Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksperimenter med farver for de ældste klasser."

Transkript

1 Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist

2 ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren Komplementærfarver... 8 Øjets træghed (farvemætning)... 9 Farvenuancer Farveblindhed Forskellige former for farveblanding Additiv farveblanding Subtraktiv farveblanding Farvede filtre Maling og firefarvetryk Blanding af gult og blåt Chromatografi Ekstra øvelser Geert Cederkvist 22. april 1999 % & '( ) * )

3 +, -. / 0 12 / - / 3 Farver og farveopfattelse side 3 Farver Når hvidt lys brydes i et tresidet prisme, spredes lyset i alle regnbuens farver, og der dannes et gul rød orange spektrum. grøn Det spektrum, der dannes hvidt lys blå af det hvide lys fra en glødelampe er et kontinuert violet spektrum, hvor farverne rød, orange, gul, grøn, blå og violet glider over i hinanden uden skarpe adskillelser. Violet lys består af meget energirige fotoner, der bremses mere på deres vej gennem glasset end de lidt mere energifattige fotoner i det røde lys. Derfor afbøjes det violette lys mere end det røde lys ved passagen af prismet. På hver side af det synlige spektrum er der nogle stråler, der er usynlige for det menneskelige øje. Før det røde er der infrarøde stråler (IR), som kan påvirke specielle fotografiske film eller konstateres som en svag temperaturstigning. Efter det violette lys er der ultraviolette stråler (UV), som kan påvirke fotografisk film og få nogle favestoffer til at fluorescere med synligt lys. Det er også ultraviolette stråler fra solen, som gør os solbrændte. Det synlige lys og de infrarøde og ultraviolette stråler er alle såkaldte elektromagnetiske bølger ligesom bl.a. radiobølger. Strålingstype Gamma UV IR Radar Radiobølger Røntgen Synligt Mikro- U V K M LB lys bølger H H B B F F Bølgelængde meter Det elektromagnetiske spektrum Man kan måle de elektromagnetiske bølgers bølgelængde. For radiobølger er bølgelængderne fra nogle kilometer og ned til omkring 1 meter, mens bølgelængderne for det synlige lys er mellem 0, m og 0, m. Normalt måler man dog lysets bølgelængde i nanometer (nm). 1 nm = 0, m, dvs. 1 m = nm , 8,

4 9 : ; < = = ; = A Farver og farveopfattelse side 4 Bruges nanometer som enhed kan man angive bølgelængderne for det synlige lys i intervallet 400 nm til 700 nm. Det hvide lys består af alle spektrets farver i dette interval. De omtrentlige grænser for de enkelte farver i det kontinuerte spektrum kan ses i tabellen. violet blå blågrøn grøn gulgrøn gul orange rød nm nm nm nm nm nm nm nm Hvordan opfatter vi farver? Farverne er ikke en egenskab ved en bestemt bølgelængde, men et resultat af vores sansning af de elektromagnetiske bølger. Det specielle ved det synlige lys set i forhold til de øvrige stråler i det elektromagnetiske spektrum, er at vi har et specielt sanseorgan, øjet, der kan registrere netop denne stråling. Når lyset trænger ind i øjet, passerer det hornhinden og ind gennem pupillen, det runde hul, Øjelåg Hornhinde Pupil Linse Regnbuehinde Tværsnit af øjet Lysets retning Nervetråde Nerveceller Udsnit af nethinden Tappe Stave Nethinde Gule plet Pigmentlag Synsnerve Blinde plet Øjets bagvæg der dannes af muskler i regnbuehinden. Regnbuehinden, kan regulere pupillens størrelse afhængigt af styrken af det indfaldende lys. Linsen dannes et formindsket billede af det, man ser, på øjets bagvæg. På bagvæggen sider nethinden, der er dækket af ca. 140 mio. lysfølsomme sanseceller. Sansecellerne er forbundet til hjernen gennem ca nervetråde, der er samlet i synsnerven. Der, hvor synsnerven forlader øjet, er der ingen sanseceller. Området kaldes for den blinde plet. Det menneskelige øje har to forskellige typer sanseceller. På nethinden er der ca. 130 mio. stave og ca. 7 mio. tappe. B C DE : F :

