Sådan en charterferie er jo ikke nogen oplevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan en charterferie er jo ikke nogen oplevelse"

Transkript

1 Roskilde Universitet Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) Sådan en charterferie er jo ikke nogen oplevelse - Charterferien i Oplevelsesøkonomisk Perspektiv - Kandidatafhandling i Virksomhedsstudier. af Celeste Brandt Holmbye Foråret 2010 Vejleder: Lone Samuelsson 1

2 Abstract. This is a thesis within the field of experience economy and business studies. The thesis investigates what experiences are in relation to Sun & Beach package travels. In Danish context, not much research is to be found within this relation. What is to be found is that this sort of tourism as an experience product is undesirable, without having researched it. This thesis therefore has three main research goals. First to see what an experience is as a phenomenon, secondly to investigate what an experience is for the tourist, which is done with a phenomenological approach: by asking the costumers. The third goal is to investigate, why the Sun & Beach travel is defined as undesirable, even though it s one of the most popular travel products on the market and the companies, who sell them, earn the most money. This research shows, that there are many types of experiences to be found on a Sun & Beach travel, even when using same theories, as commonly used, and as used by the researches, who do not approve of the Sun & Beach product. The Sun & Beach tourists are found to experience all the types of pleasure, or experiences, which Lionel Tiger defines in his book: The Pursuit of Pleasure. This means they have experiences that are related to the senses, which are mental, physical as well as those that occur in social relations. Also the psychologist Csikszentmihalyi s theory about experiences is used. Especially his theory about flow is often used within experiences economy, but only used partially. When investigated further, the theory has a lot more to offer than what otherwise used. The theory states, that flow can occur in many situations, as long as the person is concentrated and there is a match between ones skills and the challenges met. Flow can also occur in social relations. For the Sun & Beach tourists, it turns out, that one of the experiences pursuit here, is to be close in social relations, but also to be relaxed, and of course, to enjoy the sun. All of these are, according to both Tiger and Csikszentmihalyi, indeed experiences. The last part of the thesis research offer an explanation to why the Sun & Beach travels are defined as an undesirable experience product even though it in fact is a desired product. 2

3 Here the research shows that the researchers have made an ethnocentric mistake. They see their values as the values for all experiences to be measured. It is then argued, that research in experience economy should remember to take a marketing approach and investigate experience products through the eyes of the costumer. And it gives a reminder, that successful experiences products are those that makes the most profit, whom ever buys the product. 3

4 Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1: INDLEDNING PROBLEMSTILLING Uddybelse af problemstilling PROJEKTDESIGN BEGREBSAFKLARING 10 KAPITEL 2: METODE DEN VIDENSKABELIGE TILGANG FÆNOMENOLOGI Fænomenologiens ontologi Epistemologi Generaliserbarhed METODEN At tøjle sine fordomme og forforståelser METODISKE OVERVEJELSER Udvælgelse af informanter og reliabilitet 19 KAPITEL 3: MARKEDET CHARTERBUREAUERNES MARKEDSSITUATION Danskernes rejsevaner Kort om finanskrisen HVAD ER OPLEVELSESØKONOMI? Hvad er en økonomi? Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelsesbrancher Forbrugeren mangler OPSUMMERING 33 KAPITEL 4: HVAD ER EN OPLEVELSE? PINE & GILMORES BUD PÅ EN OPLEVELSE OPSUMMERING DET HANDLER OM NYDELSE! Jagten på nydelse Tiger og turisme OPSAMLING FLOW-OPLEVELSEN MED FØLGE Otte former for oplevelser Optimaloplevelsen flow Men flow er en optimaloplevelse Flow i samvær og sociale relationer OPSAMLING DELKONKLUSION 55 4

5 5.1. TEMAERNE TEMA 1: HERRE OVER EGEN TID TEMA 2: AFSLAPNING OG FRIGØRELSE FRA DAGLIGE PLIGTER De søger kontrol og afslapning TEMA 3. SOL, VARME OG NATUR De nyder naturen TEMA 4: SAMVÆR OG ATMOSFÆRE Det eksotiske i det offentlige rum TEMA 5: AT LÆSE OG GÅ TURE TEMA 6: UDFORDRINGER KONKLUSION 1: HVILKE OPLEVELSER HAR CHARTERTURISTER? 73 KAPITEL 6. ER CHARTERREJSEN HOT ELLER NOT? CHARTERFERIEN: ET GLIMRENDE OPLEVELSESPRODUKT? EN ETNOCENTRISK FEJLSLUTNING? KONKLUSION 2: HVORDAN KAN DET VÆRE, AT CHARTERREJSEN ANTAGES AT VÆRE ET DÅRLIGT OPLEVELSESPRODUKT? 85 VIDENSKABELIG VERIFICERING 87 PERSPEKTIVERING 89 LITTERATURLISTE 92 5

6 Kapitel 1: Indledning Dette speciale opstod på baggrund af en nysgerrighed for, hvad sammenhængen er mellem oplevelsesøkonomien og charterrejser. I fjernsynet ruller reklamer fra de store charterbureauer jævnligt over skærmen, de fleste har en holdning til charterferier, og hvem kan frasige sig at have været på charterferie? Dog synes charterferien at være fraværende i det danske teoretiske felt inden for oplevelsesøkonomi. Et sted, hvor charterferien bliver nævnt, er af to af de førende teoretikere inden for dansk oplevelsesøkonomi, Christian Jantzen og Per Østergaard, der skriver således: oplevelsesrejsen [er] hot, charterrejsen not. (i Jantzen & Jensen, 2006:155). Citatet kommer i forbindelse med en tekst, der søger at definere, hvad et vellykket oplevelsesøkonomisk forretningskoncept er, ideelt set. Men hvornår er et forretningskoncept egentlig vellykket i oplevelsesøkonomisk forstand? Er det, når oplevelsen er størst, eller når indtjeningen er størst? I økonomisk forstand må det være, når indtjeningen på salget af produktet, her en ferie et oplevelsesprodukt - er størst. Om så det er den ene eller den anden form for oplevelse eller rejse, der sælges. Så hvordan hænger deres konklusion egentlig sammen med virkeligheden? Ifølge Danmarks Statistik var der millioner rejsende med charterfly i 2007 ud af ca udenlandsferierejser af mere end 4 dages varighed (Statistisk Årbog, 2009:324f). Dvs., at tæt på 1/3 af danskernes udenlandsrejser foregik med charterfly altså en charterferie. At vi danskere rejser meget på charterferier, understreges yderligere, hvis vi ser på, hvilke bureauer der havde størst fortjeneste i 2008: 1. My Travel (Spies). 2. Star Tour. 3. Kuoni (Apollo). 4. CWT (erhvervsrejser). 5. Bravo Tours. Kilde: Det er således ikke de såkaldte oplevelsesrejsebureauer, eller adventurerejsebureauerne, der er de største fritidsrejsebureauer i Danmark. Det er Spies, Star Tours, Bravo Tours og Apollo. Disse fire er charterbureauer. Som artiklen fra Take Off beskriver det: Charterturisme er big 6

7 business i Danmark ( Vi rejser for milliarder ). Så der er noget, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Der noget der tyder på, at charterrejsen er hot og ikke not. Mykletun og Gyimóthy, to forskere inden for turisme og oplevelseskonsumption, definerer oplevelsesturisme som noget, der er opstået som en reaktion på masseturismen, dvs. charterturismen 1. De har oversat oplevelsesferier fra den engelske term adventureferier. Endvidere definerer de oplevelsesturisme som en ferieform, hvor man på aktiv vis søger efter risiko på en legende måde (i Bærenholdt & Sundbo, 2007:251). Hermed afgrænser de den typiske charterferie fra at være en del af oplevelsesturismen, hvilket efterlader charterferien oplevelsesløs. Det ses da også, at der sælges stadigt flere adventurerejser. (Mykletun & Gyimóthy i Sundbo & Bærenholdt, 2007:256f), rejser hvor man kører slæde på indlandsisen, rejser hvor man basejumper fra Norske fjelde, rejser hvor man kommer ud på kanten af hvad man hidtil har prøvet. Sådanne rejser antages at give mennesker mulighed for flowoplevelser 2 eller peak experiences 3, der kan befæste individets identitet. Imidlertid er det altså ikke denne form for rejser, der sælges flest af. Vil det dermed sige, at charterrejsen rent faktisk ikke hører hjemme i oplevelsesøkonomien? hvor turisme ellers hører under, fx ifølge Regeringen I et af hovedværkerne inden for oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi produktion, forbrug, kultur, redigeret af Jørgen Ole Bærenholdt & Jon Sundbo (2007), finder vi de ovenstående idealtypiske oplevelsesrejser samt oplevelser i forbindelse med campingferie og ferier, der går ud på bare at være til. Altså ferier med andre oplevelser end de idealtypiske. Endvidere forklarer Christian Jantzen & Per Østergaard, at forskellen på et oplevelsesprodukt og et serviceprodukt er, at målet er oplevelsen frem for servicen (i Jantzen & Jensen, 2007:148). Det er vel de færreste, der tager på ferie for flyveturens eller hotellets skyld? men netop for feries skyld og for den oplevelse, det giver os at være på ferie. Spørgsmålet er altså ikke, om charterrejser hører til i oplevelsesøkonomien, men nok nærmere: Hvis det ikke er peak experiences og flowmomenter, ferien fyldes med, hvad er det så for nogle oplevelser, man har på sådan en rejse? 1 Charterturisme hører under masseturismen, der bl.a. er kendetegnet ved massemarkedsføring, at antallet af turister til tider overskrider antallet af lokalbefolkning og forekommer enten i blød eller hård form. Forekommer fx i Middelhavsområderne, Kanarieøerne mv. altså de typiske charterdestinationer. (Fussing; 1993:111ff). 2 Hvad en flowoplevelse er, vender vi tilbage til senere. Se Kapitel Som kendt fra Maslows behovshierarki. 7

8 Det er det største produkt inden for rejsemarkedet, men figurer ikke inden for teorien om oplevelsesøkonomi, muligvis fordi charterrejsen, fordomsfuldt betragtet, ikke lever op til de idealtypiske forudsætninger for det gode oplevelsesprodukt. Måske denne ferieform defineres som not, fordi denne ikke har været genstand for undersøgelser? Det forekommer mig ganske usandsynligt, at charterferien er oplevelsesforladt, men hvorvidt charterferien byder på oplevelser af den ene eller den anden slags står hen i det uvisse, idet vi ikke har ikke megen viden om, hvilke oplevelser chartergæsterne har. Bernard Cohen behandlede agenda-setting i forbindelse med politik og mediernes magt, hvor medierne har magten til at sætte dagsordenen i forbindelse med, hvad vi skal tænke på, men også hvad vi skal tænke om det (Cohen, 1963:13 og Shaw, McCombs & Weaver, 1997:26 i Ehlers, 2009:17). Drager vi en parallel til feltet inden for oplevelsesøkonomi, kan det synes, at der hersker en dagsorden blandt oplevelsesforskerne om, hvad vi skal tænke og synes om charterferier. I agenda-setting perspektiv sætter forskerne inden for oplevelsesøkonomi en agenda, hvor charterferien er not, som Jantzen & Østergaard skriver, eller ligefrem oplevelsesforladt, som Mykletun & Gyimóthys definition af en oplevelsesrejse efterlader den. Lars Fuglsang berører emnet i sin artikel, idet han sætter lighedstegn mellem den kreative klasse og produktion og innovation af oplevelsesøkonomi (i Sundbo & Bærenholdt, 2007:72f), hvor den kreative klasse estimeres til at udgøre ca. 40% af det danske samfund. Er oplevelsesøkonomien således forbeholdt den kreative klasse? Hvis ikke, hvad så med de resterende 60% af befolkningen, og hvor efterlader det i det hele taget forbrugerne af oplevelsesprodukterne? Er det kun den kreative klasse, der forbruger oplevelsesprodukter? Per definition af begrebet oplevelsesøkonomi er dette ikke tilfældet, idet en økonomi handler om samfundets udveksling og fordeling af varer (se Kapitel 3). Tove A. Rasmussens skriver i sin artikel Oplevelsesøkonomien og dens grænser, at den kreative klasse vejrer morgenluft, og denne klasse er godt på vej til at sætte sig på den symbolske magt inden for det nye marked og definerer, hvad der regnes for de bedste oplevelser (i Bærenholdt & Sundbo, 2007:65) og endvidere, at det i markedsforskningen er nødvendigt at tage forbrugerens rolle alvorligt. Ser man på markedet i dag, kan man som fremført i nærværende afhandling se, at charterbureauerne er de største på markedet. Det er de af den simple årsag, at de sælger flest rejser og har bedst fortjeneste. En af forbrugernes 8

9 foretrukne rejseformer er dermed charterrejsen, ergo må charterrejsen byde på nogle oplevelser, som forbrugeren finder nydelse 4 ved og er villige til at betale for. Det er således relevant at vende blikket mod forbrugerne for at undersøge, hvad det er de mener charterrejsen giver dem af oplevelser. 1.1 Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående og i Pine & Gilmores argument: Der er ikke noget, der hedder en kunstig oplevelse. Enhver oplevelse, der skabes inden i individet, er virkelig (Pine & Gilmore, 1999:57) også de oplevelser, man har på en charterferier, er vi nået frem til følgende problemstillinger: 1) Hvilke oplevelser har charterturister? 2) Hvordan kan det være, at charterferien betragtes som et dårligt oplevelsesprodukt? Uddybelse af problemstilling Oplevelsesøkonomi handler kort fortalt om køb og salg af oplevelser og om, hvordan oplevelser produceres og konsumeres. Den beskrivelse er dog langt fra tilstrækkelig. Hvad er en oplevelse for eksempel? Hvordan sælger man oplevelser, og hvordan forbruges de? Og handler det ikke om mere end det? Svarene på de spørgsmål er komplicerede, specielt fordi de ting, der sælges, sjældent er deciderede ting, men uhåndgribelige fænomener, der skal give individet en oplevelse et fænomen, der endnu ikke findes en begrebsliggørelse af. Specialet har derfor 4 undersøgelsesfelter: 1) At få redegjort for, at charterferien er det største ferieprodukt på markedet. 2) At begrebsliggøre fænomenet oplevelse. 3) At undersøge charterturistens oplevelser og se dem i forhold til ovennævnte begrebsliggørelser. 4) At finde en forklaring på, hvorfor charterrejsen ikke anses som et godt oplevelsesprodukt. Projektdesignet ser dermed således ud: 4 Nydelse og oplevelsesøkonomi er tæt forbundet. Se Kapitel

10 1.2 Projektdesign Kapitel 1: Indledning, motivation, problemstilling. Kapitel 2: Metode og videnskabelig tilgang. Kapitel 3: Charterbureauernes plads på markedet og en introduktion til oplevelsesøkonomi. Kapitel 4: Hvad er en oplevelse er en undersøgelse af fænomenet oplevelser, der byder ind med nogle forståelsesrammer af oplevelser. Kapitel 5: Analysen. Dette kapitel præsenterer individernes livsverden i forbindelse med charterferien og analyserer denne i forhold til ovennævnte forståelsesrammer. Konklusion 1. Kapitel 6: En diskussion af, hvordan det kan være, at charterferien defineres som et dårligt oplevelsesprodukt. Konklusion 2. Her efter følger perspektivering og videnskabelig verificering 1.3 Begrebsafklaring Denne begrebsafklaring redegør kortfattet for nogle af de begreber, der bruges i specialet, men som i anvendelsen ikke nødvendigvis er uddybet. Adventureferie: Er en ferieform, hvor man på aktiv vis søger efter risiko på en legende måde. På dansk tit oversat til oplevelsesferie. Charterbureau: Er en virksomhed, der sælger pakkerejser. Dvs. rejser, hvor der som minimum indgår fly og hotel, og som desuden har guider tilknyttet destinationerne. Charterbureauet behøver ikke at eje fly og hoteller (det gør fx Apollo Rejser ikke), men har så til gengæld chartret fly og evt. hele hoteller eller hotelværelser. Det bevirker, at disse rejser kan sælges relativ billigt, idet der er tale om stordriftsfordele. Charterferie: Her menes en typisk charterferie. Dvs. en ferie købt hos et charterbureau, der som minimum sørger for fly og hotel. Også kendt som en pakkerejse, oftest af 1-2 ugers varighed. Der tænkes ligeledes på det, der nogle steder defineres som en sol og strand -ferie. Der er således ikke 10

11 tale om kulturferier, storbyferier mv. selv om disse rejseformer også kan være en charterferie (altså købt via et charterbureau). Charterturist: Er en person, der har købt og er på charterferie. Flow: Fra Csikszentmihalyis teori. Man kan komme i flow når en given opgave er tilpas udfordrende i forhold til ens færdigheder, og når man opsluges og involveres i fx en opgave eller en relation. Her refereres altså til den teoretisk funderede term, ikke til hverdagstermen om at være i flow. Oplevelse: Hvad en del af hvad dette speciale søger at afklare. Se Kapitel 4. En oplevelse er unik for individet og er noget, som har gjort indtryk på en, i større eller mindre grad. Oplevelsesferie/rejse: Den danske term for adventureferie/rejse. Denne danske term er ikke brugt i specialet, idet jeg mener, at enhver ferie i princippet kan byde på en eller anden form for oplevelser. 11

12 Kapitel 2: Metode Dette kapitel har til formål at redegøre for den overordnede, videnskabelige tilgang og herunder, hvilke betydninger denne tilgang har for forskningsmetoden og for specialet som sådan. Kapitlet redegør for empiriindsamlingen og for nogle af de refleksioner, der har været i forbindelse med validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. 2.1 Den videnskabelige tilgang Ethvert valg af undersøgelsesmetode bygger på forskerens egne præferencer og vurderinger af, hvilken metode der er bedst egnet til at skabe ny viden og erkendelse i forhold til den konkrete problemstilling. (Clausen & Hansen i Fuglsang et al. 2007:138). Med andre ord er det altså essentielt at anvende de værktøjer, der er hensigtsmæssige i forhold til det, der skal undersøges. Når man sælger et produkt er det nødvendigt med et kendskab til købernes behov (Blichfeldt et al. i Bærenholdt & Sundbo, 2007:233). Ved salg af rejser, hvor forbrugeren i høj grad selv er med til at konstituere oplevelsen, mener jeg i særlig grad, at det er interessant at beskæftige sig med netop forbrugeren. Typisk for oplevelsesøkonomi er, at fokus er på iscenesættelsen af oplevelser. Som fx Blichfeldt et al. pointerer: oplevelsesøkonomiens øgede vægt på iscenesættelsen af værdifulde oplevelses-situationer (citat fra Djøf i Blichfeldt et al. i Bærenholdt & Sundbo, 2007:236). Hvad en given iscenesættelse er i forbindelse med charterrejser, kan man blandt andet få en idé om ved at kigge i rejsekatalogerne. Men selv om du kan læse om flotte sandstrande med venlig betjening i smukke omgivelser, er det i sidste ende forbrugeren, der konstituerer og skaber oplevelsen, hvorfor jeg anser det som relevant at gå til forbrugeren for at høre, hvad de oplever på deres ferie. Så hvordan opnår man bedst viden om turisters oplevelser? Herom skriver Tove Thagaard: kvalitative metoder giver indsigt i og forståelse af andre menneskers liv (Thagaard, 2004:13), hvortil Olsen & Pedersen skriver: Interviews er gode, hvis vi vil vide, hvorledes mennesker oplever deres omverden. (Olsen og Pedersen, 2003:161). Disse udtalelser har jeg taget til mig, hvorfor metoden i specialet er kvalitativ og hovedsageligt bestående af interview. Men her er der stadigt flere forskellige videnskabelige tilgange at 12

13 anvende. Jeg mener, at fænomenologien er den bedst egnede tilgang, blandt andet fordi Det er centralt for fænomenologien at forstå fænomenerne på grundlag af undersøgelsessubjekternes perspektiv (Thagaard, 2004:38). Det handler om at give en fordomsfri beskrivelse af fænomenerne, hvorfor man midlertidigt stræber efter at se bort fra både egne og videnskabens antagelser og teorier om fænomenet, så fænomenet, her oplevelserne på charterferien, kan beskrives i sin reneste form (Gyldendals encyklopædi). Derfor vil jeg, inspireret af fænomenologisk metoder og vha. interview, undersøge, hvad individer anser som oplevelser på deres ferie. 2.2 Fænomenologi Fænomenologi er en kvalitativ videnskab, der har til formål at danne videnskab om fænomenerne, som de optræder for individerne. (Martinsen & Norlyk, 2008:1). Fænomenologiens sigte er at gå til sagen selv, som Husserl sagde det (Rendtorff i Fuglsang & Olsen, 2004:279f). Det vil sige, at Ambitionen er her at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som. (Kvale 1997:61 i Kristensen i Fuglsang et al. 2009:280). Det handler således om at få belyst, hvordan individet oplever fænomener. og altså derfor er denne tilgang valgt, idet mit sigte er at undersøge, hvad turisterne oplever. Nogle af hovednavnene indenfor fænomenologien er Satre, Merleau-Ponty, Heidigger og Husserl. (Rendtorff i Fuglsang & Olsen, 2004:179ff) Fænomenologiens ontologi I fænomenologiens perception konstituerer folks oplevelser i verden og omverdenen hinanden. (Thompson et. Al, 1989:137). Dvs. at den enkeltes perception af et fænomen, konstituerer fænomenet, hvilket betyder at min perception af, hvad en oplevelse er, gør det til en oplevelse. Derfor er det interessant at undersøge, hvad individets oplevelser på charterrejsen er, for først da er der belæg for at konkludere, om charterferien er oplevelsesfri og hvad en oplevelse på en charterferie er. I forhold til den traditionelle diskussion, hvor det diskuteres, om man kan opnå viden om verden ved at betragte delene, mener fænomenologien således, at man må se på helheden. 13

14 Heidegger argumenterede for, at mennesket ved at være i verden, er en del af verden, at det hænger sammen i en slags cirkulær proces. Det er en Lebenswelt dvs. at den verden, vi kan søge at blotlægge, er den levede erfaring og oplevelse. (Thompson et al. 1989:135f). Man kan derfor heller ikke adskille krop og sind, de to hænger sammen. (Thompson et al. 1989:134). Husserl var mere fokuseret på menneskets bevidsthed, hvor et af Merleau-Pontys bidrag til fænomenologien var at knytte kroppens erfaring til. (Martinsen & Norlyk, 2008:2). Det understreger således helhedsperspektivet og forbinder sammenhængen mellem krop og sind. Det betyder fx, at en kropslig oplevelse eller erfaring også er en oplevelse for sindet. Individets perception af det levede liv er således genstandsfeltet for fænomenologien, hvilket efterlader den med træk af at være antirealistisk Epistemologi Individets livsverden er individets virkelighed, som vi kan erfare, og som vi i det daglige tager for givet og er fortrolige med, når vi træffer beslutninger, kommunikerer og handler. Vores livsverden består hovedsagelig af en tavs viden om de meninger og betydninger, vi har og tillægger ting. Det er disse meninger og betydninger eller perceptioner, der med en fænomenologisk analyse er mulig at afdække (Martinsen & Norlyk, 2008:2). Husserl plæderede således for, at videnskaben må tage udgangspunkt i menneskets erfaringer, da det er disse erfaringer, der udgør verden. Der findes altså en livsverden, en virkelighed for hvert enkelt individ, som kan blotlægges, hvilket gøres ved at lade individet beskrive sin livsverden. (Thompson et al. 1989:136). Desuden er menneskelig erfaring både reflekteret og ureflekteret. Vi handler vanebaseret, men reflekterer nogle gange mere over disse handlebaner end andre gange. Det betyder med andre ord, at mennesket, herunder både charterturister og forskere, ikke altid er klar over, hvilken værdi de reelt tillægger en oplevelse. Måden at få indsigt i individers livsverden og deres oplevelser i verden er at beskrive individets oplevelser. Det er først og fremmest det, der er epistemologien i fænomenologi. (Thompson et. al, 1989:137f). Første skridt på vejen til at opnå viden om oplevelser på charterrejser er således at få folk til at fortælle om rejsen, om deres gøren og laden og om, hvad der har betydning for dem på ferien. 14

15 Det er essentielt, at man lader undersøgelsen af fænomenet styre processen. Dvs., at jeg i min indsamling af interview skal lade undersøgelsen af, hvad en oplevelse er på ferien være styrende, ikke teorien. Først efter at man har undersøgt et fænomen, er det hensigtsmæssigt at inddrage teorien. Det handler om åbenhed i forhold til fænomenet. En åbenhed, der er nødvendig for at få belyst netop fænomenet (Martinsen & Norlyk, 2008:2ff). Derfor går jeg til interviewpersonerne med en løs forståelse af oplevelse som fænomen og ser, hvordan fænomenet opleves i deres livsverden. Og fordi det fremkommer som tavs viden, er mit sigte, at finde en vej til at få dem til at fortælle om deres ferie og ikke ved at spørge direkte: Hvad synes du er en oplevelse?. At bruge fænomenologisk metode betyder blandt andet, at interviewene skal være åbne, og at det er vigtigt, at jeg som interviewer forsøger at møde respondenterne på deres sted, bruger deres ord og formuleringer mv. Det har endvidere betydning for måden at behandle interviewene på, hvor der efter al transskribering skal ses efter tendenser og mønstre for, at disse siden kan blive analyseret i forhold til teorier. (Thompson et. al, 1989:136ff). Først da er det forskerens opgave at se sammenhænge i individets erfaringer, dvs. se mønstre i forhold til, hvad der fremstår som særligt betydningsfuldt altså efterfølgende at analysere empirien Generaliserbarhed Dette leder os til fænomenologiens begrænsninger og muligheder for generaliseringer. Formålet med den fænomenologiske analyse er at konkretisere fænomenets (oplevelsen i gæsternes perspektiv) essens. Ifølge Husserls præsenterer et fænomen sig med sin essens. (Martinsen & Norlyk, 2008:2). Det er således ikke op til forskeren at fortolke, hvad der er essensen, men at finde frem til essensen, som individerne bærer rundt på. Essens betyder, at vi til en vis grad opfatter de samme ting som ens. Fx er en hest en hest, ikke en zebra eller en legetøjshest. Men der er variationer. For nogle er en hest et fritlevende præriedyr, for andre en ridehest, for nogle tredje et arbejdsdyr. Men fælles er for alle, at der er tale om netop en hest og ikke en legetøjshest eller en zebra. Fænomenologien søger således at få blotlagt, hvad der er denne essens, hvad der gør hesten til en hest. Netop fordi vi kan have varierende tanker om hesten, kan man således ikke lave lovmæssigheder og tale om sandheden, men man kan tale om det typiske og særligt betydningsfulde. Fx har en hest fire ben, en hale, en manke, kan tæmmes og rides på osv. Altså er der en essens, der gør en hest til en hest og ikke en zebra. 15

16 Dvs., at man kan tale om idealtypiske oplevelser på charterferie. Oplevelser forbundet med charterferier er derfor nødvendigvis ikke de samme, som er forbundet med andre typer charterferier eller fx Ung Rejs -charterferien (druk). Så hvad er det, der gør en charterferieoplevelse til en charterferieoplevelse? Svaret bærer individerne på. Resultaterne af en fænomenologisk undersøgelse er altså typiske for fænomenet. Man kan tale om typiske træk i forhold til et fænomen, men resultaterne kan ikke udstrækkes til at gælde til en hver tid - de må ses i forhold til konteksten. (Martinsen & Norlyk, 2008:4). Det betyder for nærværende speciale, at nogle af resultaterne vil være typiske for fænomenet, altså typiske oplevelser forbundet med charterferier, andre resultater vil være mere bundet af konteksten, fx at det er en vintercharterferie og ikke en sommercharterferie. Og ligeledes, at informanterne hovedsagligt er et ældre segment, hvorfor nogle oplevelser vil være anderledes for fx børnefamilien. I den videnskabelige verificering, ser vi nærmere på udstrækningen af specialets undersøgelser. 2.3 Metoden Så hvordan kan man opnå viden om verden i fænomenologien? Ifølge Thompson et al. er der flere skridt i denne proces. For det første er fænomenologi en beskrivende videnskab. Dvs., at det handler om at få indsigt i det, man ønsker at undersøge, hvilket man gør ved at få de involverede til at beskrive deres oplevelser. Siden er det forskerens opgave at finde mønstre i disse beskrivelser med udgangspunkt i beskrivelserne, ikke i egne fordomme. (Thompson et al. 1989:137ff). Når man har formuleret sit fænomen (oplevelser), går man til livsverdenen (individet) for at finde ud af, hvordan fænomenet (oplevelserne på rejsen) opleves. Det betyder for nærværende speciale, at en del af undersøgelsen er, at undersøge fænomenet oplevelser, for derefter at undersøge individernes livsverden. Der er således to tilgange: Et konceptuelt, altså hvad er en oplevelse? Og et empirisk, hvad er oplevelserne på charterferier? Den hyppigst anvendte dataindsamlingsmetode er åbne interview, men observationsstudier og narrativer kan også anvendes. Metoder, hvor individualiteten ikke vægtes, er ikke umiddelbart 16

17 forenelige med fænomenologi. (Martinsen & Norlyk, 2008:2f). En af metoderne for at få indsigt i individernes livsverden er at stille deskriptive spørgsmål. (Thompson et al. 1989:138). Interviewene her i specialet er således til dels enkeltmandsinterview. Dvs., at de er foretaget med par, familiemedlemmer eller venner, der rejser sammen. Dette for at vægte individualiteten, hvilket fx ikke gøres med fokusgruppeinterview som det for øvrigt ville være svært at gennemføre på ferien. At få førstepersonsperspektivet er formålet med den fænomenologiske metode (Kristensen i Fuglsang et al. 2007:280), hvilket er det metodiske formål i specialet. Dette for at forstå og forklare, hvad en oplevelse er i forhold til charterferier. Det betyder, at når jeg vil undersøge, hvad folks oplevelser er, så er det relevant at gøre det i nuet. Mens de oplever, altså på ferien. Gennemfører man en undersøgelser retrospektivt, vil individet have bearbejdet oplevelserne og man får en mere konstrueret version af oplevelsen. Derfor er interviewene foretaget med individer, mens de er på ferie. Jeg finder denne metode mere relevant end fx at anvende salgstal for diverse oplevelsesture på destinationen. For et sådant tal beskriver kun, hvor mange ture der er solgt, ikke om man faktisk oplever noget på den tur, heller ikke selv om designet lægger op til det At tøjle sine fordomme og forforståelser Netop fordi det er informanternes livsverden, der søges afdækket, er det under dataindsamlingsprocessen og i behandlingen af disse forskerens opgave at sætte sin forforståelse i parentes eller tøjle den, så fænomenet mødes med åbenhed. Det handler om, at fænomenet skal have mulighed for at vise sig og ikke blive gjort til genstand for forskerens egne fordomme. (Martinsen & Norlyk, 2008:3). At tøjle sine forforståelser og fordomme er også kaldet epoché. Epoché er til for at sikre åbenhed i forhold til det undersøgte, således at man kan få et nuanceret blik på det undersøgte fænomen (Kristensen i Fuglsang et al. 2007:281), altså at få undersøgt fænomenet og netop blotlægge individernes livsverden. Epoché anvendes som metode, der understøtter den mere positivistiske tilgang, hvor forskeren er den neutrale observatør. Neutrale observationer kan muligvis foregå i nogle situationer som fra en café langs strandpromenaden, hvor mange andre gæster ligeledes tilbringer deres tid. Men det er vanskeligt at være neutral observatør, specielt hvis man samtidigt skal 17

18 interviewe nogle af deltagerne. Endvidere vil undersøgelsen til en vis grad være påvirket af mig som forsker. Det er konsekvensen af enhver kvalitativ tilgang. Det er forskerens opgave at beskrive og siden behandle empirien, men måden jeg beskriver, indsamler og behandler såvel data som teori mv. vil være påvirket af mine fordomme eller af mine horisonter. Så at tøjle sine fordomme kan være svært, hvortil fænomenologien byder ind med nogle metoder til at gøre dette, så man kan opnå epoché og dermed komme med den mest forudsætningsløse beskrivelse af turisternes oplevelsesverden. Helt konkret er epoché i dette speciale forsøgt opnået ved, at alle interview er blevet behandlet gentagne gange: 1) Alle interview er blevet transskriberet i deres fulde længde for at sikre, at ingen relevante emner eller temaer er blevet udeladt (diverse anerkendende ja er og okay er er dog udeladt). 2) Efter at alt var transskriberet, er interviewene blevet gennemgået med markører for at fremhæve, hvad der ud fra hvert interview fremstod som vigtigt. 3) Herefter blev de igen gennemgået, og et skema blev udviklet. Hver gang noget blev fremhævet som vigtigt, blev det sat ind som emne i skemaet. Skemaet voksede således undervejs i behandlingen af interviewene. Oversigtsskemaet findes i Bilag 16. 4) Ud fra disse kategorier blev der udarbejdet nogle temaer, som analysen er opdelt efter. 5) Herefter blev de igen gennemgået ét for ét for at finde citater til analysen i forhold til de tendenser, der var trådt frem. I den reelle analyse indgår udpluk af disse citater, blandt andet med det formål at give en beskrivelse af informanternes oplevelser. 6) Ud fra dette er der fundet frem til konklusioner om, hvad der for informanterne kan betragtes som oplevelser. 7) Først efter dette er resultaterne af empirien blev sat i forhold til teorien om oplevelser. Det betyder, at hvert tema i analysen først fremtræder som beskrivende, hvorefter temaet og udtalelserne bliver sat i forhold til teorierne om oplevelser. Der er således foretaget både en meningskondensering og en meningskategorisering. 18

19 2.4 Metodiske overvejelser Metodisk var det langt sværere at foretage interview med folk på ferie end først antaget. Ifølge Kristensen bør man have en plan A og en plan B. Plan A er det ideelle, hvis man har tiden og muligheden for at spørge ind til alt, hvad man vil have at vide. Plan B må tages i brug, hvis der er andre forhold, der gør, at man ikke kan foretage interviewet under optimale forhold, fx tidspres eller andre forstyrrende forhold (Kristensen i Fuglsang et al. 2007:285). For interviewene med turisterne på ferien gjaldt det, at plan B måtte tages i brug. At blive forstyrret på ferien og skulle reflektere aktivt over, hvad de lavede og fik ud af deres ferie, var svært at få informanterne til. Det blev på en måde for nært, idet ferien er en del af deres privatsfære, en sfære jeg forstyrrede. Og hvis der kom for megen fokus på interviewguide og diktafon, blev niveauforskellen mellem os for stor (forsker vs. turist), hvilket jeg forsøgte at imødegå og handle proaktivt overfor (Kristensen i Fuglsang 2007:288), en nødvendighed i en sådan situation. Disse problematikker blev jeg hurtigt opmærksom på, hvorefter jeg måtte finde på løsninger. Fx udfærdigede jeg et kort brev, hvorpå der stod, hvad mine intentioner med interviewet var, samt mine kontaktoplysninger, så de hurtigt kunne blive klar over, hvem jeg var, hvor jeg kom fra, og hvad interviewet skulle bruges til. Min interviewguide bestod endvidere kun af ganske få emner, hvilket betød, at guiden rent fysisk blev meget lille, således at den ikke tog fokus, og de kom til at føle sig fremmedgjort. Formålet var simpelt: At få dem til at fortælle om deres gøren og laden på ferien, hvorfor en lang interviewguide ikke var nødvendig. Endvidere gjorde jeg mit bedste for at møde informanterne på deres sted, altså uden at virke alt for akademisk og forskningsorienteret Udvælgelse af informanter og reliabilitet En måde at sikre reliabilitet er ved at tydeliggøre sine metoder og valg i forhold til indsamling og behandling af data og empiri. Derfor følger her en kortere redegørelse for udvælgelse af informanterne. Undervejs i specialet vil jeg yderligere sørge for, at der er redegjort for processen for, hvorledes emner og temaer er trådt frem, således at reliabiliteten er på plads. Udvælgelse af informanter handler om, at man interviewer de rigtige mennesker i forhold til den problemstilling, man vil have belyst (Halkier, 2002:30). Fokus i specialet er oplevelser på charterferier, hvorfor det vigtigste kriterium var, at informanterne var charterturister. Dernæst 19

20 har jeg koncentreret mig om danske charterturister, idet det er det danske marked, jeg beskæftiger mig med. Informanterne er herefter fundet mere eller mindre tilfældigt og i forhold til, hvad der rent praktisk kunne lade sige gøre. Mange af informanterne er fundet på udflugter, hvilket selvfølgelig kan have den betydning, at de er mere aktive end andre charterturister, eller måske det modsatte, at andre charterturister er bedre til selv at arrangere ture og måske er mere aktive end dem, der tager på rejsebureauets udflugter. Det er svært at sige meget om, men blandt andet pga. charterbureauernes manglende samarbejdsvillighed var det ikke rigtigt muligt at foretage interviewene på andre måder. På baggrund af egne erfaringer, observationer, interviewene med bureaucheferne og ud fra, hvad informanterne gav til kende, mener jeg dog ikke, at dette har den store betydning for undersøgelsens resultater, idet de ting, der blev fremhævet som oplevelser på charterferien, har lidt at gøre med selve udflugten. Informanterne til interview 1 blev fundet over morgenbordet på hotellet, hvor jeg efter morgenmaden introducerede mig og spurgte, om jeg måtte interviewe dem. De sagde ja - med forbehold, hvilket bekymrede mig. Jeg indså, at der måtte andre midler i brug. Den etiske problematik, jeg stod overfor, måtte der findes en løsning på. Jeg lavede en seddel, hvor jeg kort og klart kunne måde formidle, hvem jeg var, hvorfor jeg gerne ville interviewe dem, og hvad interviewet skulle bruges til. Næste morgen gav jeg denne seddel til et andet par ved morgenmaden på hotellet, og sagde, at hvis de efter morgenmaden ville lave et lille interview med mig, ville jeg være meget taknemmelig. Det virkede bedre, og de ville gerne interviewes. De introducerede mig for informanterne fra interview 3, hvor vi her lavede en aftale om et interview senere på dagen. De næste fire interview blev foretaget på udflugt til vulkanen Teide, hvor jeg i starten af turen introducerede mig i bussen via mikrofonen. Introduktionen var her, at jeg skrev speciale om turisme med udgangspunkt i charterturisme, og om hvad det er, vi kan lide ved denne ferieform. Jeg sørgede således for at få mig selv med, ved at sige hvad vi kan lide. Endvidere fortalte jeg, at interviewene varede typisk ca. 10 minutter, og at jeg ville være meget taknemmelig, hvis nogle ville lade sig interviewe. Dette havde guiden selvfølgelig givet mig lov til. Informanterne fra to af de tidligere interview var med på denne tur. Dem konverserede jeg en del med på turen, hvilket gjorde mig mere til en deltager end en observerende forsker, hvilket 20

21 blev mødt med tilbageholdenhed. Det bevirkede, at de andre i bussen så mig mere som medrejsende og slappede mere af i mit nærvær. Effekten var god, det var nemt at få lov til at interviewe nogle og andre henvendte sig selv. Det gjorde interviewene bedre. De næste fire interview blev foretaget på udflugt den følgende dag, hvor en dame fra dagen før også deltog. Igen var det en fordel, at hun havde set mig før. Hun foreslog selv interview, hvorefter det blev nemmere at komme i kontakt med andre informanter på turen, som velvilligt deltog i interviewene. Se en oversigt over informanterne i Bilag 15. En anden omstændighed, der besværliggjorde nogle af disse interview var, at der indimellem var et tidspres, andre gange andre forstyrrende elementer. Kvalitative interview foregår oftest efter aftale og under mere rolige omstændigheder. Men omstændighederne her var ferien. De blev med andre ord foretaget i nuet, som Husserl plæderede for. At lave interview med informanter i nuet var med andre ord en større udfordring, især fordi informanterne få minutter forinden ikke var klar over, at de et øjeblik efter ville være deltagere i et interview. Det havde dog også den fordel, at det faktisk var deres umiddelbare oplevelser og beskrivelser jeg fik og ikke konstruerede og reflekterede versioner. Endvidere kunne jeg spørge ind til den situation, vi befandt os i, og ud fra observationer. For at opveje nogle af usikkerhederne omkring reliabiliteten lavede jeg slutteligt et interview med et par, der to dage senere skulle til Tenerife, hvor de har været flere gange før. Deres nu var at se frem til ferien. Dette interview blev foretaget i deres hjem over en kop kaffe og var aftalt på forhånd. De havde med andre ord mentalt indstillet sig på, at skulle deltage i interviewet, hvorfor det var nemmere at spørge ind til oplevelser og nydelser. I de første interview måtte jeg ofte aflede opmærksomheden og tale om andre ting, for så at vende tilbage til oplevelser og nydelser. Ved dette sluttelige interview fik jeg mulighed for at få uddybet et par ting, og det blev tydeligt, at de fandt mange af de samme ting betydningsfulde. At foretage fænomenologiske interview med folk på ferie er ikke uden komplikationer og kræver mere øvelse end vanlige kvalitative interview. Fordelen er dog, at man netop får indblik i informanternes livsverden, ferien, hvad man foretager sig på ferien, og hvad der giver nydelse på sådan en ferie. Dette både via interviewene og via observationer. 21

22 Jeg mener hermed, trods udfordringer, at have fået et godt indblik i informanternes livsverden. Slutteligt skal det nævnes, at der yderligere er foretaget interview med charterbureaudirektører, men da udgangspunktet for specialet er forbrugernes forståelse af en oplevelse, er disse interview ikke anvendt til videre analyse, men primært anvendt til egen indsigt og forståelse af rejsemarkedet, i de fordomme der hersker omkring charterferier, og for at få indsigt i hvad bureauerne mener er oplevelser på charterferien. Begge interview er transskriberede og forefindes i Bilag 13 og 14. Metodiske overvejelser i forbindelse med interview af professionelle findes i Bilag

23 Kapitel 3: Markedet. En del af problemstillingens genstandsfelt er charterbureauernes rolle på markedet samt oplevelser som økonomisk genstand for salg. Dette kapitel redegør derfor for charterbureauernes rolle på markedet og bidrager med en beskrivelse af oplevelsesøkonomi Charterbureauernes markedssituation. Indledningsvist fremførte jeg, at de største bureauer i rejsebranchen er charterbureauerne. Dette vil vi her se nærmere på. Så hvor stor en markedsandel udgør charterrejser af rejsebranchen? I Tabel 1 er oplyst de 10 rejsebureauer, der i 2008 havde et overskud på mere end 10 millioner kroner samt den samlede indtjening gennem de seneste 5 år. Tabel 1: Rejsebureauernes Nettooverskud Nettoresultat Nettoresultat de Rejsebureau: 2008 seneste 5 år My Travel Denmark* Star Tour KUONI/Apollo CWT (Business) Bravo Tours Albatros Travel (Leisure) VIA Travel (Business) BCD Travel (Business) Gislev Rejser (Bus) Århus Charter Kilde: Dansk Brancheanalyse, 2009:68. *Spies, Ving, Tjæreborg og Skibby rejser. Nettoresultatet er virksomhedens resultat efter alle omkostninger, altså den rene indtjening eller nettooverskuddet. Et eneste leisurebureau (Albatros) har sneget sig op blandt top ti, der ellers er domineret af klassiske charterbureauer og business bureauer. Det er hermed trygt at konkludere, at MyTravel og Star Tour [ses] som branchens allertydeligste vindere. Deres tal er rent faktisk så imponerende at vi godt kan læne os tilbage og dvæle over den enorme indtjening, som disse bureauer har præsteret, som Ole Egholm skriver det. (Dansk Brancheanalyse, 2009:68). Derimod oplevede mange leisurebureauer (herunder de fleste adventurerejsebureauer) et underskud i 2008 (Dansk Brancheanalyse, 2009:77). Adventurerejser er med andre ord 23

24 væsentligt hårdere ramt af finanskrisen end charterbureauerne. Ifølge Deloittes Rejsebureauer Markedsnyt 2009 har de største bureauer klaret sig relativt godt i 2008, mens den nedre kvartil har klaret sig skidt og medianerne også har oplevet en væsentlig nedgang (Deloitte, 2009:17). Som det fremgår af Tabel 1, er businessbureauerne også dominerende på markedet. I statistikken skelnes der primært mellem ferierejser og forretningsrejser, hvor ferierejser forbindes med fritid, forretningsrejser med arbejde. Konkurrencen mellem de to er vidt forskellige. Forretningsrejser er ikke noget, den enkelte selv betaler, de betales af virksomheden, man rejser ud for, og individet har sjældent indflydelse på, hvor man skal rejse hen, idet det som oftest er til et møde et sted. Forretningsrejser er ikke fokusområdet her, selv om der givetvis kan være interessante ting at undersøge, fx i forbindelse med konsekvenser af virksomheders og befolkningens øgede fokus på CO2-udslip samt finanskrisens indflydelse, som gør at virksomheder må spare. Og endvidere er det her, der bliver brugt flest penge (Sørensen, 2007:33ff). Vi koncentrerer os her om de rejser, der kaldes ferierejser, hvor folk selv kan bestemme, hvorhen og hvornår de vil rejse. Her bliver det tydeligt, at charterbureauerne er de virksomheder, der tjener flest penge, som det ses af Tabel 2. Tabel 2: Nettoresultat for charter- og leisurebureauerne Branche/antal bureauer 2008 Seneste 5 år Charterbureauer / Leisure oversøisk/ Leisure Europa/ Kilde: Dansk Brancheanalyse, 2009:107 Oversigten for de seneste 5 år er taget med for understrege charterbureauernes markedsposition her er der tjent 1 milliard kroner de seneste 5 år, hvor leisurebureauerne må nøjes med 211 millioner. Argumentet for ikke at beskæftige sig med charterrejser i oplevelsesøkonomien kan således ikke være økonomisk funderet. Der bliver tjent mange penge! 24

25 Lad os se lidt nærmere på antallet af solgte rejser blandt charterbureauerne. Her ser vi, at markedsfordelingen blandt medlemmerne af foreningen Rejsearrangører i Danmark (RID) ser således ud: Tabel 3: Antal solgte rejser Rejsearrangør 2008: Solgt i og udrejst fra Danmark 2009: Solgt i og udrejst fra Danmark My Travel* Star Tour Apollo Bravo Tours Falk Lauritsen Folkeferie.dk Århus Charter Atlantis Club La Santa Travel Booking Krone Rejser RID Total *For MyTravel dækker tallene over Spies, Tjæreborg, Ving og Skibby. Kilde: d. 1/3/2010. De to arrangører der adskiller sig mest her er Club La Santa, der ikke sælger en typisk solferie, men en sportsferie, og Krone Rejser, der sælger golfrejser. Udregner vi det samlede antal solgte almindelige charterrejser, hvori de to bureauers salgstal ikke indgår, var antallet af solgte rejser for de resterende medlemmer i 2008 og i Det faldende salgstal skyldes hovedsaglig finanskrisen, hvor det ser ud til, at charterbureauerne har oplevet en nedgang på ca. 10%, mens det samlede antal ferierejser med mere end fire overnatninger er faldet med 12% (Deloitte, 2009:4) Det er vigtigt at pointere, at ikke alle charterbureauer er medlemmer af RID, fx er Tyrkiet Eksperten ikke medlem, men de mest præcise markedstal finder man hos RID Danskernes rejsevaner. I 2008 blev der foretaget 6,1 millioner udlandsferierejser med mere end 4 overnatninger (Deloitte, 2009:9). I gennemsnit rejser hver dansker således lidt mere end én gang om året. Den største destination blandt danskerne er Spanien, hvor 13% af rejserne ender. To andre typiske charterdestinationer, Grækenland og Tyrkiet, tegner sig for henholdsvis 6% og små 5% (Deloitte, 2009:9). 25

26 I Tabel 4 ses danskernes foretrukne rejsemål. Da 2008 var et stabilt år for turisme, dvs. ingen vækst, spores krisen ikke rigtigt i denne tabel. Det første halvår af 2008 havde en vækst på 6%, men siden var der recession. (ETC Q1, 2009). Effekten af krisen vil fremgå tydeligere, når tabellerne for 2009 opgøres. Tabel 4: Danskernes foretrukne rejsemål Tyskland overnatninger 1. Tyskland overnatninger 2. Sverige overnatninger 2. Sverige overnatninger 3. Spanien ankomster 3. Spanien ankomster 4. Frankrig ankomster 4. Frankrig ankomster 5. Italien ankomster 5. Norge ankomster 6. Norge ankomster 6. Storbritannien ankomster 7. Storbritannien ankomster 7. Italien ankomster 8. Grækenland ankomster 8. Grækenland ankomster 9. Østrig ankomster 9. Østrig ankomster 10. Tyrkiet ankomster 10. Tyrkiet ankomster Oversøiske rejsemål: 1. USA ankomster 1. USA ankomster 2. Thailand ankomster 2. Thailand ankomster 3. Egypten ankomster 3. Egypten ankomster 4. Kina ankomster 4. Kina ankomster 5. Singapore ankomster 5. Singapore ankomster Kilde: Dansk Rejsebureau Forening: Desværre hersker der store usikkerheder i sådanne statisktikker et grundproblem for forskning i turismen. Fx indsamler lande disse informationer på forskellig vis og med forskellige parametre for, hvad der skal regnes med, og hvad der ikke skal. Her er det fx en blanding af indrejsende og overnatninger. Et af turistbranchens store problemer er statistiker, hvilket denne opgørelse er et glimrende eksempel på. Verdens lande kan ikke blive enige om, hvorledes man skal opgøre tallene, hvorfor en sådan opgørelse gemmer på yderligere usikkerheder, idet kriterierne for målingen af ankomster og overnatninger varierer fra land til land. (Sørensen, 2007:31 og Jensen i Sørensen, 2007:54ff). Med det in mente kan vi kaste et blik på opgørelsen og få en indikation af danskernes foretrukne rejsemål. Charterbranchens største rejsemål er her Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Hvortil Spies oplyser, at deres mest populære rejsemål er til netop ovennævnte 3 lande samt til Thailand (www.spies.dk). Det vil altså sige, at charterbureauerne er godt repræsenteret i top

27 3.1.1 Kort om finanskrisen. Den økonomiske krise har også haft sin effekt på rejsebranchen. I første kvartal af 2009 var salget af flybilletter og hotelovernatninger 10% lavere end året før (ETC Q1 2009:2). Ifølge Danmarks Statistik er antallet af ferierejser med mere end 4 overnatninger i 2008 faldet med 12% i forhold til 2007 (Deloitte, 2009:4), hvor vi indledningsvis dog så, at der i 2007 var ca. 4,4 millioner udlandsrejser af mere end 4 dages varighed. Førnævnte statiske usikkerheder gør sig således gældende mange steder. Dansk Brancheanalyse oplyser, at det overordnede salg af flybilletter i 2009 var faldet med 23,3 % (Dansk Brancheanalyse, 2009:11), hvor vi har set, at nedgangen af salget af charterferier er noget mindre ramt. Det er dog tydeligt, at krisen har betydet en nedgang i de store oversøiske rejser. I Europa har man således fortrukket at rejse i Europa. Gængse charterdestinationer har haft den mindste nedgang, nogle nærmest ingen, blandt andet fordi charterrejsen er en relativ billig rejseform, og fordi de hovedsaglig sælger rejser inden for Europa (Tyrkiet medregnes som Europa). Dernæst har der været opsving i charterbureauernes All Inclusive-rejser, da de begrænser yderligere omkostninger efter ankomst. Den rejsesektor, der formodes hårdest ramt, er forretningsrejser, idet mange virksomheder er nødsaget til at reducere omkostninger og skrue ned for forbruget (ETC Q1, 2009). Markedet er på mange fronter ved at stabilisere sig, og European Travel Commission (ETC) skønner, at det vil tage to års tid, indtil sektoren er tilbage på 2008-niveau. Dette skøn blev foretaget i starten af 2009, men pointen i skønnet er, at rejsebranchen er hurtig til at genvinde sine tabte markedsandele, som vi så det efter (ETC Q1, 2009). Det er selvfølgelig problematisk for en given forretning at blive sat 3 år tilbage i tiden, men kriser har vi set før, som Deloitte skriver. Branchen nærmer sig de svære tider i (Deloitte, 2009:4). Af Deloittes konjunkturbarometer fremgår det, at krisen toppede i januar 2009 og er ved at vende tilbage til nulpunktet. Ligeledes er der forhåbninger om, at skattelettelserne i 2010 vil have en positiv effekt på rejselysten (Deloitte, 2009:6). Primært har krisen betydet, at der har været en nedgang i antallet af rejser. Dvs., at mange har sparet ekstraferien væk, men langt de fleste har dog holdt fast i deres sommerferierejse. Nogle 27

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

Markedsprofil af Schweiz og Østrig www.visitdenmark.com Markedsprofil af Schweiz og Østrig Det schweiziske marked Fakta om Schweiz Befolkning 7,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (1,6 pct.) Privat forbrug:

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Ferie- og forretningsrejser. 2008. Antal ferie- og forretningsrejser i alt. 2008. Korte ferierejser i alt 10 474 Ferierejser i Danmark med

Ferie- og forretningsrejser. 2008. Antal ferie- og forretningsrejser i alt. 2008. Korte ferierejser i alt 10 474 Ferierejser i Danmark med STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:9 14. juli 2009 Ferie- og forretningsrejser. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé Rejserne til udlandet gik typisk til Spanien og Frankrig mens Region Midtjylland

Læs mere

Mikkel Thrane Kommunikations- og Pressechef, VisitDenmark

Mikkel Thrane Kommunikations- og Pressechef, VisitDenmark Mikkel Thrane Kommunikations- og Pressechef, VisitDenmark VisitVestsjælland Turismekonference 25. september, 2014 Reersø Kro Kommunikationschef Mikkel Thrane VisitDenmark 2 Agenda National Geographic Traveller

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ferie- og forretningsrejser 2009. Antal ferie- og forretningsrejser i alt. 2009. Antal rejser. Ferierejser i alt 100

Ferie- og forretningsrejser 2009. Antal ferie- og forretningsrejser i alt. 2009. Antal rejser. Ferierejser i alt 100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2010:9 14. juli 2010 Ferie- og forretningsrejser 2009 Resumé Rejserne til udlandet gik typisk til Spanien og Italien, mens Region Nordjylland og Region Midtjylland

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien Det italienske rejsemarked Fakta om Italien og rejsemarkedet Befolkning 59,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -4,3 pct. (-0,4 pct.)

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Er maden god, er ferien god

Er maden god, er ferien god Pressemeddelelse 17. februar 2014 Ny analyse af danskernes rejsevaner: Er maden god, er ferien god Danskerne er vilde med mad! Det kan der næppe herske nogen tvivl om særligt er Copenhagen Cooking, som

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2013/0257 afsagt den 28. august 2014 ****************************** KLAGER RE (2 pers.) SALGSBUREAU ARRANGØR Top Tours ApS Top Tours ApS REJSEMÅL Bali, Indonesien

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BILFERIERAPPORT 2015

BILFERIERAPPORT 2015 BILFERIERAPPORT 2015 EN FERIEFORM, SOM LIGGER HJERTET NÆR BILFERIE 2015. 4 KÆRLIGHED PÅ VEJEN. 8 AT REJSE MED FAMILIEN. 10 PÅ VEJEN. 12 FREMTIDEN. 14 Stena Line har lige siden begyndelsen lokket bilrejsende

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Tyskland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Tyskland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Tyskland Markedsprofil for Tyskland Markedsprofilen for Tyskland foreligger nu i 2. version. Profilen er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af egne data kombineret

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere