Jeg er amatør fotograf. En stor del af min fritid går med at tage billeder eller blive

Transkript

1 Prolog Jeg er amatør fotograf. En stor del af min fritid går med at tage billeder eller blive klogere på hvad jeg gør når jeg tager billeder. Jeg tager eksempelvis masser af koncertbilleder, hvilket var det der skabte min interesse for fotografering, som mere end bare at pege og skyde. Primært mener jeg at en koncert er perfekte omstændigheder for at forbedre min egen kunnen, da jeg som fotograf på ingen måde kan styre situationen og skal forudse de specielle øjeblikke der ofte opstår til en koncert. Jeg er tilknyttet kultursitet Nitusind.nu, som har dedikeret en stor del af deres site til frivillige anmeldere og fotografer som mig. Udover koncertfotografering er jeg, på nuværende tidspunkt, fast fotograf hos Aalborg Universitets magasin Agenda. Jeg tager en bred vifte af billeder, lige fra portrætter til stemningsbilleder. Billedernes udformning er mere eller mindre op til mig selv, men jeg snakker ofte både med skribenten på den enkelte historie og brainstormer lystigt med chefredaktøren. Jeg har også lavet en smule freelance for ungdomsbladet TJECK på et par artikler om uddannelse, som jeg også modtog et klækkeligt beløb for. Af andre semi professionelle sammenhænge, kan jeg bl.a. nævne at jeg har taget officielt kandidatportræt af de to ålborgensiske folketingskandidater, Anders Hvashøj og Lisbeth Bech Poulsen, af sidstnævnte tog jeg også situationsbilleder, der understøtter hendes profil og personlige valgprogram, til brug på internet og i diverse valgmateriale. Derudover har jeg også taget billeder af Studentersamfundets kandidater til AAU valget i Jeg bruger også mit kamera til at lave kunst med. Kunsten ligger i at kombinere en lang lukketid med en formodning om et brugbart resultat. Jeg opfatter det som lige dele leg og lige dele kunstnerisk kreativitet og en god måde at lære mit kamera bedre at kende. Jeg har nu anset mig selv for fotograf i en 2 3 år. Det tog mig et stykke tid at blive teknisk bekendt med mit første spejlrefleks kamera og jeg har egentlig kun følt mig som en reel fotograf det sidste års tid hvor jeg har udvidet min horisont utroligt meget i forhold til tidligere. Jeg har endnu ikke tjent voldsomt mange penge på at tage billeder, men jeg tager til gengæld også de fleste opgaver pga. erfaringen jeg kan tilegne mig. 1

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 MÅLET MED OPGAVEN... 5 METODISKE OVERVEJELSER... 6 Fremgangsmetoden... 6 VISUEL KOMMUNIKATION... 7 PEIRCES TEGNTEORI... 7 BILLEDETS RETORIK... 8 KOMPOSITION, KATEGORIER OG KOGNITION Kompositionstype Grundbearbejdning Emotion Organisering Tegnteorien og de tre inferensprocesser DET TAVSE SPROG PÅ EN AVISSIDE Struktur Layoutets fire funktioner Scanneren OPSAMLING DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE

3 Indledning Som fotograf er der mange ting at tage stilling til når man tager et billede. Rent teknisk skal fotografen kende sit udstyr bedre ind indersiden af sin bukselomme. Men det er blot et udgangspunkt, for selvom man er dus med sit kamera, betyder det ikke at man tager fantastiske billeder, selvom det er et godt udgangspunkt. Der findes en lang række fotografiske teknikker, som kan anvendes i overvejelserne inden man trykker på udløseren. Alle teknikker kan selvfølgelig ikke anvendes på samme tid, men der er rig mulighed for at kombinere dem. Eksempelvis kan jeg nævne framing (indramning af subjektet/objektet). Grundprincippet ved framing er at danne en naturlig ramme om billedets motiv. Der er i den forbindelse mange fotografer der arbejder efter faste kompositoriske principper, som eksempelvis det gyldne snit, der ved at placere vigtige elementer i det gyldne snit kan øge harmonien i billedet, eller tredjereglen, som deler billedet op i ni lige store felter, hvor man så kan placere vigtige elementer hvor disse linjer krydser hinanden. Denne teknik er også brugt af malere til at sikre at horisontlinjen ikke placeres midt i billedet.. Fotografen kan også overveje hvilke elementer der skal være for og baggrund samt vælge hvilken detalje, der eventuelt skal fremhæves. En fotograf kan også med stor succes overveje alternative vinkler fra hvor billedet skal tages, det kan forbedre et billede kraftigt og er et af de mest brugte virkemidler. I det hele taget kan disse teknikker summeres op til at kunne forbedre kvaliteten af billedet og simplificere budskabet eller sagt på en anden måde: eliminere støj, der forvirrer modtageren. Disse teknikker er fortolket på hundredvis af forskellige måder og er blevet formidlet på mindst lige så mange måder af mindst lige så mange forfattere/fotografer i mindst lige så mange bøger om emnet. Det kan i dag være svært at finde bøger der er mere filosofiske, i stedet for kliniske teknikker krydret med tips til overførsel af billeder fra kamera til computer, som de fleste nutidige udgivelser omhandler. Hvilke dybere tanker har fotografen inden han tager billedet? Hvis man virkelig leder kan man finde få titler som filosoferer mere over det at tage et billede end fortæller dig hvordan. John Szarkowski 1 udgav i 1966 bogen The Photographer s Eye 2 gennem New Yorks Museum of Modern Art. Den er blevet genoptrykt med få subtile ændringer i 1980 og igen i Bogen er baseret på en foto udstilling af samme navn i selv 1 John Szarkowski ( ) var en indflydelsesrig fotograf. Han var director of photography på New York Museum of Modern Art fra The Photographer s Eye - Szarkowski, John - ISBN:

4 samme museum. Bogen ser på fotografering med et historisk syn, et filosofisk sind og en poetisk tunge. Bogen indeholder hovedsageligt billeder, der eksemplificerer de regler han mener, er en fotografs vigtigste: Realitet vs. Billedets faktualitet, detaljen, livet indenfor billedets ramme, dét momentære øjeblik billedet repræsenterer og sidst men ikke mindst kameraets mest gunstige position i forhold til subjektet/objektet. John Szarkowski gav mig et helt nyt syn på kunsten at tage et foto. Et sundt perspektiv for en ny fotograf. Endnu vigtigere åbnede han for en tankestrøm af undren omkring et fotos rolle i dag i forhold til 1960erne. Jeg finder på en måde John Szarkowskis filosofi omkring fotografering tidløs og mere end aktuel i dag hvor alle har et digitalt kamera med i tasken hvor end de går hen. Der bliver taget billeder af alt og delt med alle via Internettet. Det må derfor understrege en professionel fotografs rolle, da en professionel fotograf burde kunne få noget andet og bedre i kassen end tante Lis med sit Sony Cybershot. Den professionelle fotograf må gøre sig langt flere tanker end bare i hvilken retning han peger kameraet. Hans arbejde skal med stor sandsynlighed udstilles i næste udgave. Skal fotoet beskrive en historie alene, hvilket ofte er den sværeste fotografiske kunst af dem alle, eller skal det i samordning med en overskrift, manchet og brødtekst have et samlet budskab, hvor fotoet blot er et element i helheden, som kommer med budskabet. En avissides elementer, som design, overskrifter og manchetter, kan vel kun udvide ligningen. Bliver et fotos endelig udformning diskuteret mellem fotograf, journalist og redaktør, er fotografen herre over eget værk eller sker det i en kombination af de to? Er der læsere der fortsætter med at læse artiklen efter at have læst foto og overskrift? Vil artiklen få samme opmærksomhed hvis ikke fotoet havde været der? Denne undren ledte mig til at stille mig selv spørgsmålet: Hvad er egentlig et fotos rolle på en avisside, især i forhold til at fange læserens opmærksomhed, men også som værktøj i at fortælle en historie? Og hvilke virkemidler bliver brugt fra fotografens side til at hjælpe journalisten med at fortælle en historie? Denne opgave du skal til at læse er et teoretisk forspil til mit speciale, som vil bearbejde førnævnte spørgsmål. I denne opgave vil jeg arbejde mod at skabe en teoretisk værktøjskasse, som i mit speciale vil være behjælpelig til at definere et fotos rolle i at fortælle en historie og hvordan de omkringliggende elementer påvirker fotoets rolle. 4

5 Målet med opgaven Når man åbner en avis i dag er det svært ikke at lade sig fange af de artikler, der har et stort billede. Især gratisaviserne benytter sig af dem i stor stil, eksempelvis benyttede hedengangne 10minutter 3 altid midtersiderne til at fortælle korte historier fra hele verden vha. et billede og en kort tekst. Måske kan det begrundes med at vi i dag, i større grad, lader billederne og de emotioner de danner styre vores interesse i hvilke artikler vi læser i aviserne. Omkring billedet finder læseren eksempelvis en overskrift, en billedtekst og en manchet. Disse hjælper selvfølgelig læseren til at holde opmærksomheden rettet mod artiklen, men billederne er ofte det første vores øje fanger, når vi lader vores blik løbe henover en avisside. Hvad er det for en samordning elementerne i en avisartikel danner og hvilken rolle har de hver især? Efter den klassiske struktur indeholder en artikel en række elementer. Der skal være en rubrik, manchet, byline, indledning, mellemrubrik, fremhævet citat og i mange tilfælde et foto (Viemose, 2006: 97f). Af disse er de vigtigste elementer, udover fotoet, overskriften (rubrikken), manchetten, fremhævede citater og måske endda også faktabokse. Hvilket af disse elementer er de vigtigste og hvilket påvirker fotoet mest? Hvilket element er fotoets wingman? Hvad er det læseren primært registrerer når han/hun ser en tilfældig avisside? Hvordan skal man gribe en analyse, hvor disse faktorer har stor indflydelse på rollefordelingen og budskab med historien, an? Skal der, udover almen teori i et billedes tegn og virkemidler, tænkes i komposition af avissiden eller den specifikke artikel? Skal der bruges noget teori, der i samarbejde med en regulær analyse af et billede, kan kaste lys på helheden af samordningen og tage højde for alle kendte faktorer? Skal artiklen som helhed analyseres som et billede? Dette munder ud i denne opgaves problemstilling: Hvilken teori kan være behjælpelig til at analysere en artikel og samtidig hjælpe med at identificere et fotos omkringliggende elementers rolle og effekt i forhold til fotoet? 3 10minutter var den første originale ålborgensiske gratisavis, som blev erstattet af Centrum Morgen og Centrum Aften i august minutter var et produkt under Nordjyske Medier A/S. 5

6 Metodiske overvejelser Min opgave skal ses som et teoretisk forspil til mit speciale og der er derfor gjort visse fravalg. Denne opgave skal ses som et forsøg på at undersøge et felt af teorier for dele eller hele teorier, der kan være med til at løse mit kommende speciales problemstilling. Min opgave er først og fremmest skrevet med anerkendelse af hermeneutikken som min overordnet arbejdsmetode. Hermeneutikken er grundlæggende læren om fortolkning, hvis vigtigste værktøj er den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel illustrerer en undersøgelse over længere tid. Man arbejder sig længere ind mod kernen af en problemstilling hver gang man tager en tur rundt i cirklen. Man får ny viden og erfaring, og kan derfor beskue problemet med nye øjne. Man kredser så at sige om problemstillingen, indtil man får en dybere forståelse for det. Denne arbejdsmetode er en naturlig del af min måde at arbejde på. Fremgangsmetoden Efter de indledende elementer og konstatering af min opgaves problemstilling og mål, vil jeg gennemgå en række teorier og derefter, ved hjælp af eksempler på artikler, undersøge hvorvidt de kan være med til at løse opgavens problemstilling. Først vil jeg kort gennemgå Charles Sanders Peirces tegnteori og derefter teste den af på et foto med en simpel analyse. Derefter vil jeg gennemgå nogle begreber som Roland Barthes i en artikel fra 1964, forsøger at bruge på billede analyse. Disse begreber vil jeg også efterprøve med i en kort analyse af en artikel. Derefter vil jeg gennemgå Christian Andersen og Christian Jantzens forslag til videreudvikling af Barthes teori og også eksemplificere det med analyse. Til sidst vil jeg gennemgå Bruno Ingemanns artikel fra 1998, som behandler artikler og deres indhold som en visuel helhed et billede. Dette vil jeg også prøve af i en kort analyse, hvor jeg ligeså bruger artiklens begreber. Til sidst vil jeg diskutere de forskellige teoriers svagheder og styrker, fordele og ulemper samt konkludere hvilke af dem passer ind i min problemstilling og i sidste ende kan bruges i mit speciale. 6

7 Visuel kommunikation Som udgangspunkt er et foto visuel kommunikation og derfor vil jeg starte med kort at gennemgå Charles Sanders Peirces 4 tegnteori om ikon, indeks og symbol, hvorefter jeg vil gennemgå Roland Barthes 5 forslag til et billedes retorik fra Peirces tegnteori Charles Sanders Peirce opererer med tre tegntyper: ikon, indeks og symbol. Lisbeth Thorlacius 6 giver en simpel gennemgang af de tre. Når et tegn er ikonisk betyder det at det ligner det objekt det står for (Thorlacius 2002, s. 148). Ser vi eksempelvis et billede af dit ansigt, er det et ikon for dig. Det indeksikale tegn står for objektet i kraft af en nærheds eller årsagsforbindelse. Eksempelvis er røg der kommer ud af et vindue indeks på brand. Specielle sproglige dialekter er indeks for en specifik geografisk herkomst. Peirce foreslår ifølge Thorlacius også at indeks kan være tegn for nået som er foregået, som eksempelvis fodspor i sneen siger at der her har foregået noget. (ibid., s. 148) Et symbolsk tegn er kultur bestemt i den forstand at det henviser til noget som er konventionelt indenfor en bestemt kultur (ibid., s. 148). Eksempelvis kan hængerøvsbukser være et symbolsk tegn for hiphop musik. Peirces tegnteori er ikke så ukompliceret som den præsenteres her, men i denne sammenhæng er det ikke relevant at gennemgå hele baggrunden for de tre tegntyper, blot at gøre læseren opmærksom på deres individuelle betydning. Peirces tegnteori er godt værktøj til at hurtigt at definere de forskellige tegn i et foto og hvad de betyder og dermed danne sig en hurtig idé om hvad det er billedet vil fortælle os. 4 Charles Sanders Peirce ( ) var en amerikansk polyhistor. Han betragtes i dag som en af de mest originale og alsidige amerikanske filosofer og logikere. Charles Sanders Peirce anses for at være grundlægger af semiotikken og pragmatismen. 5 Roland Barthes ( ) var fransk litteraturkritiker, litteratur- og socialteoretiker, filosof og semiolog. 6 Lisbeth Thorlacius er ph.d., adjunkt i visuel kommunikation ved institut for kommunikation, Journalistik og Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. 7

8 Eksempel 1: Jan Grarup vandt i 1999 prisen for årets pressefoto (til højre). Fotoet forestiller et barn på armen af en mand, der sammen med en række andre mennesker viser victory tegnet til en tankvogn, der passerer. Jan Grarup - Årets Pressefoto 1999 Drengen er et ikon på et glad barn. Victory tegnet er et indeksikalt tegn for sejr og frihed, hvor tankvognen og soldaten med geværet er indeks for krig. Drengens sparsommelige beklædning kan være et symbolsk tegn for fattigdom. At fotoet er i sorthvid eller gråtoner kan være et indeksikalt tegn for tristhed, hvor barnets forløsende ansigtsudtryk er indeks for glæde. Hvilket må betyde at vi her har at gøre med et glædeligt øjeblik for fattige mennesker i en krigszone. Billedets 7 beskrivelse på aaretspressefoto.dk lyder som følger: Natos indrykning i Kosova. De allierede soldater blev modtaget over alt af jublende albanere, da de endelig oplevede deres nyvundne frihed. Dette må betyde at fotoet bruger de rigtige virkemidler til at fortælle os historien. Billedets retorik Roland Barthes tager med sin artikel fra 1964 et teoretisk vigtigt skridt i billede teori. Barthes forestillinger er baseret på en semantisk tankegang med et semantisk sæt af begreber som følge deraf. Jeg vil med det samme gøre det let for mig selv og pointere, at det ikke er hvad, der ligger til baggrund for denne artikel, der er interessant eller relevant for min problemstilling, det er selve det at han ser en reklame som en visuel hele. Dertil hører en række begreber, som han bruger til at bestemme sammenhængen mellem billeder og tekst. Analyseobjektet i Barthes artikel er en reklame. To af de vigtigere begreber Barthes benytter sig af er denotation og konnotation fra lingvistikken. Denotation er den nøgterne, objektive beskrivelse af et forhold eller fænomen grundbetydningen. Konnotation er den subjektive medbetydning, som 7 8

9 rækker udover den denotative grundbetydning medbetydningen. En bils denotation er også en auto, dyt og transportmiddel. Konnotationerne pusling, skarn og møgunge passer alle på ordet barn. To andre begreber Barthes bruger, som ligeså stammer fra lingvistikken, er metaforer og metonymer. Metaforer gør en tekst levende. Metaforerne hjælper læseren til at gøre sig forestillinger om det han læser. Metonymer virker billedligt på samme måde som metaforer. Metonymer hjælper med at danne en helhed ud fra enkeltdele. Eksempelvis danner enkeltdelene Eiffeltårnet og metroen helheden Paris. Barthes peger ydermere på to funktioner teksten kan have i forhold til billedet, forankring og afløsning. Forankringen sker i identificeringen af billedets elementer og bekræfter for beskueren, hvad han ser. I forankringen styrer den lingvistiske meddelelse forståelsen af billedet. Afløsningsfunktionen finder sted, når billedet er styrende, og ord blot komplementerer hinanden. I afløsningen indgår ordet og billedet i et komplementært forhold, og meddelelsen realiseres i enheden af de to. Eksempel 2: Dette er en artikel om bolighandel, forankret i boligsalgsskilte i et hvad man må formode er et ejendomsmæglers vindue, hvilket fromkommer af umiddelbare denotation af fotoet. Læser man overskriften finder man ud af at bolighandler er faldet drastisk. Det konnoterer krise. Manchetten giver os yderligere information. Metonymisk giver de forskellige informationer en helhed der hedder krise på boligmarkedet, sandsynligvis pga. finanskrisen Med andre ord komplimenterer billedet, overskrift og manchet hinanden til at forklare læseren hvad temaet i denne artikel, og på sin vis også budskabet. Problemet med Barthes brug af de ovennævnte begreber er, at det skaber problemer at lave en analyse af et billede med lingvistik. Christian Andersen og 9

10 Christian Jantzen 8 kommer, i en artikel i Mediekultur juni 2004, med baggrund i kognitionsteori og peirceansk tegnteori, med et reklamesemiotisk bud på sammenhængen mellem annoncers komposition og deres virkning. Andersen og Jantzen har også en annonce som objekt, hvorfor jeg også her kun vælger de begreber, som jeg finder umiddelbare relevante og brugbare på mit objekt, artiklen. Komposition, kategorier og kognition Christian Andersen og Christian Jantzen gennemgår i deres artikel en række begreber, som de til sidst sætter ind i en tabel og dermed sætter i en sammenhæng. Kompositio nstype Grundbearbejdning Emotion Organisering Tegntype Inferens Sofistikeret Bottom up Grundlæggende Perception Ikon Abduktion Sammensat Top down Kompleks Koncept Indeks Deduktion Simpel Bottom up - Stereotypi Symbol Induktion (Andersen 2004, s 60) Forklaringen på ovenstående skema er gennemgående, men vil også blive samlet op på til sidst. Kompositionstype Andersen og Jantzen bruger en kategorisering af reklametyper, som forholdsvis nemt kan sidestilles med en artikel. De præsenterer en kategoriseringsmodel med fire reklametyper: en simpel, en sammensat, en kompleks og en sofistikeret. Kategoriseringen bygger på en beskrivelse af samspillet mellem reklamens enkelte elementer: illustrationen, overskriften, annonceteksten, signaturteksten/logoet. Den simple, sammensatte og komplekse har det til fælles at de alle har en annoncetekst. Det har den sofistikeret ikke, der er kun overskrift og illustration, da det ellers ville forvirre modtageren. Kodningen af overskrift og illustration i den komplekse og sofistikerede er konnotativ og mystisk. Modsætningen dertil, er den simple og sammensatte, for hvilken overskriften og illustrationen er denotativ og annonceteksten kommunikerer information om produktet. (ibid., s. 53) 8 Christian Andersen (studieadjunkt) og Christian Jantzen (institutleder) er begge tilknyttet Aalborg Universitets Institut for kommunikation samt forskergruppen MÆRKK (Markedskommunikation og Æstetik: Reception ift. Kognition og Kultur). 10

11 Grundbearbejdning Måden hvorpå læseren bearbejder tekst og billede kan grundlæggende deles op i 2 måder: bottom up og top down. En stor del af de illustrationsdomineret sofistikerede reklamer bliver bearbejdet bottom up. Begrundelse finder man i illustrationens dominans, som aktiverer en forholdsvis uformidlet kropslig reaktion eller emotion. Omvendt bearbejdes tekst styrede reklamer top down ud af allerede etablerede forestillinger, som tilknyttes læserens sociale indlæring og kulturelle erfaring. (ibid., s. 53f) Emotion Som det er blevet etableret, er det den sofistikerede reklame der genererer emotion i højeste grad. Hvilket dermed også betyder at jo flere informationer der er i reklamen, des mindre emotion kreeres der hos læseren. Eller sagt på en anden måde, emotionen er, i sidstnævnte tilfælde, ikke baseret på umiddelbare sansning som man forbinder emotion med. De grundlæggende emotioner er primært glæde, frygt, vrede, sorg, afsky, overraskelse og kærlighed. De komplekse emotioner er ærgrelse, misundelse, skadefryd, stolthed, taknemmelighed, skam, skyld og generthed. De komplekse emotioner er anderledes fra de grundlæggende emotioner i og med at de ikke vedrører overlevelse eller biologisk tilknytning, som eksempelvis familie, men snarere vedrører social tilknytning. De komplekse emotioner er bundet op på sociokulturelle konventioner, hvilket sætter dem i forbindelse med bearbejdningsprincippet top down. (ibid., s. 55) Organisering Andersen og Jantzen tager udgangspunkt i Peter Wuss, når de siger at der findes tre grundlæggende æstetik kompositoriske organiseringsformer: en perceptionsbaseret, en konceptbaseret og en stereotypibaseret organisering. I den perceptionsbaseret organisering danner modtageren, via mønstre, sammenhænge i de visuelle elementer. I den konceptbaserede organisering kan modtageren lettere skabe sammenhæng mellem visuelle elementer, som grunder i at konceptet er, til en vist grad, bekendt hos modtageren. I den stereotypibaserede er der tale om meget fastslåede organiseringer, som derfor igangsætter typiske og bestemte tanker hos modtageren. Der er her tale om organiseringer, der allerede er indlært og bekendt for modtageren. Kort sagt, er organiseringen perceptionsbaseret, er der 11

12 tale om en stor åbenhed for modtagerens tanker og fortolkninger, hvorimod der i den stereotypibaserede er tale om en mere stram ramme for modtagerens tanker og fortolkninger. Tegnteorien og de tre inferensprocesser Ifølge Peirce kan tegnteorien, som jeg har gennemgået tidligere, kobles sammen med tre forskellige principper, som tankegangen hos modtageren følger og bestemmes af. Andersen og Jantzen forklarer det således: i Abduktiv tænkning er forholdet mellem præmisser og konklusion repræsenteret ikonisk: de ligner i væsentlige henseender hinanden. I deduktiv tænkning er forholdet mellem præmisser og konklusion repræsenteret indeksikalsk: de står i en nærrelation. Mens den induktive tænkning er karakteriseret ved, at forholdet mellem præmisser og konklusion er repræsenteret symbolsk: præmisserne repræsenterer konklusionen vanemæssigt. (ibid., s. 58) Andersen og Jantzen uddyber yderligere disse tre forhold: abduktionen tager udgangspunkt i en perceptuel registrering, der angiver en mulighed mellem præmis og konklusion og det er i den forstand, at der er tale om en tænkningsproces, som hviler på lighed og sammenfald mellem præmisser og konklusion. ( ) Deduktionen kan således karakteriseres som en tænkningsproces, der virker baglæns. Der er tale om en analytisk orienteret tænkning, hvis konklusioner dog kun har gyldighed i et tænkt univers, men dér følger konklusionerne også med nødvendighed. ( ) I et peirceansk perspektiv må induktionen betragtes som en evaluerende tænkningsform (ibid., s. 58f) Andersen og Jantzen pointerer at induktion til forveksling kan minde om abduktion, men: det giver god mening at fremhæve, at tænkningsprocessen indledes med en abduktiv registrering, at deduktionen bearbejder og systematiserer den, mens induktionen afrunder den. (ibid., s. 59) For at opsummere Andersen og Jantzens tanker vil jeg gøre brug af deres eget skema, som er afbilledet tidligere, hvorpå der, ifølge Andersen og Jantzen, er tre forskellige annoncekompositioner med hver deres kognitive bearbejdning. Alle tre kompositionstyper har i forhold til reklamers kommunikationsmål styrker og svagheder. Målene er at opnå opmærksomhed, forståelse og erindring. Illustrationsbaserede reklamer har typisk nemt ved at opnå opmærksomhed. Den simple reklame vil have svært ved at holde på opmærksomheden, pga. stereotypien, og den sofistikerede reklame vil kunne holde på modtagerens 12

13 opmærksomhed, men kan have forståelsesproblemer, pga. manglende information. Den sammensatte reklame har svært ved at tiltrække opmærksomhed, fordi den nemt kan forsvinde i mængden af andre reklamer. Den kan en fortsat opmærksomhed blive hæmmet af at modtageren benægter at indgå et analytisk samarbejde med budskabet. Modtagerne nægter at læse og tager rollen som beskuer. Eksempel 3: Hvis vi skal opfatte artiklen som en reklame, er der ikke nogle af disse to eksempler der er sofistikeret. Begge artikler er som udgangspunkt enten af kompositionstyperne simpel eller sammensat, men den øverste artikel har en anelse kompleks type i sig, begrundet i overskriftens konnotationsmuligheder, især hvis ikke man har den fornødne sociokulturelle viden. De to artikler bearbejdes på to forskellige måder; den øverste efter bottom up, fordi det er billedet man ser først, og den nederste af top down, begrundet i vægten af overskriften. Dog kan man argumentere ud fra Andersen og Jantzens skema at den nederste artikel også med tilstedeværelsen af et billede bruger bottom up. Begge artikler danner i vis grad emotioner hos læseren, men ikke i samme forstand som hvis det var en reklame. Hvis det eksempelvis kun var billederne vi så, kunne man tale om hvilken af artiklerne der gjorde brug af hvilken form for emotion, men en nyhedsartikel som helhed vil, så lang tid de ikke vedrører én selv eller families ve og vel, ikke have grundlæggende emotioner, hvilket hænger godt sammen med artiklernes kompositionstype den sammensatte. Begge artikler gør, hvis vi skal følge skemaets åbenlyse gang, brug af princippet deduktion. Præmisser og konklusioner står i nærrelation og de konklusioner vi kan trække ud af artiklerne har kun gyldighed i et bestemt univers. Den øverste artikel trækker med billedets størrelse mest opmærksomhed og holder med overskriftens tvetydigheder på læseren, det er ikke sandt i samme grad for den nederste artikel 13

14 Det tavse sprog på en avisside I en artikel i magasinet Mediekultur nr. 28, maj 1998, foreslår Bruno Ingemann 9, at en avisartikel ses som et billede når læseren registrerer artiklen første gang. Tekst og foto indgår dermed i en samlet visuel helhed, der organiseres som et billede. Bruno Ingemann kalder det det tavse sprog. Man kan, ifølge Ingemann, gribe en visuel analyse an på tre niveauer. Det øverste niveau: Helhedsbilledet; Komposition; Stil. Det mellemste niveau: Billedet; Overskriften; Billedteksten; Manchetten. Det nederste niveau: Teksten; Struktur; Argumentation; Stil. Disse niveauer karakteriserer den måde en læser opfatter og læser avisen på, men det betyder dog ikke at læseren er bevist om denne proces. Bruno Ingemann ser en avis layout som en i side sættelse, ligesom en iscenesættelse på et teater. De elementer der i side sættes på en avisside er række løsdele, der placeres indenfor avisens ramme og som igennem i side sættelsen giver mulighed for at skabe og konstruere en sammenhængende virkelighed og fortælling. Ingemann fokuserer i hans artikel udelukkende på det øverste niveau: Helhedsbilledet. Det er her hvor man kan tale om et billede, en overskrift, en manchet og teksten som et samlet visuelt billede. Det er også derfor han, i sin artikel, betragter overskrift og tekst som et ligestillede visuelle elementer med billedet. (Ingemann 1998, s. 50) Struktur En avisside er en rummelig komposition, hvor alle dele kan ses ud fra to paradigmer: Top/bund og centrum/margen. Top/bund paradigmet er centralt i avisen. Læseren er ikke lige så opmærksom på nederste del af siden, som på den øverste del. Gennem vores socialisering som avislæsere har vi lært at det der står i toppen er vigtigere end det der står i bunden af avisen. Det har også en praktisk årsag. Omnibusaviser er foldet på midten når de ligger i kiosken, derfor må den øverste del af avisen regnes for at være den del af avisen som læseren ser først og derfor også er den vigtigste. Ingemann har i forbindelse med top/bund paradigmet den hypotese, at placerer man et billede i toppen af en avisside eller i toppen af den individuelle artikel kommunikeres det ideologiske i budskabet visuelt, og teksten underbygger billedet. Omvendt, hvis overskriften/teksten er øverst er det den der bærer det ideologiske budskab og billedet forklarer og underbygger det. (ibid., s. 53f) 9 Bruno Ingemann er Ph.D., lektor og leder af centeret for visuel kommunikation på Roskilde Universitetscenter. 14

15 Centrum/margen paradigmet er baseret på at det stærke fremhæves i centrum af avisen side og trækker den stærkeste opmærksomhed. Elementet i centrum anses for at være betydningsfuldt og det der holder de andre historier fast. Sidens andre elementer kan betragtes som værende i sidens margener. (ibid., s. 54f) Layoutets fire funktioner Ingemann præsenterer hvad han mener, er de fire funktioner avisens layout kan have. Brugsfunktionen: Layoutet fungerer under denne funktion som den totale organisering af hele avisen og de forskellige ekstra sektioner en avis måtte have. Layoutet skaber en letgenkendelig struktur for den tilbagevendende læser. Læseren ved præcist hvor han kan finde debatsiderne og tv programmerne. Den pædagogiske funktion: Hvordan integreres billeder og tekst? Der er to overordnede principper. I det ene princip fungerer billedet som øjen fanger, billedet er ofte stort og skal lede læseren ind i artiklen via billedets emotionelle indhold, også selvom billedet ikke er direkte forbundet med historiens indhold. I det andet princip indgår billedet som en forklarende del af artiklen i tæt samspil med tekstelementerne. Ingemann eksemplificerer ved at nævne at det ofte findes i informationsgrafik, der i højere grad informerer om faktuelle forhold, men jeg mener at det også kan eksistere i en almindelig artikel, uden billedet indeholder informationsgrafik. Den æstetiske funktion: Hvad udtrykker layoutet? Ethvert visuelt udtryk er også æstetisk. Man kan ikke sætte noget på papir, uden at det siger mere end tekst og billedes indhold. Avisens format fortæller læseren noget om avisens karakter. Eksempelvis omnibusaviserne med deres store formater og formiddagsbladene med deres tabloidformat. Det visuelle udtryk er sammensat af mange forskellige virkemidler: Eksempelvis tekst (brødtekst, overskrift, manchetter, rubrikker), fotografier, tegninger, informationsgrafik, faktabokse, fremhævede citater og annoncer. Overordnet set er det visuelle udtryk organiseret ud fra de tidligere nævnte principper om top/bund og centrum/margen. Den kontekstuelle funktion: Hvordan påvirkes den enkelte del af helheden og omvendt? En avis har en række kontekster: Der er den enkelte artikel og billede (den intime kontekst), der er artiklens placering på siden (den lokale kontekst), der er sidens placering i avisen (den interne kontekst), der er dagens avis placering i ugens forløb (den globale kontekst), der avisens placering i forhold til aviser og 15

16 medier (den eksterne kontekst) og så er der til sidst avisens relation til læseren (læserens kontekst). Ingemann rådgiver analytikeren til at vælge hvilke relationer der skal være genstand for analyse, da disse relationer at arbejde med som helhed er uhyre komplekst. (ibid., s. 55f) Scanneren Journalisten opfatter teksten, som det vigtigste i avisen. Journalisten bruger tid og energi på at vælge genre og struktur på artiklen, vinkler historien og bruger den omvendte pyramide omhyggeligt. Men læserne er ifølge Ingemann ligeglade. De opererer ikke efter samme strukturer, når de læser avisen. Ingemanns afgørende pointe er, at en læser ikke længere er en læser, men en scanner. Det amerikanske Poynter Institute lavede i starten af 90erne forskning, der undersøgte en læsers øjenbevægelser med små videokameraer efter den såkaldte eye tracking metode. Hvordan læser en scanner så en avis? Først bliver et element set på. At se på betyder at læserens opmærksomhed stopper op et kort øjeblik ved et enkelt element, eksempelvis en overskrift, foto 80% 75% el. lign. Eksperimenternee viste overraskende at kun 25 % af teksten bliver set på og kun halvdelen af den 56% sete tekst bliver læst grundigt. I den modsatte ende bliver 80 % af avisens artwork set på, altså det visuelle som tegninger og grafik. 75 % af avisens fotos 25% bliver set på. Store fotos mere end små, farvebilleder mere end sort hvid fotografier. 56 % af overskrifterne bliver set på, men er der et foto forbundet med overskriften stiger procenttallet til 72 %. Ingemann konkluderer heraf at overskrifter og fotos filtrerer læseren interesse til eller væk fra teksten, så selv om fotos tiltrækker læserens opmærksomhed, er det ingen garanti for at læseren ser eller læser teksten. Poynter Institute konkluderer ud fra resultaterne af denne undersøgelse, at hvis de fleste mennesker er scannere, står det klart at de fleste aviser på undersøgelsens

17 tidspunkt ikke var designet til at møde scannerens behov. Undersøgelsens vigtigste konklusion var dermed, at man med design og layout i stor grad kunne forbedre læserens oplevelse af en avis, igennem i side sættelse. (ibid., s. 56f) Ingemann konkluderer ligeledes i sin artikel at aviser er blevet varer der skal konkurrere om forbrugernes opmærksomhed. Derfor skal de samme nyheder fremtræde som forskellige og mere værdifulde end konkurrentens. Eksempel 4: Jeg vil gribe denne korte analyse an på det mellemste niveau. Der er uden tvivl argumenter for at tage det øverste niveau med, men det er ikke relevant for mit objekt, artiklen, som ifølge Ingemann skal ses som et visuelt hele. Hvis vi ser på den pædagogiske funktion så vil jeg mene at begge principper er i brug i større eller mindre grad. I begge artikler kan billedet ses som blikfang, mere i den nederste artikel, eftersom billedet er placeret over overskriften. I begge artikler fungerer billedet også som forklarende del af artiklen i tæt samspil med tekstelementerne. De andre funktioner kan ikke analyseres i mangel på information, dog kan det nævnes at begge artikler er placeret i deres respektive del af avisen, henholdsvis bil tillægget og udland. Hvis disse artikler læses af scanneren, hvad ser han så? Begge artikler har sat overskrift og billede tæt opad hinanden, hvilket øger chancen for at scanneren ser artiklen. Begge artikler gør brug af et forholdsvist stort billede, hvilket også øger chancen for at artiklen scannes. 17

18 Opsamling Jeg har nu gennemgået en række teorier som på hver deres måde kan bruges til at analysere en artikel. Peirces tegnteori er velegnet til billeder, som Ingemann foreslår vi skal se en artikel som. Barthes teori har sine mangler, men kan stadig bruges til at analysere en artikel. Men Barthes artikel har lige som Andersen og Jantzens det problem at objektet er en reklame. Kompositorisk giver det problemer når man overfører teorien på en avisartikel. Ingemann derimod er nærmest strikket til formålet. Hans angreb af artiklen, som et samlet visuelt billede, giver et godt grundlag. 18

19 Diskussion Efter gennemgang og eksemplificering af forskellige teorier er jeg hermed nået til den del hvor det skal diskuteres i forhold til min problemstilling. Peter Larsen præsenterer, i sin artikel Reklame og retorik i bogen Visuel kommunikation, en model, som passer perfekt som udgangspunkt til denne diskussion. identifikation TEKST illustration BILLEDE (Larsen1989, s. 458) Han forklarer modellen på følgende måde: Teksten identificerer produktet, men der er ikke blot tale om en ensidig styring fra tekst til billede: Billedet illustrerer også tekstens udsagn. Der foregår altså en gensidig information mellem tekst og billede: (Ibid., s. 458) Her skal jeg allerede pointere at modellen er taget ud af kontekst, men giver alligevel en god og simpel pejling i den rigtige retning. Objektet for mig er ikke er annonce/reklame, som Barthes og Andersen og Jantzen, men en avisartikel. For mange af de præsenterede begrebers vedkommende, er der ulemper, men også fordele, ved at overføre dem på en avisartikel. Charles Sanders Peirces tegnteori er måske det mest passende udgangspunkt i og med at artiklen, ifølge Ingemann, skal ses som et billede og ikke en række elementer. Roland Barthes tilgang til en analyse af et billede har også en fordel, fordi selvom vi skal se artiklen som et billede, skal vi ikke glemme at der i dette billede gemmer sig tekst elementer. Derudover kan man med rette opfriske at man på humanistisk informatik skal se selv et billede som tekst. Den vigtigste pointering i diskussion imellem Peirce og Barthes er i midlertidigt at de ikke har samme videnskabelige udgangspunkt, som kan betyde jeg skal overveje kun at vælge én af dem. 19

20 Christian Andersen og Christian Jantzen har næsten samme argumenter imod Barthes begrebsapparat. Dog skal det påpeges at der i analysen af eksempel 2 viste sig at være definitionsproblemer. Skal man udelukkende bruge deres begreber, vil en analyse i sidste ende blive ensidig, da sidestillingen af en artikel med en reklame giver et for stort tolkningsrum til at kunne give et konkret svar på analysens forskellige led. Det gælder for både Barthes og Andersen og Jantzen, at skal jeg gøre brug af de begreber de stiller op, på en artikel, skal jeg opsætte mit eget specialfremstillede begrebsapparat. Eksempelvis kan jeg se store ligheder mellem Peirces, Barthes og Andersen og Jantzens fortolkningsbegreber. Hele måden at bestemme hvilke virkemidler der gør og siger hvad, er et must, hvis jeg, som Ingemann postulerer, skal se en artikel som et billede. Et sted hvor Andersen og Jantzen virkelig rammer plet, er på emotioner. Dog dækker de ikke hvilke elementer i en artikel de kommer fra, og hvordan. Det peger igen på de overordnede kompositionsproblemer. Bruno Ingemanns artikel har et godt greb om kompositionen af en artikel og såmænd også hele avisens layout. Med avisens tre niveauer af layout, hvoraf det mellemste er det mest relevante for min problemstilling, og top/bund og centrum/margen paradigmerne, lyder det til at være hvor den kompositoriske del af en analyse, skal komme fra. Ingemann taler endda om hvilke funktioner de forskellige dele af layoutet har, hvoraf den pædagogiske, artiklen og dens elementer, er den mest relevante for min problemstilling. Ingemanns gennemgribende argumentation for hans begrebsapparat kan godt virke lidt gammelt, men virker til at have bidt sig fast på redaktionerne. Jeg kan kun fra personlig erfaring nikke genkendende til Poynter Institutes resultater. Jeg har lagt mærke til at jeg selv er en scanner. Men jeg mener også at Ingemann har en mangel, eller ser bort for et led, som vi her i Danmark har et godt eksempel på. Den danske avis, Informations, læsere tror jeg er modsætningen til scanneren. Gratisaviserne, og morgenavisernes reaktion på deres succes, understreger hvordan dagens aviser redaktionelt er gennemtænkt til mindste detalje. Dette tror jeg ikke forbedrer læserens ageren i avisen og forbedrer bestemt heller ikke den overordnede tekstuelle kvalitet af aviserne. 20

21 Konklusion I starten af opgaven satte jeg følgende problemstilling op: Hvilken teori kan være behjælpelig til at analysere en artikel og samtidig hjælpe med at identificere et fotos omkringliggende elementers rolle og effekt i forhold til fotoet? Denne problemstilling kan i sig selv være svær at svare endegyldigt på, men jeg har dog alligevel gjort mig nogle erkendelser undervejs gennem opgaven. Først og fremmest har jeg fundet nogle teorier som jeg både kan underbygge yderligere samt bygge videre på. Samtlige teorier jeg har gennemgået i min opgave kan analysere deres lille del af en artikel samt hjælpe til at identificere elementers rolle, men jeg mangler stadig at finde teori der kan bestemme effekten af de forskellige elementer i forhold til hinanden, eller rettere, uddybe de enkelte teoridele der kan være med til at komme nærmere en effektfordeling. Konklusionen må være at jeg, på samme linje med Andersen og Jantzen, skal opstille mit eget specialfremstillede begrebsapparat, som plukker dele her og der for at udgøre det fyldestgørende teoretiske grundlag. I diskussionen går jeg specifikt igennem hvilke dele af hvilke teorier som er brugbare og hvilke der er knap så brugbare. Artiklens elementer danner, ifølge Ingemann, en visuel helhed, hvor overskriften og fotoet ser ud til at have de største roller eftersom de er mest fremtrædende og tydelige. Det gør dem også, ifølge Poynter Institutes undersøgelser, de elementer som læseren lægger mest mærke til. Fotoets wingman ser derfor ud til at være overskriften og vice versa. Kompositionen af en artikel er i den grad vigtig, måske endda det vigtigste, da det påvirker alle de andre forhold, hvordan artiklen er sat op, hvilket gør at Ingemanns teori er mere end belejligt i denne form for analyse. Det korte af det lange er, at min problemstilling vel egentlig kun er delvist besvaret. Jeg har fundet store dele af den endelige værktøjskasse, men med et par ture eller tre mere rundt i den hermeneutiske cirkel bliver værktøjskassen tættere på komplet. 21

22 Litteraturliste (Andersen 2004) (Barthes 1989) (Ingemann 1998) (Larsen 1989) (Thorlacius 2002) (Viemose 2006) Andersen, Christian & Jantzen, Christian Reklamesemiotik mellem mening og virkning komposition, kategorier og kognition Artikel i: Mediekultur nr. 37 Juni 2004 Barthes, Roland Billedets Retorik Artikel i Visuel Kommunikation, bd. 1 Forlaget Medusa., 1989 ISBN: Ingemann, Bruno Det tavse sprog Artikel i: Mediekultur nr. 28 maj 1998 Larsen, Peter Reklame og retorik Artikel i Visuel Kommunikation, bd. 2 Forlaget Medusa., 1989 ISBN: Thorlacius, Lisbeth Visuel kommunikation på websites Roskilde Universitetsforlag.,2002 ISBN: Viemose, Rikke Journalistens værktøj Dansklærerforeningens Forlag, 2006 ISBN: