Uddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK

Transkript

1 Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2016 REGION SYDDANMARK

2 Uddannelsesbarometeret 2016 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region præget af vækst og beskæftigelse. Det er også vigtigt med et bredt samarbejde. Alene kan ingen løfte udfordringen. I Syddanmark er alle centrale aktører på uddannelsesområdet gået sammen i Syddansk Uddannelsesaftale, der rådgiver regionsrådet på uddannelsesområdet, som er et af de centrale temaer i Det Gode Liv som vækstskaber den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Det Gode Liv strategien opererer med 4 målsætninger på uddannelsesområdet: Overordnede uddannelsespolitiske målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. 60% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger: 25% af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse Andelen, der vælger en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, skal stige med 20% sammenlignet med De første tre målsætninger er nationale målsætninger, mens den sidste målsætning (20%-målsætningen) er en regional målsætning for Syddanmark. Virksomhederne efterspørger i særlig grad dygtige faglærte medarbejdere, og medarbejdere med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser. Derudover er der en efterspørgsel efter højt specialiserede medarbejdere. De to arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger afspejler dermed virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesbarometeret er Region Syddanmarks statistik på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret beskriver de unges forløb gennem uddannelsessystemet, dvs. fra grundskole over ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Det er samtidig et fælles redskab for alle interessenter på uddannelsesområdet i Syddanmark, et redskab, der bruges i opfølgningen på, hvordan Syddanmark udvikler sig i forhold til de fire målsætninger og indsatsområderne på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret bidrager også til at identificere både nuværende og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet. -- / Udgivelse: Region Syddanmark, Regional Udvikling Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen -- / Design & produktion: Mediegruppen as -- / Foto: Hyldager Fotografi -- / Oplag: 700 stk. -- / ISBN: De seneste reformer på uddannelsesområdet vil forhåbentlig få en virkning på statestikken i fremtiden. Det normale forløb gennem uddannelsessystemet adresseres i Uddannelsesbarometeret med følgende 5 fokusområder: 1. De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Forløbet på en ungdomsuddannelse 4. Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse 5. Forløbet på en videregående uddannelse Hertil kommer et 6. fokusområde Forløbet uden for uddannelsessystemet, der ser på de unge og deres uddannelsesniveau samt forsørgelsesgrundlag. og dermed også på den gruppe, der betegnes som restgruppen. 2 Uddannelsesbarometer 2016

3 Se tabeller med alle resultater fra uddannelsesbarometeret på side Status på de fire målsætninger: Syddanmark står fortsat over for udfordringer på uddannelsesområdet, men der er også lyspunkter at spore. Region Syddanmarks to overordnede uddannelsespolitiske målsætninger (95%- og 60%-målsætningen) opgøres officielt i forhold til de helt unge, der afslutter 9. klasse. Her er Syddanmark fuldt ud på højde med hele landet, eftersom det på sigt (dvs. inden for 25 år) forventes, at 93% af 9. klasses årgangen fra 2015 vil have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, mens 61% ventes at have gennemført en videregående uddannelse. Den eksisterende arbejdsstyrke i Syddanmark er imidlertid på flere niveauer kendetegnet ved et uddannelsesmæssigt efterslæb sammenlignet med hele landet. Andelen af årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, har ligget nogenlunde stabilt på 79% i de senere år, hvilket er tre procentpoint lavere end andelen på landsplan. Omvendt har andelen af årige, der har gennemført en videregående uddannelse (37%), været stadig stigende, men også her ligger andelen på landsplan højere (45%). For begge uddannelsesniveauer ligger kvinderne markant højere end mændene. For at kunne imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på de overordnede uddannelsesmålsætninger. Den nyeste status på de to arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger peger i to retninger. Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse har været støt faldende fra 30% i 2009 til 21% i 2013, men har herefter ligget stabilt frem til Kurven skal derfor knækkes i opadgående retning, så målet på de 25% kan realiseres. Andelen, der vælger en videregående scienceuddannelse, lå konstant omkring 38-39% i perioden , men er i 2014 og 2015 steget til 41%. I forhold til 2010 er andelen således steget med 4%. Målet er dog en stigning på 20%, men pilen peger i den rigtige retning. --- INTRO REGION SYDDANMARK 3

4 Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Indsatsområder Arbejdsmarkedsrelaterede mål Overordnede uddannelsespolitiske mål Anvend viden og erfaringer Forudsætningerne på plads Tilgængelighed til uddannelser Bedre uddannelsesstart Flere praktikpladser Flere og bedre faglærte Fokus på science 25% skal vælge EUD direkte efter 9. eller 10. klasse 20% Andelen, der vælger en scienceuddannelse, skal stige med 20% 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 60% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse Tag uddannelsen i Syddanmark National målsætning Regional målsætning 4 Uddannelsesbarometer 2016

5 Uddannelsesbarometeret 6 fokusområder 1 De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Årlig status på mål og indsatser Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Forløbet på en ungdomsuddannelse Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse Forløbet på en videregående uddannelse 6 Forløbet uden for uddannelsessystemet Forløbet gennem uddannelsessystemet Uden for uddannelsessystemet: Restgruppe mv. Sammenhængen mellem fokusområder og målsætninger: For hvert af de 6 fokusområder er valgt et antal indikatorer, der skal beskrive udviklingen inden for fokusområdet og herunder også de 4 uddannelsespolitiske målsætninger, hvor: Indikator 3.6 (og til dels 3.5) opgør status på 95%-målsætningen Indikator 5.3 (og til dels 5.2) opgør status på 60%-målsætningen Indikator 2.1 opgør status på 25%-målsætningen Indikator 4.2 (og til dels 2.3) opgør status på 20%-målsætningen --- INTRO REGION SYDDANMARK 5

6 Vidste du... at 3 ud af 4 i folkeskolens 8. og 9. klasse er tit eller meget tit glade for deres skole? 6 Uddannelsesbarometer 2016

7 Fokusområde 1 De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse I grundskolen skal de unges faglige, personlige og sociale kompetencer styrkes, da det er vigtige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at skolerne tilbyder et differentieret læringsmiljø, der tilgodeser drengenes og pigernes forskellige læringsformer og behov. I fokusområde 1 benyttes tre indikatorer til at måle i hvilken udstrækning det lykkes at forbedre drengenes og pigernes forudsætninger fra grundskolen. Der fokuseres på dels de faglige forudsætninger i dansk og matematik, dels de unges uddannelsesparathed (dvs. faglige, personlige og sociale forudsætninger) og dels den oplevede trivsel i folkeskolen. Indikator 1.1: Dansk- og matematikforudsætninger Indikatoren viser, hvor mange der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber. Elever med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber defineres her som elever, der enten har forladt en prøvepligtig grundskole uden at aflægge alle afgangsprøver i dansk eller matematik, eller som har et gennemsnit i dansk og/eller matematik på under 02. Indikator 1.2: Uddannelsesparathed Indikatoren viser, hvor mange drenge og piger, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate ved søgningen til en ungdomsuddannelse. Indikator 1.3: Trivsel Indikatoren viser, hvordan eleverne i 8. og 9. klasse oplever trivslen i folkeskolen. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde xxxxxx 1 i praksis Erhvervstonet forløb på tværs xxxx Projektets mål er at udvikle, implementere og forankre indsatser, baseret på best practice, som bidrager til at flere unge vælger, påbegynder og gennemfører erhvervsforberedende forløb, EUD-forberedende forløb og KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse). Projektet er et samarbejde mellem KUU-KANON Syddansk Erhvervsskole, Kold College, SOSU Fyn, Tietgen, AMU Fyn, Elsesminde Odense Produktionshøjskole, HF & VUC FYN Odense og lokale virksomheder. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger. --- FOKUSOMRÅDE 1 REGION SYDDANMARK 7

8 Indikator 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang på prøvepligtige skoler med utilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber. Syddanmark, % 10% 8% 6% 4% Uden afgangsprøve Dansk og/eller Matematik < 02 Matematik < 02 Dansk < 02 2% 0% Figuren viser, at i perioden siden 2006 har der været en faldende tendens i andelen, der ved afgangen fra 9. klasse på en prøvepligtig skole, har fået et gennemsnit på under 02 i dansk og/eller matematik. Det svarer til knap 550 drenge og piger (3,6%) i 2015 (se tabel 1.1 i bilaget). Hertil kommer knap elever (6,6%), der ikke har fået en fuld afgangsprøve, og som derfor heller ikke har de formelle, faglige forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Andelen har dog været stærkt faldende siden Udviklingen i hele landet har svaret til udviklingen i Syddanmark mht. andelen, der har fået under 02 i dansk og/eller matematik, men med lidt lavere andel i Syddanmark end i hele landet (3,8%). I 2015 ligger andelen uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole lavere i Syddanmark (6,6%) end i hele landet (7,7%). Ca. 700 elever i Syddanmark afsluttede i 2015 en 9. klasse fra en prøvefri skole eller specialskole (se tabel 1.1 i bilaget). Godt 1/5 tager alligevel en fuld afgangsprøve, mens 553 elever ikke gør det, og de har derfor utilstrækkelige formelle dansk- og/ eller matematikkundskaber. Der er forskel på drengene og pigerne. Andelen, der har fået mindre end 02 i dansk og/eller matematik, er lavere for pigerne (3,2%) end for drengene (3,9%). For pigernes vedkommende er det især matematik, mens det for drengenes vedkommende er i dansk og/eller matematik. En forholdsvis stor andel af drengene på prøvepligtige skoler har ikke taget en fuld afgangsprøve (7,6% i 2015), mens det er en mindre andel af pigerne (5,6%). Andelen har dog for både drengenes og pigernes vedkommende været faldende siden Samlet set betyder det, at i de prøvepligtige og prøvefri skoler havde 16% af drengene og 12% af pigerne utilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber, fordi de har fået mindre end 02 i dansk og/eller matematik eller ikke aflagt fuld afgangsprøve. Det er for både drengenes og pigernes vedkommende lidt lavere end andelen i hele landet. I de prøvepligtige skoler i Syddanmark har 10% af eleverne ikke de formelle dansk- og/eller matematikkundskaber, hvilket er væsentligt færre end i Der ligger dog fortsat en udfordring i at forbedre de unges især drengenes formelle forudsætninger fra grundskolen. Med indførelsen af strammere adgangskrav til ungdomsuddannelserne er en forbedring af de faglige forudsætninger vigtig for, at de unge kan komme videre i uddannelsessystemet efter grundskolen. Dermed bliver forbedringen også en vigtig forudsætning for at kunne indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. 8 Uddannelsesbarometer 2016

9 Indikator 1.2. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen 15. marts 2015 og 2016 Erhv.fagl.udd , Syddanmark Erhv.fagl.udd , Syddanmark 5,9 % 5,6 % 5,2 % 5,2 % 5,1 % 6,7 % Erhv.fagl.udd , Hele landet 6,4 % 6,7 % I alt Gym.udd , Syddanmark 3,1 % 4,0 % 5,1 % 5,7 % Drenge Piger 4,3 % Gym.udd , Syddanmark 5,3 % 3,5 % 3,9 % Gym.udd , Hele landet 4,7 % 3,2 % 0% 2% 4% 6% 8% Figuren viser, at i Syddanmark blev 5,9% af dem, der i 2016 søgte en erhvervsfaglig uddannelse, vurderet til at være ikke-uddannelsesparate. Det er en stigning fra 5,2% i I hele landet har der været en endnu større forøgelse i andelen fra 2015 til 2016 (se tabel 1.2 i bilaget), så den nu ligger over andelen i Syddanmark. Andelen af ikke-uddannelsesparate piger er steget markant fra 2015 til 2016 og ligger over andelen af drenge. I hele landet er andelen af drenge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate til gengæld noget højere end andelen af piger. Af dem, der søgte en gymnasial uddannelse, blev 4% i Syddanmark erklæret ikke-uddannelsesparate i Her er tale om et lille fald i forhold til 2015 (4,3%). Syddanmark ligger overordnet set på samme niveau som i hele landet. Der er stor forskel på andelen af ikke-uddannelsesparate drenge (5,1%) og piger (3,1%) i Syddanmark. I hele landet er der også en forskel, men dog mindre. Samlet set er 4,5% af de unge i Syddanmark, der søger en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse direkte efter grundskolen, blevet erklæret ikkeuddannelsesparate til den søgte uddannelse flere drenge end piger og flere til en erhvervsfaglig uddannelse end til en gymnasial uddannelse. Det peger på en fortsat udfordring med at få forberedt og indsluset de unge i et ungdomsuddannelsesforløb. --- FOKUSOMRÅDE 1 REGION SYDDANMARK 9

10 Indikator 1.3. Trivsel i folkeskolens 8. og 9. klasse: Er du glad for din skole?, 2016 Syddanmark, drenge 25% 49% 20% 5% Syddanmark, piger 23% 51% 21% 5% Syddanmark, i alt 24% 50% 21% 5% Hele landet, drenge 24% 48% 21% 5% Hele landet, piger 22% 50% 22% 5% Hele landet, i alt 23% 49% 22% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figuren viser, i hvilket omfang 8. og 9. klasseeleverne er glade for deres skole. Hovedparten af 8. og 9. klasseeleverne i Syddanmark er glade for deres skole og svarer enten meget tit glad (24%) eller tit glad (50%). Kun meget få svarer aldrig (1%) eller sjældent (5%). Der er tale om en stigning i tilfredsheden fra 2015 til 2016 (se tabel 1.3 i bilaget). 3 ud af 4 i folkeskolens 8. og 9. klasse i Syddanmark er tit eller meget tit glade for deres skole, men der er også 1 ud af 16, der sjældent eller aldrig er glade for deres skole både piger og drenge. Der er derfor grund til at holde øje med dette, da manglende trivsel i skolen påvirker elevernes præstationer negativt og dermed også deres videre færden i uddannelsessystemet. Drengene er lidt gladere for deres skole (25% meget tit og 49% tit) end pigerne (23% meget tit og 51% tit ). I hele landet er både pigerne og drengene lidt mindre glade for deres skole end i Syddanmark. 10 Uddannelsesbarometer 2016

11 --- FOKUSOMRÅDE 1 REGION SYDDANMARK 11

12 Vidste du... at i 2016 valgte kun hver femte en erhvervsfaglig uddannelse efter 9./10. klasse? 12 Uddannelsesbarometer 2016

13 Fokusområde 2 Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at de har gode muligheder for at komme frem til den ønskede ungdomsuddannelse. Fokusområde 2 omfatter fire indikatorer, der alle belyser forskellige aspekter af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen, herunder specifikt til erhvervsuddannelserne (25%- målsætningen) og til scienceretninger på de gymnasiale uddannelser (20%-målsætningen). Indikator 2.1: Søgning til ungdomsuddannelserne Indikatoren viser søgningen til ungdomsuddannelserne og specifikt til erhvervsuddannelserne pr. 15. marts. Endvidere ses der på søgningen fra 9. til 10. klasse. Indikator 2.2: Opstart på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser, om de unges tilmelding pr. 15. marts bliver fulgt op af en faktisk optagelse og fastholdelse på en uddannelse et halvt år senere, og hvor store forskydninger der er mellem uddannelsesgrupperne. Indikator 2.3: Optag på en scienceretning Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til de gymnasiale uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceretninger. For en afgrænsning af scienceuddannelserne henvises til tabel 2.3 i bilaget. Indikator 2.4: Transporttid med kollektiv transport Indikatoren viser transporttiden med kollektiv transport fra et givet område i regionen til nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse. I bilaget vises indikator 2.1 og 2.3 fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 2 i praksis EUD i skolen Projektets overordnede mål er at sikre understøttende tiltag, som bidrager til at flere unge kommer i uddannelse og dertil flere, som påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse efter grundskolen særligt scienceuddannelserne. Projektet vil implementere valgfagssamarbejde mellem de fem erhvervsskoler i Odense og Assens og grundskolerne i Odense, Nyborg, Kerteminde, Nordfyns og Assens kommuner. Valgfagene skal motivere og introducere til en erhvervsuddannelse. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger. --- FOKUSOMRÅDE 2 REGION SYDDANMARK 13

14 Indikator 2.1a. De unges søgning fra 9. klasse til 10. klasse pr. 15. marts % 55% Syddanmark - piger Syddanmark - i alt 50% Syddanmark - drenge Hele landet - i alt 45% 40% Figuren viser, at siden 2011 har søgningen fra 9. klasse til 10. klasse ligget på 54%-55%. I 2016 faldt den imidlertid til 53%. Andelen i Syddanmark er i hele perioden markant højere end på landsplan. Her er andelen faldet til 45% i for eleverne fra folkeskolen (hhv. 54% og 46%) og fra fri- og privatskoler (hhv. 53% og 43%). På efterskolerne er andelene imidlertid ens i Syddanmark og i hele landet. Udviklingen har været den samme for drenge og piger, men pigerne lå tidligere på et højere niveau end drengene. Det er dog næsten udlignet i Ser vi dernæst på hvilken type skole, der vælges fra 9. klasse, ønsker over halvdelen af både drengene og især pigerne at komme på efterskole, herunder håndarbejds- og husholdningsskole (frie fagskoler), 10% på fri- og privatskole og godt 1/3 på folkeskole (især drengene) se tabel 2.1a i bilaget. Denne fordeling i Syddanmark på uddannelsestype svarer til fordelingen i hele landet for både drenge og piger. Søgemønsteret afhænger af hvilken skoletype man kommer fra. Eleverne i 9. klasse på fri- og privatskoler ønsker i samme omfang at fortsætte i 10. klasse (55%) som eleverne fra folkeskolen (54%). På efterskolerne ønsker eleverne derimod sjældnere at fortsætte i 10. klasse (49%). Forskellene er de samme for drenge og piger (ikke vist i bilaget). Andelen, der fra 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, ligger markent højere i Syddanmark end i hele landet både Søgningen til 10. klasse fra 9. klasse ligger i Syddanmark markant højere end i hele landet. Der bør lægges vægt på, at den høje andel benyttes til at de unge får forbedret deres faglige forudsætninger, og at der sker en tydelig kobling til ungdomsuddannelserne. 14 Uddannelsesbarometer 2016

15 Indikator 2.1b. De unges uddannelsessøgning fra 9. og 10. klasse (excl. søgningen til 10. klasse) pr. 15. marts 2015 og klasse, Syddanmark, % 26% 51% 8% 9. klasse, Hele landet, % 24% 56% 6% 9. klasse, Syddanmark, % 25% 49% 8% Erhvervsfaglig udd. Erhvervsgymnasial udd. Almengymnasial udd. 10. klasse, Syddanmark, % 21% 46% 5% Anden uddannelse Øvrige 10. klasse, Hele landet, % 20% 48% 6% 10. klasse, Syddanmark, % 22% 44% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser, hvad eleverne, der ikke fortsætter i 10. klasse, ønsker. Fra 9. klasse søger 15% i 2016 i Syddanmark en erhvervsfaglig uddannelse. En erhvervsgymnasial uddannelse søges af hver fjerde, og halvdelen søger en almengymnasial uddannelse. Det betyder, at i 2016 søger flere til de gymnasiale uddannelser og færre til de erhvervsfaglige uddannelser end i I hele landet er søgningen fra 9. klasse i langt højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (56%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale (24%) og erhvervsfaglige (13%) uddannelser, sammenlignet med Syddanmark. langt højere grad søger en almengymnasial uddannelse end drengene. Det mønster gælder både i Syddanmark og i hele landet. Eleverne på fri- og privatskolerne ønsker i langt højere grad at fortsætte på en almen- og erhvervsgymnasial uddannelse og i mindre grad på en erhvervsfaglig uddannelse end eleverne fra folkeskolen og efterskolen (ikke vist i bilaget). Eleverne i 9. klasse på efterskolerne har et søgemønster, der ligner mønsteret blandt eleverne i folkeskolen. Eleverne i 10. klasse på efterskolerne har derimod et søgemønster, der ligner mønsteret blandt eleverne på fri- og privatskolerne. Søgemønsteret fra 10. klasse er klart anderledes end fra 9. klasse. 10. klasseeleverne fra Syddanmark søger således i langt højere grad en erhvervsfaglig uddannelse (25%) og i mindre grad end erhvervs- (21%) eller en almengymnasial (46%) uddannelse end 9. klasseeleverne. Det svarer nogenlunde til søgemønsteret i I hele landet er søgningen fra 10. klasse ligesom fra 9. klasse i højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (48%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale (20%) og erhvervsfaglige (24%) uddannelser sammenlignet med Syddanmark. Af tabel 2.1b i bilaget ser vi, at drengene fra både 9. og 10. klasse i langt højere grad søger en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse end pigerne, der omvendt i Alle forskellene mellem skoletyperne er større i 10. klasse end i 9. klasse. 9 ud af 10, der forlader grundskolen i Syddanmark, søger en erhvervsfaglig eller især en gymnasial uddannelse. Pigernes søgning retter sig oftere mod det almene gymnasium end drengenes, der oftere end pigerne søger en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse. Det er vigtigt, at de unges valg understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre det bedste match op mod de unges interesser og kompetencer. --- FOKUSOMRÅDE 2 REGION SYDDANMARK 15

16 Indikator 2.1c. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser efter 9. og 10. klasse, % 30% 25% 20% 15% Fra 10. klasse, Syddanmark Fra 10. klasse, Hele landet Fra 9./10. klasse, Syddanmark Fra 9./10. klasse, DK Fra 9. klasse, Syddanmark Fra 9. klasse, Hele landet 10% 5% 0% Figuren viser, at andelen, der ikke fortsætter i 10. klasse, og som søger en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter 9. klasse, har været markant faldende fra 2009 (29%) til 2016 (15%). Andelen har i hele perioden været højere i Syddanmark end i hele landet. Andelen, som søger en erhvervsfaglig uddannelse efter 10. klasse, er noget højere end fra 9. klasse, men har været klart faldende fra 2009 (31%) til 2013 (25%), hvorefter den har stabiliseret sig. Også her ligger andelen i Syddanmark over andelen i hele landet omend forskellen er mindre end fra 9. klasse. Fra 9. klasse er andelen mere end dobbelt så høj blandt drengene (22%) som blandt pigerne (9%) i Det samme er tilfældet i hele landet (ikke vist i bilaget). Og fra 10. klasse er den 70% højere blandt drengene (32%) end blandt pigerne (18%). Andelen, der søger en erhvervsfaglig uddannelse fra 9. klasse er godt dobbelt så høj blandt eleverne på efterskolerne (19%) som blandt eleverne på fri- og privatskolerne (8%) og lidt højere end andelen fra folkeskolerne (16%) ikke vist i bilaget. Også fra 10. klasse er andelen lavest blandt eleverne fra de frie og private skoler (13%), men højest blandt eleverne fra folkeskolen (35%). Andelen er endvidere højere blandt drengene end pigerne på de enkelte skoletyper. Mere end halvdelen, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse fra 9. klasse, gør det inden for teknologi, byggeri og transport, og hver femte vælger hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser (ikke vist i bilaget). Der er imidlertid meget store forskelle mellem drenge og piger. Blandt drengene vælger 7 ud af 10 hovedområdet teknologi, byggeri og transport, og hver femte vælger fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens kun meget få vælger hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik (2%) og kontor mv. (7%). Blandt pigerne vælger 45% til gengæld hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, og de vælger også i større omfang end drengene fødevarer, jordbrug og oplevelser (30%) samt kontor mv. (15%). Derimod vælger kun få piger teknologi, byggeri og transport (10%). 10. klasseeleverne vælger anderledes, idet færre vælger teknologi mv. (45%) og jordbrug mv. (14%), og fordelingen mellem de to øvrige hovedområder er mere lige. Det slår også igennem hos både drengene og pigerne. Samlet set er andelen, der forlader grundskolen fra 9. eller 10. klasse, og som søger en erhvervsfaglig uddannelse faldet fra 30% i 2009 til 21% i For drengenes vedkommende er andelen 27% i 2016, mens den kun er 14% for pigernes vedkommende. Andelen, der søger en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter 9. og 10. klasse ligger i 2016 på 21% i Syddanmark. Det er højere end i hele landet, men under målsætningen om 25%. Det er især pigerne generelt og pigerne fra 9. klasse, der trækker andelen ned. Der kan derfor være særlig grund til at fokusere på denne gruppe, når der skal arbejdes med at øge andelen, som søger en erhvervsfaglig uddannelse lige efter grundskolen. 16 Uddannelsesbarometer 2016

17 Indikator 2.2a. Søgningen fra 9. klasse pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015, Syddanmark Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. 10. klasse Øvrige I gang september Tilmeldt marts elever, som går ud af 9. klasse i grundskolen, marts 2015 Figuren viser, hvad dem, der forlod 9. klasse i marts 2015, beskæftigede sig med i september I marts var der elever, som ville fortsætte i 10. klasse. Langt hovedparten ( %) var også i 10. klasse i september, men 432 havde skiftet mening, så 115 var startet på en gymnasial uddannelse, 105 på en erhvervsfaglig uddannelse og 212 kom hverken i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. ne opvejer ikke hinanden, men går fra ungdomsuddannelserne mod 10. klasse eller øvrige. Det er karakteristisk, at omvalgene i Syddanmark lidt oftere foretages til 10. klasse end i hele landet (se tabel 2.2 i bilaget). Omvendt kom der også 616 elever til 10. klasse, som ellers havde ønsket noget andet i marts, så totalt set var der elever i 10. klasse i september, dvs. knap 200 mere end forventet efter opgørelsen i marts ønskede i marts at starte på en erhvervsfaglig uddannelse, men kun 912 af dem (80%) var i gang i september. Der var således godt 235, som havde skiftet mening, heraf godt 100, som fortsatte i 10. klasse, og knap 100, som ikke kom i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Til gengæld kom der 138 fra de andre grupper (især 10. klasse) således at det samlede antal på en erhvervsfaglig uddannelse var i september. Antalsmæssigt var den største gruppe, der valgte om, dem, der havde søgt i gymnasiet i marts ud af valgte i stedet at gå i 10. klasse (226) eller andet end 10. klasse og en ungdomsuddannelse (225). Disse 472 blev kun i begrænset omfang opvejet af primært unge, der i stedet for 10. klasse omvalgte til gymnasiet. Netto blev det til 335 færre i gymnasiet i september end der havde ønsket at komme i gymnasiet i marts. Der er både brutto- og nettoændringer i 9. klasseelevernes søgning i marts til den faktiske uddannelsesstatus i september. 10% var således endt et andet sted end det søgte. Nettoforskydninger giver færre unge i ungdomsuddannelserne end hvad søgemønsteret viste, mens flere fortsætter i 10. klasse. --- FOKUSOMRÅDE 2 Der er således store bruttoforskydninger fra marts 2015 til september 2015: ud af elever (10%). Forskydninger- REGION SYDDANMARK 17

18 Indikator 2.2b. Søgningen fra 10. klasse pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015, Syddanmark Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. 10. klasse Øvrige I gang september Tilmeldt marts elever, som går ud af 10. klasse i grundskolen, marts 2015 Figuren viser omvalgene fra marts 2015 til september 2015 for de elever, der forlod 10. klasse i unge (16%) gik alligevel ikke i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 224 gik hverken i gang med en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Dette antal blev kun i mindre grad opvejet af, at 100 unge, der ellers havde søgt en gymnasial uddannelse i stedet for startede på en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet i september er derfor 139 lavere end det forventede antal. Ligeledes gik 278 unge (5%) alligevel ikke i gang med en gymnasial uddannelse. Knap halvdelen valgte dog en anden ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig). Men den anden halvdel valgte en ungdomsuddannelse fra. 99 elever valgte om til fordel for den gymnasiale uddannelse, så i alt var der kun gymnasieelever i september mod forventet Gruppen af unge, der ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse eller 10. klasse, er ganske betydelig (11%). Til sammenligning var andelen blandt 9. klasseeleverne kun 6%. Dette mønster i Syddanmark svarer til dels til forløbet i hele landet (se tabel 2.2 i bilaget). Der er både brutto- og nettoændringer i 10. klasseelevernes søgning i marts til den faktiske uddannelsesstatus i september. 9% var således endt et andet sted end det søgte. Nettoforskydninger giver betydeligt færre unge i ungdomsuddannelserne end hvad søgemønsteret viste. Når vi ser på eleverne fra 9. og 10. klasse under ét, betyder ændringerne fra søgningen i marts til den faktiske status i september, at der i Syddanmark er færre på de erhvervsfaglige uddannelser og betydeligt færre på de gymnasiale uddannelser end forventet ud fra tilkendegivelserne i marts. Til gengæld er der betydeligt flere, som fortsætter i 10. klasse og betydeligt flere (1.815, dvs. 8%), som ikke er fortsat i det ordinære uddannelsessystem. Det peger på et behov for at styrke vejledningsindsatsen, så antallet af unge, som ikke fortsætter i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse, kan nedbringes. 18 Uddannelsesbarometer 2016

19 Indikator 2.3. Andelen, der blev optaget på en scienceretning på en gymnasial uddannelse, % 35% Erhv.gymn. udd. Syddanmark Erhv.gymn. udd. Hele landet Gymnasiale udd. i alt Syddanmark Gymnasiale udd. i alt Hele landet 30% Almengymn. udd. Syddanmark Almengymn. udd. Hele landet 25% Note: For en afgrænsning af scienceretningerne henvises til tabel 2.3 i bilaget. Figuren viser, at på det erhvervsgymnasiale område har der været et fald i optaget på en scienceretning i perioden fra 33% til 29%. I hele landet har andelen på en scienceretning på en erhvervsgymnasial uddannelse ligget betydeligt højere end i Syddanmark. Der har kun været et svagt fald i hele landet frem til 2015 men en stigning fra 2015 til Det har betydet, at niveauforskellen mellem Syddanmark og hele landet er blevet stadig større. almengymnasiale uddannelser er andelen højere i 2016 end i 2010 blandt pigerne, men uændret blandt drengene. Forskellen mellem kønnene er blevet mindre siden 2010 dog ikke i 2016 mht. de erhvervsgymnasiale uddannelser. På det almengymnasiale område har der været en stigning på 3,5 procentpoint frem til Det svarer til udviklingen i hele landet, men i Syddanmark er andelen med en scienceretning på de almengymnasiale uddannelser højere end i hele landet i hele den betragtede periode. Udviklingen i de to gymnasiale områder opvejer til dels hinanden. Siden 2012 har den samlede andel dog været svagt stigende til 31% i Set i forhold til hele landet er andelen i Syddanmark stort set den samme som i hele landet. Andelen, der vælger en scienceretning på både de erhvervsog almengymnasiale uddannelser, er større blandt drengene (33% og 36% i 2016) end blandt pigerne (21% og 31% i 2016). Men udviklingen har været forskellig for drenge og piger. Faldet i andelen på de erhvervsgymnasiale uddannelser skyldes således udelukkende en faldende andel hos drengene. På de Andelen, der er optaget på en scienceretning på de gymnasiale uddannelser i 2016 i Syddanmark er lidt højere end i 2010, men den har været stigende siden Vi er dog forsat langt fra 20%-målsætningen på de gymnasiale uddannelser. Der er imidlertid tale om 2 modsatrettede tendenser, idet andelen er steget på de almene gymnasier og faldet på erhvervsgymnasierne (drengene). Der er derfor fortsat en udfordring med at få flere unge til at vælge en scienceretning på de gymnasiale uddannelser. Det gælder især drengenes søgning til de erhvervsgymnasiale uddannelser. --- FOKUSOMRÅDE 2 REGION SYDDANMARK 19

20 Indikator 2.4. Transporttiden med kollektiv transport til den nærmeste ungdomsuddannelse, 2016 A. Erhvervsfaglig uddannelse Skjern Uddannelser Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser (Landbrugsskoler) Fødevarer, jordbrug og oplevelser (Erhvervsskoler) Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU) Omsorg, sundhed og pædagogik (Erhvervsskoler) Tarm Horsens Tørring Give Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Varde Taulov Esbjerg Holsted Bramming Kolding Brørup Vejen Bogense Fredericia Otterup Strib Lunderskov Søndersø Middelfart Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Bellinge Vojens Assens Haderslev Odense Langeskov Ribe Nyborg Årslev Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Rødekro Nordborg Augustenborg Tønder Rejsetider: Svendborg Aabenraa Gråsten 0-30 min. Padborg Thurø By Rudkøbing Sønderborg Broager Marstal min min. Over 90 min. Figurerne til indikator 2.4 viser, hvor lang transporttid man har med kollektiv transport fra et givet sted til det nærmeste ungdomsuddannelsessted. Kun lige omkring byerne med uddannelsesstederne er det muligt at nå uddannelsen med kollektiv transport på højest 30 minutter hver vej. Den forskellige tæthed af uddannelsesinstitutionernes beliggenhed ses tydeligt af kortene. Men af kortene fremgår også, at udbuddet af uddannelser er meget forskelligt i byerne. (Se note i bilaget). 20 Uddannelsesbarometer 2016 Der er ikke lige gode muligheder i regionen for at komme til en ønsket uddannelse. En decentralisering af uddannelsestilbuddene vil betyde en forkortelse af transporttiden for mange elever. Det kan være fremmende for den samlede tilgang til ungdomsuddannelserne. På alle uddannelserne skal dog på den anden side sikres et volumen, så der både er et fagligt og økonomisk perspektiv. En alternativ måde at mindske transporttiden på er oprettelse af specielle uddannelsesruter. På Fyn er der eksempelvis oprettet busruter, som bl.a. kører direkte fra Assens Kommune til Syddansk Erhvervsskole og Kold College i Odense.

21 B. Gymnasial uddannelse Skjern Uddannelser Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium(htx) Alment gymnasium (STX) Højere forberedelseseksamen (HF) Tarm Horsens Tørring Give Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Varde Taulov Esbjerg Holsted Bramming Kolding Brørup Vejen Bogense Fredericia Otterup Strib Lunderskov Søndersø Middelfart Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Bellinge Vojens Assens Haderslev Odense Langeskov Ribe Nyborg Årslev Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Rødekro Nordborg Augustenborg Tønder Rejsetider: Svendborg Aabenraa Gråsten 0-30 min. Padborg Thurø By Rudkøbing Sønderborg Broager Marstal min min. --- FOKUSOMRÅDE 2 Over 90 min. REGION SYDDANMARK 21

22 Vidste du... at i august 2016 manglede 607 unge i Syddanmark en praktikplads? 22 Uddannelsesbarometer 2016

23 Fokusområde 3 Forløbet på en ungdomsuddannelse At starte på en ungdomsuddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. Nogle unge vælger om undervejs, mens andre unge falder helt ud af uddannelsessystemet. Gennemførelsesprocenterne varierer desuden meget på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser. Fokusområde 3 relaterer sig til 95%-målsætningen, herunder gennemførelsesprocenterne, samt to af de forhold, der har betydning for gennemførelse: Praktikpladssituationen og de unges trivsel. Indikator 3.1: Uddannelsesstatus over tid. Indikatoren viser uddannelsesstatus 1-3 år efter, at de unge har påbegyndt deres uddannelse. Indikator 3.2: Praktikpladssituationen Indikatoren viser dels praktikpladssituationen 6 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb og dels den aktuelle praktikpladssøgning. Indikator 3.3: Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser uddannelsesstatus efter 6 år (2015) for de unge, der startede på en erhvervsfaglig uddannelse i Indikator 3.4: Forventet gennemførelse på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser den forventede gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne. Indikator 3.5: Faktisk andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 3.6: Fremtidig andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af dem, som forlod 9. klasse i 2015, der ventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse hhv. 10 og 25 år senere. Indikator 3.7: Trivsel på EUD Indikatoren viser EUD-elevernes opfattelse af trivslen på deres skole. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 3 i praksis EUX en del af svaret Projektet løfter erhvervsuddannelserne ved at skaffe 460 ekstra praktikpladser til studerende på EUX i Region Syddanmark. EUX er en uddannelse, som giver mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. De EUX-studerende kan derfor tilbyde de syddanske virksomheder både håndværksmæssige og mere teoretiske kompetencer. Virksomhederne har dog kun begrænset kendskab til de EUX-studerende, og derfor har der manglet praktikpladser. Bag projektet står samtlige syddanske erhvervsskoler, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, DI Sydvestjylland og Håndværksrådet. Projektet blev iværksat i 2015 med støtte fra EU s Socialfond efter indstilling fra Syddansk Vækstforum og med finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 23

24 Indikator 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i % 90% Almengym. Syddanmark Almengym. Hele landet 80% Erhvervsgym. Syddanmark 70% Erhvervsgym. Hele landet Erhv.fagl. udd. Syddanmark 60% Erhv.fagl. udd. Hele landet 50% Figuren viser om dem, der startede på en ungdomsuddannelse i 2012, fortsat er i gang med eller har afsluttet uddannelsen i løbet af de følgende tre år. På de erhvervsfaglige uddannelser sker der et betydeligt frafald i løbet af det første år, idet 31% her har afbrudt uddannelsen helt. Yderligere 5% afbryder uddannelsen det andet år, hvorefter frafaldet bliver meget lille. Efter tre år er 44% fortsat i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens 16% har afsluttet den (se tabel 3.1 i bilaget). På de erhvervsgymnasiale uddannelser er frafaldet betydeligt mindre. Kun 12% har afbrudt uddannelsen i det første år. Og efter tre år har 80% afsluttet en erhvervsgymnasial uddannelse, mens 3% fortsat er i gang. De almengymnasiale uddannelser oplever det mindste frafald i hele perioden. Efter et år har 9% afbrudt uddannelsen, men efter tre år har 84% gennemført en almengymnasial uddannelse, mens 4% fortsat er i gang. Udviklingen i hele landet svarer nogenlunde til udviklingen i Syddanmark, men dog med en lidt større andel i hele landet, der har afbrudt uddannelsen, end i Syddanmark. På erhvervsuddannelserne er afbrudsandelen højere blandt kvinderne end blandt mændene, men omvendt har en større andel blandt kvinderne gennemført uddannelsen efter tre år end blandt mændene (ikke vist i bilaget). På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der ikke forskel mellem mændene og kvinderne (ikke vist i bilaget). På de almengymnasiale uddannelser gennemfører kvinderne hurtigere uddannelsen end mændene, og her er afbrudsandelen også mindre blandt kvinderne end blandt mændene (ikke vist i bilaget). Frafald er et betydeligt problem især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer især inden for det første år (over 30% ved de erhvervsfaglige uddannelser), hvilket f.eks. kan skyldes, at mange ikke har valgt rigtigt fra starten eller måske ikke har kunnet få praktikplads (se indikator 3.2). Nogle af afbruddene skyldes naturligvis også skift fra én uddannelsestype til en anden, f.eks. fra erhvervsfaglig til almengymnasial uddannelse. Der er behov for særlig opmærksomhed ved overgangen til specielt de erhvervsfaglige uddannelser og på mulighederne for at få en praktikplads. EUD-reformen ventes at få betydning på bl.a. dette område. 24 Uddannelsesbarometer 2016

25 Indikator 3.2a. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i Syddanmark og i hele landet, 2014 og 2015 Syddanmark % 44% Figuren viser, at kun knap halvdelen af eleverne i Syddanmark, som gennemførte deres grundforløb i 2015, havde en ordinær praktikplads 6 måneder senere. Over 1/3 var uden praktikplads, mens 8% havde mistet den, og 11% var i skolepraktik. 8% 11% Det betyder, at elever i Syddanmark med fuldført grundforløb i 2015 ikke har en praktikplads et halvt år senere. Syddanmark % 8% 10% 47% I 2014 havde flere en praktikplads end i I såvel 2014 som i 2015 havde mændene i langt højere grad en ordinær praktikplads end kvinderne, se tabel 3.2 i bilaget. Det er imidlertid blandt mændene, at andelen er gået ned fra 2014 til Hele landet 2015 Hele landet % 44% I 2015 er praktikpladssituationen for både mænd og kvinder stort set den samme i Syddanmark og i hele landet (se tabel 3.2 i bilaget). 8% 10% I aftale Mistet aftale I skolepraktik Uden aftale Praktikpladssituationen har således medført mange på de to årgange, som har stået uden praktikplads 6 måneder efter de har gennemført grundforløbet. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 25

26 Indikator 3.2b. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i 2015 fordelt på hovedområder, Syddanmark Grundforløb: Teknologi, byggeri og transport Grundforløb: Kontor, handel og forretningsservice 29% 28% I aftale I skolepraktik 48% 52% Mistet aftale Uden aftale 7% 12% 15% 7% Grundforløb: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Grundforløb: Omsorg, sundhed og pædagogik 37% 45% 32% I aftale I skolepraktik 57% Mistet aftale 10% Uden aftale 11% 8% 1% Figuren for indikator 3.2b viser, at der er store forskelle i praktikpladssituationen mellem de forskellige hovedområder. På det merkantile område (kontor, handel og forretningsservice) har kun 28% en ordinær praktikplads et halvt år efter afslutningen af grundforløbet, mens 59% er uden aftale eller har mistet den. Mændene har generelt oftere fået ordinær praktikplads end kvinder, men inden for omsorg, sundhed og pædagogik er det omvendt. Til gengæld kommer kvinderne lidt oftere i skolepraktik end mændene, hvilket gælder inden for alle hovedområderne (se tabel 3.2 i bilaget). Inden for teknologi, byggeri og transport har 48% en ordinær praktikplads, hvortil kommer 15% i skolepraktik. Her er således kun 36% uden praktikplads. Inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser har knap halvdelen en ordinær praktikplads, og knap halvdelen er uden praktikplads. Bedst ser situationen ud inden for omsorg, sundhed og pædagogik, hvor 57% har en ordinær praktikplads. Der er dog 42% uden praktikplads et halvt år efter afslutningen af grundforløbet. Skolepraktik anvendes stort set ikke på dette hovedområde. Praktikpladsproblemet for dem, der gennemførte grundforløbet i 2015, varierer i Syddanmark meget inden for de fire hovedområder. Andelen med mistet eller ingen praktikplads er således størst inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice (59%) og mindst inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport (36%). Der er således behov for en differentieret indsats med at skaffe flere praktikpladser. 26 Uddannelsesbarometer 2016

27 Indikator 3.2c. Uddannelsessituationen for dem, der har mistet eller ikke har en praktikplads 6 måneder efter gennemført grundforløb, 2015 Syddanmark 2015 Hele landet % 33% 30% 35% Ny erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse mv. Forberedende uddannelse Grundskole og øvrige forberedende aktiviteter 6% 6% Beskæftigede mv. (over 18 timer) 6% 12% 13% 9% 10% 10% Ikke i uddannelse eller beskæftigelse Figuren for indikator 3.2c viser, hvad uddannelsessituationen er for de unge, som ikke er i praktik eller har mistet deres praktikplads. I 2015 er 46% gået i gang med en ny erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Hertil kommer 18%, der er undervejs med forberedende uddannelse eller andre forberedende aktiviteter. Men 30% er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse. Sammenlignet med 2014 er der sket en marginal forværring af situationen med lidt færre i gang med ny erhvervsfaglig uddannelse, hvilket kun delvist opvejes af flere, der er gået i gang med en gymnasial uddannelse. Flere er dog ikke i uddannelse eller beskæftigelse i 2015 (30%) end i 2014 (28%) (se tabel 3.2 i bilaget). I hele landet er der relativt flere i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse eller forberedende aktivitet end i Syddanmark. Til gengæld er relativt færre i hele landet i gang med gymnasial eller forberedende uddannelse end i Syddanmark. Mænd og kvinder er i lige høj grad fortsat i uddannelsessystemet, men mændene er især blevet i erhvervsuddannelsessystemet, mens kvinderne i højere grad er gået over i det gymnasiale system eller forberedende uddannelse (se tabel 3.2 i bilaget). De unge i Syddanmark, der ikke har en praktikplads 6 måneder efter gennemførelsen af et grundforløb i 2015, er i vidt omfang gået i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse (33%) eller en gymnasial uddannelse (13%), men en meget stor del (30%) er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse. Der er derfor god grund til at samle op på den store gruppe og endnu bedre at forebygge, at de unge ender i den situation. Indikator 3.2d. Antal praktikpladssøgende august 2013 august Figuren viser, hvor mange, der i alt er praktikpladssøgende uafhængigt af, hvornår de har gennemført grundforløbet. Antallet af praktikpladssøgende varierer over året og er størst juni-juli og december-januar. I de øvrige måneder har der typisk været praktikpladssøgende. Sæsonsvingningerne ses også på de tre af hovedområderne, hvorimod den er meget lille inden for omsorg, sundhed og pædagogik (ikke vist i bilaget). Det samlede omfang af praktikpladsproblemet er således ca praktikpladssøgende uden for dimitteringsmånederne. Det er imidlertid ved at opstå et paradoksproblem, idet der samtidig med mangel på praktikpladser også er praktikpladser, der ikke er besat. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 27

28 Indikator 3.3. Andelen, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2009 og deres uddannelsesstatus i 2015 Mænd, Syddanmark 49% 10% Mænd, Hele landet 48% 10% Kvinder, Syddanmark 50% 9% Kvinder, Hele landet 50% 9% Mænd og kvinder, Syddanmark 49% 10% Mænd og kvinder, Hele landet 49% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Gennemført erhvervsfaglig udd. I gang med hovedforløb 2015 Figuren viser, at i Syddanmark har ca. halvdelen af dem, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2009, gennemført en erhvervsfaglig uddannelse seks år senere. Hertil kommer 10%, der fortsat er i gang med hovedforløbet. På landsplan er andelene de samme som i Syddanmark. Mændene og kvinderne har stort set de samme andele i såvel Syddanmark som i hele landet. For mændene er der tale om et fald i gennemførelsesprocenten fra 2008 (51%) til 2009-årgangen (49%), mens den er uændret blandt kvinderne (se tabel 3.3 i bilaget). Der er et stort frafald på de erhvervsfaglige uddannelser i løbet af det første år (indikator 3.1.). Det udelukker naturligvis ikke, at man kan starte igen på et andet forløb (eller det samme på et senere tidspunkt). Ser vi imidlertid på de personer, der startede i 2009, er ca. halvdelen blevet færdige med en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 10% er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6 år efter påbegyndelsen af et grundforløb. Det viser at nogle frafaldne forsøger igen senere, men at 4 ud af 10 ikke umiddelbart har eller forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Der er behov for en fokuseret indsats på at få de unge i gang med det rigtige, men også at befordre evt. omvalg, så flere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse og gerne hurtigere. 28 Uddannelsesbarometer 2016

29 Indikator 3.4. Andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen EUD Grundforløb 72% 73% Hele landet Syddanmark EUD Hovedforløb Gymnasiale uddannelser EUD Grundforløb EUD Hovedforløb 74% 74% 79% 81% 78% 80% 83% 83% Gymnasiale uddannelser 83% 83% 65% 70% 75% 80% 85% Figuren viser, at kun 72% af dem, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2015, forventes at gennemføre det mod 73% i Det er i begge år en lidt mindre andel end i hele landet. Kvinderne har en højere forventet gennemførelsesprocent (75%) end mændene (69%). Det gælder også på de enkelte hovedområder med undtagelse af teknologi, byggeri og transport, hvor mændene ligger en anelse højere end kvinderne (se tabel 3.4a i bilaget). Det er naturligvis ikke nok at komme gennem grundforløbet. På hovedforløbet er der et yderligere frafald, idet kun 79% forventes at gennemføre det. Det er mindre end i 2014 og 2013, men ligger lidt over landsgennemsnittet på 78%. Den forventede gennemførelsesprocent er højest på stx (85%) og næsthøjest på hhx (83%), mens den er lavest på hf (70%). Andelene i Syddanmark ligger lidt over end andelene på landsplan for alle de gymnasiale uddannelser. Kvinderne har en forventet højere gennemførelsesandel (85%) end mændene (81%). Billedet genkendes også på de enkelte gymnasiale uddannelser (se tabel 3.4b i bilaget). På hhx ligger kvinderne lidt højere end mændene i både Syddanmark og i hele landet. På htx ligger gennemførelsesprocenten betydeligt højere hos kvinderne end hos mændene i både Syddanmark og hele landet. Samlet set ligger mændenes gennemførelsesprocent højere end kvindernes på hovedforløbet, men lavere på grundforløbet. Det gælder også på de enkelte hovedområder med undtagelse af omsorg, sundhed og pædagogik, hvor kvinderne ligger højere end mændene. På det merkantile hovedområde er de forventede gennemførelsesprocenter på grund- (74%) og hovedforløb (82%) højest både for kvinder og mænd (se tabel 3.4a i bilaget). Figuren viser endvidere, at med 83% i 2015 ligger den forventede gennemførelsesprocent ved de gymnasiale uddannelser noget højere end ved erhvervsuddannelserne. Andelen i Syddanmark svarer stort set til andelen i hele landet. Ud fra de kendte gennemførelsesmønstre forventes det, at i Syddanmark vil knap 3 ud af 4, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2015, gennemføre det. Er man kommet videre til hovedforløbet ventes det, at 4 ud af 5 gennemfører det. Der er således en udfordring i at få flere til at gennemføre såvel grundsom hovedforløbet. På de gymnasiale uddannelser forventes over 80% at gennemføre deres uddannelse. Her ligger Hf dog særligt lavt, så også på de gymnasiale uddannelser er der behov for at få forøget gennemførelsesprocenten. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 29

30 Indikator 3.5. Andelen af de årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, % 82% Syddanmark, kvinder 80% Hele landet, i alt 78% Syddanmark, i alt 76% Syddanmark, mænd 74% 72% Figuren viser, at i Syddanmark har 79% af de årige i 2016 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det svarer stort set til andelen i de seneste år. Andelen i hele landet er imidlertid væsentligt højere (82%), og forskellen er endog svagt stigende. Andelen blandt kvinder (83%) ligger betydeligt højere end andelen blandt mænd (76%). Den samme store forskel finder vi også i hele landet (se tabel 3.5 i bilaget). Næsten 4 ud af 5 af de årige i Syddanmark har i dag gennemført mindst en ungdomsuddannelse og således langt færre end målsætningen på 95% for de fremtidige generationer. Det er især mændene, der har en lav andel. Der er derfor grund til at fokusere på mændene for at de i fremtiden ikke skal halte langt bagefter kvinderne på dette område. Andelen med mindst en ungdomsuddannelse har været stigende blandt kvinder siden 2006, mens den har været faldende blandt mændene frem til Forskellen mellem kvinder og mænd er blevet forøget frem til 2014, men har nu stabiliseret sig, fordi andelen blandt mændene er steget lidt siden Uddannelsesbarometer 2016

31 Indikator 3.6a. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i , der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere 95% Målsætning efter 25 år Syddanmark, piger 90% Hele landet, piger Syddanmark, i alt 85% Hele landet, i alt Syddanmark, drenge 80% Hele landet, drenge 75% 70% Figuren viser, at 86% af de unge, der afsluttede en 9. klasse i Syddanmark i 2015, ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i Den forventede andel har været stigende fra årgang 2006 til 2013, men andelen er faldet lidt for årgang 2014 og Syddanmark ligger stort set på samme niveau som hele landet. Der er meget stor forskel i andelen for hhv. piger og drenge. Pigerne ventes for årgang 2015 at nå op på 89%, mens drengene kun forventes at nå op på 84%. Forskellen er tilmed vokset fra til 2015-årgangen, fordi andelen er faldet mere blandt drengene end blandt pigerne. Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2015, ventes 86% at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025 flere piger (89%) end drenge (84%). Det er noget mindre end den langsigtede målsætning på 95%, som dog ganske vist først skal opnås i 2040 for årgang Andelen er dog faldet i de seneste to årgange, hvilket indikerer, at målsætningen ikke er så nem at nå. En hurtigere opnåelse af 95%-målsætningen vil bl.a. kræve, at de unge bliver bedre forberedt til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, så de kan komme hurtigere i gang, og så de også gennemfører uddannelsen. Samme udvikling har gjort sig gældende i hele landet. Sammenlignet med andelen blandt de årige (79%), som forlod grundskolen for 10 til 20 år siden (se indikator 3.5), er der dog tale om en forventet fremgang. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 31

32 Indikator 3.6b. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i , der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere 95% Målsætning efter 25 år Syddanmark, piger Hele landet, piger 90% Syddanmark, i alt Hele landet, i alt Syddanmark, drenge Hele landet, drenge 85% 80% Det er imidlertid ikke slut med at tage en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse. Figuren viser, at ser vi 25 år ud i fremtiden for 2015-årgangen, ventes andelen med mindst en ungdomsuddannelse at nå op på 92% i Syddanmark. Det er under den nationale målsætning på 95%, men dels var der ingen stigning fra til 2014-årgangen, og dels faldt andelen i Samme udvikling finder vi også i hele landet. Pigerne (94%) ligger fortsat markant over drengene (90%). Pigerne nåede ellers målsætningen med 2014-årgangen, men er nu kommet under igen. Der er et stykke vej til 95%-målsætningen især fordi drengene ligger lavt (90%), mens piger ligger lige under målsætningen (94%). Hertil kommer, at udviklingen for de seneste årgange er stagneret og direkte faldet betydeligt for 2015-årgangen. En samlet og koordineret indsats er derfor fortsat påkrævet af alle relevante aktører, herunder især i forhold til drengene. Det er endvidere af betydning at kunne komme op på 95% inden der er gået 25 år før en ungdomsuddannelse er gennemført. Andelen blandt drengene har været svagt faldende siden 2012 og faldt betragteligt med 2015-årgangen. Forskellen mellem drenge og piger steg således fra til 2015-årgangen. I hele landet er forskellen lidt større end i Syddanmark. 32 Uddannelsesbarometer 2016

33 Indikator 3.7. Trivsel på EUD-området: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole?, 2015 Syddanmark, drenge 45% 35% 13% 4% Syddanmark, piger 57% 29% 9% 3% Syddanmark, i alt 52% 32% 11% 3% Hele landet, drenge 45% 35% 13% 4% Hele landet, piger 55% 30% 10% 3% Hele landet, i alt 50% 33% 11% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Hverken enig eller uenig Helt uenig Delvist enig Delvist uenig Figuren viser, i hvilket omfang elever på de erhvervsfaglige uddannelser er glade for deres skole. Eleverne er generelt glade for deres skole, idet 52% er helt enige og 32% er delvist enige i spørgsmålet om jeg er glad for min skole. Kun relativt få svarer delvist uenig (3%) eller helt uenig (2%). folkeskoleeleverne (bemærk dog, at spørgsmålsformuleringen i de to undersøgelser ikke er identisk). Desuden er det pigerne blandt erhvervsskoleeleverne, der er gladest for deres skole, mens det på folkeskoleområdet er drengene. Pigerne er i højere grad enige end drengene. Drengene i Syddanmark er enige i samme omfang som drengene i hele landet, mens pigerne i Syddanmark er en anelse mere glade for deres skole end i hele landet. For pigerne er det karakteristisk, at dem, der går på grundforløbet, er lidt mindre glade for skolen end dem, der går på hovedforløbet (ikke vist i bilaget). For drengene gør det omvendte sig gældende. Der er forskel i opfattelse blandt eleverne på de fire hovedområder (ikke vist i bilaget). Både pigerne og drengene er således gladest på hovedområderne fødevarer mv. og omsorg mv. og mindst glade på hovedområderne teknologi mv. og kontor mv. Sammenligner man med holdningen blandt elever i 8. og 9. klasse i folkeskolen, se indikator 1.3, er der en tendens til at erhvervsskoleeleverne er mere glade for deres skole end 84% af eleverne på erhvervsskolerne er delvist eller helt enige i, at de er glade for deres skole. Det er meget vigtigt, fordi det er med til at fastholde de unge i en erhvervsfaglig uddannelse. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 33

34 Vidste du... at 2 hhv. 5 år efter gennemført gymnasial uddannelse er 76% hhv. 89% i gang med en videregående uddannelse? 34 Uddannelsesbarometer 2016

35 Fokusområde 4 Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse Synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder kan bidrage både til at motivere unge til at tage en videregående uddannelse og til at fastholde dem i deres ungdomsuddannelse. De unge skal derfor opleve, at de videregående uddannelser er attraktive og er adgangsbillet til spændende job- og karrieremuligheder efterfølgende. I dette fokusområde inddrages to indikatorer, der viser om overgangen umiddelbart lykkes, og i hvilket omfang scienceuddannelserne bliver valgt (20%-målsætningen). Indikator 4.1: I gang med en videregående uddannelse efter 27 måneder Indikatoren viser, om de unge er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de har afsluttet en ungdomsuddannelse. I bilag 4.1b og bilag 4.1c vises endvidere situationen hhv. 63 og 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse. Indikator 4.2: Optag på en videregående scienceuddannelse Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til de videregående uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceuddannelserne. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 4 i praksis Innovation i de gymnasiale uddannelser Formålet med projektet er at styrke en strategisk og systematisk udvikling af innovation på de gymnasiale uddannelser, således at eleverne opnår en højere grad af innovationskompetencer og desuden opnår en stærkere tro på, at de selv har stor indflydelse på fremtiden og et beredskab til at håndtere udfordringer. Dette sker ved at gennemføre innovative og entreprenørielle undervisningsforløb på gymnasierne, hvor faglighed, innovation og entreprenørskab gensidigt understøtter hinanden. Formålet er ligeledes, at eleverne opnår kendskab til jobmuligheder og til det videregående uddannelsessystem i Syddanmark. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger. --- FOKUSOMRÅDE 4 REGION SYDDANMARK 35

36 Indikator 4.1. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, A. Erhvervsfaglig uddannelse 12% Syddanmark, mænd 11% 10% Syddanmark, i alt 9% Hele landet, i alt 8% Syddanmark, kvinder 7% 6% 5% 4% År for gennemført erhvervsfaglig uddannelse B. Gymnasial uddannelse 85% 80% Syddanmark, kvinder 75% Syddanmark, i alt 70% Hele landet, i alt Syddanmark, mænd 65% 60% 55% År for gennemført gymnasial uddannelse Den første figur viser, at andelen, som er i gang med en videregående uddannelse 2 år (27 måneder) efter afslutningen af en erhvervsfaglig uddannelse i 2013, er godt 10% i Syddanmark. Andelen har været stigende siden Udviklingen i Syddanmark svarer meget til udviklingen i hele landet dog med en lidt svagere positiv udvikling i hele landet det seneste år. Det er i højere grad mændene (godt 11%) end kvinderne (9%), der går hurtigt i gang med en videregående uddannelse efter en erhvervsfaglig uddannelse. Den anden figur viser, at som forventet kommer mange flere med en gymnasial uddannelse i gang med en videregående uddannelse inden for 2 år (76%) i Syddanmark end unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen har dog i de senere år været svagt faldende. Det er i højere grad kvinderne (79%) end mændene (73%), der går hurtigt i gang. Ser vi udviklingen på lidt længere sigt, finder vi, at inden for 5 år efter afslutningen af en erhvervsfaglig uddannelse i 2010 er 15% i gang med en videregående uddannelse (se tabel 4.1b i bilaget). Det svarer til nogenlunde til andelen på landsplan (14%). Også her er andelen af mænd (16%) højere end andelen af kvinder (14%) ikke vist i bilaget. 5 år efter afslutningen af en gymnasial uddannelse (2010) er 89% i Syddanmark i gang med en videregående uddannelse en andel, der ligeledes er stigende. Kvinderne ligger fortsat højere (90%) end mændene (86%). Sammenlignet med hele landet ligger Syddanmark højest blandt såvel kvinderne som mændene. Ser vi afslutningsvis på det korte 1-års sigt (15 måneder), er andelen noget lavere end efter 27 måneder, hhv. 6% med en erhvervsfaglig uddannelse og 54% med en gymnasial uddannelse. For sidstnævntes vedkommende er det flere end i hele landet (51%) se tabel 4.1c i bilaget. Andelen, der går i gang med en videregående uddannelse 15 måneder efter gennemførelsen af en ungdomsuddannelse er forholdsvis lille (hhv. 6% med erhvervsfaglig uddannelse og 54% med gymnasial uddannelse, men er herefter stigende, når vi ser på andelen efter 27 måneder (hhv. 10% og 76%), men vi skal hen til 63 måneder efter gennemført ungdomsuddannelse, før vi når op på hhv. 15% og 89%. En gymnasial uddannelse er i sig selv alene studieforberedende, og der er derfor behov for at få flere hurtigt i gang med en videregående uddannelse. 36 Uddannelsesbarometer 2016

37 Indikator 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, % 45% MVU, Syddanmark MVU, Hele landet I alt, Syddanmark 40% I alt, Hele landet KVU, Syddanmark 35% KVU, Hele landet Univ.bachelor, Syddanmark 30% Univ.bachelor, Hele landet 25% Figuren viser andelen, der er optaget på en videregående scienceuddannelse. Overordnet set har andelen været stigende fra knap 39% i 2010 til 41% i Andelen ligger lidt højere i Syddanmark end i hele landet, hvor der stort set ikke har været en udvikling mellem 2010 og Stigningen siden 2010 har været af begrænset størrelse blandt kvinderne og lidt større blandt mændene. Forskellen mellem mænd og kvinder er således blevet forøget lidt i løbet af perioden. Andelen varierer efter uddannelsesniveau. Den er størst på MVU (49%) en stigning på 3 procentpoint siden I hele landet har der i modsætning hertil været en faldende tendens. På KVU har der i Syddanmark været fluktuationer frem til 2014, hvorefter der indtraf et betydeligt fald i I hele landet har der været samme tendens, men på et lavere niveau. Andelen er lavest på universitetsbacheloruddannelserne (34%), men også her har der været en stigning siden Andelen i Syddanmark ligger dog i hele perioden lidt under hele landet. Mændene vælger langt oftere en scienceuddannelse (48%) end kvinderne (35%). Forskellen er stor på både MVU (56% hhv. 43%) og universitetsbachelor (40% hhv. 29%), men den er særlig stor på KVU (48% hhv. 20%) ikke vist i bilaget. Andelen, der er optaget på en videregående scienceuddannelse i Syddanmark i 2015 ligger 2 procentpoint over andelen i 2010, men er ikke steget fra 2014 til Det skyldes modsatrettede tendenser på MVU (stigende andel) og KVU (faldende andel). Der er derfor ikke den store udvikling i forhold til målsætningen om en stigning på 20% i forhold til Samlet set er der fortsat behov for en tilskyldelse til, at de unge vælger en videregående scienceuddannelse. --- FOKUSOMRÅDE 4 REGION SYDDANMARK 37

38 Vidste du... at af dem, der gik ud af 9. klasse i 2015, forventes 61% at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere? 38 Uddannelsesbarometer 2016

39 Fokusområde 5 Forløbet på en videregående uddannelse At starte på en videregående uddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. I fokusområde 5 ses på de forventede gennemførelsesprocenter. Den nuværende og forventede fremtidige situation ses desuden i forhold til 60%-målsætningen. Indikator 5.1: Forventet gennemførelse på de videregående uddannelser Indikatoren viser de forventede gennemførelsesprocenter ved de videregående uddannelser. Indikator 5.2: Faktisk andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de årige, der har gennemført en videregående uddannelse. Indikator 5.3: Fremtidig andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor en andel af dem, som forlod 9. klasse i 2015, der ventes at have opnået en videregående uddannelse 25 år senere. I bilaget vises indikator fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 5 i praksis Studiejob til alle i Region Syddanmark Projektet STARS har bidraget til at skabe et stort udbud af studiejob på tværs af uddannelsesinstitutioner i Syddanmark. Formålet er herigennem at fastholde de studerende i regionen undervejs i studiet, give dem erhvervserfaring og kompetencer samt bidrage til at fastholde dem i regionen efter deres uddannelse. Projektet er afsluttet i 2016, men de gode erfaringer videreføres i andre sammenhænge i regionen. I Sønderborg har en partnergruppe med deltagelse af Region Syddanmark, SDU, Work-live-stay, Sønderborg Vækstråd, CLEAN og virksomhedsrepræsentanter f.eks. ladet sig inspirere af STARS-projektet i forbindelse med partnergruppens fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft. Erfaringerne fra projektet bliver bl.a. brugt til etablering af studierelevante studiejobs for ingeniøruddannelserne samt forløb som både skal opkvalificere de studerende til studiejob og sikre det bedste match mellem studerende og virksomheder. Projektet blev iværksat i 2013 med støtte fra EU s Socialfond og regionale erhvervsudviklingsmidler efter indstilling fra Syddansk Vækstforum. --- FOKUSOMRÅDE 5 REGION SYDDANMARK 39

40 Indikator 5.1. Andelen, der påbegynder en videregående uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen Syddanmark 69% 70% Universitetsbachelor 63% 64% MVU 75% 74% KVU 66% 66% Hele landet 72% 73% 60% 65% 70% 75% Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent for de unge, der startede på en videregående uddannelse i Syddanmark i 2015 er 70%, hvilket er en lille stigning i forhold til Der er her taget højde for omvalg, idet de ikke indgår i frafaldsberegningen. Andelen i Syddanmark ligger som i 2014 klart under andelen i hele landet (73%). Den forventede gennemførelsesprocent varierer meget med uddannelsesniveau: 75% på MVU, 66% på KVU og 64% på universitetsbachelor. Det er dog på alle niveauer en lille fremgang i forhold til Som ved ungdomsuddannelserne er der et markant, reelt frafaldsproblem. Det er større i Syddanmark end i hele landet og større for mændene end for kvinderne. Der er forsat behov for at finde løsninger til at få nedbragt frafaldet på de videregående uddannelser. Dette kunne evt. gøres via en forbedring af vilkårene for de unge på de videregående uddannelser, f.eks. i form af bedre bolig- og transportforhold samt bedre beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med og efter uddannelsen. Den forventede gennemførelsesprocent ligger på alle uddannelsesniveauerne lavere i Syddanmark end i hele landet især KVU og universitetsbachelor (se tabel 5.1 i bilaget). Kvinderne har betydeligt højere forventede gennemførelsesprocenter (73%) end mændene (65%). Denne store forskel genfindes på de tre uddannelsesniveauer især MVU og universitetsbachelor (se tabel 5.1 i bilaget). 40 Uddannelsesbarometer 2016

41 Indikator 5.2. Andelen af årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, % 45% Syddanmark, kvinder 40% Hele landet, i alt 35% Syddanmark, i alt Syddanmark, mænd 30% 25% 20% Figuren viser, at der er blevet klart flere blandt de årige, som har en videregående uddannelse fra 30% i 2007 til 37% i Andelen i Syddanmark ligger dog langt under andelen i hele landet, hvor der i samme periode har været en stigning fra 36% til 45%. Det betyder, at forskellen mellem Syddanmark og hele landet er blevet øget. De 37% med en videregående uddannelse i Syddanmark fordeler sig med 6% med en kort videregående uddannelse, 20% med en mellemlang videregående uddannelse, 2% med en universitetsbacheloruddannelse og 9% med en kandidatuddannelse (se tabel 5.2 i bilaget). Den store forskel mellem antallet med en videregående uddannelse i Syddanmark og hele landet skyldes stort set udelukkende, at der i hele landet er betydeligt flere (20%) med en universitetsuddannelse end i Syddanmark (12%). For de kommende årgange er målsætningen, at mindst 60% af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse. For de årige i Syddanmark, der i vidt omfang har haft mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse, er andelen kun 37%, hvilket er betydeligt mindre end i hele landet. Kvindernes andel ligger markant over mændenes andel. Der bør ydes en generel indsats for at øge andelen med en videregående uddannelse især blandt mændene og især på de lange videregående uddannelser. Kvinderne får i langt højere grad en videregående uddannelse (45%) end mændene (29%). Der er også forskel på uddannelsesniveauet mellem mændene og kvinderne. Mændene tager lidt oftere en kort videregående uddannelse end kvinderne, der til gengæld oftere tager en universitetsuddannelse og især en mellemlang videregående uddannelse. --- FOKUSOMRÅDE 5 REGION SYDDANMARK 41

42 Indikator 5.3. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i , der ventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere 75% 70% 65% 60% 55% 50% Syddanmark, piger Hele landet, piger Syddanmark i alt Hele landet, i alt Målsætning efter 25 år Syddanmark, drenge Hele landet, drenge 45% 40% 35% Figuren viser, at af dem, der afsluttede 9. klasse i Syddanmark i 2015, ventes 61% at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere (2040). Forventningerne steg stærkt for 2008-årgangene og frem, men for og igen 2015-årgangen er der tale om et lille fald i forhold til 2013-årgangen. Pigernes forventede andel (69%) ligger meget markant over drengenes andel (53%). Og det er en nedgang hos drengene, der har medført den overordnede nedgang i 2014 og I forhold til hele landet har andelene i Syddanmark generelt ligget lavere, og der har ikke været samme nedgang i 2015 i hele landet som i Syddanmark. I forhold til målsætningen om at mindst 60% skal have en videregående uddannelser 25 år efter afgangen fra 9. klasse, ligger pigerne rigeligt over denne, mens drengene halter noget bagefter. Pigerne når allerede målsætningen efter 15 år (ikke vist i bilaget). Om end 60%-målsætningen ventes nået for 2015-årgangen, er det fordi pigerne overopfylder den (69%), mens drengene langt fra gør det (53%), og drengeandelen er endda faldende. Der er derfor god grund til at arbejde videre med at få løftet andelen af drenge med en videregående uddannelse. Drengene kommer også langsommere i gang med en videregående uddannelse end pigerne, så der er behov for en tidlig indsats, hvis de skal nå op på pigernes niveau. 42 Uddannelsesbarometer 2016

43 REGION SYDDANMARK 43

44 Vidste du... at af dem, der 1. januar 2013 havde været på dagpenge eller kontanthjælp i mindst 6 måneder forinden, var 44% på dagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp 3 år senere 44 Uddannelsesbarometer 2016

45 Fokusområde 6 Forløbet uden for uddannelsessystemet Mange af de unge går ikke den direkte vej gennem uddannelsessystemet, men dropper ud og kommer ind i beskæftigelsessystemet og måske senere tilbage til uddannelsessystemet. En del af de unge får ikke taget en ungdomsuddannelse og har således kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Den gruppe af unge fortjener opmærksomhed, bl.a. fordi man ved, at de har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og at de derfor har langt større risiko for at havne på kontanthjælp og lignende ydelser, end andre unge. I dette fokusområde ser vi på de unges uddannelsesstatus og deres forsørgelsesgrundlag. Der kigges også på, om de unge, der er droppet ud af uddannelsessystemet, efterfølgende kommer tilbage til uddannelsessystemet. Endelig belyses aktivitetsstatus for de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er under uddannelse. Indikator 6.1: Uddannelsesstatus for de årige Indikatoren viser uddannelsesstatus for de årige, herunder hvor mange, der kun har gennemført grundskolen eller en gymnasial uddannelse. I tabel 6.1 ses endvidere uddannelsesstatus for de årige. Indikator 6.2: Uddannelsesfordelingen over tid Indikatoren viser udviklingen i de åriges uddannelsesfordeling i perioden Indikator 6.3: Aktivitetsstatus for de unge uden gennemført ungdomsuddannelse Indikatoren viser aktivitetsstatus for de årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Indikator 6.4: Forsørgelsesgrundlag Indikatoren viser forsørgelsesgrundlaget for de årige, herunder andelen på kontanthjælp, dagpenge og øvrige ydelser. Indikator 6.5: Vejen ud af dagpenge eller kontanthjælp Indikatoren viser, om de årige, der pr. 1/ var på dagpenge eller kontanthjælp, er kommet tilbage i uddannelsessystemet eller i beskæftigelse. I bilaget vises indikator 6.4 fordelt på kommuner. Arbejdet med fokusområde 6 i praksis Vejen til Ny Mesterlære Projektets formål er, at flere udsatte unge får forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse via Ny Mesterlære-ordningen, som er rettet mod de elever, der ikke har 02 i dansk og matematik og heller ikke trives i et skolemiljø. Desuden skal virksomhederne klædes på til at håndtere en svagere målgruppe, end de er vant til at arbejde med som praktikanter og elever. Formålet skal realiseres gennem udviklingen af en stærkere koordineret indsats og et bedre samarbejde mellem de relevante aktører på området i Vejen Kommune og i Kolding Kommune. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger. --- FOKUSOMRÅDE 6 REGION SYDDANMARK 45

46 Indikator 6.1. Uddannelsesstatus for de årige, Syddanmark, 2015 Syddanmark, år 4% 16% 4% 40% 36% Syddanmark, år 9% 17% 4% 38% 32% Syddanmark, år 25% 18% 4% 31% 22% Syddanmark, år 49% 17% 15% 16% 2% Syddanmark, år 76% 14% 9% Syddanmark, år 95% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Uddannelsessøgende Gennemført grundskole Gennemført gymn. udd. Gennemført erhv. faglig udd. Gennemført videregående udd. Figuren viser, at blandt de årige er 95% uddannelsessøgende. Jo ældre aldersgruppe, jo lavere er andelen af uddannelsessøgende. Blandt de årige er der dog fortsat 4% under uddannelse. Til gengæld stiger andelen, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. I aldersgruppen år har således 80% gennemført en ungdomsuddannelse (44%) eller en videregående uddannelse (36%), men der er stadig 16%, der ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Denne andel er stort set den samme i hele aldersgruppen år, og den er større blandt mændene end blandt kvinderne (se tabel 6.1 i bilaget). Andelen af uddannelsessøgende blandt de årige er markant højere i hele landet end i Syddanmark, hvilket skyldes, at der er flere med en lang videregående uddannelse i hele landet end i Syddanmark, og denne uddannelse tages typisk i de nævnte aldersgrupper. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående) stiger med alderen i Syddanmark, men der er fortsat en betydelig gruppe (20%), som kun har en grundskoleuddannelse (16%) eller en gymnasial uddannelse (4%), og som ikke er uddannelsessøgende. Vi står derfor med et betydeligt uddannelsesefterslæb i Syddanmark selv i den yngre del af befolkningen og især blandt mændene. For dem, som har forladt det ordinære uddannelsessystem, bør man arbejde for at få dem tilbage i uddannelsessystemet eller sørge for relevante efteruddannelsesmuligheder. Ser vi på andelen, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. kun har en grundskole- eller gymnasial uddannelse, udgør den 20-22% af aldersgruppen fra 25 til 39 år, hvilket er lidt mere end i hele landet (19-20%). Blandt mændene er den højere (23%) end blandt kvinderne (18-19%). 46 Uddannelsesbarometer 2016

47 Indikator 6.2. Uddannelsesfordelingen blandt de årige, Syddanmark, % 18% 18% 4% 30% 23% % 18% 18% 4% 31% 22% % 17% 19% 4% 32% 21% % 16% 19% 4% 33% 20% % 15% 20% 5% 34% 20% % 14% 20% 5% 35% 20% % 14% 20% 5% 36% 20% % 13% 20% 5% 36% 20% % 13% 19% 5% 36% 20% % 14% 19% 5% 37% 20% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under udd.- Erhvervsfaglig udd. mv. Under udd.- Videregående udd. Gennemført udd.- Grundskole Gennemført udd.- Gymnasial udd. Gennemført udd.- Erhvervsfaglig udd. Gennemført udd.- Videregående udd. Figuren viser, hvordan uddannelsesfordelingen blandt de årige har udviklet sig siden mens de til gengæld i højere grad har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse eller højst har en grundskole. For det første ser vi, at andelen af årige under uddannelse er blevet større fra 19% til 25%. Det gælder både andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og med en videregående uddannelse. Selvom der er færre, som har gennemført en uddannelse som årige, er andelen med en gennemført videregående uddannelse steget fra 20% til 23%, og hvis andelen, der er i gang med en videregående uddannelse også gennemfører den, vil den samlede andel med en gennemført videregående uddannelse være betydeligt højere i fremtiden. Omvendt står det til med den erhvervsfaglige uddannelse, hvor færre har gennemført uddannelsen som årige, og det opvejes ikke af en større andel, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falder kun lidt både mht. grundskolen og gymnasial uddannelse som højest fuldført uddannelse. I 2016 er andelen under (videregående) uddannelse betydeligt større i hele landet end i Syddanmark (se tabel 6.2 i bilaget). Ligeledes er der flere i hele landet, som har gennemført en videregående uddannelse end i Syddanmark. I Syddanmark er der til gengæld flere, som har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet, men der er også flere med kun grundskole. Fuldstændig samme mønster tegner sig i Syddanmark, når vi ser på kvinder og mænd. Kvinder er i højere grad i gang med, eller har gennemført, en videregående uddannelse end mændene, Sammenligner vi med de årige (ikke vist i bilaget), er der tydelige forskelle, idet en langt større andel i denne aldersgruppe er under uddannelse især videregående uddannelse end blandt de årige, og andelen har været stærkt stigende blandt de unge under videregående uddannelse, men ikke erhvervsfaglig uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at blandt de årige har en meget stor (om end aftagende) andel en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse og er ikke i gang med en videregående uddannelse. Denne gruppe udgør en væsentligt mindre andel blandt de årige, dvs. en stor andel har haft sabbatår eller lignende. En stor andel af de årige i Syddanmark har ikke en erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglig eller videregående) uddannelse og er ikke under uddannelse især blandt mændene. Andelen har dog været svagt faldende siden Selv om nogle evt. kommer i gang med, og gennemfører, en uddannelse på et senere tidspunkt, må der fremover forventes fortsat at være en væsentlig andel af de årige, der ender uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er behov for at få de unge i gang med og til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover er der et behov for at sikre efteruddannelse til de mange, som er på arbejdsmarkedet, og som ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. --- FOKUSOMRÅDE 6 REGION SYDDANMARK 47

48 Indikator 6.3. Aktivitetsstatus for de årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, Syddanmark, september år 3% 10% 7% 8% 30% Figuren viser, hvad de årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, laver. Der er mænd og kvinder i alderen år, der i september 2016 ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Næsten tre ud af fire er dog i gang med en ungdomsuddannelse. Hertil kommer 10%, som er i gang med en forberedende uddannelse, f.eks. produktionsskole, der gerne skulle føre videre til en ungdomsuddannelse. 42% 7% er i beskæftigelse, mens 8% hverken er i uddannelse eller beskæftigelse år 18% 27% Blandt de årige er antallet uden ungdomsuddannelse , dvs. i gennemsnit ca pr. årgang, hvilket er det halve af antallet pr. årgang blandt de årige. 25% 4% 15% 11% 38% er fortsat i gang med en ordinær uddannelse, og 15% med en forberedende uddannelse. Tilbage står unge i alderen år uden ungdomsuddannelse, og som enten er i beskæftigelse (25%) eller som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (18%). Erhvervsfaglig uddannelse Grundskole og øvrige forberedende aktiviteter Gymnasial uddannelse mv. Beskæftigede mv. (over 18 timer) Forberedende uddannelse Ikke i uddannelse eller beskæftigelse Der er markant flere mænd end kvinder, der ikke har en ungdomsuddannelse blandt både de årige og de årige se tabel 6.3 i bilaget. Andelen af disse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er den samme for mænd og kvinder, men med flere mænd på en erhvervsfaglig uddannelse og flere kvinder på en gymnasial uddannelse. Blandt de årige er andelen i beskæftigelse eller uden for uddannelses- eller beskæftigelsessystemet den samme for mænd og kvinder. Blandt de årige er kvinder relativt oftere ikke i uddannelse eller beskæftigelse, mens mændene i højere grad er i beskæftigelse. Situationen er i grove træk den samme i Syddanmark og i hele landet dog med en mindre andel, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse i Syddanmark end i hele landet. Sammenligner vi situationen i 2016 og i 2015 i Syddanmark, er der blevet lidt færre årige, men lidt flere årige uden en ungdomsuddannelse. Samlet set er der lidt færre i 2016 end i For de årige svarer aktivitetsandelene nogenlunde til hinanden i de to år, men med et skifte, så relativt flere i 2016 er i gang med en gymnasial uddannelse og relativt færre med en erhvervsfaglig uddannelse. For de årige er der også næsten overensstemmelse, men dog med en større andel i 2016, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse end i Med samlet set årige (14%), som ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, ligger der en udfordring i at få sluset disse unge tilbage i uddannelsessystemet. 48 Uddannelsesbarometer 2016

49 Indikator 6.4. De åriges forsørgelsesgrundlag fordelt på uddannelse, 2016 Erhv.komp. udd., Syddanmark 8% 18% 62% 9% Gymn. udd., Syddanmark 2% 54% 41% Grundskole, Syddanmark 12% 46% 32% 3% 5% Erhv.komp. udd., hele landet 7% 24% 60% 8% Gymn. udd., hele landet 2% 58% 38% Grundskole, hele landet 12% 45% 34% 3% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kontanthjælp Dagpenge Uddannelseshjælp Uddannelsesstøtte Selvforsørgende Midlertidigt uden for arb.markedet Andet Figuren viser de åriges forsørgelsesgrundlag primo 2016 fordelt på uddannelse. I Syddanmark er 45 % af de årige i 2016 selvforsørgende, herunder i beskæftigelse, og 39% får uddannelsesstøtte primært SU (ikke vist i figuren eller tabellen). Kun en mindre andel er på kontanthjælp (1%) eller på dagpenge (4%). Hertil kommer 5%, der får uddannelseshjælp og 5%, der er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, dvs. personer, som er på orlov, under revalidering, ressourceforløb, jobafklaring eller får sygedagpenge. Forsørgelsesgrundlaget varierer også over alderen. Sammenligner vi aldersgrupperne år, år og år (ikke vist i figuren eller tabellen), finder vi, at andelen med uddannelsesstøtte falder med alderen i takt med færdiggørelsen af uddannelsen (fra 48% til 7%). Samtidig stiger andelen af selvforsørgende fra 40% til 66%. Endvidere er andelen af de årige på kontanthjælp og midlertidigt uden for arbejdsmarkedet højest, mens de årige har den laveste andel. Fordelingen på forsørgelsesgrundlag afhænger stærkt af opnået uddannelsesniveau (se figuren). De unge, der har gennemført en erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglig eller videregående) uddannelse, er i stort omfang selvforsørgende (62%), mens 18% modtager uddannelsesstøtte, og 8% er på dagpenge. De unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse er i betydeligt omfang under uddannelse, idet ca. halvdelen får uddannelsesstøtte. Hertil kommer godt 1/3, der er selvforsørgende, dvs. uden erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke under uddannelse. I forhold til hele landet er hovedindtrykket, at blandt de unge med erhvervskompetencegivende uddannelse eller med gymnasial uddannelse er der relativt flere under uddannelse i hele landet end i Syddanmark og omvendt færre selvforsørgende i hele landet end i Syddanmark. For de unge, som kun har gået i grundskolen er situationen nogenlunde ens i hele landet og i Syddanmark se tabel 6.4 i bilaget. Andelen, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, er 12% blandt de årige i Syddanmark. Blandt de årige og årige er op mod hver fjerde i denne gruppe. Andelen af de årige, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, er 17% for personer med en videregående uddannelse og 21% for personer med en erhvervsfaglig uddannelse (i begge tilfælde især på dagpenge eller midlertidigt uden for arbejdsmarkedet). Blandt personer med kun grundskole er andelen, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, 21% (hvoraf en stor del får uddannelseshjælp). Der synes at være en tendens til, at især de unge med kun grundskole er i fare for at falde igennem systemet. Det kræver en særlig opmærksomhed for at holde dem på sporet. --- FOKUSOMRÅDE 6 REGION SYDDANMARK 49

50 Indikator 6.5. Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de årige, der pr. 1/ havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år, Syddanmark 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Uddannelseshjælp Selvforsørgende Uddannelsesstøtte Kontanthjælp Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet Andet Dagpenge 0% Figuren viser, hvordan arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus har udviklet sig for de årige, der i januar 2013 i de seks foregående måneder havde været på kontanthjælp (87%) eller på dagpenge (13%). I 2014 var andelen på kontanthjælp faldet til 18% og faldt yderligere til 14% i 2015 og Andelen på dagpenge faldt ligeledes meget fra 2013 til kun 3% i 2014 og har herefter ligget på 2%. Faldet i andelen på kontanthjælp blev i væsentligt omfang udlignet af en stor andel på uddannelseshjælp (47%) i Dette skyldes kontanthjælpsreformen, hvorved mange blev flyttet fra at være kontanthjælpsmodtager til at være på uddannelseshjælp. Udviklingen i hele landet ligner udviklingen i Syddanmark mht. kontanthjælp og dagpenge. I Syddanmark er andelen med uddannelseshjælp og -støtte en smule højere end i hele landet, men til gengæld er andelen, der er blevet selvforsørgende lidt lavere i Syddanmark end i hele landet se tabel 6.5 i bilaget. I udgangspunktet i 2013 er der relativt flere mænd, der starter på dagpenge og relativt færre på kontanthjælp end blandt kvinderne. Herefter er udviklingen nogenlunde den samme mht. kontanthjælp, dagpenge og uddannelseshjælp. Andelen af mænd, der bliver selvforsørgende er betydeligt højere (26% i 2016) end blandt kvinderne (17%). Det modsvares nogenlunde af en højere andel blandt kvinderne, der får uddannelsesstøtte (22%) end blandt mændene (15%). Andelen af selvforsørgende steg i hele perioden og var i %. Også andelen med uddannelsesstøtte (SU ol.) steg i perioden og var 19% i Denne gruppe skulle gerne afslutte deres uddannelse og derpå blive selvforsørgende. Andelen, der er midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, var i %. Det er personer, som er på orlov, under revalidering, ressourceforløb, jobafklaring eller får sygedagpenge. Også denne gruppe vil i et vist omfang komme i beskæftigelse på et senere tidspunkt. Af de årige i Syddanmark, der i januar 2013 havde været på kontanthjælp eller dagpenge i de 6 forudgående måneder, var 40% tre år senere selvforsørgende eller fik uddannelsesstøtte. 44% fik fortsat kontanthjælp, dagpenge eller uddannelseshjælp, 10% var midlertidigt uden for arbejdsmarkedet og 6% i gruppen andet. Der er fortsat behov for en markant indsats over for de mange unge, som er faldet ud af beskæftigelseseller det ordinære uddannelsessystem. 50 Uddannelsesbarometer 2016

51 Sammenfatning Uddannelsesbarometeret viser, hvordan de unge bevæger sig gennem uddannelsessystemet fra de forlader grundskolen til de forlader uddannelsessystemet. Barometeret er en status på situationen, og virkningen af de seneste reformer kan derfor ikke ses endnu. Med indførelsen af et minimumskarakterkrav ved de erhvervsfaglige uddannelser er en forbedring af de faglige forudsætninger vigtig for, at de unge kan fortsætte deres uddannelsesforløb på en ungdomsuddannelse. Fra de prøvepligtige skoler har samlet set 10% ikke tilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber. Syddanmark har derfor fortsat en udfordring i at forbedre de unges (og særlig drengenes) formelle forudsætninger fra grundskolen også som grundlag for at kunne indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Selvom hovedparten af eleverne i 8. og 9. klasse er glade for deres skole, er der dog godt 1 pr. klasse, som aldrig eller sjældent er glad for deres skole både drenge og piger. Der er derfor grund til at holde øje med dette, da manglende trivsel påvirker elevernes præstationer negativt og dermed også deres videre færden i uddannelsessystemet. De unge ønsker i høj grad at fortsætte i uddannelsessystemet lige efter 9. eller 10. klasse, men alligevel er der 8% (ca ), som ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller 10. klasse i september det første år, hvilket f.eks. kan skyldes, at mange ikke har valgt rigtigt fra starten eller måske ikke har kunnet få praktikplads. Det er stadig en stor udfordring i Syddanmark og i hele landet at skaffe flere praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så flere kan færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Samtidig er der imidlertid også ved at opstå et paradoksproblem, hvor ikke alle praktikpladser er besatte. Der er et markant frafald i løbet af hele den erhvervsfaglige uddannelse (grundforløb og hovedforløb). Det kræver fortsat betydelig opmærksomhed ligesom det er ønskeligt, at en gennemførelse af uddannelsen sker lidt hurtigere. På det gymnasiale område er der ligeledes et (omend mindre) behov for en forøget gennemførelsesprocent især på hf. Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2015, ventes 86% (93%) at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025 (2040) flere piger end drenge. Det er mindre end den langsigtede målsætning på 95%. Andelen faldt fra 2013 til 2014 og igen til Det viser, at målsætningen ikke er så nem at nå, og at det især er drengene, der skal sættes ind over for. Det er imidlertid en højere andel end blandt de nuværende årige (79%), der forlod 9. klasse for år siden. Som ved ungdomsuddannelserne er der tale om et markant frafaldsproblem på de videregående uddannelser. Den forventede gennemførelsesprocent er mindre i Syddanmark (70%) end i hele landet (73%), og den er i Syddanmark noget mindre for mændene (65%) end for kvinderne (73%). Andelen, der forlader grundskolens 9./10. klasse og søger en erhvervsuddannelse umiddelbart derfra er 21% og ligger derfor klart under målsætningen på 25%, men dog over andelen i hele landet. Det er især pigerne generelt og pigerne fra 9. klasse specifikt, der trækker andelen ned. Det er derfor vigtigt, at de unges valg af ungdomsuddannelse understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre det bedste match mellem de unges interesser og kompetencer. Andelen, der er optaget på en scienceretning ved de gymnasiale uddannelser er kun 2% større end i 2010, dvs. der er fortsat langt til 20%-målsætningen. Det er på de erhvervsgymnasiale uddannelser, at andelen er faldet, mens den er steget på de almengymnasiale uddannelser, og det er drengene, der nu i mindre grad vælger en scienceretning end i Der er derfor fortsat en udfordring med at få flere unge til at vælge en scienceuddannelse på de gymnasiale uddannelser. Langt hovedparten af erhvervsskoleeleverne er glade for deres skole en større andel end 8. og 9. klasselever. Det er én vigtig parameter for at fastholde de unge i en erhvervsfaglig uddannelse. Frafald er dog fortsat et betydeligt problem især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer især inden for 60%-målsætningen ventes dog nået, men det er fordi pigerne overopfylder den (69%), mens drengene ikke gør det (53%). Den stigende andel til de videregående scienceuddannelser under ét har været på 4% (knap 2 procentpoint). Dette er dermed et lille skridt i den rigtige retning i forhold til målsætningen om en stigning på 20%. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse stiger med alderen op til 39 år, hvorefter kun få fortsat er under uddannelse. Men der er dog en betragtelig andel, som ikke har fået eller får mere end en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse (22%). Denne andel har været svagt faldende siden Med samlet set unge i alderen år uden gennemført ungdomsuddannelse og uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet ligger der en klar udfordring i at få disse unge sluset ind i uddannelsessystemet igen. Ved at se på udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp op til 1/1 2013, finder vi, at tre år senere er kun 40% selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte (SU ol.), mens 44% modtager kontanthjælp, dagpenge eller uddannelseshjælp. Der er således fortsat behov for en markant indsats over for denne gruppe, idet en del af dem efterfølgende er faldet ud af både beskæftigelsessystemet og det ordinære uddannelsessystem. SAMMENFATNING REGION SYDDANMARK 51

52 Bilag Tabel 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang med utilstrækkelige formelle danskog/eller matematikkundskaber, 2015 fordelt på kommune og køn Afgangselever fra prøvepligtig skole Afgangselever fra ikke-prøvepligtig/ specialskole Antal uden formelle faglige forudsætninger Antal afangselever i alt Antal afgangselever fra prøvepligtig skole Antal med fuld afgangsprøve heraf med karaktergennemsnit<02 i dansk og/eller matematik heraf med karaktergennemsnit<02 i dansk heraf med karaktergennemsnit<02 i matematik Antal uden fuld afgangsprøve Antal med fuld afgangsprøve Antal uden fuld afgangsprøve Drenge Assens Billund Esbjerg Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Piger Assens Billund Esbjerg Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Drenge og piger Syddanmark Hele landet Uddannelsesbarometer 2016

53 Note: Tabel 1.1 viser resultater af afgangsprøven for personer, der har taget dansk 9. klasse. Resultaterne er opgjort efter afgang fra 9. klasse med årets karakterregistreringer, således at eleven har haft mulighed for evt. sygeeksamen for at få afsluttet sin afgangsprøve. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger vedr. 9. klasse er opgjort i Elevregistret (KOMP3). Afgangskarakterer er opgjort på baggrund af årlige karakterindberetninger fra skolerne til STIL. For at tælle en elev som havende fuld 9. klasse afgangsprøve kræves, at eleven har aflagt 2 obligatoriske prøver i matematik, samt 4 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet efter prøvereformen fra 2006/07, eller 3 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet før prøvereformen. Registrering af prøvedeltagelse uden karakterafgivning opfattes som fritagelse fra den aktuelle prøve. Fritagelse fra enkelte prøver accepteres i det omfang fritagelsen er registreret. Elever med færre end det krævede antal prøver i dansk og matematik og elever, som har registreret fritagelse fra samtlige prøvediscipliner, regnes for ikke at have gennemført afgangsprøve. Karakterer fra før skalareformen er omregnet til 7-trinsskalaen med konverteringstabellen anvendt til omregning af eksamensresultater. Elever fra prøvefri friskoler og specialskoler mv. indgår i andelene med afgangsprøver, hvis de har valgt at aflægge prøve. Karaktergennemsnittene er udarbejdet på baggrund af alle aflagte obligatoriske prøver. Som prøvepligtige skoler regnes skoler, der ikke er fritaget prøvepligt, og som ikke har karakter af specialskoler mv. Som prøvefri friskoler indgår følgende: Calamus Privatskole, Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring, Rudolf Steiner skolen i Gentofte, Vidar Skolen, Helsingør Lille Skole, Rudolf Steiner skolen Kvistgård, Bugtskolen, Osted Fri og Efterskole, Kristofferskolen, Jersie Privatskole, Vejle Privatskole, Holbæk Lilleskole, Sdr. Jernløse Lilleskole, Freja Skolen-Rudolf Steiner Skolen på Midtsj., Efterskolen Østergård, Stubbekøbing Efterskole, Ollerup Efterskole, Sang og Musik, Enghaveskolen Faaborg Friskole, Haastrup Friskole, Friskolen i Jordløse, Middelfart Friskole, Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Klintebjerg Efterskole, Nordskovens Friskole, Ryslinge Friskole, Skamby Friskole, Deutsche Schule Osterhoist, Branderup Friskole, Gjerndrup Friskole, Hedegaard Friskole, Bøgevangskolen, Vejle Husholdningsskole, Sdr. Bork Efterskole, Herning Friskole, Børneskolen Bifrost, Holstebro Friskole, Udefriskolen, Fenskær Efterskole, Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole, Efterskolen Alterna, Efterskolen Helle, Odder Lille Friskole, Samsø Friskole, Rudolf Steiner skolen i Silkeborg, Friskolen i Lemming, Gødvad Efterskole, Rudolf Steiner Skolen, Skanderborg, Hanstholm Friskole, Skallerup Friskole, Friskolen i Skive, Thise Friskole, Thorsted Friskole, Thisted Friskole, Viborg Kommune, Fjelsø Friskole, Klim Friskole, Egense Friskole, Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole, Tolne Efterskole, Skibstedskolen, Vedsted Friskole, Østskolen, Waldorfskolen i Aalborg og Haubro Landsbyskole Himmerlands Friskole. Som specialskoler mv. indgår: Specialskoler for børn, specialskoler for voksne, uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Institutioner af disse typer tilbyder typisk prøveforberedende undervisning og afgangsprøver, men institutionerne indberetter kun afgangsprøver for få elever. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø. --- FOKUSOMRÅDE 1 REGION SYDDANMARK 53

54 Tabel 1.2. Andelen af drenge og piger i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen 15. marts 2015 og 2016 fordelt på kommune Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU) Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg Antal elever i 9. og 10. kl., der søger erhvervsfaglig uddannelse Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate Antal elever i 9. og 10. kl., der søger gymnasial uddannelse Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU) Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate Assens 500 4,2% 141 9,2% 359 2,2% 499 2,8% 3,3% 2,6% Billund 376 2,7% 98 1,0% 278 3,2% 319 5,6% 3,5% 6,4% Esbjerg ,3% 285 3,5% ,0% ,7% 2,6% 2,7% Fredericia 563 6,2% ,5% 441 4,8% 579 4,7% 5,1% 4,5% Faaborg-Midtfyn 593 2,2% 156 1,9% 437 2,3% 607 3,5% 6,1% 2,5% Haderslev 664 4,2% 152 4,6% 512 4,1% 670 3,9% 2,8% 4,2% Kerteminde 280 4,6% 92 4,3% 188 4,8% 270 3,7% 4,0% 3,6% Kolding ,5% 208 4,8% 900 4,4% 981 3,5% 5,5% 2,9% Middelfart 486 1,4% ,9% 456 1,5%... 2,0% Nordfyn 330 3,9% 120 8,3% 210 1,4% 374 1,3% 3,4% 0,4% Nyborg 360 2,8% 80 2,5% 280 2,9% 331 4,2% 4,0% 4,3% Odense ,2% 378 7,1% ,0% ,4% 9,0% 8,3% Svendborg 650 5,7% 121 9,1% 529 4,9% 643 5,4% 4,3% 5,7% Sønderborg 924 7,6% ,2% 719 6,0% 879 6,3% 8,7% 5,6% Tønder 484 5,4% ,7% 363 3,6% 443 7,2% 10,1% 6,1% Varde 649 2,6% 141 2,8% 508 2,6% 634 1,9% 1,9% 1,9% Vejen 542 2,0% ,9% 527 2,3% 0,6% 3,1% Vejle ,5% 296 4,7% ,1% ,6% 5,4% 3,1% Aabenraa 714 7,6% 192 7,3% 522 7,7% 764 6,4% 11,5% 4,8% Fanø, Langeland og Ærø 239 5,0% 68 13,2% 171 1,8% 203 3,4% 4,3% 3,0% Syddanmark ,5% ,9% ,0% ,5% 5,2% 4,3% Hele landet ,4% ,4% ,9% ,5% 4,8% 4,4% Note: Tabellen viser antal elever, der 15. marts gennem Optagelse.dk har søgt henholdsvis gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser som 1. prioritet, samt de oprindelige parathedsvurderinger fra studievejlederene. Ansøgere til særligt tilrettelagte uddannelser (STU) er ikke medtalt. Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø. 54 Uddannelsesbarometer 2016

55 Tabel 1.3. Trivsel i folkeskolens 8. og 9. klasse: Er du glad for din skole?, fordelt på kommune og køn Meget tit Tit En gang i mellem Er du glad for din skole? Sjældent Aldrig I alt Meget tit Tit En gang i mellem Er du glad for din skole? Sjældent Aldrig I alt Drenge Assens 21% 52% 22% 3% 2% 100% 23% 48% 23% 5% 1% 100% Billund 28% 48% 18% 3% 3% 100% 25% 42% 25% 5% 3% 100% Esbjerg 25% 50% 19% 4% 2% 100% 27% 45% 22% 4% 2% 100% Fanø 22% 52% 19% 7% 0% 100% 31% 35% 31% 4% 0% 100% Fredericia 25% 48% 21% 5% 2% 100% 24% 45% 24% 5% 2% 100% Faaborg-Midtfyn 30% 48% 15% 6% 2% 100% 30% 50% 16% 4% 0% 100% Haderslev 21% 47% 22% 6% 4% 100% 22% 46% 23% 7% 2% 100% Kerteminde 30% 46% 21% 1% 2% 100% 24% 50% 18% 6% 2% 100% Kolding 28% 48% 17% 4% 2% 100% 23% 51% 20% 3% 2% 100% Langeland 30% 38% 26% 5% 1% 100% 21% 45% 28% 5% 1% 100% Middelfart 30% 52% 15% 3% 1% 100% 25% 55% 17% 2% 1% 100% Nordfyn 26% 44% 20% 7% 2% 100% 19% 45% 30% 3% 2% 100% Nyborg 19% 56% 20% 4% 1% 100% 25% 46% 26% 2% 1% 100% Odense 22% 53% 18% 4% 1% 100% 22% 51% 23% 4% 1% 100% Svendborg 26% 48% 19% 5% 1% 100% 27% 48% 20% 4% 1% 100% Sønderborg 22% 52% 22% 2% 2% 100% 23% 47% 22% 6% 2% 100% Tønder 17% 46% 25% 8% 3% 100% 24% 51% 21% 2% 1% 100% Varde 20% 50% 23% 4% 3% 100% 19% 52% 21% 7% 1% 100% Vejen 20% 45% 27% 5% 3% 100% 21% 44% 27% 5% 2% 100% Vejle 30% 46% 18% 5% 2% 100% 23% 50% 21% 4% 2% 100% Ærø 29% 46% 19% 6% 0% 100% 16% 52% 25% 2% 5% 100% Aabenraa 20% 42% 26% 7% 4% 100% 23% 43% 27% 6% 1% 100% Syddanmark 25% 49% 20% 5% 2% 100% 24% 48% 22% 4% 2% 100% Hele landet 24% 48% 21% 5% 2% 100% 23% 47% 23% 5% 2% 100% Piger Assens 23% 52% 19% 5% 1% 100% 19% 51% 24% 5% 1% 100% Billund 21% 51% 23% 3% 1% 100% 22% 46% 27% 4% 1% 100% Esbjerg 24% 51% 20% 4% 0% 100% 24% 47% 23% 5% 1% 100% Fanø 15% 59% 22% 4% 0% 100% 26% 61% 9% 4% 0% 100% Fredericia 21% 48% 26% 5% 0% 100% 23% 42% 27% 7% 1% 100% Faaborg-Midtfyn 23% 47% 22% 7% 2% 100% 22% 47% 24% 6% 1% 100% Haderslev 22% 49% 23% 5% 1% 100% 19% 44% 28% 8% 0% 100% Kerteminde 27% 50% 16% 5% 1% 100% 18% 50% 27% 3% 2% 100% Kolding 26% 50% 19% 4% 1% 100% 23% 52% 20% 4% 0% 100% Langeland 17% 42% 34% 2% 5% 100% 18% 53% 24% 4% 2% 100% Middelfart 25% 56% 17% 1% 0% 100% 24% 51% 19% 5% 1% 100% Nordfyn 25% 41% 24% 8% 2% 100% 13% 49% 30% 8% 1% 100% Nyborg 22% 55% 19% 3% 1% 100% 19% 52% 20% 8% 1% 100% Odense 22% 53% 20% 4% 1% 100% 19% 51% 26% 4% 0% 100% Svendborg 23% 51% 18% 7% 2% 100% 24% 49% 22% 4% 1% 100% Sønderborg 22% 51% 23% 4% 1% 100% 21% 50% 23% 4% 1% 100% Tønder 16% 54% 24% 4% 1% 100% 23% 49% 23% 5% 0% 100% Varde 21% 44% 27% 7% 1% 100% 19% 47% 25% 6% 1% 100% Vejen 18% 51% 23% 6% 1% 100% 18% 49% 26% 6% 1% 100% Vejle 27% 53% 16% 2% 1% 100% 21% 52% 21% 5% 1% 100% Ærø 20% 55% 22% 4% 0% 100% 21% 57% 21% 0% 2% 100% Aabenraa 14% 49% 28% 6% 3% 100% 15% 52% 27% 6% 1% 100% Syddanmark 23% 51% 21% 5% 1% 100% 21% 49% 24% 5% 1% 100% Hele landet 22% 50% 22% 5% 1% 100% 20% 49% 25% 5% 1% 100% Drenge og piger Syddanmark 24% 50% 21% 5% 1% 100% 22% 49% 23% 5% 1% 100% Hele landet 23% 49% 22% 5% 1% 100% 22% 48% 24% 5% 1% 100% Note: Indikator 1.3 viser trivselsmålinger for 8. og 9. klasseelever i danske folkeskoler og specialskoler, foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Trivselsmålingen blev i 2016 gennemført i perioden 11. januar til 31. marts. Der gengives i indikatoren svarfordelinger for spørgsmålet: Er du glad for din skole? Optællinger og beregninger er leveret af Styrelsen for it og læring (STIL). --- FOKUSOMRÅDE 1 REGION SYDDANMARK 55

56 Tabel 2.1a. Drenge og pigers søgning fra 9. klasse til 10. klasse pr. 15. marts 2015 og 2016 fordelt på kommune og skoletype Antal 9. klasse elever I alt Andel, der vil fortsætte i 10. klasse Folkeskoler mv. Fri- og privatskoler Efterskoler mv. I alt Andel, der vil fortsætte i 10. klasse Folkeskoler mv. Fri- og privatskoler Efterskoler mv. Drenge Assens % 33% 1% 31% 63% 25%... 37% Billund % 25%... 34% 59% 30%... 29% Esbjerg % 16% 5% 19% 49% 21% 8% 20% Fredericia % 20% 5% 15% 45% 18% 2% 20% Faaborg-Midtfyn % 17% 4% 35% 65% 21% 3% 41% Haderslev % 13% 7% 24% 55% 18% 10% 27% Kerteminde % 24% 4% 31% 57% 28% 5% 24% Kolding % 18% 2% 22% 46% 16% 3% 26% Middelfart % 13% 3% 37% 55% 15% 5% 35% Nordfyn % 18%... 34% 48% 17% 2% 29% Nyborg % 28% 7% 20% 55% 20% 7% 28% Odense % 24% 5% 23% 54% 26% 5% 23% Svendborg % 18% 8% 40% 64% 13% 10% 40% Sønderborg % 13% 4% 25% 48% 17% 3% 28% Tønder % 19% 22% 26% 67% 20% 18% 29% Varde % 21% 1% 31% 56% 23%... 33% Vejen % 22% 0% 33% 63% 27%... 36% Vejle % 15% 5% 38% 54% 16% 3% 34% Aabenraa % 35% 1% 25% 46% 24%... 22% Fanø, Langeland og Ærø 98 68% 44%... 23% 89% 66% 5% 17% Syddanmark % 20% 4% 28% 54% 21% 5% 28% Hele landet % 17% 4% 24% 48% 19% 4% 25% Piger Assens % 23% 1% 31% 59% 26%... 32% Billund % 19% 1% 39% 59% 15%... 44% Esbjerg % 14% 6% 27% 51% 20% 8% 23% Fredericia % 14% 8% 21% 56% 21% 6% 22% Faaborg-Midtfyn % 22% 4% 37% 61% 18% 6% 37% Haderslev % 13% 12% 26% 56% 16% 10% 31% Kerteminde % 25% 5% 33% 76% 38% 13% 25% Kolding % 16% 2% 28% 49% 19% 2% 28% Middelfart % 9% 2% 38% 68% 21% 5% 41% Nordfyn % 18% 3% 33% 59% 20% 4% 35% Nyborg % 25% 7% 30% 59% 26% 6% 27% Odense % 21% 5% 27% 54% 24% 5% 25% Svendborg % 18% 12% 40% 66% 13% 10% 42% Sønderborg % 12% 4% 28% 46% 17% 3% 25% Tønder % 13% 21% 28% 79% 28% 23% 28% Varde % 20% 1% 35% 54% 22%... 31% Vejen % 19% 0% 36% 57% 18%... 37% Vejle % 15% 5% 34% 59% 18% 6% 35% Aabenraa % 24% 3% 21% 54% 30%... 24% Fanø, Langeland og Ærø 93 59% 27%... 29% 97% 58% 4% 34% Syddanmark % 18% 5% 30% 57% 21% 5% 30% Hele landet % 15% 4% 26% 48% 18% 5% 26% Drenge og piger Syddanmark % 19% 5% 29% 56% 21% 5% 29% Hele landet % 16% 4% 25% 48% 18% 5% 25% 56 Uddannelsesbarometer 2016

57 Note til tabel 2.1a, 2.1b1 og 2.1b2: Tabellerne viser fordelingen af 1. prioritetsuddannelser hos elever, der fra 9. eller 10. klasse har søgt uddannelse via Optagelse.dk. Der er tale om oprindelige ansøgninger fra 15. marts. Kategorien anden uddannelse indeholder unge, der søger forberedende uddannelsestilbud (forberedende og almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning, produktionsskole mv.), samt unge der søger direkte ind på videregående uddannelser. Kategorien øvrige indeholder unge med anden aktivitet end ungdomsuddannelse eller 10. klasse, unge der vil i arbejde, til udlandet, samt unge, som i Optagelse.dk ikke har oplyst hvad de ønsker at foretage sig. Institutionstyper for grundskoleuddannelserne (9. og 10. klasse) er defineret som: Folkeskole mv. (kommunen har direkte indflydelse) folkeskole kommunale ungdomsskoler specialskoler for børn dagbehandlingstilbud Efterskoler mv. (er typisk kostskoler) efterskoler efterskoler med samlet særligt tilbud husholdnings- og håndarbejdsskoler (frie fagskoler) Fri- og privatskoler fri- og privatskoler Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø. --- FOKUSOMRÅDE 2 REGION SYDDANMARK 57

58 Tabel 2.1b1. Drenges og pigers uddannelsessøgning fra 9. klasse pr. 15. marts 2016 fordelt på kommune Antal 9. klasseelever 10. klasse Erhvervsfaglig udd Andel, der vil fortsætte i Erhvervsgymnasial udd. Almengymnasial udd. Anden uddannelse Drenge Assens % 11% 11% 9%... 4% Billund % 13% 15% 10% Esbjerg % 11% 18% 22% 1% 8% Fredericia % 11% 19% 24% Faaborg-Midtfyn % 11% 11% 19%... 4% Haderslev % 12% 15% 20% 2% 7% Kerteminde % 15% 8% 15%... 3% Kolding % 11% 19% 24%... 4% Middelfart % 13% 15% 15%... 4% Nordfyn % 17% 16% 12% Nyborg % 10% 10% 21%... 4% Odense % 8% 16% 19%... 4% Svendborg % 5% 7% 14%... 7% Sønderborg % 12% 16% 21%... 7% Tønder % 10% 8% 10%... 4% Varde % 10% 21% 12%... 4% Vejen % 14% 11% 13%... 7% Vejle % 10% 15% 15% 1% 2% Aabenraa % 8% 15% 12%... 3% Fanø, Langeland og Ærø 98 68% 7% 6% 15% Syddanmark % 10% 15% 17% 0% 4% Hele landet % 10% 17% 23% 1% 4% Piger Assens % 6% 7% 28%... 3% Billund % 2% 9% 28%... 2% Esbjerg % 5% 11% 33%... 3% Fredericia % 3% 9% 40%... 2% Faaborg-Midtfyn % 3% 4% 27%... 2% Haderslev % 5% 12% 27% 2% 3% Kerteminde % 4% 6% 24%... 3% Kolding % 3% 13% 36%... 3% Middelfart % 6% 12% 31%... 2% Nordfyn % 10% 11% 21%... 3% Nyborg % 5%... 31%... 3% Odense % 3% 9% 33%... 2% Svendborg % 2% 2% 23%... 3% Sønderborg % 5% 10% 38%... 3% Tønder % 4% 7% 24%... 2% Varde % 4% 12% 25%... 4% Vejen % 4% 9% 29%... 3% Vejle % 3% 9% 30%... 3% Aabenraa % 4% 11% 33%... 4% Fanø, Langeland og Ærø 93 59% 4% 5% 28% Syddanmark % 4% 9% 31% 0% 3% Hele landet % 4% 9% 38% 0% 3% Drenge og piger Syddanmark % 7% 12% 24% 0% 4% Hele landet % 7% 13% 31% 0% 4% Øvrige 58 Uddannelsesbarometer 2016

59 Tabel 2.1b2. Drenges og pigers uddannelsessøgning fra 10. klasse pr. 15. marts 2016 fordelt på kommune Antal 10. klasseelever 10. klasse Erhvervsfaglig udd Andel, der vil fortsætte i Erhvervsgymnasial udd. Almengymnasial udd. Anden uddannelse Drenge Assens % 14% 41% 4% 8% Billund 123 5% 37% 30% 23% 3%... Esbjerg 362 1% 31% 33% 27% 3% 5% Fredericia % 22% 30% 6% 5% Faaborg-Midtfyn % 20% 36% 3% 5% Haderslev % 23% 38%... 5% Kerteminde % 29% 14% 4% 8% Kolding % 29% 36% 1% 4% Middelfart % 29% 32% 4% 3% Nordfyn % 18% 19%... 13% Nyborg % 21% 46%... 5% Odense 635 2% 26% 25% 38% 3% 6% Svendborg % 28% 40% 2% 2% Sønderborg 282 1% 25% 24% 35% 6% 9% Tønder % 30% 30% 7% 6% Varde % 38% 16% 5% 6% Vejen 187 4% 41% 26% 24% 2% 3% Vejle 428 2% 28% 32% 29% 3% 6% Aabenraa % 23% 28% 4% 5% Fanø, Langeland og Ærø % 19% 36%... 4% Syddanmark % 31% 26% 32% 3% 5% Hele landet % 29% 25% 35% 3% 6% Piger Assens % 15% 56%... 6% Billund % 21% 55% Esbjerg % 20% 54% 1% 8% Fredericia % 13% 56% 3% 7% Faaborg-Midtfyn % 7% 63%... 8% Haderslev 207 2% 17% 13% 61%... 6% Kerteminde % 13% 55%... 10% Kolding 278 1% 17% 15% 61% 1% 4% Middelfart % 11% 66%... 4% Nordfyn % 13% 55%... 4% Nyborg % 7% 67%... 6% Odense 624 2% 17% 11% 64% 2% 5% Svendborg % 18% 65% 2% 2% Sønderborg % 10% 58% 5% 4% Tønder % 10% 61% 4% 5% Varde % 23% 57% 3% 5% Vejen % 19% 57%... 3% Vejle 446 2% 16% 18% 57% 3% 4% Aabenraa % 14% 55% 2% 3% Fanø, Langeland og Ærø % 8% 63%... 4% Syddanmark % 18% 14% 60% 2% 5% Hele landet % 18% 14% 60% 1% 5% Øvrige Drenge og piger Syddanmark % 25% 20% 46% 3% 5% Hele landet % 23% 20% 47% 2% 6% --- FOKUSOMRÅDE 2 REGION SYDDANMARK 59

60 Tabel 2.2. Søgningen pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015 Syddanmark pr. 15. september 2015 Syddanmark pr. 15. september klasse: Søgning pr. 15. marts klasse Erhv. fagl. udd. Gymnasial udd. Øvrige I alt 10. klasse: Søgning pr. 15. marts klasse Erhv. fagl. udd. Gymnasial udd. Øvrige I alt 10. klasse Erhv. fagl. udd Gymnasial udd Øvrige I alt klasse 94,7% 1,3% 1,4% 2,6% 100,0% Erhv. fagl. udd. 11,1% 79,5% 1,5% 7,9% 100,0% Gymnasial udd. 4,5% 0,4% 90,6% 4,5% 100,0% Øvrige 43,7% 2,0% 0,8% 53,5% 100,0% 10. klasse Erhv. fagl. udd Gymnasial udd Øvrige I alt klasse 71,1% 5,2% 0,0% 23,7% 100,0% Erhv. fagl. udd. 1,3% 84,0% 4,1% 10,6% 100,0% Gymnasial udd. 0,5% 1,8% 95,0% 2,7% 100,0% Øvrige 8,1% 6,8% 1,8% 83,4% 100,0% Hele landet pr. 15. september 2015 Hele landet pr. 15. september klasse: Søgning pr. 15. marts kl Erhv. fagl. udd. Gymnasial udd. Øvrige I alt 10. klasse: Søgning pr. 15. marts kl Erhv. fagl. udd. Gymnasial udd. Øvrige I alt 10. klasse Erhv. fagl. udd Gymnasial udd Øvrige I alt klasse 93,0% 1,1% 1,1% 4,8% 100,0% Erhv. fagl. udd. 9,4% 80,2% 1,8% 8,7% 100,0% Gymnasial udd. 4,5% 0,3% 90,4% 4,8% 100,0% Øvrige 40,3% 2,4% 0,7% 56,6% 100,0% 10. klasse Erhv. fagl. udd Gymnasial udd Øvrige I alt klasse 74,1% 3,1% 0,9% 21,9% 100,0% Erhv. fagl. udd. 1,0% 84,2% 3,3% 11,5% 100,0% Gymnasial udd. 0,3% 2,2% 94,3% 3,1% 100,0% Øvrige 9,5% 5,3% 1,8% 83,4% 100,0% Note: Tabellerne viser antallet af 15. marts-ansøgere fra hhv. 9. og 10. klasse til hhv. 10. klasse, erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, samt hvor stor en andel, der den 15. september samme år er påbegyndt den ønskede uddannelse. Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor elever søger optagelse gennem Optagelse.dk. Oplysninger vedr. uddannelse er opgjort i Elevregistret (KOMP3). I dette års opgørelse er Danmarks Statistik overgået til nogle nye uddannelsesklassifikationer (DISCED). I den forbindelse er der nogle afvigelser i forhold til sidste års opgørelse, hvilke må henføres til disse omgrupperinger. Dette års opgørelse adskiller sig også fra den lavet i tidligere år, idet man på daværende tidspunkt så på, om folk var begyndt på uddannelsen i tidsrummet fra den 1/7 til den 30/9 det pågældende år, mens man nu opgør, om folk den 15/9 er i gang med uddannelsen. 60 Uddannelsesbarometer 2016

61 Tabel 2.3. Andelen af drenge og piger, der blev optaget på en scienceretning på en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse, 2010 og 2016 fordelt på kommune Gymnasiale uddannelser i alt Erhvervsgymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser i alt Erhvervsgymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser Drenge Assens 45,3% 47,1% 44,3% 34,3% 34,9% 33,7% Billund 25,2% 20,9% 31,3% 39,1% 33,9% 45,1% Esbjerg 32,7% 28,3% 37,0% 40,2% 45,5% 36,7% Fredericia 43,8% 51,1% 38,1% 45,7% 62,2% 33,3% Faaborg-Midtfyn 29,0% 42,1% 21,6% 43,7% 51,6% 37,5% Haderslev 29,6% 14,9% 39,6% 29,9% 25,0% 33,3% Kerteminde 33,3% 40,5% 25,7% 37,1% 47,9% 24,4% Kolding 32,6% 25,5% 38,4% 35,7% 33,8% 37,4% Middelfart 36,4% 35,6% 37,2% 40,4% 48,6% 32,9% Nordfyn 42,9% 37,8% 48,7% 40,3% 45,7% 35,1% Nyborg 41,4% 36,6% 43,7% 40,4% 63,0% 30,6% Odense 37,9% 36,9% 38,6% 43,9% 52,5% 37,6% Svendborg 29,4% 35,2% 25,7% 33,8% 40,6% 28,1% Sønderborg 42,3% 40,7% 43,6% 44,0% 38,7% 46,9% Tønder 23,8% 30,1% 17,9% 34,1% 33,9% 34,2% Varde 31,7% 34,9% 25,0% 25,9% 27,9% 23,3% Vejen 28,9% 29,1% 28,8% 31,8% 38,9% 26,5% Vejle 33,8% 32,4% 35,3% 33,0% 37,2% 30,4% Aabenraa 34,5% 30,6% 38,4% 31,9% 21,9% 39,2% Fanø, Langeland og Ærø 26,7% 24,0% 28,0% 23,3% 30,3% 14,8% Syddanmark 34,6% 33,2% 35,7% 37,4% 40,5% 35,0% Hele landet 35,5% 40,0% 32,3% 36,9% 43,5% 32,6% Piger Assens 30,0% 17,8% 33,1% 28,2% 39,1% 25,0% Billund 22,1% 9,3% 26,7% 23,1%... 29,1% Esbjerg 25,6% 13,0% 30,1% 21,2% 16,3% 22,9% Fredericia 22,1% 22,2% 22,1% 33,5% 19,4% 35,8% Faaborg-Midtfyn 34,4% 44,0% 33,2% 25,4% 33,3% 23,6% Haderslev 31,9%... 40,6% 23,8% 9,2% 28,8% Kerteminde 24,1% 54,5% 17,0% 28,0% 53,6% 19,0% Kolding 22,9% 7,2% 27,6% 24,9% 15,1% 29,2% Middelfart 26,5% 22,2% 27,5% 21,3% 28,6% 19,7% Nordfyn 28,6% 27,3% 29,0% 35,4% 38,7% 34,4% Nyborg 28,3%... 28,2% 22,8% 22,2% 22,9% Odense 36,7% 35,6% 36,9% 28,4% 38,1% 26,7% Svendborg 28,2% 29,6% 27,9% 26,2% 29,4% 25,5% Sønderborg 34,3% 10,8% 39,4% 37,2% 21,4% 40,0% Tønder 28,8%... 33,1% 19,3%... 21,2% Varde 24,1% 22,5% 24,9% 27,0% 23,4% 28,1% Vejen 16,4% 7,1% 19,4% 22,7%... 25,9% Vejle 25,5% 29,0% 24,4% 18,0% 11,9% 19,8% Aabenraa 35,1% 28,4% 37,1% 20,9%... 27,1% Fanø, Langeland og Ærø 33,3%... 34,5% 10,0%... 12,1% Syddanmark 28,6% 21,0% 30,6% 25,3% 20,4% 26,6% Hele landet 28,5% 27,8% 28,7% 24,8% 23,4% 25,2% Drenge og piger Syddanmark 31,3% 28,8% 32,4% 30,7% 33,0% 29,7% Hele landet 31,8% 35,7% 30,1% 30,3% 36,4% 28,0% Note: Tabellen viser andel elever, der gennem Optagelse.dk har søgt en scienceretning. Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret. De gymnasiale sciencestudieønsker på stx er identificeret som 1. prioritetsansøgninger, hvor der er valgt en naturvidenskabelig studieretning. Der er således ikke krav til, hvilken type af uddannelser man har prioriteret herefter. Alle htx-studieretninger betegnes som sciencestudieretninger. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø. --- FOKUSOMRÅDE 2 REGION SYDDANMARK 61

62 Note til indikator 2.4: Tilgængeligheden udregnes således at rejserne inddeles efter hvor lang tid de tager fra afgangssted (f.eks. bopæl) til destinationen (f.eks. uddannelsessted). En rejse vil derfor typisk være beregnet tid fra bopæl til uddannelsesstedets adresse. Ventetiden på uddannelsesstedet indtil undervisningen begynder (ringetid) er ikke medregnet. Rejser, hvor den beregnede ankomsttid er mere end 1 time før ringetid, er ikke medregnet. De farvede områder på kortet er således udtryk for hvor lang tid dem, der bor inden for området, skal bruge fra de går ud af hoveddøren, til de står ved uddannelsesstedet. Tabel 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i 2012 Okt antal i gang i gang Okt andel Okt andel Okt andel gennemført afbrudt i gang gennemført afbrudt i gang gennemført Erhvervsfaglige udd. Fyn ,7% 1,1% 33,2% 53,9% 9,8% 36,3% 43,9% 16,4% 39,7% Sydvestjylland ,6% 2,3% 28,7% 53,0% 11,3% 35,4% 45,7% 17,4% 36,6% Sydøstjylland ,7% 1,4% 33,6% 49,4% 10,7% 39,7% 40,6% 17,9% 41,3% Trekantområdet ,2% 0,9% 28,7% 53,6% 11,3% 34,9% 45,6% 18,0% 36,2% Syddanmark ,4% 1,3% 31,2% 53,0% 10,6% 36,3% 44,2% 17,3% 38,4% Hele landet ,6% 1,2% 32,2% 51,5% 10,8% 37,6% 42,6% 17,9% 39,5% Erhvervsgymnasiale udd. Fyn ,7%... 9,1% 87,1%... 12,7% 2,6% 83,2% 14,1% Sydvestjylland ,1% 0,7% 10,3% 82,7% 0,7% 15,8% 2,1% 78,9% 18,2% Sydøstjylland ,3%... 9,6% 84,8%... 14,1% 3,5% 78,5% 16,9% Trekantområdet ,1% 1,3% 17,3% 84,5% 1,3% 14,0% 3,5% 79,7% 16,5% Syddanmark ,0% 0,6% 12,3% 85,1% 0,6% 14,2% 3,3% 80,5% 16,2% Hele landet ,1% 0,2% 12,7% 83,2% 0,4% 16,4% 3,7% 78,2% 18,1% Almengymnasiale udd. Fyn ,9% 0,1% 8,9% 77,1% 12,4% 10,5% 3,0% 85,5% 11,4% Sydvestjylland ,8% 0,3% 8,9% 71,1% 17,8% 11,1% 4,2% 82,9% 12,9% Sydøstjylland ,3% 0,3% 9,4% 74,3% 14,3% 11,3% 4,7% 82,8% 12,4% Trekantområdet ,7% 0,2% 10,2% 71,9% 14,9% 13,2% 4,0% 82,6% 13,4% Syddanmark ,4% 0,2% 9,4% 74,0% 14,4% 11,6% 3,8% 83,7% 12,4% Hele landet ,0% 0,2% 9,8% 74,3% 13,4% 12,3% 4,6% 82,2% 13,2% afbrudt Note: Tabellen viser gennemløbet i ungdomsuddannelsessystemet for personer, som første gang påbegynder en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Der tages udgangspunkt i om der startes på en erhvervsfaglig uddannelse en erhvervsgymnasial uddannelse en almengymnasial uddannelse Uddannelsesstatus refererer til om samme uddannelsestype er gennemført, afbrudt eller i gang med. Dvs. omvalg inden for f.eks. de erhvervsfaglige uddannelser tæller ikke som afbrudt. De syddanske områder er inddelt som følger: Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø. Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde. Sydøstjylland: Haderslev, Sønderborg, Aabenraa. Trekantområdet: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Uddannelserne er påbegyndt juli-september i påbegyndelsesåret. Status er opgjort årligt 1. oktober efter 1, 2 og 3 studieår. Hvis en person på en uddannelse har opnået status gennemført, bevarer vedkommende denne status, uanset evt. ny påbegyndelse i efterfølgende år. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det år, hvor eleven er påbegyndt ungdomsuddannelsen. Oplysninger vedr. påbegyndt uddannelse og uddannelsesstatus er hentet i Elevregistret (KOMP3). Bemærk, at det kan betyde, at statusopgørelserne kan afvige fra sidste års opgørelse mht. forløb, der er afbrudt og (måske) påbegyndt igen. 62 Uddannelsesbarometer 2016

63 Tabel 3.2. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb, 2014 og 2015 fordelt på køn og hovedområde Gennemførte grundforløb i alt I aftale I skolepraktik Mistet aftale Ingen aftale 2015 Ny erhv. fagl. udd. Uden aftale (mistet + ingen aftale) Gymn. udd. mv. Forberedende uddannelse Grundskole og øvrige forb. aktiv. Mænd Teknologi, byggeri og transport % 14% 7% 29% 36% 8% 11% 7% 8% 31% Kontor, handel og forretningsservice % 10% 7% 52% 23% 23% 10% 4% 8% 32% Fødevarer, jordbrug og oplevelser % 6% 11% 29% 40% 8% 13% 4% 6% 29% Omsorg, sundhed og pædagogik %... 9% 41% 28% 9% 17%... 9% 35% Syddanmark % 12% 8% 33% 33% 11% 11% 6% 8% 31% Hele landet % 11% 7% 34% 37% 9% 9% 10% 7% 29% Kvinder Teknologi, byggeri og transport % 24% 11% 33% 42% 11% 15% 5% 4% 24% Kontor, handel og forretningsservice % 14% 7% 53% 29% 20% 11% 6% 4% 30% Fødevarer, jordbrug og oplevelser % 9% 11% 44% 37% 11% 14% 5% 5% 28% Omsorg, sundhed og pædagogik % 2% 10% 30% 29% 7% 20% 6% 4% 34% Syddanmark % 11% 9% 43% 33% 14% 14% 6% 4% 30% Hele landet % 10% 9% 44% 33% 12% 11% 9% 4% 31% Mænd og kvinder Teknologi, byggeri og transport % 15% 7% 29% 37% 8% 11% 7% 7% 30% Kontor, handel og forretningsservice % 12% 7% 52% 27% 21% 11% 5% 5% 31% Fødevarer, jordbrug og oplevelser % 8% 11% 37% 38% 9% 14% 5% 5% 28% Omsorg, sundhed og pædagogik % 1% 10% 32% 29% 7% 19% 5% 5% 35% Syddanmark % 11% 8% 37% 33% 13% 13% 6% 6% 30% Hele landet % 10% 8% 38% 35% 10% 10% 9% 6% 30% Gennemførte grundforløb i alt I aftale I skolepraktik Mistet aftale Ingen aftale 2014 Ny erhv. fagl. udd. Besk. mv. (>18t) Uden aftale (mistet + ingen aftale) Gymn. udd. mv. Forberedende uddannelse Grundskole og øvrige forb. aktiv. Mænd Teknologi, byggeri og transport % 12% 7% 24% 44% 6% 10% 8% 6% 25% Kontor, handel og forretningsservice % 7% 5% 46% 21% 20% 13% 6% 7% 34% Fødevarer, jordbrug og oplevelser % 4% 13% 29% 53% 2% 9% 5% 5% 26% Omsorg, sundhed og pædagogik %... 10% 50% 29% 7% 19%... 7% 35% Syddanmark % 9% 8% 29% 39% 9% 11% 7% 6% 28% Hele landet % 10% 7% 32% 38% 9% 9% 10% 6% 28% Kvinder Teknologi, byggeri og transport % 24% 8% 32% 45% 12% 12% 4% 4% 23% Kontor, handel og forretningsservice % 12% 6% 52% 24% 20% 14% 9% 5% 28% Fødevarer, jordbrug og oplevelser % 8% 10% 42% 46% 8% 12% 5% 5% 25% Omsorg, sundhed og pædagogik % 2% 10% 33% 24% 6% 27% 7% 4% 31% Syddanmark % 10% 8% 43% 32% 14% 15% 7% 5% 28% Hele landet % 9% 8% 44% 31% 12% 12% 10% 4% 31% Besk. mv. (>18t) Ikke i udd. eller besk. Ikke i udd. eller besk. Mænd og kvinder Teknologi, byggeri og transport % 13% 7% 24% 44% 7% 11% 7% 6% 25% Kontor, handel og forretningsservice % 10% 6% 50% 23% 20% 13% 8% 5% 30% Fødevarer, jordbrug og oplevelser % 6% 12% 36% 49% 5% 11% 5% 5% 25% Omsorg, sundhed og pædagogik % 1% 10% 35% 25% 6% 26% 6% 5% 32% Syddanmark % 10% 8% 35% 36% 11% 13% 7% 5% 28% Hele landet % 10% 8% 37% 35% 11% 10% 10% 5% 30% --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 63

64 Note til tabel 3.2: Tabellen viser aftale- og uddannelsesfordelingen hos personer, der har gennemført det erhvervsfaglige grundforløbet i et givet skoleår. Status er for den enkelte opgjort 6 måneder efter personen har afsluttet grundforløbet. Aftaleoplysninger er hentet fra EASY-S (STIL), mens status for unge uden aftale er hentet i Ungedatabasen (STIL). Bopælen er opgjort 1. januar det år, hvor eleverne afslutter grundforløbet. Inddelingen i fire erhvervsfaglige hovedområder (i hele publikationen anvendes betegnelserne for de fire ny hovedområder): Teknik, byggeri og transport: Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Transport og logistik, Medieproduktion, Bygnings- og brugerservice. Kontor, handel og forretningsservice: Merkantil. Fødevarer, jordbrug og oplevelser: Dyr, planter og natur, Mad til mennesker. Omsorg, sundhed og pædagogik: Sundhed, omsorg og pædagogik, Krop og stil. Aktiviteten hos unge uden aftale og med mistet aftale er hentet fra aktivitetsgrupperingen i Ungedatabasen: Ny erhvervsfaglig uddannelse omfatter unge, der er i gang med ny erhvervsuddannelse, egu eller privat SU-berettigende uddannelse, samt unge på særligt tilrettelagte uddannelser og på ungdomsuddannelser i udlandet. Gymnasial uddannelse mv. omfatter unge på gymnasiale og videregående uddannelser. Forberedende uddannelse bruges om produktionsskole, voksenundervisning, højskoler, adgangsgivende undervisning og øvrige forløb. Grundskole og forberedende aktiviteter i øvrigt bruges for dels 8., 9. og 10. klasse på folke-, privat- og efterskoler, dels andre udviklende og forberedende aktiviteter, herunder virksomhedspraktik, brobygning og udlandsophold, og dels midlertidige og uklassificerede aktiviteter. Beskæftigede mv. (over 18 timer) bruges om personer med erhvervsarbejde mindst 18 timer ugentligt. Ikke i uddannelse eller beskæftigelse omfatter unge, der har mindre end halvtidsarbejde eller står uden aktivitet og offentlig forsørgelse. Tabel 3.3. Andelen, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2008 og 2009 og deres uddannelsesstatus i 2014 hhv Tilgang grundforløb 2009 Afsluttet hovedforløb senest 2015 Gennemført erhvervsfaglig udd. I gang med hovedforløb 2015 Tilgang grundforløb 2008 Afsluttet hovedforløb senest 2014 Gennemført erhvervsfaglig udd. I gang med hovedforløb 2014 Mænd Syddanmark % 10% % 12% Hele landet % 10% % 12% Kvinder Syddanmark % 9% % 11% Hele landet % 9% % 10% Mænd og kvinder Syddanmark % 10% % 12% Hele landet % 10% % 11% Note: Tabellen viser tilgange til erhvervsfaglige grundforløb i hhv og 2009, samt den andel, der har fuldført eller er i gang med erhvervsfagligt hovedforløb 6 år senere. Uddannelsesstatus refererer til om et hovedforløb er gennemført. Omvalg inden for en erhvervsfaglig uddannelse tæller ikke som frafald. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. I denne års opgørelse er det nye elevregister (KOMP3) brugt, hvilket giver anledning til ændringer i forløb i forhold til sidste år. Der er i forbindelse med erhvervsskolereformen sket en omgruppering af folk på erhvervsuddannelserne, der begynder på 2. grundforløb. Danmarks Statistik grupperer disse under hovedforløb, mens der i denne opgørelse er valgt at bevare den gamle gruppering under grundforløb. 64 Uddannelsesbarometer 2016

65 Tabel 3.4a. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre hhv. grund- og hovedforløbet Mænd Tilgang Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb Tilgang Tilgang Teknologi, byggeri og transport % % % % Fødevarer, jordbrug og oplevelser % % % % Kontor, handel og forretningsservice % % % % Omsorg, sundhed og pædagogik % % % % Syddanmark % % % % Hele landet % % % % Tilgang Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Kvinder Teknologi, byggeri og transport % % % % Fødevarer, jordbrug og oplevelser % % % % Kontor, handel og forretningsservice % % % % Omsorg, sundhed og pædagogik % % % % Syddanmark % % % % Hele landet % % % % Mænd og kvinder Teknologi, byggeri og transport % % % % Fødevarer, jordbrug og oplevelser % % % % Kontor, handel og forretningsservice % % % % Omsorg, sundhed og pædagogik % % % % Syddanmark % % % % Hele landet % % % % Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for de fire hovedområder af erhvervsfaglige grund- og hovedforløb. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. I første omgang tages der udgangspunkt i, om der startes på en erhvervsfaglig uddannelse inden for hver af de fire hovedområder (se noten til tabel 3.2 for afgrænsning af de fire hovedområder). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hvert hovedområde, dvs. omvalg inden for et hovedområde tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem de fire hovedområder. I anden omgang ses på alle hovedområderne under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som den andel, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, og evt. omvalg til et andet hovedområde undervejs tæller ikke som afbrudt. Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår og vil derfor variere fra år til år. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. Tallene er hentet i Styrelsen for it og lærings Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 65

66 Tabel 3.4b. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en gymnasial uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen Tilgang Syddanmark Hele landet Syddanmark Hele landet Tilgang Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Mænd Stx % 82% % 82% Hf % 65% % 66% Hhx % 80% % 81% Htx % 74% % 75% I alt % 80% % 80% Kvinder Stx % 86% % 86% Hf % 72% % 73% Hhx % 82% % 83% Htx % 78% % 78% I alt % 85% % 85% Mænd og kvinder Stx % 84% % 84% Hf % 69% % 70% Hhx % 81% % 82% Htx % 75% % 76% I alt % 83% % 83% Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for de gymnasiale uddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. I første omgang tages der udgangspunkt i om der startes på en gymnasial uddannelse inden for hver af de fire uddannelsesretninger (stx, hf, hhx og htx). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hver uddannelsesretning, dvs. omvalg inden for en uddannelsesretning tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem de fire uddannelsesretninger. Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår.og vil derfor variere fra år til år. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. Tallene er hentet i Styrelsen for it og lærings Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation. I anden omgang ses på uddannelsesretningerne under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som den andel, der gennemfører en gymnasial uddannelse, og evt. omvalg til en anden gymnasial uddannelse undervejs tæller ikke som afbrudt. 66 Uddannelsesbarometer 2016

67 Tabel 3.5. Andelen af de årige mænd og kvinder, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2015 og 2016 fordelt på kommune Mænd Antal årige Andel med mindst en ungdomsuddannelse Antal årige Andel med mindst en ungdomsuddannelse Assens ,6% ,5% Billund ,8% ,7% Esbjerg ,5% ,9% Fanø 66 78,8% 59 78,0% Fredericia ,4% ,6% Faaborg-Midtfyn ,5% ,0% Haderslev ,8% ,5% Kerteminde ,1% ,6% Kolding ,7% ,8% Langeland ,9% ,6% Middelfart ,4% ,0% Nordfyn ,0% ,2% Nyborg ,8% ,8% Odense ,9% ,1% Svendborg ,4% ,1% Sønderborg ,9% ,2% Tønder ,8% ,6% Varde ,8% ,8% Vejen ,4% ,8% Vejle ,5% ,5% Aabenraa ,1% ,5% Ærø ,4% ,2% Syddanmark ,1% ,7% Hele landet ,4% ,8% Kvinder Assens ,6% ,2% Billund ,9% ,8% Esbjerg ,0% ,9% Fanø 65 76,9% 61 80,3% Fredericia ,1% ,7% Faaborg-Midtfyn ,0% ,2% Haderslev ,9% ,4% Kerteminde ,3% ,6% Kolding ,4% ,3% Langeland ,7% ,5% Middelfart ,9% ,8% Nordfyn ,7% ,1% Nyborg ,5% ,6% Odense ,9% ,3% Svendborg ,3% ,3% Sønderborg ,8% ,6% Tønder ,2% ,9% Varde ,6% ,2% Vejen ,2% ,2% Vejle ,9% ,1% Aabenraa ,6% ,0% Ærø ,4% ,6% Syddanmark ,7% ,4% Hele landet ,8% ,2% Mænd og kvinder Syddanmark ,3% ,0% Hele landet ,5% ,0% Note: Tabellen viser antal personer i alderen år, samt den andel af personerne, der har mindst en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (dvs. en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse). Bemærk, at adgangsgivende uddannelsesforløb bliver kategoriseret som gymnasial uddannelse, som det også er blevet gjort i tidligere opgørelser. Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel HFUDD10. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret. Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 67

68 Tabel 3.6a. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere fordelt på kommuner Andelen med mindst en ungdomsuddannelse Andelen med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Andelen med en gymnasial ungdomsuddannelse Andelen med både en erhvervsfaglig og gymnasial ungdomsuddannelse Andelen med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) Andelen med videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse Andelen med mindst en ungdomsuddannelse Drenge Assens 86,1% 33,6% 53,8% 6,2% 2,9% 2,0% 86,6% Billund 88,7% 33,6% 57,6% 6,1% 1,7% 1,9% 89,2% Esbjerg 81,3% 28,9% 53,6% 6,0% 2,3% 2,5% 83,8% Fanø 74,5% 19,1% 53,2% 2,5% 0,5% 4,2% 71,9% Fredericia 80,4% 26,0% 56,4% 6,7% 1,9% 2,8% 83,0% Faaborg-Midtfyn 82,7% 32,9% 52,3% 7,1% 2,2% 2,4% 83,8% Haderslev 82,7% 29,3% 56,8% 8,3% 2,9% 2,0% 85,1% Kerteminde 81,1% 27,3% 54,8% 4,8% 1,4% 2,4% 80,4% Kolding 85,8% 27,7% 59,8% 6,2% 2,5% 2,0% 85,8% Langeland 73,9% 32,6% 41,6% 5,4% 2,4% 2,7% 76,2% Middelfart 83,3% 27,7% 57,3% 6,1% 2,4% 2,0% 85,8% Nordfyn 82,9% 33,1% 52,1% 6,2% 1,4% 2,5% 84,3% Nyborg 81,7% 28,6% 52,7% 4,9% 2,1% 3,2% 83,5% Odense 82,4% 22,6% 61,1% 5,2% 1,3% 2,6% 81,8% Svendborg 84,8% 23,3% 62,9% 6,4% 2,0% 3,0% 84,1% Sønderborg 83,3% 24,7% 58,4% 6,1% 2,9% 3,4% 84,8% Tønder 83,9% 34,6% 50,9% 7,5% 2,8% 3,1% 86,2% Varde 85,4% 32,9% 56,9% 8,7% 1,9% 2,4% 87,6% Vejen 82,2% 31,7% 51,1% 6,6% 2,5% 3,5% 83,9% Vejle 86,7% 25,3% 63,4% 5,7% 1,4% 2,3% 86,8% Ærø 87,9% 43,6% 50,8% 9,7% 0,5% 2,7% 86,6% Aabenraa 83,6% 33,1% 52,6% 7,5% 2,3% 3,1% 85,0% Syddanmark 83,6% 28,2% 57,1% 6,3% 2,1% 2,5% 84,6% Hele landet 83,3% 25,6% 59,0% 5,7% 2,1% 2,3% 84,0% Piger Assens 88,6% 18,5% 71,9% 6,2% 1,0% 3,4% 90,5% Billund 90,8% 22,7% 73,7% 9,6% 1,2% 2,8% 92,6% Esbjerg 88,6% 19,9% 70,9% 7,2% 2,0% 3,0% 88,5% Fanø 85,5% 17,2% 71,7% 9,9% 0,0% 6,5% 92,3% Fredericia 89,8% 19,2% 75,1% 7,9% 0,7% 2,7% 89,4% Faaborg-Midtfyn 88,1% 22,0% 68,3% 6,8% 1,7% 2,9% 87,1% Haderslev 89,4% 20,0% 75,4% 9,6% 1,1% 2,5% 91,2% Kerteminde 88,5% 23,3% 69,3% 7,5% 1,0% 2,4% 87,8% Kolding 87,7% 19,0% 70,6% 6,5% 2,0% 2,6% 88,5% Langeland 84,7% 24,6% 63,3% 7,4% 0,2% 4,0% 89,3% Middelfart 89,7% 19,5% 74,0% 8,3% 2,1% 2,4% 90,9% Nordfyn 85,4% 19,6% 67,6% 6,0% 1,1% 3,1% 85,6% Nyborg 87,5% 18,4% 70,2% 5,9% 1,5% 3,3% 87,6% Odense 87,7% 15,5% 73,3% 5,3% 1,4% 2,8% 89,3% Svendborg 88,0% 14,5% 74,6% 5,0% 1,8% 2,1% 87,8% Sønderborg 88,1% 19,7% 69,5% 6,7% 1,2% 4,4% 89,6% Tønder 88,0% 20,2% 70,3% 8,4% 2,2% 3,7% 87,6% Varde 91,1% 19,2% 74,2% 6,8% 1,4% 3,1% 90,7% Vejen 88,7% 21,7% 70,8% 8,3% 1,4% 3,1% 90,6% Vejle 89,5% 19,2% 73,6% 7,4% 0,9% 3,2% 89,6% Ærø 87,8% 13,8% 76,0% 4,5% 0,0% 2,5% 83,0% Aabenraa 90,0% 22,2% 73,3% 9,8% 0,6% 3,7% 90,5% Syddanmark 88,6% 19,1% 72,1% 7,1% 1,4% 3,1% 89,3% Hele landet 89,2% 18,3% 73,8% 6,8% 1,3% 2,6% 89,4% Drenge og piger Syddanmark 86,1% 23,8% 64,5% 6,7% 1,7% 2,8% 86,9% Hele landet 86,2% 22,0% 66,2% 6,3% 1,7% 2,6% 86,6% Note til tabel 3.6a og 3.6b: Tabellerne viser andelen af personer, der inden for hhv. 10 år og 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse. I tabellerne medtælles personer, der har dobbeltuddannelser (både erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser) i begge kategorier). Ved sammenligning af andelene, skal andelen, der får dobbeltuddannelse, derfor trækkes fra for at opnå den korrekte andel, der får en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Noten fortsættes på side Uddannelsesbarometer 2016

69 Tabel 3.6b. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere fordelt på kommuner Andelen med mindst en ungdomsuddannelse Andelen med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Andelen med en gymnasial ungdomsuddannelse Andelen med både en erhvervsfaglig og gymnasial ungdomsuddannelse Andelen med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) Andelen med videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse Andelen med mindst en ungdomsuddannelse Drenge Assens 92,3% 42,4% 57,4% 12,7% 2,5% 2,7% 92,1% Billund 93,8% 41,3% 60,3% 12,0% 1,7% 2,5% 94,0% Esbjerg 87,4% 36,6% 57,2% 11,9% 2,3% 3,2% 92,2% Fanø 86,3% 28,9% 56,4% 6,3% 0,5% 6,8% 90,8% Fredericia 89,4% 35,4% 60,5% 12,9% 2,1% 4,3% 92,6% Faaborg-Midtfyn 90,2% 42,0% 56,1% 13,7% 2,1% 3,7% 91,3% Haderslev 88,4% 37,8% 59,4% 14,7% 2,9% 3,0% 92,7% Kerteminde 88,1% 35,8% 59,4% 11,6% 1,5% 3,0% 92,4% Kolding 91,3% 35,1% 63,0% 12,0% 2,5% 2,7% 91,9% Langeland 85,1% 42,8% 46,8% 11,8% 2,0% 5,3% 85,2% Middelfart 90,0% 35,3% 60,3% 11,3% 2,4% 3,3% 93,4% Nordfyn 89,5% 41,0% 55,6% 11,8% 1,5% 3,2% 91,4% Nyborg 88,3% 36,9% 56,2% 11,4% 2,0% 4,6% 91,3% Odense 89,2% 30,6% 64,0% 10,5% 1,3% 3,8% 91,0% Svendborg 91,0% 32,8% 66,5% 14,2% 2,1% 3,8% 91,4% Sønderborg 90,6% 33,1% 61,5% 11,9% 2,9% 5,0% 91,4% Tønder 90,4% 43,2% 53,6% 13,4% 2,8% 4,2% 94,2% Varde 90,9% 41,7% 59,9% 15,8% 1,8% 3,3% 94,7% Vejen 89,5% 40,5% 54,3% 12,7% 2,4% 5,0% 90,4% Vejle 92,2% 33,6% 66,0% 11,8% 1,3% 3,1% 92,5% Ærø 94,1% 53,7% 54,9% 18,8% 0,5% 3,8% 90,6% Aabenraa 89,7% 41,0% 54,8% 12,7% 2,5% 4,1% 91,8% Syddanmark 90,1% 36,5% 60,2% 12,4% 2,1% 3,7% 91,7% Hele landet 89,8% 33,4% 61,8% 11,2% 2,0% 3,8% 91,0% Piger Assens 94,1% 26,4% 73,8% 11,8% 1,1% 4,6% 92,9% Billund 95,1% 29,9% 75,2% 15,2% 1,3% 3,9% 96,0% Esbjerg 94,5% 28,0% 72,7% 12,9% 2,0% 4,7% 94,4% Fanø 92,2% 24,0% 73,8% 14,5% 0,0% 8,9% 96,0% Fredericia 95,1% 27,1% 76,9% 13,7% 0,7% 4,1% 94,7% Faaborg-Midtfyn 93,8% 30,0% 70,3% 12,4% 1,7% 4,2% 93,8% Haderslev 95,1% 28,4% 77,1% 15,4% 1,2% 3,8% 95,5% Kerteminde 94,3% 31,7% 71,2% 13,1% 1,0% 3,5% 94,3% Kolding 94,7% 27,2% 73,5% 12,2% 2,0% 4,2% 94,9% Langeland 93,4% 35,2% 66,0% 14,1% 0,3% 6,0% 94,9% Middelfart 95,0% 27,6% 76,5% 15,0% 2,1% 3,8% 95,0% Nordfyn 92,4% 27,9% 70,2% 11,7% 1,2% 4,8% 93,7% Nyborg 92,6% 26,8% 71,7% 11,9% 1,6% 4,4% 94,3% Odense 93,5% 22,6% 75,7% 10,7% 1,5% 4,4% 94,7% Svendborg 93,9% 22,0% 77,0% 10,6% 1,9% 3,6% 94,4% Sønderborg 94,4% 27,7% 71,9% 12,6% 1,2% 6,2% 94,9% Tønder 93,6% 28,9% 73,2% 14,4% 0,7% 5,2% 94,4% Varde 96,3% 26,8% 75,7% 12,2% 1,5% 4,5% 95,7% Vejen 95,1% 29,8% 72,7% 13,7% 1,4% 4,9% 95,4% Vejle 95,1% 27,0% 75,8% 13,1% 1,0% 4,4% 95,3% Ærø 94,3% 20,8% 78,6% 9,3% 0,0% 4,2% 96,9% Aabenraa 94,8% 29,7% 75,1% 15,5% 0,6% 4,9% 93,2% Syddanmark 94,4% 27,0% 74,3% 12,8% 1,4% 4,5% 95,2% Hele landet 94,7% 26,0% 75,7% 12,5% 1,2% 4,3% 95,1% Drenge og piger Syddanmark 92,2% 31,8% 67,1% 12,6% 1,7% 4,2% 93,4% Hele landet 92,2% 29,8% 68,6% 11,8% 1,6% 4,0% 93,0% Note til tabel 3.6a og 3.6b (fortsat): Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, STIL. Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgangen til 9. klasse. Der er tale om fremskrivningstal, der viser en ungdomsårgangs forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund. --- FOKUSOMRÅDE 3 REGION SYDDANMARK 69

70 Tabel 3.7. Trivsel på EUD-området: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole?, 2015 fordelt på kommune og køn Helt enig Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole? Delvist enig Hverken enig eller uenig Drenge Assens 17% 22% 39% 17%... Billund 43% 40% 11% 4% 1% Esbjerg 51% 32% 11% 3% 2% Fanø Fredericia 42% 41% 12% 4% 1% Faaborg-Midtfyn Haderslev 47% 47% 7% Kerteminde Kolding 42% 34% 15% 5% 4% Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense 44% 36% 13% 4% 2% Svendborg 46% 36% 13% 3% 2% Sønderborg 55% 31% 7% 4% 2% Tønder 63% 21% 11% Varde 33% 26% 33% 7%... Vejen 23% 45% 5% 18% 5% Vejle 38% 39% 16% 6% 1% Ærø Aabenraa 57% 34% 8% 1%... Syddanmark 45% 35% 13% 4% 2% Hele landet 45% 35% 13% 4% 2% Piger Assens 29% 42% 8% 8% 13% Billund 36% 43% 19% 2%... Esbjerg 62% 27% 7% 2% 1% Fanø Fredericia 55% 32% 9% 2% 2% Faaborg-Midtfyn Haderslev 40% 30% 20% 10%... Kerteminde Kolding 59% 28% 8% 3% 1% Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense 58% 28% 9% 3% 1% Svendborg 45% 36% 11% 5% 1% Sønderborg 52% 36% 9% 2%... Tønder 45% 25% 25%... 5% Varde 47% 47% 5% Vejen 38% 38% 4% 8% 8% Vejle 43% 31% 15% 8% 2% Ærø Aabenraa 60% 29% 8% 2% 1% Syddanmark 57% 29% 9% 3% 1% Hele landet 55% 30% 10% 3% 2% Drenge og piger Syddanmark 52% 32% 11% 3% 2% Hele landet 50% 33% 11% 4% 2% Delvist uenig Helt uenig Note: Indikator 3.7 viser trivselsmålinger for elever på erhvervsskoleuddannelserne. Der gengives i indikatoren svarfordelinger for følgende udvalgte spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole? Beliggenhed refererer i opgørelsen til institutionens beliggenhed. Optællinger og beregninger er leveret af Styrelsen for it og læring (STIL). 70 Uddannelsesbarometer 2016

71 Tabel 4.1a. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i fordelt på kommune Antal med erhvervsfaglig udd. Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU Antal med gymnasial udd. Andel med gymn. udd. i gang med VU Antal med erhvervsfaglig udd. Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU Antal med gymnasial udd. Andel med gymn. udd. i gang med VU Assens 273 7,0% ,7% 230 3,9% ,7% Billund 241 7,9% ,8% 220 7,3% ,7% Esbjerg ,5% ,6% 836 9,9% ,1% Fredericia 369 7,6% ,9% 342 7,3% ,5% Faaborg-Midtfyn 322 5,9% ,2% 356 8,4% ,6% Haderslev 368 9,5% ,2% 390 6,9% ,2% Kerteminde ,7% ,8% 165 5,5% ,4% Kolding ,8% ,1% 625 7,8% ,2% Middelfart 207 9,2% ,6% 238 6,7% ,8% Nordfyn 207 5,8% ,3% 197 7,6% ,4% Nyborg 184 9,8% ,9% 191 6,8% ,5% Odense ,9% ,4% ,4% ,6% Svendborg 413 9,2% ,0% 365 6,0% ,8% Sønderborg ,3% ,5% 512 7,8% ,0% Tønder ,1% ,8% 296 9,1% ,3% Varde 392 7,9% ,5% 384 8,9% ,0% Vejen 314 9,9% ,8% 315 7,3% ,9% Vejle ,2% ,5% 660 9,4% ,2% Aabenraa 410 8,0% ,3% 446 7,8% ,9% Fanø, Langeland og Ærø ,0% 89 53,9% ,6% ,5% Syddanmark ,3% ,2% ,0% ,9% Hele landet ,2% ,8% ,0% ,7% Note: Tabellerne viser uddannelsesstatus (i gang med videregående uddannelser) samt antal personer 27 (tabel 4.1a), 63 (tabel 4.1b) og 15 (tabel 4.1c) måneder efter gennemførelse af erhvervs-faglige hovedforløb eller gymnasiale uddannelser. Det år, der angives i tabellen, er det år, hvor ungdomsuddannelsen blev gennemført ( i tabel 4.1a, i tabel 4.1b og i tabel 4.1c). Statustidspunktet er det statustællingsår (1. oktober september), hvori hhv. 27-/63-/15-måneders statustidspunktet ligger ( ). Uddannelsesdata (gennemførelse af erhvervsfaglige hovedforløb og gymnasiale uddannelser, samt status på videregående uddannelse) er dannet på baggrund af Elevregistret (KOMP3). Gymnasiale uddannelser er opdelt på henholdsvis hf, hhx, htx og en samlet gruppe bestående af stx, studenterkurser og internationale baccalaureate. I forhold til sidste år er adgangsgivende forløb til ingeniøruddannelsen blevet udskilt fra kategorien indeholdende de gymnasiale uddannelser, hvilket er sket i forbindelse med Danmarks Statistik overgang til DISCED-klassificeringer. Af denne årsag vil der typisk være et fald i antallet med en gymnasial uddannelse. I forbindelse med erhvervsskolereformen er der sket ændringer mht. måden erhvervsuddannelserne er grupperet på. Danmarks Statistik har i den forbindelse valgt at 2. grundforløb falder under hovedforløbs-kategorien, mens der i denne opgørelse er valgt at bevare den gamle gruppering under grundforløbs-kategorien. Bopælen er opgjort 1. januar det år, eleven har gennemført sin ungdomsuddannelse. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø. --- FOKUSOMRÅDE 4 REGION SYDDANMARK 71

72 Tabel 4.1b. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 63 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i fordelt på kommune Antal med erhvervsfaglig udd. Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU Antal med gymnasial udd. Andel med gymn. udd. i gang med VU Antal med erhvervsfaglig udd. Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU Antal med gymnasial udd. Andel med gymn. udd. i gang med VU Assens ,2% ,3% ,8% ,1% Billund ,7% ,1% ,7% ,9% Esbjerg ,7% ,5% ,0% ,8% Fredericia ,5% ,0% ,1% ,5% Faaborg-Midtfyn 285 9,1% ,9% ,7% ,6% Haderslev ,2% ,7% ,7% ,4% Kerteminde ,3% ,3% 131 5,3% ,9% Kolding ,7% ,7% ,4% ,6% Middelfart ,6% 97 77,3% 180 6,1% ,3% Nordfyn ,1% ,5% ,4% ,3% Nyborg ,4% ,3% ,8% ,1% Odense ,4% ,6% ,0% ,5% Svendborg ,3% ,1% ,6% ,6% Sønderborg ,1% ,8% ,7% ,9% Tønder ,1% ,3% ,3% ,0% Varde ,8% ,4% ,0% ,6% Vejen ,8% ,1% ,3% ,7% Vejle ,8% ,8% ,9% ,4% Aabenraa ,1% ,2% ,5% ,8% Fanø, Langeland og Ærø ,7% ,7% ,6% ,0% Syddanmark ,9% ,7% ,0% ,9% Hele landet ,3% ,7% ,8% ,7% Tabel 4.1c. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 15 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i fordelt på kommune Antal med erhvervsfaglig udd. Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU Antal med gymnasial udd. Andel med gymn. udd. i gang med VU Antal med erhvervsfaglig udd. Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU Antal med gymnasial udd. Andel med gymn. udd. i gang med VU Assens 256 5,1% ,6% 273 4,4% ,6% Billund 188 3,7% ,4% 241 4,1% ,0% Esbjerg 760 5,4% ,5% 824 9,1% ,2% Fredericia 354 7,1% ,2% 369 4,9% ,6% Faaborg-Midtfyn 288 3,1% ,3% 322 3,1% ,1% Haderslev 315 5,1% ,8% 368 6,5% ,8% Kerteminde ,4% 150 4,7% ,1% Kolding 577 5,7% ,5% 678 8,1% ,3% Middelfart 218 3,2% ,2% 207 6,3% ,1% Nordfyn 209 3,3% ,8% 207 2,9% ,5% Nyborg ,5% 184 6,0% ,0% Odense ,3% ,9% ,8% ,8% Svendborg 341 6,2% ,3% 413 7,0% ,4% Sønderborg 443 5,4% ,4% 564 7,8% ,4% Tønder 273 5,9% ,7% 326 6,4% ,7% Varde 332 5,1% ,6% 392 4,8% ,9% Vejen 253 5,1% ,0% 314 5,7% ,5% Vejle 591 6,4% ,7% 658 6,7% ,7% Aabenraa 358 4,2% ,4% 410 5,1% ,0% Fanø, Langeland og Ærø ,3% ,8% ,0% 89 37,1% Syddanmark ,7% ,3% ,6% ,6% Hele landet ,7% ,4% ,0% ,5% 72 Uddannelsesbarometer 2016

73 Tabel 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, 2010 og 2015 fordelt på kommune 2015 Antal påbegyndte Andel påbegyndte på scienceuddannelser KVU MVU Univ.bachelor I alt KVU MVU Univ.bachelor I alt Assens ,6% 55,4% 34,7% 43,7% Billund ,1% 48,1% 34,2% 43,2% Esbjerg ,8% 52,8% 29,8% 42,7% Fanø ,9%... 31,0% Fredericia ,6% 54,5% 27,5% 40,4% Faaborg-Midtfyn ,0% 60,7% 35,2% 46,7% Haderslev ,0% 44,2% 28,8% 36,2% Kerteminde ,0% 55,3% 36,7% 43,2% Kolding ,9% 38,8% 27,4% 33,9% Langeland ,2% 29,6% 33,9% Middelfart ,8% 55,5% 33,8% 41,2% Nordfyn ,3% 51,4% 29,1% 37,9% Nyborg ,3% 44,7% 38,1% 42,2% Odense ,0% 48,2% 36,8% 41,7% Svendborg ,1% 59,0% 36,1% 46,5% Sønderborg ,0% 45,0% 37,5% 41,3% Tønder ,6% 50,0% 25,6% 38,3% Varde ,9% 45,3% 42,1% 43,1% Vejen ,1% 41,9% 41,8% 41,9% Vejle ,2% 46,5% 34,3% 39,6% Ærø ,0% 40,0%... 56,3% Aabenraa ,3% 41,1% 31,0% 35,9% Syddanmark ,6% 48,5% 34,0% 40,9% Hele landet ,7% 44,7% 35,2% 38,6% 2010 Antal påbegyndte Andel påbegyndte på scienceuddannelser KVU MVU Univ.bachelor I alt KVU MVU Univ.bachelor I alt Assens ,8% 50,6% 37,8% 43,9% Billund ,1% 27,1% 28,9% Esbjerg ,0% 43,4% 33,7% 40,0% Fanø ,0%... 36,0% Fredericia ,4% 44,5% 24,3% 36,9% Faaborg-Midtfyn ,6% 43,2% 34,4% 37,1% Haderslev ,3% 37,8% 31,2% 35,7% Kerteminde ,6% 49,1% 36,8% 43,5% Kolding ,2% 44,3% 22,1% 34,2% Langeland ,5% 41,2% 33,3% Middelfart ,5% 53,4% 37,0% 46,4% Nordfyn ,4% 53,2% 27,8% 43,0% Nyborg ,5% 51,8% 20,5% 39,7% Odense ,4% 45,5% 33,6% 39,9% Svendborg ,7% 68,8% 34,3% 57,1% Sønderborg ,6% 52,9% 40,9% 45,7% Tønder ,5% 38,4% 22,7% 30,1% Varde ,3% 41,2% 37,0% 39,9% Vejen ,2% 40,3% 27,3% 36,0% Vejle ,9% 36,8% 29,8% 32,7% Ærø ,0% 50,0%... 48,7% Aabenraa ,7% 39,8% 31,9% 36,8% Syddanmark ,8% 45,9% 31,6% 39,5% Hele landet ,4% 46,2% 32,9% 38,6% --- FOKUSOMRÅDE 4 REGION SYDDANMARK 73

74 Note til tabel 4.2: Tabellen viser tilgangen for sciencerettede erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Sciencerettede uddannelser defineres for de korte videregående uddannelser som erhvervsakademiuddannelserne inden for det it-faglige område, det tekniske område og det sundhedsfaglige område, samt øvrige maritime, tekniske og sundhedsfaglige korte videregående uddannelser. For de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser defineres sciencerettede uddannelser som tekniske professionsbacheloruddannelse (inkl. akademiingeniøruddannelser) og sundhedsprofessionsbacheloruddannelser, samt øvrige tekniskog naturvidenskabelige mellemlange uddannelser. De sciencerettede akademiske bacheloruddannelser består af universiteternes tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Tallene er hentet i STILs Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Regions- og kommuneopdelingen henfører til de studerendes bopæl 1. januar forud for tilgangen. Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation. Tabel 5.1. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en videregående uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen Syddanmark Hele landet Syddanmark Hele landet Tilgang Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Tilgang Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocent Mænd KVU ,0% 66,0% ,1% 65,2% MVU ,6% 70,3% ,8% 70,5% Universitetsbachelor ,6% 67,7% ,0% 65,9% I alt ,0% 68,3% ,8% 67,4% Kvinder KVU ,7% 73,1% ,8% 72,0% MVU ,6% 78,9% ,2% 78,6% Universitetsbachelor ,5% 73,7% ,0% 72,2% I alt ,4% 76,0% ,6% 75,1% Mænd og kvinder KVU ,2% 69,3% ,7% 68,3% MVU ,9% 75,4% ,4% 75,3% Universitetsbachelor ,4% 70,9% ,8% 69,2% I alt ,5% 72,5% ,6% 71,6% Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. I første omgang tages der udgangspunkt i om der startes på en videregående uddannelse inden for hvert af de tre uddannelsesområder (KVU, MVU og universitetsbachelor). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hvert uddannelsesområde, dvs. omvalg inden for et uddannelsesområde tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem uddannelsesområderne. I anden omgang ses de tre uddannelsesområder under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som den andel, der gennemfører en videregående uddannelse, og evt. omvalg til anden videregående uddannelse undervejs tæller ikke som afbrudt. Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår og vil derfor variere fra år til år. Tallene er hentet i STILs Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. I forhold til sidste års opgørelse er der lavet om på niveauet, som beregningerne af fuldførelsesprocenterne laves på. Hvor fuldførelsesprocenterne førhen var beregnet på institutionsafdelingsniveau, er de nu beregnet på hovedinstitutionsniveau. Dette har betydning for beregninger på kommune- og områdeniveau, hvorfor disse ikke er beregnet. Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation 74 Uddannelsesbarometer 2016

75 Tabel 5.2. Andelen af årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, 2015 og 2016 fordelt på kommune Antal årige Andel med KVU Andel med MVU Andel med Univ.bach. Andel med kandidateksamen eller ph.d. Andel med VU i alt Andel med VU i alt Mænd Assens ,9% 8,6% 1,2% 4,7% 20,5% 20,9% Billund ,2% 6,6% 0,5% 4,1% 15,4% 14,8% Esbjerg ,9% 14,0% 1,7% 7,7% 30,3% 29,8% Fanø 105 3,8% 16,2% 1,9% 10,5% 32,4% 35,3% Fredericia ,4% 11,6% 1,3% 6,5% 24,8% 24,1% Faaborg-Midtfyn ,8% 9,7% 1,4% 4,5% 21,4% 21,2% Haderslev ,8% 9,6% 1,1% 4,5% 19,9% 20,7% Kerteminde ,1% 9,8% 2,3% 4,5% 22,6% 21,8% Kolding ,1% 13,2% 1,9% 10,6% 32,7% 32,6% Langeland 436 3,9% 6,0% 0,7% 2,8% 13,3% 14,0% Middelfart ,9% 13,3% 1,1% 10,1% 31,3% 30,0% Nordfyn ,4% 9,0% 0,8% 3,2% 19,4% 20,1% Nyborg ,6% 9,0% 1,2% 5,4% 21,1% 20,9% Odense ,1% 15,9% 4,2% 15,6% 42,8% 41,8% Svendborg ,7% 19,2% 1,2% 5,3% 31,4% 31,1% Sønderborg ,7% 12,4% 1,5% 8,4% 28,1% 28,3% Tønder ,9% 5,2% 0,8% 2,7% 13,6% 13,9% Varde ,8% 8,6% 0,9% 4,1% 18,3% 17,9% Vejen ,6% 7,7% 0,9% 3,2% 17,5% 17,1% Vejle ,1% 13,3% 1,6% 10,5% 32,6% 31,5% Ærø ,1% 8,9% 1,6% 5,3% 26,8% 27,2% Aabenraa ,4% 7,9% 1,2% 4,9% 19,3% 19,2% Syddanmark ,2% 12,2% 1,9% 8,4% 28,7% 28,3% Hele landet ,1% 12,3% 2,9% 15,9% 37,1% 36,3% Kvinder Assens ,1% 24,2% 2,4% 7,6% 39,3% 38,8% Billund ,6% 21,3% 1,6% 6,0% 34,4% 33,1% Esbjerg ,2% 31,0% 2,0% 8,3% 46,5% 45,5% Fanø 100 6,0% 27,0% 5,0% 14,0% 52,0% 50,0% Fredericia ,0% 25,2% 2,2% 8,9% 41,4% 40,1% Faaborg-Midtfyn ,2% 24,3% 1,8% 7,4% 39,6% 39,4% Haderslev ,5% 26,9% 2,2% 5,4% 40,0% 39,7% Kerteminde ,5% 23,5% 2,6% 7,3% 38,9% 39,2% Kolding ,5% 25,6% 3,0% 13,2% 48,3% 47,5% Langeland 437 2,7% 15,1% 2,1% 3,9% 23,8% 24,2% Middelfart ,6% 26,3% 2,9% 11,4% 46,2% 46,3% Nordfyn ,9% 22,9% 2,2% 5,8% 36,7% 34,5% Nyborg ,1% 25,7% 2,2% 8,7% 42,7% 42,1% Odense ,9% 29,5% 4,4% 18,2% 57,0% 55,9% Svendborg ,7% 31,1% 2,3% 6,9% 45,1% 44,5% Sønderborg ,6% 26,6% 2,2% 9,4% 42,8% 41,2% Tønder ,0% 23,3% 1,0% 5,3% 33,6% 32,9% Varde ,0% 26,8% 1,5% 5,4% 39,8% 38,9% Vejen ,7% 23,6% 2,1% 7,4% 37,9% 36,3% Vejle ,8% 29,3% 2,2% 13,1% 50,4% 48,3% Ærø 161 8,1% 16,8% 2,5% 11,2% 38,5% 37,0% Aabenraa ,7% 22,6% 1,5% 6,8% 35,6% 35,5% Syddanmark ,3% 26,9% 2,6% 10,5% 45,3% 44,3% Hele landet ,5% 24,9% 3,4% 18,6% 52,4% 51,1% Mænd og kvinder Syddanmark ,8% 19,6% 2,2% 9,4% 37,0% 36,3% Hele landet ,8% 18,6% 3,1% 17,2% 44,8% 43,7% Note: Tabellen viser antal personer i alderen år, samt andelen af personerne, der som højest fuldførte uddannelse har en videregående uddannelser (dvs. kort videregående uddannelse (KVU), professionsrettet mellemlang videregående uddannelse (MVU), universitetsbacheloruddannelse (BACH) eller lang videregående uddannelse (LVU)). Personer med uoplyst uddannelse indgår ikke i opgørelsen. Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel HFUDD10. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret. Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet. HFUDD10 genberegnes hvert år, hvorfor data ikke nødvendigvis er ens på tværs af år. --- FOKUSOMRÅDE 5 REGION SYDDANMARK 75

76 Tabel 5.3. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere fordelt på kommuner Andel, der ventes at opnå KVU Andel, der ventes at opnå MVU (inkl. univ.bach.) Andel, der ventes at opnå LVU Andel, der ventes at opnå videreg. udd. i alt Andel, der ventes at opnå videreg. udd. i alt Drenge Assens 6,5% 26,8% 18,9% 52,2% 52,0% Billund 6,8% 25,7% 20,2% 52,7% 56,0% Esbjerg 7,4% 26,2% 16,2% 49,8% 53,6% Fanø 7,9% 25,9% 19,7% 53,5% 47,0% Fredericia 6,7% 26,0% 19,7% 52,4% 52,5% Faaborg-Midtfyn 6,6% 23,1% 20,6% 50,3% 51,9% Haderslev 7,2% 21,9% 19,6% 48,7% 51,5% Kerteminde 5,3% 25,0% 19,8% 50,1% 51,7% Kolding 7,4% 24,8% 22,4% 54,6% 57,4% Langeland 6,8% 20,0% 15,3% 42,1% 40,7% Middelfart 5,9% 23,5% 22,9% 52,3% 57,0% Nordfyn 5,5% 23,7% 20,7% 49,9% 52,8% Nyborg 7,2% 25,3% 17,0% 49,5% 54,4% Odense 5,9% 22,6% 27,4% 55,9% 59,7% Svendborg 6,0% 26,2% 23,4% 55,6% 56,1% Sønderborg 7,4% 24,0% 22,9% 54,3% 57,7% Tønder 7,3% 22,1% 15,9% 45,3% 48,1% Varde 7,8% 26,4% 18,2% 52,4% 55,7% Vejen 8,3% 23,5% 15,3% 47,1% 47,2% Vejle 6,2% 26,3% 25,6% 58,1% 56,4% Ærø 6,3% 24,3% 16,4% 47,0% 41,3% Aabenraa 7,4% 23,7% 17,0% 48,1% 49,0% Syddanmark 6,8% 24,5% 21,2% 52,5% 54,5% Hele landet 6,4% 24,1% 23,5% 54,0% 55,1% Piger Assens 4,7% 38,6% 26,8% 70,1% 69,3% Billund 4,6% 38,5% 25,6% 68,7% 68,5% Esbjerg 5,7% 36,9% 24,4% 67,0% 67,9% Fanø 2,8% 44,9% 18,2% 65,9% 76,4% Fredericia 3,8% 33,5% 32,7% 70,0% 67,1% Faaborg-Midtfyn 3,8% 33,7% 28,9% 66,4% 66,7% Haderslev 5,1% 36,3% 27,4% 68,8% 69,6% Kerteminde 5,0% 32,2% 27,7% 64,9% 68,0% Kolding 6,1% 35,1% 27,4% 68,6% 67,9% Langeland 3,9% 36,9% 22,8% 63,6% 64,8% Middelfart 6,1% 34,1% 28,3% 68,5% 69,0% Nordfyn 4,2% 34,3% 27,3% 65,8% 64,9% Nyborg 3,4% 38,2% 24,7% 66,3% 67,5% Odense 4,3% 33,2% 33,9% 71,4% 72,4% Svendborg 4,1% 33,5% 34,7% 72,3% 70,4% Sønderborg 5,5% 39,7% 24,8% 70,0% 68,2% Tønder 4,9% 38,0% 21,6% 64,5% 65,4% Varde 4,4% 37,7% 30,2% 72,3% 72,9% Vejen 5,5% 36,8% 24,4% 66,7% 69,8% Vejle 4,2% 36,4% 30,3% 70,9% 71,0% Ærø 5,2% 39,3% 28,8% 73,3% 70,5% Aabenraa 3,6% 37,7% 25,8% 67,1% 66,1% Syddanmark 4,7% 35,9% 28,4% 69,0% 69,2% Hele landet 5,1% 34,4% 29,9% 69,4% 69,5% Drenge og piger Syddanmark 5,8% 30,1% 24,7% 60,6% 61,8% Hele landet 5,8% 29,1% 26,6% 61,5% 62,1% Note: Tabellen viser andelen af personer, der inden for 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes at have opnået en videregående uddannelse. Forventede højeste uddannelse efter 25 år fordeles på korte videregående uddannelser (KVU), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser (MVU) samt kandidat- og forskeruddannelser (LVU). Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, STIL. Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgangen til 9. klasse. Der er tale om fremskrivningstal, der viser en ungdomsårgangs forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund. 76 Uddannelsesbarometer 2016

77 Tabel 6.1. Uddannelsesstatus for de årige mænd og kvinder, 2015 Syddanmark Højest fuldførte uddannelse (hvis ikke under udd.) Hele landet Højest fuldførte uddannelse (hvis ikke under udd.) Antal Uddannelsessøgende Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Antal Uddannelssessøgende Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Mænd år % 5% % 5% år % 15% 7% 0% % 16% 9% 0% år % 19% 14% 19% 2% % 18% 14% 15% 2% år % 21% 4% 36% 15% % 18% 5% 28% 19% år % 20% 4% 43% 24% % 18% 5% 35% 33% år % 18% 4% 45% 29% % 17% 6% 39% 35% år % 20% 4% 46% 28% % 19% 6% 40% 34% år % 22% 4% 48% 26% % 21% 6% 43% 30% år % 24% 4% 48% 23% % 23% 5% 44% 27% år % 27% 3% 46% 23% % 25% 5% 43% 27% år % 24% 3% 50% 24% % 22% 4% 47% 26% Kvinder år % 5% % 5% år % 13% 12% 1% % 13% 14% 0% år % 15% 17% 13% 3% % 13% 16% 10% 3% år % 15% 4% 26% 29% % 12% 4% 20% 32% år % 14% 4% 32% 41% % 12% 4% 26% 47% år % 14% 4% 34% 43% % 12% 5% 30% 48% år % 15% 5% 37% 39% % 14% 6% 34% 44% år % 17% 5% 42% 34% % 16% 6% 39% 37% år % 22% 5% 41% 31% % 20% 6% 38% 34% år % 31% 3% 34% 31% % 28% 4% 34% 34% år % 34% 2% 34% 29% % 30% 3% 35% 33% Mænd og kvinder år % 5% % 5% år % 14% 9% 0% % 15% 11% 0% år % 17% 15% 16% 2% % 16% 15% 12% 3% år % 18% 4% 31% 22% % 15% 5% 24% 26% år % 17% 4% 38% 32% % 15% 5% 30% 40% år % 16% 4% 40% 36% % 14% 5% 34% 41% år % 18% 5% 41% 34% % 16% 6% 37% 39% år % 20% 4% 45% 29% % 18% 6% 41% 33% år % 23% 4% 44% 27% % 22% 5% 41% 31% år % 29% 3% 40% 27% % 26% 4% 38% 30% år % 29% 2% 42% 26% % 26% 3% 41% 30% Note: Tabellen viser fordelingen på igangværende, subsidiært højest fuldført uddannelse hos årige. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar. Igangværende og højest fuldførte uddannelse er opgjort ultimo september forud for januarmålingen. Oplysninger vedr. igangværende uddannelse er hentet via det komprimerede elevregister (KOMP3), mens højest fuldførte uddannelse stammer fra UDDA. Optællinger og beregninger er gennemført på data fra Statistikbanken (HFUDD15), samt individdata gennem Danmarks Statistiks forskerordning. HFUDD15 genberegnes hvert år, hvorfor data på tværs af år ikke nødvendigvis er ens. --- FOKUSOMRÅDE 5 REGION SYDDANMARK 77

78 Tabel 6.2. Uddannelsesfordelingen blandt mænd og kvinder, år, Syddanmark Mænd Under uddannelse Højest fuldførte uddannelse Grundskole og gymn. udd. 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% 1% 1% 1% Erhvervsfaglig udd. 5% 5% 5% 5% 5% 6% 6% 7% 7% 6% Videregående udd. 12% 12% 12% 12% 13% 14% 15% 16% 17% 17% Grundskole mv. 21% 22% 22% 23% 23% 23% 22% 22% 21% 21% Gymnasial udd. 5% 5% 5% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 4% Erhvervsfaglig udd. 42% 42% 42% 42% 41% 39% 38% 37% 36% 35% Videregående udd. 14% 14% 14% 13% 13% 13% 13% 14% 15% 16% Kvinder Under uddannelse Højest fuldførte uddannelse Grundskole og gymn. udd. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% Erhvervsfaglig udd. 5% 5% 5% 6% 6% 7% 7% 7% 7% 7% Videregående udd. 15% 15% 15% 15% 16% 17% 17% 18% 19% 19% Grundskole mv. 17% 17% 17% 17% 16% 16% 16% 15% 15% 14% Gymnasial udd. 6% 5% 5% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 3% Erhvervsfaglig udd. 31% 30% 30% 30% 29% 28% 27% 27% 26% 25% Videregående udd. 26% 27% 27% 27% 27% 27% 28% 28% 29% 30% Mænd og kvinder Under uddannelse Højest fuldførte uddannelse Grundskole og gymn. udd. 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% 1% 1% Erhvervsfaglig udd. 5% 5% 5% 5% 6% 6% 6% 7% 7% 7% Videregående udd. 14% 13% 13% 14% 14% 15% 16% 17% 18% 18% Grundskole mv. 19% 19% 20% 20% 20% 20% 19% 19% 18% 18% Gymnasial udd. 5% 5% 5% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 4% Erhvervsfaglig udd. 37% 36% 36% 36% 35% 34% 33% 32% 31% 30% Videregående udd. 20% 20% 20% 20% 20% 20% 20% 21% 22% 23% Hele landet Mænd Under uddannelse Højest f uldførte uddannelse Grundskole og gymn. udd. 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% 1% 1% Erhvervsfaglig udd. 4% 4% 4% 4% 5% 5% 5% 6% 6% 5% Videregående udd. 18% 17% 17% 17% 19% 20% 21% 22% 22% 22% Grundskole mv. 20% 20% 20% 21% 20% 20% 20% 19% 18% 18% Gymnasial udd. 7% 7% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 5% 5% Erhvervsfaglig udd. 35% 34% 34% 33% 33% 32% 30% 29% 28% 28% Videregående udd. 16% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 18% 19% 21% Kvinder Under uddannelse Højest fuldførte uddannelse Grundskole og gymn. udd. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Erhvervsfaglig udd. 5% 5% 4% 5% 5% 6% 6% 6% 6% 5% Videregående udd. 22% 21% 21% 21% 22% 24% 25% 25% 26% 25% Grundskole mv. 15% 15% 15% 15% 14% 14% 13% 13% 12% 12% Gymnasial udd. 6% 6% 6% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 4% Erhvervsfaglig udd. 26% 25% 24% 24% 23% 22% 21% 20% 20% 19% Videregående udd. 27% 28% 29% 30% 30% 30% 30% 31% 33% 34% Mænd og kvinder Under uddannelse Højest fuldførte uddannelse Grundskole og gymn. udd. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% 1% Erhvervsfaglig udd. 4% 5% 4% 4% 5% 5% 6% 6% 6% 5% Videregående udd. 20% 19% 19% 19% 20% 22% 23% 23% 24% 24% Grundskole mv. 17% 17% 18% 18% 17% 17% 17% 16% 15% 15% Gymnasial udd. 7% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 5% 5% 5% Erhvervsfaglig udd. 30% 30% 29% 28% 28% 27% 26% 25% 24% 24% Videregående udd. 22% 23% 23% 23% 23% 23% 24% 25% 26% 27% Note: Tabellen viser fordelingen på igangværende, subsidiært højest fuldført uddannelse hos årige. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar. Igangværende og højeste fuldførte uddannelse er opgjort ultimo september forud for januarmålingen. Oplysninger vedr. igangværende uddannelser er hentet i Elevregistret (KOMP3), mens højest fuldførte uddannelse stammer fra UDDA. I forhold til sidste års opgørelse er der store afvigelser. Dette skyldes, at det sidste år var nødvendigt at fremskrive befolkningen samt højest fuldførte uddannelse ved brug af elevregisteret, idet de to førstnævnte registre ikke var tilgængelige. I år er data bestilt, således at de to registre var udgivet for det pågældende år. 78 Uddannelsesbarometer 2016

79 Tabel 6.3. Aktivitetsstatus for de årige mænd og kvinder, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, september 2014 og september 2015 Antal personer uden gennemført ungdomsuddannelse EUD og anden ungdomsuddannelse Gymnasial og videreg. uddannelse Forberedende uddannelse Aktivitet Grundskole og forb. aktiviteter i øvrigt Beskæftigelse mv. Ikke i udd. eller beskæftigelse September 2016 Syddanmark Mænd år % 37% 8% 3% 8% 8% år % 9% 13% 4% 28% 17% Kvinder år % 49% 11% 3% 7% 8% år % 12% 17% 4% 21% 21% Mænd og kvinder år % 42% 10% 3% 7% 8% år % 11% 15% 4% 25% 18% Hele landet Mænd år % 37% 8% 3% 8% 10% år % 9% 10% 4% 28% 21% Kvinder år % 46% 11% 3% 7% 10% år % 13% 14% 4% 21% 26% Mænd og kvinder år % 41% 9% 3% 8% 10% år % 11% 12% 4% 25% 23% September 2015 Syddanmark Mænd år % 35% 9% 3% 6% 8% år % 10% 13% 3% 27% 16% Kvinder år % 46% 12% 3% 6% 7% år % 13% 17% 4% 21% 19% Mænd og kvinder år % 39% 10% 3% 6% 7% år % 11% 14% 3% 24% 17% Hele landet Mænd år % 34% 8% 3% 8% 9% år % 10% 10% 3% 28% 19% Kvinder år % 44% 11% 3% 7% 9% år % 13% 14% 4% 21% 24% Mænd og kvinder år % 39% 9% 3% 7% 9% år % 11% 12% 3% 25% 21% --- FOKUSOMRÅDE 6 REGION SYDDANMARK 79

80 Note til tabel 6.3: Tabellen viser status for de unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Bopælen er opgjort 1. januar det år, hvorfra status er opgjort. Alder er opgjort 1. januar det år, hvorfra status er opgjort. Opgørelsen af aktiviteter er dannet på baggrund af de eksisterende grupper i Ungedatabasen: Erhvervsfaglig uddannelse omfatter unge, der er i gang med ny erhvervsuddannelse, egu eller privat, SU-berettigende uddannelse, samt unge på særligt tilrettelagte uddannelser og på ungdomsuddannelser i udlandet. Gymnasial uddannelse mv. omfatter unge på gymnasiale uddannelser. Forberedende uddannelse bruges om produktionsskole, voksenundervisning, højskoler, adgangsgivende undervisning og øvrige forløb. Beskæftigede mv. (over 18 timer) bruges om personer med erhvervsarbejde mindst 18 timer ugentligt. Ikke i uddannelse eller beskæftigelse omfatter unge, der står uden aktivitet og offentlig forsørgelse eller har under 18 timers arbejde. Bemærk at opgørelsestidspunktet, lige som i sidste års publikation, er i september, hvor det 2014-publikationen var i oktober. STIL anfører, at Datagrundlaget i Ungedatabasen og dermed også denne statistik, er mere usikkert end det normalt er tilfældet for de statistikker, som findes på ministeriets hjemmeside, idet data ikke har gennemgået den samme omfattende kvalitetssikring. De viste data skal derfor snarere opfattes som en aktuel status end en egentlig statistik, og analyser af statistikken bør tage højde for usikkerheden ved eksempelvis ikke at følge og sammenligne tallene på alt for detaljeret niveau, men i højere grad fokusere på nogle mere overordnede tendenser. Grundskole og forberedende aktiviteter i øvrigt bruges for 8., 9. og 10. klasse på folke-, privat- og efterskoler, samt andre udviklende og forberedende aktiviteter, virksomhedspraktik, brobygning, udlandsophold, samt midlertidige og uklassificerede aktiviteter. 80 Uddannelsesbarometer 2016

81 Tabel 6.4. De åriges forsørgelsesgrundlag fordelt på uddannelse og kommune, 2016 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Midlertidigt uden for arb. markedet Andet Selvforsørgende Uddannelsesstøtte Uddannelseshjælp Dagpenge Kontanthjælp Andet Antal årige Midlertidigt uden for arb. markedet Selvforsørgende Uddannelsesstøtte Uddannelseshjælp Dagpenge Kontanthjælp Andet Antal årige Midlertidigt uden for arb. markedet Selvforsørgende Uddannelsesstøtte Uddannelseshjælp Dagpenge Kontanthjælp Andet Antal årige Midlertidigt uden for arb. markedet Selvforsørgende Uddannelsesstøtte Uddannelseshjælp Dagpenge Kontanthjælp Antal årige Antal årige Assens % 1% 13% 45% 33% 3% 5% % 3% 35% 60% 1% % 11%... 9% 67% 10% 1% 280 2% 8%... 15% 56% 18%... Billund % 9% 43% 39% 3% 4% % 2% 24% 71% 2% % 5%... 7% 74% 11% 2% %... 8% 67% 17%... Esbjerg % 1% 14% 43% 33% 3% 5% % 2% 55% 41% 1% 0% % 8% 0% 16% 64% 9% 1% % 7%... 17% 66% 10% 0% Fredericia % 2% 12% 46% 32% 4% 4% % 1% 3% 44% 50% 2% % 8% 0% 16% 63% 9% 0% 678 1% 7%... 16% 64% 11% 1% Faaborg-Midtfyn % 1% 11% 45% 35% 2% 6% % 2% 39% 56% 2% 1% % 10%... 8% 66% 12% 1% 392 1% 9%... 13% 60% 17%... Haderslev % 1% 14% 46% 32% 3% 5% % 3% 43% 51% 2% 0% % 8% 0% 9% 70% 10% 1% 622 1% 6%... 15% 67% 11%... Kerteminde % 1% 12% 44% 34% 4% 5% % 52% 2% % 13%... 11% 63% 11% %... 10% 63% 16%... Kolding % 1% 11% 48% 34% 2% 4% % 2% 49% 46% 2% 0% % 7% 0% 12% 70% 9% 1% % 8%... 23% 60% 9% 1% Middelfart % 8% 50% 32% 3% 6% % 1% 36% 61% 1% 1% 897 2% 7%... 8% 72% 10% 1% %... 13% 64% 14%... Nordfyn % 1% 13% 42% 35% 1% 6% % 42% 54% % 13%... 8% 65% 12% 1% %... 14% 58% 13%... Nyborg % 1% 11% 48% 31% 2% 7% % 3% 44% 51% 1% % 9%... 11% 63% 12% 1% %... 20% 57% 12%... Odense % 1% 14% 49% 28% 2% 5% % 0% 2% 74% 22% 1% 0% % 10% 0% 23% 55% 8% 1% % 8% 0% 42% 44% 5% 0% Svendborg % 1% 14% 50% 27% 2% 5% % 2% 56% 39% 1% 0% % 11%... 17% 60% 9% 1% %... 20% 62% 10%... Sønderborg % 1% 10% 49% 31% 3% 5% % 2% 39% 57% 1% 0% % 9% 0% 8% 67% 12% 1% %... 14% 69% 8% 1% Tønder % 2% 10% 44% 35% 4% 4% % 3% 24% 69% 2% 1% % 8%... 7% 72% 11% 0% %... 7% 66% 19%... Varde % 1% 13% 43% 34% 3% 5% % 3% 31% 63% 2% 1% % 8%... 7% 72% 11% 1% %... 9% 66% 17%... Vejen % 1% 13% 41% 37% 4% 4% % 2% 28% 67% 2% % 6%... 7% 74% 10% % 7%... 12% 65% 14%... Vejle % 1% 11% 46% 33% 3% 4% % 2% 36% 60% 1% 0% % 8% 0% 11% 71% 9% 1% % 6%... 14% 67% 11% 0% Aabenraa % 1% 10% 45% 35% 2% 5% % 3% 34% 59% 2% 1% % 8% 0% 9% 70% 10% 1% %... 10% 72% 11% 1% Fanø, Langeland og Ærø % 14% 48% 30% 2% 4% % 32% 64% % 10%... 13% 65% 8% 1% %... 16% 61% 14%... Syddanmark % 1% 12% 46% 32% 3% 5% % 1% 2% 54% 41% 1% 0% % 9% 0% 13% 66% 10% 1% % 7% 0% 27% 56% 9% 0% Hele landet % 1% 12% 45% 34% 3% 4% % 0% 2% 58% 38% 1% 0% % 8% 0% 13% 67% 9% 1% % 7% 0% 33% 53% 6% 0% --- FOKUSOMRÅDE 6 81

82 Noter til tabel 6.4 og 6.5: Tabel 6.4 viser arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus for årige personer fordelt på kommuner, regionen og hele landet. Bopælen er opgjort 1. januar. Kun bosatte i Danmark er medtaget. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø. Tabel 6.5 viser udviklingen i arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus januar 2013 til januar 2016 for årige personer, der 1. januar 2013 var på kontanthjælp eller dagpenge, og på dette tidspunkt havde været det uden pause i 6 måneder. Inddelingen i fire syddanske områder: Se tabel 3.1. Fællenoter: Oplysninger vedr. alder, køn og bopæl er hentet fra CPR-registret. Uddannelsesstatus er hentet fra registret over højest fuldført uddannelse. Alle arbejdsmarkeds- og ydelsesoplysninger er hentet i DREAMdatabasen. Alle oplysninger er primo januar registreringer. Oplysningerne er grupperet på flg. måde: Selvforsørgende Feriedagpenge fra beskæftigelse 122 Feriedagpenge fra beskæftigelse (>=50 pct. i ugen) 123 Feriedagpenge fra beskæftigelse (<50 pct. i ugen) Kontanthjælp , Kontanthjælp 151 Særlig uddannelsesydelse 152 Arbejdsmarkedsydelse 153 Kontantydelse Kontanthjælp under integrationsloven. Dagpengemodtager , Dagpenge Feriedagpenge fra ledighed ugers selvvalgt uddannelse Uddannelsesstøtte 521 Voksenlærlinge 651 SU med ydelse 652 SU uden ydelse 661 VUS/SVU Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet 412 Orlov (sabbat og børnepasning) 413 Uddannelsesorlov 621 Efterløn 622 Fleksydelse Forrevalidering Revalidering Ressourceforløb Jobafklaring 881 Barselsdagpenge Sygedagpenge (De altdominerende grupper er barsels- og sygedagpenge) Andet 511 Servicejob 522 Rotationsvikarer 611 Overgangsydelse Integrationsydelse Ledighedsydelse 771, 774 Fleksjob 781 Skånejob 783 Førtidspension 997 Ikke bosiddende i Danmark 998 Folkepension 999 Død 82 Uddannelsesbarometer 2016

83 Tabel 6.5. Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de årige, der pr. 1/ havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år, Syddanmark fordelt på køn Status 1. januar 2014 Status 1. januar 2015 Status 1. januar 2016 Antal årige der i min. 6 mdr. har været på kontanthjælp eller dagpenge Øvrige Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet Selvforsørgende Uddannelseshjælp Uddannelsesstøtte Dagpenge Øvrige Kontanthjælp Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet Selvforsørgende Uddannelseshjælp Uddannelsesstøtte Dagpenge Øvrige Kontanthjælp Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet Selvforsørgende Uddannelseshjælp Uddannelsesstøtte Dagpenge Kontanthjælp Andel på dagpenge Andel på kontanthjælp Antal i alt Mænd REGION SYDDANMARK Fyn % 20% 19% 4% 43% 13% 16% 2% 2% 14% 2% 36% 18% 23% 4% 4% 14% 3% 27% 14% 28% 7% 6% Sydvestjylland % 14% 16% 3% 48% 13% 16% 1% 3% 13% 1% 42% 15% 21% 5% 4% 15% 2% 33% 16% 24% 6% 5% Sydøstjylland % 11% 17% 1% 51% 9% 16% 2% 2% 12% 1% 39% 15% 21% 6% 5% 12% 3% 29% 14% 23% 9% 10% Trekantsområdet % 12% 16% 2% 48% 13% 17% 2% 2% 13% 1% 36% 18% 23% 5% 4% 14% 2% 25% 16% 26% 10% 6% Syddanmark % 16% 18% 3% 46% 12% 16% 2% 2% 13% 1% 37% 17% 22% 5% 4% 14% 3% 28% 15% 26% 8% 7% Hele landet % 15% 18% 3% 45% 11% 18% 2% 3% 13% 1% 36% 15% 25% 5% 4% 14% 2% 27% 13% 29% 8% 6% Kvinder Fyn % 14% 18% 3% 46% 17% 10% 4% 2% 13% 2% 36% 24% 14% 8% 3% 14% 2% 27% 22% 18% 11% 5% Sydvestjylland % 8% 17% 1% 53% 16% 11% 2% 1% 13% 2% 40% 23% 14% 6% 2% 14% 3% 31% 22% 15% 10% 4% Sydøstjylland % 11% 20% 2% 47% 17% 10% 3% 1% 14% 2% 37% 22% 15% 6% 4% 15% 2% 27% 20% 17% 12% 7% Trekantsområdet % 10% 21% 2% 44% 18% 10% 4% 2% 15% 1% 34% 25% 15% 7% 3% 16% 2% 25% 24% 17% 11% 5% Syddanmark % 11% 19% 2% 47% 17% 10% 3% 2% 14% 2% 36% 23% 15% 7% 3% 15% 2% 27% 22% 17% 11% 5% Hele landet % 12% 19% 2% 46% 15% 12% 4% 2% 13% 2% 37% 21% 16% 8% 3% 14% 2% 27% 21% 19% 12% 5% Mænd og kvinder Fyn % 17% 18% 3% 44% 15% 13% 3% 2% 14% 2% 36% 21% 18% 6% 4% 14% 3% 27% 18% 23% 9% 6% Sydvestjylland % 11% 17% 2% 51% 14% 13% 2% 2% 13% 1% 41% 19% 17% 6% 3% 14% 2% 32% 19% 19% 8% 5% Sydøstjylland % 11% 19% 2% 49% 13% 13% 3% 2% 13% 2% 38% 19% 18% 6% 5% 14% 2% 28% 18% 20% 11% 8% Trekantsområdet % 11% 19% 2% 46% 16% 13% 3% 2% 14% 1% 35% 22% 19% 6% 3% 15% 2% 25% 21% 21% 11% 6% Syddanmark % 13% 18% 3% 47% 15% 13% 3% 2% 14% 2% 37% 20% 18% 6% 4% 14% 2% 27% 19% 21% 10% 6% Hele landet % 13% 19% 3% 45% 13% 15% 3% 2% 13% 2% 36% 18% 20% 7% 4% 14% 2% 27% 17% 24% 10% 6% --- FOKUSOMRÅDE 6 83

84 Mediegruppen as -- Parterne i Syddansk Uddannelsesaftale Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De frie kostskoler SOSU- skolerne Handelsskolerne Gymnasierne VUC erne De tekniske skoler Erhvervsakademierne Professionshøjskolerne Syddansk Universitet Studievalg Sydjylland og Fyn DI Organisation for erhvervslivet Dansk Erhverv Dansk Byggeri DS Håndværk & Industri Arbejdsmarkedskontor Syddanmark Desuden bakker Undervisningsministeriet op om Syddansk Uddannelsesaftale Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om regionens vækst- og udviklingsstrategi, og om Syddansk Uddannelsesaftale, kan du gå ind på hjemmesiderne: eller 84 Uddannelsesbarometer