SMN/Informationsblad. »Registrering af kunstværker«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMN/Informationsblad. »Registrering af kunstværker«"

Transkript

1 SMN/Informationsblad»Registrering af kunstværker«1. Generelt om dokumentation i museerne 2. Inventarisering 3. Registreringsfotografi 4. Mærkning af kunstværker 5. Katalogisering: hovedregistrering 6. Katalogisering: indexregistrering 7. Opbevaring af negativer 8. Opbevaring af diapositiver 9. Opbevaring af anden dokumentation A. Begrebet registrering: terminologi B. Bibliografiske henvisninger 1. Generelt om dokumentation i museerne Dette informationsblad er skrevet til støtte for enhver form for genstandsregistrering, det være sig nyerhvervelser, revision eller katalogisering af en samling eller udvalg af kunstværker. Kunstmuseerne har hidtil fortrinsvis beskæftiget sig med genstandsregistrering, i og med at deres samleområde har været genstande: malerier, skulpturer etc. Der er imidlertid i de senere år sket en udvikling i billedkunsten, der gør, at der i fremtiden tillige kan blive tale om en dokumenterende registrering (også kaldet bevaringsregistrering) af kunstneriske fænomener, (se afsnit 9). Det er et grundlæggende princip i museumsarbejdet, at museumsgenstande holdes behørigt registreret, dvs. beskrives, fotograferes og mærkes, og at der findes altid ajourførte notater på deres placering. Der er derved på én gang skabt grundlag for den inventariekontrol, som anses for at høre til ethvert museums forpligtelser, og for at identificere og genfinde genstanden i tilfælde af tyveri, brand eller anden skade. Det siger sig selv, at registreringen i sig selv derved får så stor dokumentarisk værdi, at den - ligesom de genstande den beskriver - må sikres bedst muligt. Når et kunstværk erhverves til et museum eller en samling, skal det registreres: dvs. inventariseres, fotograferes og mærkes, inden man kan sige, det er indgået i samlingen og kan udstilles eller udlånes. Måske skal det straks efter erhvervelsen konserveres. Endvidere skal det katalogiseres. I det følgende gøres der i korte træk rede for registreringens normer, systematik og omfang, og for de museumsfaglige krav, enhver museumsejet genstand stiller til museumsmedarbejderen. Det er en kendt sag, at kun de allerfærreste museumsregistreringer lever op til de ideelle krav. Årsagen ligger ikke blot i manglende tid hos de tidligere generationer, men skyldes velnok i ligeså høj grad, at krav og forventninger til museets dokumentation til stadighed udvikles. Normerne for registrering er de samme, hvad enten man fortsætter et ældre arbejde, eller man skal bygge en registrering op fra grunden, i eller uden for et museum, og hvad enten man arbejder på kartotekskort eller edb. Og den kræver altid, at man har eller nylig har haft kunstværket i hånden. - Derimod varierer registreringens omfang. 2. Inventarisering Inventariet er fortegnelsen over de genstande museet ejer, og nyerhvervede kunstværker skrives ind her i fortsættelse af de tidligere erhvervelser. Inventariseringen er obligatorisk og må være så omhyggeligt gennemført, at kunstværket kan identificeres og genfindes herefter selv i mangel af et fotografi. Selve inventariseringen består i, at museet i inventariet indfører et nærmere defineret minimum af oplysninger, som helst skal være så korrekte som muligt, selvom de uvægerligt får karakter af førstehåndsoplysninger. Samtidig tildeles det erhvervede kunstværk et løbenummer, dvs. et inventarnummer, som skal være unikt og entydigt. Inventarnummeret er således = accessionsnummer og kunstværket mærkes siden med det selv samme nummer (se afsnit 4) så snart som muligt. En foreløbig mærkning er imidlertid praktisk og kan ofte udføres forsigtigt med blyant, mens selvklæbende etiketter, speed-marker, kuglepen o.l. aldrig må anvendes. På kunstmuseerne foregår inventariseringen traditionelt i en indbundet protokol med paginerede sider, eventuelt med fortrykte rubrikker. At føre accessionen i indbundet protokol har været tradition på kunstmuseerne og anbefales fortsat. Det er betryggende at have førstehåndsoplysningerne nedfældet et sted, hvor de ikke let kan blive væk, ikke 1

2 mindst fordi der kan gå lang tid med identifikation af en nyerhvervelse, og dermed før katalogiseringen kan realiseres. Hvis museerne i fremtiden kommer til at arbejde på edb kan protokollen tænkes erstattet af en edbudskrift i accessionsorden, der kan gælde for inventarium. Som en midlertidig foranstaltning fører nogle museer»tilgangslister«straks beslutningen om en erhvervelse er taget. Andre skriver følgesedler eller fører protokol over alle kunstværker, der ankommer til museet, uanset anledning. Der noteres et minimum af oplysninger. Inventariseringen omfatter følgende minimumsoplysninger: I. Inventarnummer II. Identifikation/beskrivelse: kunstner titel/motiv datering materiale/teknik mål signatur III. Erhvervelse/proveniens -form -dato -pris tidligere ejer(e) IV. Modtagelse dato placering V. Tilstand VI. Notater En kort gennemgang af de enkelte punkter følger her: I. Inventarnummer De løbenumre, der anvendes kan enten være fort løbende: inv.nr. 235 inv.nr. 236 eller en kombination af erhvervelsesåret og et løbenummer, hvor talrækken startes forfra ved begyndelsen af hvert kalenderår. Denne form er særlig velegnet i samlinger med mange nyerhvervelser hvert år. Dog må man være opmærksom på, at en del brevjournal-systemer anvender et lignende nummersystem, hvorved der er risiko for forveksling hvis ikke inventarnummeret indledes med det traditionelle: inv.nr inv.nr Hvis et kunstværk består af flere dele, inventariseres det samlet under et inventarnummer, mens de en kelte dele benævnes og mærkes med nummeret efterfulgt af et bogstav: inv.nr. 237 b inv.nr. 237 c NB: Der bør ikke i den én gang etablerede række af inventarnumre indskydes A-numre, sådan som det tidligere var skik, og som det stadig kan ses i museernes gamle ophængningskataloger. Nogle museer inventariserer alle typer kunstværker i én og samme protokol. Andre fører protokol for hver type særskilt. Hvilken form man vil anvende må afhænge af samlingens historie og sammensætning, blot skal der findes en samlet oversigt over museets inventarier, f.eks. en oversigt forrest i hver protokol. Inventarnummeret vil i disse tilfælde bestå af en klassifikation og et bogstav forud for accessionsnummeret: B C Ved store samlede gaver til et museum kan der være tale om særlige inventarier. Den pågældende samling er måske allerede registreret eller der kan være andre grunde. Et eksempel: Rumps samling på Statens Museum for Kunst hvis inventarnumre ser sådan ud: R. 214 R. 215 I tilfælde, hvor museets genstande af en eller anden grund ikke allerede har egentlige inventarnumre vil det at etablere et entydigt inventarnummersystem være fundamentalt. Om man her vælger at»rekonstruere«accessionen, om man vil»udnævne«indarbejdede katalognumre til inventarnumre eller finde andre løsninger, må bero på det enkelte tilfælde. Er genstandene allerede mærket, er det nok i de fleste tilfælde det rigtige at benytte de her eksisterende numre, hvis ellers nummersystemet er eller kan blive entydigt. De kunstværker, der indgår som deposita i samlingen kan ikke betragtes som museets ejendom, og føres derfor ikke ind i museets inventarier. De opføres i en særlig depositums-protokol med egen nummerfølge, hvis enkelte numre ser sådan ud: Dep.nr. 419 Dep.nr. 420 Den dag, den lånte genstand tilbageleveres til sin ejer (eller eventuelt erhverves af museet og da inventariseres i museets egen protokol) overstreges den skrevne tekst i depositumsprotokollen. Den slettes ikke. Dato for lånets afvikling noteres, og der henvises til eventuel brevveksling i museets arkiv. 2

3 II. Identifikation/beskrivelse En detaljeret anvisning på, hvordan disse oplysninger skaffes og formuleres findes i Vejledning i registrering af kunst på SMN-kort. KUNSTNER OG TITEL: Den korrekte staveform i kunstnerens navn (gerne også hans årstal) og den originale titel, præcist citeret (ellers en velformuleret museumstitel) samt år. Hvis kunstværket ikke er DATERET er der ikke grund til at gøre meget for at opklare en dato før hovedregistreringen. Derimod er MATERIALE og TEKNIK vigtig at notere i hovedtræk. OPMÅLING: sker i hovedtræk som følger: Malerier: største mål i maleriets højde og bredde angives i cm, højden først. Skulptur: største mål i skulpturens højde, bredde (længde) og dybde angives i cm, højden først. Tegninger: største mål i papirets (ell. Andet materiales) højde og bredde angives i mm, højden først. Grafik: pladerandens mål, højden først, angives i mm. Desuden selve arkets mål, højden først, i mm. Fotografi: aftrykkets mål i mm, højden først. Eventuelt støttepapir (karton) måles ligeledes i mm, højden først. SIGNATURENS sted og ordlyd afskrives så nøjagtig som muligt. III. Erhvervelse/proveniens Dato for erhvervelsen (som ikke altid er identisk med modtagelsesdatoen) noteres sammen med navnet på den sidste ejer og den form hvorunder erhvervelsen er kommet til: f.eks. ved køb, gave eller arv. Er erhvervelsen sket gennem en mellemmand (en advokat, et auktions- eller kunsthandlerfirma eller en privatperson) noteres dennes navn også. PRISEN anføres her. De fleste museer ønsker ikke prisen offentliggjort, så den findes kun i protokollen, der normalt ikke fremvises for publikum. Hvad PROVENIENSEN angår lønner det sig ved forhandling om erhvervelse eller i forbindelse med inventariseringen at notere mest muligt om kunstværkets historie, tidligere ejere, disses indbyrdes slægtskabsforhold m.v. og anføre det vigtigste i inventariet. Hvis der næsten ingen oplysninger foreligger, kan blot en adresse senere vise sig at komme til nytte. IV. Modtagelse Dato for modtagelsen noteres sammen med en angivelse af, hvor kunstværket dernæst blev anbragt, ikke i detaljeret, men i en bredere form end i hovedregistreringen. Eks.: Modtaget Museet. Modtaget Til konservering. Det er en gylden regel, at kunstværker først inventariseres ved modtagelsen. Et tilsagn om gave til et museum, f.eks. ved testamentarisk bestemmelse fra en privatperson, betyder ikke i praksis, at museet kan regne det pågældende kunstværk for sin ejendom. Testamenter kan ændres og kunstværker, der beror hos private, kan blive ødelagt før de når frem til museet. V. Tilstand Det idelle ville være altid at have en konservator til at syne et kunstværk straks ved erhvervelsen, men det er sjældent muligt i praksis. Med den stadig voksende bevidsthed og kyndighed på de konserveringsmæssige område, er museumsmandens umiddelbare vurdering, sammen med registreringsfotografiet, den bedst mulige løsning. VI. Notater Rubrikken til notater er beregnet på de supplerende og meget varierende oplysninger, som uvægerligt kommer til under inventariseringen. Det kan være notater om katalognumre på udstillinger, hvor kunstværket har været vist, afskrift af etiketter, som står i fare for at falde af eller på anden måde forsvinde. Endvidere vil det være naturligt her at notere de oplysninger, man får, eller ligefrem indhenter hos en nulevende kunstner, f.eks. om tilblivelse, teknik og materiale og om titlens formulering. Som det fremgår, gælder det om, at inventariseringens enkelte oplysninger nedskrives i summarisk form. Det at gennemføre denne inventarisering vejer tungere end konsekvens og fuldstændighed. Anvisningerne her er derfor heller ikke så detaljerede som i VEJLEDNINGEN. Inventarprotokollens oplysninger bliver»prøvet«under hovedregistreringen (afsnit 5.), og de korrektioner, der uvægerligt vil komme, indføres kun i inventariet som rettelser, hvis de skønnes tilstrækkeligt væsentlige. (F.eks. en definitiv tilskrivning til en anden kunstner end den først opførte). Men det må ske uden at den originale tekst, som jo har dokumentarisk værdi, slettes. Inventariet kan betragtes som et juridisk dokument og bør opbevares under lås og lukke i et brandsikkert skab, og desuden sikkerhedsfotograferes på micro-film. 3. Registreringsfotografi Straks ved erhvervelsen, endnu før eventuel konservering, bør et kunstværk fotograferes. 3