5 G H I J K L MN K I K O Farver og farveopfattelse side 5 Stavene er de mest lysfølsomme, men giver os ikke mulighed for at opfatte farver - synsindtryk fra dem er derfor i gråtoner. Tappene giver os mulighed for at opfatte farver, men de er til gengæld ikke så lysfølsomme. Derfor kan vi ikke så godt opfatte farver i svagt lys. Tappene findes især i et lille område centralt på nethinden i et område overfor pupillen, der kaldes den gule plet. Her er der derimod ikke særligt mange stave. Det er i den gule plet, vi har det skarpeste syn, som er afgørende for opfattelse af detaljer. Derimod er området ikke aktivt ved svagt lys. Derfor kan f.eks. en svagt lysende stjerne "forsvinde", hvis man forsøger at se lige på den. Når øjet kan registrere forskellige farver, skyldes det, at der er tre forskellige typer tappe, som har deres største følsomhed for hver deres bølgelængde, nemlig primærfarverne rød, grøn og blå. Man taler derfor om R-, G- og B-tappe. R-tappene har deres største følsomhed ved ca. 575 nm, G-tappene har deres største følsomhed ved ca. 540 nm og B-tappene har deres største følsomhed ved ca. 470 nm. Det er den samlede påvirkning af R-, G- og B-tappene i et lille område, der afgør hvordan man opfatter farven af det, man ser. Hvis du ser på en rød postkasse, vil lyset derfra mest påvirke dine R-tappe, men også dine G- og B-tappe en smule. Den samlede opfattelse er "postkasserød". En anden type rød påvirker måske dine R-tappe lidt mere og dine B-tappe lidt mindre, og du vil da opfatte farven som mere lyserød. Hvis du kigger på en blå himmel er det mest B-tappene, der bliver påvirket. Spørgsmål Hvordan tror du hvidt lys påvirker tappene? Hvordan opfatter du farver, når lyset er svagt? Er der forskel på din farveopfattelse af en genstand i randen af dit synsfelt og en genstand, du kigger lige på? P Q RS H T H

6 U V W X Y Z [\ Y W Y ] Farver og farveopfattelse side 6 Øvelse 1 Du skal bruge et farvefjernsyn og en lup. Tænd for fjernsynet og indstil det på en station, der viser prøvebilledet. Hvis du kigger nærmere på skærmen gennem luppen, kan du se, at billedet dannes af en mængde røde, grønne og blå prikker. Det er netop de samme tre farver, som tappene i vores øje er følsomme for. Når vi ser på afstand smelter prikkerne sammen og vi opfatter forskellige farver. Undersøg forskellen på styrken af de røde, grønne og blå prikker i forskellige områder af prøvebilledet og noter resultaterne herunder. Farve af område Lysstyrke rød prik grøn prik blå prik hvid rød grøn blå gul magenta ("pink") cyan (lys blågrøn) grå sort Øvelse 2 Til denne øvelse skal du bruge en computer med programmet U V W X Y Z [\ Y W Y ]. Ved hjælp af modulet Additiv farveblanding kan du selv regulere styrken af de tre primærfarver i et cirkulært område af skærmen ved at trække op og ned på de tre potentiometre med musen. Derved ændres også den farve, du opfatter. Du skal bruge skemaet på næste side. Der er først nogle faste indstillinger du skal bruge. Eksperimenter derefter frit. Hvis du savner farveideer, så kig i et farvekatalog fra en farvehandler. Husk at notere resultater ned undervejs. Ved arbejdet med Farvemixeren er det bedst at arbejde sammen mindst 2 personer, så I kan snakke om resultaterne. ^ _ `a V b V

7 c d e f g h ij g e g k Farver og farveopfattelse side 7 Indstilling af primærfarver RØD GRØN BLÅ FARVEN som du opfatter 100 % 100 % 100 % a 0 % 0 % 0 % b 100 % 0 % 0 % c 0 % 100 % 0 % d 0 % 0 % 100 % e 0 % 100 % 100 % f 100 % 0 % 100 % g 100 % 100 % 0 % h 67 % 67 % 67 % i 33 % 33 % 33 % j postkasserød mørk grøn brun beige bordeaux himmelblå k l m n o p q r s t u v x z l m no d p d

8 q r s t u v wx u s u y Farver og farveopfattelse side 8 Komplementærfarver Øvelse 3 Vælg igen modulet additiv farveblanding. Skru helt op for alle tre farver, så cirklen bliver hvid. Hvis du nu skruer helt ned for den røde og derved fjerner det røde lys, får du en lys blågrøn farve, der kaldes cyan. Den kunne også kaldes hvid minus rød CYAN = HVID RØD Cyan kaldes for komplementærfarven til rød. Prøv på samme måde at finde komplementærfarverne til grøn og blå. En farve og dens komplementærfarve, f.eks. rød og cyan påvirker øjets farvefølsomme tappe modsat. Komplementærfarven er "det, der bliver tilbage", når man "fjerner" en farve fra det hvide lys. Komplementærfarverne til primærfarverne rød, grøn og blå hedder cyan, magenta og gul. Men hvad er komplementærfarverne til de mellemliggende nuancer f.eks. brun? Øvelse 4 Vælg modulet Komplementærfarver. I dette modul er der to farver, der kan reguleres. Når den ene indstilles, viser den anden straks den "modsatte farve" komplementærfarven. Find komplementærfarverne til farverne i skemaet herunder. primær rød primær grøn primær blå orange beige hvid gul lilla brun mørk grå mørk grøn z { } r ~ r

9 ƒ ˆ Farver og farveopfattelse side 9 Øjets træghed (farvemætning) Når øjet ser på en stærk farve i længere tid, dæmpes følsomheden i de tappe, der påvirkes af den pågældende farve, og når farven erstattes af hvidt lys, går der et stykke tid, inden følsomheden genvindes, og synsindtrykket fra de andre tappe virker stærkere. Hvis du har set i længere tid på en rød farve vil følsomheden for rødt svækkes, og når den røde farve erstattes af hvidt, vil synsindtrykket fra G- og B-tappene dominere. Hvilken farve ses så? Øvelse 5 For at afprøve ovennævnte fænomen skal du vælge modulet Øjets træghed. Læs forklaringen under Hjælp i menubjælken og prøv modulet. Hvilke farver ser du i skyggebilledet efter farverne? Når du har prøvet et par kan du gætte hvad du kommer til at se inden du klikker billedet væk. Billede Efterbillede Billede Efterbillede Gæt Resultat rød flag 1 grøn flag 2 blå flag 3 cyan flag 4 magenta flag 5 gul flag 6 sort flag 7 Hvad har eftervirkningen med komplementærfarver at gøre? Øvelse 6 Tre projektører, som kan lyse med de tre primærfarver rød, grøn og blå stilles op, så de belyser en hvid skærm eller væg. Hvilken farve ses, der hvor alle farver blandes? Prøv at holde hænderne ind foran lyskilderne eller gå ind foran. Tal om de farver skyggerne får. Hvilke og hvorfor? Š Œ

10 Ž Farver og farveopfattelse side 10 Når lys af de tre primærfarver blandes virker det på samme måde som i fjernsynet. Der er tale om additiv farveblanding. For hver projektør, vi tænder påvirkes nogle flere af tappene i øjet. Når vi laver skygger, fjernes nogle af sanseindtrykkene. Farvenuancer Det menneskelige øje er i stand til at skelne helt op til 10 mio. farvenuancer mellem de neutrale hvid-grå-sorte og alle de mange forskellige mest-kulørte farver. Farvemixeren kan vise forskellige farver udover de hvid-grå-sorte. Hvor god er du til at skelne mellem forskellige farver? Øvelse 7 I denne øvelse skal du undersøge, hvor god du er til at skelne mellem forskellige nuancer. Du skal igen bruge programmet Farvemixeren. Vælg modulet Find farven (additivt). På skærmen ser du en farvet cirkel på en baggrund med en anden farve. Det er nu din opgave at justere farven på cirklen, så den får samme farve som baggrunden. Husk på øjets træghed. Når du mener, du har ramt den rigtige farve, kan du vælge at se løsningen ved at klikke på Se løsning i menubjælken. Du kan vælge en ny opgave, ved at klikke på Ny opgave i menubjælken. Prøv at løse flere opgaver og giv hinanden god tid. Prøv at besvare spørgsmålene herunder. Hvor god er du til at ramme den rigtige farve? Er der nogle af primærfarverne, der er sværere at justere? Har din makker de samme problemer? Farveblindhed Vi opfatter ikke farverne på samme måde. Hos nogle mennesker er evnen til at skelne mellem farver helt eller delvis nedsat, fordi sansecellerne for en eller flere af de tre primærfarver ikke fungerer, som de skal. Der skelnes almindeligvis mellem rød-blinde, grøn-blinde og totalt farveblinde. Hos de rød-blinde er det R-tappene, der er svækket eller slet ikke fungerer. Hos de grøn-blinde er det G-tappene, der fungerer dårligt eller slet ikke. š

11 œ ž Ÿ ž Farver og farveopfattelse side 11 Da både den manglende evne til at se grønt og rødt giver nogenlunde samme problemer med at skelne mellem svage gule og orange nuancer, taler man til dagligt om rød-grøn farveblindhed. Total farveblindhed opstår, når kun én type tappe fungerer normalt. Farveblindhed er arveligt. Ca. 7 % af alle drenge har en defekt på farvesansen, mens kun ca. 0,5 % af alle piger har problemer med farvesynet. Det mest almindelige er rød-grøn farveblindhed. Man kan undersøge folk for farveblindhed efter et system, der er opfundet af japaneren S. Ishihara. Systemet består af en række testtavler, hver bestående af et mønster med en masse prikker, farvet i tætliggende nuancer. I mønsteret vil man kunne se forskellige tal eller figurer. Hvad man ser, afhænger af om man har normalt farvesyn eller lider af en af formerne for farveblindehed.. Øvelse 8 Vælg modulet Er du farveblind? Læs introduktionen til modulet, inden du går ind i selve modulet. I modulet kan du se 6 af de testtavler, der anvendes til at undersøge, om folk lider af farveblindhed.. Gennemgå tavlerne og læs forklaringerne. Ved at klikke på Farveadskillelse i menubjælken, kan du se, hvordan henholdsvis R-, G- og B-tappene i øjet påvirkes af testtavlen. Du kan se i hvilket farveområde, de tal, normaltseende kan se, ligger. Dette er især interessant for de farveblinde. Tavlernes farve kan på skærmen afvige en smule fra originaltavlerne, og der kan være forskel på skærmenes justering og farvegengivelse. Derfor må tavlerne ikke bruges til egentlig test for farveblindhed. Hvis du får mistanke om, at du lider af farveblindhed, og ikke vidste det i forvejen, bør du få det undersøgt ordentligt af sundhedsplejersken eller en læge. Diskuter hvilken betydning det kan have at være rød-grøn-farveblind eller totalt farveblind - når trafiklyset lyser rødt? - når man skal afgøre, hvordan to farver "passer" sammen? - et militærkøretøj er camoufleret med sløringsnet? - en rødlig fugl flyver rundt foran de forårsgrønne træer i skovbrynet? - vurdering af farvenuancerne i et maleri? - andet

