Personaleredegørelse 2010

Transkript

1 Personaleredegørelse 2010 Region Midtjylland Koncern HR PERSONALEREDEGØRELSE

2 Personaleredegørelse 2010 Region Midtjylland Skottenborg Viborg Personaleredegørelsen findes også på Grafisk Service

3 Forord Der er konstant stigende forventninger til og nye muligheder for, at Region Midtjylland leverer ydelser med høj kvalitet og effektivitet. Koblet med de stramme økonomiske rammer skaber det løbende udfordringer, som må håndteres af politikere og medarbejdere. Det er nødvendigt med løbende prioritering og udvikling, og det er afgørende at have velkvalificerede og motiverede medarbejdere og attraktive arbejdspladser, hvor innovation, effektivitet og arbejdsglæde går hånd i hånd. Udfordringerne har været særligt store de seneste år, og bl.a. de økonomiske vilkår i både Region Midtjylland og det øvrige samfund har gjort det nødvendigt at gennemføre omfattende organisatoriske ændringer. Tilpasninger som bl.a. består i en række fusioner af hospitaler og afdelinger samt nedlæggelse af mange stillinger i hele organisationen og desværre også afskedigelser af mange dygtige medarbejdere. Mange af processerne er indledt i 2010, men effekten vil først slå fuldt igennem i 2011 i både dagligdagen og i personalestatistikker mv. Et af de steder hvor udviklingen allerede nu kan aflæses i personalestatistikkerne, vedrører rekrutteringssituationen. Opgørelserne af antallet af vakante stillinger på Region Midtjyllands arbejdspladser afspejler, at bl.a. omstruktureringer og besparelser samt den generelle samfundsøkonomi har reduceret rekrutteringsudfordringerne i forhold til for blot få år siden. Den forbedrede rekrutteringssituation må ses i sammenhæng med, at der er gennemført mange stillingsnedlæggelser og afskedigelser overalt i samfundet, og der har været stigende arbejdsløshed inden for en række af de faggrupper, som er ansat i Region Midtjylland. For udvalgte faggrupper som læger og sygeplejersker vil nogle af de tidligere rekrutteringsudfordringer efter alt at dømme kunne genopstå efter en årrække, ligesom beskæftigelsesmulighederne for arbejdsløse generelt inkl. nyuddannede forhåbentligt vil bedres. I et forsøg på at medvirke til at afbøde de negative konsekvenser af nedskæringer på personaleområdet og sikre de fremtidige rekrutteringsmuligheder arbejdes der i Region Midtjylland aktivt med arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske tiltag i tæt samarbejde med bl.a. de faglige organisationer og MEDsystemet. Det er andet år, Region Midtjylland laver en personaleredegørelse. Denne personaleredegørelse for 2010 indeholder kun personalestatistikker. Den er dermed mindre omfattende end redegørelsen for 2009, hvor der blev givet en beskrivelse af Region Midtjylland som arbejdsplads med særlig fokus på ledelses- og styringsgrundlaget samt politikker og strategier på personaleområdet (se Personaleredegørelsen er rettet til politikere, ledere og medarbejdere. Både af ressource- og miljømæssige hensyn trykkes personaleredegørelsen for 2010 ikke på papir, men kan findes elektronisk på hjemmesiden Med venlig hilsen Bo Johansen Regionsdirektør

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Personalestatistikker... 6 Antal, køn og alder... 7 Etnisk ligestilling Ligestilling mellem køn Ansatte på særlige vilkår Seniorordninger Sygefravær Arbejdsulykker Personaleomsætning Vakanceopgørelse Lønudvikling PERSONALEREDEGØRELSE

6 Personalestatistikker Personalestatistikker Personaleredegørelsen giver et samlet overblik over en række statistikker på HR-området. De fleste af statistikerne er tilpassede versioner af det statistiske materiale, som Koncern HR udarbejder enten årligt eller kvartalsvist. Derudover er der en række statistikker, der er lavet specifikt til denne redegørelse. Statistikafsnittene er tænkt som et opslagsværk, hvor man kan få et hurtigt overblik over en række centrale personaletal om medarbejdere ansat i Region Midtjylland. Der er statistikker om: Antal, køn og alder Etnisk ligestilling Ligestilling mellem køn Ansatte på særlige vilkår Seniorordninger Sygefravær Arbejdsulykker Personaleomsætning Vakancer Lønudvikling I personalestatistikkerne benyttes en række forskellige metoder/definitioner til opgørelse af personalet. Dette skyldes, at de mangeartede statistikker nødvendiggør forskellige opgørelsesmetoder med hensyn til opgørelsestidspunkt og beregningsteknik. De fleste statistikker bygger på tallene for november 2010, mens der f.eks. vedr. sygefravær ses på tal for hele året. En række statistikker opgøres pr. hoved (cpr-nummer), mens andre statistikker omregnes til fuldtidsstillinger. Statistikker om etnisk ligestilling bygger på data fra Danmarks Statistik og viser alle ansatte, som er aktive i lønsystemet i februar De benyttede definitioner og afgrænsninger er beskrevet nærmere efter hvert hovedafsnit. Der gøres opmærksom på, at en række statistikker i Personaleredegørelse 2010 sammenligner forskellige hospitalsenheder i Region Midtjylland. I forbindelse med processen vedr. omstillingen til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland, som blev iværksat i efteråret 2010, er fire hospitalsenheder fusioneret til to med virkning fra 1. april 2011: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby er fusioneret, og Regionshospitalet Viborg, Skive og Regionshospitalet Silkeborg, Hammel er fusioneret. I denne personaleredegørelse for 2010 behandles det statistiske materiale i relation til de hospitalsenheder, som eksisterede før fusionerne. 6 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

7 Antal, køn og alder Antal, køn og alder Fuldtidsstillinger fordelt på enheder Opgørelsen viser, at der i 2010 var fuldtidsstillinger i Region Midtjylland. De somatiske hospitaler repræsenterer samlet fuldtidsstillinger. Opgørelsen i antal fuldtidsstillinger omfatter månedslønnet og timelønnet personale på alle ansættelsesformer (dvs. inkl. ansatte på særlige vilkår). Antallet af fuldtidsstillinger var samme tidspunkt året før (november 2009). Figur 1: Antal fuldtidsstillinger november 2010 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Viborg, Skive Regionshospitalet Randers, Grenå Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Regionshospitalet Horsens, Brædstrup Psykiatri og Social Stabe og fællesfunktioner Regional Udvikling 139 SOSU elever PERSONALEREDEGØRELSE

8 Antal, køn og alder Tabel 1: Fuldtidsstillinger fordelt på faggrupper Faggruppe Antal fuldtidsstillinger Sygeplejersker Social- og sundhedspersonale Lægesekretærer Yngre læger Akademikere Kontor- og It-personale Overlæger, lægelige chefer m.v Pædagogisk personale m.v Bioanalytikere 978 Ledere på Sundhedskartellets område 798 Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse 792 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 751 Rengøringsassistenter 538 Fysioterapeuter 439 Erhvervsudd.serviceassist. og -elever 443 Syge- og sundhedspersonale øvrige, basis 383 Håndværkere m.fl. 326 Sygehusportører 284 Ergoterapeuter 270 Jordemødre 252 Ernæringsassistenter 242 Radiografer 240 Lærere, specialunderv. f. børn og voksne 146 Husassistenter 137 Farmakonomer 135 Chefer - ansat efter chefaftalen 132 Socialrådgivere 127 Øvrige faggrupper* 708 Region Midtjylland i alt Den klart største faggruppe er sygeplejersker med fuldtidsstillinger. Herefter følger social- og sundhedspersonale med fuldtidsstillinger og lægesekretærer med fuldtidsstillinger. Aldersfordeling og gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen i Region Midtjylland for alle ansatte var i november 2010 på 43,4 år. Samme tidspunkt året før var gennemsnitsalderen 43,1 år, mens den i 2008 og 2007 henholdsvis var 43,2 år og 43,1 år. Gennemsnitsalderen har således været ret konstant i regionens levetid, dog med en lille stigning. Den lille stigning har sammenhæng med den lavere personaleomsætning det seneste år (se tabel 26). Figur 2 viser fordelingen på aldersintervaller for alle ansatte i Region Midtjylland i november Det kendetegnende ved aldersfordelingen er, at der var meget jævn fordeling af ansatte i aldersintervallerne fra 30 år til 59 år, dog med et lille fald i intervallet år. I november 2010 var der en anelse flere ansatte end året før mellem 35 og 39 år, men ellers var aldersfordelingen i 2009 og 2010 stort set identiske. I alt var 6,54 % af de ansatte i Region Midtjylland over 60 år i november 2010 mod 6,59 i november * Øvrige faggrupper er faggrupper under 100 fuldtidsstillinger 8 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

9 Antal, køn og alder Figur 2: Aldersfordeling for ansatte i Region Midtjylland 16% 14% 12% 10% Aldersfordeling nov-09 nov-10 % 8% 6% 4% 2% 0% < >65 Aldersgruppe Tabel 2: Gennemsnitsalder opgjort på enheder og køn Gns. alder Gns. alder Kvinder Gns. alder Mænd Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 43,3 43,0 44,2 Århus Universitetshospital, Skejby 43,1 42,6 45,4 Hospitalsenheden Vest 43,7 43,0 47,9 Regionshospitalet Viborg, Skive 43,6 43,1 46,3 Regionshospitalet Randers, Grenå 43,7 43,5 44,9 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter 43,4 43,1 45,8 Regionshospitalet Horsens, Brædstrup 43,2 42,8 46,2 Psykiatri og Social 44,1 44,0 44,2 Stabe og fælles funktioner 46,1 44,3 47,6 Regional Udvikling 44,2 43,9 44,5 Region Midtjylland i alt 43,4 43,0 44,9 Gennemsnitsalderen for kvinder ansat i Region Midtjylland var på 43,0 år, hvilket var godt ét år lavere end gennemsnitsalderen for mænd, der var 44,2 år. Figur 3 viser gennemsnitsalderen fordelt på de enkelte faggrupper. Som det ses, har overlæger den højeste gennemsnitsalder (54,1 år), efterfulgt af ledere på sundhedskartellets område (50,5 år) og chefer (50,3 år). De yngste faggrupper er yngre læger (36,5 år) og ergoterapeuter (39,0 år). PERSONALEREDEGØRELSE

10 Antal, køn og alder Figur 3: Gennemsnitsalder fordelt på faggrupper Gns. alder fordelt på faggrupper Overlæger, lægelige chefer m.v. 54,1 Ledere på Sundhedskartellets område Chefer, Regioner Socialrådgivere 50,5 50,3 49,7 Faggruppe Håndværkere m.fl. Sygehusportører Lærere, specialunderv. f. børn og voksne Husassistenter Rengøringsassistenter Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse Kontor- og It-personale Erhvervsudd.serviceassistenter-og elever Social- og sundhedspersonale Lægesekretærer Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. Bioanalytikere Farmakonomer Jordemødre Sygeplejersker Ernæringsassistenter Akademikere Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. Radiografer Fysioterapeuter Ergoterapeuter 47,6 47,0 46,1 46,0 45,6 45,4 45,4 44,9 44,3 43,9 43,7 43,4 42,7 41,9 41,8 41,5 41,1 40,7 39,8 39,6 39,0 Underordnede læger (reservelæger) 36,5 Især på hospitalerne er der større forskelle på gennemsnitsalderen for kvinder og mænd, hvilket skyldes, at en stor andel af de ansatte mænd er overlæger, som er faggruppen, hvor der er den højeste gennemsnitsalder. Sammenholdes figur 3 med tabel 6 ses modsat, at 7 af de 10 faggrupper med den laveste gennemsnitsalder, er faggrupper med markant flest kvinder. 35,0 45,0 55,0 65,0 Gennemsnitsalder 10 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

11 Antal, køn og alder Definitioner og afgrænsninger: Kilde Lokale Løndata fra Det Fælleskommunale Løndatakontor(FLD) Indeholdt i datagrundlag Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i fuldtidsstillinger), der har præsteret timer, som er kommet til udbetaling vedrørende præstationsmåneden november Data indeholder alle månedslønnede og timelønnede, men ikke honorarlønnede. Data indeholder alle medarbejdere, der har fået udbetalt løn fra ét lønkontor i Region Midtjylland i november 2010 inklusiv eksempelvis fondsaflønnede, Friklinikken i Give, praksisreservelæger og medarbejdere på hospicer mv. Tallet er således ikke en egentlig personaleforbrugsopgørelse for Region Midtjylland. Fuldtidsstillinger og FLD FLD udregner personaleforbruget opgjort i fuldtidsstillinger for november 2010 ud fra timenormen for måneden. I november 2010 var der en timenorm for en fuldtidsansat medarbejder på 162,8 timer. En fuldtidsansat medarbejder ansat hele måneden med 10 overarbejdstimer vil således generere følgende personaleforbrug i november 2010: ((162,8+10)/162,8)=1,06 PERSONALEREDEGØRELSE

12 Etnisk ligestilling Etnisk ligestilling Region Midtjylland ønsker at fremstå som en attraktiv, mangfoldig og rummelig arbejdsplads. Mangfoldighedsindsatsen, som er en del af Region Midtjylland personalepolitik, skal medvirke til, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: Opgørelsen over ansatte i Region Midtjylland med en anden etnisk baggrund er baseret på sammenkørsel af data fra Danmarks Statistik og Silkeborg Data. Statistikken er opgjort pr. februar I dette afsnit findes opgørelser over andelen af indvandrere og efterkommere ansat i Region Midtjylland fordelt på udvalgte faggrupper, oprindelseslandegruppe og faggruppe samt køn. Tabel 3: Personalesammensætning fordelt på faggrupper og etnisk oprindelse Udvalgte faggrupper Indvandrere og efterkommere feb-11 Personer med dansk oprindelse feb-11 I alt feb-11 % indvandrere og efterkommere feb-11 % indvandrere og efterkommere feb-10 Ændring feb-10 feb 11 indvandrere og efterkommere Sygeplejersker ,85 % 3,95 % -0,10 Social- og sundhedspersonale ,74 % 6,16 % 0,57 Yngre læger ,54 % 17,92 % 1,62 Lægesekretærer ,47 % 1,64 % -0,17 Kontor- og it-personale ,18 % 3,49 % -0,31 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere ,57 % 4,24 % 0,33 Akademikere ,60 % 6,86 % -0,26 Pædagogisk personale m.v ,67 % 3,88 % -0,21 Overlæger, lægelige chefer mv ,20 % 8,76 % 0,44 Servicemedarbejder, assistent ,57 % 6,94 % 0,63 Bioanalytikere ,53 % 3,83 % 0,70 Ledere, Sundhedskartellet ,25 % 1,68 % -0,43 Rengøringsassistenter ,44 % 15,63 % -0,19 Fysioterapeuter ,34 % 3,96 % -0,62 Ergoterapeuter ,92 % 1,47 % 0,45 Jordemødre ,17 % 3,39 % -0,22 Radiografer ,06 % 16,59 % -0,53 Øvrige grupper ,98 % 4,63 % 0,34 Region Midtjylland i alt * 5,98 % 5,76 % 0,22 * Antallet af personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1 side 8, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jf. definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. 12 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

13 Etnisk ligestilling Ser man på den største medarbejdergruppe, udgør andelen af indvandrere og efterkommere 3,85 % af sygeplejerskerne i februar Det er et lille fald fra 3,95 % i den tilsvarende opgørelse fra I den næststørste faggruppe, social- og sundhedspersonale, varetager indvandrere og efterkommere 6,74 % af stillingerne. Det er en stigning fra 6,16 % i Ser man på den samlede lægegruppe (dvs. lægelige chefer, overlæger og yngre læger), som tilsammen er den tredje største faggruppe, så udgør andelen af indvandrere og efterkommere tilsammen hele 16,06 %, hvilket er en stigning fra 14,90 % i Indvandrere og efterkommere er primært ansat i gruppen af yngre læger, hvor de udgør 19,54 % af de ansatte, mens de i gruppen af overlæger og lægelige chefer udgør 9,20 % af de ansatte. Den samlede lægegruppe lever dermed mere end op til målsætningen om at afspejle mangfoldigheden i arbejdsstyrken. De øvrige større faggrupper med høj andel af indvandrere og efterkommere er radiografer med 16,06 % og rengøringsassistenter med 15,44 %. I begge grupper er andelen faldet en anelse fra 2010 til De faggrupper, som har lavest andel af indvandrere og efterkommere, er lægesekretærer med 1,47 % samt ledere indenfor sundhedskartellet med 1,25 %. Tabel 4: Personalesammensætning i faggrupper fordelt efter oprindelseslandegruppe Faggrupper Danmark EUlande Europa i øvrigt Afrika Nordamerika Asien Sygeplejersker Sydog Mellemamerika Oceanien Uoplyst I alt Social- og sundhedspersonale Yngre læger Lægesekretærer Kontor- og it-personale Omsorgs- og pædagogmedhjælpere Akademikere Pædagogisk personale m.v. Overlæger, lægelige chefer mv. Servicemedarbejder, assistent Bioanalytikere Ledere, Sundhedskartellet Rengøringsassistenter Fysioterapeuter Ergoterapeuter Jordemødre Radiografer Øvrige grupper I alt * * Antallet af personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1 side 8, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jf. definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. PERSONALEREDEGØRELSE

