Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ"

Transkript

1 Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på afstand. I praksis er det en fællesbetegnelse for målinger af Jorden indhentet af satellitter. Der findes mange forskellige typer af data som kan indsamles fra satellit: måling af lokale variationer i Jordens tyngdefelt, reflekteret lys, radiostråling mm. Vi vil i det nedenstående koncentrere os hvordan overfladers refleksion af solens stråling kan bruges til miljøovervågning som eksempelvis Landsat satellitten gør. Lidt forsimplet kan man sige, at man i denne metode anvender billeder fra et avanceret fotografiapparat monteret på en satellit der kredser om Jorden. Lad os derfor starte med at se lidt nærmere på et foto vist på figur 2. Figur 1: Landsat 7 satellitten optager multispektrale satellitbilleder fra 705 kilometers højde. På baggrund af disse billeder er det muligt at overvåge eksempelvis ørkenspredning, snedække og meget mere. Måling på afstand Fotografiet på figur 2 er et eksempel på måling på afstand. Her er vist hvordan det er muligt at konstruere et infrarødt (IR) billede af en bygnings temperaturfordeling. Dermed kan man se hvilke områder af huset der er dårligt isoleret, idet disse vil fremstå med en høj temperatur. IR-kameraet opfanger den elektromagnetiske stråling der kommer fra bygningen i form af varmestråling (IR-stråling). På den måde er det muligt at drage konklusioner om bygningens isolering helt uden at røre ved bygningen. Men faktisk er det almindelige foto af bygningen også et eksempel på en slags remote sensing. Her opfanger det almindelige kamera det reflekterede sollys fra bygningen og sætter det sammen til et foto. På den baggrund kan vi måle og opnå viden om bygningen helt ud at røre ved den. Men hvad er forskellen på de to billeder? Der er flere forskelle: Figur 2: Optagelse af termografisk billede. Kameraet opfanger varmestråling fra bygningen og omsætter dette til et billede. Kilde Figur 3: IR-billede af Jorden. Kilde: 1

2 Remote sensing benytter andet end synligt lys. I tilfældet med varmekameraet opfanger kameraet elektromagnetisk stråling som ikke er synligt for mennesker. Hvis vi ser på elektromagnetiske spektrum (figur 4) er det tydeligt at det kun er en lille del af det elektromagnetiske spektrum der er synligt for os. I remote sensing benytter man også dele af spektret som ikke kan ses af mennesker. Som i tilfældet med IR-kameraet kan man jo fint lave en kunstig farveskala som vi så kan se. Ved at sætte et IR-kamera på en satellit vil man altså kunne måle overfladetemperaturen præcis som på figur 2. Remote sensing benytter især det synlige område samt det infrarøde område af det elektromagnetiske spektrum. Figur 4: Det elektromagnetiske spektrum. Refleksion og emission Remote sensing udnytter den stråling der kommer fra en overflade enten på grund af refleksion eller emission. En anden forskel mellem det almindelige kamera og IR-kameraet er at et almindeligt kamera opfanger det lys som reflekteres fra overfladen. Det vil sige vi skal have Solen til at lys for os. Derfor kan man ikke tage almindelige billeder når det er mørkt. Et IR-kamera virker derimod også i mørke. For det er ikke Solens lys der reflekteres. Det er varmen i bygningen som skaber den elektromagnetiske stråling, som udsendes så IRkameraet kan modtage det. Derfor kan man fint tage IR-billeder i mørke. Ja faktisk bliver de bedst når det er mørkt! Den stråling en satellit modtager fra Jorden i dagslys vil således være en blanding af Figur 5: Teoretisk fordeling af henholdsvis Solens indstråling og Jordens udstråling som funktion af bølgelængde. Bemærk at x-aksen er logaritmisk. Bølgelængder over 0,7 µm kaldes IR-stråling som igen opdeles i undergrupper. IR-stråling med bølgelængder over 3 µm kaldes termisk IR-stråling indenfor remote sensing. Dette skyldes at strålingen hovedsageligt kommer fra Jordens termiske udstråling repræsenteret ved den sorte top. 2

3 refleksion af Solens lys samt emission af varmestråling fra Jordens overflade. IR-stråling dækker området med bølgelængder fra ca. 0,7 μm (10-6 m) til 100 μm. Intervallet af IR-stråling dækker altså et område som er 100 gange bredere end den synlige del af spektret! Man opdeler IR-stråling efter deres strålingsegenskaber. Den reflekterede IRstråling som stammer fra Solens indkomne stråling og den IR-stråling der stammer fra Jordens emission - kaldet termisk IR-stråling. Den del af IR-strålingen som stammer fra reflekteret sollys har bølgelængder som ligger i intervallet: 0,7 μm til 3,0 μm. Denne stråling kan altså ikke bruges til bestemme overfladernes temperature, men bruges sammen med det reflekterede lys til at identificere overfladerne (se afsnittet om spektral signatur nedenfor). Den termiske IR-stråling har bølgelængder fra 3,0 μm til 100 μm. Denne stråling kan udelukkende benyttes til at bestemme overflades temperatur. Figur 5: Eksempel på et falsk farvebillede. Kilde: Falske farvebilleder Remote sensing kan kombinere forskellige frekvensområder hvorved der kan skabes farvebilleder og falske farvebilleder. En anden forskel mellem de to billeder er at farvefotoet er konstrueret ved at tage tre billeder og sætte dem sammen. I et almindeligt kamera sidder der således tre forskellige typer sensorer. En der er følsom over for hhv. blåt, grønt og rødt lys. Disse kombineres så til ét farvebillede. Man kan i princippet bytte om på farverne så rød fremstår blå osv. I sådanne tilfælde kalder man det for et falsk farvebillede. Et eksempel er vist på figur 5. Billedet på figur 1 repræsenterer altså i virkeligheden fire forskellige områder af det elektromagnetiske spektrum. Rød, Grøn, Blå og IR. Disse fire bånd kan kombineres på kryds og tværs i et falsk farve billede. Hvorved man eksempelvis kunne få bygning til at fremstå rødlig i de områder hvor bygningen afgiver meget IR-stråling. Mere om dette i afsnittet om spektral signatur. (Se nedenfor) Figur 6: Et farvebillede er sammensat af tre billeder. Rød, Grøn og Blå. Alle farver på en computerskærm gengives ved at kombinere de tre grundfarver. Et sort-hvidt billede er derimod kun et enkelt billede. Når man tager et farvefoto sættes tre billeder sammen i ét. 3

4 Når stråling rammer overflader Når sollysets stråling rammer en overflade kan der ske tre ting: absorption (A), transmission (T) og reflektion (R). Energien fra den indkomne stråling vil således opdeles på de tre processer. Hvordan fordelingen vil være afhænger af hvad det er for en overflade, men også af bølgelængden for den indkomne stråling. Absorption (A) sker, når stråling (energi) absorberes overfladen, mens transmission (T) sker for den del af strålingen som passerer gennem overfalden (eksempelvis et blad). Refleksion (R) opstår, når stråling kastes tilbage fra overfladen i en given retning. For refleksion sker der altså ikke en optagelse af strålingsenergien. Figur 7: Skitse af reflekteret, absorberet og transmitteret stråling. I remote sensing er vi mest interesseret i at måle på den reflekterede stråling. Man taler om to typer af refleksion, som repræsenterer de to ekstreme ender af den måde, hvorpå energi reflekteres fra en overflade: spejlrefleksion og diffus refleksion. Når en overflade er glat vi får spejlende eller spejllignende refleksion, hvor næsten al energien er rettet væk fra overfladen i en enkelt retning (figur 8 nederst). Diffus refleksion opstår, når overfladen er ru, og energien spredes i alle retninger (figur 8 øverst). De fleste af Jordens overflader ligger et sted mellem et perfekt spejlende og en diffus reflektor. Om en overflade reflekterer stråling spejlende eller diffust afhænger af overfladens ruhed i forhold til bølgelængden af den indkommende stråling. Hvis bølgelængder er meget mindre end overfladens variationer eller overfladens partikelstørrelser, vil diffus refleksion dominere. For eksempel ville finkornet sand synes temmelig glat for mikrobølger (stor bølgelængde), men synes ganske ru for synligt lys (korte bølgelængder). Denne forskel i overfladens ruhed bruges i remote sensing blandt andet til at kortlægge udbredelsen af havis. Da den reflekterede stråling fra en overflade ikke tilfører energi til en overfladen opvarmes overfladen kun af den absorberede del af strålingen. Dette kender vi fra begrebet albedo som jo netop er defineret som: Begrebet albedo bruges ikke mindst i klimasammenhæng da det jo forholder sig til forholdet mellem reflekteret og tilført energi fra Solens lys. Ændres albedo som følge af forandringer på Jordens overflade har det i sidste ende konsekvenser for Jordens temperatur. Figur 8: Øverst. Et hvidt papir har en høj refleksion - det er derfor det fremstår hvidt. Men der er tale om diffus refleksion på grund af rugheden af papiret. Derfor kan man ikke spejle sig i et stykke papir selv om det meste lys kastes tilbage. Nederst: En blank metaloverflade kan spejle. Den har en høj refleksion ligesom det hvide papir. Men fordi overfladen er blankpoleret vil den have en retningsbestemt refleksion i modsætning til det hvide papir. Dermed spejler den lyset der rammer overfladen så indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel. Det gør at man kan spejle sig i blanke overflader. Foto: 4

5 Begrebet albedo ser på forholdet mellem refleksion og indsendt lysenergi uden at skelne mellem hvad der sker ved forskellige bølgelængder. Man kan derfor godt have en rødlig overflade og en grønlig overflade som har samme albedo. De reflekterer lyset forskelligt, men mængden af lysenergi der reflekteres forbliver den samme. Derfor er det tilstrækkeligt at se på et gråtonebillede når man er interesseret i albedo. Men hvad nu hvis man måler refleksionen ved hver bølgelængde? Dette viser sig at være en god idé som leder os frem til begrebet spektral signatur. Spektral signatur: En spektral signatur for en overflade viser hvordan overfladen reflekterer stråling af varierende bølgelængde. Som bekendt reflekterer overflader Solens stråling forskelligt, hvilket vi jo godt kender fra farver. Når en trøje er rød skyldes det at det især er Solens røde farver der reflekteres mens de andre farver absorberes. Men ikke kun det synlige område af Solens stråling varierer. Refleksionen i IR-området kan også være meget forskellig. For at forstå dette nærmere ser vi på interaktionen af lys og IR-stråling for henholdsvis vegetation (blade) og vand. Solens interaktion med vegetation (blade) En kemisk forbindelse i blade kaldet klorofyl absorberer meget af det røde og blå område af Solens stråling. Til gengæld reflekteres meget af de grønne bølgelængder. Blade vises "grønnest" for os i løbet af sommeren, når klorofylindholdet er på sit maksimum. I efteråret, der er mindre klorofyl i bladene, så der er mindre absorption og forholdsvis mere refleksion af de røde bølgelængder. Dette får bladene til at fremstå røde eller gule (gul er en kombination af røde og grønne bølgelængder). Den interne struktur i blade fungerer som fremragende diffuse reflektorer for det nær-infrarøde område af Solens stråling. Hvis vores øjne var følsomme over for nær-infrarødt ville træer forekommer meget lyse for os ved disse bølgelængder. Faktisk benytter forskere måling af refleksion i det nær- Infrarøde område til at bestemme sundhedstilstanden for et vegetationsområde. Figur 9: Solens strålings interaktion med vegetation (et blad). Grønt lys (G) samt det nærinfrarøde (IR) reflekteres mens rødt (R) og blåt (B) lys absorberes af bladenes klorofyl og bruges til fotosyntese. Solens interaktion med vand (hav) Vand absorberer mere af de rødlige farver og IR-stråling end de blålige farver med kortere bølgelængde. Derfor ser vand som regel blåt eller grønligt ud da lys med disse bølgelængder reflekteres mere. Desuden vil vand fremstå mørkere hvis man ser i de rødlige lys og IR-området af spektret - simpelthen fordi mindre energi reflekteres i dette Figur 10. Refleksion af blåt lys (B), grønt lys (G), rødt lys (R) samt IR-stråling. Venstre: for klart vand (t.v.) Højre: vand med sediment i suspension (S). 5

6 område (figur 10 venstre). Hvis der er sediment (i suspension) i de øverste lag i vandet (havet) vil det give bedre refleksivitet og et lysere udseende af vandet (figur 10 højre). Den tilsyneladende farve af vandet vil ændre sig svagt mod længere bølgelængder. Er der meget sediment i vandet vil det derfor fremstå brunt. Vand med suspenderet sediment (S) kan let forveksles med lavvandet (men klar) vand, da disse to fænomener synes meget ens. Klorofyl i alger absorberer flere af de blå bølgelængder og afspejler de grønne, hvilket gør vandet fremstår med mere grøn farve, når alger er til stede. Om overfladen er ru eller glat på grund manglende bølger kan også have en indflydelse på den refleksion man ser fra satellit. Pointen med de to ovenstående eksempler er at vise hvorledes refleksionen ved de forskellige bølgelængder afhænger af en række specifikke forhold ved den konkrete overflade. Kender vi til overfladers absorption, transmission og refleksion eksperimentelt under forskellige forhold er det muligt at udnytte dette til kortlægning. Altså gå fra satellitbilleder baseret på den reflekterede stråling til en tolkning af hvilke processer/overflader der er tale om i det givne område. Ved at måle den energi, der er reflekteres (eller udsendes) af overflader på Jorden over et bredt spektrum af forskellige bølgelængder, er det muligt at sammensætte en spektral signatur for en given overflade. Forskellige overflader har forskellig spektral signatur. Når dette udnyttes kan vi kortlægge forskelle som ellers ikke var synlige for os. Eksempelvis er det muligt at skelne en Figur 11: Spektral signatur for vegetation (grøn) og vand (blå). Bemærk den store forskel mellem refleksionen for det nærinfrarøde område (0,75-0,8 µm). Man kan altså let skelne vand fra vegetation ved at måle i dette område. normal fodboldbane fra en der er lavet af kunstgræs (figur 12). Metoden giver helt generelt mulighed for at overvåge ændringer i Jordens overfalde hvad enten det er ørkenspredning, skovrydning eller ændring af snedække. Vi vil se nærmere på miljøsatellitten LANDSAT. Figur 12: To billeder af et stadium. T.v. Normalt farvefoto. T.h. Et falsk farvebillede med nær-ir som rød. Bemærk hvorledes træer og græs lyser rødt på billedet til højre mens kunstgræsset på stadion fremstår mørk. Herved kan vi se at der er tale om kunstgræs. 6

7 Figur 13: Diagram som viser princippet i multispektral remote sensing. Satellitten opfanger den reflekterede stråling fra jordoverfladen. Strålingen opdeles i forskellige spektrale bånd af satellittens instrumenter. Derved opstår der en række simultane fotooptagelser af et givent område ved forskellig bølgelængde. Disse bånd kan senere i efterbehandlingen sammensættes på forskellig vis og der kan dannes falske farvebilleder som kan bruges til at identificere forskellige overflader. 7

8 Landsat Landsat satellitterne er miljø-satellitter som NASA har haft i kredsløb siden De er løbende blevet udskiftet med bedre modeller. Den nyeste hedder landsat 8, og blev opsendt Den passerer henover Danmark ca. kl lokal dansk tid, hvis du vil ud og vinke :o) Landsat 8 har en opløsning på 30 m, så man kan ikke se de enkelte huse, men man kan godt se marker og byer. Satellitten befinder sig 705 km over jordoverfladen, og den er 16 dage om at fotografere hele Jorden. Landsat 7 blev opsendt i 1999 og er stadig i kredsløb om Jorden. Den gik dog delvist i stykker d. 31 maj 2003, så billederne herefter har sorte striber hvor der mangler data. Det er muligt at hente Landsat-satellitternes multispektrale billeder på hjemmesiden: Figur 14: Landsat 8 satellitten under konstruktion. I dag kredser den 705 km over jordoverfladen. Kilde NASA. Landsat 7 Spektralt bånd Bølgelængde Opløsning Bånd 1 - Blå 0,45-0,52 µm 30 m Bånd 2 - Grøn 0,52-0,60 µm 30 m Bånd 3 - Rød 0,63-0,69 µm 30 m Bånd 4 - Nær IR 0,77-0,90 µm 30 m Band 5 - Kort bølgelængde IR 1,55-1,75 µm Bånd 6 - Termisk IR 30 m 10,40-12,50 µm 60 m Bånd 7 - Kort bølgelængde IR 2,09-2,35 µm 30 m Bånd 8 - Pankromatisk 0,52-,90 µm 15 m Figur 15 Oversigt over Landsat 7 satellittens bånd. Kilde: NASA Landsat 8 Spektralt bånd Bølgelængde Opløsning Bånd 1 - Coastal / Aerosol 0,433-0,453 µm 30 m Bånd 2 - Blå 0,450-0,515 µm 30 m Bånd 3 - Grøn 0,525-0,600 µm 30 m Bånd 4 - Rød 0,630-0,680 µm 30 m Bånd 5 - Nær IR 0,845-0,885 µm 30 m Bånd 6 - Kort bølgelængde IR 1,560-1,660 µm Bånd 7 - Kort bølgelængde IR 2,100-2,300 µm 30 m 30 m Bånd 8 - Pankromatisk 0,500-0,680 µm 15 m Bånd 9 - Cirrus 1,360-1,390 µm 30 m Bånd 10 - Termisk IR 10,30-11,30 µm 100 m Bånd 11 - Termisk IR 11,50-12,50 µm 100 m Figur 16 Oversigt over Landsat 8 satellittens bånd. Kilde: NASA 8

9 Vegetationsindekset (NDVI-indeks): Et af de klassiske anvendelser af remote sensing er kortlægning af vegetationsændringer - eksempelvis som følge af ørkenspredning, skovfældning eller tørke. Levende grønne planter udnytter kun den røde del af solens lys til fotosyntese. Lys med længere bølgelængde end rødt er ikke energirigt nok til at indgå i fotosyntesen. Denne del af sollyset vil derfor blot varme planten unødigt, hvilket kan skade planten. Vegetation har derfor evolutionært udviklet evnen til at reflektere det nærinfrarøde lys (NIR). Dette bruges som tidligere beskrevet til at identificere vegetation. På figur 17 ses hvorledes de spektrale signaturer kan måles med de spektrale kanaler på LANDSAT-satellitten. Man har indført en standard for undersøgelse af hvor meget vegetation der er i et område gennem det såkaldte NDVI-indeks som beregnes således: ( Ø ) ( + Ø ) Her står RØD og NIR er refleksionen målt i hhv. det røde og det nær-infrarøde område. På landsat 7 satellitten er det hhv. kanal 3 og kanal 4. På LANDSAT 8 satellitten er det ændret til hhv. kanal 4 og kanal 5 jf. figur 16. Bemærk at figur 17 referer til LANDSAT 7. Typiske NDVI-værdier: Et område med vegetation har positive værdier (typisk 0,3 til 0,8) Sne og skyer vil optræde med negative værdier. Vand har lav refleksion både i det nær-infrarøde og røde bånd og vil have NDVI-værdier tæt på 0. Jord har derimod størst refleksion i det nærinfrarøde vil derfor fremstå med lave værdier. De fleste menneskeskabte overflader som beton osv. har tilsvarende lave værdier. Figur 17: Model for tre overfladetypers refleksion af sollys i forskellige bølgelængder af sollys og i forskellige kanaler i LANDSAT billeder. Bemærk at grøn vegetation har maksimal refleksion i det nærinfrarøde område (kanal 4) mens det har minimal refleksion i den røde lys (kanal 3). Kilde: Naturgeografi - Jorden og Mennesket, GOforlaget. 9

Satellitter og kortlægning fra rummet

Satellitter og kortlægning fra rummet Satellitter og kortlægning fra rummet Et materiale til undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indhold Indledning... 3 Måling på

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Geodatastyrelsen 3. december 2015 Resumé I denne vejledning gennemgår vi hvordan ortofotos med nærinfrarød bånd kan vises i de mest almindelige GIS programmer.

Læs mere

Miljøovervågning fra Satellit

Miljøovervågning fra Satellit Miljøovervågning fra Satellit Skrevet af: Carina Schmidt og Jesper Overgård Lehmann Indholdsfortegnelse Indledning:...2 Jordens miljøtilstand fra satellit:...3 Havmiljøet i farvande omkring Danmark...5

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Farver og repræsentation af farvebilleder

Farver og repræsentation af farvebilleder Multimediekursus: epræsentation og kodning Søren Olsen Farver og repræsentation af farvebilleder Synligt lys er den del af det elektromagnetiske spektrum med en bølgelængde mellem ca. 400 og ca. 700 nanometer.

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen. PANTOMIMETEATRET Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. Bygningen

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014 Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk København d. 13.03.2011 Sag 10259 Termografirapport

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Kapitel 3: Lys og skygge 1 Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,

Læs mere

Remote sensing af vegetation

Remote sensing af vegetation Remote sensing af vegetation Kristine Bak Nielsen Vejleder: Eva Bøgh 1. kandidatmodulprojekt Geografi, ENSPAC, Roskilde Universitet 17. maj 2011 17. maj 2011 Abstract This report concerns the correlation

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame. Generelt indtryk Carl Zeiss Biometar 80mm f/2,8 er et objektiv med pentacon 6 fatning (eller Kiev 60 fatning). Dvs det er bygget til det såkaldte mellemformat, der bygger på en større sensor end Full Frame

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Triangle Colorscale. Created for design CMYK GUIDE. Intuitiv, præcis og praktisk

Triangle Colorscale. Created for design CMYK GUIDE. Intuitiv, præcis og praktisk Created for design CMYK GUIDE Intuitiv, præcis og praktisk »Det er hurtigt at finde en farve i CMYK GUIDE. Og den farve du vælger, bliver præcis i tryk!« INTUITIV Hurtigt værktøj til designeren CMYK GUIDE

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Følgende metode for transformering af farvefotos til sort/hvid for udskrift med Adobe Photoshop er udviklet på baggrund af de metoder,

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Satellite Eye JAVA browser

Satellite Eye JAVA browser Satellite Eye JAVA browser Brugsanvisning til Galathea-3 informationssystem Systemet findes på: http://galathea.oersted.dtu.dk Leif Toudal Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet (ltp@oersted.dtu.dk).

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp.

BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp. BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp. Funktioner: 1. 5 cm TFT LCD-skærm med angivelse af optage tilstand, hukommelse på kort og batteri

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Digital fotografering CCD elementer

Digital fotografering CCD elementer CCD-element Det vil her være formålstjenligt at kigge lidt på hvilke hovedtyper af digitalkameraer, der anvendes idag. Kameraets lysfølsomme chip (ccd-chip) ser ikke farver. Hvert enkelt pixelelement på

Læs mere

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller

Læs mere

Drilske kulderekorder

Drilske kulderekorder 8 KLIMATLGI Drilske kulderekorder Den offi cielle kulderekord på Jorden er -89,2 grader målt i det antarktiske højland i 1983. Men er det i virkeligheden kulderekorden? g hvorfor er det svært at måle den

Læs mere

Tråden kan med lidt god vilje ses som et S (rødt) - og på den anden tegning et Z (rødt)

Tråden kan med lidt god vilje ses som et S (rødt) - og på den anden tegning et Z (rødt) Der findes nogle få, fundamentale regler, som jeg vil prøve at redegøre for. Som regel består den af en plade (af meget varierende størrelse, men den for mig bedste størrelse er ca. 5 x 5 cm). Den kan

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec, 5 Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Clausen, Sønnik Publication date: 9 Link to publication Citation (APA): Clausen, S. (9). Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling.

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Nyeste LED: armaturer og lyskilder. 11. maj 2009 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen

Nyeste LED: armaturer og lyskilder. 11. maj 2009 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen Nyeste LED: armaturer og lyskilder 11. maj 9 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen Indhold Historie Teknologi LED til generel belysning Fordele/ulemper ved LED Hvide LED RGB-teknologi Eksempler

Læs mere