12 ª «± ² Farver og farveopfattelse side 12 Forskellige former for farveblanding Øvelse 9 Vælg modulet Blanding af to farver. Her kan du indstille to projektørers farve næsten uafhængigt af hinanden. Indstil den ene projektør til gult lys og den anden til blå. Hvilken farve får du, når lyset fra de to projektører blandes? Fik du også den farve, da du blandede gult og blåt lys i øvelse 6? Det er ikke normalt den farve man siger man får, når man blander gult og blåt. Men da tænker man normalt på en anden form for farveblanding. Der findes nemlig to forskellige former for farveblanding: Additiv farveblanding og subtraktiv farveblanding. Additiv farveblanding Når du blander lys, er det additiv farveblanding. Når du øger lysstyrken af en projektør, øges påvirkningen af øjets sanseceller for den pågældende farve. Der lægges noget til. Fra dine forsøg med additiv farveblanding, skal du vide følgende om blanding af primærfarverne. RØD + GRØN + BLÅ = HVID GRØN + BLÅ = CYAN RØD + BLÅ = MAGENTA RØD + GRØN = GUL Når gult og blåt lys blandes, får du ved at bruge ovenstående, at GUL + BLÅ = (RØD + GRØN) + BLÅ = HVID som forklarer resultatet i øvelse 9. Det gule lys påvirker både R- og G-tappene, og når du så lægger blåt lys til, bliver også B-tappene påvirket, og du opfatter hvidt lys. Hvis du derimod blander gul og blå farve på papir, får du normalt grønt som blandingsfarve. Her er der tale om subtraktiv farveblanding, som du nu skal se nærmere på. ³ µ ««

13 ¹ º» ¼ ½ ¾ ¼ º ¼ À Farver og farveopfattelse side 13 Subtraktiv farveblanding Når du maler på et stykke papir, bruger du normalt et stykke hvidt papir. Papiret er hvidt, når det belyses af hvidt lys, der jo indeholder alle farver. Det hvide lys reflekteres af papiret og går fra papiret ind i dine øjne, hvor det påvirker både R-, G- og B-tappene, og derfor opfatter du farven som hvid. Hvis du er i et rum uden andet lys end det elektriske og slukker for lyset, kan du ikke se papiret, da der ikke er noget lys, det kan reflektere ind i dine øjne, og det ser sort ud. Rødt farvestof Hvis du maler med rød farve, bliver papiret rødt. Det er fordi det røde farvestof opsuger det grønne og blå lys, så kun det røde lys bliver reflekteret. Det grønne og blå lys danner jo tilsammen cyan, som er komplementærfarven til rød. Det røde farvestof tilbageholder altså komplementærfarven til rød. Da farvestoffet fjerner noget fra det hvide lys, taler vi om subtraktiv farveblanding. Virkningen kan beskrives således: HVID - CYAN = HVID - (GRØN + BLÅ) = RØD Grønt farvestof Hvis du maler med grøn farve på hvidt papir, bliver papiret grønt fordi det grønne farvestof opsuger magenta (rød + blå), som er komplementærfarven til grøn, og kun det grønne lys bliver reflekteret. HVID - MAGENTA = HVID - (RØD + BLÅ) = GRØN Spørgsmål Hvad sker der, når du maler med blå farve på hvidt papir? Beskriv farveblandingen på samme måde som for rød og grøn maling. Farvede filtre Øvelse 10 I stedet for at bruge farve på hvidt papir kan du lægge gennemsigtige, farvede stykker plastfilm (farvefiltre) på en overheadprojektor. Læg farvede filtre med primærfarverne på en overheadprojektor. Prøv dem hver for sig og lav derefter forskellige blandinger. Hvis du lægger et rødt filter på, vil det ligesom den røde farve på papir tilbageholde farven cyan (grøn + blå), og kun tillade det røde lys at passere. Hvis du lægger et grønt filter på, tilbageholdes farven magenta (rød + blå), og kun det grønne lys passerer. Á  ÃÄ ¹ Å ¹

14 Æ Ç È É Ê Ë ÌÍ Ê È Ê Î Farver og farveopfattelse side 14 Hvis du lægger et blåt filter på, tilbageholdes farven gul (rød + grøn) og kun det blå lys passerer. Hvis du lægger et rødt og et grønt filter oven på hinanden, vil det røde filter tilbageholde farven cyan (dvs. både den grønne og blå farve) og det grønne filter vil tilbageholde magenta (dvs. både den røde og blå farve). Da der efter passagen af det røde filter, kun er rødt lys tilbage, tilbageholdes dette, og der slipper ikke noget lys igennem. HVID - CYAN - MAGENTA = HVID - (GRØN + BLÅ) - (RØD + BLÅ) = SORT Nu kan man kun fjerne lys, når der er noget at fjerne, så derfor fjernes der i virkeligheden kun blåt lys ved lysets passage af det første filter. Øvelse 11 Prøv at lægge filtre farvet i komplementærfarverne til primærfarverne på overheadprojektoren og beskriv de farveblandinger der opstår. Når du skal beskrive farveblandingerne her, skal du huske at cyan filter tilbageholder primærfarven rød, magenta filter tilbageholder primærfarven grøn og gult filter tilbageholder primærfarven blå. Cyan filter og magenta filter: HVID - RØD - GRØN = BLÅ Cyan filter og gult filter: HVID - RØD - BLÅ = GRØN Magenta filter og gult filter: HVID - GRØN - BLÅ = RØD Ved hjælp af filtre i farverne cyan, magenta og gul, kan du altså ved subtraktiv farveblanding blande sig frem til primærfarverne rød, grøn og blå. Ved at bruge farverne cyan, magenta og gul og variere mætningsgraden, kan du blande sig frem til alverdens farver ved subtraktiv farveblanding på samme måde, som da du blandede lys med primærfarverne rød, grøn og blå. Ï Ð ÑÒ Ç Ó Ç

15 Ô Õ Ö Ø Ù ÚÛ Ø Ö Ø Ü Farver og farveopfattelse side 15 Øvelse 12 Ved brug modulet Subtraktiv farveblanding kan du eksperimentere med virkningen af farvede filtre med forskellig mætningsgrad. Computerskærmen danner stadig farverne ved additiv farveblanding, men programmet simulerer (efterligner) subtraktiv farveblanding. Prøv først de angivne indstillinger, og bland derefter frit. Indstilling af mætningsgrad CYAN MAGENTA GUL FARVEN som dit øje ser 100 % 100 % 100 % a 0 % 0 % 0 % b 0 % 100 % 100 % c 100 % 0 % 100 % d 100 % 100 % 0 % e f g h i j Maling og firefarvetryk Man arbejder med subtraktiv farveblanding, når man maler, trykker farvebilleder i en bog eller ugeblad, bruger en farveprinter og ved fremstilling af farvefotos. På et trykkeri og i en farveprinter bruges grundfarverne cyan, magenta og gul ved trykningen af farvebilleder. Mætningsgraden varieres ved at trykke med farverne i prikker med forskellig størrelse. Når man trykker magenta med små prikker kommer der jo hvidt papir til syne imellem og prikkerne og farven synes lysere end hvis man bruger større prikker magenta. Det kan være svært at trykke mørke farver på denne måde, så en mørkere farve frembringes ved at trykke med forskellig størrelser sorte prikker mellem grundfarverne. Ý Þ ßà Õ á Õ

16 â ã ä å æ ç èé æ ä æ ê Farver og farveopfattelse side 16 Derfor bruger man i virkeligheden 4 farver: cyan, magenta, gul og sort og metoden kaldes også for firefarvetryk. Ved fremstillingen af farvefotos benyttes tre tynde farvelag med farverne cyan, magenta og gul. Øvelse 13 Prøv at betragte et farvebillede i en bog eller ugeblad gennem lup. Det kan være svært at skelne de enkelte grundfarver, da farverne ligger oven i hinanden efter trykningen. Blanding af gult og blåt Øvelse 14 Vælg modulet Blanding af to farver og skift til subtraktiv farveblanding. Gør det ene filter helt hvidt (fjern det), og indstil det andet til en mellemblå farve. Gør nu det første filter gult med stigende mætningsgrad og betragt blandingsfarven. Passer det med dine erfaringer om blanding af blå og gul farve på papir? Prøv med andre blandinger og prøv eventuelt at blande de tilsvarende farver med sprit-tusser og sammenlign resultaterne. Chromatografi Øvelse 15 For at lave farvestoffet i en sprit-tusse bruger fabrikanten nogle gange forskellige farvestoffer. Lav chromatografi af sorte, grønne, brune og røde tusser. Hvis du ikke kan huske, hvordan man laver chromatografi, må du kigge i en kemibog. Prøv at beskrive resultaterne ud fra din viden om subtraktiv farveblanding. ë ì íî ã ï ã

17 ð ñ ò ó ô õ ö ô ò ô ø Farver og farveopfattelse side 17 Ekstra øvelser Øvelse 16 Farvemixeren har også et modul, hvor du skal prøve at finde en farve ved subtraktiv farveblanding, Find farven (subtraktivt). Prøv dette modul. Synes du, det er nemmere eller sværere at bestemme den rigtige farve ved subtraktiv farveblanding end ved additiv blanding? Øvelse 17 Når man fotograferer, laver man først nogle negativer på filmen i kameraet. Disse bruges når de færdige billeder skal laves. Hvis du har adgang til nogle negativer og de færdige farvebilleder, kan du sammenligne farverne på negativet med de tilsvarende farver på billedet. Hvordan er sammenhængen mellem negativets og billedets farver? Øvelse 18 Ved subtraktiv farveblanding er papirets farve afhængig af lysets farve, da papiret ikke kan reflektere flere farver, end der er i det indfaldende lys. Lysets farve er af stor betydning for, hvordan man opfatter farver. Vælg Farvemixerens modul Farver i farvet belysning. Potentiometerne til venstre viser, hvor mange procent af det indfaldende lys, der reflekteres fra firkanterne (fordelt på de tre primærfarver). Ved starten ses firkanterne i hvidt lys. Hvordan ser firkanterne ud, hvis lyset kun er blåt. Hvad sker der, når lyset er rødt eller grønt? Når man laver sort/hvide fotografier i et mørkekammer, arbejdes der med rødt lys, da fotopapiret kun er følsomt overfor blåligt lys. Hvorfor er det en dårlig idé at skrive notater med rød kuglepen på hvidt papir, hvis det skal kunne læses i mørkekammeret? Vælg hvidt lys. Indstil den ydre firkant til hvid og den indre til rød. Hvad sker der, når lyset gøres rødt. Prøv at eksperimentere videre med forskellige farverefleksioner fra firkanterne og forskellige farver lys. ù ú ûü ñ ý ñ

18 þ ÿ Farver og farveopfattelse side 18 Lysets farve har stor betydning, når man skal skelne mellem forskellige farver og i det hele taget vurdere farver. Forskellige elektriske lyskilder har forskellig farvekarakteristik, og derfor ser farver ikke ens ud i forskellige lyskilder. I forhold til dagslys udsender glødelamper mere rødt og infrarødt lys. En indstilling af belysningen, der nogenlunde svarer til almindelig indendørs belysning kan du lave ved at sætte rød til maksimum og grøn og blå til 85%. Prøv at skifte mellem denne indstilling og helt hvidt lys, mens du betragter forskellige farver på firkanterne. Prøv især med forskellige grønlige nuancer. Hvad observerer du? Lyset fra lysstofrør og lavenergipærer dækker ikke alle farverne i spektret, hvilket kan ses ved at betragte lyset fra disse lyskilder gennem et spektroskop. Natriumlamper, som bruges nogle steder til vejbelysning og sikkerhedsbelysning ved bl.a. flugtveje, udsender monokromatisk gult lys, dvs. lys, der kun indeholder en bestemt bølgelængde (589 nm). Denne tilstand kan ikke simuleres af Farvemixeren, men kan du regne ud hvilken betydning det har for bedømmelsen af farver, at lyset kun indeholder en bestemt bølgelængde lys? Hvis skolen har en natriumlampe, kan den afprøves. ÿ ÿ

Lærervejledning GC-data

Lærervejledning GC-data Lærervejledning v/ Geert Cederkvist Farvemixeren Lærervejledning side 2 Indhold Indledning... 3 Lys... 3 Farvespektrum... 4 Øjet... 5 Farvesansen... 6 Dyrs farveopfattelse... 7 Teorien bag Farvemixerens

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 3 3 4 5 6 7 8 8 9 10 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 4 5 6 6 6 8 9 10 11 11 12 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Signal- og advarselsfarver

Signal- og advarselsfarver Side 1 4 Signal- og advarselsfarver Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelser: Øvelse 4.1.: Kan

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Farver og repræsentation af farvebilleder

Farver og repræsentation af farvebilleder Multimediekursus: epræsentation og kodning Søren Olsen Farver og repræsentation af farvebilleder Synligt lys er den del af det elektromagnetiske spektrum med en bølgelængde mellem ca. 400 og ca. 700 nanometer.

Læs mere

Synsfelt øje og hjerne

Synsfelt øje og hjerne 60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og

Læs mere

Farvelære. Lærervejledning. Indhold:

Farvelære. Lærervejledning. Indhold: Side 1 3 Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelse 3.1.: Kan I blande farver med øjnene? 4 Øvelse

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.

PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen. PANTOMIMETEATRET Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. Bygningen

Læs mere

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse: Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Vejledning til farvekvalitet

Vejledning til farvekvalitet Side 1 af 6 Vejledning til farvekvalitet Vejledningen til farvekvalitet beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Menuen Kvalitet Menupunkt Udskriftstilstand Farve

Læs mere

Farvelære. Lærervejledning. Indhold:

Farvelære. Lærervejledning. Indhold: Side 1 3 Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelse 3.1.: Kan I blande farver med øjnene? 4 Øvelse 3.2.: Har hvidt lys farver? 4 Øvelse

Læs mere

2 Farver påvirker hinanden

2 Farver påvirker hinanden Farver påvirker hinanden Side 1 2 Farver påvirker hinanden Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med øvelserne 3 Øvelse

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010

Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Sort hvid metode - copyright Kaj-Erik Bansmann - tpi-danmark.dk, maj 2010 Følgende metode for transformering af farvefotos til sort/hvid for udskrift med Adobe Photoshop er udviklet på baggrund af de metoder,

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen

Visuel oplevelse. Billedopfattelse. Perception : Oversigt. Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... MMT, 2003 Kristoffer Jensen Billedopfattelse MMT, 2003 Kristoffer Jensen Lysstyrke Kontrast Flimren Farve... Visuel oplevelse Mønster Afstand Form Størrelse Tidspunkt Perception : Oversigt Hvordan et objekt ser ud afhænger af hvad

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1 Farvelære i 1. klasse. Mål: får en grundlæggende basisviden om farver og farvesammensætninger får et kendskab til farvernes forskellighed og virkning kan anvende enkle farveblandinger eksperimenterer med

Læs mere

Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret.

Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret. Hvidbalance Noter til Kibæk Fotoklub den 1/2 2017 Af Jørgen D. Vestergaard Et (ikke-selvlysende) objekt har den farve, som det lys det reflekterer. Det betyder dermed at objektets farve er afhængig af

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

1 Farver skaber stemninger og rum

1 Farver skaber stemninger og rum Farver skaber stemninger og rum Side 1 1 Farver skaber stemninger og rum Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Inden I går i gang med

Læs mere

Artikel nr. 2. AGI 418 juni 2005

Artikel nr. 2. AGI 418 juni 2005 Artikel nr. 2 AGI 418 juni 2005 C100- M20-Y50- K0 Akromatisk farveblanding C20- M100-Y50- K0 Eller rettere: Akromatisk opbygning af gråkomponenten tekst Kay Werner Schmidt kw@kaywerner.dk C50- M20-Y100-

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn!

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Men hvad er kontrastsyn? Og kan nedsat kontrastsyn afhjælpes? Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Synscentralen Vordingborg Måling at øjets kontrastevne

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag

Læs mere

Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer.

Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer. Redigering af Billeder i Picasa. Enkle forbedringer og justeringer. Der er ikke mange billeder, der er perfekte fra starten. Du kan gøre billeder bedre ved hjælp af de værktøjer som vises, når du åbner

Læs mere

HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE?

HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE? HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE? FASHION & SIKKERHED FASHION FARVER TIL DIN HUND VÆLG DEN RIGTIGE FARVE Fashion farverne - pink, lilla og turkis - udtrykker følelser og attitude. Brug dem når du vil give din

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Bitdybde i digitale billeder

Bitdybde i digitale billeder Bits og bytes hænger uomtvisteligt sammen. Bytes bruges om den størrelse en given fil (software) kan have, mens bit er informationsdybde. Forholdet mellem dem er: bits * 8 = bytes bytes / 8 = bits Dette

Læs mere

Dit eventyr med robotter Det er dig, der styrer

Dit eventyr med robotter Det er dig, der styrer Dit eventyr med robotter Det er dig, der styrer Stregkode Klap for at starte Edison Indhold Introduction... 3 Før du starter... 4 EdVentyr 1 Klap og kør... 6 EdVentyr 2 Undgå forhindringer... 7 EdVentyr

Læs mere

Grundlæggende korrektioner

Grundlæggende korrektioner Åbn et foto Denne tutor er inspireret af en øvelse, der følger med Corel Photo Paint 11. Teksten er oversat til dansk og tilpasset til Corel Photo Paint 8. Desuden er der tilføjet en del ekstra tips, tricks

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

2 Farver påvirker hinanden

2 Farver påvirker hinanden Side 1 2 Farver påvirker hinanden Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelse 2.1.: Kan I se usynlige farver? 3 Øvelse 2.2.: Kan I skifte

Læs mere

Klik på den punkterede firkant i værktøjslinien i venstre side. Se efter om der står Rectangle, og at Feather er sat til nul i Tool Optins.

Klik på den punkterede firkant i værktøjslinien i venstre side. Se efter om der står Rectangle, og at Feather er sat til nul i Tool Optins. Udsnit og billedforbedring De fleste fotoer vinder ved at blive beskåret. Det gælder i særdeleshed for portrætter, men også andre billeder bliver bedre af en efterbehandling. Der er grundlæggende to metoder:

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER TM Jeg formoder, at jeg er nødt til at introducere mig. Jeg er dr. Grimgrave, en specialist i medicinske eksperimenter. Jeg er blevet bedt om at forelæse om dine øjne og hvordan de virker, men jeg kan

Læs mere

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre

Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Resultater af forskningsprojektet LED lys til ældre Line Kessel, 1.reservelæge, phd, FEBO Øjenafdelingerne Roskilde Sygehus og Glostrup Hospital Kan man ved hjælp af ændret indendørsbelysning forbedre

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm)

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm) BILAG I Ikke-kohærent optisk stråling De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes, afhænger af den stråling,

Læs mere

1 Farver skaber stemninger og rum

1 Farver skaber stemninger og rum Farver skaber stemninger og rum Side 1 1 Farver skaber stemninger og rum Lærervejledning Indhold: Om temaet mål med øvelserne 2 Begreber/nøgleord, der arbejdes med i øvelserne 2 Øvelser: Øvelse 1.1.: Hvilke

Læs mere

CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12

CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12 Af Per Nellemann CIE systemet, farvemåling Lyset og øjet 12 Farvedebilleder indgår i vor hverdag på utrolig mange og tiltagende måder. TV, video kamera, fotoapparat, PC med tilhørende printer og nu også

Læs mere

Tilpasning af farver. Kay Werner Schmidt

Tilpasning af farver. Kay Werner Schmidt Tilpasning af farver Kay Werner Schmidt Den skal være rød! Farven skal være rød men hvilken rød tænker du på? Det kan være svært at sætte ord på. Farveskala Som en hjælp til valg af farver har vi designet

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Skilteteknik Brug af grafikprogrammer til print

Skilteteknik Brug af grafikprogrammer til print Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik Brug af grafikprogrammer til print Undervisningsministeriet. Januar 2011. 46662 Materialet er udviklet for Efteruddannelses-udvalget for

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Grafisk Design. Komposition. Skrifttyper og Typografier

Grafisk Design. Komposition. Skrifttyper og Typografier Komposition Komposition betyder: [Kom]=sammen og [ponere]=stille, sætte Det handler om at skabe orden og helhed i mediet. Det der skal formidles videre det skal fungere sådan at modtageren hurtig kan skabe

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Omsorgscentret Fælledgården

Omsorgscentret Fælledgården På 1. sal på Fælledgården, trænger der til en kærlig hånd. Der er ikke blevet gjort meget de sidste 30 år, for der er ikke penge til de gamle. Både personale og beboere virker meget glade for at være der.

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

I denne vejledning kan du få mere at vide om, hvordan printerhandlinger kan bruges til at justere og tilpasse farveudskrift.

I denne vejledning kan du få mere at vide om, hvordan printerhandlinger kan bruges til at justere og tilpasse farveudskrift. Side 1 af 5 Farvekvalitet I denne vejledning kan du få mere at vide om, hvordan printerhandlinger kan bruges til at justere og tilpasse farveudskrift. Menuen Kvalitet Print Mode (Udskriftstilstand) Farve

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Artikel nr. 3. AGI 419 juli 2005

Artikel nr. 3. AGI 419 juli 2005 Artikel nr. 3 AGI 419 juli 2005 Black in business Separation med gcr giver mindre farveforbrug og mindre farvestik tekst Kay Werner Schmidt kw@kaywerner.dk Traditionel reproduktion til arkoffset er kromatisk.

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte

Pludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de

Læs mere

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas

Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Rapport Grafisk design Af Benjamin, Steffen, Jacob A og Nicklas Indholdsfortegnelse Typografi... 2 Opsætning... 2 Komposition og layout... 3 Harmoni i komposition... 3 Dynamik i et billede:... 4 Placering...

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING 26. maj 2010 6 Nr. 562. IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING Bilag II De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!

Kørekortet. Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej! Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste

Læs mere

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden

Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Efterbilleder/Komplementærfarver: Dias 2-9 Farvede skygger/simultankontrast: Dias 10-21 Farver skaber rum: Dias 22-23 Illustration af

Læs mere

Denne farvekvalitetsvejledning beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput.

Denne farvekvalitetsvejledning beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Side 1 af 6 Farvekvalitet Denne farvekvalitetsvejledning beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Menuen Kvalitet Udskriftstilstand Farve Kun sort Farvekorrektion

Læs mere

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Kom godt i gang. Værktøjspaletten. Pensler. 4 www.mikrov.dk

Kom godt i gang. Værktøjspaletten. Pensler. 4 www.mikrov.dk Forord Fresko er et spændende, nyskabende program til faget Billedkunst men med de mange maleteknikker og effekter er det en kreativ udfordring for alle med lyst til at male. Du kan male akvarel, male

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere