Sådan en charterferie er jo ikke nogen oplevelse

Transkript

1 Roskilde Universitet Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) Sådan en charterferie er jo ikke nogen oplevelse - Charterferien i Oplevelsesøkonomisk Perspektiv - Kandidatafhandling i Virksomhedsstudier. af Celeste Brandt Holmbye Foråret 2010 Vejleder: Lone Samuelsson 1

2 Abstract. This is a thesis within the field of experience economy and business studies. The thesis investigates what experiences are in relation to Sun & Beach package travels. In Danish context, not much research is to be found within this relation. What is to be found is that this sort of tourism as an experience product is undesirable, without having researched it. This thesis therefore has three main research goals. First to see what an experience is as a phenomenon, secondly to investigate what an experience is for the tourist, which is done with a phenomenological approach: by asking the costumers. The third goal is to investigate, why the Sun & Beach travel is defined as undesirable, even though it s one of the most popular travel products on the market and the companies, who sell them, earn the most money. This research shows, that there are many types of experiences to be found on a Sun & Beach travel, even when using same theories, as commonly used, and as used by the researches, who do not approve of the Sun & Beach product. The Sun & Beach tourists are found to experience all the types of pleasure, or experiences, which Lionel Tiger defines in his book: The Pursuit of Pleasure. This means they have experiences that are related to the senses, which are mental, physical as well as those that occur in social relations. Also the psychologist Csikszentmihalyi s theory about experiences is used. Especially his theory about flow is often used within experiences economy, but only used partially. When investigated further, the theory has a lot more to offer than what otherwise used. The theory states, that flow can occur in many situations, as long as the person is concentrated and there is a match between ones skills and the challenges met. Flow can also occur in social relations. For the Sun & Beach tourists, it turns out, that one of the experiences pursuit here, is to be close in social relations, but also to be relaxed, and of course, to enjoy the sun. All of these are, according to both Tiger and Csikszentmihalyi, indeed experiences. The last part of the thesis research offer an explanation to why the Sun & Beach travels are defined as an undesirable experience product even though it in fact is a desired product. 2

3 Here the research shows that the researchers have made an ethnocentric mistake. They see their values as the values for all experiences to be measured. It is then argued, that research in experience economy should remember to take a marketing approach and investigate experience products through the eyes of the costumer. And it gives a reminder, that successful experiences products are those that makes the most profit, whom ever buys the product. 3

4 Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1: INDLEDNING PROBLEMSTILLING Uddybelse af problemstilling PROJEKTDESIGN BEGREBSAFKLARING 10 KAPITEL 2: METODE DEN VIDENSKABELIGE TILGANG FÆNOMENOLOGI Fænomenologiens ontologi Epistemologi Generaliserbarhed METODEN At tøjle sine fordomme og forforståelser METODISKE OVERVEJELSER Udvælgelse af informanter og reliabilitet 19 KAPITEL 3: MARKEDET CHARTERBUREAUERNES MARKEDSSITUATION Danskernes rejsevaner Kort om finanskrisen HVAD ER OPLEVELSESØKONOMI? Hvad er en økonomi? Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelsesbrancher Forbrugeren mangler OPSUMMERING 33 KAPITEL 4: HVAD ER EN OPLEVELSE? PINE & GILMORES BUD PÅ EN OPLEVELSE OPSUMMERING DET HANDLER OM NYDELSE! Jagten på nydelse Tiger og turisme OPSAMLING FLOW-OPLEVELSEN MED FØLGE Otte former for oplevelser Optimaloplevelsen flow Men flow er en optimaloplevelse Flow i samvær og sociale relationer OPSAMLING DELKONKLUSION 55 4

5 5.1. TEMAERNE TEMA 1: HERRE OVER EGEN TID TEMA 2: AFSLAPNING OG FRIGØRELSE FRA DAGLIGE PLIGTER De søger kontrol og afslapning TEMA 3. SOL, VARME OG NATUR De nyder naturen TEMA 4: SAMVÆR OG ATMOSFÆRE Det eksotiske i det offentlige rum TEMA 5: AT LÆSE OG GÅ TURE TEMA 6: UDFORDRINGER KONKLUSION 1: HVILKE OPLEVELSER HAR CHARTERTURISTER? 73 KAPITEL 6. ER CHARTERREJSEN HOT ELLER NOT? CHARTERFERIEN: ET GLIMRENDE OPLEVELSESPRODUKT? EN ETNOCENTRISK FEJLSLUTNING? KONKLUSION 2: HVORDAN KAN DET VÆRE, AT CHARTERREJSEN ANTAGES AT VÆRE ET DÅRLIGT OPLEVELSESPRODUKT? 85 VIDENSKABELIG VERIFICERING 87 PERSPEKTIVERING 89 LITTERATURLISTE 92 5

6 Kapitel 1: Indledning Dette speciale opstod på baggrund af en nysgerrighed for, hvad sammenhængen er mellem oplevelsesøkonomien og charterrejser. I fjernsynet ruller reklamer fra de store charterbureauer jævnligt over skærmen, de fleste har en holdning til charterferier, og hvem kan frasige sig at have været på charterferie? Dog synes charterferien at være fraværende i det danske teoretiske felt inden for oplevelsesøkonomi. Et sted, hvor charterferien bliver nævnt, er af to af de førende teoretikere inden for dansk oplevelsesøkonomi, Christian Jantzen og Per Østergaard, der skriver således: oplevelsesrejsen [er] hot, charterrejsen not. (i Jantzen & Jensen, 2006:155). Citatet kommer i forbindelse med en tekst, der søger at definere, hvad et vellykket oplevelsesøkonomisk forretningskoncept er, ideelt set. Men hvornår er et forretningskoncept egentlig vellykket i oplevelsesøkonomisk forstand? Er det, når oplevelsen er størst, eller når indtjeningen er størst? I økonomisk forstand må det være, når indtjeningen på salget af produktet, her en ferie et oplevelsesprodukt - er størst. Om så det er den ene eller den anden form for oplevelse eller rejse, der sælges. Så hvordan hænger deres konklusion egentlig sammen med virkeligheden? Ifølge Danmarks Statistik var der millioner rejsende med charterfly i 2007 ud af ca udenlandsferierejser af mere end 4 dages varighed (Statistisk Årbog, 2009:324f). Dvs., at tæt på 1/3 af danskernes udenlandsrejser foregik med charterfly altså en charterferie. At vi danskere rejser meget på charterferier, understreges yderligere, hvis vi ser på, hvilke bureauer der havde størst fortjeneste i 2008: 1. My Travel (Spies). 2. Star Tour. 3. Kuoni (Apollo). 4. CWT (erhvervsrejser). 5. Bravo Tours. Kilde: Det er således ikke de såkaldte oplevelsesrejsebureauer, eller adventurerejsebureauerne, der er de største fritidsrejsebureauer i Danmark. Det er Spies, Star Tours, Bravo Tours og Apollo. Disse fire er charterbureauer. Som artiklen fra Take Off beskriver det: Charterturisme er big 6

7 business i Danmark ( Vi rejser for milliarder ). Så der er noget, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Der noget der tyder på, at charterrejsen er hot og ikke not. Mykletun og Gyimóthy, to forskere inden for turisme og oplevelseskonsumption, definerer oplevelsesturisme som noget, der er opstået som en reaktion på masseturismen, dvs. charterturismen 1. De har oversat oplevelsesferier fra den engelske term adventureferier. Endvidere definerer de oplevelsesturisme som en ferieform, hvor man på aktiv vis søger efter risiko på en legende måde (i Bærenholdt & Sundbo, 2007:251). Hermed afgrænser de den typiske charterferie fra at være en del af oplevelsesturismen, hvilket efterlader charterferien oplevelsesløs. Det ses da også, at der sælges stadigt flere adventurerejser. (Mykletun & Gyimóthy i Sundbo & Bærenholdt, 2007:256f), rejser hvor man kører slæde på indlandsisen, rejser hvor man basejumper fra Norske fjelde, rejser hvor man kommer ud på kanten af hvad man hidtil har prøvet. Sådanne rejser antages at give mennesker mulighed for flowoplevelser 2 eller peak experiences 3, der kan befæste individets identitet. Imidlertid er det altså ikke denne form for rejser, der sælges flest af. Vil det dermed sige, at charterrejsen rent faktisk ikke hører hjemme i oplevelsesøkonomien? hvor turisme ellers hører under, fx ifølge Regeringen I et af hovedværkerne inden for oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi produktion, forbrug, kultur, redigeret af Jørgen Ole Bærenholdt & Jon Sundbo (2007), finder vi de ovenstående idealtypiske oplevelsesrejser samt oplevelser i forbindelse med campingferie og ferier, der går ud på bare at være til. Altså ferier med andre oplevelser end de idealtypiske. Endvidere forklarer Christian Jantzen & Per Østergaard, at forskellen på et oplevelsesprodukt og et serviceprodukt er, at målet er oplevelsen frem for servicen (i Jantzen & Jensen, 2007:148). Det er vel de færreste, der tager på ferie for flyveturens eller hotellets skyld? men netop for feries skyld og for den oplevelse, det giver os at være på ferie. Spørgsmålet er altså ikke, om charterrejser hører til i oplevelsesøkonomien, men nok nærmere: Hvis det ikke er peak experiences og flowmomenter, ferien fyldes med, hvad er det så for nogle oplevelser, man har på sådan en rejse? 1 Charterturisme hører under masseturismen, der bl.a. er kendetegnet ved massemarkedsføring, at antallet af turister til tider overskrider antallet af lokalbefolkning og forekommer enten i blød eller hård form. Forekommer fx i Middelhavsområderne, Kanarieøerne mv. altså de typiske charterdestinationer. (Fussing; 1993:111ff). 2 Hvad en flowoplevelse er, vender vi tilbage til senere. Se Kapitel Som kendt fra Maslows behovshierarki. 7

8 Det er det største produkt inden for rejsemarkedet, men figurer ikke inden for teorien om oplevelsesøkonomi, muligvis fordi charterrejsen, fordomsfuldt betragtet, ikke lever op til de idealtypiske forudsætninger for det gode oplevelsesprodukt. Måske denne ferieform defineres som not, fordi denne ikke har været genstand for undersøgelser? Det forekommer mig ganske usandsynligt, at charterferien er oplevelsesforladt, men hvorvidt charterferien byder på oplevelser af den ene eller den anden slags står hen i det uvisse, idet vi ikke har ikke megen viden om, hvilke oplevelser chartergæsterne har. Bernard Cohen behandlede agenda-setting i forbindelse med politik og mediernes magt, hvor medierne har magten til at sætte dagsordenen i forbindelse med, hvad vi skal tænke på, men også hvad vi skal tænke om det (Cohen, 1963:13 og Shaw, McCombs & Weaver, 1997:26 i Ehlers, 2009:17). Drager vi en parallel til feltet inden for oplevelsesøkonomi, kan det synes, at der hersker en dagsorden blandt oplevelsesforskerne om, hvad vi skal tænke og synes om charterferier. I agenda-setting perspektiv sætter forskerne inden for oplevelsesøkonomi en agenda, hvor charterferien er not, som Jantzen & Østergaard skriver, eller ligefrem oplevelsesforladt, som Mykletun & Gyimóthys definition af en oplevelsesrejse efterlader den. Lars Fuglsang berører emnet i sin artikel, idet han sætter lighedstegn mellem den kreative klasse og produktion og innovation af oplevelsesøkonomi (i Sundbo & Bærenholdt, 2007:72f), hvor den kreative klasse estimeres til at udgøre ca. 40% af det danske samfund. Er oplevelsesøkonomien således forbeholdt den kreative klasse? Hvis ikke, hvad så med de resterende 60% af befolkningen, og hvor efterlader det i det hele taget forbrugerne af oplevelsesprodukterne? Er det kun den kreative klasse, der forbruger oplevelsesprodukter? Per definition af begrebet oplevelsesøkonomi er dette ikke tilfældet, idet en økonomi handler om samfundets udveksling og fordeling af varer (se Kapitel 3). Tove A. Rasmussens skriver i sin artikel Oplevelsesøkonomien og dens grænser, at den kreative klasse vejrer morgenluft, og denne klasse er godt på vej til at sætte sig på den symbolske magt inden for det nye marked og definerer, hvad der regnes for de bedste oplevelser (i Bærenholdt & Sundbo, 2007:65) og endvidere, at det i markedsforskningen er nødvendigt at tage forbrugerens rolle alvorligt. Ser man på markedet i dag, kan man som fremført i nærværende afhandling se, at charterbureauerne er de største på markedet. Det er de af den simple årsag, at de sælger flest rejser og har bedst fortjeneste. En af forbrugernes 8