4 Et registreringsfotografi skal have dokumentarisk værdi og må derfor være af bedste kvalitet. Genstanden skal ikke blot kunne genkendes, optagelsen skal også kunne bruges ved en senere vurdering af tilstanden efter en eventuel skade. Fotograferingen gentages efter en eventuel konservering. Det ideelle er et professionelt optaget fotografi. Dog er et amatørfotografi at foretrække for intet fotografi. En midlertidig fotografisk registrering kan i nødstilfælde foretages på POLAROID. Registreringsfotografiet optages i sort-hvidt (som stadig er overlegent m.h.t. detailgengivelse og holdbarhed) i stort negativformat (ikke under 6x6 cm) og på pan-chromatisk, finkornet film. Når det drejer sig om non-figurativ malerkunst, kan det dog være nødvendigt at supplere med en farveoptagelse. Ved optagelsen belyses genstanden, så der ikke opstår for store reflekser, og således at der stadig er detaljer at se i skyggesiden. For al fotografering gælder, at optagelsen sker i samarbejde med en konservator, når det drejer sig om sarte, måske delvis ødelagte genstande, kunstværker i glas og ramme som pasteller, tegninger og grafik, samt ikke mindst fotografier, hvor belysning i forbindelse med optagelse kan være fatal. Malerier: Forsiden fotograferes, efter at rammen er demonteret. Bagsiden eller detaljer heraf fotograferes, når der her findes maleri eller andet af kunstnerisk eller dokumentarisk interesse. Skulptur: fotograferes fra flere vinkler, dog ikke almindelige relieffer. Kunstværker på papir: Tegninger fotograferes, grafik kun nødvendigvis, hvis de drejer sig om unika, prøvetryk eller tilstandstryk. Grafik i ren streg (uden halvtoner) kan med fordel fotograferes på orto-chromatisk film. Fotografier fotograferes ligeledes kun såfremt de er meget sarte, sjældne eller unika, eller såfremt der kan forudses et behov for reproduktion. OPBEVARING: Fotografiske materialer holdes beskyttet mod lys, varme, fugtighed og andre skadelige påvirkninger. Om opbevaring af negativet: afsnit 7. Af negativet fremstilles positive aftryk til: 1) hvilende arkiv (sikkerhedskopi) stort format: 13 x 18 eller: 18 x 24 2) arbejdende arkiv lilleformat: kontaktaftryk op til 9 x 13 stort format: indtil 13 x 18 3) udlån/salg Hvad kopieringspapir angår er det traditionelle papir stadig uovertruffent. Det mest anvendte i dag er imidlertid det såkaldte»plastik-papir«(rc-papir) som SMNs magasinudvalg dog ikke kan anbefale. I øvrigt er der en stadig udvikling i gang på området. Registreringsfotografiet i det daglige arbejde (2) kan opbevares på flere måder alt efter det enkelte museums behov. Nogle foretrækker at klæbe et lille aftryk (kontaktaftryk) direkte på hovedkortet type A (der så vanskeligt igen kan gå i en skrivemaskine). Andre klæber et stort aftryk 13 x 18 på en karton: suppleringskortet er beregnet hertil. Opklæbningen sker bedst med klæbefolie på maskine. Andre igen foretrækker at opbevare det aftryk der bruges i det daglige arbejde i en sagsmappe eller hængemappe, sammen med andet, der vedrører det pågældende inventarnummer. 4. Mærkning af kunstværker Museets genstande skal mærkes med museets ejermærke (normalt museets navn i forkortelse) og fuldt inventarnummer (normalt identisk med accessionsnummeret). Kunstværker, der er modtaget i samlingen som deposita er kun til låns og mærkes kun med depositumsnummeret. Mærkningen er uhyre vigtig, idet den tjener til identifikation af museets ejendom, og dermed sikrer genstanden bedst muligt mod forbytning, tyveri og videresalg. De ideelle krav til mærkningen er selvimodsigende, idet den skal være bestandig uden at skade, og tydelig uden at virke skæmmende. Desuden må ejermærket være karakteristisk. Ud over den synlige mærkning, som altså helst ikke må ses, når man skal opleve kunstværket, anbefaler ICOM (ligesom det Kriminalpræventive råd) en usynlig mærkning. Yderligere arbejdes der med et internationalt symbol med henblik på synlig mærkning af alle museumsejede genstande. Ligesom ved fotografering af kunstværker er det afgørende, at mærkningen foretages i tæt og stadigt samarbejde med en konservator, eventuelt fra et andet museum. Selv når museet en gang har lært sig fremgangsmåden ved mærkning f.eks. af malerier, må konservatoren alligevel altid konsulteres, når museumsmedarbejderen står over for nye eller uprøvede emner. Det gælder under alle omstændigheder, når det drejer sig om sarte kunstværker, eksempelvis miniaturer eller pasteller og selvfølgelig kunstværker i dårlig bevaringstilstand. Allerbedst er det om mærkningen kan overlades til en konserveringstekniker eller en konservator i forbindelse med en behandling. Følgende retningslinier må derfor kun betragtes som vejledende på det helt elementære plan: 4

5 Malerier på blændramme: Der må aldrig males eller skrives på lærredets bagside. Mærket sættes bag på blændrammen, hvor der er plads og sker med hvid eller sort acrylplastmaling eller sort tusch. Malerier på træ eller metal: På pladens bagside med hvid eller sort acrylplastmaling. Skulptur i sten og træ: Hvid eller sort acrylplastmaling. Skulptur i bronze o.a.metal: Acrylplastmaling. Skulptur i ler og gips: Stedet hvor nummeret skal skrives, understryges først med PVB-lak på sprit-basis (spørg eventuelt konservator). Når lakken er tør, skrives nummeret med acrylplastmaling. Kunstværker på Papir: Mærkes med blød blyant og let hånd på bagsiden. Stempling frarådes bestemt, da stempelfarven med tiden arbejder sig igennem papiret. Fotografier: Aftryk på papir: med blød blyant på bagsiden (aldrig kuglepen o.l.) Negativer: acrylplastmaling eller sort tusch på kanten af blanksiden. Kunsthåndværk/industri: Møbler og sølv: acrylplastmaling. Keramik: som skulptur i ler og gips. Glas, porcelæn, fajance: Her kan det undertiden være nødvendigt at understryge med lak inden nummeret skrives med acrylplastmaling. Tekstil: Nummer skrives med sort tusch på et stykke bændel, som påsyes tekstilet. Det skal understreges, at denne mærkning ikke alene er tilstrækkelig sikring mod tyveri, registrering og registreringsfotografiet er lige så vigtige at gennemføre. Desuden kan et samarbejde med museets forsikringsselskab og Det kriminalpræventive råd tilrådes. 5. Katalogisering: hovedregistrering Hovedregistreringen er den videnskabeligt funderede primærregistrering, som sikrer at kunstværket i givet fald kan genfindes og identificeres på grundlag heraf, selv uden et fotografi. Al foreliggende information om genstanden - på museerne således især inventariets oplysninger - bearbejdes kildekritisk og suppleres i overensstemmelse med de normer, der sættes for registreringens omfang, og noteres endelig i den vedtagne form. Følgende kategorier af oplysninger er defineret som et minimum jfr. SMNs registreringskort: Ejer, art, inventarnummer (for genstande i offentlig eje), kunstner, dennes årstal og nationalitet, titel/motiv, datering, materiale/teknik, mål, signatur/betegnelse (sted og ordlyd), erhvervelse (måde-dato-fra) samt registrator og registreringsdato. Hovedregistreringen danner grundlag for indexregistreringen og den samlede katalogisering for al videre bearbejdelse, såvel de trykte kataloger som den videre forskning. Der kan derfor næppe stilles for store krav til denne registrerings lødighed. OPSTILLING AF KARTOTEKSKORT sker efter samlingens karakter og behov. På kunstmuseer opstilles kortene principielt efter kunstnernavn, men ofte opdelt i art: maleri, skulptur, tegning, miniaturer. På denne måde kommer hovedregistreringens kartotekskort til at fungere som index over de repræsenterede kunstnere. Kulturhistoriske museer arbejder ikke eksplicit med begrebet»kunst«. Her registreres efter»den grønne registrant«på»blå kort«og billedkunsten indgår i overordnede grupper som:»j.2 u skilderier«(de todimensionale) og»j.2 v pyntegenstande«(de tredimensionale). Index over de repræsenterede kunstnere udføres separat som hjælpekartotek. Der findes i Danmark desuden en række specialmuseer, som ud fra individuelle behov har ordnet sig anderledes. Således opstiller Kunstindustrimuseet først efter materiale, og på Frederiksborg er systemerne indrettet på at fungere som samlet registrant over danske portrætter. Hovedregistreringen har ligesom inventarprotokollen en stor dokumentarisk værdi, og bør derfor holdes bedst muligt beskyttet mod brand og vandskade, f.eks. i brandsikre skabe eller skabe med udtræksskuffer. 6. Katalogisering: indexregistrering Ved indexregistrering forstås systematiske hjælperegistre til ud fra forskellige synsvinkler at finde frem til samlingens enkelte kunstværker. Jo større en samling er, jo mere omfattende er også behovet for hjælperegistre. Indexregistreringen foregår i praksis traditionelt ved at der skrives kartotekskort i små formater (A7 og A6) ud fra inventariet/hovedregistreringen. Øverst på kortet skrives ordningsordet (søgeordet), derefter blot inventarnummer og kunstner. Når hjælperegistret benyttes, fungerer det blot som henvisning til hovedregistreringens kartotekskort, hvor alle oplysninger er samlet. De oftest forekommende behov for søgning gælder: 1) ACCESSION: Ses normalt af inventariet. Invenarprotokollen benyttes normalt som index ved opslag. 5

6 2) KUNSTNER: Da kunstmuseerne normalt opstiller hovedregistreringen efter kunstnernavn, udgør dette kartotek i sig selv et index over kunstnere repræsenteret i samlingen. 3) PLACERING: Index til det sted, det enkelte kunstværk kan findes. Der skelnes mellem udstilling og magasin i museet og placering uden for museet. Hvis museets udstilling er nogenlunde statisk er der nogle der foretrækker lister rum for rum i stedet for løse kort. 4) EMNE: Portrætindex: ordnet efter slægtsnavn Topografisk index: ordnet efter stednavn Ikonografisk index: ordnes normalt efter individuelle behov. 5) PROVENIENS: Personregister ordnet efter slægtsnavn eller firmanavn Museer der kun samler på én eller få kunstnere kan desuden have behov for et index efter værkernes datering. Det siger sig selv, at det er ressourcekrævende både at oprette og vedligeholde ethvert manuelt register. Hver eneste afskrift rummer desuden fejlmuligheder. Ved at benytte elektronisk tekstbehandling er det kun nødvendigt at skrive sin registrering ind og læse detaljeret korrektur en gang. Etablering af indexregistrene vil kunne spares, idet de ønskede søgemuligheder i stedet indbygges i edb-programmet. Er museets samlede registrering lagret på edb efter et program, der er skabt til kunstmuseernes behov, vil oplysninger om de enkelte kunstværker kunne kaldes frem enkeltvis eller i kombinationer. Det daglige arbejde vil i så fald ikke længere foregå ved kartotekskasser men ved en skærm-terminal, hvor oplysningerne kaldes frem ved at søgeordet skrives på tastaturet. De fremkomne oplysninger kan aflæses af skærmen, men der er også mulighed for at få en udskrift, som altid er ajourført, ud på papir eller microfiche. 7. Opbevaring af negativer Negativer holdes beskyttet mod skadelige påvirkninger, herunder berøring. Rullefilm i særlige ark i gennemsigtigt plastik-materiale (fabrikat: HAMA). Enkeltnegativer i storformater 9x12, 13x18 og 18x24 i kuverter. SMNs magasin-udvalg fraråder brugen af de tidligere så benyttede pergament-kuverter og anbefaler istedet en type, som fabrikeres af A/S Tønsberg (dansk forhandler: Asto Papirvarer, Kirkegårdsvej 25, 2300 København S.) Alt negativmateriale opbevares i lystætte skabe eller skuffer. M.h.t. opstillingsorden er det mest praktisk at bruge inventarnumrene for derved at undgå et specielt nummersystem for negativer. Kuverterne mærkes med inventarnummer, kunstner, museumstitel, samt en bemærkning hvis optagelsen gengiver et udsnit eller detalje eller er taget fra en bestemt synsvinkel. Der skrives på kuverterne INDEN negativet lægges i. 8. Opbevaring af diapositiver Farvediapositiver nedbrydes meget hurtigt af lys og må derfor opbevares i mørke, og desuden sikres mod varme, fugt og andre skadelige påvirkninger. Diapositiver i stor-formater, som fremstilles med reproduktion for øje, leveres som regel fra fremkaldelse i afstivede transparente kuverter, der uden videre kan anbringes i arkivskabe med skuffer eller i kasse med låg hver størrelse for sig, bedst ordnet efter inventarnummer. Diapositiver i formaterne 6x6 og 5x5 cm (sidstnævnte rummer 24x36 og 40x40 mm dias) som skal vises som lysbilleder på museet og måske også udlånes enkeltvis, rammes ind. De bedste rammer med glas fremstilles for tiden af det svenske firma GEPE og anbefales af SMNs magasinudvalg. De indeholder ingen klæbestoffer, er rimeligt støvtætte og diapositivet kan herfra let flyttes i en anden ramme, hvis det skulle blive nødvendigt. Eventuel afmaskning foretages med sort strimmel fremstillet af firmaet LETRASET i flere bredder. Med en vandfast spritpen mærkes lysbilledets ramme med museets navn i forkortelse, samt motivets inventarnummer og kunstner. Af hensyn til udvælgelse og sammenligning, er det mest praktisk, at lysbillederne opbevares systematisk, f.eks. ordnet efter kunstner. Opbevaringskassetten afmærket JOURNAL (12 og 24) anbefales ligeledes af SMNs magasinudvalg. Det er en flad, transparent kassette i format A4, hvor lysbillederne ligger udbredt og på en lyskasse kan betragtes på en gang. De opstilles på en hylde og skal sikres mod lys enten bag låger eller i særlige kassetter (rummer 6 stk. ). Hele lysbilledserier opbevares opstillet i standard fremvisningsmagasiner/kassetter (efter slæde- eller karrusel-princippet), som ligeledes skal stå mørkt. 9. Opbevaring af anden dokumentation Ud over registreringens arkivalier rummer museerne meget andet, der tjener som kildemateriale til 6

7 kunstværkernes, kunstnernes eller museets historie. Det kan dreje sig om både skrevet og visuelt materiale og erfaringen har vist, at der bliver brug for det igen og igen, selv når registreringen af kunstværkerne er behørigt gennemført. Materialet må derfor arkiveres hensigtsmæssigt alt efter sin art, således at det på én gang kan bevares og benyttes. Skal et nyt arkiv bygges op fra grunden, er det hensigtsmæssigt at søge råd i arkivvæsenet eller hos SMN, som imidlertid endnu ikke har retningslinier parat specielt for kunstmuseerne. De almindeligst forekommende typer arkivalsk materiale er følgende: 1) KORRESPONDANCE OG DOKUMEN- TER omfatter bl.a. brevvekslinger med kunstneren, brevvekslinger i forbindelse med erhvervelsen, gavebreve og testamenter. a) Nogle museer opbevarer dette kronologisk sammen med museets øvrige korrespondance, og henviser hertil fra hovedkortet. b) Andre har et systematisk ordnet brevarkiv, hvor alle breve til museet om en bestemt kunstner samt alle breve til og fra kunstnere ordnes efter kunstnernavn og derefter kronologisk. Dette er praktisk ud fra det synspunkt, at korrespondancen ikke behøver dreje sig om et enkelt inventarnummer. c) Andre igen foretrækker en sagsmappe i forbindelse med hovedregistreringens kartotekskort. Det kan anbefales museer med ældre, måske skrøbelige håndskrevne arkivalier i papirformater som ikke er standard i dag, at arkivere disse for sig selv. Rigsarkivet har ladet fremstille en type opbevaringskassetter af pap som fås i handelen (I. Chr. Petersen, København) i indtil flere folioformater og desuden i A4. På Statens Museum for Kunst (malerisamlingen) er al ældre korrespondance (til og med 1925) om enkelte kunstnere arkiveret fladt i brandsikre skabe, ordnet efter kunstnernavn, herefter kronologisk. I et så stort arkiv har denne løsning vist sig hensigtsmæssig i brug. 2) KONSERVERINGSRAPPORTER MED TILHØRENDE FOTOGRAFIER Dette materiale kan være særdeles omfattende og af og til rumme papirformater, som ikke passer ind i museets øvrige arkiver. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at opbevare dette materiale for sig selv. 3) ANDET DOKUMENTARISK MATERI- ALE kan være etiketter fra blændrammer, sammenlignende fotografisk dokumentation (f.eks. foto af forarbejder, af et endeligt værk, en kopi udført af en anden kunstner m.v.), omtale i litteraturen, i pressen eller i fremmede arkiver i fotokopi. Dette materiale opbevares hensigtsmæssigt i solide klapmapper eller lukkede hængemapper mærket med inventarnummer og kunstnernavn, og ordnet enten efter nummer eller navn. NB: Ved arkiveringen bør man tænke over, om de sammenbragte materialer kan forliges, f.eks., kan ældre fotokopier, hvis papir er imprægneret med kemiske væsker, ødelægge andet materiale. Ud over de her nævnte kategorier materiale finder der en vis arkivdannelse sted i museerne, materiale, som hverken kan arkiveres under det enkelte inventarnummer eller indlemmes i bogeller katalogsamlingen. Det kan være materiale som er en dokumenterende registrering af ny kunst eller kunstneriske fænomener: en skreven beskrivelse og/eller fotografisk registrering, lydbånd, film eller video. Vedrører det museets udstillings- eller formidlingsvirksomhed arkiveres det i forbindelse hermed, ellers for sig selv som særligt arkiv. For alt materiale af denne art gælder, at dets enkelte dele mærkes med kunstnerens/kunstnergruppens navn, dato og registratorens navn samt dato, foruden en eventuel henvisning fra hovedregistreringens kartotekskort. Under alle omstændigheder må der etableres en oversigt over materialet med et kunstnerregister. I ordnet og dermed tilgængelig stand vil et sådant arkiv blive et primært kildemateriale, som siden vil kunne bidrage til den kunsthistoriske forskning. Udvalget for centralregistrering STATENS MUSEUMSNÆVN 1982 SMN/INFORMATION nr. 2 c STATENS MUSEUMSNÆVN 1982 Tekst: Elisabeth Fabritius 7

8 A. Begrebet registrering: terminologi [ ] betegner at ordet ikke er almindeligt i dansk museumsterminologi Accession tilgang = tilvækst til samlingen i kronologisk orden Bevaringsregistrering synonym for dokumenterende registrering s.d. Centralregister oversigtligt register over defineret genstandsmasse Data specifikke oplysninger formuleret i henhold til en i forvejen fastlagt terminologi Dokumentation (overordnet begreb) registreringsprocessen, -rutinerne og -resultater.»museets samlede dokumentation«[dokumentere] [på dansk: næsten udelukkende i betydningen: bevise] se: Registrering Dokumenterende registrering = bevaringsregistrering registrering i notatform eller beskrivelse i ord, foto, film eller andre medier som meddeler information om kunstværker/kunstnere/kunstneriske fænomener Fortegnelse utrykt eller trykt liste hvor genstande opregnes.»oeuvrefortegnelse«genstandsregistrering (modsat dokumenterende registrering) identifikation og koncis beskrivelse af genstandens art, oprindelse, form, indhold og historie, samt formulering og meddelelse af den fundne information gennem inventarisering, fortegnelse og/eller katalogisering Hovedregistrering (del af katalogiseringen) processen at identificere, beskrive og klassificere en genstand, samt at formulere og meddele den fundne information i vedtagen form Index systematisk register ordnet på søgeord [indexere] [processen at indexregistrere eller søge] indexregistrering (del af katalogiseringen) etablering af systematiske registre ud fra hovedregistreringen Information oplysninger (i bred forstand) Inventarisering (at inventarisere) registrering af tilvækst ved at indføre den relevante information i inventariet Inventarium fortegnelse over genstande ejet af museet Inventarprotokol protokol bestemt som inventarium Katalog både om utrykte og trykte fortegnelser eller mere udbyggede registreringer af genstande i en bestemt sammenhæng.»håndkatalogræsonnerende katalogoeuvrekatalogudstillingskatalog«(sidstnævnte var tidligere altid egentlige fortegnelser modsat i dag, hvor blot en illustreret tryksag omtales som»katalog«). Katalogisering (at katalogisere) processen at gennemføre hovedregistrering + indexregistrering = den videnskabeligt funderede bearbejdelse, der sigter mod fuldstændighed, af alle data om en genstand [Klasse] [genstandsmængde som opfylder fælles kriterier] Klassifikation (at klassificere) (led i katalogiseringen) systematisk fordeling i grupper (klasser) efter valgte kriterier med søgeord som indgang inden for et defineret klassifikationssystem.»ikonografisk klassifikation«nøgleord se søgeord Protokol det medium hvori inventariseringen foretages Protokollere indføre i inventarium Registrator person som udfører registreringen Registring (at registrere) processen at finde, formulere og meddele information Rutine stadig gentagelse af samme processer Søgeord nøgleord (som repræsenterer begreber, emner, etc.) der tjener som indgang i systematiske registre. Uddrages af hovedregistreringen Søgesystem metode/hjælpemiddel til genfinding af information Thesaurus liste over søgeord som benyttes ved klassifikation af genstandsmasse B. Bibliografiske henvisninger Bente Skovgaard: Museum og kunstværk Kunst og Museum 6. årg. nr. 1, 1971 p.4-9. Robert G. Chenhall: Museum Cataloging in the computer age Nashville, Tennessee, Robert G. Tillotson (ed. Diana D. Menkes): Museum Security ICOM Paris Olfert Voss: Stikord: registrering Museumsmagasinet nr. 8, juni 1979 p.5. D. Andrew Roberts & Richard B. Light: Progress in documentation. Museum documentation Journal of documentation Vol 36, no.] marts 1980 p SMN Magasinudvalget: Indkomne manuskripter SMN august 1980 (duplikeret). Museumshåndboka /NKKM/NNML (Norge) Håndbok i museums- og vernearbejd (Løsbladsbog 1980 med stadig tilgang) redaktionsadresse: Pilestredet 15 VI, Oslo 1.»Dokumentera!«Rapport. Udg. af Kulturrådet, Sverige, august Elisabeth Fabritius: Registrering! Anmeldelse af» Dokumentera! Museumsmagasinet nr. 18, december 1981 p.9. Laura Bjerrum: Billedregistrering på Roskilde Museum Museumsmagasinet nr. 18, december 1981 p

Registrering. Hvad skal med? Kunstner, titel, årstal, mål, værktype, signeringer. Opmåling af kunstværker:

Registrering. Hvad skal med? Kunstner, titel, årstal, mål, værktype, signeringer. Opmåling af kunstværker: Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vejledning til registrering af kunst i Region Midtjylland Denne vejledning

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 1. Arkivbestemmelsernes gyldighedsområde 1.1. Bestemmelserne gælder for Københavns Kommunes valgte råd, udvalg

Læs mere

Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål

Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål 1. Generelt: Rigsarkivet udlåner gerne materiale til udstillingsformål til kulturinstitutioner (herefter: lånerinstitutionen),

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Registreringspolitik Version: Oktober 2014 Overordnede retningslinjer vedr. nye Regin-sager I forbindelse med Museum Lolland-Falsters undersøgelser og nye genstandsindtag skal oplysninger,

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med.

Styr på termerne. Effekt: Strølys kaldes det også. Som regel det der bruges skråt bagfra for at give liv i håret, og til at belyse baggrunden med. Styr på termerne Hovedlys: Når en fotograf siger hovedlys, så er det ikke bare fordi det rammer folk i hovedet. Hovedlys er det lys man kan sige er det primære lys i billedet. På portrætter vil det derfor

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design I medfør af 17, stk. 3, og 49, stk. 1, i designlov nr. 1259 af 20. december 2000 samt efter bemyndigelse i henhold til 1 i Erhvervsministeriets bekendtgørelse

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Jesper Stub Johnsen. Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005

Jesper Stub Johnsen. Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005 Jesper Stub Johnsen Ikke alle billeder tåler dagens lys! Jesper Stub Johnsen, 2005 DINE FAMILIE- OG FERIEBILLEDER FOREVIGT? Velkommen og præsentation Lidt fotohistorie og hvad der kan gå galt Fotografier

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Billeder og tegninger i Writer Indhold

Billeder og tegninger i Writer Indhold Billeder og tegninger i Writer Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...3 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Skygge...7 Justering af billedet...8

Læs mere

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel)

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Senest revideret 6. juli 2012 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Formål og ansvarsområde 4 3. Samarbejde med andre museer og offentlige

Læs mere

VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK

VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK 1999 Institut for Videnskabshistorie Ny Munkegade, bygning 521, 8000 Århus C www.ifa.au.dk/ievh/bibliotek/bibliotek.dk.html Bibliotekskontoret: c 8942

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Anvisning om ordning, behandling og pakning m.v. af arkivalier som skal afleveres til Statens Arkiver (august 2009)

Anvisning om ordning, behandling og pakning m.v. af arkivalier som skal afleveres til Statens Arkiver (august 2009) Anvisning om ordning, behandling og pakning m.v. af arkivalier som skal afleveres til Statens Arkiver (august 2009) Aflevering af arkivalier fra statslige myndigheder til Statens Arkiver foregår i henhold

Læs mere

Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland

Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland Seneste ændringer: 11.11.2010 / lp Fællesmagasinets standarder Mærkning Mærkning af museumsgenstande, emballager og pakkeenheder Generelt Der henvises til KUAS mere generelle Retningslinjer for mærkning

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kære læsere Struer Billedskole holder til på Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5a. Vi er endnu engang glade for at kunne præsentere Struer Billedskoles kursusprogram,

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner Indhold Kapitel 1 - Område Kapitel 2 - Bevaring- og kassation Kapitel 3 - Ikrafttrædelse m.v. Bilag Bilag 1

Læs mere

SECURITYmark. - når sikkerhed er vigtig. Der er sikker økonomisk gevinst i at forebygge i stedet for at helbrede.

SECURITYmark. - når sikkerhed er vigtig. Der er sikker økonomisk gevinst i at forebygge i stedet for at helbrede. Der er sikker økonomisk gevinst i at forebygge i stedet for at helbrede. KEMISK GRAVERING KEMISK GRAVERING Standardmærke Dette er den traditionelle enkle måde, at afsætte en kemisk farvegravering direkte

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

Registrering på kulturhistoriske museer Af museumsdirektør Torben Witt, Aalborg Historiske Museum

Registrering på kulturhistoriske museer Af museumsdirektør Torben Witt, Aalborg Historiske Museum Registrering på kulturhistoriske museer Af museumsdirektør Torben Witt, Aalborg Historiske Museum Artiklen er oprindeligt skrevet i begyndelsen af 1990 erne som bidrag til en registreringsmanual for det

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Vejledning til private arkivskabere

Vejledning til private arkivskabere Rigsarkivet Vejledning til private arkivskabere Sådan gør du et arkiv klar til aflevering til Rigsarkivet Allan Lyngs Kjærgaard 20-11-2015 Indledning Når man skal aflevere et arkiv til Rigsarkivet, skal

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design BEK nr 1099 af 20/11/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 07/836 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning i brug af billeder. i Skanderborg Kommune

Vejledning i brug af billeder. i Skanderborg Kommune Vejledning i brug af billeder i Skanderborg Kommune Vejledning i brug af billeder i Skanderborg Kommune I Skanderborg Kommune er billeder i mange sammenhænge et centralt arbejds-, dokumentations- og kommunikationsredskab.

Læs mere

" i bevægelse" (... in Bewegung")

 i bevægelse (... in Bewegung) Opråb Deltagelse i intern ation al filteud stilling " i bevægelse" (... in Bewegung") D e a d l i n e f o r i n d s e n d e l s e : 0 9. 1 1. 2 0 1 2 D e a d l i n e f o r u d s t i l l i n g : 1 7. 0

Læs mere

Designmanual. Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager.

Designmanual. Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager. Designmanual Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager. 1 Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Format 10 Godkendelse og produktion

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 3/201 3 Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Forårsudstillingen lørdag den 6. april fra

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1622

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1622 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1622 Klager: PixelPrint.dk (PixelPartner) Vester Allé 7, 2. 8000 Århus C Indklagede: CJC Invest ApS Kvorupvej 155 9490 Pandrup v/advokat Lars Munch Andersen Parternes

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Arkibas 5 indtastninger - personer Vigtig: Når Gemt = se efter at det bliver vist som Registrering gemt

Arkibas 5 indtastninger - personer Vigtig: Når Gemt = se efter at det bliver vist som Registrering gemt Arkibas 5 indtastninger - personer Vigtig: Når Gemt = se efter at det bliver vist som Registrering gemt Arkibas A-Fonde: Inden indtastning: Sørg for Data til indtastning, at arkivalier er sorteret, og

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Julegaver Firmajulegaver

Julegaver Firmajulegaver Julegaver Firmajulegaver Et juletilbud med rabat ved køb af flere puder. Bestiller I firmajulegaver inden den 1. november, sikrer I at der er puder til jer. Alt arbejdet udføres i Danmark og produceres

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

VEJLEDNING TIL BRUG AF FOTOS OG VIDEOER I BUF

VEJLEDNING TIL BRUG AF FOTOS OG VIDEOER I BUF VEJLEDNING TIL BRUG AF FOTOS OG VIDEOER I BUF Når du bruger fotos/videoer i trykte og elektroniske medier, er det vigtigt, at du kender til persondatalovens regler om brug af billeder, som gælder for al

Læs mere

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager Global virksomhed GEMINI er en international handelsog produktionsvirksomhed etableret i 1989, med kontorer i København, Hong Kong og Kina. Vi er specialister i fremstilling af unikt merchandise, luksus

Læs mere

M E S T T I L D E M I N D S T E

M E S T T I L D E M I N D S T E M E S T T I L D E M I N D S T E F O R N E M M E L S E R & F A B U L E R I N G E R - NYE OPLEVELSER FOR BØRN I INDSKOLINGSKLASSER OG DAGINSTITUTIONER PÅ ESBJERG KUNSTMUSEUM OG ESBJERG HOVEDBIBLIOTEK Det

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

VEJLEDNING OM AFLEVERING AF PAPIR- ARKIVALIER TIL KØBENHAVNS STADSARKIV. En vejledning til Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner

VEJLEDNING OM AFLEVERING AF PAPIR- ARKIVALIER TIL KØBENHAVNS STADSARKIV. En vejledning til Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner VEJLEDNING OM AFLEVERING AF PAPIR- ARKIVALIER TIL KØBENHAVNS STADSARKIV En vejledning til Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner Københavns Stadsarkiv oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING

Læs mere

På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million

På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million MEDLEMSBLADET På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million kroner. Derfor var det et ønske fra foreningens

Læs mere

DesignPro III Side 21. Hent på nettet

DesignPro III Side 21. Hent på nettet DesignPro III Side 21 Hent på nettet På Averys hjemmeside www.avery.dk kan der findes meget godt. Bemærk at Avery Wizard og Pre-designede Templates benyttes sammen med tekstbehandlingsprogrammet Word.

Læs mere

Vedtægter for Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke

Vedtægter for Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke Vedtægter for Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke Revideret på generalforsamlingen d. 20. april 2015 1. Navn stk. 1. Arkivsamvirkets navn er "Sønderborg kommunes Lokalhistoriske Arkivsamvirke"

Læs mere

Vejledning til indtastning.

Vejledning til indtastning. Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Tegnedelen i Open- og LibreOffice

Tegnedelen i Open- og LibreOffice Tegnedelen i Open- og LibreOffice Lav en plakat med værktøjet og lær det grundlæggende Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske?...4 Programmer og hjemmesider...4 Plakaten!...4 Indstillinger

Læs mere

DESIGN MANUAL. Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse.

DESIGN MANUAL. Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse. DESIGN MANUAL Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse. Designmanualen er et værktøj til brug for dem, der i det daglige

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Håndtering af varer til reparation. Indhold: Reparationsgenstande

Håndtering af varer til reparation. Indhold: Reparationsgenstande Håndtering af varer til reparation Indhold: Side 1 Reparationsgenstande 1 Ansvar for varen hovedregelen 2 Forretningens ansvar for varen 2 Indleveringsbeviset 2 Håndtering af varer til reparation 3 Bevis

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Uge 33-37: Cow Parade Uge 38-41: Collage (Matisse) Uge 43-45: Farvelære Uge 46-49: De Fynske Malere Uge 50-51: Juleemne Uge 2-5: Uge 6: Decoupage Avisbilleder

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner

Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner Vejledning til bekendtgørelse nr. 343 af 6. maj 2008 om bevaring og kassation af arkivalier fra uddannelsesinstitutionerne, bilag

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Regler og retningslinjer for brug af fotos i Silkeborg Kommune

Regler og retningslinjer for brug af fotos i Silkeborg Kommune Regler og retningslinjer for brug af fotos i Silkeborg Kommune Hvis du gerne vil bruge fotos til både trykte som elektroniske medier, er det vigtigt, at du kender til persondatalovens regler om brug af

Læs mere

fotografisk kommunikation

fotografisk kommunikation XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE CAMPUS KØBENHAVN Forprøve 2016 fotografisk kommunikation 1/2 Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Fotografisk Kommunikation Del 1:

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR

2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR Katalog 2013 ÅRETS KUNSTVÆRK AF LENE PURKÆR ØMME KÆRTEGN H = 18 cm Januar Lene Purkær Fabriksparken 9 9230 Svenstrup J Tel: 9831 8081 www.lenepurkaer.dk Skulpturer, der afspejler en kærlighed til livet.

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Afhængig af opgavens kompleksitet og dermed tidsforbrug. Fast pris kan aftales, ellers efter tidsforbrug.

Afhængig af opgavens kompleksitet og dermed tidsforbrug. Fast pris kan aftales, ellers efter tidsforbrug. PRINT Førsteklassesprint på Canon papir. Vælg mellem Plus Glossy II og Satin Matte, 240g/m². Mulighed for print på flot struktureret, vandfast lærred (Artistic Satin Canvas, 340g/m²) i formaterne A1 og

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

Guide Forårets Firkanter

Guide Forårets Firkanter Guide Forårets Firkanter En trin for trin guide, med plads til dine noter. KREATIV AKRYLMALING www.kreativakrylmaling.dk Christina Christiansen Copyright KreativAkrylmaling.dk, må ikke kopieres eller videregives

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

GALANT Opbevaring. Produktguide

GALANT Opbevaring. Produktguide 11_014 Produktguide GALANT Opbevaring KVALITET Alle store dele i GALANT systemet er testet og godkendt til kontorbrug i henhold til europæiske sikkerhedskrav. Læs mere i garantifolderen. Professionel og

Læs mere