X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen"

Transkript

1 Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

2 X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen

3 X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen Copyright 2017 Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Grafisk design: Stig Krøger Foto og illustrationer: s. 6: Kræftens Bekæmpelse, s. 9: Colourbox, s. 11: Kræftens Bekæmpelse Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forskning til praksis, udgave, 1. oplag SIFs Forlag Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Center for Interventionsforskning er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse

4 Indhold Forord X:IT Røgfri skole Undervisning Røgfri aftale og forældreinvolvering Forankring Kom godt i gang med X:IT Forskningsprojektet X:IT Resultater Kontakt og download

5 Forord Stadig alt for mange unge ryger. Næsten hver femte af de 15-årige ryger lejlighedsvist, mens èn ud af 20 i denne aldersgruppe ryger hver dag. Rygning i ungdomsårene har en stærk sammenhæng med rygning i voksenlivet, og der er derfor god grund til at forebygge, at de unge begynder at ryge. Interventionen X:IT har netop dette som sit formål, og målgruppen er de 13- til 15-årige. X:IT er inkluderet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak, og kører i dag på en række skoler rundt om i Danmark. I perioden 2010 til 2013 blev X:IT afprøvet på mere end 50 danske skoler, og viste sig at kunne reducere andelen af rygere med op til 25 %. I denne minirapport beskrives, hvad X:IT er for en indsats, samt hvilke resultater vi har fundet. Vi skylder en stor tak til kommunekoordinatorer, skoleledere, lærere og elever i de deltagende kommuner for deres opbakning og deltagelse i projektet. Denne udgivelse er den anden i en serie under navnet Forskning til Praksis fra Center for Interventionsforskning. Målet med serien er at tage grundtankerne fra vores evidensbaserede sundhedsinterventioner og præsentere dem på lettilgængelig vis for en bred målgruppe. Vores håb er, at erfaringerne og resultaterne således kan bringes i spil i praksis. Morten Grønbæk, Centerchef Pernille Due, Forskningsleder 5

6 18 % AF DE 15-ÅRIGE RYGER JÆVNLIGT 5 % AF DEM RYGER HVER DAG 33 % HAR PRØVET AT RYGE, INDEN DE FORLADER FOLKESKOLEN 50 % AF ELEVERNE PÅ UNGDOMSUDDAN- NELSERNE RYGER HVER DAG ELLER AF OG TIL Kilder: Skolebørnsundersøgelsen 2014 og Ungdomsprofilen 2014, Statens Institut for Folkesundhed

7 X:IT For mange unge ryger Rygning er stadig et af de største folkesundhedsmæssige problemer i Danmark. Det skønnes, at rygning er en medvirkende årsag til hvert femte dødsfald, og selv om rygere gennemsnitligt lever i kortere tid, er de samtidig i risiko for flere år med langvarig sygdom. De fleste voksne rygere er startet med at ryge som teenagere, og vi ved, at hvis man kommer igennem teenageårene uden at begynde at ryge, er der gode chancer for, at man forbliver røgfri senere hen. Blandt 15-årige danske skoleelever i 9. klasse er hver femte lejlighedsvis ryger (20 %), mens så mange som hver tyvende (5 %) ryger dagligt. Bare to år tidligere i 7. klasse er andelen af lejlighedsvise rygere 5 %, og 1-2 % ryger dagligt. X:IT X:IT er en skolebaseret rygeforebyggende indsats, som har til formål at reducere andelen af rygere med 25 % over en treårig periode ( klasse). Rigtig mange unge i denne aldersgruppe eksperimenterer med rygning, og andelen af rygere stiger markant fra 7. til 9. klassetrin. Det er derfor vigtigt, at vi sætter fokus på at forebygge rygning netop i denne aldersgruppe. X:IT styrker elevernes evne til at modstå presset til at ryge og giver viden om rygningens skadelige virkninger. Samtidig skal X:IT sikre, at de unge i dagligdagen færdes i et røgfrit skolemiljø, hvor hverken elever eller lærere ryger. X:IT bygger på tre indsatsområder: 1. Røgfri skole 2. Undervisning 3. Røgfri aftale og forældreinvolvering Indsatsområderne beskrives på de følgende sider. X:IT er blevet evalueret i et stort forskningsprojekt med 94 skoler (51 indsatsskoler og 43 sammenligningsskoler) fra hele landet i perioden august 2010 til juni I begyndelsen, undervejs og bagefter spurgte vi elever og lærere om deres rygevaner, holdninger til rygning og meget mere. Projektet er implementeret af Kræftens Bekæmpelse og evalueret af Center for Interventionsforskning. Evalueringen af projektet var støttet af TrygFonden. Forskningsprojektet viser, at X:IT overordnet reducerer andelen af rygere blandt eleverne med %. Hvis skolerne følger alle indsatsområder i projektet tæt, kan så mange som 50 % af rygerne forebygges. Evalueringen viser imidlertid også, at kun en fjerdedel af skolerne implementerer alle indsatselementer i projektet. Efterfølgende er X:IT derfor rettet til, sådan at det nu er lettere for skoler at implementere indsatsen. 7