9 foretrukne rejseformer er dermed charterrejsen, ergo må charterrejsen byde på nogle oplevelser, som forbrugeren finder nydelse 4 ved og er villige til at betale for. Det er således relevant at vende blikket mod forbrugerne for at undersøge, hvad det er de mener charterrejsen giver dem af oplevelser. 1.1 Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående og i Pine & Gilmores argument: Der er ikke noget, der hedder en kunstig oplevelse. Enhver oplevelse, der skabes inden i individet, er virkelig (Pine & Gilmore, 1999:57) også de oplevelser, man har på en charterferier, er vi nået frem til følgende problemstillinger: 1) Hvilke oplevelser har charterturister? 2) Hvordan kan det være, at charterferien betragtes som et dårligt oplevelsesprodukt? Uddybelse af problemstilling Oplevelsesøkonomi handler kort fortalt om køb og salg af oplevelser og om, hvordan oplevelser produceres og konsumeres. Den beskrivelse er dog langt fra tilstrækkelig. Hvad er en oplevelse for eksempel? Hvordan sælger man oplevelser, og hvordan forbruges de? Og handler det ikke om mere end det? Svarene på de spørgsmål er komplicerede, specielt fordi de ting, der sælges, sjældent er deciderede ting, men uhåndgribelige fænomener, der skal give individet en oplevelse et fænomen, der endnu ikke findes en begrebsliggørelse af. Specialet har derfor 4 undersøgelsesfelter: 1) At få redegjort for, at charterferien er det største ferieprodukt på markedet. 2) At begrebsliggøre fænomenet oplevelse. 3) At undersøge charterturistens oplevelser og se dem i forhold til ovennævnte begrebsliggørelser. 4) At finde en forklaring på, hvorfor charterrejsen ikke anses som et godt oplevelsesprodukt. Projektdesignet ser dermed således ud: 4 Nydelse og oplevelsesøkonomi er tæt forbundet. Se Kapitel

10 1.2 Projektdesign Kapitel 1: Indledning, motivation, problemstilling. Kapitel 2: Metode og videnskabelig tilgang. Kapitel 3: Charterbureauernes plads på markedet og en introduktion til oplevelsesøkonomi. Kapitel 4: Hvad er en oplevelse er en undersøgelse af fænomenet oplevelser, der byder ind med nogle forståelsesrammer af oplevelser. Kapitel 5: Analysen. Dette kapitel præsenterer individernes livsverden i forbindelse med charterferien og analyserer denne i forhold til ovennævnte forståelsesrammer. Konklusion 1. Kapitel 6: En diskussion af, hvordan det kan være, at charterferien defineres som et dårligt oplevelsesprodukt. Konklusion 2. Her efter følger perspektivering og videnskabelig verificering 1.3 Begrebsafklaring Denne begrebsafklaring redegør kortfattet for nogle af de begreber, der bruges i specialet, men som i anvendelsen ikke nødvendigvis er uddybet. Adventureferie: Er en ferieform, hvor man på aktiv vis søger efter risiko på en legende måde. På dansk tit oversat til oplevelsesferie. Charterbureau: Er en virksomhed, der sælger pakkerejser. Dvs. rejser, hvor der som minimum indgår fly og hotel, og som desuden har guider tilknyttet destinationerne. Charterbureauet behøver ikke at eje fly og hoteller (det gør fx Apollo Rejser ikke), men har så til gengæld chartret fly og evt. hele hoteller eller hotelværelser. Det bevirker, at disse rejser kan sælges relativ billigt, idet der er tale om stordriftsfordele. Charterferie: Her menes en typisk charterferie. Dvs. en ferie købt hos et charterbureau, der som minimum sørger for fly og hotel. Også kendt som en pakkerejse, oftest af 1-2 ugers varighed. Der tænkes ligeledes på det, der nogle steder defineres som en sol og strand -ferie. Der er således ikke 10

11 tale om kulturferier, storbyferier mv. selv om disse rejseformer også kan være en charterferie (altså købt via et charterbureau). Charterturist: Er en person, der har købt og er på charterferie. Flow: Fra Csikszentmihalyis teori. Man kan komme i flow når en given opgave er tilpas udfordrende i forhold til ens færdigheder, og når man opsluges og involveres i fx en opgave eller en relation. Her refereres altså til den teoretisk funderede term, ikke til hverdagstermen om at være i flow. Oplevelse: Hvad en del af hvad dette speciale søger at afklare. Se Kapitel 4. En oplevelse er unik for individet og er noget, som har gjort indtryk på en, i større eller mindre grad. Oplevelsesferie/rejse: Den danske term for adventureferie/rejse. Denne danske term er ikke brugt i specialet, idet jeg mener, at enhver ferie i princippet kan byde på en eller anden form for oplevelser. 11

12 Kapitel 2: Metode Dette kapitel har til formål at redegøre for den overordnede, videnskabelige tilgang og herunder, hvilke betydninger denne tilgang har for forskningsmetoden og for specialet som sådan. Kapitlet redegør for empiriindsamlingen og for nogle af de refleksioner, der har været i forbindelse med validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. 2.1 Den videnskabelige tilgang Ethvert valg af undersøgelsesmetode bygger på forskerens egne præferencer og vurderinger af, hvilken metode der er bedst egnet til at skabe ny viden og erkendelse i forhold til den konkrete problemstilling. (Clausen & Hansen i Fuglsang et al. 2007:138). Med andre ord er det altså essentielt at anvende de værktøjer, der er hensigtsmæssige i forhold til det, der skal undersøges. Når man sælger et produkt er det nødvendigt med et kendskab til købernes behov (Blichfeldt et al. i Bærenholdt & Sundbo, 2007:233). Ved salg af rejser, hvor forbrugeren i høj grad selv er med til at konstituere oplevelsen, mener jeg i særlig grad, at det er interessant at beskæftige sig med netop forbrugeren. Typisk for oplevelsesøkonomi er, at fokus er på iscenesættelsen af oplevelser. Som fx Blichfeldt et al. pointerer: oplevelsesøkonomiens øgede vægt på iscenesættelsen af værdifulde oplevelses-situationer (citat fra Djøf i Blichfeldt et al. i Bærenholdt & Sundbo, 2007:236). Hvad en given iscenesættelse er i forbindelse med charterrejser, kan man blandt andet få en idé om ved at kigge i rejsekatalogerne. Men selv om du kan læse om flotte sandstrande med venlig betjening i smukke omgivelser, er det i sidste ende forbrugeren, der konstituerer og skaber oplevelsen, hvorfor jeg anser det som relevant at gå til forbrugeren for at høre, hvad de oplever på deres ferie. Så hvordan opnår man bedst viden om turisters oplevelser? Herom skriver Tove Thagaard: kvalitative metoder giver indsigt i og forståelse af andre menneskers liv (Thagaard, 2004:13), hvortil Olsen & Pedersen skriver: Interviews er gode, hvis vi vil vide, hvorledes mennesker oplever deres omverden. (Olsen og Pedersen, 2003:161). Disse udtalelser har jeg taget til mig, hvorfor metoden i specialet er kvalitativ og hovedsageligt bestående af interview. Men her er der stadigt flere forskellige videnskabelige tilgange at 12

13 anvende. Jeg mener, at fænomenologien er den bedst egnede tilgang, blandt andet fordi Det er centralt for fænomenologien at forstå fænomenerne på grundlag af undersøgelsessubjekternes perspektiv (Thagaard, 2004:38). Det handler om at give en fordomsfri beskrivelse af fænomenerne, hvorfor man midlertidigt stræber efter at se bort fra både egne og videnskabens antagelser og teorier om fænomenet, så fænomenet, her oplevelserne på charterferien, kan beskrives i sin reneste form (Gyldendals encyklopædi). Derfor vil jeg, inspireret af fænomenologisk metoder og vha. interview, undersøge, hvad individer anser som oplevelser på deres ferie. 2.2 Fænomenologi Fænomenologi er en kvalitativ videnskab, der har til formål at danne videnskab om fænomenerne, som de optræder for individerne. (Martinsen & Norlyk, 2008:1). Fænomenologiens sigte er at gå til sagen selv, som Husserl sagde det (Rendtorff i Fuglsang & Olsen, 2004:279f). Det vil sige, at Ambitionen er her at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som. (Kvale 1997:61 i Kristensen i Fuglsang et al. 2009:280). Det handler således om at få belyst, hvordan individet oplever fænomener. og altså derfor er denne tilgang valgt, idet mit sigte er at undersøge, hvad turisterne oplever. Nogle af hovednavnene indenfor fænomenologien er Satre, Merleau-Ponty, Heidigger og Husserl. (Rendtorff i Fuglsang & Olsen, 2004:179ff) Fænomenologiens ontologi I fænomenologiens perception konstituerer folks oplevelser i verden og omverdenen hinanden. (Thompson et. Al, 1989:137). Dvs. at den enkeltes perception af et fænomen, konstituerer fænomenet, hvilket betyder at min perception af, hvad en oplevelse er, gør det til en oplevelse. Derfor er det interessant at undersøge, hvad individets oplevelser på charterrejsen er, for først da er der belæg for at konkludere, om charterferien er oplevelsesfri og hvad en oplevelse på en charterferie er. I forhold til den traditionelle diskussion, hvor det diskuteres, om man kan opnå viden om verden ved at betragte delene, mener fænomenologien således, at man må se på helheden. 13

14 Heidegger argumenterede for, at mennesket ved at være i verden, er en del af verden, at det hænger sammen i en slags cirkulær proces. Det er en Lebenswelt dvs. at den verden, vi kan søge at blotlægge, er den levede erfaring og oplevelse. (Thompson et al. 1989:135f). Man kan derfor heller ikke adskille krop og sind, de to hænger sammen. (Thompson et al. 1989:134). Husserl var mere fokuseret på menneskets bevidsthed, hvor et af Merleau-Pontys bidrag til fænomenologien var at knytte kroppens erfaring til. (Martinsen & Norlyk, 2008:2). Det understreger således helhedsperspektivet og forbinder sammenhængen mellem krop og sind. Det betyder fx, at en kropslig oplevelse eller erfaring også er en oplevelse for sindet. Individets perception af det levede liv er således genstandsfeltet for fænomenologien, hvilket efterlader den med træk af at være antirealistisk Epistemologi Individets livsverden er individets virkelighed, som vi kan erfare, og som vi i det daglige tager for givet og er fortrolige med, når vi træffer beslutninger, kommunikerer og handler. Vores livsverden består hovedsagelig af en tavs viden om de meninger og betydninger, vi har og tillægger ting. Det er disse meninger og betydninger eller perceptioner, der med en fænomenologisk analyse er mulig at afdække (Martinsen & Norlyk, 2008:2). Husserl plæderede således for, at videnskaben må tage udgangspunkt i menneskets erfaringer, da det er disse erfaringer, der udgør verden. Der findes altså en livsverden, en virkelighed for hvert enkelt individ, som kan blotlægges, hvilket gøres ved at lade individet beskrive sin livsverden. (Thompson et al. 1989:136). Desuden er menneskelig erfaring både reflekteret og ureflekteret. Vi handler vanebaseret, men reflekterer nogle gange mere over disse handlebaner end andre gange. Det betyder med andre ord, at mennesket, herunder både charterturister og forskere, ikke altid er klar over, hvilken værdi de reelt tillægger en oplevelse. Måden at få indsigt i individers livsverden og deres oplevelser i verden er at beskrive individets oplevelser. Det er først og fremmest det, der er epistemologien i fænomenologi. (Thompson et. al, 1989:137f). Første skridt på vejen til at opnå viden om oplevelser på charterrejser er således at få folk til at fortælle om rejsen, om deres gøren og laden og om, hvad der har betydning for dem på ferien. 14

15 Det er essentielt, at man lader undersøgelsen af fænomenet styre processen. Dvs., at jeg i min indsamling af interview skal lade undersøgelsen af, hvad en oplevelse er på ferien være styrende, ikke teorien. Først efter at man har undersøgt et fænomen, er det hensigtsmæssigt at inddrage teorien. Det handler om åbenhed i forhold til fænomenet. En åbenhed, der er nødvendig for at få belyst netop fænomenet (Martinsen & Norlyk, 2008:2ff). Derfor går jeg til interviewpersonerne med en løs forståelse af oplevelse som fænomen og ser, hvordan fænomenet opleves i deres livsverden. Og fordi det fremkommer som tavs viden, er mit sigte, at finde en vej til at få dem til at fortælle om deres ferie og ikke ved at spørge direkte: Hvad synes du er en oplevelse?. At bruge fænomenologisk metode betyder blandt andet, at interviewene skal være åbne, og at det er vigtigt, at jeg som interviewer forsøger at møde respondenterne på deres sted, bruger deres ord og formuleringer mv. Det har endvidere betydning for måden at behandle interviewene på, hvor der efter al transskribering skal ses efter tendenser og mønstre for, at disse siden kan blive analyseret i forhold til teorier. (Thompson et. al, 1989:136ff). Først da er det forskerens opgave at se sammenhænge i individets erfaringer, dvs. se mønstre i forhold til, hvad der fremstår som særligt betydningsfuldt altså efterfølgende at analysere empirien Generaliserbarhed Dette leder os til fænomenologiens begrænsninger og muligheder for generaliseringer. Formålet med den fænomenologiske analyse er at konkretisere fænomenets (oplevelsen i gæsternes perspektiv) essens. Ifølge Husserls præsenterer et fænomen sig med sin essens. (Martinsen & Norlyk, 2008:2). Det er således ikke op til forskeren at fortolke, hvad der er essensen, men at finde frem til essensen, som individerne bærer rundt på. Essens betyder, at vi til en vis grad opfatter de samme ting som ens. Fx er en hest en hest, ikke en zebra eller en legetøjshest. Men der er variationer. For nogle er en hest et fritlevende præriedyr, for andre en ridehest, for nogle tredje et arbejdsdyr. Men fælles er for alle, at der er tale om netop en hest og ikke en legetøjshest eller en zebra. Fænomenologien søger således at få blotlagt, hvad der er denne essens, hvad der gør hesten til en hest. Netop fordi vi kan have varierende tanker om hesten, kan man således ikke lave lovmæssigheder og tale om sandheden, men man kan tale om det typiske og særligt betydningsfulde. Fx har en hest fire ben, en hale, en manke, kan tæmmes og rides på osv. Altså er der en essens, der gør en hest til en hest og ikke en zebra. 15

16 Dvs., at man kan tale om idealtypiske oplevelser på charterferie. Oplevelser forbundet med charterferier er derfor nødvendigvis ikke de samme, som er forbundet med andre typer charterferier eller fx Ung Rejs -charterferien (druk). Så hvad er det, der gør en charterferieoplevelse til en charterferieoplevelse? Svaret bærer individerne på. Resultaterne af en fænomenologisk undersøgelse er altså typiske for fænomenet. Man kan tale om typiske træk i forhold til et fænomen, men resultaterne kan ikke udstrækkes til at gælde til en hver tid - de må ses i forhold til konteksten. (Martinsen & Norlyk, 2008:4). Det betyder for nærværende speciale, at nogle af resultaterne vil være typiske for fænomenet, altså typiske oplevelser forbundet med charterferier, andre resultater vil være mere bundet af konteksten, fx at det er en vintercharterferie og ikke en sommercharterferie. Og ligeledes, at informanterne hovedsagligt er et ældre segment, hvorfor nogle oplevelser vil være anderledes for fx børnefamilien. I den videnskabelige verificering, ser vi nærmere på udstrækningen af specialets undersøgelser. 2.3 Metoden Så hvordan kan man opnå viden om verden i fænomenologien? Ifølge Thompson et al. er der flere skridt i denne proces. For det første er fænomenologi en beskrivende videnskab. Dvs., at det handler om at få indsigt i det, man ønsker at undersøge, hvilket man gør ved at få de involverede til at beskrive deres oplevelser. Siden er det forskerens opgave at finde mønstre i disse beskrivelser med udgangspunkt i beskrivelserne, ikke i egne fordomme. (Thompson et al. 1989:137ff). Når man har formuleret sit fænomen (oplevelser), går man til livsverdenen (individet) for at finde ud af, hvordan fænomenet (oplevelserne på rejsen) opleves. Det betyder for nærværende speciale, at en del af undersøgelsen er, at undersøge fænomenet oplevelser, for derefter at undersøge individernes livsverden. Der er således to tilgange: Et konceptuelt, altså hvad er en oplevelse? Og et empirisk, hvad er oplevelserne på charterferier? Den hyppigst anvendte dataindsamlingsmetode er åbne interview, men observationsstudier og narrativer kan også anvendes. Metoder, hvor individualiteten ikke vægtes, er ikke umiddelbart 16

17 forenelige med fænomenologi. (Martinsen & Norlyk, 2008:2f). En af metoderne for at få indsigt i individernes livsverden er at stille deskriptive spørgsmål. (Thompson et al. 1989:138). Interviewene her i specialet er således til dels enkeltmandsinterview. Dvs., at de er foretaget med par, familiemedlemmer eller venner, der rejser sammen. Dette for at vægte individualiteten, hvilket fx ikke gøres med fokusgruppeinterview som det for øvrigt ville være svært at gennemføre på ferien. At få førstepersonsperspektivet er formålet med den fænomenologiske metode (Kristensen i Fuglsang et al. 2007:280), hvilket er det metodiske formål i specialet. Dette for at forstå og forklare, hvad en oplevelse er i forhold til charterferier. Det betyder, at når jeg vil undersøge, hvad folks oplevelser er, så er det relevant at gøre det i nuet. Mens de oplever, altså på ferien. Gennemfører man en undersøgelser retrospektivt, vil individet have bearbejdet oplevelserne og man får en mere konstrueret version af oplevelsen. Derfor er interviewene foretaget med individer, mens de er på ferie. Jeg finder denne metode mere relevant end fx at anvende salgstal for diverse oplevelsesture på destinationen. For et sådant tal beskriver kun, hvor mange ture der er solgt, ikke om man faktisk oplever noget på den tur, heller ikke selv om designet lægger op til det At tøjle sine fordomme og forforståelser Netop fordi det er informanternes livsverden, der søges afdækket, er det under dataindsamlingsprocessen og i behandlingen af disse forskerens opgave at sætte sin forforståelse i parentes eller tøjle den, så fænomenet mødes med åbenhed. Det handler om, at fænomenet skal have mulighed for at vise sig og ikke blive gjort til genstand for forskerens egne fordomme. (Martinsen & Norlyk, 2008:3). At tøjle sine forforståelser og fordomme er også kaldet epoché. Epoché er til for at sikre åbenhed i forhold til det undersøgte, således at man kan få et nuanceret blik på det undersøgte fænomen (Kristensen i Fuglsang et al. 2007:281), altså at få undersøgt fænomenet og netop blotlægge individernes livsverden. Epoché anvendes som metode, der understøtter den mere positivistiske tilgang, hvor forskeren er den neutrale observatør. Neutrale observationer kan muligvis foregå i nogle situationer som fra en café langs strandpromenaden, hvor mange andre gæster ligeledes tilbringer deres tid. Men det er vanskeligt at være neutral observatør, specielt hvis man samtidigt skal 17

18 interviewe nogle af deltagerne. Endvidere vil undersøgelsen til en vis grad være påvirket af mig som forsker. Det er konsekvensen af enhver kvalitativ tilgang. Det er forskerens opgave at beskrive og siden behandle empirien, men måden jeg beskriver, indsamler og behandler såvel data som teori mv. vil være påvirket af mine fordomme eller af mine horisonter. Så at tøjle sine fordomme kan være svært, hvortil fænomenologien byder ind med nogle metoder til at gøre dette, så man kan opnå epoché og dermed komme med den mest forudsætningsløse beskrivelse af turisternes oplevelsesverden. Helt konkret er epoché i dette speciale forsøgt opnået ved, at alle interview er blevet behandlet gentagne gange: 1) Alle interview er blevet transskriberet i deres fulde længde for at sikre, at ingen relevante emner eller temaer er blevet udeladt (diverse anerkendende ja er og okay er er dog udeladt). 2) Efter at alt var transskriberet, er interviewene blevet gennemgået med markører for at fremhæve, hvad der ud fra hvert interview fremstod som vigtigt. 3) Herefter blev de igen gennemgået, og et skema blev udviklet. Hver gang noget blev fremhævet som vigtigt, blev det sat ind som emne i skemaet. Skemaet voksede således undervejs i behandlingen af interviewene. Oversigtsskemaet findes i Bilag 16. 4) Ud fra disse kategorier blev der udarbejdet nogle temaer, som analysen er opdelt efter. 5) Herefter blev de igen gennemgået ét for ét for at finde citater til analysen i forhold til de tendenser, der var trådt frem. I den reelle analyse indgår udpluk af disse citater, blandt andet med det formål at give en beskrivelse af informanternes oplevelser. 6) Ud fra dette er der fundet frem til konklusioner om, hvad der for informanterne kan betragtes som oplevelser. 7) Først efter dette er resultaterne af empirien blev sat i forhold til teorien om oplevelser. Det betyder, at hvert tema i analysen først fremtræder som beskrivende, hvorefter temaet og udtalelserne bliver sat i forhold til teorierne om oplevelser. Der er således foretaget både en meningskondensering og en meningskategorisering. 18

19 2.4 Metodiske overvejelser Metodisk var det langt sværere at foretage interview med folk på ferie end først antaget. Ifølge Kristensen bør man have en plan A og en plan B. Plan A er det ideelle, hvis man har tiden og muligheden for at spørge ind til alt, hvad man vil have at vide. Plan B må tages i brug, hvis der er andre forhold, der gør, at man ikke kan foretage interviewet under optimale forhold, fx tidspres eller andre forstyrrende forhold (Kristensen i Fuglsang et al. 2007:285). For interviewene med turisterne på ferien gjaldt det, at plan B måtte tages i brug. At blive forstyrret på ferien og skulle reflektere aktivt over, hvad de lavede og fik ud af deres ferie, var svært at få informanterne til. Det blev på en måde for nært, idet ferien er en del af deres privatsfære, en sfære jeg forstyrrede. Og hvis der kom for megen fokus på interviewguide og diktafon, blev niveauforskellen mellem os for stor (forsker vs. turist), hvilket jeg forsøgte at imødegå og handle proaktivt overfor (Kristensen i Fuglsang 2007:288), en nødvendighed i en sådan situation. Disse problematikker blev jeg hurtigt opmærksom på, hvorefter jeg måtte finde på løsninger. Fx udfærdigede jeg et kort brev, hvorpå der stod, hvad mine intentioner med interviewet var, samt mine kontaktoplysninger, så de hurtigt kunne blive klar over, hvem jeg var, hvor jeg kom fra, og hvad interviewet skulle bruges til. Min interviewguide bestod endvidere kun af ganske få emner, hvilket betød, at guiden rent fysisk blev meget lille, således at den ikke tog fokus, og de kom til at føle sig fremmedgjort. Formålet var simpelt: At få dem til at fortælle om deres gøren og laden på ferien, hvorfor en lang interviewguide ikke var nødvendig. Endvidere gjorde jeg mit bedste for at møde informanterne på deres sted, altså uden at virke alt for akademisk og forskningsorienteret Udvælgelse af informanter og reliabilitet En måde at sikre reliabilitet er ved at tydeliggøre sine metoder og valg i forhold til indsamling og behandling af data og empiri. Derfor følger her en kortere redegørelse for udvælgelse af informanterne. Undervejs i specialet vil jeg yderligere sørge for, at der er redegjort for processen for, hvorledes emner og temaer er trådt frem, således at reliabiliteten er på plads. Udvælgelse af informanter handler om, at man interviewer de rigtige mennesker i forhold til den problemstilling, man vil have belyst (Halkier, 2002:30). Fokus i specialet er oplevelser på charterferier, hvorfor det vigtigste kriterium var, at informanterne var charterturister. Dernæst 19

20 har jeg koncentreret mig om danske charterturister, idet det er det danske marked, jeg beskæftiger mig med. Informanterne er herefter fundet mere eller mindre tilfældigt og i forhold til, hvad der rent praktisk kunne lade sige gøre. Mange af informanterne er fundet på udflugter, hvilket selvfølgelig kan have den betydning, at de er mere aktive end andre charterturister, eller måske det modsatte, at andre charterturister er bedre til selv at arrangere ture og måske er mere aktive end dem, der tager på rejsebureauets udflugter. Det er svært at sige meget om, men blandt andet pga. charterbureauernes manglende samarbejdsvillighed var det ikke rigtigt muligt at foretage interviewene på andre måder. På baggrund af egne erfaringer, observationer, interviewene med bureaucheferne og ud fra, hvad informanterne gav til kende, mener jeg dog ikke, at dette har den store betydning for undersøgelsens resultater, idet de ting, der blev fremhævet som oplevelser på charterferien, har lidt at gøre med selve udflugten. Informanterne til interview 1 blev fundet over morgenbordet på hotellet, hvor jeg efter morgenmaden introducerede mig og spurgte, om jeg måtte interviewe dem. De sagde ja - med forbehold, hvilket bekymrede mig. Jeg indså, at der måtte andre midler i brug. Den etiske problematik, jeg stod overfor, måtte der findes en løsning på. Jeg lavede en seddel, hvor jeg kort og klart kunne måde formidle, hvem jeg var, hvorfor jeg gerne ville interviewe dem, og hvad interviewet skulle bruges til. Næste morgen gav jeg denne seddel til et andet par ved morgenmaden på hotellet, og sagde, at hvis de efter morgenmaden ville lave et lille interview med mig, ville jeg være meget taknemmelig. Det virkede bedre, og de ville gerne interviewes. De introducerede mig for informanterne fra interview 3, hvor vi her lavede en aftale om et interview senere på dagen. De næste fire interview blev foretaget på udflugt til vulkanen Teide, hvor jeg i starten af turen introducerede mig i bussen via mikrofonen. Introduktionen var her, at jeg skrev speciale om turisme med udgangspunkt i charterturisme, og om hvad det er, vi kan lide ved denne ferieform. Jeg sørgede således for at få mig selv med, ved at sige hvad vi kan lide. Endvidere fortalte jeg, at interviewene varede typisk ca. 10 minutter, og at jeg ville være meget taknemmelig, hvis nogle ville lade sig interviewe. Dette havde guiden selvfølgelig givet mig lov til. Informanterne fra to af de tidligere interview var med på denne tur. Dem konverserede jeg en del med på turen, hvilket gjorde mig mere til en deltager end en observerende forsker, hvilket 20

21 blev mødt med tilbageholdenhed. Det bevirkede, at de andre i bussen så mig mere som medrejsende og slappede mere af i mit nærvær. Effekten var god, det var nemt at få lov til at interviewe nogle og andre henvendte sig selv. Det gjorde interviewene bedre. De næste fire interview blev foretaget på udflugt den følgende dag, hvor en dame fra dagen før også deltog. Igen var det en fordel, at hun havde set mig før. Hun foreslog selv interview, hvorefter det blev nemmere at komme i kontakt med andre informanter på turen, som velvilligt deltog i interviewene. Se en oversigt over informanterne i Bilag 15. En anden omstændighed, der besværliggjorde nogle af disse interview var, at der indimellem var et tidspres, andre gange andre forstyrrende elementer. Kvalitative interview foregår oftest efter aftale og under mere rolige omstændigheder. Men omstændighederne her var ferien. De blev med andre ord foretaget i nuet, som Husserl plæderede for. At lave interview med informanter i nuet var med andre ord en større udfordring, især fordi informanterne få minutter forinden ikke var klar over, at de et øjeblik efter ville være deltagere i et interview. Det havde dog også den fordel, at det faktisk var deres umiddelbare oplevelser og beskrivelser jeg fik og ikke konstruerede og reflekterede versioner. Endvidere kunne jeg spørge ind til den situation, vi befandt os i, og ud fra observationer. For at opveje nogle af usikkerhederne omkring reliabiliteten lavede jeg slutteligt et interview med et par, der to dage senere skulle til Tenerife, hvor de har været flere gange før. Deres nu var at se frem til ferien. Dette interview blev foretaget i deres hjem over en kop kaffe og var aftalt på forhånd. De havde med andre ord mentalt indstillet sig på, at skulle deltage i interviewet, hvorfor det var nemmere at spørge ind til oplevelser og nydelser. I de første interview måtte jeg ofte aflede opmærksomheden og tale om andre ting, for så at vende tilbage til oplevelser og nydelser. Ved dette sluttelige interview fik jeg mulighed for at få uddybet et par ting, og det blev tydeligt, at de fandt mange af de samme ting betydningsfulde. At foretage fænomenologiske interview med folk på ferie er ikke uden komplikationer og kræver mere øvelse end vanlige kvalitative interview. Fordelen er dog, at man netop får indblik i informanternes livsverden, ferien, hvad man foretager sig på ferien, og hvad der giver nydelse på sådan en ferie. Dette både via interviewene og via observationer. 21

22 Jeg mener hermed, trods udfordringer, at have fået et godt indblik i informanternes livsverden. Slutteligt skal det nævnes, at der yderligere er foretaget interview med charterbureaudirektører, men da udgangspunktet for specialet er forbrugernes forståelse af en oplevelse, er disse interview ikke anvendt til videre analyse, men primært anvendt til egen indsigt og forståelse af rejsemarkedet, i de fordomme der hersker omkring charterferier, og for at få indsigt i hvad bureauerne mener er oplevelser på charterferien. Begge interview er transskriberede og forefindes i Bilag 13 og 14. Metodiske overvejelser i forbindelse med interview af professionelle findes i Bilag

23 Kapitel 3: Markedet. En del af problemstillingens genstandsfelt er charterbureauernes rolle på markedet samt oplevelser som økonomisk genstand for salg. Dette kapitel redegør derfor for charterbureauernes rolle på markedet og bidrager med en beskrivelse af oplevelsesøkonomi Charterbureauernes markedssituation. Indledningsvist fremførte jeg, at de største bureauer i rejsebranchen er charterbureauerne. Dette vil vi her se nærmere på. Så hvor stor en markedsandel udgør charterrejser af rejsebranchen? I Tabel 1 er oplyst de 10 rejsebureauer, der i 2008 havde et overskud på mere end 10 millioner kroner samt den samlede indtjening gennem de seneste 5 år. Tabel 1: Rejsebureauernes Nettooverskud Nettoresultat Nettoresultat de Rejsebureau: 2008 seneste 5 år My Travel Denmark* Star Tour KUONI/Apollo CWT (Business) Bravo Tours Albatros Travel (Leisure) VIA Travel (Business) BCD Travel (Business) Gislev Rejser (Bus) Århus Charter Kilde: Dansk Brancheanalyse, 2009:68. *Spies, Ving, Tjæreborg og Skibby rejser. Nettoresultatet er virksomhedens resultat efter alle omkostninger, altså den rene indtjening eller nettooverskuddet. Et eneste leisurebureau (Albatros) har sneget sig op blandt top ti, der ellers er domineret af klassiske charterbureauer og business bureauer. Det er hermed trygt at konkludere, at MyTravel og Star Tour [ses] som branchens allertydeligste vindere. Deres tal er rent faktisk så imponerende at vi godt kan læne os tilbage og dvæle over den enorme indtjening, som disse bureauer har præsteret, som Ole Egholm skriver det. (Dansk Brancheanalyse, 2009:68). Derimod oplevede mange leisurebureauer (herunder de fleste adventurerejsebureauer) et underskud i 2008 (Dansk Brancheanalyse, 2009:77). Adventurerejser er med andre ord 23

24 væsentligt hårdere ramt af finanskrisen end charterbureauerne. Ifølge Deloittes Rejsebureauer Markedsnyt 2009 har de største bureauer klaret sig relativt godt i 2008, mens den nedre kvartil har klaret sig skidt og medianerne også har oplevet en væsentlig nedgang (Deloitte, 2009:17). Som det fremgår af Tabel 1, er businessbureauerne også dominerende på markedet. I statistikken skelnes der primært mellem ferierejser og forretningsrejser, hvor ferierejser forbindes med fritid, forretningsrejser med arbejde. Konkurrencen mellem de to er vidt forskellige. Forretningsrejser er ikke noget, den enkelte selv betaler, de betales af virksomheden, man rejser ud for, og individet har sjældent indflydelse på, hvor man skal rejse hen, idet det som oftest er til et møde et sted. Forretningsrejser er ikke fokusområdet her, selv om der givetvis kan være interessante ting at undersøge, fx i forbindelse med konsekvenser af virksomheders og befolkningens øgede fokus på CO2-udslip samt finanskrisens indflydelse, som gør at virksomheder må spare. Og endvidere er det her, der bliver brugt flest penge (Sørensen, 2007:33ff). Vi koncentrerer os her om de rejser, der kaldes ferierejser, hvor folk selv kan bestemme, hvorhen og hvornår de vil rejse. Her bliver det tydeligt, at charterbureauerne er de virksomheder, der tjener flest penge, som det ses af Tabel 2. Tabel 2: Nettoresultat for charter- og leisurebureauerne Branche/antal bureauer 2008 Seneste 5 år Charterbureauer / Leisure oversøisk/ Leisure Europa/ Kilde: Dansk Brancheanalyse, 2009:107 Oversigten for de seneste 5 år er taget med for understrege charterbureauernes markedsposition her er der tjent 1 milliard kroner de seneste 5 år, hvor leisurebureauerne må nøjes med 211 millioner. Argumentet for ikke at beskæftige sig med charterrejser i oplevelsesøkonomien kan således ikke være økonomisk funderet. Der bliver tjent mange penge! 24

25 Lad os se lidt nærmere på antallet af solgte rejser blandt charterbureauerne. Her ser vi, at markedsfordelingen blandt medlemmerne af foreningen Rejsearrangører i Danmark (RID) ser således ud: Tabel 3: Antal solgte rejser Rejsearrangør 2008: Solgt i og udrejst fra Danmark 2009: Solgt i og udrejst fra Danmark My Travel* Star Tour Apollo Bravo Tours Falk Lauritsen Folkeferie.dk Århus Charter Atlantis Club La Santa Travel Booking Krone Rejser RID Total *For MyTravel dækker tallene over Spies, Tjæreborg, Ving og Skibby. Kilde: d. 1/3/2010. De to arrangører der adskiller sig mest her er Club La Santa, der ikke sælger en typisk solferie, men en sportsferie, og Krone Rejser, der sælger golfrejser. Udregner vi det samlede antal solgte almindelige charterrejser, hvori de to bureauers salgstal ikke indgår, var antallet af solgte rejser for de resterende medlemmer i 2008 og i Det faldende salgstal skyldes hovedsaglig finanskrisen, hvor det ser ud til, at charterbureauerne har oplevet en nedgang på ca. 10%, mens det samlede antal ferierejser med mere end fire overnatninger er faldet med 12% (Deloitte, 2009:4) Det er vigtigt at pointere, at ikke alle charterbureauer er medlemmer af RID, fx er Tyrkiet Eksperten ikke medlem, men de mest præcise markedstal finder man hos RID Danskernes rejsevaner. I 2008 blev der foretaget 6,1 millioner udlandsferierejser med mere end 4 overnatninger (Deloitte, 2009:9). I gennemsnit rejser hver dansker således lidt mere end én gang om året. Den største destination blandt danskerne er Spanien, hvor 13% af rejserne ender. To andre typiske charterdestinationer, Grækenland og Tyrkiet, tegner sig for henholdsvis 6% og små 5% (Deloitte, 2009:9). 25

26 I Tabel 4 ses danskernes foretrukne rejsemål. Da 2008 var et stabilt år for turisme, dvs. ingen vækst, spores krisen ikke rigtigt i denne tabel. Det første halvår af 2008 havde en vækst på 6%, men siden var der recession. (ETC Q1, 2009). Effekten af krisen vil fremgå tydeligere, når tabellerne for 2009 opgøres. Tabel 4: Danskernes foretrukne rejsemål Tyskland overnatninger 1. Tyskland overnatninger 2. Sverige overnatninger 2. Sverige overnatninger 3. Spanien ankomster 3. Spanien ankomster 4. Frankrig ankomster 4. Frankrig ankomster 5. Italien ankomster 5. Norge ankomster 6. Norge ankomster 6. Storbritannien ankomster 7. Storbritannien ankomster 7. Italien ankomster 8. Grækenland ankomster 8. Grækenland ankomster 9. Østrig ankomster 9. Østrig ankomster 10. Tyrkiet ankomster 10. Tyrkiet ankomster Oversøiske rejsemål: 1. USA ankomster 1. USA ankomster 2. Thailand ankomster 2. Thailand ankomster 3. Egypten ankomster 3. Egypten ankomster 4. Kina ankomster 4. Kina ankomster 5. Singapore ankomster 5. Singapore ankomster Kilde: Dansk Rejsebureau Forening: Desværre hersker der store usikkerheder i sådanne statisktikker et grundproblem for forskning i turismen. Fx indsamler lande disse informationer på forskellig vis og med forskellige parametre for, hvad der skal regnes med, og hvad der ikke skal. Her er det fx en blanding af indrejsende og overnatninger. Et af turistbranchens store problemer er statistiker, hvilket denne opgørelse er et glimrende eksempel på. Verdens lande kan ikke blive enige om, hvorledes man skal opgøre tallene, hvorfor en sådan opgørelse gemmer på yderligere usikkerheder, idet kriterierne for målingen af ankomster og overnatninger varierer fra land til land. (Sørensen, 2007:31 og Jensen i Sørensen, 2007:54ff). Med det in mente kan vi kaste et blik på opgørelsen og få en indikation af danskernes foretrukne rejsemål. Charterbranchens største rejsemål er her Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Hvortil Spies oplyser, at deres mest populære rejsemål er til netop ovennævnte 3 lande samt til Thailand ( Det vil altså sige, at charterbureauerne er godt repræsenteret i top

27 3.1.1 Kort om finanskrisen. Den økonomiske krise har også haft sin effekt på rejsebranchen. I første kvartal af 2009 var salget af flybilletter og hotelovernatninger 10% lavere end året før (ETC Q1 2009:2). Ifølge Danmarks Statistik er antallet af ferierejser med mere end 4 overnatninger i 2008 faldet med 12% i forhold til 2007 (Deloitte, 2009:4), hvor vi indledningsvis dog så, at der i 2007 var ca. 4,4 millioner udlandsrejser af mere end 4 dages varighed. Førnævnte statiske usikkerheder gør sig således gældende mange steder. Dansk Brancheanalyse oplyser, at det overordnede salg af flybilletter i 2009 var faldet med 23,3 % (Dansk Brancheanalyse, 2009:11), hvor vi har set, at nedgangen af salget af charterferier er noget mindre ramt. Det er dog tydeligt, at krisen har betydet en nedgang i de store oversøiske rejser. I Europa har man således fortrukket at rejse i Europa. Gængse charterdestinationer har haft den mindste nedgang, nogle nærmest ingen, blandt andet fordi charterrejsen er en relativ billig rejseform, og fordi de hovedsaglig sælger rejser inden for Europa (Tyrkiet medregnes som Europa). Dernæst har der været opsving i charterbureauernes All Inclusive-rejser, da de begrænser yderligere omkostninger efter ankomst. Den rejsesektor, der formodes hårdest ramt, er forretningsrejser, idet mange virksomheder er nødsaget til at reducere omkostninger og skrue ned for forbruget (ETC Q1, 2009). Markedet er på mange fronter ved at stabilisere sig, og European Travel Commission (ETC) skønner, at det vil tage to års tid, indtil sektoren er tilbage på 2008-niveau. Dette skøn blev foretaget i starten af 2009, men pointen i skønnet er, at rejsebranchen er hurtig til at genvinde sine tabte markedsandele, som vi så det efter (ETC Q1, 2009). Det er selvfølgelig problematisk for en given forretning at blive sat 3 år tilbage i tiden, men kriser har vi set før, som Deloitte skriver. Branchen nærmer sig de svære tider i (Deloitte, 2009:4). Af Deloittes konjunkturbarometer fremgår det, at krisen toppede i januar 2009 og er ved at vende tilbage til nulpunktet. Ligeledes er der forhåbninger om, at skattelettelserne i 2010 vil have en positiv effekt på rejselysten (Deloitte, 2009:6). Primært har krisen betydet, at der har været en nedgang i antallet af rejser. Dvs., at mange har sparet ekstraferien væk, men langt de fleste har dog holdt fast i deres sommerferierejse. Nogle 27