Blåtop på Flyvestation Karup.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blåtop på Flyvestation Karup."

Transkript

1 Notat. Blåtop på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen,

2 Indledning. Græsarten blåtop har på heder traditionelt været betragtet som tilknyttet fugtige områder. I forskellige danske floraværker er artens voksested angivet som variationer over temaet - tørvebund i hedemoser, fugtige heder, - (Hansen 1981). I en stor undersøgelse af vegetationen på 400 områder i 50 jyske heder i blev det konkluderet, at - Molinia seems to prefer wet and strongly acid sites with a thick mor layer with much accumulation of nutrients, - (Hansen 1976). Sådan er det ikke længere. På Randbøl Hede er der over et halvt århundrede sket en stigning fra 28 ha i 1954 til 327 ha blåtop-dominerede arealer i 2006 (Degn 1997, Degn 2006a). Den gror nu også på tørre klitter og andre flyvesandsformationer. Denne tendens ses også på mange andre indlandsheder i Jylland (HJD, pers. obs.). Men den er kun beskrevet for Randbøl Hede, og en generel ekspansion er ikke erkendt af alle fagfolk. Det er derfor vigtigt for de hedearealer på Flyvestation Karup, som er udpeget som en del af EU-habitatområde nr. 227, Hessellund Hede, at få en nærmere analyse af såvel den hidtidige, langsigtede udvikling som en vurdering af den fremtidige. Dette behov forstærkes markant af, at blåtop på to fronter er en udpræget problem-art : 1. Den fortrænger egentlige hedeplanter, og kun et beskedent dyreliv er knyttet til den. Og er arten først etableret, kan den ikke fjernes med de traditionelt anvendte metoder til hedepleje (afbrænding, afgræsning, afslåning) (Degn 2006 b). 2. En effektiv metode til bekæmpelse af blåtop er dyr. Den koster mindst kr pr. ha (Buttenschøn et al. 2005). Kortlægningen omfatter såvel våde som tørre blåtop-dominerede arealer, men diskussionen fokuserer på den tørre hede. De våde arealer er en anden naturtype, og den er mere stabil. Den autoriserede danske naturovervågning, NOVANA, kan hverken aktuelt eller inden for en overskuelig årrække bidrage til at belyse den langsigtede udvikling. Der er i det pågældende habitatområde kun udlagt en enkelt overvågningsstation. Den er oven i købet ekstensiv, hvilket betyder, at den kun overvåges hvert 6. år, og der er kun foretaget en overvågning i

3 Materiale og metode. Luftfotos. Til at sikre en præcis kortlægning af blåtop-dominerede arealer er anvendt tolkning af luftfotos. Metoden er tidligere med succes anvendt på Randbøl Hede (Degn 1997, Degn 2006a). Græs-dominerede arealer er helt lyse på luftfotos. På luftfotos af god kvalitet kan blåtop-dominerede arealer adskilles fra arealer, der er dominerede af den anden dominerende græsart bølget bunke. På ældre sort-hvide luftfotos kan de to græsarter adskilles ved forskellige gråtoner. Bølget bunke fremtræder som grå på luftfotos, somme tider endda ret mørkegrå. Blåtop fremtræder derimod meget lysere, især i rene bestande er den næsten hvid. Men der er naturligvis forskel fra en optagelse til en anden, måske på grund af forskelle i film, filter, fremkaldelse, vejrforhold, el.a. Måske kan også vegetationens tilstand spille ind (tør/våd, nedbrydningstilstand, o.s.v.). På nyere farvefotos er bølget bunke grønlig med et gråligt skær, hvilket giver en meget mørk farvetone. Blåtop derimod er meget lysere, og farven er gullig til cremefarvet. Disse farver gælder for situationen i det tidlige forår, hvor flyfotograferinger normalt gennemføres. Om efteråret får blåtoppen en endnu varmere farve med et orange skær. De ovennævnte kendetegn er kontrolleret i felten ved at sammenligne tolkningen af luftfotos med de faktiske forhold i felten. Metoden svarer fuldstændig til den, der er anvendt i analyserne af Randbøl Hede, hvorfor resultaterne er direkte sammenlignelige. Der er analyseret luftfotos fra årene 1954, 1983 og De ældste fra 1954 er fotograferet af det amerikanske luftvåben. Kvaliteten er fremragende: De oprindelige papiraftryk i målestok 1: var sort-hvide, meget skarpe og havde stor kontrast. Serien fra 1983 er fotograferet af Kort- og Matrikelstyrelsen. De er i målestok ca. 1:25.000, sort-hvide, og blev ligeledes optaget på analog film. De var et led i de tilbagevendende fotograferinger af hele landet hvert år. Ved optagelsen af de nyeste fotos i farver fra 2006 er anvendt en digital teknik, som tillader høj opløsning. Som en illustration kan nævnes, at den aktuelle fil, som dækker i størrelsesordenen 6x6 km, er på 827 MB. Også de to andre årgange af luftfotos er leveret af Kort- og Matrikelstyrelsen i digital form. Vurderingen af arealerne er primært sket på PC, hvor der let kan skaleres op eller ned. Med en papirudskrift som forlæg er der for hvert enkelt foto fremstillet en kalke over de blåtop-dominerede arealer. For 1954 og 1983 skal flere fotos sættes sammen for at dække undersøgelsesområdet. Da der ofte er forskelle i målestokken fra foto til foto eller fra kant til kant er de enkelte kalker derefter rettet til i målestok og overført til et samlet kort. 3