8 Røgfri skole X:IT skoler skal være røgfri. Vi ved, at unges rygning påvirkes af rygning i deres omgivelser. Unge har større risiko for at begynde at ryge, hvis nogen i familien eller i vennegruppen ryger, men også lærernes rygning har markant betydning. I Danmark er det et lovmæssigt krav, at der ikke ryges på skolens matrikel. Det betyder imidlertid, at rygningen på nogle skoler foregår lige uden for skolen, og på den måde stadig er meget synlig. Når skolerne deltager i X:IT, skal de sikre, at eleverne ikke oplever rygning i skoletiden. Dette kan ske ved at fjerne al synlig rygning, sådan at ansatte og elever, der ryger, ikke kan ses af andre elever, eller ved at skolen indfører totalt rygeforbud i skoletiden. Kom godt i gang med røgfri skole Fjern al synlig rygning på skolens område elever må ikke kunne se andre elever og lærere, der ryger. Få skabt bred opbakning til røgfri skole blandt skoleledere og lærere det er lettere at gennemføre røgfri skole, hvis skoleleder og lærere bakker op om det. Røgfri skoletid skoler kan vælge at gøre skoletiden totalt røgfri for både elever og lærere, således at skolemiljøet ikke påvirker de unge til at ryge. Dette kan eventuelt indføres gradvist over en periode, sådan at de, der ryger, kan vænne sig til de ændrede forhold. Læs mere om røgfri skole her: 8

9

10 Undervisning Undervisning skal klæde de unge på til at modstå rygning. Kræftens Bekæmpelse har udviklet undervisningsmaterialet Gå op i Røg specifikt til X:IT. Det består af en hjemmeside med lærervejledning. Her findes tekster, opgaver og små film, som sammen klæder de unge på til en røgfri fremtid. Gå op i Røg findes online og gratis her: Gennem undervisningen i X:IT lærer eleverne om rygningens skadelige virkninger, om hvor mange af deres jævnaldrende, der reelt ryger, og om hvordan industrien påvirker unge til at ryge. Desuden får de oparbejdet kompetencer til at modstå pres omkring rygning. Alt dette er vigtige emner i den rygeforebyggende undervisning. Hvis lærerne foretrækker at undervise efter andre materialer, kan disse også anvendes i X:IT, så længe materialerne dækker samme vigtige emner. Eleverne skal undervises mindst 8 timer årligt over en treårig periode (7.-9. klasse). Timerne kan enten lægges løbende over året eller i form af temadage. Gå op i Røg er designet til at kunne indgå både i enkelte fag, fx dansk eller biologi, som tværfagligt forløb eller i et projektforløb. Kom godt i gang med undervisningen Planlæg undervisningen, som det bedst passer ind i skolens eller klassens øvrige aktiviteter. Undervisningen kan fx afholdes som temadage eller projektforløb. Brug undervisningsmaterialet som en del af den obligatoriske fagundervisning i fx dansk, samfundsfag eller biologi. Brug gerne ressourcepersoner omkring jeres skole fx kommunens rygestop-koordinator til at komme med spændende input i undervisningen. Læs mere om undervisningen på: 10

11 Interaktiv grafik fra hjemmesiden til Gå op i røg

12 Røgfri aftale og forældreinvolvering Det virker, når forældre involverer sig i deres børns liv også når det gælder rygning. X:IT opfordrer forældre til at tage en snak om rygning med deres barn og til at indgå en røgfri aftale, hvor barnet forpligter sig til at holde sig røgfri det kommende skoleår. Aftalen, som udleveres af skolen, underskrives i begyndelsen af skoleåret, og der opfordres til at indgå en ny aftale i begyndelsen af hvert skoleår (7., 8. og 9. klasse). Det kan være vanskeligt at tage hul på snakken om rygning og tobak med sit barn. Derfor har Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med X:IT udviklet en hjemmeside, hvor forældre kan finde inspiration og gode råd til at komme i gang. Hjemmesiden er bygget op med fire indgange, hvoraf de tre henvender sig til forskellige forældregrupper, mens den sidste er til børn og forældre, som sammen gerne vil blive klogere på rygning: 1. Til forældre, der ikke selv ryger, og gerne vil støtte deres barn i at forblive røgfri. 2. Til forældre, der selv ryger, men gerne vil støtte deres barn i at forblive røgfri. 3. Til forældre, som har en mistanke om eller ved, at deres barn ryger, og som gerne vil hjælpe deres barn af med denne vane. 4. Til forældre og børn, som gerne vil blive klogere på rygning sammen. Skoler, der deltager i X:IT, udleverer den røgfri aftale til eleverne, som tager den med sig hjem. På aftalen findes også gode råd til forældre om, hvordan de kan komme i gang med snakken om tobak og den røgfri aftale. Den ene del af aftalen opbevares hjemme gerne et synligt sted, mens den anden del returneres til skolen. Alle elever med en røgfri aftale deltager ved skoleårets slutning i en lodtrækning om en præmie. Hjemmesider med information om røgfri aftale og forældreinvolvering Røgfri aftale: Til forældre: Snak om tobak: 12

13 Kom godt i gang med røgfri aftale og snak om tobak Til skoler Sørg for at aftalerne bliver uddelt til alle elever i skolens 7., 8. og 9. klasser tal gerne med eleverne om aftalerne jævnligt, så de ikke bliver glemt. Tal med eleverne om, hvordan det går med at overholde aftalen og highlight gerne muligheden for at deltage i lodtrækningen om en præmie i slutningen af skoleåret. Præsenter gerne de røgfri aftaler for forældrene på et forældremøde. Til forældre Orienter jer på hjemmesiden, sådan at I kan anvende de bedste argumenter for, at jeres barn skal forblive røgfri. Tal om den røgfri aftale og hæng gerne den underskrevne aftale op et synligt sted i hjemmet, sådan at I jævnligt ser den. FOTO: SØREN SOLKÆR røgfri aftale TIL ELEVEN Elev Jeg skriver under på, at jeg ikke vil ryge i løbet af dette skoleår. Hverken cigaretter, vandpibe, anden tobak eller e-cigaretter. Hvis jeg ikke overholder aftalen, fortæller jeg det til min lærer. Dato Underskrift Dato Valgfrit beskyt dit barn mod røg Ud over at indgå en Røgfri aftale, beskytter jeg mit barn mod røg sådan (vælg selv Mit hjem er røgfrit Jeg lader ikke cigaretter ligge Min bil er røgfri Jeg giver ikke mit barn cigaret Jeg ryger ikke, når mit barn ser det Andet Forælde Jeg skrive mit barn o om og erfa snakomtobak.dk

14 Forankring X:IT er organiseret således, at der på hver deltagende skole og i hver deltagende kommune udpeges en koordinator for projektet. Skolekoordinatorer Skolekoordinatoren fungerer som tovholder for X:IT på sin skole. Det er koordinatorens rolle at informere skolen om projektet og i samarbejde med skoleledelsen involvere de lærere, som skal undervise eleverne i X:IT. Forankring i kommunen Den kommunale forankring af X:IT tjener flere formål: Gennem kommunal forankring sikres en kontinuitet af projektet over tid. Kommunekoordinatoren kan samtidig hjælpe sin kommunes X:IT skoler med større eller mindre opgaver i forbindelse med projektet. Konkrete råd Kommunekoordinatoren kan skabe et større fællesskab omkring X:IT ved eksempelvis at samle koordinatorer fra alle kommunens skoler til fælles erfaringsdeling og opsamling. Her kan skolerne inspirere hinanden til at arbejde med X:IT og hjælpe hinanden, hvor det er svært. Ledelsens opbakning For at få mest muligt ud af X:IT er det vigtigt at få skolens ledelse til at bakke op om projektet. Det er ikke skoleledelsen, der skal udføre selve opgaverne i projektet, men det overordnede ansvar for projektet ligger hos ledelsen. Vores erfaringer med X:IT har vist, at ledelsens engagement spiller en stor rolle for implementeringen på den enkelte skole. Især ændringer af de strukturelle rammer på skolen såsom røgfri skole er afhængig af ledelsens opbakning. Brug Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har udviklet X:IT på baggrund af tidligere forskning og ved derfor rigtig meget om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Kræftens Bekæmpelse har tidligere hjulpet skoler og kommuner med at komme i gang med X:IT. De ligger derfor inde med gode erfaringer, som kan bruges i arbejdet med X:IT. For at blive klædt rigtig godt på til at køre projektet anbefales det, at man starter op med en 2-3 timers workshop afholdt af Kræftens Bekæmpelse. For mere information om program og pris, skriv til projektleder Louise Wohllebe på xit@cancer.dk. 14

15 Kom i gang med X:IT Til kommuner som gerne vil i gang med X:IT Skab opbakning fra flere sider, fx i kommunens skole- og sundhedsforvaltning og blandt lokalpolitikere. Præsenter X:IT på møder og i udvalg, som kunne have interesse for det, sådan at flest muligt i kommunen bakker op om projektet. Inviter kommunens skoler til at være med i X:IT alle skoler behøver ikke starte samtidig, og man kan eventuelt lade de mest motiverede skoler starte først. Så kan det være, at andre skoler fatter interesse for X:IT senere hen. Kom godt fra start med X:IT med en 2-3 timers workshop for kommuner og skoler afholdt af medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse. Til skoleledere som gerne vil i gang med X:IT Skab opbakning fra flere sider så er der større sandsynlighed for, at I får succes med X:IT. Få gerne både kommunen og andre skoler i kommunen med i projektet, sådan at I kan sparre med hinanden om successer og udfordringer. Sørg for at skabe opbakning blandt lærerne. Det er lærerne, som løfter en del af opgaverne i forbindelse med X:IT. Deres opbakning er vigtig for, at I får mest muligt ud af projektet. Kom godt fra start med X:IT med en 2-3 timers workshop for kommuner og skoler afholdt af medarbejdere fra Kræftens Bekæmpelse. Til lærere som gerne vil i gang med X:IT Skab opbakning på skolen. X:IT sætter ind over for elevernes rygning fra flere sider. Derfor er det vigtigt, at I som skole bakker op om projektet, sådan at I i fællesskab kan planlægge aktiviteterne i X:IT. Sørg ligeledes for skolelederens opbakning til projektet. Især de strukturelle rammer omkring det røgfri skolemiljø er afhængige af lederopbakning. Få også gerne opbakning i skolebestyrelsen. Til elever som gerne vil i gang med X:IT Forsøg at skabe opbakning til X:IT på din skole. Du kan henvende dig til din lærer eller skoleleder og tale med dem om mulighederne for at få X:IT på skolen. Tal også gerne med dine klassekammerater om projektet, sådan at I alle ved, hvad det handler om. Til forældre som gerne vil have X:IT på skolen Skab opbakning til X:IT på dit barns skole. X:IT sætter ind over for elevernes rygning fra flere sider. Derfor er det vigtigt, at skolen bakker op om projektet. Tal med lærere eller skoleleder og skolebestyrelsen om mulighederne for at få X:IT på skolen. 15

16 Forskningsprojektet X:IT I perioden blev X:IT evalueret af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. I evalueringen deltog mere end elever i 7. klasse fordelt over hele landet. Evalueringen foregik som et lodtrækningsforsøg, hvor 94 skoler i 17 kommuner blev fordelt til indsatsskoler (51 skoler) og sammenligningsskoler (43 skoler). I 2010 fik elever i 7. klasse det første spørgeskema, og siden har de samme elever besvaret spørgeskemaer i slutningen af 7., 8. og 9. klasse. Viden fra spørgeskemaer Eleverne har besvaret spørgeskemaer om egen rygning, rygning i deres omgivelser, holdninger til rygning, baggrundsforhold (eksempelvis køn, familiestruktur og forældres erhverv), trivsel, anden sundhedsadfærd, samt spørgsmål relateret til implementeringen af indsatsområderne i X:IT. Det overordnede mål er elevernes rygning. Målet er baseret på spørgsmålet: Hvor ofte ryger du nu? med svarkategorierne dagligt, ugentligt, månedligt, sjældnere eller aldrig. Svarene er samlet i to grupper; ryger overhovedet og ryger aldrig. X:IT koordinatorer på skolerne og i kommunerne har ligeledes besvaret spørgeskemaer omkring forhold ved skolen (skolestørrelse, elevtal, lærertal etc.), om selve interventionen og om implementeringen af den undervejs i evalueringsperioden. Viden fra interviews X:IT er også evalueret gennem interviews med koordinatorer, lærere, elever og forældre om forskellige emner, fx rekruttering til projektet, implementering af røgfri skole, undervisningen og den røgfri aftale. Implementering Grundige undersøgelser af implementeringen er vigtig i forbindelse med at kunne vurdere en effekt. Uden viden om den faktiske implementering er der risiko for fejlkonklusioner; eksempelvis at konkludere at interventionen ingen effekt havde, når den i virkeligheden ikke var implementeret, eller at konkludere en stærk effekt, når effekten i virkeligheden skyldtes andre bagvedliggende faktorer. Implementering er et komplekst fænomen, som er kompliceret at måle. Ofte rapporteres kun en enkelt dimension af implementering, fx hvor stor dosis af indsatsen, der er leveret. Men måling af en enkelt dimension er ikke nok til at give et fyldestgørende billede af den reelle implementering. Implementeringen på X:IT er målt gennem fire dimensioner; adherence, dose, quality of delivery og participant responsiveness, som anbefalet i litteraturen. Baseret på disse dimensioner har vi konstrueret et indeks over implementeringen for hver deltagende skole. 16

17 Resultater Karakteristik af deltagerne I tabel 1 ses antallet af indskrevne elever på de deltagende X:IT skoler og på sammenligningsskolerne, fordelt på de tre udførte dataindsamlinger. Overordnet er der høje svarprocenter blandt eleverne på begge typer af skoler. Det ses samtidig også, at svarprocenten falder over tid, hvilket er et billede man ofte ser ved sådanne undersøgelser. Ved første dataindsamling deltog alle udvalgte 94 skoler. Ved anden dataindsamling deltog alle 51 indsatsskoler, mens en enkelt af sammenligningsskolerne havde valgt at trække sig fra projektet. Ved tredje dataindsamling er antallet af skoler i begge grupper faldet en del. Dette skyldes dels skolesammenlægninger (6 interventionsskoler og 2 sammenligningsskoler blev lagt sammen med andre skoler), dels skoler som ikke længere ønskede at besvare spørgeskemaer (4 interventionsskoler og 2 sammenligningsskoler). Tabel 1. Karakteristik af deltagere Første dataindsamling (start 7. klasse) Anden dataindsamling (slut 7. klasse) Tredje dataindsamling (slut 8. klasse) Indsatsskoler indskrevne elever (51 skoler) besvarelser Svarprocent = 93,8 % indskrevne elever (51 skoler) besvarelser (50 skoler) Svarprocent = 87,2 % indskrevne elever (41 skoler) besvarelser (39 skoler) Svarprocent = 76,4 % Sammenligningsskoler indskrevne elever (43 skoler) besvarelser Svarprocent = 92,3 % indskrevne elever (42 skoler) besvarelser (40 skoler) Svarprocent = 81,9 % indskrevne elever (38 skoler) besvarelser Svarprocent = 80,6 % * I foråret 2013 blev de danske skoler ramt af en lock-out på tidspunktet for sidste dataindsamling i evalueringen af X:IT (slutningen af 9. klasse). Til trods for en ekstra indsats for at få eleverne til at besvare spørgeskemaer, lykkedes dette ikke med en tilfredsstillende svarprocent. Data fra 9. klasse er som følge heraf ikke inkluderet i resultaterne, som derfor kun omhandler elever fra 7. og 8. klassetrin. 17

18 Spørgeskemaresultater Resultaterne i slutningen af 7. klasse viser, at X:IT virker. Analyserne af forekomst af rygning blandt eleverne fra starten af 7. klasse til slutningen af 7. klasse viser, at der er 25 % færre rygere på indsatsskolerne end på sammenligningsskolerne. Sagt anderledes, så forebygger X:IT op til 25 % nye rygere. Implementeringsresultater På de indsatsskoler, som fulgte alle tre indsatsområder (røgfri skole, undervisning, røgfri aftale og forældreinvolvering), var der efter første år halvt så mange rygere i forhold til sammenligningsskolerne, som fulgte den almindelige lovpligtige forebyggelsesundervisning (se figur 1). Det betyder, at X:IT virker endnu bedre, hvis skolen har fokus på at følge alle tre indsatsområder. Derfor er der en stor opgave i at hjælpe skolerne til at følge hele indsatsen, som den er tiltænkt særligt set i lyset af, at kun omkring en fjerdedel af skolerne fulgte alle tre indsatsområder. Ud af de 51 indsatsskoler fulgte 12 skoler alle tre indsatsområder. På disse skoler var andelen af rygere blandt elever i de deltagende klasser efter første år 5,5 %. 22 skoler fulgte to af indsatsområderne, og her var andelen af rygere 8,6 % efter første år. 16 af skolerne fulgte kun én eller ingen af indsatserne, og her var der 10,1 % rygere efter et år. Til sammenligning røg 11,8 % af eleverne på samme klassetrin på sammenligningsskolerne ,8 10 8,6 10,1 8 % 6 5, Tre indsatsområder implementeret (12 skoler) To indsatsområder implementeret (22 skoler) Et eller ingen indsatsområder implementeret (16 skoler) Sammenligningsskoler (42 skoler) 18 Figur 1. Andelen af elever i 7. klasse, der røg efter et års X:IT

19 Ved slutningen af 8. klasse var der 11 skoler, som havde implementeret alle tre indsatsområder, 9 skoler, som havde implementeret to områder, mens 19 skoler kun havde indført ét eller ingen af indsatsområderne. Da vi kombinerede det med første års implementering, fandt vi, at 7 skoler lykkedes med at implementere alle tre indsatsområder begge år (høj implementering). Andre 7 skoler implementerede alle tre indsatsområder det ene år (medium implementering), mens de resterende 25 skoler ikke implementerede alle tre indsatsområder på noget tidspunkt (lav implementering). Af figur 2 ses det, at skoler med høj implementering har halvt så mange rygere som sammenligningsskolerne ved slutningen af 8. klasse (9,6 % imod 19,5 %). Skoler med medium implementering har 12,2 % rygere, mens skoler med lav implementering har 20,9 % elever, der ryger ,9 19,5 % ,6 12,2 5 0 Høj implementering (7 skoler) Medium Høj implementering (7 skoler) Lav implementering (25 skoler) Sammenligningsskoler (38 skoler) Figur 2. Andelen af elever i 8. klasse, der røg efter to års X:IT 19

20 Interviewresultater De kvalitative interviews er udført i 2012 og har haft det formål dels at belyse nogle af de forhold, der ligger bag resultaterne fra effektmålingen, dels at belyse, hvilke dele af X:IT der fungerede og ikke fungerede, med henblik på at forbedre materialerne og projektet fremadrettet. Den overordnede holdning blandt deltagerne var, at X:IT fungerede fint. Især hvis skolelederen bakkede op om projektet. Undervisningsmaterialet blev evalueret som relevant for målgruppen, dog med en høj sværhedsgrad. Dette har gjort, at undervisningsmaterialet efterfølgende er revideret, sådan at det nu er lettere at læse og forstå. Eleverne angiver, at de synes godt om de røgfri aftaler, og at de godt kan lide, at deres forældre inddrages. Interview med forældre viste, at forældrene generelt ikke brugte materialet, hvis de selv var rygere. Derfor er materialet til forældre revideret, sådan at det i sin nuværende form henvender sig til flere grupper af forældre, også til forældre, der selv ryger (se side 12). 20

21 Kontakt og download Vi håber, at denne minirapport har givet inspiration til at sætte gang i X:IT på din skole/din kommunes skoler, og derigennem hjælpe flere unge til at forblive røgfri. Man kan læse mere om X:IT på projektets hjemmesider: Kræftens Bekæmpelse: Center for Interventionsforskning: Resultaterne fra forskningsprojektet på X:IT er udgivet i flere internationale tidsskrifter: Artikel om studiets design Andersen A, Bast LS, Ringgaard LW, Wohllebe L, Jensen PD, Svendsen M, Dalum P, Due P. Design of a school-based randomized trial to reduce smoking among 13 to 15-year olds, the X:IT study (2014) BMC Public Health. Artikel om effekt efter første år Andersen A, Krølner R, Bast LS, Thygesen LC, Due P. Effects of the X:IT smoking intervention: a school-based cluster randomized trial (2015) International Journal of Epidemiology. Artikel om implementering af X:IT Bast LS, Due P, Bendtsen P, Ringgaard L, Wohllebe L, Damsgaard MT, Grønbæk M, Ersbøll AK, Andersen A. High impact of implementation on school-based smoking prevention: The X:IT Study a randomized smoking prevention trial (2016) Implementation Science. Artikel om hvad der karakteriserer skoler, der lykkes med projektet Bast LS, Due P, Ersbøll AK, Damsgaard MT, Andersen A. Association between school characteristics and implementation of the X:IT Study a school randomized smoking prevention program (2017) Journal of School Health. 21

22

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret

Læs mere

X:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018

X:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 X:IT Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 Hvad er X:IT? Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse 18. juni 2018 Hvad kan holde unge røgfri? Pris Håndhævelse af aldersgrænser

Læs mere

Importance of implementation level when evaluating the effect of the Hi Five Intervention on infectious illness and illnessrelated

Importance of implementation level when evaluating the effect of the Hi Five Intervention on infectious illness and illnessrelated Forskningsafdelingen for Sundhed og social kontekst Postaddresse: Studiestræde 6 1455 København K Danmark E-mail: loni@si-folkesundhed.dk Telefon: 65507809 Ansættelse Postdoc, ph.d. Forskningsafdelingen

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT. Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både

Læs mere

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg

Læs mere

Målgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres

Målgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres Projekt Hi Five ser på hygiejne og dårlige toiletforhold på folkeskoler, og hvorvidt det påvirker elevernes trivsel og sygefravær. Baggrund Undersøgelser viser, at hvert tiende skolebarn bliver syg som

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, OKTOBER 2018 FORMÅL Formålet med dagen er at gøre status, give input og dele erfaringer

Læs mere

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det

Læs mere

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter Dagens program 10:00 10.10 Velkomst og introduktion til dagens program v/ Sundhedsstyrelsen 10:10-10:30 Forebyggelse af rygning hos udsatte

Læs mere

Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017

Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017 Center for Interventionsforskning Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats Arbejdet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker siden 2013 og anbefalinger til borgere med kronisk sygdom Ida Nielsen

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Anne Kristine Aarestrup Ph.d.-studerende Forskningsprogrammet for Børns sundhed/ TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Røgfri Skoletid i Syddjurs Kommune

Røgfri Skoletid i Syddjurs Kommune Røgfri Skoletid i Syddjurs Kommune Dagsorden - Tids- og proceslinje - Politisk sagsfremstilling - Året der gik 2017/18 - Anbefalinger - Spørgsmål til Odense og København Tids- og proceslinje Røgfrit Syddjurs

Læs mere

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Bliv en vinder uden tobak Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Færre 15-årige ryger 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere,

Læs mere

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse 1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i

Læs mere

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser. Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010

Læs mere

NYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020

NYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020 NYT om skoleåret Nyhedsbrev Juni 2019 2019/2020 Ny forvaltningschef Den 3 juni tiltrådte Henriette Krag som ny forvaltningschef for Børneog Kulturforvaltningen. Hun får således ansvaret for kernevelfærdsområder

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Evaluering af Sund Uddannelse

Evaluering af Sund Uddannelse Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund 1. Røgfri skoletid - Folkeskoler To elever fra hver skoleklasse vil senere i livet dø på grund af rygning, hvis vi ikke handler.

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

God læselyst. Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune

God læselyst. Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune sta 1 2 Røgfri Skoletids Rygevaneundersøgelse 2018 Udført af Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Forord Københavns Kommune har med visionen

Læs mere

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Røgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces

Røgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces Røgfri skoletid i grundskolen Erfaringer og anbefalinger til en god proces 2 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Indhold I skole uden røg... 3 Røgfri skoletid hvad vil det sige?... 4 Hvorfor indføre røgfri

Læs mere

Røgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces

Røgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces Røgfri skoletid i grundskolen Erfaringer og anbefalinger til en god proces 2 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 3 Indhold I skole uden røg I skole uden røg... 3 Røgfri skoletid

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere

Inspirationskatalog til kommunernes arbejde med forebyggelse af rygestart blandt unge

Inspirationskatalog til kommunernes arbejde med forebyggelse af rygestart blandt unge Inspirationskatalog til kommunernes arbejde med forebyggelse af rygestart blandt unge INDHOLD INTRODUKTION SÅDAN BRUGER I INSPIRATIONS KATALOGET OM SAMARBEJDE MED SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER MATERIALER

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed Unges mentale sundhed og trivsel Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed vepi@sdu.dk Viden der skaber folkesundhed Databasen børns sundhed Den nationale sundhedsprofil

Læs mere

Røgfri Skoletid i Københavns Kommune

Røgfri Skoletid i Københavns Kommune Røgfri Skoletid i Københavns Kommune Røgfri Skoletid som eksempel på en strukturel og flerstrenget indsats Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Sundhed, Afdeling for Folkesundhed i København Sundhedskonsulent

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i

Læs mere

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Andelen af elever i 9.klasse der nogensinde har prøvet/brugt. 0% Cigaretter E-Cigaretter Vandpibe Snus mm.

Andelen af elever i 9.klasse der nogensinde har prøvet/brugt. 0% Cigaretter E-Cigaretter Vandpibe Snus mm. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 12. juni 2019 Røgfri Skoletids Rygevaneundersøgelse 2018 Den 15. august 2018 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at indføre

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Fri Start Effektiv rygestoprådgivning

Fri Start Effektiv rygestoprådgivning Kia Kejlskov Egan Janne Tolstrup Fri Start Effektiv rygestoprådgivning STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Fri Start Effektiv rygestoprådgivning Fri Start. Effektiv rygestoprådgivning Kia Kejlskov Egan Janne

Læs mere

På vej mod Røgfri Skoletid

På vej mod Røgfri Skoletid Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden Et tilbageblik De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig KL Forebyggelse for fremtiden FT Forespørgselsdebat F18 Lægeforeningen Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere

Læs mere

Forklaringer til opsætning og layout

Forklaringer til opsætning og layout 0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af

Læs mere

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker?

Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker? Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker? Pernille Bendtsen, ph.d., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK

Læs mere

En røgfri generation i 2030

En røgfri generation i 2030 En røgfri generation i 2030 - hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager? Torsdag den 24. januar 2019 kl. 16.00-20.00 Brøndby Stadion, Roma Logen 16.00-16.20 Ankomst, kaffe, the og kage 16.20-16.45

Læs mere

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Røgfri skoletid orientering om status og rygevaneundersøgelse 2018

Røgfri skoletid orientering om status og rygevaneundersøgelse 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 3. juni 2019 Røgfri skoletid orientering om status og rygevaneundersøgelse 2018 Børne- og Ungdomsudvalget

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger

Læs mere

Forebyg rygning i klasse

Forebyg rygning i klasse Forebyg rygning i 7.-9. klasse Indhold i X:IT mappen: Velkommen til X:IT Hvad indebærer X:IT? Kom godt i gang Videnskabelig baggrund Forskningsprojektet X:IT Tjekliste: Samarbejde og information Tjekliste:

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Røgfri skoletid og røgfri matrikel på erhvervsskoler

Røgfri skoletid og røgfri matrikel på erhvervsskoler Røgfri skoletid og røgfri matrikel på erhvervsskoler Data er indsamlet i efteråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 2. Introduktion... 3 3. Sammenfatning... 4 4. Metode... 6 Repræsentanter fra

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2018 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Røgfri fremtid - Oplæg til partnerskab mlm. Region Syddanmark, kommunerne og ungdomsuddannelserne i Syddanmark

Røgfri fremtid - Oplæg til partnerskab mlm. Region Syddanmark, kommunerne og ungdomsuddannelserne i Syddanmark Røgfri fremtid - Oplæg til partnerskab mlm. Region Syddanmark, kommunerne og ungdomsuddannelserne i Syddanmark 2018-2021 Hvert år dør 13.600 danskere som følge af rygning. 40 børn og unge begynder hver

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid Rygning, forekomst, helbred og økonomi Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for folkesundheden. Derudover er

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelsen Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere