NATO SIKRER FREDEN. 16. december 1950 mødtes en gruppe. Atlantsammenslutningens. oprettelse og tidlige virke. Af Sarah von Essen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATO SIKRER FREDEN. 16. december 1950 mødtes en gruppe. Atlantsammenslutningens. oprettelse og tidlige virke. Af Sarah von Essen"

Transkript

1 38 NATO SIKRER FREDEN 16. december 1950 mødtes en gruppe tidligere modstandsfolk i København for at stifte Sammenslutningen til Oplysning om Atlantpagt og Demokrati. De havde alle været samlet til et møde på Krogerup Højskole i oktober, hvor Danmarks forsvarschef Admiral E.J.C. Quistgaard havde holdt et foredrag om Atlantpagten. Foredraget afstedkom en bekymret diskussion blandt de tilstedeværende, som mente, at befolkningens holdning til det danske medlemskab af det nyligt etablerede atlantiske forsvarssamarbejde var præget af uvidenhed og betydelig modstand. Der var grund til uro. En Gallupundersøgelse fra september 1950 havde vist, at hver fjerde dansker var imod Atlantpagtmedlemskabet, mens hver femte var i tvivl. En opinionsfordeling, som i øvrigt holdt sig nogenlunde konstant indtil slutningen af 1950 erne. 1 Ved mødet i december blev det besluttet at iværksætte en oplysningskampagne, for, som de tilstedeværende var enige om, ligegyldighed og uvidenhed var Atlantpagtens og demokratiets største fjende, ikke kommunisternes 5. kolonne. 2 At kampen for demokratiet og sikringen mod en ny 9. april hang uløseligt sammen med det danske alliancemedlemskab var ikke til diskussion. Det var vigtigt for Atlantsammenslutningen, som organisationen skiftede navn til i 1955, at understrege sin uafhængighed og integritet. Et væsentligt led i propagandakrigen mellem kommunister og antikommunister var at skyde modstanderen i skoene, at de blot var marionetter, som lod sig føre af henholdsvis Sovjet og USA. Og ordet propaganda brugte man udelukkende om modstanderens kampagner; Atlantsammenslutningen førte med sine egne ord en oplysningskampagne. 3 Imidlertid samarbejdede Atlantsammenslutningen med Udenrigsministeriet, og flere af de aktive i sammenslutningen var prominente socialdemokrater med tætte bånd til regeringen; således blev Arbejderbevægelsens Informationscentral, AIC, en vigtig samarbejdspartner. Den amerikanske ambassade ud- Atlantsammenslutningens oprettelse og tidlige virke Af Sarah von Essen Private organisationer som Atlantsammenslutningen spillede en vigtig rolle i den ideologiske kamp mod kommunismen i den første del af den kolde krig. Atlantsammenslutningen fremstod udadtil som en uafhængig organisation, men havde nære bånd til statsapparatet og de politiske partier ikke mindst Socialdemokratiet.

2 NATO SIKRER FREDEN 39 Det var et foredrag af forsvarschef Admiral E.J.C. Quistgaard i oktober 1950, der gav stødet til dannelsen af Sammenslutningen til Oplysning om Atlantpagt og Demokrati. På billedet ses Quistgaard (til højre) sammen med den øverstkommanderende for atlantpagtens styrker, general Eisenhower, ved en pressekonference på Christiansborg den 12. januar 1951 (ABA). trykte også begejstring, da de tidligere modstandsfolk sluttede sig sammen for at fremme NATO-tilslutningen og derved USA s interesser i Danmark. Den nystiftede organisation var tværpolitisk og slet ikke stærkt borgerlig, som man i dag umiddelbart ville tro om en forening af NATO-entusiaster. Socialdemokraterne var som nævnt repræsenterede, og de havde i 1950 erne også meget at gøre i Atlantsammenslutningen: De skulle både bekæmpe kommunisternes indflydelse på arbejdspladserne og overbevise deres egne vælgere, som traditionelt var neutralister, om rigtigheden af det danske alliancemedlemskab. 4 Det følgende er et forsøg på at indkredse Atlantsammenslutningens virke i årene omkring dens oprettelse; de aktive, deres samarbejdspartnere, midler og trusselsbillede. Artiklen skal ses som et bidrag til udforskningen af den kulturelle kolde krig, det vil sige det opgør mellem ideologier, værdi- og samfundssystemer, som førtes sideløbende med og i forlængelse af den militære, økonomiske og politiske konflikt mellem Øst og Vest. Man taler i den forbindelse om, at de to stormagter hver især via psykologisk krigsførelse satte sig for at vinde europæernes hjerter og hjerner eller kontinentets sjæl. Artiklen beskæftiger sig med brugen af propaganda og frontorganisationer i den kulturelle kolde krig og søger samtidig at nuancere opfattelsen af frontorganisationernes virke ved at påpege sammenfaldet mellem det private initiativ og den enkelte stats interesser.

3 40 Den kolde krig og kampen om sjælene Propaganda var et vigtigt led i den psykologiske krigsførelse, et begreb som de sikkerhedspolitiske rådgivere i National Security Council i 1950 indkredsede på følgende måde: psykologisk krigsførelse var en nations bevidste og planlagte brug af propaganda såvel som andre ikke-voldelige aktiviteter, hvis mål det var at påvirke fremmede gruppers opførsel, holdninger og følelser til gavn for de nationale, i dette tilfælde amerikanske, mål. 5 Sovjet havde i modsætning til USA tidligt forstået at placere sig i den europæiske bevidsthed ved hjælp af ukonventionelle strategier og fremgangsmåder. Det var særligt den tyske kommunist Willi Münzenbergs fortjeneste; han havde tidligt indset, at konflikten mellem stormagterne ikke ville blive en traditionel konflikt mellem stater men derimod en strid mellem ideologier, kultur og levevis. Allerede i 1930 erne lancerede han sin strategi ved at udgive aviser og tidsskrifter, drive forlag, etablere venskabsforeninger og arrangere kulturelle begivenheder. Münzenberg blev myrdet under krigen, men hans succesrige strategi blev videreført fra sovjetisk side. 6 I 1947 blev den kommunistiske Internationale genoprettet i form af det kommunistiske informationsbureau, Kominform, som bestod af de kommunistiske partier i Sovjet, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Jugoslavien, Bulgarien, Italien og Frankrig. Kominform havde til opgave at varetage Sovjets interesser i Europa, hvilket særligt foregik via en række frontorganisationer, herunder World Federation of Democratic Youth, International Federation of Resistance Fighters samt de forskellige fredsbevægelser under World Peace Council. Det amerikanske Udenrigsministerium kom dog snart efter det. I 1948 blev den såkaldte Schmidt-Mundt lovgivning vedtaget, hvilket At bevare den danske idyl har sin pris. Men NATO-medlemsskabet er en billig forsikring, hed det i tegneserien Freden på Vennemindevej, udgivet af Atlantsammenslutningen sidst i 1950'erne.

4 NATO SIKRER FREDEN 41 markerede begyndelsen på den første store amerikanske propagandakampagne i efterkrigstiden. Kampagnens mål var at fremme en bedre forståelse af USA i andre lande såvel som at forbedre den gensidige forståelse mellem de amerikanske borgere og borgerne i andre lande. Herunder, som noget ganske nyt, også blandt USA s allierede. 7 Denne målsætning blev varetaget af en række forskellige organisationer, som alle voksede støt de følgende år. Blandt andet blev staben på CIA s Office of Policy Coordination (OPC), som var ansvarlig for den psykologiske krigsførelse samt de paramilitære operationer, mangedoblet fra i 1949 at have 300 ansatte til i 1952 at huse knap medarbejdere. I 1951 blev en særlig komité for psykologisk krigsførelse nedsat, som fik til opgave at koordinere og effektivisere den amerikanske propaganda, hvilket også gjorde sit til, at budgetterne eskalerede i den pågældende periode. United States Information and Education Programme (USIE), som var den amerikanske regerings officielle informationsenhed, voksede fra at have ansatte og et budget på 20 millioner dollars i 1948 til at beskæftige personer og arbejde med et årligt budget på 100 millioner i Alt i alt voksede USA s udgifter til psykologisk krigsførelse fra 34 millioner dollars i 1950 til næsten det firedobbelte, cirka 120 millioner, i Det øgede budget blev også brugt på en kampagne for at vinde de danske sjæle. Allerede i 1948, det vil sige inden Danmark tilsluttede sig Atlantpagten, gjorde National Security Council det i et internt dokument klart, at ikke alene skulle USA yde Danmark og Norge økonomisk og militær bistand, det var også nødvendigt at føre en selektiv og intensiveret kampagne for at slå den kommunistiske propaganda tilbage. Den aggressive tone var dog ret enestående og ikke kendetegnende for de senere amerikanske rapporter om de danske tilstande; i 1948 var det nok snarere kuppet i Prag samt det amerikanske ønske om at indlemme både Danmark og Norge i den atlantiske alliance, der motiverede den kategoriske konklusion med hensyn til behovet for modpropaganda i Danmark. 9 Kun få måneder senere, og stadig inden Danmark og Norge havde ladet sig optage i alliancen, mente CIA, at de danske kommunisters indflydelse var dalende, blandt andet fordi det danske politi, regeringen og fagbevægelsen alle aktivt modarbejdede eventuel kommunistisk infiltration. 10 Denne opfattelse af Danmark og de danske institutioner kom til at præge perioden, og den amerikanske indsats blev indrettet derefter. Videre blev der fra amerikansk side taget højde for danskernes dybfølte skepsis over for enhver form for propaganda; nationen havde været mål for både nazistiske og sovjetiske kampagner, hvorfor amerikanerne vurderede, at deres tiltag skulle være af faktuel og ikkepropagandistisk karakter. 11 Denne holdning deltes af de danske beslutningstagere, der også lagde vægt på, at hvert Atlantpagtland skræddersyede sit eget informationsprogram. 12 Forbeholdene kom blandt andet til udtryk i Statsradiofoniledelsens tøvende accept af et tilbud om 26 bånd produceret af den amerikanske Marshall-informationstjeneste i Europa. Da det i efteråret 1950 blev besluttet at udsende programmerne, blev Marshall-hjælpen kun nævnt i forbindelse med udsendelsernes ophav og ikke yderligere promoveret, som den amerikanske speakertekst ellers opfordrede til. 13 Ifølge en indberetning fra den amerikanske ambassade til State Department fra begyndelsen af 1951 forholdt danskerne sig fortsat skeptiske over for alt for åbenlyse forsøg på propaganda, men ambassaden kunne dog samtidig melde, at man havde haft held til at få lokalt producerede programmer i æteren. Videre plejede ambassadens ansatte tætte venskaber med danske pressefolk. 14 For at nå de kritiske danskere måtte amerikanerne altså gøre sig umage med at finde lokale afsendere til deres propaganda. Denne filosofi gjorde sig faktisk generelt gældende hos de amerikanske propagandister; budskabet fremstod ikke bare mere troværdigt, det var også økonomisk fordelagtigt at betragte modtagerne som kanaler, der kunne bringe beskeden videre. 15 En sådan fremgangsmåde krævede lokale samarbejdspartne-

5 42 re; i og med at den kolde krig også var en kamp mellem to værdisæt og to samfundsnormer, måtte den nødvendigvis berøre alle afkroge af det civile samfund. Den britiske historiker Giles Scott-Smith beskriver disse afkroge som ideologiske rum, der skulle udfyldes af lokale samarbejdspartnere, der var parate til at yde økonomisk og organisatorisk støtte til den amerikanske kamp for de europæiske sjæle. 16 Den atlantiske elite og privatiseringen af den kolde krig Forståelsen af den kolde krig i Vesteuropa har ofte været begrænset af en opfattelse af USA s magt og indflydelse som værende total. Den såkaldte amerikanisering af Vesteuropa er således blevet betragtet som en konsekvens af USA s overvældende militære, økonomiske og politiske magt, og derfor som en ensidig kulturel påvirkning af Europa. Nyere forskning på området har nuanceret denne opfattelse, sådan at Vesteuropa ikke længere opfattes som en passiv modtager af alt amerikansk, men at forholdet i højere grad betragtes som byggende på en gensidig tilpasning og udveksling. Denne dynamik indkapsles i begrebet atlanticisme. 17 Atlanticismen findes personificeret i de amerikanere, som i de umiddelbare efterkrigsår bekæmpede den traditionelle amerikanske isolationisme og insisterede på nødvendigheden af fortsat amerikansk engagement i Europa. Denne gruppe bestod blandt andet af en ny generation politikere, hvoraf flere havde aftjent deres værnepligt i det krigshærgede Europa, der opfattede den sovjetiske kommunisme som en trussel mod de demokratiske, kapitalistiske og stabile samfund, som USA ønskede at opbygge i Vesteuropa. 18 Udvekslingen fortsatte efter den amerikanske tilstedeværelse i Europa var institutionaliseret i form af både Marshall-hjælpen og Atlantpagten. Varetagerne af atlanticismen, det vil sige den egentlige kontakt over Atlanterhavet, betegnes den atlantiske elite. 19 Denne elite bestod ikke kun af folk i officielt embede, men også af privatpersoner på begge sider af Atlanten, som efterspurgte et amerikansk engagement og var stærke tilhængere af NATO og derfor ofte på eget initiativ organiserede sig med det mål at fremme disse interesser. Dette kan ses som et udtryk for, hvad der er blevet kaldt privatiseringen af den kolde krig. 20 Disse ligesindede borgere fandtes også i Danmark, bl.a. i Atlantsammenslutningen og også i Selskabet for Frihed og Kultur. Idéen til Selskabets oprettelse i 1953 kom fra den tidligere modstandsmand Arne Sejr, som også var aktiv i Atlantsammenslutningen, mens samarbejdet, også det økonomiske, med den amerikanske organisation Congress for Cultural Freedom udviklede sig i løbet af organisationens første leveår. Selskabet for Frihed og Kultur og Congress for Cultural Freedom havde som mål at engagere de europæiske intellektuelle i kampen mod totalitarisme og kommunisme; CIA s rolle i organisationens arbejde findes dokumenteret flere steder. 21 Atlantsammenslutningens forbindelser Ifølge en indberetning til State Department i Washington ønskede den danske regering ikke at forestå oplysningsarbejdet i forbindelse med det danske Atlantpagt-medlemskab, særlig af frygt for de radikale, der besad vigtige mandater men også var modstandere af det danske medlemskab af NATO. Regeringen ønskede, igen ifølge ambassadens indberetninger, at informationsarbejdet skulle varetages af en privat organisation, en beslutning som den amerikanske ambassade i øvrigt bifaldt: Kunne den danske regering overtales til at støtte det private initiativ, kunne det amerikanske oplysnings- og uddannelsesprogram (USIE) efterfølgende støtte en sådan organisation og derigennem sikre positiv omtale af Atlantpagten. 22 Samarbejdet måtte dog nødvendigvis foregå under stor diskretion, således at de danske neutralister ikke blev bekræftet i deres mistanke om, at NATO blot var et redskab til brug for den amerikanske udenrigspolitik. 23 Det er måske derfor, at det har været

6 NATO SIKRER FREDEN 43 vanskeligt at finde eksempler i materialet på et konkret samarbejde, dog peger et enkelt brev fra Scandinavian Information Service ved den amerikanske ambassade til Udenrigsministeriets pressebureau på, at ambassaden i 1953 samarbejdede med Atlantsammenslutningen og Hjemmeværnet om en NATO-udstilling. 24 Samme år rullede en såkaldt udstillingsvogn, som var stillet til rådighed af NA- TO-hovedkvarteret, rundt i landet under mottoet NATO Forsvar for Freden. 25 Ifølge et engelsksproget dokument i Udenrigsministeriets arkiv uden dato og ophav, men at dømme efter den officielle tone fra enten NATO eller den amerikanske ambassade herskede der som allerede nævnt en generel erkendelse blandt de kulturelle koldkrigere om, at borgerne lyttede mere fordomsfrit til privatpersoner og uofficielle organisationer, hvorfor det blev foreslået, at sådanne organisationer blev oprettet i alle NATO-medlemslande. Organisationernes økonomi var dog et meget følsomt emne, idet officielle donationer naturligvis kompromitterede deres uafhængige status; det problem kom man ikke desto mindre uden om ved at fastslå, at en organisation sagtens kunne være uafhængig, alt imens den modtog opmuntring og blev stimuleret fra officiel side. 26 At den danske centraladministration var aktiv i oprettelsen af Atlantsammenslutningen fremgår også af et notat fra Udenrigsministeriets pressechef Sigvald Kristensen: På en forespørgsel fra Danmarks repræsentant ved Stedfortræderrådet i NATO, svarede han, at der i Danmark fandtes en enkelt privat atlantisk organisation, Atlantsammenslutningen, som var blevet til med hjælp fra Udenrigsministeriets pressebureau. Videre var pressebureauet repræsenteret i sammenslutningens redaktionsudvalg. 27 Det fremgår ikke klart, hvorvidt idéen til Atlantsammenslutningen kom fra den danske regering eller gruppen af tidligere modstandsfolk. I første omgang må man gå ud fra, at der var tale om et reelt interessesammenfald mellem Udenrigsministeriet og frihedskæmperne samtidig var skillelinjen mellem det private og det offentlige initiativ langt fra tydelig i Atlantsammenslutningens tilfælde Pressechefen Sigvald Kristensen, kendt af sin samtid som Den røde løber, var socialdemokrat og tidligere modstandsmand. Flere af sammenslutningens ledende medlemmer var som nævnt prominente socialdemokrater; der var i det hele taget flere forbindelser af mere eller mindre formel karakter, som kunne danne udgangspunkt for et samarbejde om oprettelsen af Atlantsammenslutningen. Hvorvidt dette var den egentlige baggrund for sammenslutningens tilbliven, eller om den alene var en række embedsmænds og etablerede politikeres værk, var under alle omstændigheder underordnet i forhold til offentligheden. Udadtil måtte Atlantsammenslutningen nødvendigvis fremstå som totalt uafhængig, hvis organisationen og budskabet skulle vinde befolkningens tillid. Derfor skiltede sammenslutningen ikke med, at det var Udenrigsministeriet, der i flere tilfælde betalte for sammenslutningens rejser til forskellige andre private atlantiske organisationers arrangementer rundt om i Europa. Bidragene blev ydet efter skriftligt motiveret ansøgning og udgik fra de midler, der var sat til rådighed af Udenrigsministeriets pressebureau til oplysningsarbejde om Danmarks deltagelse i internationalt arbejde. 28 Det kom heller ikke for dagen, at det sandsynligvis i særdeleshed var Udenrigsministeriet, som formidlede kontakten mellem Atlantsammenslutningen og det gavmilde erhvervsliv. 29 Atlantsammenslutningens udvalgte Atlantsammenslutningens stiftende møde var rammen for nedsættelsen af sammenslutningens højeste myndighed, udvalgsrådet. Dette råd bestod blandt andre af Erling Foss, Anker Olesen, Egil Barfod, Niels Matthiasen, Arne Sejr, H.E. Teglers og Frode Jakobsen, som alle havde været aktive i modstandskampen, og som nu sad på indflydelsesrige politiske poster i og uden for folketinget (Niels Matthiasen og Frode Jakobsen), var prominente i erhvervslivet (Erling Foss), i dagbladsverden

7 44 Frode Jakobsen taler ved et socialdemokratisk valgmøde i Atlantsammenslutningens ledelse bestod i høj grad af mænd, som under krigen havde engageret sig i kampen mod besættelsesmagten (ABA).

8 NATO SIKRER FREDEN 45 (H.E. Teglers) eller blot blev husket, beundret og respekteret for deres indsats under besættelsen. 30 Flere af dem spillede også en væsentlig rolle i oprettelsen af det statslige Hjemmeværn; Atlantsammenslutningens udvalgsråd bestod således for en stor del af en gruppe mænd, som under krigen havde engageret sig i kampen mod besættelsesmagten og nazismen, og som nu under den kolde krig via Hjemmeværnet og Atlantsammenslutningen ønskede at bekæmpe kommunismen. For at få tilslutning fra hvad sammenslutningen kaldte de ledende kredse i befolkningen søgte udvalgsrådet også kontakt til de politiske partier og blev i 1951 blandt andet tiltrådt af socialdemokraten Urban Hansen, som på dette tidspunkt var medlem af Københavns Borgerrepræsentation og sekretær i AIC, samt af det socialdemokratiske folketingsmedlem Fanny Jensen og Venstremanden C.F. Ladefoged, som også var medlem af folketinget. Sammenslutningen bestræbte sig ikke på at gennemføre almindeligt foreningsarbejde, idet man ikke ønskede at splitte sine kræfter på et internt organisationsarbejde og derved løbe risikoen for, at det oprindelige formål tabes af syne. 31 Sammenslutningen bestod af tilsluttede, der uden at tegne sig for et kontingent forpligtede sig til at støtte de mål, som sammenslutningen arbejdede for. Optagelseskriterierne for nye tilsluttede var temmelig omstændelige: Enhver dansk statsborger med en nationalt uangribelig holdning kunne søge status som tilsluttet ved en skriftlig henvendelse, som blev behandlet i udvalgsrådet. Som tilsluttet var det i øvrigt muligt at foranledige en ny tilslutning. De tilsluttede bestred tilsyneladende stillinger, hvor der var adgang til penge såvel som et givtigt og mægtigt netværk, hvilket afspejles i følgende citat fra en pjece fra 1951: Udfra de tilsluttedes kreds skulle det altid være muligt at få medarbejdere til opgaven og økonomisk hjælp, når den kræves. 32 I årsberetningen for 1952 nævnes det i øvrigt, at man havde besluttet at begrænse tilgangen til sammenslutningen, således at der kun var ca tilsluttede over hele Danmark. 33 Den løse struktur, eller old boys netværket, var i øvrigt kendetegnende for andre samtidige antikommunistiske organisationer, heriblandt Selskabet for Frihed og Kultur, der også delte medlemmer med Atlantsammenslutningen. Historikeren Wilhelm Christmas-Møller har i denne forbindelse påpeget, at det herskende tillidsforhold mellem de gamle modstandsfolk var med til at skabe og opretholde en løs struktur som Atlantsammenslutningens, idet man stolede på, at de enkelte tilsluttede ville være loyale over for sagen og hinanden. 34 Sammenholdt med den strenge udvælgelsesproces bør der også have været garanteret konsensus i sammenslutningen. Den uformelle struktur havde videre politisk signalværdi, idet Atlantsammenslutningen udadtil fremstod som en modsætning til de centralt styrede kommunistiske organisationer. Endelig passede den løse struktur og den strenge udvælgelsesproces også til den grad af diskretion, som sammenslutningen ønskede at opretholde omkring sit arbejde. Det var ikke målet at tildele selve organisationen opmærksomhed, og det blev ikke tilstræbt at give organisationen nogen offentlig placering. 35 Det gjaldt for de aktive om at udløse de frivillige kræfter og inspirere allerede bestående organisationer til et frugtbart samarbejde inden for Atlantpagtens rammer. 36 Atlantsammenslutningen skulle med andre ord bane vejen for og opmuntre andre til at tale Atlantpagtens sag. Kampen om freden Fredens Tilhængere var en Kominform-frontorganisation, hvis mål var at fremme Sovjets interesser i Vesteuropa, ikke mindst gennem en svækkelse af NATO. Fraværet af væsentlig parlamentarisk indflydelse havde nødvendiggjort en ny taktik for kommunisterne, og med henblik på at svække NATO indgik fredsbevægelsen som en væsentlig del af strategien. Ved at appellere til frygten for masseødelæggelseskrig og i Danmarks tilfælde den generelle skepsis over for alliancemedlemskabet kunne organisationer som Fredens Tilhængere svække den folkelige opbakning til NATO. 37

9 46 Fredens Tilhængere i Danmark blev stiftet i 1950 og blev ledet af det kendte medlem af Danmarks Frihedsråd, Mogens Fog. Han var også kendt som kommunist, men ikke medlem af DKP, hvilket sikrede ham selv og Fredens Tilhængere en grad af autonomi og integritet, i hvert fald udadtil. Videre betød hans rolle i modstandskampen, at NATO-tilhængerne mistede deres patent på læren fra besættelsen. Hvor de tidligere modstandsfolk i Atlantsammenslutningen mente, at kun NATO-medlemskabet og oprustningen kunne hindre en gentagelse af 9. april 1940, fastholdt Fredens Tilhængere, at netop de to forhold skærpede den kolde krig og derved risikoen for en ny varm krig. Fredens Tilhængere etablerede sig i sit stiftelsesår i den offentlige bevidsthed med Stockholm-appellen, som var en international underskriftsindsamling mod atomvåben. I Danmark indsamlede Fredens Tilhængere underskrifter i perioden marts-november 1950; det kan ses som et beskedent antal, i og med at kommunisterne ved folketingsvalget i september 1950 fik stemmer. Man må formode, at langt størstedelen af de kommunistiske vælgere sympatiserede med og underskrev Stockholm-appellen. 38 Hedtoft gav ved et socialdemokratisk hovedbestyrelsesmøde i januar 1950 udtryk for sin bekymring over, hvad han kaldte de kommunistiske spekulanters forsøg på at tage patent på den fredsvilje og fredslængsel, som fandtes i alle mennesker og partier. Det måtte, ifølge Hedtoft, være en selvfølge, at socialdemokraterne ikke indlod sig med frontorganisationer som Fredens Tilhængere. 39 I stedet vedtog de nordiske arbejderbevægelser deres eget fredsprogram i december Hedtoft var ikke begejstret for idéen, idet han mente, at man skulle afstå fra sådanne generelle politiske udmeldinger, men de nordiske partier nåede dog til enighed om et sådant initiativ på baggrund af den skærpede situation i Korea. Programmet var stærkt antikommunistisk, men lagde på samme tid en selvstændig linje i forhold til den amerikanske udenrigspolitik; blandt andet gik programmet ind for, at Kinas plads i FN skulle overtages af Peking-regeringen. 40 Dette kunne dog ikke ændre ved det forhold, at fredsbevægelsen havde formået at sætte en politisk dagsorden med blandt andet Stockholm-appellen, og at socialdemokraterne havde set sig nødsagede til at imødegå dette ved at antage fredsbevægelsens fremgangsmåde og formulere deres eget fredsprogram. Atlantsammenslutningen gik ikke så langt. Fredstemaet blev slået an, men man sørgede altid for at kvalificere freden, f.eks. blev sloganet et sted til Fred med Frihed. Det var i det hele taget kendetegnende for den vestlige modpropaganda, at freden aldrig stod alene, men altid sammen med frihed og retfærdighed i samme sætning og åndedrag. 41 Med hilsen fra Atlantsammenslutningen: Pjecer og Demokratiske Breve Atlantsammenslutningen udgav en række pjecer til husmoderen, skolelæreren og ikke mindst til den socialdemokratiske arbejder, der mødte kommunister i sin hverdag og havde brug for gode argumenter i diskussionen med dem. Tilsyneladende mente man i Atlantsammenslutningen, at husmødrene var sårbare over for den propaganda, der udgik fra Kvindernes Demokratiske Verdensforbund, endnu en fredsorganisation under Kominforms paraply. I hvert fald producerede Atlantsammenslutningen en pjece til husmødrene, Kvinder fred frihed, i Den var skrevet i, hvad sammenslutningen selv kaldte, let forståelige vendinger, og var i det hele taget stærkt præget af et traditionelt kvindesyn og formodningen om, at kvinderne som mødre og hjemmets vogtere elskede freden mere end mændene. Det blev forklaret, at Atlantpagtmedlemskabet var en nødvendighed, for der skulle et massivt forsvar til for at modgå de kommunister, som truede freden og havde til hensigt at bruge vold og magt for at nå deres mål. Pjecerne til lærerne hed Opdragelse til kommunisme (1951) og Kendsgerninger om børn under kommunismen (1955) og var beg-

10 NATO SIKRER FREDEN 47 Mogens Fog taler ved fredsstævne på Bellahøj i 1950'erne (ABA).

11 48 Antikommunistisk pjece udgivet af Atlantsammenslutningen i 1957 med et åbent brev til Aksel Larsen, der sluttede: "Nok har de med ord fordømt koncentrationslejre, terror og vilkårlige retsforhold; men alligevel rækker de hånd til de mænd, der er direkte ansvarlige for, at Stalins uhyggelige ordrer blev adlydt i deres yderste konsekvens. Derfor har også De, hr. Aksel Larsen, et stort ansvar." Pjecen var et lille bidrag fra Atlantsammenslutningen til den splittelsesproces i DKP, der førte til dannelsen af SF. ge i modsætning til husmoder-pjecen særdeles ordrige. Konklusionen i pjecerne var, at undervisningen i Sovjet og Østeuropa var indoktrinerende og ensrettende; pjecernes formål var at understrege sovjetkommunismens totalitære karakter og pædagogikkens og børneopdragelsens afgørende indflydelse på ideologiens overordnede sigte. Atlantsammenslutningen så gerne sine budskaber integreret i skolernes undervisning, og på samme tid håbede man nok at nå en samfundsgruppe, lærerne, som traditionelt var knyttet til det Radikale Venstre, der på dette tidspunkt, som nævnt, var kendetegnet ved neutralisme og skepsis over for det danske Atlantpagtmedlemskab. Endelig var der de pjecer, som bar præg af at henvende sig til de socialdemokratiske arbejdere, der i modsætning til de borgerlige antikommunister havde kommunisterne og deres argumenter inde på livet hver dag. Sproget var slagkraftigt og antikommunismen udtalt og unuanceret, hvilket deres titler også bærer præg af; Spillet om din frihed (1951) og den sarkastiske I mindet om Stalin (1957). Atlantsammenslutningen havde også et fast talerør, Demokratiske Breve. Det lille tidsskrift (socialdemokraterne kaldte det et lille tidsskrift med et stort indhold ) 41a udkom med jævne mellemrum og beskæftigede sig med en række udenrigs- og forsvarspolitiske emner, især med fokus på Atlantpagten. Demokratiske Breve var primitivt af udseende, ifølge bladets første redaktør Tage Taaning var dette ikke en tilfældighed; det var meningen, at det lille stencilerede format skulle lede læsernes tanker hen på besættelsestidens illegale publikationer og på den måde appellere til umiddelbar velvilje. 42 Med andre ord skulle udgivelsens form tegne en rød tråd fra kampen mod nazismen til kampen mod kommunismen. Atlantsammenslutningens politiske modstandere på Land & Folk fandt faktisk også, at Demokratiske Breve vækkede minder fra krigens tid; DKP s avis mente, at det lille tidsskrift var den mest gruopvækkende tryksag, der har set dagens lys siden Goebbels, Streicher og Hitler, som ved tidernes ugunst blev forhindret i at optræde som konkurrenter. De havde nu næppe heller kunnet klare sig i konkurrencen. 43 Atlantsammenslutningen var ikke ene om at bruge minderne fra besættelsestiden for at understrege kampens alvor. Langt størstedelen af Demokratiske Breves oplag blev fordelt gennem arbejderbevægelsens organisationer, men også Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Hjemmeværnet

12 NATO SIKRER FREDEN 49 Mange socialdemokrater spillede en fremtrædende rolle i Atlantsammenslutningen. Blandt dem var sekretær i Arbejderbevægelsens Informationscentral (AIC), den senere kulturminister Niels Matthiasen, der sad i Atlantsammenslutningens ledende organ, udvalgsrådet (ABA). og den konservative vælgerforening modtog bladet. 44 Distributionslisten findes i øvrigt i Udenrigsministeriets arkiv, som var interesseret i at holde sig ajour med modtagerne. Her findes også et enkelt eksempel på, at Udenrigsministeriet fremsendte en artikel om ensretningen i skolerne i Tjekkoslovakiet med et forslag om, at den blev trykt i bladet, såvel som ønsket om at (...) iagttage venlig nænsomhed ved en eventuel præsentation [af artiklen, SvE]. 45 At dømme efter en gennemgang af samtlige Demokratiske Breve blev artiklen dog ikke trykt. Atlantsammenslutningen og AIC Arbejdspladserne var i dén grad centrum i kampen om danskernes hjerter og hjerner. Fredens Tilhængere forsøgte at udfordre socialdemokraternes position blandt de danske arbejdere med diskussioner om oprustningspolitikkens følger for den menige arbejder. Organisationen planlagde således nedsættelsen af fredskomitéer på arbejdspladserne, holdt møder i kantiner, uddelte løbesedler og producerede et blad, Arbejdspladserne i Kamp for Freden, som skulle beskæftige sig med oprustnings- og krigspolitikkens følger, således som arbejdspladserne mærker det og i tiden fremover vil få det at føle. 46 Det var tilsyneladende meningen at knytte spørgsmålet om det danske NATO-medlemskab til den enkelte arbejders velfærd og dagligdag, således at udenrigspolitikken blev nærværende og central for debatten om forbedringen af arbejdernes forhold. På arbejdspladserne var det Arbejderbevægelsens Informationscentral (AIC), der varetog imødegåelsen af fredsbevægelsen, og AIC stod i den forbindelse som den primære aftager og distributør af Demokratiske Breve. Organisationen ydede ifølge sine årsberetninger regelmæssige og ganske pæne økonomiske bidrag til udgivelsen af bladet. 47 AIC blev oprettet i 1944 af Socialdemokratiet, LO og Arbejdernes Fællesorganisation i København og varetog størstedelen af det antikommunistiske arbejde i fagbevægelsen. 48 Forud for oprettelsen af AIC fandtes Hovedorganisationernes Informations og Propaganda Afdeling (HIPA), hvor blandt andre de to senere socialdemokratiske statsministre Hans Hedtoft og H.C. Hansen havde været aktive. Socialdemokraterne havde med andre ord erfaring i tilrettelæggelsen af denne type agitationsarbejde samt også en væsentlig grad af succes med det hvilket kommunisternes vigende indflydelse på de danske arbejdspladser igennem 1950 erne kan tolkes som udtryk for. 49 En stor del af AIC s kampagne bestod i fordelingen af blade, trykte pjecer og andet materiale blandt de tilknyttede tillidsfolk og socialdemokratiske faglige klubber. Materialet fun-

13 50 gerede som argumentsamlinger og ammunition til diskussionerne med kommunisterne. I forlængelse af dette blev udgivelserne ofte præsenteret som afsløringer og anklager. Som et eksempel kan nævnes Sådan er Kommunisterne (1949) af Bjørn Svensson, som i det socialdemokratiske tidsskrift Verdens Gang blev omtalt som en velskrevet og velordnet materialesamling for den, der i diskussioner vil tage kampen op mod stalinismens disciple. 50 Et andet eksempel var Stalins Slavelejre. En anklage (1952), som afslørede Stalins udnyttelse af millioner af tvangsflyttede arbejdere. Stalins Slavelejre udkom i lighed med Sådan er Kommunisterne på det socialdemokratiske forlag Fremad. I tilfældet Stalins Slavelejre var det især den økonomiske støtte fra amerikanerne, der gjorde det muligt at uddele bogen gratis; ifølge AIC s papirer blev den udsendt til de socialdemokratiske klubber vedlagt to eksemplarer af Demokratiske Breve. 51 Vedlagt fandtes også et eksemplar af pjecen Planlægning for Velfærd; socialdemokraterne ønskede også at sammenknytte de udenrigspolitiske spørgsmål med velfærdsdiskussionen. 52 Målet var at afbalancere kampagnen, således at den var lige dele antikommunistisk og prosocialdemokratisk. De danske arbejdere skulle ikke blot advares mod kommunisterne men også mindes om, hvad socialdemokraterne havde opnået. Konklusion Atlantsammenslutningen varetog en opgave, som Udenrigsministeriet og den siddende regering ikke selv ønskede at varetage på grund af den politiske situation, hvor neutralismen og tvivlen om det danske Atlantpagtmedlemskab havde godt tag i den danske befolkning. Endvidere virkede propagandaen mere troværdig, når den blev opfattet som uafhængig, hvorfor det var bedst at sløre det glade NA- TO-budskabs afsender, præcis som Fredens Tilhængere agerede afsendere for Kominform. Det fremgår af kildematerialet, at Atlantsammenslutningen blev oprettet på privat initiativ, men at Udenrigsministeriet nok også havde en finger med i spillet. Kontakten til ministeriet var sandsynligvis baseret på det old boys network fra krigens tid, som bandt sammenslutningens initiativtagere sammen, hvorfor dets rolle i oprettelsen ikke er entydig. Man kan således kalde Atlantsammenslutningen en semi-officiel organisation, hvis initiativtagere og tilsluttede brugte deres vidt forgrenede netværk af old boys til at varetage en dansk atlanticisme. Sammenslutningen frygtede den indflydelse, kommunisterne kunne vinde ved at udnytte den traditionelle danske neutralisme og derigennem svække den danske tilslutning til NATO. I fagforeningerne var truslen mere direkte; her var det den enkelte kommunists indflydelse, som Atlantsammenslutningen ønskede at bekæmpe med sin kampagne. Atlantsammenslutningen var en tværpolitisk organisation, som talte både socialdemokrater og borgerlige, dog var sammenslutningen efter alt at dømme knyttet tættest til socialdemokraterne og deres organisationsapparat. Der var et betydeligt overlap mellem sammenslutningen og AIC; både Urban Hansen og senere også Niels Matthiasen fungerede som sekretærer i AIC og bestred efterfølgende indflydelsesrige poster som henholdsvis overborgmester i København og kulturminister. En ung Kjeld Olesen var også ansat i Atlantsammenslutningen , og han blev som bekendt både forsvars- og udenrigsminister. Tilsyneladende var Atlantsammenslutningen på dette tidspunkt et godt sted at passere på vejen op i Socialdemokratiet. Noter 1. Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Admiral Gjeddes Gaard, 10. November Nogle Udpluk af de mest markante Udtalelser. Ingen dato, Egil Barfods arkiv, RA. 3. Den amerikanske og vestlige indsats var i denne optik blot en sandhedsproducerende modforanstaltning til Sovjets velsmurte propagandamaskine. Propa-

14 NATO SIKRER FREDEN 51 ganda opdeles i øvrigt gerne i tre typer; hvid, grå og sort. Den hvide propaganda er åben, dvs. det står klart, hvem budskabets afsender er. Den grå propaganda kendetegnes ved, at afsenderen sløres, og den sorte producerer direkte løgne og misvisende information om modstanderen. Leo Bogart, Premises for Propaganda. The United States Information Agency s Operating Assumptions in the Cold War, New York & London 1976, s. xv og Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s I det følgende bruges propaganda i øvrigt om begge siders kampagne, således at propagandaen opfattes som den målrettede opinionspåvirknings sprog og middel, ligegyldig hvem der er afsender. 4. Regin Schmidt og Klaus Petersen påpeger i deres artikel Gemensam nordisk front i det svenske tidsskrift Arbetarhistoria 4/2001, at de skandinaviske fagforeninger efter 2. verdenskrig etablerede tætte kontakter til de amerikanske fagforeninger samt regeringsadministrationen. Ud over at skandinaverne indtil 1953 let kunne identificere sig med Demokraternes administration, tiltalte Marshall-planens målsætning om udvikling af industrien og økonomisk vækst også arbejderlederne. Arbejdet for at fremme de amerikanske interesser i de nordiske lande havde med andre ord også en positiv dimension og var altså ikke nødvendigvis udelukkende drevet af antikommunisme. 5. National Security Directive 10. juli 1950, i Frances Stonor Saunders, Who paid the piper? The CIA and the cultural cold war, London 2000, s. 4. Definitionen på psykologisk krigsførelse lyder i sin rette ordlyd: The planned use by a nation of propaganda and activities other than combat which communicates ideas and information intended to influence the opinions, attitudes, emotions and behaviour of foreign groups in ways that will support the achievement of national aims. Den psykologiske krigsførelse får stadig mere vægt i tolkningen og forståelsen af den kolde krig, se f.eks. Kenneth A. Osgood, Form before Substance: Eisenhowers Commitment to Psychological Warfare and Negotiations with the Enemy, Diplomatic History, Vol. 24, No. 3, Summer Ingeborg Philipsen, Selskabet for frihed og kultur. Congress for Cultural Freedom i Danmark Kritik, august 2002, s. 38ff. 7. Leo Bogart, Premises for Propaganda. The United States Information Agency s Operating Assumptions in the Cold War, New York & London 1976, s. xi. 8. Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s. 769 ff. 9. NSC 28/1: The Position of United States with respect to Scandinavia. 3. september 1948, i Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s CIA: Opposition to ECA in participating countries. 10. februar 1949, i Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Revised Draft of USIE Country Paper for Denmark. Foråret 1950, i Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Danskernes holdning til Atlantpagtens informationsprogram kom til udtryk ved Atlantpagtrådets møde i New York i september Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Se i øvrigt Leo Borgart, Premises for propaganda. The United States Information Agency s Operating Assumptions in the Cold War, New York & London 1976, s. 51 ff. 16. Giles Scott-Smith, The Politics of Apolitical Culture. The Congress for Cultural Freedom, the CIA and post-war American hegemony, London 2002, s Se Giles Scott-Smith, The Politics of Apolitical Culture. The Congress for Cultural Freedom, the CIA and post-war American hegemony, London 2002 og Richard Pells, Not like us. How Europeans have loved, hated and transformed American Culture since World War II, New York Richard Crockatt, The Fifty Years War. The United States and the Soviet Union in World Politics, London & New York 2000, s Både Frances Stonor Saunders og Giles Scott- Smith bruger betegnelsen i deres værker om Congress for Cultural Freedom. 20. Det var særligt repræsentanter fra det private erhvervsliv, som satte deres lid til det atlantiske samarbejde. I USA fandtes Atlantic Union Committee (AUC), som allerede var blevet nedsat i 1948 med det formål at skabe en union af frie borgere i det atlantiske område. AUC tog i 1951 kontakt til det danske Industriråd, Grosserer-societetets Komite samt Frode Jakobsen såvel som en række andre folketingsmedlemmer, idet organisationen vurderede, at denne gruppe ville interessere sig for arbejdet og målsætningen.

15 52 Korrespondancen findes i Industrirådets arkiv, og det fremgår af et svarbrev fra Industrirådets formand, Sven Netterstrøm, at AUCs vurdering var korrekt. Man må formode, at det private erhvervsliv opfattede den atlantiske alliance som fordrende for den europæiske stabilitet og opbygningen af en solid markedsøkonomi som jo i særdeleshed tjente erhvervslivets interesser. Breve fra Atlantic Union Committee i New York til Sven Netterstrøm, Industrirådet. Dateret 16. januar 1951 og 20. februar Svar fra Sven Netterstrøm 19. januar Industrirådets arkiv, sag 119/7-51, Erhvervsarkivet. 21. Bl.a. i Frances Stonor Saunders, Who paid the piper? The CIA and the cultural cold war, London 2000 og Giles Scott-Smith, The Politics of Apolitical Culture. The Congress for Cultural Freedom, the CIA and post-war American hegemony, London Selskabet for Frihed og Kultur findes beskrevet hos Ingeborg Philipsen, Selskabet for frihed og kultur. Congress for Cultural Freedom i Danmark Kritik, august 2002 samt i Philipsens speciale, Selskabet for Frihed og Kultur Arne Sejr og dansk kulturliv under den kolde krig, København Cph. To DeptState, desp 732 ( Danish Information Setup on NATO ) i Poul Villaume, Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Semi-Annual Evaluation report of the USIE, i Poul Villaume, Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Brev til Sigvald Kristensen fra William R. Auman, Scandinavian Information Service Center, 24. april Udenrigsministeriets lukkede arkiv, j.nr. 105.M , pk.1.-1/7, RA. 25. Atlantsammenslutningen, pjece Non-Governmental NATO Associations, uden dato og ophav, dog arkiveret med sager fra Udenrigsministeriets lukkede arkiv, j.nr. 105.M.15, , pk.1-1/7, RA. 27. Notits 21. august 1952, Udenrigsministeriets lukkede arkiv, j.nr. 105.M.15, , pk /7, RA. Notitsens indhold findes gengivet i et brev fra Udenrigsministeriet til den danske repræsentant ved det Nordatlantiske Stedfortræderråd, 25. august Findes samme sted som ovenstående. 28. Div. anmodninger fra Sigvald Kristensen til indenrigsministeriets direktør Niels Svenningsen, 23. september 1954 og 4. september Udenrigsministeriets lukkede arkiv, j.nr. 105.M.15, , pk.1-2/7, RA. 29. Der findes en liste i Udenrigsministeriets arkiv over Danske firmaer interesseret i off-shore ordrer, hvor der i pen står tilføjet, at de afkrydsede firmaer på listen er bidragydere til Atlantsammenslutningen. Dokumentet synes stilet til Per Markussen, Atlantsammenslutningens kasserer, hvilket fremgår af en håndskreven note underskrevet SK (formodentlig Sigvald Kristensen), hvor der står: Per du havde allerede denne? Det var tilsyneladende ikke givent, at Atlantsammenslutningens kasserer havde en liste over sammenslutningens bidragydere. Danske firmaer interesserede i off-shore ordrer, Udenrigsministeriets lukkede arkiv, j.nr. 105.M15, , pk.1-2/7, RA. Ingen dato, dog arkiveret med dokumenter fra juni Off-shore ordrerne var del af den amerikanske våbenhjælp, og indebar en placering af ordrer på materiel på danske arbejdspladser. 30. Forhistorien. Egil Barfods arkiv, RA Beretning for Sammenslutningen til Oplysning om Atlantpagt og Demokrati i tiden 16/ / Kasse 547, LO s arkiv, ABA. 32. Atlantsammenslutningen, pjece, Beretning om Sammenslutningen til oplysning om Atlantpagt og Demokrati, marts Jn. Nr Kasse 547, LO s arkiv, ABA. 34. Wilhelm Christmas-Møller, Obersten og Kommandøren. Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og socialdemokrati , København 1999, s. 183 ff. 35. Atlantsammenslutningen, pjece, Beretning for Sammenslutningen til Oplysning om Atlantpagt og Demokrati i tiden 16/ / Kasse 547, LO s arkiv, ABA. 37. Morten Thing, Kommunismens Kultur. DKP og de intellektuelle , København 1993, s Den tøvende opbakning fandt måske delvis sin årsag i den kampagne, som Berlingske Tidende og Berlingske Aftenavis førte mod appellen ifølge avisens redaktør Terkel M. Terkelsen (som senere blev medlem af Atlantsammenslutningens repræsentantskab) var det den hårdeste kampagne i de to blades historie. Avisen bragte også annulleringskuponer, som underskrivere benyttede sig af og returnerede til Fredens Tilhængere. Poul Villaume, Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Poul Villaume, Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Poul Villaume, Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Helen J. Laville ved konferencen Bounderies to Freedom: The Cultural Cold War in Europe , Roosevelt Study Center, Holland oktober a. Beretning om Sammenslutningen til Oplysning om Atlantpagt og Demokrati, marts Jn.Nr , kasse 147, LO s arkiv, ABA.

16 NATO SIKRER FREDEN Tage Taaning i NATO-orientering 16. december 1975, i Poul Villaume, Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Tage Taaning var på dette tidspunkt journalist ved Berlingske Tidende, hvor han senere blev redaktør. 43. Også gratis eksemplarer fra AIC, Land & Folk 23. marts Opgørelse over Demokratiske Breves distribution. Udenrigsministeriets lukkede arkiv, j.nr. 105.M.15, , pk.1.-7/7, RA. (Ingen dato.) 45. Brev fra Sigvald Kristensen til Niels Matthiasen, 5. maj Udenrigsministeriets lukkede arkiv, j.nr. 105.M15, , pk. 1-2/7, RA. 46. Fredsvenner på arbejdspladsen, januar Fredens Tilhængeres arkiv, læg 2, kasse 2, ABA. 47. AIC havde i 1959 og 1960 udgifter på kr. for Demokratiske Breve. I 1957 blev Atlantsammenslutningen tildelt kr. (ingen specifikation). I 1957 formidlede AIC Demokratiske Breve til arbejdspladserne, i 1956 udsendte og afholdt AIC forsendelsesudgifterne ved Demokratiske Breve samt Atlantsammenslutningens Illustrerede Ungarnsnummer. For 1955 nævnes det blot, at AIC har fordelt Demokratiske Breve. AICs virksomhed for 1955, 1956, 1957, 1959 og AICs protokol, kasse 41, AIC s arkiv, ABA. 48. AIC er flere gange blevet sat i forbindelse med den illegale efterretningsorganisation Firmaet såvel som det amerikanske efterretningsvæsen, CIA. Ifølge Niels Frommelt, videregav AIC beredvilligt oplysninger om de danske kommunister til Firmaet, et samarbejde som CIA skal have sat pris på. (Weekendavisen, juni 2002). Per Møller, der var sekretær i AIC ( ), har videre bekræftet, at den amerikanske arbejdssattaché ofte besøgte AIC s kontor og ved disse lejligheder fik det seneste nummer af AIC s publikation Socialdemokratiske Noter med hjem. (Politiken, 1. november 1998 og tv-dokumentaren Danmark i den kolde krig, DR2, 2000). I disse noter kunne man læse om styrkeforholdet mellem socialdemokrater og kommunister rundt om på de danske arbejdspladser. Bladet kunne i øvrigt fås i abonnement, oplysningerne var med andre ord ikke hemmelige. Der findes ikke et register over kommunister efterladt i AIC s arkiv, men kvartalsvise oversigter over stillingen i de københavnske fagforeningers bestyrelser foreligger dog, og peger i retning af, at socialdemokraterne foretog en vis registrering. Mht. samarbejdet mellem AIC og efterretningstjenesten påpeger Regin Schmidt og Klaus Petersen, at der i Danmark forekommer at have været en rimelig skarp adskillelse mellem arbejderbevægelsens og de statslige efterretningstjenesters antikommunistiske tiltag. Forfatterne forklarer dette med, at Socialdemokratiet på intet tidspunkt i erne var sikre på den politiske magt, hvorved behovet for at have sin egen organisation blev øget. Gemensam nordisk front, Arbetarhistorie 4/ I 1946 sad socialdemokraterne på 74% af bestyrelsesposterne i de københavnske fagforeninger, mens kommunisterne havde 21%. I 1952 var 87% af bestyrelsesposterne besat af socialdemokrater og kun 9% af kommunister. Socialdemokratiske Noter, 1948/ /53 i Erling Skovgård Andersen og John Jessen, Socialdemokratiet og fagbevægelsen Speciale i samfundsfag, København Verdens Gang, 9. oktober Poul Villaume, Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik , København 1997, s Det fremgår af en pjece fra Atlantsammenslutningen (1959), at sammenslutningen fordelte eksemplarer af Stalins Slavelejre. 52. Brev til de socialdemokratiske faglige klubber fra Sigvald Hellberg og Urban Hansen/AIC, 22. marts AIC s arkiv, kasse 46, ABA. Abstract Sarah von Essen: NATO safeguards the peace. The establishment of the Danish Atlantic Treaty Association and its early work, Arbejderhistorie 1/2004, pp The Association for Information on the North Atlantic Treaty and Democracy (Atlantsammenslutningen the Danish Atlantic Treaty Association) was established in 1950 by a group of former resistance fighters, who wished to start a campaign on the advantages and responsibilities of membership of the North Atlantic Treaty Organisation and democracy. The initiative takers were worried by the national tendency towards neutralism and the lukewarm attitude towards the North Atlantic defensive alliance, which they thought gave nourishment to communists and their peace campaigns. In the Atlantic Union's picture of the menace, neutralism and communism went together and couldn t be separated. The Danish Atlantic Treaty Association was not just any organisation: according to the Foreign Ministry Archive the Atlantic Treaty Association had a close relationship with the Ministry's press office. Membership of NATO

17 54 was a contentious and emotional issue and the Danish Atlantic Treaty Association could therefore function as a mouthpiece and information centre for the propagation of a positive image of NATO. The connection was based on an old boys network from the time of the war; the network was informal with many branches but was linked together through shared common interests and values. It can be concluded from this that the Danish Atlantic Treaty Association was a semi-official organisation. The same old boys were also involved in and around the Social Democratic organisation the AIC (Arbejderbevægelsens Informations-Central/the Labour Movement's Information Centre) and the Danish Atlantic Treaty Association and the AIC worked closely in the fight against communist influence in the Danish workplace. The Danish Atlantic Treaty Association produced pamphlets and published a little magazine, Demokratiske Breve (Democratic Letters), which was distributed by the AIC and thus found its way to social democratic workers, who had a need for ammunition in their arguments with communists at work. The focus of agitation was the so-called fight for peace which was launched by the Cominform via organisations such as Fredens Tilhængere (Followers of Peace). For its part the Danish Atlantic Treaty Association replied by qualifying the issue of peace by claiming that they fought for Peace with Freedom!. In the article the formation and early work of the Danish Atlantic Treaty Association is described. It should be seen as a contribution to the examination of the Cultural Cold War, i.e. the fight between values that took place at the same time and as an extension of the military, economic and political conflict between East and West. Sarah O Neill von Essen Cand.mag i cultural studies og historie fra Sussex University og Københavns Universitet Ansat i PET-kommissionen

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemeddelelse 28-04-2008 12:01:00 Tilbud om beskyttelse og uddannelse til ofre for menneskehandel Ny privat organisation vil give udenlandske sexslaver

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Optagelsesprøve den 19. april 2008.

Optagelsesprøve den 19. april 2008. Optagelsesprøve den 19. april 2008. SPØRGSMÅL: SVAR: 1. Hvad hedder Socialdemokraternes gruppeformand på Christiansborg? 2. Hvordan skrives tallet 3 i det binære talsystem? 3. Hvilken filosofisk retning

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Eleanor Roosevelt - en frontløber

Eleanor Roosevelt - en frontløber 1 Eleanor Roosevelt - en frontløber Patricia Gayle www.visdomsnettet.dk 2 Eleanor Roosevelt - en frontløber Af Patricia Gayle Fra The Beacon (Oversat og redigeret af Ebba Larsen) FN s Verdenserklæring

Læs mere

SKAT Rekrutteringskampagne 2007

SKAT Rekrutteringskampagne 2007 SKAT Rekrutteringskampagne 2007 Baggrund for kampagnen SKAT søgte i marts 2007 400 nye medarbejdere, som skulle være med til at opbygge verdens førende skatteforvaltning og sikre en retfærdig og effektiv

Læs mere