4 Arealberegning er sket med Tamaya Planix 500 planimeter. Rigtigt håndteret er præcisionen med denne analoge teknik fuldt på højde med digitale metoder ved hjælp af MapInfo o.l. Arealerne. Habitatområde nr. 227, Hessellund Hede, er administrativt fremkommet som en tilføjelse til det ældre habitatområde nr. 40, som er en lang strækning af Karup Å med omgivende eng-arealer. De to områder er kun forbundet vedet langstrakt område på sydsiden af Karup Å. Det udgøres af en utypisk blanding af marker, plantager, små hedearealer, enge o.l. En del af hedearealerne er endda tidligere marker. Det område, som indgår i denne undersøgelse, udgøres af den del af EUhabitatområdet, som ligger vest for vejen Karup-Aulum (ldv. 467). Grænsen fra Jagerbanen til landevejen følger adgangsvejen til feltskydebanen. Størstedelen af området er dækket af den habitat-naturtype, som hedder 4030, europæiske tørre heder. Blåtop-dominerede arealer i det pågældende område kan terrænmæssigt opdeles i to forskellige typer natur: Dels de fugtige, lavtliggende, moseagtige arealer, dels blåtop-dominerede arealer i tørre hedearealer. Deres placering i forhold til EU-habitatdirektivets definitioner af naturtyper diskuteres senere (p. 9). De fugtige arealer findes 2 steder: Donsø Mose (på Fig. 1 markeret med A) og et areal vest og nordvest for Sprængningsområdet (markeret med B). Donsø Mose ligger i bunden af en sidedal til Karup Ådal. Taget i betragtning, at der er tale om et hedeslette-landskab, er det en relativt snæver erosionsdal med stejle sider. De fugtige arealer ved Sprængningsområdet derimod ligger i en meget bredere sænkning i landskabet uden antydning af skrænter. Da sænkningen endvidere ligger lavere end det egentlige hedeslette-landskab, som falder svagt mod vest fra Karup Ådalens skrænt, skyldes oprindelsen formentlig forekomst af dødis under afsmeltningsfasen (Vagn Jensen, mdtl. medd ). Fugtighedsforholdene har åbenbart været noget varierende. På de gamle målebordsblade fra 1877 og 1916 er der mosesignatur. På luftfotografierne er der hede i 1954, men flere søer i 1983 og Og i dag er det åbne vand igen forsvundet. De tørre hedearealer ligger for det meste på det, som geologisk kaldes Karup Hedeslette, d.v.s. sand og grus aflejret af smeltevandet vest for hovedstilstandslinjen, som lå kun omkring 10 km mod øst. Det undersøgte område bærer kun i beskedent omfang præg af sandflugt. 4

5 Resultater. På Figurerne 1-3 ses registreringen af blåtop-dominerede arealer på Flyvestation Karups hedearealer i det nævnte undersøgelsesområde, primært nord for Jagerbanen. Registreringerne er foretaget for de 3 tidspunkter 1954, 1983 og Figur 1. Udbredelsen af blåtop-dominerede arealer på Flyvestation Karups hedearealer i Grænsen for Natura-2000 området er angivet med stiplet linje. Målestokken forneden til højre angiver 1 km. 5

6 Figur 2. Blåtop-dominerede arealer på Flyvestation Karups hedearealer i

7 Figur 3. Blåtop-dominerede arealer på Flyvestation Karups hedearealer i Arealet med blåtop i fugtige områder (ved A og B) har været stigende, men der er tale om to forskellige udviklinger. I Donsø Mose har udviklingen været en stigende mætning/udfyldning inden for den skarpt afgrænsede dal. Derimod har de blåtop-dominerede arealer rent geografisk kunnet brede sig ud over tidligere grænser i sænkningen ved Sprængningsfeltet, hvor niveauforskellene ikke på samme måde har været begrænsende. På tørre hedearealer fandtes i 1954 kun få blåtop-dominerede arealer, og de var alle af ganske beskeden udstrækning (Fig. 1). I 1983 er der kommet flere, og nogle af dem er af nogen udstrækning (Fig. 2). Den største ændring er dog sket op til Blåtoppens spredning er fortsat, og der findes nu flere områder, hvor blåtop-dominerede arealer udgør et væsentligt islæt i landskabet (Fig. 3). 7

8 De opmålte arealstørrelser af blåtop-dominerede arealer for de 3 årstal ses i Tabel 1, opdelt på tørre og våde arealer. Tør hede Våd hede ,9 3, ,1 8, ,7 14,7 Tabel 1. Antal hektar blåtop-dominerede arealer i 1954, 1983 og 2006, opdelt på tørre og våde arealer. I Figur 4 er arealstørrelsen i ha af de blåtop-dominerede arealer vist som søjler, fordelt på våd og tør hede. Den omtalte øgning af arealerne træder her tydeligt frem, og det ses også, at øgningen har været langt kraftigere på de tørre hedearealer end på de våde arealer. På de tørre hedearealer er der sket en 10-dobling på et halvt århundrede. Figur 4. Antallet af hektar blåtop-dominerede arealer i 1954, 1983 og 2006, opdelt på henholdsvis våde og tørre hedearealer. 8

9 Stigningens forløb antyder en eksponentiel vækst, men de kun 3 punkter gør, at man må være tilbageholdende med at afgøre, om væksten er linear eller eksponentiel. Konklusionen er dog i begge tilfælde, at man i de kommende år vil se en kraftig vækst i de blåtop-dominerede arealer. Forskellen er groft sagt, om man om 25 år vil have 2 eller 3 gange så stort et areal domineret af blåtop. Hvis man ikke standser denne udvikling, vil det medføre en reduktion for den naturtype på udpegningsgrundlaget, som arealmæssigt er langt den vigtigste: 4030 europæisk tør hede. Diskussion og konklusion. Stigningen af våde blåtop-dominerede arealer er mere behersket end for de tørre. Og for Donsø Moses vedkommende er stigningen formentlig forklarlig. På de ældste luftfotos fra 1954 ses der meget tydelige spor af tørvegravning med bl.a. ikke tilgroede jordoverflader. Det har ikke kunnet opspores, hvorvidt der er gravet tørv under 2. verdenskrig, men det ser sådan ud. Øgningen af det blåtop-dominerede areal her kan således sandsynligt blot være en retablering af den vegetation, som er blevet forstyrret ved tørvegravning. Disse våde, blåtop-dominerede arealer kan efter den danske beskrivelse af naturtyperne i EU-habitatdirektivet karakteriseres som 6410 tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop (Buchwald & Søgaard 2000). Men de er langtfra så artsrige som angivet i beskrivelsen. Ud af de 14 typiske arter kan næppe findes mere end 3-5 arter. Det primære formål med denne undersøgelse er at se på blåtoppens forhold på den tørre hede. Den efterfølgende del af diskussionen vil derfor ikke omfatte de våde blåtop-arealer. Langt den største interesse knytter sig til de tørre hedearealer, som er domineret af blåtop. Stigningen er ikke uventet. Man kan iagttage den også på mange andre tørre heder. Men den er kun dokumenteret for Randbøl Hede (Degn 1997, 2006a). Den er især bekymrende, fordi vegetationstypen nu kan ses på tørre biotoper, hvor dens forekomst for blot få årtier siden var helt utænkelig. Ser man på det nyeste luftfoto over EU-habitatområdet, har blåtop nu etableret sig mange steder på hedearealerne. Ud over de arealer, hvor den er dominerende (Fig. 3), findes den i underordnede mængder mange andre steder. Med den hidtidige udvikling, som er beskrevet oven for, må det forventes at arten fremover vil brede sig over yderligere arealer. Med mindre naturligvis, at der iværksættes en effektiv naturpleje. Er det hede? Mange vil sikkert sige, at tørre blåtop-dominerede arealer ikke længere er hede. Det argument finder megen støtte, hvis man ser på en skematiseret præsentation af planternes relative dækningsgrad (Figur 5). I forbindelse 9

10 med forsøget med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede (Buttenschøn et al. 2005) blev der udregnet værdier for planternes dækningsgrad på en standard-kvadratmeter af de 170 blåtop-dominerede (dækningsgrad >50 %) prøvefelter a` 1 m 2 (Degn 2006a). Som det ses på Figur 5, var der en total dominans af græsserne, især blåtop. Hedelyng og de resterende 13 andre plantearter dækkede tilsammen kun 4 % af overfladen. 13 arter Lyng Bølget bunke Blåtop Figur 5. Den relative dækningsgrad for hedeplanter på de prøvefelter i blåtop-forsøget på Randbøl Hede (Buttenschøn et al. 2005), der var domineret af blåtop (dækningsgraden >50 %). 13 arter omfatter typiske hedeplanter, der oftest kun var til stede i et enkelt eksemplar. Naturtypen er ikke let at slå op i en nøgle. Meget tyder på at det, som vil sætte standarden for vor opfattelse af naturtyper i de kommende år, er det system af naturtyper som ligger til grund for den terrestriske del af NOVA- NA-programmet til naturovervågning. Opfattelsen af naturtyper i dette program er baseret på CORINE (Anon. 2003). Hvis den tørre hede (4030) udvikler sig til blåtop-vegetation, finder man overhovedet ikke denne naturtype i CORINE. Også hvis man ser på disse arealer på det landskabelige plan, må der hos mange mennesker forventes en modvilje eller reservation mod at bruge ordet heder for større sammenhængende arealer af den karakter, som er vist på Figur 6. 10

11 Figur 6. Et landskab, som over store flader er helt domineret af blåtop. Arealet af blåtop-dominerede arealer på undersøgelsesområdet på Flyvestation Karup er i 2006 beregnet til i alt 46 ha. Heraf er 31 ha på tør hede. Dette tal dækker ikke al blåtop, men kun de arealer som er defineret som dominerede af denne art, jævnfør afsnittet om metoder og materialer. Blåtop gror også i blanding med andre arter, især bølget bunke. Hvorfor ekspanderer blåtop? Ekspansionen for blåtop-dominerede arealer skyldes, at arten er begyndt at vokse under vækstforhold, hvor den tidligere ikke fandtes. Denne beskrivelse er ikke nogen forklaring, men måske et skridt på vejen til at identificere en forklaring. Når man skal lede efter en årsag til denne ændring, skal man finde en påvirkning, som har været jævnt stigende i det halve århundrede, som kurven over blåtop i Figur 4 viser. En oplagt kandidat er nedfaldet af kvælstof fra atmosfæren. Ellermann (2007) viser for landet som helhed en jævn stigning i depositionen af kvælstof fra ca. 10 kg N omkring 1950 til den maksimale værdi på ca. 20 kg N omkring Herefter falder depositionen en smule. 11

12 En lang række hollandske undersøgelser fra 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne peger på, at kvælstofnedfaldet fra atmosfæren er årsag til blåtoppens succes. En intakt og livskraftig lyngvegetation kan faktisk klare sig i konkurrencen med blåtop selv ved ret højt nedfald af kvælstof, d.v.s kg N pr. ha pr. år (Aerts et al. 1990, Aerts 1993 a). Men der sker fra tid til anden sammenbrud i lyngvegetationen af forskellige årsager. Det er velkendt, at lyngen i en alder af år dør af alderdom (bl.a. Gimingham 1972). Fysiologiske stress-påvirkninger som for eksempel tørke og frost kan også slå lyngen ihjel eller svække den (Caporn et al. 1994, Power et al. 1998, Berdowski 1993, Van der Eerden et al. 1991). Her kommer den øgede deposition af kvælstof både i jord og luft ind i billedet, idet den gør planterne mere følsomme over for sådanne påvirkninger (Berdowski 1993). Endelig kan angreb af lyngens bladbille slå lyngen ihjel (Brunsting & Heil 1985, Heil & Diemont 1983). Også denne bille favoriseres af øget kvælstofnedfald, idet koncentrationen af kvælstof i bladene bliver højere (Bobbink & Heil 1993, Heil & Bruggink 1987). Den bedre kvalitet af føden medfører bedre overlevelse for larverne, og øget vægt og æglægning hos de voksne biller (Brunsting & Heil 1985, Power et al. 1998, Van der Eerden et al. 1991). Angrebene bliver derfor både hyppigere og kraftigere (Brunsting & Heil 1985). Berendse (1990) og Bobbink et al. (1992) fandt, at det luftbårne kvælstof som blev afsat på heder med hedelyng eller klokkelyng, blev akkumuleret i planter og lyngtørv (morlag). Frigivelsen af kvælstof fra lyngheden lå på et lavt niveau, så længe lyngen var dominerende. Derfor steg mængden af ophobet organisk stof i forhold til antallet af år efter at morlaget var totalt fjernet ved afskrælning. I den ældste vegetation (alder ca. 50 år) var blåtop blevet dominerende, og frigivelsen af kvælstof var steget voldsomt, fordi humuslaget blev nedbrudt (mineraliseret). Frigivelsen var mere end 100 kg kvælstof pr. ha. pr. år, hvilket overstiger tilførslen fra atmosfæren selv i Holland. I Jylland ligger den årlige tilførsel på 10->20 kg pr. ha pr. år (Ellermann et al. 2009). Også en dansk undersøgelse viser årsagssammenhængen i relation til mineraliseringen. Nielsen et al. (2000) fra Hjerl Hede viser, at lyngens død p.gr.a. angreb af lyngens bladbille medfører nedbrydning af morlaget, således at der fra gødskede parceller året efter angrebet udvaskes kraftigt forøgede mængder af bl.a. ammoniak og ammonium. Stofferne udvaskes dog ikke ned til undergrunden, men kun til den øverste del af al-laget. Her-fra kan det hentes af rødderne fra nye planter. På denne hede findes ikke blåtop, men bølget bunke (HJD obs.), så det er altså ikke blåtoppens invasion, der er årsagen til nedbrydningen. Men hvis blåtoppen havde været til stede, ville den have kunnet profitere af den øgede mængde tilgængeligt kvælstof. 12

13 Ingen regel uden undtagelser. Så forholdsvist simpel som beskrevet ud fra de hollandske resultater er sammenhængen dog næppe altid. I det mindste her i Danmark viser forskellige observationer i felten, at det ikke altid går så galt, som de hollandske undersøgelser synes at vise. Det er ikke altid sådan, at lyngen dør, og blåtoppen bliver dominerende (endnu da). Der er flere konkrete eksempler på, at lyng kan efterfølge lyng. Sommetider kommer der en ny generation af lyngplanter i gaps mellem gamle lyngplanter, som dør. Det sker især hvor morlaget er tyndt (Riis- Nielsen & Binding 1996). Sommetider regenererer lyngplanter efter fysiologiske stress-påvirkninger, og sommetider overlever de et angreb af bladbiller, også selvom planterne blev helt afløvede. En af de afgørende faktorer for overlevelsen er lyngens alder. Jo yngre lyng, jo højere chance for overlevelse. Hvis først blåtop har overtaget dominansen, er der ingen vej tilbage undtagen ved menneskets aktive indgriben. Blåtoppen har flere egenskaber, som gør at den som dominant art kan holde konkurrenter væk. Den producerer mere dødt og levende plantemateriale end konkurrenterne (Aerts 1989, Aerts 1993). Det gør dækket af levende og døde blade i en sammenhængende blåtopdomineret vegetation så tæt, at der intet lys kommer ned til jordoverfladen til frø eller andre plantearter. Den er også bedre til at holde på næringsstofferne, idet den i september november trækker den største del af plantens kvælstof og fosfor ned i de løgformede, basale stængeldele samt rødderne (Aerts 1989, Aerts 1993, Morton 1977). Den har endvidere den største biomasse af rødder, hvilket gør den mest effektiv til at udnytte øget tilførsel af næringsstof (Aerts 1993 a). Og endelig er der en høj mineralisering af morlaget under blåtop, som øger tilgængeligheden af kvælstof, som igen giver en højere produktion af biomasse, som igen giver en øget mængde af dødt plantemateriale, som igen giver en øget mineralisering (Berendse et al. 1989, Berendse 1990). Alt dette gør den i stand til at fortrænge mindre effektive arter. Der er tale om en positiv feed-back mekanisme, som gør dominansen af blåtop vedvarende. De oven for beskrevne forhold vedrørende årsagerne til blåtops ekspansion er naturligvis basale forudsætninger, når metoder til eventuel naturpleje af sådanne arealer skal vurderes. Men disse overvejelser og konsekvenserne heraf ligger uden for denne rapports rammer. 13

14 Litteratur. Aerts, R., 1989: Aboveground biomass and nutrient dynamics of Calluna vulgaris and Molinia caerulea in a dry heathland. Oikos 56: Aerts, R., 1993: Biomass and nutrient dynamics of dominant plant species from heathland. I: Heathlands. Patterns and Processes in a changing Environment (eds. R. Aerts & G. W. Heil). Geobotany 20: Aerts, R., 1993: Competition between dominant plant species in heathland. I: Heathlands. Patterns and Processes in a changing Environment (eds. R. Aerts & G. W. Heil). Geobotany 20: Aerts, R., F. Berendse, H. De Caluwe & M. Schmitz, 1990: Competition in heathland along an experimental gradient of nutrient availability. Oikos 57: Anon., 2003: CORINE biotopes manual. Habitats of the European Community. Data specifications Part 2. EUR 12587/3, 300 s. Berdowski, J. J. M., 1993: The effect of external stress and disturbance factors on Calluna-dominated heathland vegetation. - I: Heathlands. Patterns and Processes in a changing Environment (eds. R. Aerts & G. W. Heil). Geobotany 20: Berendse, F., 1990: Organic matter accumulation and nitrogen mineralization during secondary succession in heathland ecosystems. J. Ecol. 78: Berendse, F., R. Bobbink & G. Rouwenhorst, 1989: A comparative study of nutrient cycling in wet heathland systems. II. Litter decomposition and nutrient mineralization. Oecologia 78: Bobbink, R., G. W. Heil & M. Raessen, 1992: Atmospheric deposition and canopy exchange in heathland ecosystems. Environmental Pollution 75: Bobbink, R. & G. W. Heil, 1993: Atmospheric deposition of sulphur and nitrogen in heathland ecosystems. I: Heathlands. Patterns and Processes in a changing Environment (eds. R. Aerts & G. W. Heil). Geobotany 20: Brunsting, A. M. H. & G. W. Heil, 1985: The role of nutrients in the interaction between a herbivorous beetle and some competing plant species in heathland. Oikos 44: Buchwald, E. & S. Søgaard, 2000: Danske naturtyper i det europæiske NA- TURA 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet, 88 s. 14

15 Buttenschøn, R. M., H. J. Degn & S. Jørgensen, 2005: Forsøg med bekæmpelse af Blåtop på Randbøl Hede. Arbejdsrapport Skov og Landskab nr : Caporn, S. J. M., M. Risager & J. A. Lee, 1994: Effects of nitrogen supply on frost hardiness in Calluna vulgaris. New Phytologist 128: Degn, H. J., 1997: Hedeovervågning Randbøl Hede. Arbejdsrapport fra DMU nr. 63, 34 s. Degn, H. J., 2006a: Lyng og græs på Randbøl Hede 2005 de store linier. Randbøl Skovdistrikt, 12 s. Degn, H. J., 2006b: Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede status Randbøl Skovdistrikt, 21 s. Ellermann, T. (red.), 2007: Luftbåren kvælstofforurening. Viborg, 86 s. Ellermann, T., H. V. Andersen, R. Bossi, J. H. Christensen, C. Geels, K. Kemp, P. Løfstrøm, B. B. Mogensen, C. Monies, 2009: Atmosfærisk deposition Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig Rapport nr. 708, 96 s. Gimingham, C. H., 1972: Ecology of heathlands. Chapman & Hall, London, 266 s. Hansen, K., 1976: Ecological Studies in Danish Heath Vegetation. Dansk Bot. Arkiv 31,2: Hansen, K. (red.), 1981: Dansk Feltflora. Gyldendal, 757 s. Heil, G. W. & W. H. Diemont, 1983: Raised nutrient levels change heathland into grassland. Vegetatio 53: Heil, G. W. & M. Bruggink, 1987: Competition for nutrients between Calluna vulgaris and Molinia caerulea. Oecologia 73: Morton, A. J., 1977: Mineral nutrient pathways in a molinietum in autumn and winter. J. Ecol. 65: Nielsen, K. E., B. Hansen, U. L. Ladekarl & P. Nørnberg, 2000: Effects of N-deposition on ion-trapping by B-horizons of Danish heathlands. Plant and Soil 223:

16 Power, S. A., M. R. Ashmore, D. A. Cousins & L. J. Sheppard, 1998: Effects of nitrogen addition on the stress sensitivity of Calluna vulgaris. New Phytologist 138: Riis-Nielsen, T. & T. Binding, 1996: Heathland succession and management. I: Hovmand, M. F. (ed.): Mineral cycling and air pollution fluxes in reforested heathland. Proc. T. Workshop, Ulfborg, NERI. Van der Eerden, L. J., T. A. Dueck, J. J. M. Berdowski & H. G. & H. F. Van Dobben, 1991: Influence of NH 3 and (NH 4 ) 2 SO 4 on heathland vegetation. Acta Bot. Neerl. 40:

Lyng og græs på Randbøl Hede de store linier.

Lyng og græs på Randbøl Hede de store linier. Notat. Lyng og græs på Randbøl Hede 2005 - de store linier. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. I sidste halvdel af det tyvende århundrede er der sket store

Læs mere

Aerts, R., 1989: Aboveground biomass and nutrient dynamics of Calluna vulgaris and Molinia caerulea in a dry heathland. Oikos 56:31-38.

Aerts, R., 1989: Aboveground biomass and nutrient dynamics of Calluna vulgaris and Molinia caerulea in a dry heathland. Oikos 56:31-38. Litteratur. En samlet liste over referencer til rapporter om Randbøl Hede, mest fra årene 2005-2007. Undtaget er rapporten Ynglefugle på Randbøl Hede før og nu, som indeholder egen litteraturliste. Aerts,

Læs mere

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Tidligere marker o.l. på Flyvestation Karup.

Tidligere marker o.l. på Flyvestation Karup. Notat. Tidligere marker o.l. på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult. Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen, 2010. 1 Formål. Formålet med

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede.

Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede. Notat. Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede. af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. Indledning. I sommeren 1996 blev morlaget afskrællet på et areal

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup.

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Notat. Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult. Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen, 2010. 1 Formål.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Forsuring truer klokkelyng

Forsuring truer klokkelyng Forsuring truer klokkelyng Klokkelyng har hidtil været den dominerende art i to danske naturtyper; våd klitlavning og våd indlandshede. Nu er den ved at forsvinde på den sidstnævnte naturtype. Når en dominerende

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Forsvaret. naturforvalter -

Forsvaret. naturforvalter - Forsvaret som naturforvalter - Feltarbejde mellem nedslag af lysraketter og bombekratere lørdag den 5. marts 2016 v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Oversigt over forsvarets arealer

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009

Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

STATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET VÅD HEDE

STATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET VÅD HEDE STATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET VÅD HEDE Faglig rapport fra DMU nr. 820 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] STATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven?

Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven? Biodiversitet i habitatområder - styrkes den af husdyrloven? I Danmark er en af de største trusler for både vandsøkosystemer og terrestrisk natur for stor belastning med næringsstoffer. Det er grunden

Læs mere