særkende er den hastighed hvormed, og det omfang hvori samfundet forandrer sig (Giddens 1994:13f.). Dynamikken i det senmoderne samfund er præget af forhold, der kan sammenfattes i tre punkter: 1) Adskillelse af tid og rum 2) Udlejringen af sociale systemer 3) Den refleksive strukturering og restrukturering af sociale relationer i lyset af videninput. Adskillelsen af tid og rum I de præmoderne samfund var tid og rum uløseligt forbundet. Det sociale liv udspillede sig altid på lokaliteter, som var præget af tilstedeværelse. Men i løbet af moderniteten opstod et såkaldt tomt rum forstået som rummets adskillelse fra stedet. I moderniteten bliver stedet fantasmagorisk (Giddens 1994:24), hvilket vil sige, at lokaliteter pludselig påvirkes og formes gennem sociale handlinger, der i den fysiske verden befinder sig langt fra dem. Lokaliteten struktureres og påvirkes ikke længere blot af dem, der er til stede. Standardiseringen og globaliseringen af tid 6 har desuden gjort det muligt at handle og agere ud fra en fælles tidsforståelse. I det senmoderne samfund foregår store dele af vores sociale kommunikation ikke længere på samme tid og sted, men kan grundet nye medieformer foregå på tværs af hele kloden som ʺansigtsløse relationer. Den digitale teknik giver mulighed for, at fx sociale og politiske bevægelser, der tidligere hovedsageligt har været nationale, i dag agerer transnationalt og dermed også bliver mere magtfulde. Adskillelsen af tid og rum kommer også til udtryk for individet, der fx via Internettets 6 Opfindelsen af det mekaniske ur og udbredelsen til hele befolkningen [er] et fænomen, der tidligst kan dateres til slutningen af det 18. århundrede ( ) (Giddens 2000: 23) 16

17 muligheder kan tale, handle, udveksle informationer eller på anden måde interagere med fjerne lande. Rumbegrebet er blevet ændret og jordkloden kortlagt i detaljer, hvorfor vi alle befinder os i det samme geografiske rum med den samme grundlæggende beskrivelse af verden (Giddens 2000:24). I relation til årsrapporten som medie har dette betydning, da man via Internettet hurtigt og billigt kan nå modtagere verden over samtidigt. Om end der er tale om ansigtsløse relationer, er det dog relationer mellem virksomheden og dens forskellige interessenter, der via elektroniske årsrapporter kan skabes, vedligeholdes og påvirkes på trods af stor geografisk afstand. Udlejring 7 Med udlejring refererer til det forhold, at: ( ) sociale relationer løftes ud af lokale interaktionskontekster og rekonstrueres på tværs af uafgrænsede tid rum afstande (Giddens 2000:26). Med udlejring ser Giddens på, hvordan vi har konstrueret forskellige redskaber til at håndtere organisering på trods af adskillelsen i tid og rum. Tidligere var samfundets institutioner og handlinger forankret ( embedded ) alene i lokalsamfundet. Men i det senmoderne samfund bliver sociale relationer løftet ud af den lokale interaktionskontekst af nogle såkaldte udlejringsmekanismer disembedding mechanisms. Giddens skelner mellem to typer, nemlig symbolske tegn og ekspertsystemer. De symbolske tegn er udvekslingsmedier mellem individer og institutioner. Et eksempel på symbolske tegn er penge, som både bryder tids og rumopfattelsen 8. Det andet eksempel er de ekspertsystemer, som vi er omgivet af og som er nødvendige for, at vi kan handle og føle os trygge i det senmoderne samfund. Det hus vi bor i er tegnet og bygget af arkitekter og ingeniører, som vi stoler på, ellers ville vi frygte, at taget styrtede ned. Når vi bevæger os på gader og stræder, har vi tillid til den ekspertviden, der ligger bag design og konstruktion af veje, trafiklys og broer. Det senmoderne, komplekse samfund er bygget op omkring ekspertviden på en uendelig række områder, som vi hverken har tid til eller mulighed for selv at kontrollere, og som vi ofte ikke selv ved nok om til at kunne kontrollere. Ekspertsystemer er udlejringsmekanismer, fordi de ligesom symbolske tegn fjerner sociale relationer fra den umiddelbare nærhed i konteksten (Giddens 2000:31). Derfor bliver tillid et centralt element i det senmoderne samfund, hvilket ikke mindst har relevans set i forhold til investeringssituationen, da individet ikke selv har mulighed for at kontrollere aktiemarkedets komplekse mekanismer (se også s. 18). 7 På engelsk disembedding 8 Tiden brydes, da penge fungerer som et kreditmiddel altså en form for tidsmæssig udsættelse. Med penge sammenkædes kredit og forpligtelser i situationer, hvor umiddelbar udveksling ikke er mulig. Rumopfattelsen brydes, da agenter, som aldrig har mødt hinanden kan foretage transaktioner. Penge er altså ( ) fundamentale for udlejringen af moderne økonomisk aktivitet generelt (Giddens 2000:29). 17

18 Refleksivitet Giddens definerer refleksivitet som den regelmæssige brug af viden, som institutioner og individer konstant foretager som betingelserne for samfundets organisation og forandring. Både på institutionelt og personligt niveau sker der en øget refleksivitet i det senmoderne samfund, som påvirker de sociale organisationsformer. Virksomheder kan foretage markedsundersøgelser for at udtænke markedsføringsstrategier, og diverse tv programmer foreskriver, hvordan man kan blive bedre til at dyrke sin have eller indrette sit hjem. Det er i høj grad kommunikationsmedierne, der igangsætter den refleksive proces og gør det muligt at indsamle og lagre de store informationsmængder. Når man før i tiden handlede, var det på baggrund af tradition, men ( ) i dag reflekteres over traditionen, og der handles kun i overensstemmelse med denne, hvis det kan legitimeres i kraft af refleksiviteten (Kaspersen 2001:127) 9. At vores beslutninger ikke foretages på baggrund af tradition, men snarere som resultat af fornuftsmæssig refleksion, er imidlertid ikke det samme som at hævde, at vi opnår sikker viden. Refleksiviteten medfører snarere en usikkerhed, da vi ikke kan vide, om den undersøgelse vi læser i dag forkastes næste uge. Senmoderniteten kan derfor betegnes som en refleksiv modernitet, der er langt mere dynamisk og sværere at kontrollere end de tidligere samfund. Tillid og refleksivitet i det senmoderne samfund. På baggrund af ovenstående gennemgang ønsker vi med dette afsnit særligt at lægge fokus på Giddens tillidsbegreb. I kapitlet vil vi redegøre for Giddens brug af begreberne tillid og refleksivitet, og vi vil i næste kapitel sætte disse begreber i relation til den samfundsudvikling, der har præget de seneste årtier med øgede krav til virksomhederne legitimering af deres beslutninger og handlinger. Vi bevæger os med Giddens egne ord i dette afsnit fra modernitetsproblematikken på institutionsniveau, det ekstentionelle niveau, til resultatet af disse forandringer for individets hverdagsliv og selvidentitet det intentionelle niveau. To typer relationer Samfundet består ifølge Giddens af sociale praksiser, der foregår på tværs af tid og rum. Disse praksiser er bundet sammen af tillidsrelationer, som derfor bliver centrale for opretholdelsen af samfundet i sig selv (Giddens 2000:75f.). Overordnet kan tillidsrelationerne opdeles i to; nemlig ansigt til ansigt forpligtelser 9 Giddens bruger ægteskabet som illustration af dette. Tidligere bestemte traditionen, at en mand og en kvinde på et givet tidspunkt skulle gifte sig, men i dag har man viden om den høje skilsmisseprocent, ændringen i seksualmoralen, magtforskydninger mellem mand og kvinde i forhold til tidligere samt en række andre forhold, der kan påvirke beslutningen. 18

19 og ansigtsløse forpligtelser 10. Ansigt til ansigt forpligtelser er sociale forbindelser etableret i situationer med sam tilstedeværelse, altså når agenterne på samme tid og sted interagerer direkte med hinanden. Heroverfor står de ansigtsløse forpligtelser, som kommer til udtryk gennem individets tillidsforhold til samfundets abstrakte systemer, symbolske tegn og ekspertsystemer (se s. 17). Individets tillid omhandler derfor tillid forstået som troen på en persons eller et systems pålidelighed, idet man forventer et bestemt resultat af eller en bestemt reaktion på handlingerne. Giddens definerer tillid som en forbindelse mellem tro og tiltro. Tillid er ikke det samme som tro, men udspringer af tro som en form for tiltro til de omgivende omstændigheder. Begrebet indeholder således en form for vilkårlighed, der indfanger det skisma, at det ikke altid er muligt for individet at beherske de omgivende omstændigheder. Det er fx ikke altid muligt at finde alternative måde at handle på, hvorfor det ikke altid er muligt bevidst at forpligte sig på de handlinger, man foretager sig. Derfor er det ikke altid muligt at reducere de vilkårligheder, der kan retfærdiggøre, at man faktisk har tiltro eller tillid. Fuld tillid hos Giddens defineres således som værende en form for blind tillid (Giddens 2000:36). I de præmoderne samfund var tid rum udstrækningen meget lille, og tilliden blev skabt og vedligeholdt gennem direkte kontakt mellem mennesker. Derfor havde både familie, lokalsamfund, religion og tradition konkrete funktioner i forhold til tillidsopretholdelsen. Religion og tradition leverede så at sige en moralsk og værdimæssig base, på hvilken sociale handlinger i familien og lokalsamfundet blev organiseret over tid og rum. Fx gav slægtskabet ( )en sammenhæng af pålidelige sociale forbindelser, som principielt og meget ofte også i praksis udgjorde et middel til at organisere tillidsrelationer (Giddens 2000:91). Den tryghed og mellemmenneskelige tillid, der eksisterede byggede altså ifølge Giddens i høj grad på regler, som var skabt af religion og traditioner, og den udspillede sig inden for rammerne af lokalmiljøet og i familien. I det moderne samfund ændrede dette sig radikalt, og tillidsrelationerne ændrede retning fra familie, lokalsamfund, tradition og religion til ekspertsystemerne. Tillidsbegrebet blev det konkrete bindeled mellem på den ene side samfundsstrukturer og systemer og på den anden side individet. Giddens forstår samfundet som summen af de sociale praksisser, der foregår på tværs af tid og rum. De mange handlinger og interaktioner bindes i det moderne samfund sammen af tillidsrelationerne til de abstrakte systemer. Tillid er en central del af det at tro, som indeholder et pragmatisk element. Fordi vi af erfaring ved, at sådanne systemer normalt fungerer, tror vi på dem. Desuden ved vi, at der eksisterer regulerende 10 I originalteksten beskrevet som facework commitments henholdsvis faceless commitments. 19

20 instanser ved siden af de professionelle sammenhænge, der er oprettet for at beskytte brugerne af ekspertsystemerne. Som eksempel kan nævnes myndigheder, der udsteder licenser til maskiner og kontrollerer flyindustriens standarder eller, i vores tilfælde nok så relevant, revisionskontorer, som kontrollerer og godkender virksomheders regnskaber og hæfter juridisk for sandhedsværdien heraf. For at fungere forudsætter alle udlejringsmekanismer imidlertid en tillidsfuld indstilling, regulerende instanser eller ej. Adgangsportenes betydning for opretholdelse af tillid Denne tillid til ekspertsystemer er ikke afhængig af, at mennesker har fuld indsigt i eksperternes faglige og tekniske viden tværtimod. Tillid er netop betinget af et fravær af fuld information og opstår derfor kun i de situationer, hvor der hersker uvidenhed i forhold til eksperternes viden. Giddens fremfører, at tillid ikke altid forudsætter en bevidst, forpligtende handling. I moderniteten er tilliden til abstrakte systemer normalt inkorporeret i dagligdagens aktiviteter og kommer derfor til udtryk som en stiltiende accept af omstændigheder, hvor andre alternativer synes udelukket. Således kunne man formode, at tillidsrelationerne passificerede individet i en vis forstand. Grunden til at dette ikke er tilfældet, er, at der eksisterer såkaldte adgangsporte, hvori spændinger og refleksivitet kommer til udtryk mellem individet og ekspertsystemet. I nogle tilfælde forudsætter tillid til abstrakte systemer ingen kontakt med individer eller grupper, der repræsenterer eller er ansvarlige for dem. Men i de fleste tilfælde vil individet møde repræsentanter for systemerne, og det er disse repræsentanter, der refereres til med begrebet adgangsporte (Giddens 2000:75f.). Fx er lægen adgangsport for det abstrakte sundhedssystem og en bankrådgiver for pengesystemet. Adgangsportene bliver ofte rum for spændinger mellem menig mands skepsis og den professionelle ekspertise. Derfor er de meget sårbare og vigtige områder for de abstrakte systemers overlevelse. Lever systemet ikke op til individets forventninger, kan individet (i hvert fald i de fleste tilfælde) vælge at træde ud af relationen. En person, der fx har aktier i en virksomhed, kan således, hvis denne skuffes og tilliden brydes, vælge at sælge aktierne og i stedet sætte pengene ind på en bankkonto. Selv om alle ved, at tilliden i virkeligheden gælder det abstrakte system og ikke det individ, som i den konkrete sammenhæng repræsenterer det, så minder adgangsportene én om, at det er (fejlbarlige) mennesker af kød og blod, som styrer systemet. Ansigt til ansigt forpligtelser er som regel meget afhængige af det, man kunne kalde systemrepræsentanternes eller operatørernes optræden (Giddens 2000:77). 20

21 Tillid til abstrakte systemer kan give individet en sikkerhed for dagligdagens pålidelighed, men denne tillid kan ikke erstatte intimiteten, som de personlige relationer kan tilbyde. Årsagen er, at tillid til abstrakte systemer forudsætter en tro på upersonlige principper, hvis dialog med individet bærer præg af statistik og systematik i de tilfælde, hvor de ikke er i stand til at producere det resultat, individet søger. Adgangsporte udgør forbindelsesledet mellem personlig tillid og systemtillid og bliver derfor så central i opretholdelsen af tillid i samfundet (Giddens 2000:101). Overgang den omvendte Panoptikon Moderne institutioner er meget nært forbundet med mekanismerne for tillid til abstrakte systemer i Giddens uivers. Dette skyldes ikke mindst tilværelsens præg af vilkårlighed grundet aftraditionaliseringen. Men det skyldes også i høj grad den vidensmæssige refleksivitet, som sociale praksiser organiseres efter (Giddens 2000:75). Med begrebet den kulturelle globalisering refererer Giddens til de mekaniserede kommunikationsteknologier, som industrialiseringen har medført, og som på dramatisk vis har påvirket alle aspekter af globaliseringen siden den maskinbaserede trykning blev indført. Giddens skriver, at kommunikationsteknologierne udgør et centralt element i modernitetens refleksivitet og i de diskontinuitetsprocesser, der har splittet det moderne fra det traditionelle (Giddens 2000:71). Denne kulturelle globalisering skabt af udviklingen i massemediernes omfang og indflydelse på individets hverdag, giver et perspektiv på mulighederne for at arbejde med PR i det senmoderne samfund. Med massemediernes ændrede og stadig voksende rolle ændres også selve forholdet mellem virksomhed og omverden. Den samme gensidige afhængighed, vi med Giddens ser mellem aktør og struktur på samfundsniveau i det senmoderne samfund, kan iagttages mellem virksomhed og omverden med massemedierne som det, ja, medierende element. Den engelske sociolog John B. Thompson, som gennem en årrække har arbejdet sammen med Giddens, indkapsler denne moderne dialektik gennem en reference til Focaults model for magtudøvelse; Panoptikon. Hvor Panoptikon 11 gør mange mennesker synlige for nogle få og muliggør magtudøvelsen over de mange ved at sætte dem i en tilstand af konstant synlighed, udgør kommunikationsmediernes udvikling et middel hvormed mange mennesker kan indhente information om nogle få, og nogle få samtidig kan vise sig for de mange. Takket være medierne er det først og fremmest dem, der udøver 11 Her refereres til Focaults model for magtudøvelse, den såkaldte Panoptikon model, som bygger på Jeremy Benthans idé om det ideelle tugthus (Thompson 2001:148). 21

22 magt, snarere end dem der udøves magt over, der bliver genstand for en særlig form for synlighed (Thompson 2001:150). Med denne omvendte Panoptikon peger Thompson på det faktum, at enkeltpersoner og virksomheder kan komme i fokus meget hurtigt i dag. Handler en virksomhedsleder eller en virksomhed på en måde, der i befolkningen opfattes etisk uansvarligt, vil han/hun hurtigt kunne blive genstand for stor debat og risikere forskellige sanktioner fra offentligheden, som fx forbruger boy kot 12. Medierne giver på den ene side virksomheder mulighed for at udtrykke holdninger og for at vise, at de lever op til dem. På den anden side kan offentligheden bruge medierne til at ramme en virksomhed, hvis denne ikke lever op til sine løfter. Denne dobbelthed refererer Thompson til som en ʹmedieret synlighedʹ og skriver: ʺPå den ene side kan fremkomsten af den medierede synlighed gøre det vanskeligere at udøve politisk magt hemmeligt, i smug, bag lukkede døre ( ) Men på den anden side skaber den medierede synligheds ukontrollerbare karakter også en ny form for skrøbelighed på det politiske områdeʺ (Thompson 2001:162). Blandt andet grundet individets øgede refleksivitet og udviklingen af de elektroniske massemedier bliver denne balancegang altså central for forholdet mellem virksomhed og omverden i det senmoderne samfund. Elektroniske årsrapporter på Internettet giver på den ene side virksomheder mulighed for at profilere sig på områder som etik, miljø og så videre, men forpligter samtidig virksomheden herpå. Hvis virksomheden ikke lever op til disse løfter, kan interessenter via selv samme medie, Internettet, mobilisere og organisere tværnationale tiltag og straffe virksomheden. PR praktikernes arbejde som bindeled mellem interessenter og virksomhed bliver derfor ikke mindre vigtigt i disse år, hvor anvendelsen af Internettet stadig vokser eksplosivt. 12 Dette var fx tilfældet for Shell, da de ville sænke boreriggen Brent Sparr i havet i 1995 (http://www.greenpeace.dk/np/s/npd_about_victory_all.asp set d ). 22

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere