Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Århus Sygehus, THG Medicinsk endokrinologisk afd. C Speciale/specialer: Endokrinologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 18/18 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 0 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 8 Andre relevante personalegrupper: 0 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der foreligger program for både introduktion til hospitalet og til afdelingen, som fremsendes inden ansættelsen. Programmet følges af de yngste, men i mindre grad af kursuslæger og 1. reservelæge Det samme gælder vagtfri introduktionsperiode (14 dage), muligheden for følgevagter og første uge stuegangsfri. 1. reservelægen har typisk stor kendskab til afdelingen inden ansættelse. Introduktionen beskrives trods dette af alle som god. Instrukser fremsendes ikke, er under revision og klargøring til elektronisk medie (PDA). Kursuslæger og en enkelt 1. reservelæge kunne godt tænke sig intro-forløb til ambulatoriet. Der er ingen formaliseret introduktion til akut medicin. Afdelingen har i fra 2002 sat fokus på uddannelsen og herunder introduktionen ved hjælp af 'projekt UNI-VID - den gode uddannelsesafdeling - på et universiteteshospital'. Via afdelingens (uddannelsesansvarlige overlæge) aktive deltagelse i dette projekt er introduktonsprogrammet løbende justeret, en organisation sikrer introduktionens gennemførelse og det lægefaglige indhold i denne er nylig øget. Der foreligger årsrapport for projektet hvori hospitalsledelsen deltager aktivt, se samlet beskrivelse af projektet under 3.10 samt under 3.2, 3.3 og 3.7 Konklusion: Rammerne for en god introduktion er til stede og indholdet er under stadig forbedring. Deltagelsen er imidlertidig ikke optimal p.t. for de ældste uddannelsessøgende, men kan forventes at blive det i takt med forbedring af det faglige indhold og implementering af den nye speciallægeuddannelse B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister 1

3 Der foreligger uddannelsesprogrammer for de fleste typer af uddannelsessøgende. Besøget koncentrerer sig om den nuværende uddannelse i intern medicin og endokrinologi og afdelingens potentiale i kommende hoveduddannelse i intern medicin:endokrinologi. Programmerne bar præg af at være under revison i henhold til nyformulerede målbeskrivelser og kompetancer for de forskellige dele af uddannelserne, og at afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ekstern lektor for speciallægeuddannelsen for region Nord. Som det ser ud p.t. skal afdelingen deltage i turnusuddannelsen, almen praksis blok, introduktionsuddannelsen i intern medicin:endokrinologi samt i hoveduddannelsen i samme speciale, fungerende både som højt specialiseret (HS) med 2. modul og for andre uddannelsessøgende som funktionsbærende (FB) med modul 1 og 3. Turnusuddannelsen: Programmet er en overordnet beskrivelse af uddannelsen, idet der henvises til målbeskrivelsen for turnusuddannelsen, kompetancer og logbøger. Ingen af disse blev forelagt. Blokuddannelsen til almen medicin: Program forelå ikke. Introduktionsuddannelsen i intern medicin: Programmet er en overordnet beskivelse af formål, afgrænsning, læringsmetoder, teoretisk uddannelse og vejledning idet der henvises til målbeskrivelsen og skema over kompetancer. Disse blev ikke forelagt, ej heller eksempel på logbøger. Afdelingen er kort beskrevet, men oversigt over de konkrete kompetancer, den uddannelsessøgende vil kunne erhverve sig i afdelingen, foreligger endnu ikke. Traditionelle checklister forelå således heller ikke og erstattes fremover af logbøgerne. Disse vil være PDA-baseret (pocket PC) og i henhold til afdelingens detagelse i UNI-VID projektet vil erhvervelse af kompetancer løbende blive evalueret. Det tidligere uddannelsesprogram og graden af opfyldelse af denne samt checklister vurderes som 6-8 på en skala til 10. Intentionen er at afdelingen vil tilbyde individuelle uddannelsesprogrammer fra og via vejlederkurser m.m. er afdelingen ved at blive 'klædt på' til dette, se nedenfor. Hoveduddannelsen i intern medicin:endokrinologi: Som anført skal afdelingen deltager i alle moduler af hoveduddannelse. Principielt kommer der 2 forskellige forløb: 1. FB-forløb: Modul 1: 12 mdr. common-trunk (CT) i afdelingen, hvoraf 6 mdr på kardiologisk afdeling, modul 2: 36 mdr på endokrinologisk afd. i Ålborg samt modul 3: 12 mdr endokrinologisk 1. reservelæge-funktion i afdelingen. 2. HS-forløb: Modul 1: 12 mdr. CT i FB (Randers, Silkeborg, Viborg eller Herning), modul 2: 36 mdr endokrinologisk 1.reservelæge-funktion i afdelingen, hvoraf 12 mdr foregår på afd, M, Århus Kommunehospital, samt Modul 3: 12 mdr i FB i endokrinologisk funktion. Der forelå et program for et af sidstnævnte forløb, hvor man - som det er planlagt med alle forløb - nøje beskriver hvor og hvornår man erhverver hvilke kompetancer i henhold til målbeskrivelsen, både common trunk og i endokrinologi. I løbet af inspektionen var det ikke muligt at nå en gennemgang af denne liste, og en konkret listning af afdelingens (og afd. M's) potentiale med henblik på erhvervelse af målbeskrivelsens kompetencer foreligger endnu ikke. Det blev anført, at afdelingen påtager sig et stort ansvar for erhvervelse af CT kompetancer. Det var indtrykket, at ikke alle aftaler med de implicerede afdelinger om fordelingen af kompetancer var i hus. De tilstedeværende kursuslæger beskrev de tidligere programmer og deres opfyldelse som ovenfor, mens 1.reservelægerne ikke gav indtryk af et 'nært' forhold til tidligere uddannelsesprogrammer, men entydigt tilkendegav at de mente afdelingen gav dem de fornødne kompetencer forudsat samarbejdet med afdeling M på Århus Kommunehospital. Konklusion: Afdelingen er midt i en omlægning og en beskrivelse af stort set alle uddannelsesforløb. Inspektionen gav et indtryk af det igangværende arbejde som hovedsagelig påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. Med sin rolle som ekstern lektor i region Nord er forudsætningerne tilstede for at opnå de fornødne aftaler med kardiologisk afd. (modul 1), Århus Kommunehospital (modul 2), endokrinologisk afd Ålborg samt FB om forløb som sikrer opnåelse af de nødvendige kompetancer. Denne proces vil både nu og fremover (individuelle forløb) stille store krav til den uddannelsesansvarlige i samarbejde med afdelingsledelsen. Patientgrundlaget, de planlagte samarbejdsaftaler og afdelingens struktur og funktion rummer potentialet til at det kan lade sig gøre. B 3.3. Evalueringssystemet Afdelingen anvender ikke Sundhedsstyrelsens håndbog fra 1998, men i stedet Videreuddannelse af yngre læger ved Århus Amtssygehus fra 2000, som dækker det samme og tillige er mere detaljeret. Den er under revision og skal nu dække alle adresser på Århus Sygehus. 2