14 Etnisk ligestilling Af ovenstående tabel 4 fremgår det, at i gruppen af indvandrere og efterkommere, som er ansat i Region Midtjylland, kommer langt den største andel fra EUlande (35 %), Europa i øvrigt (25 %) og Asien (28 %), mens kun 12 % kommer fra Afrika, Nordamerika, Sydog Mellemamerika samt Oceanien. Den store andel af indvandrere og efterkommere fra andre EU-lande og det øvrige Europa er ikke så overraskende, da det er de lande, der geografisk ligger tættest på Danmark. Rekruttering og fastholdelse Den generelle mangel på læger, radiografer og sygeplejersker mv. i de første år af Region Midtjyllands levetid fik en del ansøgere fra nabolande til Danmark til at søge ansættelse i bl.a. Region Midtjylland. Manglen på læger, radiografer og sygeplejersker mv. i de første år af Region Midtjyllands levetid er også én af årsagerne til, at efterkommere og indvandrere fra Asien udgør så stor en andel af de ansatte. Region Midtjylland har tidligere gjort en særlig indsats for at rekruttere personale fra andre lande bl.a. indiske læger og tyske sygeplejersker, hvilket især i 2007, 2008 og 2009 øgede andelen af indvandrere og efterkommere indenfor disse faggrupper. Denne tendens er imidlertid aftaget de seneste år, hvor sparerunder og omstillingsprojekter mv. dels har bevirket, at antallet af vakante stillinger indenfor disse faggrupper er faldet markant, dels at den stigende ledighed indenfor faggrupperne har medført, at rekrutteringsmulighederne indenfor det nære geografiske område er forbedret. Tabel 5: Personalesammensætning fordelt på køn og etnisk oprindelse Køn Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse I alt % indvandrere og efterkommere Kvinder ,9 % Mænd ,3 % Region Midtjylland i alt * 6,0 % Befolkningen i Region Midtjylland ,7 % Arbejdsstyrke i Beskæftigelse i region Midtjylland ,6 % * Antallet af personer i denne tabel er højere end antallet af fuldtidsstillinger i tabel 1 side 8, idet opgørelsen rummer alle personer i lønsystemet inkl. honorarlønnede, jf. definitioner og afgrænsninger sidst i afsnittet. Samlet set er andelen af indvandrere og efterkommere blandt ansatte medarbejdere i Region Midtjylland 6,0 %, hvilket er en stigning fra 5,8 % i Det fordeler sig med en andel på 9,3 % for mænd og 4,9 % for kvinder. Ser man på sammensætningen for hele befolkningen i det geografiske region midtjylland, udgør indvandrere eller efterkommere 7,7 %. Dermed er andelen af indvandrere og efterkommere ansat i Region Midtjylland ikke helt på niveau med andelen i hele befolkningen i Region Midtjylland. Denne forskel afspejler, at mandlige indvandrere og efterkommere generelt er bedre til at komme i job end kvindelige indvandrere og efterkommere. Det har betydning for en arbejdsplads som Region Midtjylland, hvor en stor del af de ansatte er kvinder. En anden medvirkende årsag er, at andelen af indvandrere og efterkommere, der indgår i arbejdsstyrken, er lavere end hos den del af arbejdsstyrken, som er med dansk oprindelse. Måltal for etnisk ligestilling Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Måltallet for Region Midtjylland er i 2010 fastsat til 6,6 %. Måltallet er fastsat på baggrund af arbejdsmarkedsstyrelsens tal for andelen af indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken i den geografiske region midtjylland. Med en andel på 6,0% ansatte indvandrere og efterkommere nærmer Region Midtjylland sig generelt målsætningen. Som det fremgår af tabel 3, 14 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

15 Etnisk ligestilling er andelen af indvandrere og efterkommere inden for nogle faggrupper allerede på niveau med eller over det generelle måltal. I kommende opgørelser af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk vil indgå differentierede måltal, hvor der sondres mellem indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. Definitioner og afgrænsninger: Kilde Sammenkørsel af data fra Silkeborg Data og Danmarks Statistik, trukket i februar Indeholdt i datagrundlag I datagrundlaget indgår alle aktive ansættelsesforhold (statuskode 1) i Region Midtjylland. Det samlede tal på dækker udover fastansatte på månedsløn også alle timelønnede og honorarlønnede. Tallet dækker over månedslønnede og timelønnede. Data er bestilt i februar Danmarks Statistik kan kun levere datakørsler pr. dags dato. Indvandrere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Personer med dansk oprindelse Personer, - uanset fødested/land der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark PERSONALEREDEGØRELSE

16 Ligestilling mellem køn Ligestilling mellem køn Ligestilling mellem kønnene er en del af Region Midtjyllands mangfoldighedspolitik. Det indebærer, at mænd og kvinder har lige rettigheder, muligheder og pligter. Se Region Midtjyllands personalepolitik på hjemmesiden: Det er blandt andet Region Midtjyllands mål at medvirke til, at der bliver en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på regionens arbejdspladser både blandt medarbejder og ledere og at sætte fokus på rekruttering af mænd i typiske kvindefag. Tallene i tabel 6 viser dog, at der er en forholdsvis skæv kønsfordeling blandt de ansatte i Region Midtjylland, da kvinder udgør 80,3 %. Det er ikke overraskende, da store kvindefag som sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og lægesekretærer udgør næsten halvdelen af alle ansatte i Region Midtjylland. I øvrigt er det værd at bemærke, at kønsfordelingen på lægeområdet er på vej til at ændre sig. På overlægeniveauet udgør mænd fortsat den største andel med 69,0 %, mens kvinder er kommet i overtal blandt yngre læger med 57,9 %. Tabel 6 viser kønsfordelingen blandt de større faggrupper i Region Midtjylland og en underopdeling af de godt ansatte inden for Syge- og sundhedspersonale. Tabel 6: Kønsfordeling fordelt på større faggrupper november 2010 Udvalgte faggrupper I alt Kvinder Mænd Kvinder % Mænd % Økonomaer* ,0 % 0,0 % Lægesekretærer ,8 % 0,2 % Jordemødre* ,7 % 0,3 % Farmakonomer* ,3 % 0,7 % Ernæringsassistenter* ,9 % 3,1 % Kliniske diætister* ,9 % 3,1 % Sygeplejersker* ,7 % 3,3 % Ergoterapeuter* ,1 % 3,9 % Bioanalytikere* ,9 % 4,1 % Total Syge- og sundhedspersonale, basis** ,9 % 4,1 % Øvr. syge- og sundhedspersonale* ,5 % 6,5 % Ledere, Sundhedskartellets område ,6 % 7,4 % Social- og sundhedspersonale ,5 % 7,5 % Fysioterapeuter* ,5 % 10,5 % Rengøringsassistenter ,1 % 14,9 % Kontor- og it-personale ,1 % 23,6 % Radiografer* ,1 % 27,9 % Servicemedarbejdere/-assistenter ,1 % 30,9 % Pædagogisk personale m.v ,7 % 35,3 % Akademikere ,0 % 38,0 % Yngre læger ,9 % 42,1 % Omsorgs- og pædagogmedhjælpere ,1 % 57,9 % Chefer - ansat efter chefaftalen ,1 % 65,9 % Overlæger, lægelige chefer m.v ,0 % 69,0 % Region Midtjylland i alt (alle faggrupper) ,3 % 19,7 % * faggruppen indgår i»total Syge- og sundhedspersonale, basis«** faggruppen består af i alt 11 under-faggrupper, som også indgår selvstændigt i tabellen 16 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

17 Ligestilling mellem køn Region Midtjylland har som de øvrige offentlige arbejdspladser afgivet lovpligtig ligestillingsredegørelse for Tabel 7: Kønsfordeling november november 2010 Region Midtjylland Andel kvinder Andel mænd November ,2 % 18,9 % November ,6 % 19,4 % November ,3 % 19,7 % Kønsfordelingen i Region Midtjylland er ændret lidt fra november 2008 til november 2010, idet andelen kvinder er faldet fra 81,2 % til 80,3 %. Definitioner og afgrænsninger: Kilde Lokale Løndata fra Det Fælleskommunale Løndatakontor Indeholdt i datagrundlag Antal medarbejdere i Region Midtjylland (opgjort i antal hoveder) der har præsteret timer, der er kommet til udbetaling vedrørende præstationsmåneden november Indeholder alle månedslønnede og timelønnede, men ikke honorarlønnede. PERSONALEREDEGØRELSE

18 Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår En del af Region Midtjyllands sociale ansvar er blandt andet i størst mulig omfang at tilbyde ansættelse på særlige vilkår til ansatte, som får nedsat eller ændret arbejdsevne, samt at indsluse udefrakommende personer med særlige behov. Samlet set har Region Midtjylland påtaget sig et større socialt ansvar i de godt fire år, regionen har eksisteret, når man ser på antallet af ansatte på særlige vilkår. Ud over antallet, der fremgår af tabel 8 herunder, skal medregnes ansatte med 56 aftale, personlig assistance ordning, mentor ordninger og sygemeldte i virksomhedspraktik. Alle disse ordninger hører også med til det sociale ansvar. Samlet set viser tallene, at Region Midtjylland i sin levetid har manifesteret sig som en arbejdsplads, der er bevist om sit sociale ansvar. Tabel 8: Ansatte på særlige vilkår Ansættelsesform Feb 2008 Feb 2009 Nov 2009 Nov 2010 Fuldtidsansatte Helårsansatte Fuldtidsansatte Helårsansatte Fuldtidsansatte Helårsansatte Fuldtidsansatte Helårsansatte Fleksjob (62) Jobtilbud (07) Servicejob (69) Skånejob (68) I alt Kilde: InfoRM Definitioner og afgrænsninger: Kilde InfoRM Fuldtidsstillinger og InfoRM Opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for månedslønnede og de indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. Forskellen på denne opgørelsesmetode og den, der anvendes i det indledende afsnit om personaleforbrug, er at overarbejde mv. for månedslønnede ikke tælles med her. Helårsansatte og InfoRM Helårsansatte er antallet af ansatte personer. Der tages ikke hensyn til, om personen er fuldtids- eller deltidsbeskæftiget. Derimod tages der hensyn til, hvor stor en del af perioden personen har været ansat. Derfor kan antallet af helårsansatte være mindre end 1, hvis personen ikke har været ansat hele perioden. 18 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

19 Seniorordninger Seniorordninger I forbindelse med OK-08 blev midlerne fra trepartsaftalen udmøntet til konkrete seniorordninger i form af en seniorbonus for regionernes medarbejdere. Seniorbonussen kan efter eget valg konverteres til ekstra fridage eller mere til pensionsopsparingen. Foretager den enkelte medarbejder ikke et aktivt valg, udbetales seniorbonussen. Generelt er aldersgrænsen for at komme i betragtning 60 år. For nogle medarbejdere på LO-området med fysisk og/eller psykisk belastede jobs er grænsen dog kun 58 år, mens den for læger er 62 år. Tabel 9: Antal medarbejdere fordelt på seniorbonus, pensionsbidrag og seniortimer. Antal medarbejdere, der er berettiget til seniorbonus Antal medarbejdere, der har valgt seniorbonus Antal medarbejdere, der har valgt pensionsbidrag Antal medarbejdere, der har valgt seniortimer Total Som det fremgår af tabel 9, er der i Region Midtjylland medarbejdere, der er berettiget til seniorbonus. Heraf vælger medarbejdere at beholde seniorbonussen og få den udbetalt, mens kun 162 konvertere seniorbonussen til pensionsbidrag. 951 vælger at benytte seniorbonussen til ekstra fritid. Figur 4: Medarbejdernes valg 28% 5% 67% Seniorbonus Pensionsbidrag Senior Seniortimer I Region Midtjylland er der desuden en central pulje til medfinansiering af individuelle seniorordninger indgået efter Rammeaftale som seniorpolitik. Pr. november 2010 ydes der i alt tilskud til 432 individuelle seniorordninger. PERSONALEREDEGØRELSE

20 Sygefravær Sygefravær Sygefraværsstatistikken for 2010 er baseret på udtræk fra Region Midtjyllands ledelsesinformationssystem, InfoRM. I InfoRM er det muligt at trække fraværsstatistik på alle organisatoriske niveauer fra regionsniveau til personniveau. Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader, delvis syg, sygedage og 56 timer. 1 Sygefraværet generelt I sygefraværsstatistikken for 2010 indgår et personaleforbrug svarende til fuldtidsstillinger set som gennemsnit over hele året. Det gennemsnitlige sygefravær for ansatte ved Region Midtjylland under ét var i 2010 på 11,51 sygedage svarende til et sygefravær på 4,73 %. Det samlede sygefravær i 2010 svarer til fuldtidsstillinger. Tabel 10: Sygefravær Regionsniveau År Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent ,12 7,47 4,63 4,95 % ,51 7,00 4,51 4,73 % Som det ses, er der samlet set tale om et fald i sygefraværet fra 2009 til Fordelt på sektorer fordeler sygefraværet sig med 10,76 gennemsnitlige sygedage pr. fuldtidsstilling for de somatiske hospitaler, 14,61 for Social og Psykiatriområdet, 10,37 for Regional Udvikling, 9,17 for Stabe, fællesfunktioner og Præhospitalet og 12,90 for SOSU-elever. Sygefraværet fordelt på sektorer og administrationen I de følgende tabeller vises sygefraværet fordelt på sektorer med videre. Sygefraværet på de somatiske hospitaler var i 2010 på 10,76 sygedage pr. fuldtidsstilling svarende til en sygefraværsprocent på 4,44. Det højeste gennemsnitlige sygefravær var på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter 2 med 12,51 sygedage. Det laveste var på Regionshospitalet Viborg, Skive med 9,56 sygedage. 1 Bemærk at fraværsårsager som barns 1. sygedag samt graviditetskomplikationer ikke indgår i sygefraværsstatistikken. 2 Det skal bemærkes, at hvis man skal sammenligne sygefraværet på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter med de øvrige somatiske hospitaler, udgør sygefraværet på Hammel Neurocenter i ,00 sygedage pr. fuldstidsstilling. Holder man Hammel Neurocenter udenfor, så ligger sygefraværet på Regionshospitalet Silkeborg på 11,61 sygedage pr. fuldtidsansat, hvilket er mere på niveau med de øvrige somatiske hospitalers sygefravær. 20 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

21 Sygefravær Tabel 11: Sygefravær 2010 Somatiske hospitaler Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Antal fuldtidsstillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent ,70 7,34 4,36 4,77 % ,59 6,71 2,88 4,03 % Hospitalsenheden Vest ,63 6,39 4,24 4,41 % Regionshospitalet Viborg, Skive Regionshospitalet Randers, Grenå Regionhospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Friklinikken i Brædstrup inkl. Give ,56 6,30 3,26 3,99 % ,93 6,36 3,57 4,11 % ,51 6,76 5,75 5,10 % ,74 6,68 4,06 4,36 % ,14 6,59 3,55 4,51 % Total Sundhed ,76 6,76 4,00 4,44 % Sygefraværet var i 2010 i Psykiatri og Social 14,61 sygedage pr. fuldtidsstilling svarende til en sygefraværsprocent på 6,12. Det højeste gennemsnitlige sygefravær var på Center for Voksensocial med 16,78 sygedage eller 6,99 %. Det laveste sygefravær var i Psykiatri- og Socialstabe med 7,02 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 2,42 %. Tabel 12: Sygefravær 2010 Psykiatri og Social Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent ,74 6,85 6,89 5,94 % Center for Voksensocial ,78 8,76 8,02 6,99 % Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ,64 7,77 5,86 5,47 % Regionspsykiatrien ,25 8,87 5,38 5,97 % Psykiatri- og Socialstabe 117 7,02 4,85 2,17 2,42 % Total Psykiatri og Social ,61 8,15 6,46 6,12 % Sygefraværet i Regional Udvikling var i 2010 på 10,37 sygedage i gennemsnit eller en sygefraværsprocent på 3,37. PERSONALEREDEGØRELSE

22 Sygefravær Tabel 13: Sygefravær 2010 Regional Udvikling Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. Sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent Total, Regional Udvikling ,37 6,09 4,28 3,37 % Sygefraværet i Stabe, fællesfunktioner samt Præhospital var i 2010 på 9,17 sygedage i gennemsnit eller en sygefraværsprocent på 3,20. Tabel 14: Sygefravær 2010 Stabe, fællesfunktioner samt Præhospital Total, Stabe, fællesfunktioner, præhospital mv. Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Fravær i procent ,17 5,65 3,52 3,20 % Sygefraværet for SOSU-elever var i 2010 på 12,90 sygedage i gennemsnit svarende til en sygefraværsprocent på 4,96. Tabel 15: Sygefravær 2010 SOSU-elever Antal fuldtids-stillinger Gnsn. sygedage pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (kort) pr. fuldtidsstilling Gnsn. sygedage (lang) pr. fuldtidsstilling Total, SOSU-elever ,90 7,36 5,53 4,96 % Fravær i procent 22 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

23 Sygefravær Sygefraværets udvikling Somatiske hospitaler Tabel 16 viser sygefraværets udvikling i perioden 2006 til 2010 på de somatiske hospitaler. Hospitalsområdet er det eneste område, hvor det giver mening at sammenligne data tilbage i amternes tid. Sygefraværet steg samlet set fra 11,65 sygedage i 2006 til 11,90 i Dermed var sygefraværet på hospitalerne i Region Midtjyllands første leveår på det hidtidigt højeste niveau. I 2008 faldt sygefraværet til gengæld på alle hospitaler set i forhold til En del af faldet i sygefraværet skyldes konflikten i foråret/forsommeren I 2009 steg sygefraværet på alle hospitaler bortset fra Regionshospitalet Viborg, der kan notere et fald, mens Århus Universitetshospital, Skejby lå nogenlunde status quo. Det gennemsnitlige sygefravær steg fra 11,17 til 11,63 sygedage pr. fuldtidsansat. Her spillede konflikten i 2008 som nævnt ind. Set i dette lys var der ikke tale om en dramatisk stigning. I 2010 skete der imidlertid et markant fald til 10,76 sygedage pr. fuldtidsansat. Alle hospitaler undtaget Hospitalsenheden Vest lå i 2010 på det laveste niveau de seneste 5 år. Tabel 16: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden Hospital/enhed Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 13,21 13,36 12,07 12,19 11,70 Århus Universitetshospital, Skejby 10,81 10,54 10,18 10,20 9,59 Hospitalsenheden Vest 10,40 10,65 11,05 11,75 10,63 Regionshospitalet Viborg, Skive 11,47 11,40 10,58 10,13 9,56 Regionshospitalet Randers, Grenå 10,04 10,70 10,25 11,05 9,93 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter 12,63 14,35 12,06 14,42 12,51 Regionshospitalet Horsens, Brædstrup 11,89 11,61 11,70 12,40 10,74 Total for somatiske hospitaler 11,65 11,90 11,17 11,63 10,76 Bemærk: Der er anvendt den samme metode som i sygefraværsstatistikken i øvrigt til opgørelse af sygefraværet uanset opgørelsesår og hospital. Det betyder at ovenstående tal kan afvige fra amternes offentliggjorte sygefraværsstatistikker de pågældende år, da amterne har opgjort sygefraværet på forskellig vis. Der er i statistikken, uanset hvad hospitalerne har været benævnt i amterne, anvendt hospitalernes navne i Region Midtjylland Psykiatri og Social, Regional Udvikling, Sundhedstabe samt Fællestabe Tabel 17 viser sygefraværets udvikling i perioden for Psykiatri og Social inkl. stabe. Det fremgår, at sygefraværet på Psykiatri og Social inkl. stabe har været nogenlunde konstant i perioden. PERSONALEREDEGØRELSE

24 Sygefravær Tabel 17: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden Område Psykiatri og Social, inkl. stabe 14,74 14,81 14,75 14,61 I tabel 18 kan man se sygefraværet på de øvrige områder. Her har der generelt været en stigende tendens. Tabel 18: Gennemsnit antal sygedage pr. fuldtidsstilling i perioden Område Regional Udvikling 6,57 5,22 7,60 10,37 Stabe, Fællesfunktioner og Præhospital 6,52 9,48 8,89 9,17 Tabel 17 og 18 opsamler de områder, der ikke rummer historiske data længere tilbage end til regionens dannelse 1. januar De enkelte jobområder kan ikke umiddelbart sammenlignes pga. af meget forskelligartede funktioner og deraf følgende meget forskellig personalesammensætning. Eksempelvis vil der være stor forskel på, om man er i et job med patientkontakt, om disse patienter eventuelt kan reagere meget udadvendt, eller om man har et kontorjob. Sygefravær og faggrupper Tabel 19 viser sygefraværet i 2009 og 2010 samt forskellen fordelt på større faggrupper. Der er store forskelle i niveauet for sygefraværet mellem faggrupperne. Husassistenter havde et gennemsnitligt sygefravær på 22,39 sygedage pr. fuldtidsansat, mens chefer havde det laveste sygefravær med et gennemsnit på 4,00 sygedage pr. fuldtidsansat. Det fremgår, at det gennemsnitlige sygefravær for de fleste faggruppers vedkommende er faldet. Sygefraværet for lærere indenfor specialundervisning/ almen voksenuddannelse er dog næsten fordoblet, hvilket skyldes, at langtidssygefraværet er steget fra 3,56 sygedage til 11,18 sygedage. Sygefraværet for SOSU-eleverne og radiograferne er ligeledes steget markant. Tallene viser, at faggrupperne med det laveste sygefravær, er faggrupper med et højere uddannelsesniveau. 24 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

25 Sygefravær Tabel 19: Sygefravær på faggrupper Fordelt på faggrupper Fuldtids-ansatte 2010 Sygedage pr. fuldtidsansat 2009 Sygedage pr. fuldtidsansat 2010 Forskel Husassistenter ,4 22,39-1,01 Erhvervs.udd.serviceass./elever ,03 20,59-0,44 Lærere spec.uv./almen voksenudd ,53 17,85 8,32 Servicemedarbejder, assistent ,92 17,25-2,67 Pædagogisk personale m.v ,75 16,98 0,23 Social- og sundhedspersonale ,51 16,79-0,72 Rengøringsassistenter, døgnområdet ,77 16,76-2,01 SOSU elever ,4 12,95 2,55 Lægesekretærer ,31 12,73-0,58 Kontor- og it-personale ,33 12,64 0,31 Socialrådgivere, ovk ,57 12,44-0,13 Sygehusportører ,24 12,28-0,96 Omsorgsmedhjælpere ,42 12,14 0,72 Ergoterapeuter ,42 11,99-0,43 Radiografer ,27 11,94 1,67 Farmakonomer ,08 11,85 0,77 Region Midtjylland i alt ,12 11,51-0,61 Sygeplejersker ,21 11,44-0,77 Sundhedskartellet, Køkkenpersonale ,07 10,54-1,53 Øvrige sundhedskartellet ,88 10,02-0,86 Bioanalytikere 957 9,92 9,09-0,83 Jordemødre ,58 7,87-2,71 Fysioterapeuter 482 9,92 7,86-2,06 Håndværkere ,3 7,62-3,68 Akademikere ,29 7,52 0,23 Yngre læger ,35 5,39 0,04 Overlæger, overenskomstansatte 796 5,95 5,22-0,73 Ledere Sundhedskartellet 808 6,27 4,78-1,49 Lægelige chefer 370 3,58 4,45 0,87 Chefaftale 132 3,83 4,00 0,17 PERSONALEREDEGØRELSE

26 Sygefravær Sygefravær og køn Som det ses i tabel 20, er 4/5 af de ansatte i Region Midtjylland kvinder. Kvinderne har i gennemsnit i 2010 et sygefravær på 12,11 sygedage svarende til 4,97 %. Mændenes sygefravær ligger på 8,30 sygedage svarende til 3,48 %. Kvinders højere sygefravær kan ses i sammenhæng med tabel 19: Sygefravær på faggrupper. Der er tilsyneladende et højere sygefravær i faggrupper med høj andel af kvinder. I disse faggrupper har mændene også et højere sygefravær. Det er tilsyneladende i højere grad faggruppen end kønnet, der isoleret set har størst sammenhæng med omfanget af sygefravær. Tabel 20: Sygefravær fordelt på køn Køn Antal fuldtidsstillinger Sygefravær i procent 2010 Gns. sygedage i 2009 Gns. sygedage i 2010 Forskel 2009 til 2010 Kvinder ,97 % 12,76 12,11-0,65 Mænd ,48 % 8,77 8,30-0,47 Total ,95 % 12,12 11,51-0,61 Udviklingen i sygefraværet fordelt på køn vises i den efterfølgende figur 5. Det ses, at sygefraværet for mændene er nogenlunde stabil fra 2007 til 2010, mens sygefraværet for kvinder fra 2007 til 2010 er faldet fra 13,19 sygedage til 12,11 sygedage pr. fuldtidsstilling. Figur 5: Udvikling i sygefravær fordelt på køn 14 Gnsn. sygedage ,19 12,76 12,50 12,11 12,29 11,82 12,12 11,51 8,77 8,45 8,49 8, Kvinder Mænd I alt Køn 26 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

27 Sygefravær Sygefravær og alder Belyser man sygefraværet fordelt efter medarbejdernes alder, er der følgende tendenser. Sygdom i perioder på 1-28 dage er konstant på tværs af aldersintervaller, mens langtidssygdommen (29 dage og opefter) stiger med alderen. Sidstnævnte er en konsekvens af, at jo ældre man er, jo større er risikoen for at blive ramt af alvorlige længerevarende sygdomme, eksempelvis kræft eller kroniske lidelser. Sygefravær fordelt på 5 års intervaller for alle regionens ansatte vises i tabel 21. Tabel 21: Sygefravær 2010 fordelt efter aldersgrupper Alder Antal fuldtidsstillinger Gns. sygedage i 2010 Gns. sygedage (kort) i 2010 Gns. sygedage (lang) i 2010 Sygefravær i procent ,87 6,87 0 2,56 % ,79 7,35 2,44 3,94 % ,13 6,77 2,36 3,91 % ,95 6,96 3,99 4,63 % ,32 7,26 4,06 4,69 % ,72 7,14 4,58 4,75 % ,50 6,84 4,67 4,70 % ,13 6,79 5,34 4,96 % ,07 6,96 6,11 5,29 % ,83 5,82 5,01 4,29 % ,07 7,07 1,00 3,06 % Total ,51 7,00 4,51 4,73 % Sygefraværets længde Figur 6 viser antallet af sygefraværsperioder fordelt efter sygefraværets længde. I figuren tæller enhver sygemelding for én periode uanset længden. Diagrammet viser, at langt de fleste sygefraværsperioder er under en uges varighed. Ud af samlet set sygefraværsperioder i 2010 faldt perioder ind under kategorierne perioder under en uges varighed. Dette svarer til ca. 90 % af perioderne. Endvidere faldt 706 af perioderne som sygefravær af over 90 dages varighed svarende til 0,69 % af alle sygefraværsperioderne. PERSONALEREDEGØRELSE

28 Sygefravær Figur 6 Antal Sygefraværsperioder opdelt efter længde Sygefraværsperioder dag 2 dage 3 dage 4-6 dage 7-14 dage dage dage >=90 dage Periodelængde Ser man på andelen af sygefraværet fordelt efter længden af fraværet, tegner der sig et noget andet billede. Her faldt 36,90 % af sygefraværet i perioder på under 7 dage. Ser man på det helt lange sygefravær af over 90 dages varighed, så udgjorde andelen 24,43 % af det samlede sygefravær til trods for, at det kun udgjorde 0,69 % af alle sygemeldinger. Tallene fremgår af nedenstående figur 7. Figur 7 Sygefraværsperiodernes andel af de samlede sygefravær 30,00% 25,00% 20,00% 20,14% 24,43% % 15,00% 10,00% 9,32% 9,38% 6,49% 11,79% 9,82% 8,64% 5,00% 0,00% 1 dag 2 dage 3 dage 4-6 dage 7-14 dage dage dage >= 90 dage Periodelængde 28 PERSONALEREDEGØRELSE 2010

29 Sygefravær Sygefraværets fordeling på ugedage Figur 8 viser, at der ikke i Region Midtjylland er sammenhæng mellem sygefravær fordelt på ugedage. Fraværet er jævnt fordelt på ugens fem første dage med den højeste andel på onsdage (16,24 %), efterfulgt af tirsdage (16,16 %), torsdage (15,86 %), mandage (15,22 %) og fredage (15,00 %). Den laveste andel af sygefraværet findes på lørdage (10,76 %) og søndage (10,75 %). Forklaringen er formentlig, at medarbejdere, der bliver syge eksempelvis fredag aften, og ikke har arbejdsdag før mandag, typisk først sygemelder sig mandag morgen, hvis de stadigvæk er syge. Derfor vil der udelukkende være registreret sygefravær af helt kort varighed på lørdage og søndage for de medarbejdere, der har vagter på disse dage. Figur 8 Sygefravær og ugedage 18,00% 16,00% 15,22% 16,16% 16,24% 15,86% 15,00% 14,00% 12,00% 10,76% 10,75% % 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Optalt i sygedage (kalenderdage) Ugedage Regionerne sammenlignet Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) følger årsvis op på udviklingen i sygefraværet i alle regioner og kommuner. Deres opgørelse for 2010 viser, at sygefraværet i Region Midtjylland ligger noget lavere end gennemsnittet for alle regioner (Se tabel 22 næste side). Region Midtjylland havde således sammen med Region Nordjylland det laveste sygefravær. Dette må siges at være flot, når man sammenholder dette med, at Region Midtjylland er den region, der har det forholdsmæssigt største socialområde, der traditionelt har et sygefravær, der er højere end gennemsnittet i regionerne. Det er yderligere værd at bemærke, at sygefraværet for regionerne set under et er faldet pænt meget fra 2009 til Det Fælleskommunale Løndatakontor(FLD) anvender en anden metode til opgørelse af sygefravær end Region Midtjylland(og de øvrige regioner). De væsentligste forskelle er, at de ikke medregner timelønnede samt ikke medregner fraværsårsagerne delvis syg og 56-sygdom - kroniske lidelser. Dette betyder, at sygefraværet i FLDs opgørelse vil lægge en smule under det tilsvarende tal i Region Midtjyllands opgørelse. Det er imidlertid p.t. den eneste mulighed for at sammenligne sygefraværet på tværs af regionerne, og det vurderes, at tallene i statistikken er retvisende. PERSONALEREDEGØRELSE

30 Sygefravær Tabel 22: Udvikling i sygefravær i regionerne Regioner Sygedage pr. fuldtidsansat 2009 Sygedage pr. fuldtidsansat 2010 Region Nordjylland 11,6 11,2 Region Midtjylland 11,8 11,3 Region Syddanmark 12,7 11,8 Region Hovedstaden 13,1 12,5 Region Sjælland 12,8 12,8 Regioner i alt 12,5 12,0 Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor(FLD) Definitioner og afgrænsninger: Kilde InfoRM Fravær er baseret på data fra Silkeborg Data. Indeholdt i datagrundlag Sygefraværsstatistikken for 2010 bygger på de oplysninger, der er indberettet til Silkeborg Data ud fra de registreringer, der er foretaget i vagtplanlægningssystemer (primært Tjenestetid) eller i fraværsregistreringssystemet (Regionshuse mv.). Metodemæssigt er der taget udgangspunkt i en fælles forståelse mellem de fem regioner om grundlaget for udarbejdelse af fraværsstatistiker. Samtlige regionens ansatte inkl. timelønnede, ansatte i arbejdstilbud, fleksjob og skånejob i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 indgår i fraværsstatistikken. Fuldstidsansatte/fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. Fraværsårsager Sygefraværsstatistikken viser det registrerede sygefravær i forhold til følgende fire fraværsårsager: Arbejdsskader, delvis syg, sygedage og 56 timer. Sygedage pr. fuldtidsstilling Det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling er opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage. Sygedage (arbejdsdage) Det samlede antal fraværsdage opgjort i arbejdsdage. Dvs., at kun dage, hvor der er registreret fraværstimer, er medregnet (dvs. dage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde). Sygedage (kalenderdage) Det samlede antal registrerede fraværsdage i en fraværsperiode, dvs. inklusiv lørdage/søndage og helligdage, selvom medarbejderen ikke skulle have været på arbejde disse dage. Kort- og langtidssygdom Det korte sygefravær er defineret som det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhængende sygedage er mindre end 29 dage. Det længerevarende sygefravær er defineret som det gennemsnitlige antal sygedage pr. fuldtidsstilling opgjort som antallet af fraværsdage på arbejdsdage, hvor antallet af sammenhængende sygedage er større end eller lig 29 dage. Fravær i procent Det procentvise sygefravær er beregnet som forholdet mellem antal sygetimer og antal præsterede årsværk opgjort i timer. Fuldstidsansatte/fuldtidsstillinger: Antal fuldtidsansatte/fuldtidsstillinger er en opgørelse af antal præsterede arbejdsårsværk i opgørelsesperioden. Antal arbejdsårsværk beregnes ud fra antallet af normtimer for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede på baggrund af den generelle fuldtidsnorm for opgørelsesperioden. 30 PERSONALEREDEGØRELSE 2010