4 Den uddannelsesansvarlige sørger for - assisteret af en yngre læge uddannelseskoordinator og sin sekretær at alle får en vejleder. Denne vil typisk have en charge 1-2 niveauer højere. Sekretæren registrerer løbende samtalerne, indsamler slutevalueringer og sørger for at disse videresendes til cheflægen og videreuddannelsesrådet. Rapport for hele amtet har hidtil foreligget årligt. For de yngre gennemføres samtalerne konsekvent, mens det ikke er tilfældet for kursuslæger og 1. reservelæger. Alle slutevalueringer gennemføres dog. De uddannelsessøgende angiver intet ønske om en ændring af dette og er generelt tilfredse med samtalerne. Den uddannelsesansvarlige overtager typisk alle vanskelige forløb og afdelingen har erfaring med dette inden for de seneste år. Konklusion: Evalueringssystemet fungerer tilfredsstillende, men rammerne forventes yderligere forbedret via UNI-VID projektets registrering af de opnåede kompetencer. B 3.4. Vejledning Det er afdelingens intention, at alle overlæger og uddannelsessøgende i hoveduddannelsen skal fungere som vejledere og i løbet af deres ansættelse skal have tilbudt vejlederkursus. Denne proces er allerede i gang. Hovedproblemet for vejledningen er for lidt tid, hvor den uddannelsessøgende er sammen med sin vejleder. Der kompenseres i udstrakt grad for dette ved at den uddannelsessøgende selv søger relevant vejledning afhængig af emne og situation. Overlæger og 1. reservelæger roses generelt for, at alle er imødekommende og hjælpsomme. Det er et gennemgående træk, at de uddannelsessøgende føler sig trygge og at tonen og kulturen i afdelingen virker befordrende på læringen. Til gengæld forventer afdelingen en aktiv indsats. Man mener at supervision via dublering af stuegange og ambulatorier kun har begrænset værdi og kun i introduktionsfasen. Vagten: Selvom afdelingen er normeret med vagtbærende overlæger, går ingen af disse i vagt pt. Ansvaret for den akutte vagt ligger på 1. reservelægerne og afdelingen har ikke formaliseret bag-bag vagt eller beredskabsvagt for overlæger. De ikke- vagtbærende inklusive den administrerende overlæge har hidtil været imødekommende overfor opkald. Ellers søger 1. reservelægerne selv telefonisk ekspertbistand indenfor andre medicinske grenspecialer. 1.reservelæger/kursister superviserer forvagten. Større koordinering af vagter mellem uddannelsessøgende og vejleder efterlyses. Der er s.a. senere ikke mellemvagtsfunktion. Kort visitationsorienteret feed-back opnås hver morgen ved visitationskonferencen, hvor alle hospitalets medicinske grenspecialer er repræsenteret. Vagterne beskrives generelt som belastende men med stor læringsværdi. Stuegang/afdelingsfunktion: Opdeling af sengeafdelingerne i teams, med daglige tværfaglige team-konferencer og efterfølgende lægelige middagskonferencer er indført for at sikre kontinuiteten i patientbehandlingen og uddannelsen. Via dagligt tilstedeværende overlæger gives fagligt input og feed-back til stuegangen. Dette beskrives som effektivt og udbytterigt af de uddannelsessøgende, overlægerne og oversygeplejersken. Ambulatoriet: Der er ingen team-opdeling i ambulatoriet, man forventer at de tilstedeværende overlæger kan supervisere 1. reservelægerne med faste ambulatorium dage og kursister, der intermitterende har ambulatorium. Dog får alle 1. reservelæger på skift tjeneste i thyreoidea ambulatoriet, hvor der på struktureret vis sørges for, at alle opnår de nødvendige kompetencer. Det samme gælder inden for diabetes og kalcium metaboliske lidelser, hvor vejledningen dog ikke er struktureret. Reservelæger modtager forambulante patienter og har ikke ambulatorium. Konklusion: Hovedproblemet er at den uddannelsessøgende har for lidt tid med sin vejleder og det vil også være et problem i fremtiden, hvis afdelingen vil tilbyde individuelle uddannelsesprogrammer. Da tonen og læringsmiljøet tilsyneladende er godt, kan der delvist kompenseres for det, men det kræver at den uddannelsessøgende selv tager ansvaret for egen læring og opsøger relevant supervision. B 3.5. Konferencer Følgende konferencer holdes dgl. på afdelingen: Kl visitationskonf. på Medicinsk Visitations Afsnit (MVA) med deltagelse af en overlæge, en bagvagt og en forvagt fra hver af de 2 medicinske afdelinger (A+C), samt en geriater: Her visiteres alle patienter der er kommet sidste døgn. Afdelingen modtager uselekteret alle medicinske patienter, bortset fra ptt. med nyrelidelser (Skejby Sgh.) og). hjerte-kar lidelser (Medicinsk afd. A). Kl : Morgenkonference med deltagelse af alle afdelingens læger. Kl : Røntgenkonference 3

5 Kl : Teamkonference på hver af de 4 medicinske sengeafsnit med deltagelse af de læger og plejepersonale, der er knyttet til pågældende afsnit (teamet) Kl : Middags fælleskonference med deltagelse af alle afdelingens læger Det fremgik af samtaler med afdelingens læger, at konferencerne som helhed evalueres højt i uddannelsen. De prioriteres højt bl. de yngre læger, man kommer til konferencerne, især team- og middagskonferencerne selv om man ikke er helt færdig med stuegangen. Det er især teamkonferencerne, der scorer højt, de forbereder de unge stuegangsgående læger godt, og tværfagligheden i konferencerne værdsættes højt. Morgenkonferencerne er overvejende "afleveringskonferencer", der er ikke tid til at udnytte disse uddannelsesmæssigt. Middagskonferencerne opfattes som meget gavnlige af de uddannelsessøgende læger. Det er et gennemgående træk, at man som yngre læge føler sig fri til at tage alle patientproblemer med, der tales ikke ned til én. På den anden side er der enighed om, at de overvejende fungerer som katedral undervisning, hvor de seniore læger løser de problemer, de unge læger er stødt på ved stuegangen. Konklusion: Afdelingens konferencer har et stort uddannelsespotentiale, der udnyttes godt, men nok kunne udnyttes bedre, såfremt man anskuede dem mere som læringsorienterede end løsningsorienterede. Det drejer sig om en holdningsændring, både hos de ældre og de yngre læger. B 3.6. Undervisning Undervisningen på afdelingen udmøntes i 3 planer: bedside - skemalagte undervisningstimer - kurser Bedside-undervisningen udøves af alle afdelingens læger, bl.a. ved teamkonferencerne og i vagterne. Det er især undervisningen i teamene, der værdsættes af de uddannelsessøgende læger. Hver læge har s.a. en klinisk vejleder, men i det daglige har vejlederen ikke den store undervisningsmæssige betydning, hvis ikke man som yngre læge tilfældigvis er i team med vedkommende. Den uddannelses-ansvarlige overlæge opfattes som engageret og som en vigtig faktor i påvirkning af afdelingsledelse og de øvrige seniore læger i retning af prioritering af uddannelse og undervisning i det modsætningsforhold, der er overfor kravet til "produktion". Der efterlyses fra yngre lægers side bedre orientering om ansvars- og arbejdsområde for den uddannelsesansvarlige overlæge. Den skemalagte undervisning foregår hver onsdag, dels om morgenen, kl. 8-9, dels om eftermiddagen, kl For tiden fungerer disse undervisningsseancer ikke tilfredsstillende, hovedsagelig fordi de 1. reservelæger som står for planlægning af morgenundervisningen, og bloklæger, der står for eftermiddagsundervisningen, ikke har været særlig ihærdige og vedholdende. Det opfattes af alle som et minus. Yderligere er der hvert ½ år 3 hele uddannelsesdage i kardiologi, hæmatologi og endokrinologi, hvor så vidt muligt alle yngre læger deltager. Der er afsat 5 kursusdage eller et 37-timers klippekort årligt til introduktionslæger, kursister og 1. reservelæger. Disse dage udnyttes ikke fuldt ud, oftest pga problemer med arbejdstilrettelæggelsen, især vagterne, der hindrer deltagelse. Kursusgebyrer betales oftest af de yngre læger selv. Obligatoriske kurser i kommunikation og vejledning for alle kliniske vejledere er nu ved at blive indført og prioriteres også højt af sygehusledelsen. Konklusion: Bedside-undervisningen fungerer godt i afdelingen, mens den skemalagte undervisning for tiden er utilstrækkelig, hovedsagelig pga mangel på ansvarlig tovholder. Herudover kunne skemalagte uddannelsesdage for yngre læger, f. eks 1-2 om mdr. til at gå med på stuegang, ambulatorie, undersøgelsesstue eller på samarbejdende afd., som billeddiagnostisk eller klinisk fysiologisk, være gavnlige. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen er meget forskningsaktiv, og alle yngre læger er enige i, at der er god mulighed for at blive vejledt i forskningsarbejde. Afdelingen holder med længere mellemrum forskningsmøder med deltagelse af de seniore læger, hvor man som yngre læge har mulighed for at blive orienteret om igangværende projekter. Men herudover er det svært for de uddannelsessøgende læger at vide, hvad der sker forskningsmæssigt. De foreslår, at afdelingen havde en mappe med kort beskrivelse af igangværende projekter og deltagende læger. Alle er enige om, at det største problem er at få tid til forskning, når man er fuldtidsarbejdende i klinikken. Der er mulighed for at komme i gang med PhD-projekt, men konkurrencen er stor. Hovedparten af kursister og 1. reservelægerne er dog forskningsaktive, oftest på baggrund af tidl. PhD-studie eller disputats. 4

6 Afdelingen har flere kvalitetssikringsprojekter kørende, bl.a. Unividprojektet, der er en klarlæggelse af uddannelsesmiljøet på 3 afdelinger (Medicinsk afd. C, Ortopædkirurgisk afd.,e, Anæstesiologisk afd.), se beskrivelse Sygehusledelsen er engageret i dette kvalitetssikringsprojekt, men er meget opmærksom på betydningen af en høj forskningsaktivitet på en afd. som afd. C, og søger mest muligt at støtte den. Konklusion: Afdelingen må betragtes som meget forskningsaktiv, og de uddannelsessøgende læger har god mulighed for at blive involveret i forskning, hvis de selv tager initiativ til det. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Arbejdstilrettelæggelsen fremgår af vagtrulleplaner og månedlige arbejdsskemaer. Vagterne har tidl. været fælles med den anden medicinsk afd., men er nu adskildte. Turnuslæger, 4, almen medicin læger, 2, og introduktionslæger, 4, går i fælles 10-skiftet forvagtslag med 1. reservelæger, 4, og kursister, 4, i 8-skiftet bagvagtslag. Overlægerne deltager ikke i vagterne, og der indgår ikke noget beredskab på overlægeplan. Vagterne opfattes af alle, men især af de yngre uddannelsessøgende, som meget belastende. Der dog også enighed om den uddannelsesmæssige værdi, der er i dem. Vagthyppigheden anses for rimelig. I det daglige ikke-vagtarbejde er de uddannelsessøgende læger opdelt i teams, ét for hvert af de 4 afsnit, sammen med de seniore læger. Det opfattes af alle som værende af stor værdi for uddannelsen. Man er godt forberedt på stuegangene, og der er kontinuitet i arbejdet. Introduktionslæger og almen medicin læger er knyttet 6 mdr., kursister 4 mdr på hvert afsnit, mens turnuslæger er i kortere perioder på ét afsnit. Supervision på stuegang er der ikke tale om, men det synes hverken overlæger eller de uddannelsessøgende der er behov for. Man har forsøgt tidl. uden større succes. Introduktionslæger, kursister og 1. reservelæger deltager i ambulatoriefunktionen.1. resl. har 2 ugentlige ambulatoriedage, én i thyreoidea ambulatorium, én i enten diabetes ambulatorium eller i osteoporose ambulatorium. Introduktionslæger og kursister noget sjældnere. Her mangler ofte tid til vejledning af ældre kolleger pga det store tidspres og patientflow. Der er ingen supervision (se ovenfor), og sygeplejersker deltager ikke i konsultationerne. Der er dog enighed om, at man altid kan få råd og vejledning af de seniore læger. 1. reservelægerne kunne godt tænke sig også at se ptt. med mere specielle endokrinologiske lidelser, som f.eks. kalciummetaboliske. Der er ingen egentlig teamdannelse på ambulatorieniveau, udover et tværfagligt diabetesteam. Konklusion: Arbejdstilrettelæggelsen er velfungerende ud fra de foreliggende ressourcer. Det ville aflaste vagtbelastningen, såfremt der var et mellemvagtslag; dette kunne muligvis gennemføres ved fælles for- og mellemvagt med Medicinsk afd. A, hvilket også ville medføre en uddannelsesmæssig gevinst, i form af bedre kendskab til patienter med hjerte-kar lidelser. Teamfunktionen kunne formentlig også anvendes i ambulatoriet, således at én eller flere uddannelsessøgende læger var knyttet til én overlæge, og dermed deltog i konsultationer med hans patientklientel. Egentlig supervision i ambulatoriearbejdet er nok ikke realistisk, men en vis sikkerhed og kontinuitet kunne opnås, hvis rutinerede ambulatoriesygepl. deltog i konsultationerne med de yngre læger. B 3.9. Uddannelsesmiljø Såvel afdelingen som sygehuset som helhed prioriterer lægeuddannelsen højt, hvilket gik igen i alle interviews med både cheflæge, overlæger og afd.'s yngre læger. Uddannelsesmiljøet opfattes af alle som meget positivt, og den uddannelsesansvarlige overlæges indsats påskønnes meget af de yngre læger. Det er dog ikke kun lægeuddannelsen, men ifølge oversygeplejersken også sygeplejeuddannelsen, der satses på. Der synes ikke at være et misforhold mellem de to uddannelser. Det positive uddannelsesmiljø fremgår klart af de "kulturmonitoreringsrapporter", der er udarbejdet som led i Univid. Uddannelse indgår ikke som selvstændigt punkt i afdelingsbudgettet. Konklusion: Uddannelsesmiljøet synes at være optimalt på afdelingen. B Andet Projekt UNI-VID: 5

7 Afdelingen har siden 2002 deltaget i dette videreuddannelsesprojekt som har til formål at integrere og optimere den kliniske videreuddannelse, at udvikle kompetencer og skabe dokumentation for effekt af de anvendte metoder. Projektet løber frem til midten af 2004 og der blev fremlagt årsrapport for Som led i dette projekt, indførte afdelingen i 2002 kliniske teams, der er etableret vejlederkurser, kommunikationskurser, introduktionsprogrammet er gjort mere faglig relevant og er styrket organisatorisk. Der indføres elektroniske logbøger med løbende registrering og der er gennemført 2 såkaldte kulturmonitoreringer. Ved disse er overlægerne og de forskellige kategorier af uddannelsessøgende interviewet af 2 psykologer. Temaerne svarer nogenlunde til indholdet af et inspektorbesøg. Rapporter fra disse 2 kulturmonitoreringer forelå og der blev ved inspektorbesøget delvist taget udgangspunkt i resultaterne derfra. Hovedkonklusionen fra disse rapporter var, at afdelingen har et stort potentiale for videreuddannelse patientgrundlagsmæssigt og kompetencemæssigt og at dette kombineret med den gode og tryghedsskabende stemning i afdelingen var grundlaget for et godt læringsmiljø. Ansvaret for dette lå hos de seniore læger og især i samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige og administrerende overlæge. Den fremtidige planlægning vanskeliggøres noget af den forestående fysiske sammenlægning med Århus Kommunehospital under ét i det, der allerede nu hedder Århus Universitetshospital. Desuden vil på længere sigt de to endokrinologiske afdelinger, C på det tidl. Amtssygehus og M på det tidl. Kommunehospital, formentlig blive sammenlagt. Ud over dette forestår nu starten på den nye speciallægeuddannelse i intern medicin:endokrinologi, hvor afdelingen deltager både som HS og som FB afdeling. Konkret planlægning af den fremtidige introduktions- og hoveduddannelse vanskeliggøres her,som andre steder, af mangel på udarbejdelse af skabeloner til uddannelsesprogrammer og logbøger. Problemet med både at være højtspecialiseret og bredtspecialiseret løses ved at afdelingen, når den fungerer som funktionsbærende afdeling deler opgaven med den kardiovaskulære medicinske afd. A, dvs. i modul 1 er de uddannelsessøgende læger 6 mdr. på afd. C og 6 mdr. på afd. A.. Det er kun i én blokstilling afd. C vil være funktionsbærende, de øvrige 3 blokke er den højtspecialiseret (modul 2) med 2-3 års ansættelse. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen har et stort akut indtag af en bred vifte af intern medicinske patienter og har således potentialet til, at den uddannelsessøgende i introduktionsuddannelsen i medicin og hoveduddannelsens modul 1 kan erhverve sig et stort antal af de nødvendige kompetencer. Den vigtigste mangel er dog de kardio-vaskulære kompetencer. Det gør at afdelingen må overveje om uddannelsessøgende i introduktionsstillingen bør indgå i et mellemvagtslag fælles med kardiologisk afdeling og tager skridt til at sikre ophold på kardiologisk afdeling i forbindelse med modul 1 i hoveduddannelsen. Det synes endvidere tvivlsomt om afdelingen kan opfylde sit ambitiøse mål med hensyn til CT kompetencer et forhold man bør analyse ved det opfølgende inspektorbesøg. Erhvervelse af de nødvendige endokrinologiske kompetencer i løbet af hoveduddannelsens modul 2 skal sikres via et samarbejde med Århus Kommunehospital (især hypofysepatienter). Erhvervelse af endokrinologiske kompetencer i modul 3 vil ikke volde problemer. Vedrørende kvaliteten af afdelingens uddannelse og sikringen af denne er afdelingen via deltagelse i UNI-VID allerede på rette vej. En yderligere forbedring af uddannelsesforløbene på afdelingen kunne opnås ved følgende: 1. Oprettelse af mellemvagtslag ved fælles forvagt med den kardiologiske afd. 2. Skemalægge uddannelsesdage for introduktionslæger, bloklæger og hovedudd. læger 3. Gøre konferencerne mere lærings- end løsnings orienterede 4. Opruste den formaliserede undervisning med planlægning på 1. reservelæge niveau af undervisningsprogram for 3 6 mdr. 5. Intensivere uddannelsespotentialet i ambulatoriefunktionen, ikke kun for 1. reservelæger (3. modul), men også for modul i hoveduddannelsen, evt. ved teamdannelse sv. til teamfunktionen på sengeafd. 6. Undervisningen på en afd. som den pågældende bør budgetlægges B 5. Konklusion 6

8 Det er absolut indtrykket, at afdelingen er meget engageret i uddannelse og undervisning, hvilket fremgår klart af det store arbejde, der er lagt heri fra især den uddannelsesansvarlige overlæges side, men også fra afdelingensledelsen og de øvrige overlæger og ældre yngre læger. Uddannelsesmiljøet er meget åbent og positivt, og afdelingen får en meget positiv evaluering af alle de uddannelssøgende læger. Afdelingen synes at være godt rustet til at indgå som HS afdeling i den nye hoveduddannelse i intern medicin : enokrinologi, og kan formentlig også i samarbejde med den kardiologiske afdeling klare opgaven som FB afdeling. Der synes ikke at være egentlige uddannelsesmæssige mangler ved afdeling, men der er nok mulighed for at forbedre det gode uddannelsespotentiale yderligere. Her kunne de anførte forslag måske være medvirkende. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? 7

9 Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige 8

10 for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 9